31993L0118

RAADETS DIREKTIV 93/118/EF

af 22. december 1993

om aendring af direktiv 85/73/EOEF om finansiering af sundhedsmaessig undersoegelse og kontrol af fersk koed og fjerkraekoed

RAADET FOR DEN EUROPAEISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europaeiske OEkonomiske Faellesskab, saerlig artikel 43,

under henvisning til forslag fra Kommissionen (1),

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet (2),

under henvisning til udtalelse fra Det OEkonomiske og Sociale Udvalg (3), og

ud fra foelgende betragtninger:

Produkter af animalsk oprindelse er opfoert paa listen i traktatens bilag II; markedsfoeringen af disse produkter udgoer en vigtig indtaegtskilde for en stor del af landbrugsbefolkningen;

i Raadets direktiv 89/662/EOEF af 11. december 1989 om veterinaerkontrol i samhandelen i Faellesskabet med henblik paa gennemfoerelsen af det indre marked (4), er det fastsat, hvilke krav der gaelder for den veterinaerkontrol, som skal gennemfoeres i afsendelsesmedlemsstaterne for en lang raekke animalske produkter;

i Raadets direktiv 90/675/EOEF af 10. december 1990 om fastlaeggelse af principperne for tilrettelaeggelse af veterinaerkontrollen for tredjelandsprodukter, der foeres ind i Faellesskabet (5), er det fastsat, hvilke krav der gaelder for den fysiske kontrol af animalske produkter, som indfoeres fra tredjelande;

i direktiv 85/73/EOEF (6) er der fastsat harmoniserede regler for finansiering af den sundhedsmaessige undersoegelse og kontrol af fersk koed af visse dyrearter; det fastsaettes saaledes, at der skal opkraeves et gebyr for denne undersoegelse og kontrol;

direktiv 85/73/EOEF boer aendres for at tage hensyn til nye bestemmelser vedroerende kontrol;

anvendelsesomraadet for de i direktiv 85/73/EOEF fastlagte principper, herunder princippet om opkraevning af gebyrer, boer udvides; udvidelsen er berettiget ud fra oensket om at sikre en effektiv anvendelse af kontrolordningen og undgaa konkurrencefordrejninger;

allerede nu skal der fastsaettes bestemmelser vedroerende finansieringen af koedkontrollen i henhold til direktiv 64/433/EOEF (7), 71/118/EOEF (8) og 72/462/EOEF (9);

for de oevrige animalske produkter fastsaettes bestemmelserne senere under hensyntagen til de saerlige kendetegn ved de produkter, der skal kontrolleres, kontrollens karakter og til, om det af hensyn til konkurrencen er hensigtsmaessigt at fastsaette en faellesskabsafgift;

faellesskabsbestemmelserne paa dette omraade skal have en ensartet udformning -

UDSTEDT FOELGENDE DIREKTIV:

Artikel 1

I direktiv 85/73/EOEF foretages foelgende aendringer:

1) Titlen affattes saaledes:

»Raadets direktiv 85/73/EOEF om finansiering af veterinaerundersoegelse og -kontrol af produkter af animalsk oprindelse, der er omhandlet i bilag A til direktiv 89/662/EOEF og i direktiv 90/675/EOEF.«

2) Artikel 1 affattes saaledes:

»Artikel 1

1. Medlemsstaterne drager omsorg for,

- at opkraeve en EF-afgift til daekning af udgifterne til sundhedsmaessig undersoegelse og kontrol af det i direktiv 64/433/EOEF, 72/462/EOEF og 71/118/EOEF omhandlede koed, herunder udgifterne i forbindelse med den i direktiv 86/469/EOEF omhandlede kontrol samt udgifterne i forbindelse med kontrol af reglerne i direktiv 93/118/EOEF (*)

- at sikre finansieringen af

- anden veterinaerundersoegelse og kontrol af de produkter, der er anfoert i de i bilag A til direktiv 89/662/EOEF naevnte direktiver

- kontrol i henhold til direktiv 90/675/EOEF for andre produkter af animalsk oprindelse end koed af dyr, der er omhandlet i foerste led, herunder kontrol til paavisning af restkoncentrationer.

2. De i stk. 1 naevnte afgifter fastsaettes saaledes, at de daekker de omkostninger, som den kompetente myndighed har i forbindelse med

- loenninger, herunder arbejdsgiverbidrag til sociale ordninger

- administrationsudgifter, hvortil kan henregnes de udgifter, der er noedvendige til kontrolpersonalets efter- og videreuddannelse

til gennemfoerelse af de undersoegelser og den kontrol, der er omhandlet i stk. 1.

3. Enhver direkte eller indirekte refusion af de i dette direktiv fastsatte afgifter forbydes.

3) Artikel 2, 2a, og 3 erstattes af foelgende artikler:

»Artikel 2

1. Med henblik paa finansiering af den kontrol, der udfoeres af de kompetente myndigheder i henhold til de direktiver, der er naevnt i artikel 1, og kun med dette formaal, soerger medlemsstaterne for at opkraeve

- EF-afgifter fra den 1. januar 1994 i overensstemmelse med bilagets retningslinjer for koed, der er omhandlet i direktiv 64/433/EOEF, 71/118/EOEF og 72/462/EOEF

- en EF-afgift for kontrol af de produkter af animalsk oprindelse, der er omhandlet i artikel 1, stk. 1, andet led, fra en dato, der skal fastsaettes ved vedtagelsen af de afgoerelser, der er omhandlet i artikel 6.

2. Indtil de afgoerelser, der er naevnt i stk. 1, andet led, er truffet, kan medlemsstaterne opkraeve nationale udgifter under overholdelse af de relevante principper for fastsaettelsen af EF-afgifter.

3. En medlemsstat kan opkraeve beloeb, der er stoerre end EF-afgifterne, forudsat at den samlede afgift, som medlemsstaten opkraever, ikke overstiger de faktiske undersoegelsesudgifter.

4. EF-afgifterne traeder i stedet for enhver anden sundhedsskat eller -afgift, som nationale, regionale eller kommunale myndigheder i medlemsstaterne opkraever for den i artikel 1 naevnte undersoegelse og kontrol samt udstedelse af certifikat. Dog kan medlemsstaterne indtil 31. december 1995 opkraeve udgifterne til registrering af slagterier, der er meddelt autorisation i overensstemmelse med retsforskrifterne i bilag A i direktiv 89/662/EOEF.

Dette direktiv beroerer ikke medlemsstaternes mulighed for at opkraeve en afgift til epizootiebekaempelse.

5. Medlemsstaterne tilsender foerste gang to aar efter indfoerelsen af den nye ordning og derefter paa Kommissionens anmodning oplysninger til Kommissionen om fordelingen og anvendelsen af disse afgifter og de skal kunne begrunde beregningsmetoden.

Artikel 3

1. Som led i den kontrol, der er omhandlet i artikel 12 i direktiv 64/433/EOEF, artikel 10 i direktiv 71/118/EOEF og artikel 20 i direktiv 90/675/EOEF kan Kommissionen uanmeldt kontrollere, hvordan dette direktiv reelt anvendes.

2. Naar en medlemsstat finder, at kontrollen udfoeres paa en saadan maade i en anden medlemsstat, at afgifterne efter dette direktiv ikke svarer til de faktiske kontroludgifter, anvender den de relevante bestemmelser i direktiv 89/608/EOEF, navnlig artikel 10 og 11.

Artikel 4

Afgifterne afholdes af lederen eller ejeren af den virksomhed, der udoever de aktiviteter, der naevnes i de direktiver, der omhandles i bilag A til direktiv 89/662/EOEF, idet disse personer dog har mulighed for at overvaelte afgiften for den paagaeldende aktivitet paa den fysiske eller juridiske person, for hvis regning aktiviteterne udoeves. For importens vedkommende betales afgiften af importoeren eller den toldklarerer, der handler paa importoerens vegne.

Artikel 5

Kursen for omregning af de i dette direktiv i ecu fastsatte beloeb til national valuta er den kurs, der offentliggoeres hvert aar i C-udgaven af De Europaeiske Faellesskabers Tidende paa den foerste arbejdsdag i september.

Denne kurs anvendes fra den 1. januar aaret efter.

Dog anvender medlemsstaterne for 1994 den omregningskurs, der var gaeldende den 1. september 1992, og for 1995 gennemsnittet af de omregningskurser, der er offentliggjort i henhold til stk. 1 for de sidste tre aars vedkommende.

Artikel 6

1. Raadet kan med kvalificeret flertal paa forslag af Kommissionen supplere dette direktiv med specifikke bilag, saaledes at der i det omfang, det er noedvendigt for gennemfoerelsen af den kontrol, der er naevnt i de direktiver, der omhandles i bilag A til direktiv 89/662/EOEF og i direktiv 90/675/EOEF, fastsaettes faste stoerrelser for EF-afgifterne og fastsaettes principper og naermere bestemmelser for gennemfoerelsen af dette direktiv samt undtagelsesbestemmelser.

2. Bilaget til dette direktiv kan aendres eller suppleres efter proceduren i stk. 1.

3. Raadet foretager inden den 1. januar 1996 en fornyet gennemgang af dette direktiv paa grundlag af en rapport fra Kommissionen, eventuelt med nye forslag.

Artikel 7

Medlemsstaterne underretter Kommissionen

- om de for hvert aar anvendte omregningskurser i henhold til artikel 5

- om det eller de steder, hvor afgiften opkraeves i henhold til kapitel I, punkt 6, i bilaget, og giver den noedvendige dokumentation.

Artikel 8

1. Graekenland kan afvige fra principperne i dette direktiv, naar omkostningerne ved opkraevningen af afgiften af geografiske grunde i afsides beliggende egne er hoejere end afgiftsprovenuet.

De graeske myndigheder underretter Kommissionen om den geografiske udstraekning af undtagelsesbestemmelserne.

Oplysningerne ledsages af den noedvendige dokumentation.

2. For andre meget afsides beliggende egne kan andre medlemsstater gives tilladelse til at anvende samme undtagelsesbestemmelser i henhold til fremgangsmaaden i direktiv 89/662/EOEF.«

4) Artikel 4 og 5 bliver henholdsvis artikel 9 og 10.

5) Bilaget til dette direktiv tilfoejes som bilag.

Artikel 2

Beslutning 88/408/EOEF ophaeves fra den 1. januar 1994.

Artikel 3

1. Medlemsstaterne saetter de noedvendige love eller administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv senest den 31. december 1993 for saa vidt angaar kravene i bilaget og i artikel 5, og senest den 31. december 1994 for saa vidt angaar de oevrige bestemmelser.

Portugal faar en yderligere frist paa et aar til at efterkomme de nye bestemmelser i bilagets kapitel I.

De underretter straks Kommissionen herom.

Naar medlemsstaterne vedtager disse bestemmelser, skal de indeholde en henvisning til dette direktiv, eller de skal ved offentliggoerelsen ledsages af en saadan henvisning. De naermere regler for denne henvisning fastsaettes af medlemsstaterne.

2. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen de vigtigste nationale retsforskrifter, som de vedtager paa det omraade, der er omfattet af dette direktiv.

Artikel 4

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfaerdiget i Bruxelles, den 22. december 1993.

Paa Raadets vegne

J.-M. DEHOUSSE

Formand

(1) EFT nr. C 325 af 14. 12. 1991, s. 21.

(2) EFT nr. C 94 af 13. 4. 1992, s. 326.

(3) EFT nr. C 106 af 27. 4. 1992, s. 17.

(4) EFT nr. L 395 af 30. 12. 1989, s. 13. Direktivet er senest aendret ved direktiv 92/118/EOEF (EFT nr. L 62 af 15. 3. 1993, s. 49).

(5) EFT nr. L 373 af 31. 12. 1990, s. 1. Direktivet er senest aendret ved direktiv 92/118/EOEF (EFT nr. L 62 af 15. 3. 1993, s. 49).

(6) EFT nr. L 32 af 5. 2. 1985, s. 14. Direktivet er senest aendret ved direktiv 88/409/EOEF (EFT nr. L 194 af 22. 7. 1988, s. 28).

(7) EFT nr. 121 af 29. 7. 1964, s. 2012/64.

(8) EFT nr. L 55 af 8. 3. 1971, s. 23.

(9) EFT nr. L 302 af 31. 12. 1972, s. 28.

(*) EFT nr. L 340 af 31. 12. 1993, s. 15«.

BILAG

»BILAG AFGIFTER FOR KOED, DER ER OMFATTET AF DIREKTIV 64/433/EOEF, 71/118/EOEF OG 72/462/EOEF

KAPITEL I Koed omfattet af direktiv 64/433/EOEF og 71/118/EOEF

Den afgift, der er omhandlet i artikel 1, stk. 1, foerste led, fastsaettes i overensstemmelse med artikel 1, stk. 2, paa foelgende maade:

1. Med forbehold af nr. 4 og 5 opkraever medlemsstaterne for udgifter til undersoegelse i forbindelse med slagtning

- foelgende faste beloeb:

a) oksekoed:

- voksent kvaeg: 4,75 ECU/dyr

- ungkvaeg: 2,5 ECU/dyr

b) hovdyr/enhovede dyr: 4,4 ECU/dyr

c) svin: 1,30 ECU/dyr

d) faare- og gedekoed: slagtekroppe af en vaegt paa:

i) under 12 kg: 0,175 ECU/dyr

ii) 12 til 18 kg: 0,35 ECU/dyr

iii) over 18 kg: 0,5 ECU/dyr.

Indtil den fornyede gennemgang af reglerne for undersoegelse af lam, geder og smaagrise paa under 12 kg har fundet sted, dog senest indtil den 31. december 1995, kan medlemsstaterne for undersoegelse af disse slagtede dyr opkraeve et beloeb, der svarer til de faktiske undersoegelsesomkostninger

e) indtil den 31. december 1995 fastsaettes det minimumsbeloeb, der skal opkraeves til undersoegelsen foer og efter slagtningen, jf. direktiv 71/118/EOEF, saaledes:

i) enten som et fast beloeb til foelgende

- for slagtekyllinger og slagtehoens, andet ungfjerkrae til opfedning af en vaegt paa under 2 kg samt udsaetterhoener: 0,01 ECU/dyr

- andet ungfjerkrae til opfedning af en slagtet vaegt paa over 2 kg: 0,02 ECU/dyr

- andet voksent, stoerre fjerkrae paa over 5 kg: 0,04 ECU/dyr

ii) eller hvis en medlemsstat beslutter ikke at skelne mellem de forskellige kategorier af fjerkrae som omhandlet i nr. i): 0,03 ECU/stk. fjerkrae

- den del, der afsaettes til

a) administrationsudgifter kan ikke vaere lavere end 0,725 ECU/tons

b) paavisning af restkoncentrationer kan ikke vaere lavere end 1,35 ECU/tons.

2. Kontrol og undersoegelse i forbindelse med opskaering, jf. artikel 3, stk. 1, litra B, i direktiv 64/433/EOEF og artikel 3, stk. 1, litra B, i direktiv 71/118/EOEF daekkes

a) enten ved tillaeg af et fast beloeb paa 3 ECU/ton koed, der kommer ind paa en opskaeringsvirksomhed.

Dette beloeb laegges til de i nr. 1 naevnte beloeb

b) eller ved opkraevning af de faktiske undersoegelsesomkostninger pr. time, idet hver paabegyndt time regnes som fuld time.

Hvis opskaeringen udfoeres i den virksomhed, hvorfra koedet stammer, foretages en nedsaettelse paa indtil 55 % af de i stk. 1 fastsatte beloeb.

3. Medlemsstaterne opkraever et beloeb, som svarer til de faktiske omkostninger i forbindelse med kontrol og undersoegelse af koed under oplagring i overensstemmelse med artikel 3, stk. 1, litra D, i direktiv 64/433/EOEF og artikel 3, stk. 1, litra C, i direktiv 71/118/EOEF.

Gennemfoerelsesbestemmelserne for dette nr. kan fastsaettes efter proceduren i artikel 16 i direktiv 64/433/EOEF eller artikel 21 i direktiv 71/118/EOEF, navnlig med henblik paa at afgoere spoergsmaalet om interventionskoed og koed, der oplagres i flere partier i kort tid.

4. Medlemsstaterne kan til daekning af hoejere omkostninger

a) forhoeje de i nr. 1 og 2, litra a), fastsatte beloeb for en given virksomheds vedkommende.

Betingelserne herfor kan foruden de i nr. 5, litra a), naevnte vaere foelgende:

- oegede udgifter til kontrol som foelge af, at slagtedyrene er uensartede med hensyn til alder, stoerrelse, vaegt og sundhedstilstand

- oeget ventetid og andre uproduktive perioder for kontrolpersonalet som foelge af utilstraekkelig planlaegning i virksomheden af dyreleverancerne eller paa grund af tekniske mangler og svigt, f.eks. i aeldre virksomheder

- hyppige forsinkelser ved gennemfoerelsen af slagtningerne, f.eks. som foelge af utilstraekkeligt slagtepersonale og deraf foelgende nedsat udnyttelse af kontrolpersonalet

- oegede omkostninger paa grund af saerlige transporttider

- oeget tidsforbrug paa grund af hyppigt vekslende slagtetider, som kontrolpersonalet ikke har nogen indflydelse paa

- hyppige afbrydelser i slagtningsprogrammet som foelge af paakraevede rengoerings- og desinfektionsforanstaltninger

- gennemfoerelse af undersoegelser af dyr, der efter anmodning fra ejeren slagtes uden for de normale slagtetider.

Stoerrelsen af forhoejelsen af det faste centralniveau for afgiften afhaenger af stoerrelsen af de omkostninger, der skal daekkes

b) opkraeve en saerafgift svarende til de faktiske omkostninger.

5. Medlemsstater med loenomkostninger, en virksomhedsstruktur og et forhold mellem dyrlaeger og inspektoerer, der afviger fra det EF-gennemsnit, hvori disse indgaar som grundlag for de i nr. 1, litra a), og 2, litra a), fastsatte beloeb, kan fravige disse bestemmelser og reducere beloebet til de faktiske undersoegelsesomkostninger

a) generelt, saafremt der er saerlig store forskelle i leveomkostninger og loenomkostninger

b) for en given virksomhed, saafremt foelgende betingelser er opfyldt:

- et dagligt minimumstal for slagtninger, som muliggoer anvendelse af et hertil svarende kontrolpersonale efter forudgaaende planlaegning

- antallet af slagtede dyr skal vaere saa konstant, at kontrolpersonalet kan udnyttes rationelt ved tilsvarende planlaegning af dyreleverancerne

- stram virksomhedsorganisation og planlaegning samt hurtig udfoerelse af slagtningerne med optimal udnyttelse af kontrolpersonalet

- ingen ventetid eller andre uproduktive perioder for kontrolpersonalet

- slagtedyrene skal vaere saa ensartede som muligt med hensyn til alder, stoerrelse, vaegt og sundhedstilstand.

Disse undtagelser maa i intet tilfaelde foere til nedsaettelser paa mere end 55 % af niveauerne i nr. 1.

6. De i nr. 1 til 4 omhandlede afgifter opkraeves alt efter omstaendighederne i slagteriet, opskaeringsvirksomheden og koele- eller frysehuset.

Medlemsstaterne kan, hvis det drejer sig om virksomheder, der udoever flere aktiviteter, eller integrerede produktionskaeder, uanset foerste afsnit, paa én gang og ét sted opkraeve en samlet afgift, der daekker de forskellige beloeb.

Hvis den i slagteriet opkraevede afgift daekker alle undersoegelsesudgifter som omhandlet i afsnit 1, opkraever medlemsstaten ikke nogen afgift i opskaeringsvirksomheden og koele- eller frysehuset.

KAPITEL II Koed omfattet af direktiv 72/462/EOEF

1. Den afgift, der omhandles i artikel 1, stk. 1, foerste led, fastsaettes i henhold til artikel 1, stk. 2, til et fast minimumsbeloeb paa 5 ECU/ton med et minimumsbeloeb paa 30 ECU pr. sending; dette beloeb opkraeves dog ikke for smaa sendinger, der importeres i graenseoverskridende omraader.

Medlemsstaterne kan dog fravige bestemmelsen og forhoeje beloebet op til de faktiske omkostninger.

2. Indtil den 1. juli 1994 kan medlemsstaterne dog fortsat opkraeve et nedsat beloeb for koed fra tredjelande, for hvilket de pr. 1. juli 1993 foretager mindre hyppig kontrol. Denne nedsaettelse maa hoejst vaere paa 55 % i forhold til beloebene i punkt 1.

3. Naar den traeffer afgoerelser i henhold til artikel 8, stk. 3, i direktiv 90/675/EOEF og efter samme procedure, tilpasse beloebene i punkt 1 under hensyntagen til den nedsaettelse af kontrolhyppigheden, der besluttes.

Naar disse afgoerelser traeffes, tager Kommissionen isaer hensyn til de garantier, som tredjelande har givet med hensyn til godkendelse af regionaliseringsprincippet og andre faellesskabsprincipper.

4. Fra den 1. juli 1994 anvender medlemsstaterne, hvis der ikke er truffet afgoerelser i henhold til punkt 3, et beloeb, der er nedsat i forhold til nedsaettelsen af kontrolhyppigheden som fastsat i aftaler herom mellem Faellesskabet og tredjelande, eller hvis der ikke er indgaaet saadanne aftaler, de i punkt 1 fastsatte beloeb.

5. Den afgift, der omhandles i nr. 1, betales af importoeren og opkraeves paa det toldsted, hvorunder graensekontrolstedet hoerer.

6. Medlemsstaterne kan overfoere en del af provenuet af de afgifter der er omhandlet i dette kapitel, til en sundhedssolidaritetsfond, der skal styrke veterinaertjenesterne, saaledes at de bedre kan reagere, naar der opstaar eksotiske sygdomme.«