31993S3632

KOMMISSIONENS BESLUTNING Nr. 3632/93/EKSF af 28. december 1993 om faellesskabsordningen for statsstoette til kulindustrien

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPAEISKE FAELLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europaeiske Kul-og Staalfaellesskab, saerlig artikel 95, stk. 1,

efter hoering af Det Raadgivende Udvalg og Europa-Parlamentet og efter samstemmende og enstemmig udtalelse fra Raadet, og

ud fra foelgende betragtninger:

I I henhold til traktatens artikel 4, litra c), er enhver form for stoette fra medlemsstaterne til kulindustrien forbudt, hvad enten den er specifik eller ej;

som foelge af de strukturelle aendringer paa det internationale og det faelles marked for energi har Faellesskabets kulindustri siden begyndelsen af 1960'erne maattet goere en betydelig modenriserings-, rationaliserings- og strukturomlaegningsindsats; ud over konkurrencen fra olie og naturgas har der vaeret et stigende pres fra kul importeret fra tredjelande; mange faellesskabsvirksomheder staar derfor over for finansielle vanskeligheder og anmoder om stoette fra medlemsstaterne;

siden 1965 har foerst Den Hoeje Myndighed og senere Kommissionen ved flere lejligheder vedtaget bestemmelser med henblik paa at bringe medlemsstaternes finansielle stoette til kulindustrien i overensstemmelse med traktatens maal; de forskellige bestemmelser om statsstoette er blevet tilpasset den generelle oekonomiske udvikling, herunder navnlig udviklingen paa Faellesskabets energi- og kulmarked;

faelles for disse beslutninger var, at de fastlagde maal og principper for medlemssstaternes stoette, saaledes at denne var i overensstemmelse med Faellesskabets interesser, at dens omfang og varighed var begraenset til det noedvendige, og at den ikke greb forstyrrende ind i det faelles markeds funktion; medlemsstaterne forpligtede sig endvidere til at indhente forudgaaende tilladelse fra foerst Den Hoeje Myndighed og senere Kommissionen;

II selv om Kommissionens beslutning 2064/86/EKSF af 30. juni 1986 om faellesskabsregler for statsstoette til kulindustrien (1) i forskelligt omfang har gjort det muligt at viderefoere strukturomlaegnings-, moderniserings- og rationaliseringsprocessen inden for Faellesskabets kulindustri for at goere denne mere konkurrencedygtig, kan stoerstedelen af Faellesskabets kulproduktion fortsat ikke konkurrere med importen fra tredjelande, til trods for at produktiviteten er steget betydeligt, og antallet af beskaeftigede samtidig er faldet vaesentligt i denne sektor;

rationaliseringsmulighederne inden for Faellesskabets kulindustri er begraensede som foelge af de ugunstige geologiske forhold, og det er derfor noedvendigt at supplere rationaliseringsforanstaltningerne med strukturomlaegningsforanstaltninger for at forbedre industriens konkurrenceevne;

virkeliggoerelsen af dette maal kraever flere finansielle ressourcer, end virksomhederne selv er i stand til at tilvejebringe; heller ikke Faellesskabet raader over de noedvendige ressourcer til finansieringen af denne proces; det er derfor uomgaengeligt noedvendigt at bevare en faellesskabsstoetteordning;

foranstaltningerne boer i henhold til EKSF-traktatens bestemmelser indgaa i en plan for diversificering af energikilder og leverandoerer, herunder de nationale energikilder, som led i de bestaaende energiplaner;

verdensmarkedet for kul er et stabilt marked, der er karakteriseret ved et rigeligt udbud af ressourcer og en stor geopolitisk spredning af udbuddet, saaledes at risikoen for en varig forsyningsafbrydelse, uden at kunne udelukkes helt, dog er meget ringe, selv paa lang sigt, og selv hvis efterspoergslen efter kul skulle stige;

Faellesskabets kulimport hidroerer for stoerstedelens vedkommende fra dets partnere i Det Internationale Energiagentur (IEA) eller fra stater, der har indgaaet handelsaftaler med Faellesskabet eller medlemsstaterne, og som ikke kan betragtes som leverandoer, der frembyder en risiko;

som led i sin politik inden for denne sektor boer Faellesskabet tage hoejde for den usikre sociale situation i mineregionerne, isaer med hensyn til princippet om oekonomisk og social samhoerighed, og saaledes drage omsorg for, at der sideloebende med de undgaaelige strukturomlaegnings- og lukningsforanstaltninger traeffes foranstaltninger for at begraense de sociale og regionale konsekvenser heraf mest muligt;

Faellesskabet befinder sig saaledes i en situation, der ikke er omhandlet i traktaten, men hvor det ikke desto mindre er forpligtet til at handle; under disse omstaendigheder boer der goeres brug af traktatens artikel 95, stk. 1, for at goere det muligt for Faellesskabet af fortsaette virkeliggoerelsen af maalene i traktatens foerste artikler; dette goer det berettiget at indfoere en ny faellesskabsstoetteordning for kulindustrien;

III Faellesskabet skal efterhaanden skabe de forudsaetninger, som i sig selv sikrer den mest rationelle fordeling af kulproduktionen;

med henblik herpaa skal Faellesskabet bl.a. fremme en politik for rational udnyttelse af naturressourcerne paa betingelser, der udelukker enhver beskyttelsesforanstaltning mod konkurrerende industrier;

Faellesskabet skal fremme udviklingen af den internationale samhandel;

Faellesskabet skal for at varetage sin opgave sikre fastsaettelse, opretholdelse og overholdelse af normale konkurrencebetingelser;

paa baggrund af ovenstaaende betragtninger er det vigtigt, at statsstoetten ikke medfoerer konkurrencefordrejninger eller forskelsbehandling mellem Faellesskabets kulproducenter, koebere eller forbrugere;

det er derfor noedvendigt, at statsstoetten ydes paa gennemsigtige betingelser, saa dens virkning paa konkurrencevilkaarene bedre kan vurderes;

en opfoerelse af stoetten paa budgettet eller i fuldstaendig aekvivalente mekanismer, en forenkling af stoetteordningerne samt en passende praesentation af de stoettebeloeb, virksomhederne har modtaget, i disses aarsregnskaber er den bedste garanti for stoetteordningernes gennemsigtighed;

den tendens til foroegelse af stoetten, der har kunnet konstateres ide seneste aar, er uforenelig med faellesskabsstoetteordningens karakter af overgangs- og undtagelsesforanstaltning; kulindustriens produktionsomkostninger og -kapacitet skal derfor reduceres, saa stoetten gradvis kan mindskes;

en politik, der sigter mod en rationel fordeling af produktionen forudsaetter til gengaeld, at reduktionen af omkostningerne og kapaciteten foerst og fremmest finder sted inden for den produktion, der modtager mest stoette;

i det omfang visse virksomheder eller produktionsanlaeg i Faellesskabet ikke kan goere sig forhaabninger om at opnaa stoerre oekonomisk levedygtighed som foelge af kulpriserne paa de internationale markeder, boer stoetteordningerne goere det muligt at mindske de sociale og regionale konsekvenser af lukningerne; paa baggrund af erfaringerne med omstilling i visse kulomraader i Faellesskabet, har man indset, at der i tilfaelde af en fremskyndet lukning af anlaeg, der ikke paa nogen maade er rentable, skal ydes stoette til regional industriel omstilling, i det omfang den paagaeldende medlemsstat fidner det noedvendigt, idet en saadan stoette skal vaere forenelig med traktaterne;

der boer ikke alene tilvejebringes et sundere konkurrencegrundlag, men ogsaa paa laengere sigt ske en forbedring paa faellesskabsniveau af sektorens konkurrenceevne i forhold til verdensmarkedet;

kulindustrivirksomhederne i Faellesskabet maa kunne regne med praecise perspektiver paa mellemlang og lang sigt med henblik paa at gennemfoere strukturaendringer;

som foelge af den fortsatte tilbagegang i kulproduktionen inden for de seneste aartier kan visse virksomheder vaere udsat for unormale eller exceptionelt store byrder; offentlig stoette, der sigter mod helt eller delvis at udligne disse byrder, kan derfor vaere forenelig med det faelles marked, forudsat at der sikres en streng kontrol fra Kommissionens side, og at disse byrder fra fortiden ikke modsvares af latente indtaegter fra fortiden;

det er noedvendigt at sikre kulindustrien og de oevrige sektorer lige adgang til forsknings- og udviklingsstoette samt til stoette til miljoebeskyttelse, og det er derfor oenskeligt, at det vurderes, om den paagaeldende stoette er i overensstemmelse med faellesskabsreglerne paa dette omraade;

isaer kulindustrien er karakteriseret ved en stadig stoerre brug af avanceret teknologi og spiller saaledes en vaesentlig rolle efter forskningen, udviklingen, afproevningen og udnyttelsen af denne teknologis potentiale inden for industri;

IV bestraebelserne paa at reducere produktionsomkostningerne boer indgaa i en strukturomlaegnings-, rationaliserings- og moderniseringsplan for industrien, hvori der skelnes mellem de produktionsanlaeg, der er i stand til at deltage i virkeliggoerelsen af dette maal, og dem, der ikke kan; disse boer indgaa i en plan for aktivitetsindskraenkning, der ved udloebet af naervaerende ordning foerer til lukning af anlaeggene; kun ekstraordinaere sociale og regionale omstaendigheder vil kunne retfaerdiggoere, at lukningen foerst finder sted efter denne frist;

Kommissionens befoejelser til at give tilladelse til stoette boer udoeves paa grundlag af et praecist og fuldstaendigt kendskab til alle de foranstaltninger, som regeringerne agter at traeffe, samt til forbindelsen mellem disse foranstaltninger og denne beslutnings maalsaetninger; medlemsstaterne boer derfor regelmaessigt og i samlet form meddele Kommissionen alle oplysninger om den stoette, de agter at yde direkte eller indirekte til kulindustrien, og praecisere aarsagerne hertil samt stoettens raekkevidde og eventuelle tilknytning til en forelagt moderniserings-, rationaliserings- og strukturomlaegningsplan;

som foelge af de saerlige forhold, der goer sig gaeldende for visse eksisterende stoetteordninger, kan det vise sig noedvendigt at fastsaette en overgangsordning paa tre aar, saaledes at de paagaeldende ordninger kan blive bragt i overensstemmelse med denne beslutning;

det er meget vigtigt, at der ikke finder hel eller delvis udbetaling sted, foer der foreligger en udtrykkelig tilladelse fra Kommissionen -

VEDTAGET FOELGENDE BESLUTNING:

AFDELING I Ramme og generelle maal

Artikel 1

1. Enhver form for stoette til kulindustrien, hvad enten den er specifik eller generel, som ydes af medlemssterne eller gennem statsmidler uanset i hvilken form, kan kun betragtes som faellesskabsstoette og dermed som forenelig med det faelles marked, hvis den opfylder bestemmelserne i artikel 2 til 9.

2. Stoette omfatter enhver direkte eller indirekte foranstaltning eller intervention fra de offentlige myndigheders side, som har forbindelse med produktionen, markedsfoeringen og udenrigshandelen, og som giver kulindustrivirksomhederne en oekonomisk fordel ved at lette de byrder, de normalt selv skulle have baaret, selv om de offentlige budgetter ikke belastes.

3. Stoette omfatter ogsaa anvendelsen af de afgifter, som de offentlige myndigheder har gjort obligatoriske, og som direkte eller indirekte kommer kulindustrien til gavn, uden at der skelnes mellem om stoetten ydes af staten, eller af offentlige eller private organer som staten udpeger til at forvalte den.

4. Stoette omfatter ogsaa de stoetteelementer, der eventuelt er indeholdt i finansieringsforanstaltninger, som medlemsstaterne traeffer over for kulvirksomheder, og som ikke kan betragtes som risikovillig kapital ydet til et selskab efter saedvanlig praksis i en markedsoekonomi.

Artikel 2

1. Stoette til kulindustrien kan betragtes som forenelig med det faelles marked, hvis den bidrager til at virkeliggoere mindst ét af foelgende maal:

- paa baggrund af kulpriserne paa de internationale markeder at goere nye fremskridt hen imod oekonomisk levedygtighed for at sikre en gradvis nedsaettelse af stoetten

- at loese de sociale og regionale problemer i forbindelse med totale eller delvis aktivitetsindskraenkning i produktionsanlaeg

- at fremme kulindustriens tilpasning til miljoebeskyttelsesnormerne.

2. Efter udloebet af en overgangsperiode paa hoejst tre aar at regne fra denne beslutnings ikrafttraeden kan stoette kun tillades, naar den er opfoert paa medlemsstaternes offentlige budgetter paa nationalt, regionalt eller lokalt plan, eller naar den indgaar i fuldstaendig aekvivalente mekanismer, for at opnaa stoerre gennemsigtighed.

3. Fra og med det foerste kulproduktionsaar, der er omfattet af denne beslutning, skal enhver stoette, som er virksomhed har modtaget, vaere angivet sammen med dennes resultatopgoerelse som en saerskilt indtaegt i forhold til omsaetningen.

4. I denne beslutning forstaas ved produktionsomkostninger omkostningerne pr. ton kulaekvivalent ved den loebende produktion.

5. Alle de stoetteforanstaltninger, der er omhandlet i artikel 3 til 7, undersoeges dels i lyset af de specifikke betingelser, der er fastlagt i naevnte artikler, dels under hensyn til deres overensstemmelse med maalene i stk. 1 i naervaerende artikel.

AFDELING II Stoette fra medlemsstaterne

Artikel 3

Driftsstoette 1. Driftsstoette til daekning af forskellen mellem produktionsomkostningerne og en salgspris, som de kontraherende parter frit har aftalt under hensyntagen til betingelserne paa verdensmarkedet, kan kun betragtes som forenelig med det faelles marked, hvis samtlige nedenstaaende betingelser er opfyldt:

- den meddelte stoette pr. ton maa for hver virksomhed eller produktionsenhed ikke overstige forskellen mellem produktionsomkostningerne og de forventede indtaegter for det foelgende kulproduktionsaar

- den faktisk udbetalte stoette reguleres aarligt paa grundlag af de reelle udgifter og indtaegter senest inden udgangen af det kulproduktionsaar, der foelger efter det, for hvilket stoetten er blevet ydet. Hvis stoetten ydes inden for rammerne af et fleraarigt finansieringsloft finder den endelige regulering sted ved udgangen af det aar, der foelger efter ovennaevnte fleraarige finansiering

- driftsstoettebeloebet pr. ton maa ikke indebaere, at priserne for EF-kul kommer til at ligge under dem, der gaelder for kul af tilsvarende kvalitet fra tedjelande

- uden at dette beroerer bestemmelserne i artikel 8 og 9, giver medlemsstaterne i foerste omgang Kommissionen alle oplysninger om beregningen af de forventede produktionsomkostninger og indtaegter pr. ton og senere om beregningen af den regulering, der er foretaget paa grundlag af de reelle produktionsomkostninger og indtaegter

- stoetten maa ikke medfoere konkurrencefordrejning mellem kulforbrugerne.

2. De medlemsstater, der paataenker i loebet af kulproduktionsaarene 1994 til 2002 at yde den i stk. 1 naevnte driftsstoette til kulvirksomheder, forelaegger forinden Kommissionen en moderniserings-, rationaliserings- og strukturomlaegningsplan med henblik paa forbedring af disse virksomheders oekonomiske levedygtighed, der skal opnaas ved en reduktion af produktionsomkostningerne.

Planen skal omfatte passende foranstaltninger og en vedvarende indsats for at opnaa en retningsgivende reduktion af produktionsomkostningerne i 1992-priser i loebet af perioden 1994-2002.

Gennemfoerelsen af denne plan vil blive fulgt regelmaessigt op, og en undersoegelse af situationen vil blive foretaget af Kommissionen i 1997.

3. Saafremt visse produktionsanlaeg inden for en og samme virksomhed modtager stoette til aktivitetsindskraenkning i henhold til artikel 4, medens andre modtager driftsstoette, medtages produktionsomkostningerne for de produktionsanlaeg, der indskraenker aktiviteterne, ikke ved beregningen af virksomhedens gennemsnitlige produktionsomkostninger med henblik paa en vurdering af virksomhedens virkeliggoerelse af maalet i stk. 2 i naervaerende artikel.

Artikel 4

Stoette til aktivitetsindskraenkning Stoette til daekning af produktionsomkostningerne i virksomheder eller produktionsanlaeg, der ike kan opfylde de betingelser, der er fastsat i artikel 3, stk. 2, kan betragtes som forenelig med det faelles marked, hvis den er i overensstemmelse med artikel 3, stk. 1, og hvis den indgaar i en lukningsplan, som skal vaere gennemfoert, inden denne beslutning udloeber.

Hvis lukningen sker efter denne beslutnings udloeb, er stoette til daekning af produktionsomkostninger kun tilladt, hvis den er berettiget af saerlige sociale og regionale grunde og indgaar i en plan for gradvis og fortsat aktivitetsindskraekning, som foerer til en vaesentlig nedskaering inden udloebet af denne beslutning.

Artikel 5

Stoette til daekning af exceptionelle udgifter 1. Statsstoette til virksomheder til daekning af omkostninger, der skyldes modernisering, rationalisering og strukturomlaegning inden for kulindustrien, og som ikke har tilknytning til den loebende produktion (gamle forpligtelser), kan betragtes som forenelig med det faelles marked, hvis stoetten ikke overstiger disse omkostninger. Denne stoette kan daekke:

- udgifter, som kun paahviler virksomheder, der er i gang med eller har foretaget en strukturomlaegning

- udgifter, der paahviler flere virksomheder.

De udgiftskategorier, der skyldes modernisering, rationalisering og strukturomlaegning inden for kulindustrien er defineret i bilaget til denne beslutning.

2. Statsstoette til finansiering af saerlige ordninger for sociale ydelser i kulindustrien kan betragtes som forenelig med det faelles marked i det omfang, stoetten bevirker, at forholdet mellem udgiften for kulvirksomhederne pr. aktiv minearbejder og ydelsen pr. ydelsesberettiget bringes ned paa samme niveau som i andre industrier. Uden at dette beroerer bestemmelserne i artikel 9, skal medlemsstaterne forelaegge Kommissionen de noedvendige fakta og detaljerede beregninger vedroerende forholdet mellem ovennaevnte udgifter og ydelser.

Artikel 6

Stoette til forskning og udvikling Stoette til daekning af kulvirksomhedernes udgifter til forsknings- og udviklingsprojekter kan betragtes som forenelig med det faelles marked paa betingelse af, at faellesskabsreglerne for statsstoette til forskning og udvikling er overholdt.

Artikel 7

Stoette til miljoebeskyttelse Stoette, der skal lette tilpasningen til nye lovbestemte miljoebeskyttelsesnormer af anlaeg, som har vaeret i drift i mindst to aar foer disse normers ikrafttraeden, kan betragtes som forenelig med det faelles marked paa betingelse af, at faellesskabsreglerne for statsstoette paa dette omraade er overholdt.

AFDELING III Procedurer for meddelelse, undersoegelse og tilladelse

Artikel 8

1. De medlemsstater, der for kulproduktionsaarene 1994 til 2002 har til hensigt at yde driftsstoette som omhandlet i artikel 3, stk. 2, og/eller stoette til aktivitetsindskraenkning som omhandlet i artikel 4, forelaegger senest den 31. marts 1994 Kommissionen en moderniserings-, rationaliserings- og strukturomlaegningsplan for industrien i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 3, stk. 2, og/eller en aktivitetsindskraenkningsplan i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 4.

2. Kommissionen undersoeger, om den eller de paagaeldende plan(er) er i overensstemmelse med de generelle maal i artikel 2, stk. 1, og de specifikke kriterier og maal i artikel 3 og 4.

3. Senest tre maaneder efter meddelelsen af de naevnte planer afgiver Kommissionen en udtalelse om deres overensstemmelse med de generelle og specifikke maal uden dog at tage stilling til, hvorvidt disse maal kan virkeliggoeres ved hjaelp af de paataenkte foranstaltninger. Hvis de oplysninger, som er indeholdt i planerne, er utilstraekkelige, kan Kommissionen inden for en maaned anmode om yderligere oplysninger, og der loeber i saa fald en ny frist paa tre maaneder regnet fra modtagelsen af de yderligere oplysninger.

4. Hvis en medlemsstat beslutter at foretage aendringer i planen, der aendrer retningslinjerne i forhold til denne beslutnings maal, skal den underrette Kommissionen herom, saaledes at denne kan tage stilling til aendringerne i henhold til proceduren i denne artikel.

Artikel 9

1. Medlemsstaterne meddeler senest den 30. september hvert aar (eller tre maaneder foer ikrafttraedelsen) alle de finansielle foranstaltninger, som de har til hensigt at traeffe til fordel for kulindustrien i det foelgende aar, og praeciserer stoettens art under henvisning til de generelle maal og kriterier i artikel 2 og til de forskellige stoetteformer, der er omhandlet i artikel 3 til 7. De etablerer en sammenhaeng med de planer, der har meddelt Kommissionen i henhold til artikel 8.

2. Medlemsstaterne meddeler senest den 30. september hvert aar det stoettebeloeb, der faktisk er udbetalt i det foregaaende kulproduktionsaar, og redegoer for de reguleringer, der eventuelt er sket i forhold til de oprindeligt meddelte beloeb.

3. I forbindelse med meddelelsen om stoette efter artikel 3 og 4 giver medlemsstaterne ved den aarlige opgoerelse over den faktisk udbetalte stoette alle de oplysninger, der er noedvendige for verificeringen af kriterierne i de paagaeldende artikler.

4. Medlemsstaterne maa ikke ivaerksaette de planlagte stoetteforanstaltninger, foer Kommissionen har godkendt dem, idet den traeffer sin beslutning under hensyn til bl.a. de generelle maal og kriterier i artikel 2 og de specifikke kriterier i artikel 3 til 7. Hvis Kommissionen ikke har truffet beslutning senest tre maaneder efter modtagelsen af meddelelsen vedroerende de planlagte foranstaltninger, kan disse ivaerksaettes femten arbejdsdage efter, at medlemsstaten har tilsendt Kommissionen en meddelelse om, at den agter at ivaerksaette foranstaltningerne. Enhver anmodning om yderligere oplysninger fra Kommissionens ide som foelge af en utilstraekkelig meddelelse udsaetter det tidspunkt, fra hvilket fristen paa tre maaneder loeber, der er at regne fra det tidspunkt, hvor Kommissionen modtager ovennaevnte oplsyninger.

5. Enhver udbetaling, der finder sted, inden Kommissionen har givet tilladelse, skal i tilfaelde af en negativ beslutning fuldt ud betales tilbage af modtagervirksomheden og skal under elle omstaendigheder betragtes som en unormal fordel i form af et udberettiget likviditetsforskud og som saadan forrentes til markedsrente af modtageren.

6. Ved undersoegelsen af de saaledes meddelte foranstaltninger vurderer Kommissionen disse overensstemmelse med de planer, som er forelagt i henhold til artikel 8 og maalene i artikel 2. Den kan anmode medlemsstaterne om at bgrunde enhver afvigelse i forhold til de oprindeligt forelagte planer og foreslaa de noedvendige korrigerende forastaltninger.

7. Ordninger, der er i kraft den 31. december 1993, i henhold til hvilke der er ydet stoette i overensstemmelse med Kommissionens beslutning 2064/86/EKSF af 30. juni 1986, og som er knyttet til aftaler mellem producenter og forbrugere, der er omfattet af undtagelsen i EOEF-traktatens artikel 85, stk. 3, og/eller en tilladelse i henhold til EKSF-traktatens artikel 65, skal inden den 31. december 1996 bringes i overensstemmelse med denne beslutning.

Foerste afsnit beroerer ikke anvendelsen af artikel 2 eller medlemsstaternes meddelelsespligt i henhold til procedurerne i artikel 8 og 9 i denne beslutning. Alle aendringer i de naevnte ordninger skal ligeledes meddeles Kommissionen.

AFDELING IV Almindelige og afsluttende bestemmelser

Artikel 10

1. Kommissionen aflaegger hvert aar beretning til Raadet, Europa-Parlamentet og Det Raadgivende Udvlag om gennemfoerelse af denne beslutning.

2. Kommissionen forelaegger inden den 30. juni 1997 Raadet en rapport om de indhoestede erfaringer og de konstaterede problemer i forbindelse med gennemfoerelsen af denne beslutning. Den kan efter fremgangsmaaden i EKSF-traktatens artikel 95, stk. 1, foreslaa passende aendringer.

Artikel 11

Kommissionen traeffer efter hoering af Raadet alle de foranstaltninger, der er noedvendige for gennemfoerelsen af denne beslutning.

Artikel 12

Denne beslutning traeder i kraft den 1. januar 1994 og udloeber den 23. juli 2002.

Denne beslutning er bindende i alle enkeltheder og gaelder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfaerdiget i Bruxelles, den 28. december 1993.

Paa Kommissionens vegne

Karel VAN MIERT

Medlem af Kommissionen

(1) EFT nr. L 177 af 1. 7. 1986, s. 1.

BILAG

DEFINITION AF DE UDGIFTER, DER ER OMHANDLET I ARTIKEL 5, STK. 1 I. Udgifter, som kun paahviler virksomheder, der foretager eller har foretaget strukturomlaegninger eller rationaliseringer

Det vil sige udelukkende:

a) udgifter til daekning af sociale ydelser, der staar i forbindelse med pensionering af arbejdstagere, foer disse har naaet den ved lov fastsatte pensionsalder

b) andre ekstraordinaere udgifter til arbejdstagere, der har mistet deres arbejde som foelge af strukturomlaegninger og rationaliseringer

c) ydelse af pension og godtgoerelser, ud over de lovbestemte pensionsordninger, til arbejdstagere, der har mistet deres arbejde som foelge af strukturomlaegninger og rationaliseringer, samt til personer, som var berettigede til disse ydelser inden strukturomlaegningerne

d) vederlagsfri leverancer af kul til arbejdstagere, der har mistet deres arbejde som foelge af strukturomlaegninger og rationaliseringer, samt til personer, der var berettigede dertil inden strukturomlaegningerne

e) resterende skattemaessige, juridiske eller administrative forpligtelser

f) ekstra sikkerhedsarbejder under jorden som foelge af strukturomlaegninger

g) terraenskader, der skyldes mineanlaeg, der tidligere har vaeret i drift

h) resterende forpligtelser i form af bidrag til organer, der har til opgave at soerge for vandforsyning og spildevandsbortledning

i) oevrige resterende forpligtelser i forbindelse med vandforsyning og spildevandsbortledning

j) resterende forpligtelser i forbindelse med tidligere minearbejderes sygesikringsordning

k) ekstraordinaere forringelser af aktiver, i det omfang de skyldes strukturomlaegning af industrien (uden hensyn til nyvurderinger efter den 1. januar 1986, der overstiger inflationstakten)

l) udgifter i forbindelse med sikring af den fortsatte adgang til stenkulsreserverne efter ophoeret med udvindingen.

II. Udgifter der paahviler adskillige virksomheder

a) forhoejelse af bidragene - uden for de lovbestemte ordninger - til daekning af sociale ydelser som foelge af formindskelsen af antallet af bidragspligtige paa grund af strukturomlaegningerne

b) udgifter til vandforsyning og spildevandsbortledning, som foelge af strukturomlaegningerne

c) forhoejelse af bidragene til organer, der har til opgave at soerge for vandforsyning og spildevandsbortledning, i det omfang denne forhoejelse skyldes et fald i den bidragspligtige stenkulsproduktion efter strukturomlaegningen.