31990R3220

KOMMISSIONENS FORORDNING (EOEF) Nr. 3220/90 af 7. november 1990 om betingelserne for anvendelse af visse oenologiske fremgangsmaader, der er fastsat i Raadets forordning (EOEF) nr. 822/87

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPAEISKE FAELLESSKABER HAR - under henvisning til Traktaten om Oprettelse af Det Europaeiske OEkonomiske Faellesskab,

under henvisning til Raadets forordning (EOEF) nr. 822/87 af 16. marts 1987 om den faelles markedsordning for vin (1), senest aendret ved forordning (EOEF) nr. 1325/90 (2), saerlig artikel 15, stk. 6, og ud fra foelgende betragtninger:

I forordning (EOEF) nr. 822/87 er det fastsat, at der fastlaegges naermere betingelser for anvendelsen af polyvinylpolypyrrolidon og maelkesyrebakterier;

de i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Vin - UDSTEDT FOELGENDE FORORDNING:

Artikel 1

1. Der kan kun anvendes polyvinylpolypyrrolidon i medfoer af nr. 1, litra p), og nr. 3 litra y), i bilag VI til forordning (EOEF) nr. 822/87, hvis stoffet er i overensstemmelse med kravene i bilag I til naervaerende forordning.

2. Der kan kun anvendes maelkesyrebakterier i medfoer af nr. 1, litra q), og nr. 3, litra z), i bilag VI til forordning (EOEF) nr. 822/87, hvis bakterierne er i overensstemmelse med kravene i bilag II til naervaerende forordning.

Artikel 2

Denne forordning traeder i kraft paa tredjedagen efter offentliggoerelsen i De Europaeiske Faellesskabers Tidende.

Den anvendes fra den 1. september 1990.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gaelder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfaerdiget i Bruxelles, den 7. november 1990. Paa Kommissionens vegne Ray MAC SHARRY Medlem af Kommissionen

BILAG I

FORSKRIFTER FOR PVPP Produktet polyvinylpolypyrrolidon, hvis anvendelse er angivet i nr. 1, litra p), og nr. 3, litra y) i bilag VI til forordning (EOEF) nr. 822/87, er en polymer: poly (1. (2-oxo-1-pyrolidinethylen)), statisk krydsbundet.

Det fremstilles ved polymerisering af N-vinyl-2-pyrrolidon i tilstedevaerelse af en katalysator, enten natriumhydroxid eller en N,N-divinylimidazolidon.

EGENSKABER Let pulver, hvidt eller floedefarvet.

Uoploeseligt i vand og organiske oploesningsmidler.

Uoploeseligt i base og staerk mineralsk syre.

PROEVNINGER 1. Tab ved toerring Mindre end 5 % under foelgende betingelser: 2 g PVPP anbringes i en 70 mm ! kvartsdigel. Toerres i 6 timer i varmeskab ved 100 til 105° C. Afkoeles i en exsikator og vejes.

NB: Alle nedennaevnte fastsatte graenser er tilbagefoert til det toerrede produkt.

2. Aske Vaegt af aske mindre end 0,5 % under foelgende betingelser:

Resten fra nr. 1 foraskes fuldstaendigt ved en temperatur, der ikke overstiger 500 til 550° C, og vejes.

3. Arsen Mindre end 2 ppm under foelgende betingelser:

Forbehandling af proeven:

Indsaet 0,5 g PVPP i en rundbundet kolbe af borsilicatglas, lagt paa en hulplade med halsen holdt skraat.

Tilsaet 5 ml ren svovlsyre (analyseren) og 10 ml ren salpetersyre (analyseren) og varm langsomt op. Naar blandingen begynder at blive brun, tilsaettes en lille maengde salpetersyre, samtidig med at opvarmningen fortsaettes. Gentag operationen indtil vaesken forbliver farveloes, og kolben fyldes med hvide dampe af SO3. Afkoel, tilsaet 10 ml vand og opvarm paa ny, indtil hvide dampe atter ses, for at fjerne nitroese dampe. Gentag operationen yderligere to gange. Efter tredje gang, koges blandingen et oejeblik, afkoeles og fortyndes til 40 ml med vand.

Reagenser (analyserene) 1. Koncentreret arsenholdig oploesning (svarende til 100 mg As/l) Afvej noejagtigt 0,132 g arsentrioxid, som i forvejen er toerret ved 100° C, og haeld stoffet i en 500 ml konisk kolbe. Tilsaet 3 ml vandig natriumhydroxid og 20 ml vand. Omrystes indtil alt stof er oploest. Neutraliser arsenikoploesningen med 15 ml fortyndet svovlsyre 10 % (w/w), og tilsaet maettet bromvand (R) indtil blivende gulfarvning af fri brom (teoretisk: 7 ml). Bringes op til kogepunktet for at fjerne bromoverskuddet, overfoer blandingen til en udmaalt maalekolbe paa 1 000 ml og fyld op til stregen med destilleret vand.

2. Fortyndet arsenikoploesning (1 mg As/l) Foelgende blanding fremstilles: >TABELPOSITION>

1 ml af denne oploesning indeholder 1 ìg arsen.

3. Blyacetatbomuld Laeg noget vandsugende vat ned i en 5 % blyacetatoploesning (w/v) tilsat 1 % eddikesyre. Lad bomulden dryppe af og lad den toerre i fri luft. Opbevares i en taet, lukket flaske.

4. Toer vandsugende vat, toerret ved 100° C Opbevares i en taet, lukket flaske.

5. Papir med kviksoelv(I)-bromid I et rektangulaert fad haeldes en 5 % oploesning af kviksoelv(I)-bromid i alkohol. I denne oploesning neddyppes hvidt filterpapir, 80 g/m2, der er klippet i stykker paa 15 × 22 cm og foldet paa midten. Lad papiret dryppe af og lad det toerre i moerke over en traad, som ikke er af metal. Klip papiret af 1 cm under folden samt 1 cm over bundkanten. Klip papiret ud i smaa firkanter paa 15 × 15 mm. Opbevares i en taet, lukket flaske, der er omviklet med sort papir.

6. Tinchloridoploesning Behandl 20 g kold, analyseren tingranulat med 100 ml ren saltsyre, d = 1,19. Opbevares lufttaet over metallinsk tin i en kolbe med ventilprop.

7. Kaliumiodidoploesning >TABELPOSITION>

8. Salpetersyre til undersoegelse af arsen (analyseren) Syre med en vaegtfylde paa 1,38 ved 20° C indeholdende 61,5 til 65,5 % salpetersyre (HNO3). Den maa ikke efterlade mere end 0,0001 % bundfald. Den maa ikke indeholde bly, som kan afsloeres med dithizon, heller ikke over 1 ppm chlorationer, over 2 ppm sulfationer, over 2 ppm orthophosphationer, ej heller over 10 ppb arsen.

9. Svovlsyre til undersoegelse af arsen (analyseren) Syre med vaegtfylde 1,831 til 1,835 ved 20 % volumen, indeholdende mindst 95 % svovlsyre (H2SO4). Den maa ikke efterlade mere end 0,0005 % bundfald. Den maa ikke indeholde mere end 2 ppm tungmetaller, 1 ppm jern, 1 ppm chlorationer, 1 ppm nitrationer, 5 ppm ammoniumioner og 20 ppb arsen.

10. Svovlsyreoploesning à 20 % (v/v) (36 g H2SO4 pr. 100 ml) Blanding: >TABELPOSITION>

11. Platineret zink Ren, arsenfri zink, som granulat eller i staenger. Zinken platineres ved at saette den i et baegerglas og daekke den med en 50 ppm platinchloridoploesning. Efter 2 timers behandling skylles zinken med destilleret vand, og den platinerede zink aftoerres med et flerlags traekpapir. Lad det toerre og opbevar det derefter i en toer flaske.

Det skal kontrolleres, at 5 g af denne zink, placeret i det nedenfor beskrevne apparat, sammen med 4,5 ml ren svovlsyre fortyndet til 40 ml med vand, hvortil man derefter tilsaetter to draaber tinchlorid samt 5 ml 10 % kaliumiodidoploesning, ikke giver nogen plet paa kviksoelv(I)-bromidpapiret efter mindst 2 timer. Ligeledes skal man kontrollere, at 1 g arsen, anvendt som beskrevet nedenfor, viser en betragtelig plet.

Apparatbeskrivelse Anvend en 90 til 100 ml kolbe, der er lukket med en glasprop forsynet med et glasroer, der er 6 mm ! indvendig og 90 mm langt. Roerets nederste del er spidset og forsynet med et sidehul (til forebyggelse af stoedkogning). Den oeverste del afsluttes med en slebet flade, vinkelret paa roerets laengderetning. Et andet glasroer med samme indvendige diameter og 30 mm langt, afsluttet med samme type slebne flade som ovennaevnte, kan tilsluttes det foerste roer og holdes paa plads ved hjaelp af to spiralfjedre eller to gummiringe (jf. figur 2).

Fremgangsmaade Tilsaet i udgangsroeret ved A en prop toert vandsugende vat og derefter en blyacetat vatprop.

Saet ved punkt B et stykke papir med kviksoelv(I)-bromid mellem glasroerene og forbind de to roer.

I kolben haeldes de ovennaevnte 40 ml svovlsyre, to draaber tinchloridoploesning og 5 ml kaliumiodidoploesning. Vent 15 minutter. Tilsaet 5 g platinzink og prop omgaaende kolben til med det i forvejen samlede glasroer.

Lad reaktionen fortsaette indtil afslutning (mindst 2 timer). Afmonter apparatet og dyp kviksoelv(I)-bromidpapiret i 10 ml kaliumiodidoploesning i en 1/2 time og omryst af og til. Skyl grundigt og lad det toerre.

Den brune eller gule plet skal vaere usynlig eller svagere end den, man kan opnaa ved en parallelproeve, der udfoeres med 1 ml arsenoploesning à 1 ìg/ml, tilsat 4,5 ml ren svovlsyre og fortyndet til 40 ml med vand, hvori man derefter tilsaetter to draaber tinchloridoploesning samt 5 ml 10 % kaliumiodidoploesning.

4. Tungmetaller Udtrykt i bly, mindre end 20 ppm under foelgende betingelser:

Oploes asken efter vejningen i 1 ml ren saltsyre og 10 ml destilleret vand. Varm for at fremskynde oploesningen. Fyld op til 20 ml med destilleret vand. 1 ml af denne oploesning indeholder mineralstofferne fra 0,10 g PVPP.

Haeld 10 ml af denne askeoploesning i et 160 × 16 mm reagensglas, med 2 ml 4 % analyseren natriumfluoridoploesning, 0,5 ml analyseren ammoniumhydroxid, 3 ml vand, 0,5 ml analyseren eddikesyre og 2 ml maettet vandig svovlbrinteoploesning.

Der maa ikke dannes bundfald. Hvis der opstaar brunfarvning, skal den vaere svagere end den, som paavises af foelgende kontrolproeve:

I et 160 × 16 mm reagensglas haeldes 2 ml af en oploesning, som indeholder 0,01 g bly (Pb) pr. l (10 mg Pb/l), 15 ml vand, 0,5 ml 4 % natriumfluorid (w/v), 0,5 ml analyseren eddikesyre og 2 ml maettet, vandig svovlbrinte. Reagensglasset indeholder 20 ìg bly.

NB:

Ved denne koncentration bundfaeldes blysulfid kun i edikkesurt miljoe. Man kunne opnaa bundfaeldning i naervaerelse af kun 0,05 ml saltsyre pr. 15 ml, men denne koncentration er i praksis for vanskelig at styre noejagtigt.

Ved at erstatte de naevnte 0,5 ml eddikesyre med 0,5 ml saltsyre ville man kun bundfaelde kobber, kviksoelv, osv.

Jern, som kan vaere tilstede, normalt som jern (III)-forbindelser, oxiderer svovlbrinte og giver et svovlbundfald, som skjuler det kolloide bundfald af blysulfid. I tilstedevaerelse af 0,5 ml natriumfluorid oxiderer jern kun langsomt svovlbrinte.

Denne dosis er tilstraekkelig for at complexbinde 1 mg jern (III). Hvis der findes mere jern, foroeges maengden af natriumfluorid.

Produkter, som indeholder calcium, skal filtreres efter tilsaetningen af fluorid.

5. Total kvaelstof Mellem 11 og 12,8 % under foelgende betingelser:

Apparatet A. Apparatet bestaar af foelgende elementer:

1. 1 stk. 1 l kolbe A i borosilikatglas som kogekolbe, forsynet med en tragt med spaerrehane til fyldningen. Kan opvarmes med gas eller el.

2. En forlaenger C som anvendes til opsamlingen af den udtoemte vaeskerest, der kommer fra absorptionskolben B.

3. En 500 ml absorptionskolbe B med skraa hals. Indgangsroeret skal naa ned til den laveste del af ballonen. Afgangsroeret er paasat et sproejtfang og danner den oeverste del af absorptionskolben. En tilfoejet tragt med spaerrehane muliggoer indfoerelse af vaesken, som skal behandles, samt den alkaliske lud.

4. En 30 til 40 cm lodretstaaende svaler afsluttet i en kugle med spids fatning.

5. En 250 ml konisk kolbe til opsamling af destillatet.

B. Oval 300 ml destillationskolbe med lang hals til mineraliseringen.

Noedvendige produkter Ren svovlsyre Mineraliseringskatalysator 30 % natriumhydroxid (w/w) 40 % ren borsyreoploesning (w/v) Saltsyreoploesning 0,1 N Blandet indikator: bromcresolgroent og methylroedt.

Kogekolben fyldes med vand, som er gjort svagt surt med 1 >NUM>o >DEN>oo svovlsyre. Denne vaeske skal foer hver analyse koges med aaben udluftningshane P for at fjerne CO2.

Fremgangsmaade Afvej 0,20 g PVPP noejagtigt i destillationskolben. Tilsaet 2 g katalysator og 15 ml ren svovlsyre. Opvarm paa flamme, mens glashalsen holdes i skraa stilling, indtil oploesningen bliver farveloes og glassets vaegge frie for foraskede stoffer.

Efter nedkoeling fortyndes med 50 ml vand og afkoeles. Tilsaet denne vaeske til absorptionskolben B ved hjaelp af tragten E. Tilsaet derefter 40 til 50 ml 30 % natriumhydroxid for at opnaa oejeblikkelig basisk reaktion og dampdestiller den dannede ammoniak over 5 ml borsyreoploesning, som i forvejen er anbragt i den koniske modtagerkolbe sammen med 10 ml vand og med spidsen af roeret under vaeskeoverfladen. Der tilsaettes en til to draaber blandet indikator og opsamles 70 til 100 ml destillat.

Destillatet titreres med 0,1 N saltsyreoploesning, indtil indikatoren slaar om til rosa-violet.

1 ml 0,1 N saltsyreoploesning svarer til 1,4 mg kvaelstof.

Apparat til vanddampdestillation af ammoniak (Efter Parnas & Wagner)

Hanerne P og E kan erstattes med en plasticforbindelse med en Mohr-klemme.

6. Oploeselighed i vandigt miljoe Mindre end 0,5 % under foelgende betingelser:

Overfoer 10 g PVPP til en 200 ml kolbe, som i forvejen indeholder 100 ml destilleret vand. Omroer blandingen og lad den staa i 24 timer. Filtrer paa 2,5 ì skaermfilter og derefter paa 0,8 ì filter. Remanensens vaegt maa, efter at filtratet er inddampet til toerhed, ikke overstige 50 mg.

7. Oploeselighed i surt og alkoholisk miljoe Mindre end 1 % under foelgende betingelser:

Overfoer 1 g PVPP til en kolbe, som indeholder 500 ml af foelgende blanding: >TABELPOSITION>

Lad stofferne vaere i kontakt i 24 timer. Filtrer paa 2,5 ì skaermfilter og derefter et 0,8 ì filter. Filtratet koncentreres paa vandbad. Til slut inddampes paa vandbadet i en i forvejen vejet 70 mm ! kvartsdigel. Remanensen efter inddampningen maa hoejst veje 10 mg under hensyntagen til en eventuel rest fra inddampning af den 500 ml eddikesyreethanolblanding.

8. Virkning af PVPP i forhold til absorption af phenolderivater Den efter foelgende betingelser fundne aktivitets effekt skal vaere 30 % eller derover.

A. Reagenser 1. Natriumhydroxidoploesning 0,1 N 2. Salicylsyreoploesning 0,1 N (13,81 g salicylsyre oploest i 500 ml metanol og fortyndet til 1 l med vand).

B. Fremgangsmaade 1. 2 til 3 g PVPP afvejes i en 250 ml erlenmeyer-kolbe og vaegten W noteres med 0,001 g noejagtighed.

2. Beregn toerstofindholdet i proeven, og noter indholdet i procent, P, med en decimals noejagtighed.

3. Tilsaet vaesken 0,1 N salicylsyreoploesning i henhold til foelgende formel:

43 × W × P = antal ml, der skal tilsaettes.

4. Kolben lukkes og omrystes i 5 minutter.

5. Haeld ved 25°C blandingen i en tragt med filter monteret paa et Buchner-roer forbundet til en 250 ml kolbe. Saet vacuum paa, indtil der opnaas filtrat nok til udtagning af 50 ml (filtratet skal vaere klart).

6. 50 mil filtrat udtages med pipette og overfoeres til en 250 ml erlenmeyer-kolbe.

7. AEkvivalenspunktet bestemmes med 0,1 N natriumhydroxidoploesning og phenolphtalein, og volumen Vs noteres.

8. Titrer paa samme maade 50 ml salicylsyreoploesning (kontrolproeve), og volumen Vb noteres.

C. Beregning: >TABELPOSITION>

NB:

Alle de i punkt 2 til 8 naevnte graenser er tilbagefoert til det toerrede produkt.

9. Fri N-vinylpyrrolidon - Maa ikke overstige 0,1 % Fremgangsmaade 4,0 g proeve opslaemmes i 30 ml vand, omrystes i 15 minutter og haeldes i en 250 ml kolbe igennem et filter med frittet glasplade paa 9 til 15 ìm (type G4). Afvask denne rest med 100 ml vand, tilsaet 500 mg natriumacetat til de samlede filtrater og tildryp 0,1 N iod indtil vedvarende iodfarvning. Tilsaet endnu 3 ml 0,1 N iod, lad blandingen hvile i 10 minutter, og fjern overskydende iod med 0,1 N natriumhyposulfit. Tilsaet 3 ml tivelse (analyserent) indtil begyndende farveskift. En blindproeve udfoeres. Iodforbruget maa ikke overstige 0,72 ml, hvilket svarer til maks. 0,1 % vinylpyrrolidon.

10. Fri N,N-divinylimidazol - Maa ikke overstige 2 mg/kg Princip Kvantativ bestemmelse ved hjaelp af gaskromatografi paa kapillarsoele af den frie N,N-divinylimidazolidin ekstraheret fra den uoploeselige PVP med et oploesningsmiddel (acetone).

Intern standardoploesning Oploes 100 mg heptansyrenitril (nitril af oenanthsyre), der er vejet med 0,1 mg noejagtighed, i 500 ml acetone.

Forberedelse af proeven Vej 2 til 2,5 g polymer med 0,2 mg noejagtighed i en 50 ml erlenmeyer-kolbe. Tilsaet med pipette 5 ml intern standardoploesning og 20 ml acetone. Blandingen omrystes i 4 timer og skal derefter hvile og stabilisere sig i 15 timer.

Overfladevaesken analyseres ved gaskromatografi.

Standardiseringsoploesningen Vej 25 mg N,N-divinylimidazolidin med 0,2 mg noejagtighed, haeld det i en kolbe og fyld op til 100 ml med acetone. 2 ml af denne oploesning overfoeres med pipette til en anden 50 ml maalekolbe, som fyldes op til 50 ml med acetone. Overfoer 2 ml af denne nye oploesning i en anden kolbe, tilsaet 5 ml af den ovenfor beskrevne interne standardoploesning og fyld op til 25 ml med acetone.

Betingelser for gaskromatografi >TABELPOSITION>

Fremgangsmaade Paalidelig bestemmelse af standardiseringsfaktoren for de specifikke analysebetingelser ved hjaelp af gentagne injektioner af standardiseringsoploesningen. Analyse af proeven. Indhold af N,N-divinylimidazolidin i uoploeselig PVP maa ikke vaere over 0,1 %.

Beregning af standardiseringsfaktoren: >TABELPOSITION>

hvor >TABELPOSITION>

Beregning af N,N-divinylimidazolidin indhold >TABELPOSITION>

hvor >TABELPOSITION>

BILAG II

MAELKESYREBAKTERIERNE Forordninger Maelkesyrebakterierne, hvis anvendelse er fastsat i nr. 1, litra q) og nr. 3 litra z) i bilag VI til forordning (EOEF) nr. 822/87, skal hoere til slaegterne Leuconostoc, Lactobacillus og/eller Pediococcus. De skal kunne omdanne aeblesyren fra vin eller druesaft til maelkesyre uden at foraarsage smagsfejl.

De skal vaere isoleret fra druer, druesafter, vine eller produkter, som er fremstillet paa druebasis. Navnet paa deres art og slaegt, samt deres stamme skal fremgaa af maerkesedlen, ligesom oprindelsen og udvaelgeren af denne stamme.

Foer udfoerelse af genteknologi paa maelkesyrebakterierne skal der indhentes en speciel tilladelse.

Tilstand De anvendes enten i vaeskeform eller i frossen tilstand, og/eller i pulverform opnaaet ved frysetoerring som renkultur eller som sammensat kultur.

Immobiliserede bakterier Baerestoffet til fremstilling af immobiliserede maelkesyrebakterier skal vaere inert og tilladt til anvendelse i vinfremstilling.

Kontrolformer - Kemisk kontrol:

Samme krav for de undersoegte stoffer som for andre oenologiske praeparater, specielt for tungmetaller.

- Mikrobiologisk kontrol:

- indholdet af formeringsdygtige maelkesyrebakterier skal vaere over eller lige 108/g eller 107/ml - indholdet af maelkesyrebakterier af anden art end de ovenfor naevnte stammer skal vaere mindre end 0,01 % af det totale antal formeringsdygtige maelkesyrebakterier - indholdet af aerobe bakterier skal vaere mindre end 103 pr. g pulver eller pr. ml - det totale indhold af gaer skal vaere mindre end 103 pr. g pulver eller pr. ml - indholdet af skimmel skal vaere mindre end 103 pr. g pulver eller pr. ml.

Tilsaetningsstoffer De anvendte tilsaetningsstoffer til forberedelse af maelkesyrebakteriekulturer eller til deres reaktivering skal vaere tilladte stoffer til anvendelse i naeringsmidler og skal anfoeres paa maerkesedlen.

Fremstillingsdato Udgangsdatoen fra produktionsstedet skal fremgaa af maerkesedlen.

Anvendelse Fremgangsmaaden eller reaktiveringsmetoden skal meddeles af fabrikanten.

Konservering Konserveringsbetingelserne skal tydeligt fremgaa af maerkesedlen.

Analysemetoder - maelkesyrebakterier paa substrat A (1), B (2) eller C (3) med den metode for anvendelse af stammen, som er anbefalet af fabrikanten - aerobe bakterier: substrat Bacto-Agar - gaer: substrat Malt-Wickerham - skimmel: substrat Malt-Wickerham eller Czapeck.

>TABELPOSITION>