31992R0479

RAADETS FORORDNING (EOEF) Nr. 479/92 af 25. februar 1992 om anvendelse af Traktatens artikel 85, stk. 3, paa visse kategorier af aftaler, vedtagelser og samordnet praksis mellem linjerederier (konsortier)

RAADET FOR DE EUROPAEISKE FAELLESSKABER HAR -

under henvisning til Traktaten om Oprettelse af Det Europaeiske OEkonomiske Faellesskab, saerlig artikel 87,

under henvisning til forslag fra Kommissionen (1),

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet (2),

under henvisning til udtalelse fra Det OEkonomiske og Sociale Udvalg (3), og

ud fra foelgende betragtninger:

Traktatens artikel 85, stk. 1, kan i henhold til artikel 85, stk. 3, erklaeres uanvendelige paa kategorier af aftaler, vedtagelser og samordnet praksis, som opfylder de i artikel 85, stk. 3, naevnte betingelser;

de naermere regler for anvendelsen af Traktatens artikel 85, stk. 3, skal i henhold til artikel 87 fastsaettes ved forordning; i henhold til artikel 87, stk. 2, litra b), skal en saadan forordning fastlaegge de naermere retningslinjer for anvendelsen af artikel 85, stk. 3, under hensyntagen til noedvendigheden af dels at sikre et effektivt tilsyn, dels at forenkle den administrative kontrol mest muligt; i henhold til artikel 87, stk. 2, litra d), skal en saadan forordning fastlaegge opgavefordelingen mellem Kommissionen og Domstolen;

linjeskibsfart er en kapitalintensiv branche; den oegede brug af containere har gjort behovet for samarbejde og rationalisering mere paatraengende; det er noedvendigt for medlemsstaternes skibsfartssektorer at kunne opnaa stordriftsfordele for at kunne klare sig i konkurrencen paa det internationale linjeskibsfartsmarked;

faelles aftaler mellem linjerederier, der indgaas med det formaal at rationalisere deres farter gennem tekniske, driftsmaessige og/eller kommercielle arrangementer (i skibsfartssektoren betegnet som konsortier), kan bidrage til at oege produktiviteten inden for linjetransportydelser og fremme den tekniske og oekonomiske udvikling;

soetransport er af stor betydning for udviklingen i handelen i Faellesskabet, og konsortieaftaler kan spille en vigtig rolle i den forbindelse under hensyn til den internationale linjeskibsfarts saerlige forhold;

legaliseringen af disse aftaler bidrager positivt til at forbedre konkurrenceevnen inden for Faellesskabets soetransportsektor;

brugerne af de transportydelser, konsortierne tilbyder, kan faa andel i fordelene ved forbedringerne i produktiviteten og ydelserne i form af bl.a. regelmaessig besejling, omkostningsbesparelser i kraft af en hoejere kapacitetsudnyttelse, bedre servicekvalitet som foelge af brug af bedre fartoejer og udstyr;

Kommissionen boer bemyndiges til ved en forordning at erklaere, at Traktatens artikel 85, stk. 1, ikke finder anvendelse paa visse kategorier af konsortieaftaler, herunder vedtagelser og samordnet praksis, saaledes at virksomhederne faar lettere adgang til at samarbejde under former, der er oekonomisk hensigtsmaessige og ikke har skadelige virkninger for konkurrencen;

Kommissionen boer vaere i stand til i et naert og loebende samarbejde med medlemsstaternes kompetente myndigheder at foretage en klar afgraensning af anvendelsesomraadet for disse fritagelser og de dertil knyttede betingelser;

konsortier inden for linjeskibsfart er en saerlig, kompleks form for joint ventures; der findes en lang raekke forskellige former for konsortieaftaler, der er indgaaet under forskellige omstaendigheder; der foretages hyppigt aendringer i konsortieaftalernes anvendelsesomraade, deltagere, indhold eller bestemmelser;

Kommissionen boer derfor have befoejelse til til enhver tid at fastsaette, for hvilke konsortier gruppefritagelsen gaelder;

for at sikre, at alle betingelserne i Traktatens artikel 85, stk. 3, er opfyldt, boer der til gruppefritagelsen knyttes betingelser, som navnlig skal sikre, at afskiberne faar en rimelig andel af fordelene, og at konkurrencen ikke udelukkes;

i henhold til artikel 11, stk. 4, i Raadets forordning (EOEF) nr. 4056/86 af 22. december 1986 om fastsaettelse af de naermere retningslinjer for anvendelsen af Traktatens artikel 85 og 86 paa soetransport (4) kan Kommissionen traeffe bestemmelse om, at en beslutning vedtaget i henhold til Traktatens artikel 85, stk. 3, finder anvendelse med tilbagevirkende kraft; det er oenskeligt, at Kommissionen bemyndiges til ved forordning at traeffe tilsvarende bestemmelser;

der boer ikke fastsaettes pligt til at anmelde de aftaler, vedtagelser og former for samordnet praksis, der falder inden for denne forordnings anvendelsesomraade, idet det foerst og fremmest maa vaere virksomhedernes eget ansvar at sikre, at de overholder konkurrencereglerne, og specielt de vilkaar, der fastsaettes i den forordning, som Kommissionen skal udstede i henhold til naervaerende forordning;

en aftale kan ikke vaere fritaget, hvis betingelserne i Traktatens artikel 85, stk. 3, ikke er opfyldt; Kommissionen boer derfor have bemyndigelse til at traeffe de fornoedne foranstaltninger, naar en aftale viser sig at have virkninger, som er uforenelige med Traktatens artikel 85, stk. 3; Kommissionen boer kunne rette forudgaaende henstillinger til parterne og derefter traeffe beslutninger -

UDSTEDT FOELGENDE FORORDNING:

Artikel 1

1. Med forbehold af forordning (EOEF) nr. 4056/86 kan Kommissionen ved forordning og i overensstemmelse med Traktatens artikel 85, stk. 3, erklaere, at artikel 85, stk. 1, ikke finder anvendelse paa kategorier af aftaler mellem virksomheder, vedtagelser inden for sammenslutninger af virksomheder og former for samordnet praksis mellem linjerederier med henblik paa at fremme og indlede et samarbejde i forbindelse med faelles soetransportdrift med det formaal at rationalisere deres farter gennem tekniske, driftsmaessige og/eller kommercielle arrangementer, med undtagelse af prisfastsaettelse (konsortier).

2. Den forordning, der vedtages i henhold til stk. 1, skal definere, hvilke kategorier af aftaler, vedtagelser og former for samordnet praksis den finder anvendelse paa, og fastsaette de naermere betingelser og vilkaar, hvorunder de i henhold til Traktatens artikel 85, stk. 3, kan anses at vaere fritaget for forbuddet i stk. 1 i samme artikel.

Artikel 2

1. Den forordning, der vedtages i medfoer af artikel 1, gaelder i fem aar, regnet fra ikrafttraedelsesdatoen.

2. Den kan ophaeves eller aendres, saafremt der er sket aendringer i en eller flere af de omstaendigheder, der dannede grundlag for dens vedtagelse.

Artikel 3

Den forordning, der vedtages i medfoer af artikel 1, kan indeholde en bestemmelse om, at den finder anvendelse med tilbagevirkende kraft paa aftaler, vedtagelser og former for samordnet praksis, der eksisterede paa datoen for forordningens ikrafttraedelse, forudsat at de opfylder de i forordningen fastsatte betingelser.

Artikel 4

Inden Kommissionen vedtager sin forordning, skal den offentliggoere et forordningsudkast, saaledes at alle beroerte personer og organisationer faar lejlighed til at fremsaette deres bemaerkninger hertil inden for en rimelig frist, som fastsaettes af Kommissionen, men som ikke kan vaere mindre end en maaned.

Artikel 5

1. Inden Kommissionen offentliggoer forordningsudkastet, og inden den vedtager forordningen, skal den hoere Det Raadgivende Udvalg for Kartel- og Monopolspoergsmaal paa Soetransportomraadet, der blev nedsat ved artikel 15, stk. 3, i forordning (EOEF) nr. 4056/86.

2. Artikel 15, stk. 5 og 6, i forordning (EOEF) nr. 4056/86 om hoering af raadgivende udvalg finder anvendelse, dog saaledes, at faelles moeder med Kommissionen finder sted tidligst en maaned efter afsendelsen af moedeindkaldelsen.

Artikel 6

1. Har de beroerte parter handlet i strid med eller tilsidesat en betingelse eller en forpligtelse knyttet til en fritagelse indroemmet ved den forordning, der vedtages i medfoer af artikel 1, kan Kommissionen med henblik paa at bringe denne overtraedelse til ophoer:

- rette henstillinger til de paagaeldende parter, og

- saafremt saadanne henstillinger ikke efterkommes, og afhaengigt af hvor alvorlige de begaaede overtraedelser er, vedtage en beslutning, hvorved det enten forbydes eller paabydes dem at foretage bestemte handlinger, eller hvorved de efter tilbagetraekning af deres gruppefritagelse indroemmes en individuel fritagelse efter artikel 11, stk. 4, i forordning (EOEF) nr. 4056/86, eller hvorved gruppefritagelsen inddrages for deres vedkommende.

2. Konstaterer Kommissionen enten paa eget initiativ eller paa begaering af en medlemsstat eller en fysisk eller juridisk person, som kan paaberaabe sig en berettiget interesse, at en konkret aftale, vedtagelse eller samordnet praksis, som er omfattet af den i henhold til artikel 1 vedtagne gruppefritagelsesforordning, i et hvilket som helst tilfaelde imidlertid har virkninger, der er uforenelige med Traktatens artikel 85, stk. 3, eller er i strid med artikel 86, kan den inddrage gruppefritagelsen for disse aftaler, vedtagelser eller former for samordnet praksis og traeffe enhver hensigtsmaessig foranstaltning til at bringe disse overtraedelser til ophoer i henhold til artikel 13 i forordning (EOEF) nr. 4056/86.

3. Inden Kommissionen traeffer afgoerelse efter stk. 2, kan den rette henstilling til de beroerte parter om at bringe overtraedelsen til ophoer.

Artikel 7

Denne forordning traeder i kraft dagen efter offentliggoerelsen i De Europaeiske Faellesskabers Tidende. Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gaelder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfaerdiget i Bruxelles, den 25. februar 1992. Paa Raadets vegne

Vitor MARTINS

Formand

(1) EFT nr. C 167 af 10. 7. 1990, s. 9. (2) EFT nr. C 305 af 25. 11. 1991, s. 39. (3) EFT nr. C 69 af 18. 3. 1991, s. 16. (4) EFT nr. L 378 af 31. 12. 1986, s. 4.