31989L0173

RAADETS DIREKTIV af 21 . december 1988 om indbyrdes tilnaermelse af medlemsstaternes lovgivning vedroerende visse dele og specifikationer for landbrugs - og skovbrugstraktorer ( 89/173/EOEF )

RAADET FOR DE EUROPAEISKE FAELLESSKABER HAR -

under henvisning til Traktaten om Oprettelse af Det Europaeiske OEkonomiske Faellesskab, saerlig artikel 100 A,

under henvisning til forslag fra Kommissionen ( 1 ),

i samarbejde med Europa-Parlamentet ( 2 ),

under henvisning til udtalelse fra Det OEkonomiske og Sociale Udvalg ( 3 ), og

ud fra foelgende betragtninger :

Det er vigtigt at traeffe foranstaltninger, som tager sigte paa gradvist at gennemfoere det indre marked over en periode frem til den 31 . december 1992; det indre marked omfatter et omraade uden indre graenser med fri bevaegelighed for varer, personer, tjenesteydelser og kapital;

de tekniske forskrifter, som traktorer i henhold til de nationale lovgivninger skal opfylde, vedroerer bl.a . dimensioner og masse, omdrejningstalregulator, afskaermning af transmissionselementer, udragende dele og hjul, betjeningsorgan til paahaengskoeretoejets bremser, forruder og andre ruder, mekaniske forbindelser mellem traktor og paahaengskoeretoej samt anbringelsessted og -maade for foreskrevne skilte og paaskrifter paa traktorchassiset;

disse forskrifter er forskellige fra medlemsstat til medlemsstat; det er derfor noedvendigt, at ensartede forskrifter

vedtages af samtlige medlemsstater enten som supplement til eller i stedet for deres nugaeldende bestemmelser saerlig med henblik paa, at den fremgangsmaade for EOEF-standardtypegodkendelse, som omhandles i Raadets direktiv 74/150/EOEF af 4 . marts 1974 om tilnaermelse af medlemsstaternes lovgivning vedroerende godkendelse af landbrugs - og skovbrugstraktorer ( 4 ), senest aendret ved direktiv 82/890/EOEF ( 5 ), kan anvendes for alle traktortyper;

navnlig i forbindelse med tekniske forskrifter vedroerende sikkerhedsruder - forrude og andre ruder - er det hensigtsmaessigt med visse aendringer at anvende de forskrifter, som er vedtaget af FN's OEkonomiske Kommission for Europa i regulativ nr . 43 ( ensartede forskrifter vedroerende godkendelse af sikkerhedsruder og materialer til ruder ), som er vedlagt overenskomsten af 20 . marts 1958 om indfoerelse af ensartede vilkaar for godkendelse og gensidig anerkendelse af godkendelse af udstyr og dele til motorkoeretoejer ( 6 ) -

UDSTEDT FOELGENDE DIREKTIV :

Artikel 1 1 . Ved traktor ( landbrugs - eller skovbrugstraktor ) forstaas ethvert motordrevet koeretoej med hjul eller baelter, der har mindst to aksler, og hvis funktion i det vaesentlige ligger i dets traekkraft, og som er saerlig konstrueret til at traekke, skubbe, baere eller drive visse redskaber, maskiner eller paahaengskoe -

Dok .

"

y

x

E/ECE/234

E/ECE/TRANS/505

aa

a

s

REV 1/ADD 42/REV 1 .

retoejer bestemt til benyttelse i landbrugs - og skovbrugsbedrifter . Det kan vaere indrettet til transport af gods og passagerer .

2 . Dette direktiv finder kun anvendelse paa de i stk . 1 definerede traktorer, der er forsynet med luftgummiringe, og som har to aksler og en konstruktiv bestemt maksimalhastighed paa mellem 6 og 30 km i timen .

Artikel 2 1 . Medlemsstaterne kan ikke naegte EOEF-standardtypegodkendelse eller national godkendelse af en traktor, naegte indregistrering eller forbyde salg, ibrugtagning eller brug af en traktor af grunde, der vedroerer :

- dimensioner og paahaengskoeretoejets masse,

- omdrejningstalregulator og afskaermning af transmissionselementer, udragende dele og hjul,

- forruder og andre ruder,

- mekaniske forbindelser mellem traktor og paahaengskoeretoej, herunder den vertikale belastning paa koblingspunktet,

- anbringelsessted og -maade for foreskrevne skilte og paaskrifter paa traktorens stel,

- betjeningsorgan til paahaengskoeretoejets bremser,

hvis disse forhold opfylder forskrifterne i de tilsvarende bilag, og hvis forruder og andre ruder samt de mekaniske forbindelser er forsynet med EOEF-typegodkendelsesmaerke .

2 . Uanset stk . 1 vedroerende brug af en traktor kan medlemsstaterne under hensyn til paahaengskoeretoejets(ernes ) masse, fortsat anvende deres nationale forskrifter, navnlig i forbindelse med de saerlige anvendelseskrav, der skal opfyldes af hensyn til deres omraades relief, dog under iagttagelse af begraensningerne for paahaengskoeretoejets samlede masse i bilag I, nr . 2.2, hvis dette hverken indebaerer aendringer af traktoren eller en yderligere national standardtypegodkendelse .

Artikel 3 1 . EOEF-typegodkendelse for alle typer af forruder eller andre ruder og/eller mekaniske forbindelser, der er i overensstemmelse med produktions - og afproevningsforskrifterne i bilag III og/eller IV, meddeles af de enkelte medlemsstater .

2 . Den medlemsstat, der har meddelt EOEF-standardtypegodkendelsen, traeffer, i givet fald i samarbejde med de kompetente myndigheder i de oevrige medlemsstater, de

noedvendige foranstaltninger for om fornoedent at foere tilsyn med produktionens overensstemmelse med den godkendte type . Tilsynet foretages ved stikproever .

Artikel 4 Medlemsstaterne tilstiller fabrikanterne af traktorer, forruder eller andre ruder samt mekaniske forbindelsesanordninger eller deres befuldmaegtigede for hver type af ovennaevnte dele, for hvilke de efter artikel 3 meddeler EOEF-standardtypegodkendelse, et EOEF-typegodkendelsesmaerke i henhold til modellen i bilag III eller bilag IV .

Medlemsstaterne traeffer alle hensigtsmaessige foranstaltninger for at forhindre anvendelsen af typegodkendelsesmaerker, som kan foere til en forveksling mellem én types anordninger, for hvilke der er udstedt EOEF-standardtypegodkendelse i henhold til artikel 3, og andre anordninger .

Artikel 5 1 . Medlemsstaterne kan ikke forbyde markedsfoering af forruder og andre ruder samt mekaniske forbindelsesanordninger paa grund af deres udfoerelse, naar de er forsynet med EOEF-typegodkendelsesmaerke .

2 . En medlemsstat kan dog forbyde markedsfoering af ruder eller forbindelsesanordninger, som er forsynet med EOEF-typegodkendelsesmaerke, naar de ikke stemmer overens med den type, for hvilken EOEF-standardtypegodkendelsen er meddelt .

Denne medlemsstat underretter straks de oevrige medlemsstater og Kommissionen om de trufne foranstaltninger og begrunder samtidig sin beslutning .

Artikel 6 De enkelte medlemsstaters kompetente myndigheder sender inden en maaned de oevrige medlemsstaters kompetente myndigheder en kopi af EOEF-standardtypegodkendelsesskemaet i henhold til modellen i bilag III eller IV for hver type rude eller forbindelsesanordning, for hvilke de har meddelt eller afslaaet standardtypegodkendelse .

Artikel 7 1 . Fastslaar den medlemsstat, som har meddelt EOEF-standardtypegodkendelsen, at flere ruder eller forbindelsesanordninger, som er forsynet med samme EOEF-typegodkendelsesmaerke, ikke stemmer overens med den type, for hvilken standardtypegodkendelsen er meddelt, traeffer den de noedvendige foranstaltninger til at bringe produktionen i overensstemmelse med den godkendte type . Medlemsstatens kompetente myndigheder underretter de andre medlemsstaters kompetente myndigheder om de trufne foranstaltninger, som ved vaesentlig og gentagen uoverensstemmelse kan foere til inddragelse af EOEF-standardtypegodkendelsen . Disse myndigheder traeffer samme foranstaltninger, naar de bliver

underrettet af en anden medlemsstats kompetente myndigheder om saadanne uoverensstemmelser .

2 . Medlemsstaternes kompetente myndigheder underretter inden en maaned hinanden om inddragelsen af en meddelt EOEF-standardtypegodkendelse med angivelse af grundene hertil .

Artikel 8 Enhver afgoerelse, der traeffes i medfoer af dette direktiv, og hvorved en EOEF-standardtypegodkendelse afslaas eller inddrages, eller markedsfoeringen og anvendelsen forbydes, skal noeje begrundes . Den tilstilles den beroerte part med angivelse af de retsmidler og frister, der gaelder i medlemsstaterne .

Artikel 9 De aendringer, som er noedvendige for at tilpasse bilagene til den tekniske udvikling, fastsaettes efter fremgangsmaaden i artikel 13 i direktiv 74/150/EOEF .

Artikel 10 1 . Medlemsstaterne saetter de noedvendige bestemmelser i kraft for senest den 31 . december 1989 at efterkomme dette direktiv . De underretter straks Kommissionen herom .

2 . Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale retsforskrifter, som de udsteder paa det omraade, der er omfattet af dette direktiv .

Artikel 11 Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne .

Udfaerdiget i Bruxelles, den 21. december 1988 .

Paa Raadets vegne

V . PAPANDREOU

Formand

EWG:L777UMBD00.96

FF : 7UDA; SETUP : 01; Hoehe : 1235 mm; 198 Zeilen; 8761 Zeichen;

Bediener : HELM Pr .: C;

Kunde :

( 1 ) EFT nr . C 218 af 17 . 8 . 1987, s . 1 .

( 2 ) EFT nr . C 281 af 19 . 10 . 1987, s . 180, og EFT nr . C 326 af 19 . 12 . 1988 .

( 3 ) EFT nr . C 319 af 30 . 11 . 1987, s . 25.(4 ) EFT nr . L 84 af 28 . 3 . 1974, s . 10 .

( 5 ) EFT nr . L 378 af 31 . 12 . 1982, s . 45 .

( 6 ) Dok . E/ECE/TRANS/505

(() BILAG I DIMENSIONER OG PAAHAENGSKOERETOEJETS MASSE 1 .

DEFINITIONER

1.1 .

Ved »laengde« forstaas

- afstanden maalt mellem vertikalplanerne vinkelret paa traktorens laengdeplan og gaaende gennem dennes yderpunkter i deres mest ugunstige stilling, dog med undtagelsen af :

- foererspejle,

- starthaandtag,

- positionslygter foran eller paa siden .

1.2 .

Ved »bredde« forstaas

- afstanden maalt mellem vertikalplanerne parallelt med traktorens laengdesymmetriplan og gaaende gennem dennes yderpunkter, dog med undtagelse af :

- foererspejle,

- retningsviserblinklygter,

- positionslygter foran, paa siden eller bagpaa; parkeringslygter, forvridninger af daekkene foraarsaget af traktorens vaegt,

- dele, som kan skydes ind, saasom opklappeligt trinbraet og fjedrende staenkskaerm, osv .

1.3 .

Ved »hoejde« forstaas

- den vertikale afstand mellem jorden og det punkt paa traktoren, som befinder sig laengst fra jorden, idet der ses bort fra antenner . Ved maaling af denne hoejde skal traktoren vaere :

- forsynet med nye daek, med den stoerste af fabrikanten specificerede radius for hjulomkredsen .

1.4 .

Ved »paahaengskoeretoejets masse« forstaas den masse, som en type traktor kan traekke . Denne masse kan f.eks . bestaa af et eller flere paahaengskoeretoejer eller land - eller skovbrugsredskaber . Man skelner mellem teknisk tilladelig masse, som fabrikanten angiver, og tilladt masse som fastsat i punkt 2.2 .

1.5.

Ved »tilkoblingsanordning« forstaas den tekniske enhed paa traktoren, der soerger for den mekaniske forbindelse mellem traktor og paahaengskoeretoej .

1.6 .

Ved »traktorens egenmasse i koereklar stand ( Mt )« forstaas den masse, der er defineret i bilag I, punkt 2.4, til direktiv 74/150/EOEF .

1.7 .

Ved »paahaengskoeretoejets teknisk tilladelige masse« forstaas :

- paahaengskoeretoejets masse uden bremser,

- paahaengskoeretoejets masse med separat bremsning, jf . punkt 1.12 i bilag I til direktiv 76/432/EOEF (;),

- paahaengskoeretoejets masse med paaloebsbremsning, jf . punkt 1.14 i bilag I til direktiv 76/432/EOEF,

- paahaengskoeretoejets masse med hydraulisk eller pneumatisk bremsning; denne bremsning kan vaere kontinuerlig, semi-kontinuerlig eller fuld separat servobremsning, jf . punkt 1.9, 1.10 og 1.11 i bilag I til direktiv 76/432/EOEF .

(;) EFT nr . L 122 af 8 . 5 . 1976, s . 1 .

2 .

FORSKRIFTER

2.1 .

Dimensioner

En traktors stoerste dimensioner er foelgende :

2.1.1 .

Laengde : 12 m

2.1.2 .

Bredde : 2,5 m

2.1.3 .

Hoejde : 4 m

2.1.4 .

Maalingerne til kontrol af dimensionerne ovenfor foretages saaledes :

- ubelastet traktor i koereklar stand som angivet i punkt 1.6;

- paa en plan vandret overflade;

- med traktoren stationaer og med standset motor;

- med nye daek med det af fabrikanten opgivne normaltryk;

- med lukkede doere og vinduer;

- med de styrende hjul i ligeud fremadgaaende retning;

- uden landbrugs - eller skovbrugsredskaber fastgjort paa traktoren .

2.2 .

Paahaengskoeretoejets tilladte masse

2.2.1 .

Paahaengskoeretoejets tilladte masse maa ikke overskride :

2.2.1.1 .

den af traktorfabrikanten opgivne teknisk tilladelige masse, jf . punkt 1.7;

2.2.1.2 .

paahaengskoeretoejets masse som fastsat for traekanordningen paa grundlag af typegodkendelsen .

2.2.2 .

Hvis en medlemsstat anvender bestemmelserne i artikel 2, stk . 2, skal paahaengskoeretoejets(ernes) masse angives paa traktorens registreringsattest .

EWG:L777UMBD02.97

FF : 7UDA; SETUP : 01; Hoehe : 507 mm; 61 Zeilen; 3274 Zeichen;

Bediener : JUTT Pr .: C;

Kunde :

10 . 3 . 89

De Europaeiske Faellesskabers Tidende

Tillaeg MODEL

Myndighedens navn

BILAG TIL EOEF-STANDARDTYPEGODKENDELSESSKEMA FOR EN TRAKTORTYPE MED HENSYN TIL DIMENSIONER OG PAAHAENGSKOERETOEJETS MASSE

( Artikel 4, stk . 2, og artikel 10 i Raadets direktiv 74/150/EOEF af 4 . marts 1974 om tilnaermelse af

medlemsstaternes lovgivning om EOEF-standardtypegodkendelse af landbrugs - og skovbrugshjultraktorer )

EOEF-standardtypegodkendelsesnummer : .

1 .

Del(e ) eller specifikation(er ):

1.1 .

dimensioner

1.1.1 .

laengde . m

1.1.2 .

bredde . m

1.1.3 .

hoejde . m

1.2 .

paanaengskoeretoejets tilladelige masse

1.2.1 .

masse uden bremser . kg

1.2.2 .

masse med separat bremsning . kg

1.2.3 .

masse med paaloebsbremsning . kg

1.2.4 .

masse med hydraulisk eller pneumatisk bremsning . kg

2 .

Traktorens maerke ( eller firmabetegnelse ): .

3 .

Traktorens type og evt . handelsbetegnelse : .

4 .

Fabrikantens navn og adresse : .

.

5 .

I givet fald den befuldmaegtigedes navn og adresse : .

.

6 .

Traktoren fremstillet til EOEF-standardtypegodkendelse den : .

7 .

Kontrolmyndighed : .

.

8 .

Afproevningsrapportens dato : .

9 .

Afproevningsrapportens nummer : .

10 .

EOEF-standardtypegodkendelse af dimensioner og paahaengskoeretoejets masse meddeles/naegtes (¹)

11 .

Sted : .

12 .

Dato : .

13 .

Underskrift : .

14 .

Foelgende dokumenter, der er forsynet med det ovenfor angivne EOEF-standardtypegodkendelsesnummer, vedlaegges denne meddelelse :

................................... maalsatte tegninger

................................... tegning eller fotografi af traktoren .

Disse oplysninger gives til de kompetente myndigheder i de oevrige medlemsstater paa disses udtrykkelige anmodning .

15 .

Eventuelle bemaerkninger : .

.(¹) Det ikke gaeldende overstreges .

EWG:L777UMBD03.96

FF : 7UDA; SETUP : 01; Hoehe : 253 mm; 47 Zeilen; 1665 Zeichen;

Bediener : JUTT Pr .: C;

Kunde : L 777 Daenemark 03

BILAG II OMDREJNINGSREGULATOR OG AFSKAERMNING AF TRANSMISSIONSDELE, UDRAGENDE DELE OG HJUL 1 .

OMDREJNINGSREGULATOR

1.1 .

Saafremt traktoren fra fabrikantens side er udstyret med en omdrejningstalregulator, skal den

vaere monteret og konstrueret paa en saadan maade, at traktoren opfylder kravene i direktiv 74/152/EOEF (;) om konstruktivt bestemt maksimalhastighed .

2 .

AFSKAERMNING AF TRANSMISSIONSDELE OG UDRAGENDE DELE OG HJUL

2.1 .

Generelle forskrifter

2.1.1 .

Transmissionsdelene, de udragende dele og hjulene paa traktoren skal vaere konstrueret, monteret og afskaermet paa en saadan maade, at ulykker under normale anvendelsesforhold undgaas .

2.1.2 .

Bestemmelserne i punkt 2 .1.1 anses for overholdt, hvis kravene i punkt 2.3 er opfyldt . Andre loesninger end de i punkt 2.3 beskrevne tillades, saafremt fabrikanten godtgoer, at de er mindst lige saa effektive som kravene i punkt 2.3 .

2.1.3 .

Afskaermningsanordninger skal vaere fast forbundet med traktoren . »Fast forbundet« vil sige, at afskaermningsanordninger kun maa kunne afmonteres ved brug af vaerktoej .

2.1.4 .

Hjelme, daeksler og lemme, der kan foraarsage laesioner, naar de klapper i, skal udformes saaledes, at det kan forhindres, at de utilsigtet falder i ( f.eks . ved sikkerhedsanordninger eller ved passende anbringelse eller udformning ).

2.1.5 .

Flere farlige punkter kan sikres ved en faelles afskaermningsanordning . Der skal dog anbringes yderligere afskaermningsanordninger, naar der under den faelles afskaermning findes anordninger til justering, vedligeholdelse eller stoejdaempning, som skal betjenesved tilkoblet motor .

2.1.6 .

Sikringselementer ( f.eks . fjederstift eller ringstift ) til sikring af

- forbindelseselementer, der hurtigt kan loesnes ( f.eks . bolte )

eller af

- afskaermningsanordninger, der skal aabnes uden vaerktoej ( f.eks . motorhjelm )

skal vaere fast forbundet med forbindelseselementet, traktoren eller afskaermningsanordningen .

2.2 .

Definitioner

2.2.1 .

Ved »afskaermning« forstaas en anordning beregnet til afskaermning af farlige dele . I forbindelse med dette direktiv omfatter afskaermningsanordningerne skaerme, daeksler og indhegninger .

2.2.1.1 .

Ved »skaerm« forstaas en afskaermningsanordning, der befinder sig lige foran den farlige del, og som alene eller sammen med andre dele af maskinen beskytter mod kontakt med den farlige del fra alle sider .

2.2.1.2 .

Ved »daeksel« forstaas en afskaermningsanordning, der befinder sig lige foran den farlige del, og som beskytter mod kontakt med den farlige del fra den tildaekkede side .

2.2.1.3 .

Ved »indhegning« forstaas en afskaermningsanordning, som ved hjaelp af en skinne, et hegn eller lignende giver den noedvendige sikkerhedsafstand, saaledes at den farlige del ikke kan naas .

2.2.2 .

Ved »farlig del« forstaas ethvert punkt, der som foelge af placeringen eller konstruktionen af en traktors faste eller bevaegelige dele indebaerer en risiko for kvaestelser . De farlige dele er isaer punkter, hvor der kan ske klemning, overklipning, overskaering, gennemboring, sammenpresning og fasthaengning samt adgangs - og angrebspunkter .

2 .2.2.1 .

Ved »klemningspunkt« forstaas ethvert farligt punkt, hvor dele flytter sig i forhold til hinanden eller i forhold til faste dele, saaledes at personer eller visse dele af deres krop risikerer at blive klemt .

2.2.2.2 .

Ved »overklipningspunkt« forstaas ethvert farligt punkt, hvor dele bevaeger sig langs hinanden eller langs andre dele, saaledes at personer eller visse dele af deres krop risikerer at blive klemt eller klippet over .

(;) EFT nr . L 84 af 28 . 3 . 1974, s . 33 .

2.2.2.3 .

Ved »overskaerings -, gennemborings - og sammenpresningspunkt« forstaas ethvert farligt punkt, hvor bevaegelige eller faste, skarpe, spidse eller stumpe dele kan kvaeste personer eller visse dele af deres krop .

2.2.2.4 .

Ved »fasthaengningspunkt« forstaas ethvert farligt punkt, hvor fremspringende skarpe kanter, takker, splitter, skruer og bolte, smoeresteder, aksler, akselmuffer og andre dele bevaeger sig paa en saadan maade, at personer, visse dele af deres krop eller deres toej kan haenge fast og blive trukket med .

2.2.2.5 .

Ved »adgangs - og angrebspunkt« forstaas ethvert farligt punkt, hvor delene, naar de bevaeger sig, indskraenker aabningen, i hvilken personer, visse dele af deres krop eller deres toej kan haenge fast .

2.2.3 .

Ved »raekkevidde« forstaas den stoerste afstand, som personer eller visse dele af deres krop kan naa opad, nedad, indad, ovenover, omkring og igennem uden hjaelp af nogen genstand ( fig . 1 ).

2.2.4 .

Ved »sikkerhedsafstand« forstaas afstanden svarende til raekkevidden eller kroppens dimensioner, idet der tilfoejes en sikkerhedsmargen ( fig . 1 ).

2.2.5 .

Ved »betjeningsorgan« forstaas enhver anordning, som, naar den paavirkes direkte, goer det muligt at aendre traktorens eller et hertil koblet redskabs tilstand eller funktion .

2.3 .

Sikkerhedsafstande til undgaaelse af kontakt med de farlige dele

2.3.1.

Sikkerhedsafstanden maales fra steder, der kan naas ved aktivering, vedligeholdelse og inspektion af traktoren samt fra jorden . Ved »vedligeholdelse og inspektion af traktoren« forstaas udelukkende arbejde, som normalt udfoeres af foereren selv i overensstemmelse med instruktionsbogen . Ved fastsaettelse af sikkerhedsafstandene gaar man ud fra det princip, at traktoren er i den tilstand, som den er konstrueret til, og at der ikke anvendes noget vaerktoej til at naa den farlige del .

Sikkerhedsafstandene er fastsat i punkt 2.3.2.1 - 2.3.2.5 . I visse bestemte omraader eller for visse bestemte komponentdele er sikkerhedsniveauet tilstraekkeligt, hvis traktoren opfylder kravene i punkt 2.3.2.6 - 2.3.2.14 .

2.3.2 .

Afskaermning af farlige punkter

2.3.2.1.

Raekkevidde opad

Sikkerhedsafstanden for raekkevidden opad er 2 500 mm ( se figur 1 ) for personer, der staar oprejst .

2.3.2.2 .

Raekkevidde nedad, raekkevidde ovenover

For saa vidt angaar raekkevidden oven over en kant fremgaar sikkerhedsafstanden af :

a

= afstand fra jorden til den farlige del

b

= hoejde af afskaermningsanordningens kant

c

= horisontal afstand mellem den farlige del og kanten ( se figur 2 ).

Med hensyn til raekkevidden nedad og ovenover skal de i tabel 1 anfoerte sikkerhedsafstande overholdes .

TABEL 1 ( mm )

a : Afstand til

jorden fra den

farlige del

Hoejde af afskaermningsanordningens kant b

2 400

2 200

2 000

1 800

1 600

1 400

1 200

1 000

Horisontal afstand c fra den farlige del

2 400

-

100

100

100

100

100

100

100

2 200

-

250

350

400

500

500

600

600

2 000

-

-

350

500

600

700

900

1 100

1 800

-

-

-

600

900

900

1 000

1 100

1 600

-

-

-

500

900

900

1 000

1 300

1 400

-

-

-

100

800

900

1 000

1 300

1 200

-

-

-

-

500

900

1 000

1 400

1 000

-

-

-

-

300

900

1 000

1 400

800

-

-

-

-

-

600

900

1 300

600

-

-

-

-

-

-

500

1 200

400

-

-

-

-

-

-

300

1 200

200

-

-

-

-

-

-

200

1 100

2.3.2.3 .

Raekkevidden rundt om

Sikkerhedsafstandene i nedenstaaende tabel 2 skal mindst overholdes, saafremt den paagaeldende del af kroppen ikke maa naa en farlig del . Ved anvendelse af sikkerhedsafstandene gaar man ud fra den antagelse, at det vigtigste led af den tilsvarende del af kroppen hviler fast paa kanten . Sikkerhedsafstandene anses foerst for opfyldt, naar man har sikret sig, at denne del af kroppen absolut ikke kan flyttes laengere frem .

TABEL 2 Legemsdel

Sikkerheds -

afstand r

Figur

Haand

Fra inderste

fingerled til

fingerspidserne

· 120

Legemsdel

Sikkerheds -

afstand r

Figur

Arm

Fra haandleddet til

fingerspidserne

· 230

Legemsdel

Sikkerheds -

afstand r

Illustration

Arm

Fra albue til

fingerspidser

· 550

Arm

Fra skulder til

fingerspidser

· 850

2.3.2.4 .

Raekkevidde ind i og igennem

Saafremt der er mulighed for at traenge ind i eller igennem en aabning og naa frem til de farlige dele, skal de i tabel 3 og 4 anfoerte sikkerhedsafstande mindst overholdes.

Bevaegelige dele indbyrdes eller ved siden af faste dele betragtes ikke som risikofaktorer, saafremt deres indbyrdes afstand ikke overstiger 8 mm .

TABEL 3 Sikkerhedsafstande for aflange og parallelle aabninger i mm

a er aabningens mindste bredde

b er sikkerhedsafstanden fra den farlige del

Fingerspids

Finger

Haand, indtil det sted, hvor

tommelfingeren begynder

Arm

-

4 < a 9 8

8 < a 9 12

12 < a 9 20

20 < a 9 30

30 < a 9 135 max .

> 135

b 8 15

b 8 80

b 8 120

b 8 200

b 8 850

-

TABEL 4

Sikkerhedsafstande for firkantede eller cirkelformede aabninger

a er aabningens bredde, diameter eller sidelaengde

b er sikkerhedsafstanden for den farlige del

Fingerspids

Finger

Haand, indtil det sted, hvor

tommelfingeren begynder

Arm

-

4 < a 9 8

8 < a 9 12

12 < a 9 25

25 < a 9 40

40 < a 9 250 max .

250

b 8 15

b 8 80

b 8 120

b 8 200

b 8 850

-

2.3.2.5 .

Sikkerhedsafstande til klemningspunkterne

Et klemningspunkt anses ikke for farligt for den anfoerte del af kroppen, saafremt sikkerhedsafstandene ikke er mindre end de i tabel 5 anfoerte, og saafremt det sikres, at den tilgraensende og stoerre del af kroppen ikke kan komme ind .

TABEL 5 Legemsdel

Krop

Ben

Fod

Arm

Haand

Haandled

Knyttet haand

Finger

Sikkerheds -

afstand

500

180

120

100

25

Illustration

2.3.2.6 .

Betjeningsorganer

Mellemrummet mellem to pedaler og gennemgangsaabningen for betjeningsorganerne betragtes ikke som klemnings - eller overklipningspunkter .

2.3.2.7 .

Trepunktsophaeng bagtil

2.3.2.7.1 .

Bag et plan gaaende gennem midterplanet for ledpunkterne paa trepunktsophaengets loeftestaenger, skal der vaere en mindste sikkerhedsafstand paa 25 mm mellem de bevaegelige dele, for hver position af vandringen n, som gennemloebes af loefteanordningen - uden de oeverste og nederste yderpunkter

paa 0,1 n - saavel som en afstand paa 25 mm eller en vinkel paa mindst 30g for de overklipningsdele, der frembringer en vinkelaendring ( se figur 3 ). Vandringen nm, reduceret med 0,1 n foroven og forneden, defineres saaledes ( se figur 4 ):

2.3.2.7.2 .

For vandringen n, der gennemloebes af den hydrauliske loefteanordning, er den nederste position A for traekstaengernes koblingspunkter begraenset af dimensionen »14« i henhold til ISO-standard 730, del 1, og den oeverste position B er begraenset af den stoerste hydrauliske vandring . Vandringen nm er vandringen n reduceret foroven og forneden med 0,1 n, og udgoer den vertikale afstand mellem Am og Bm .

2.3.2.7.3 .

Omkring loeftestaengernes profil skal der desuden inden for vandringen nm vaere en sikkerhedsafstand paa mindst 25 mm i forhold til de tilstoedende dele .

2 .3.2.7.4 .

Saafremt der til et trepunktsophaeng anvendes koblingsanordninger, der ikke kraever, at der under tilkoblingen er en operatoer til stede mellem traktoren og det transporterede redskab ( f.eks . i tilfaelde af en hurtigkobling ), gaelder forskrifterne i punkt 2.3.2.7.3 ikke .

2.3.2.7.5 .

Der boer i instruktionsbogen goeres opmaerksom paa de farlige punkter, der er beliggende foran det plan, som er defineret i punkt 2.3.2.7.1, foerste punktum .

2.3.2.8 .

Trepunktsophaeng foran

2.3.2.8.1 .

For hver position af vandringen n, som gennemloebes af loefteanordningen - bortset fra de oeverste og nederste yderpunkter paa 0,1 n - skal der mellem de bevaegelige dele vaere en sikkerhedsafstand paa mindst 25 mm samt en vinkel paa mindst 30g eller en sikkerhedsafstand paa 25 mm for de dele, der foretager en overklippende bevaegelse mod hinanden, hvorved der opstaar en vinkelaendring . Vandringen nm, reduceret med 0,1 n foroven og forneden, defineres saaledes ( se figur 4 ):

2.3.2.8.2 .

For vandringen n, der gennemloebes af den hydrauliske loefteanordning, er den nederste position A for traekstaengernes koblingspunkter begraenset af dimension »14« i henhold til ISO-standard 8759, del 2, og den oeverste position B er begraenset af den stoerste hydrauliske vandring . Vandringen nm er vandringen n reduceret foroven og forneden med 0,1 n, og udgoer den vertikale afstand mellem Am og Bm .

2.3.2.8.3 .

Saafremt der til traekstaengerne paa trepunktsophaenget foran anvendes koblingsordninger, der ikke kraever, at der under tilkoblingen er en operatoer til stede mellem traktoren og det transporterede redskab ( f.eks . i tilfaelde af en hurtigkobling ), gaelder forskrifterne i punkt 2.3.2.8.1 ikke for omraader med en radius paa 250 mm regnet fra det punkt, hvor traekstaengerne tilkobles traktoren . Regnet fra kanten af loeftestaengerne/loeftecylinderen skal der dog altid inden for den definerede vandring nm vaere en sikkerhedsafstand paa mindst 25 mm til de tilgraensende dele .

2.3.2.9 .

Foerersaede og omgivelser

I siddende stilling skal ethvert klemnings - og overklipningspunkt ligge uden for raekkevidde af foererens haender og foedder . Dette krav anses for opfyldt, saafremt foelgende betingelser overholdes :

2.3.2.9.1 .

Foerersaedet er indstillet i midterpositionen saavel i laengderetningen som vertikalt . Foererens raekkevidde er opdelt i zone A og zone B . Det centrale sfaeriske punkt for disse zoner ligger 60 mm foran og 560 mm oven over saedets indekspunkt ( se figur 5 ). Zone A bestaar af en kugle med en radius paa 550 mm . Zone B ligger mellem denne kugle og en kugle med en radius paa 1 000 mm .

2.3.2.9.2 .

Ved klemnings - og overklipningspunkter skal der overholdes en sikkerhedsafstand paa 120 mm i zone A og paa 25 mm i zone B, eller der skal vaere en mindste vinkel paa 30g, saafremt det drejer sig om dele, der foretager en overklippende bevaegelse mod hinanden, hvorved der opstaar en vinkelaendring .

2.3.2.9.3 .

Der skal i zone A kun tages hoejde for de klemnings - og overklipningspunkter, der frembringes af dele, som aktiveres af en ekstern energikilde .

2.3.2.9.4 .

Saafremt der opstaar et farligt punkt, fordi konstruktionsdele stoeder op mod saedet, skal der vaere en sikkerhedsafstand paa mindst 25 mm mellem konstruktionsdelen og saedet . Der er ikke tale om et farligt punkt mellem saedets ryglaen og de tilstoedende konstruktionsdele, der er beliggende bag dette, saafremt de tilstoedende konstruktionsdele er glatte og saedets ryglaen i sig selv er afrundet i den tilgraensende zone og ikke har nogen skarp kant .

2.3.2.10 .

Passagersaede ( eventuelt )

2.3.2.10.1 .

Saafremt nogle dele kan rumme fare for foedderne, skal der vaere afskaermningsanordninger i en hemisfaerisk radius paa 800 mm fra midten af forkanten paa saedets hynde og nedad .

2.3.2.10.2 .

Inden for en kugle, hvis centrum ligger 670 mm oven over midten af forkanten paa passagersaedet, skal de farlige punkter, der befinder sig i zone A og B, afskaermes som beskrevet i punkt 2.3.2.9 ( se figur 6 ).

2.3.2.11 .

Smalsporede traktorer ( traktorer med spor som defineret i artikel 1, andet led, i direktiv 87/402/EOEF ).

2.3.2.11.1 .

I forbindelse med smalsporede traktorer gaelder kravene i punkt 2.3.2.9 ikke i den zone, der ligger under et plan, der skraaner 45g bagud paa tvaers af den fremadgaaende retning og gaaende gennem et punkt beliggende 230 mm bag saedets indekspunkt ( se figur 7 ). Saafremt der findes farlige punkter i denne zone, skal dette angives paa traktoren .

2.3.2.11.2 .

Afsnit II, punkt 1 og 2, i bilag I til direktiv 80/720/EOEF finder anvendelse paa adgangen til foerersaedet .

2.3.2.11.3 .

Afsnit I.6 i bilag I til direktiv 80/720/EOEF finder anvendelse paa betjeningsanordningerne .

2.3.2.11.4 .

Meget varme dele af udstoedssystemet skal vaere sikret indtil 300 mm i det oevre omraade - 700 mm over den flade, traktoren staar paa - og indtil 150 mm i det nedre omraade ( se fig . 8 ) foran et referenceplan, der i en ret vinkel paa fartoejets laengdeakse gaar igennem midten af den ikke-belastede pedal ( kobling og/eller driftsbremse ). Paa siderne begraenses det omraade, der skal sikres, ved den ydre maskinprofil og udstoedssystemets ydre profil .

Meget varme dele af udstoedssystemet, der befinder sig under paastigningsanordningen, skal afskaermes paa det vertikale plan eller sikres termisk paa anden maade .

EWG:L777UMBD04.96

FF : 7UDA; SETUP : 01; Hoehe : 2030 mm; 413 Zeilen; 15390 Zeichen;

Bediener : HELM Pr .: C;

Kunde :

10 . 3 . 89

De Europaeiske Faellesskabers Tidende

2.3.2.12 .

Montering og afmaerkning af hydraulikslanger

2.3.2.12.1 .

Hydraulikslanger skal monteres saaledes, at mekaniske og termiske beskadigelser forhindres

2.3.2.12.2 .

Hydraulikslanger skal vaere tydeligt og varigt maerket med foelgende angivelser :

- slangens fabrikationsmaerke

- fabrikationsdato ( aar og maaned for fremstillingen )

- hoejst tilladte dynamiske driftsovertryk .

2.3.2.12.3 .

Hydraulikslanger, der befinder sig i naerheden af foerer - eller passagersaedet, skal vaere monteret eller sikret paa en saadan maade, at personer ikke kan komme i fare, hvis hydraulikslangerne svigter .

2.3.2.13 .

Styretoej og svingaksel

De dele, der bevaeger sig i forhold til hinanden eller i forhold til faste dele, skal vaere afskaermet, saafremt de ligger inden for den i punkt 2.3.2.9 og 2.3.2.10 definerede zone .

Ved knaekstyrede traktorer skal der i knaekomraadet paa begge sider af koeretoejet vaere anbragt varige og let genkendelige anvisninger, hvor der med billeder eller tekst goeres opmaerksom paa, at det er forbudt at opholde sig i det uafskaermede knaekomraade . Instruktionsbogen skal ligeledes indeholde saadanne anvisninger .

2.3.2.14 .

Fri drivaksler fastgjort til traktoren

De frie drivaksler ( f.eks . til firehjulstraek ), som kun drejer under koerslen, skal vaere afskaermet, saafremt de ligger inden for den i punkt 2.3.2.9 og 2.3.2.10 definerede zone .

2.3.2.15 .

Frizone omkring drivhjulene

2.3.2.15.1 .

Frizonen omkring skaermene skal opfylde foelgende betingelser :

2.3.2.15.2 .

Ved frizone forstaas det omraade, som skal vaere frit rundt om drivhjulenes daek i forhold til de tilstoedende dele paa koeretoejet .

Frizonen for drivhjul monteret med stoerste daekstoerrelse skal svare til de i foelgende tabel og figur anfoerte dimensioner :

TABEL 6 Standard -

traktorer

Smalsporede

traktorer

a

mm

h

mm

a

mm

h

mm

50

60

15

30

Der tillades en frizone, der er mindre end den i fig . 9 og tabel 6 viste, foruden de zoner, der er omhandlet i punkt 2.3.2.9 og 2.3.2.10 for smalsporede traktorer, hvis skaerme ligeledes tjener til at afskrabe jord fra hjulene .

2.4 .

Metode til bestemmelse af saedets indekspunkt

2.4.1 .

Generelt

Den metode og anordning, der skal anvendes til bestemmelse af indekspunktet for enhver type polstret saede, er beskrevet i det foelgende .

2.4.2 .

Definitioner

Saedet indekspunkt ( SIP ):

Punkt beliggende i det vertikale midterplan i laengderetningen for referenceanordningen for det i figur 1 viste SIP, som er placeret paa foerersaedet i overensstemmelse med punkt 2.4.4 og 2.4.6 .

Saedets indekspunkt fastsaettes i forhold til koeretoejet og flytter sig ikke paa grund af justeringer og/eller svingninger i saedet .

2.4.3 .

Anordning til bestemmelse af saedets indekspunkt ( SIP )

Anordningen til bestemmelse af SIP skal vaere i overensstemmelse med figur 10 . Anordningens masse skal vaere 6 p 1 kg . Anordningens underside skal vaere plan og glat .

2.4.4 .

Instilling af saedet til bestemmelse af indekspunkt ( SIP )

Naar saedet og dets ophaeng er indstillelige, skal saedet indstilles paa foelgende maade, foer referencepunktet bestemmes :

a )

Alle indstillinger - fremad/tilbage, hoejde og haeldning - skal vaere i midterstilling . Findes der ingen midterstilling, skal der anvendes den naermest beliggende indstilling, oven over eller bag ved midterstillingen .

b )

Indstillelige ophaeng skal vaere indstillet saaledes, at ophaenget befinder sig midt i sin svingning med referenceanordningen paa plads og belastet . Ophaenget kan vaere mekanisk blokeret i denne stilling under bestemmelsen af referencepunktet ( SIP ).

c )

Ikke -indstillelige ophaeng skal vaere blokeret i den vertikale stilling, der naas med referenceanordningen paa plads og belastet .

d)

Saafremt ovennaevnte indstillinger er i modstrid med fabrikantens udtrykkelige anvisninger, skal disse foelges, saaledes at der opnaas den anbefalede indstilling for en foerer paa 75 kg .

NB:

En foerer paa 75 kg svarer tilnaermelsesvis til referenceanordningen paa plads paa saedet og belastet med en masse paa 65 kg .

2.4.5 .

Bestemmelse af de tre referenceakser xm, ym og zm for saedeindekspunkt ( SIP ).

Koordinaterne fastslaas saaledes :

a )

Paa den ene side af saedets forankring lokaliseres det fastgoerelseshul, som befinder sig laengst tilbage .

b )

Saafremt aksen for dette hul er parallel med ledaksen defineret paa anordningen, tages den som y'-akse ( orienteret fra venstre mod hoejre i forhold til en siddende foerer - se figur 11 ).

c )

Saafremt aksen for dette hul er parallel med det vertikale plan, der gaar gennem saedets midterlinje, tages som m-akse den rette linje parallel med den anfoerte ledakse, gaaende gennem skaeringspunktet mellem saedeforankringens laengdeplan og aksen for ovennaevnte hul ( se figur 12 ).

d )

I alle andre tilfaelde fastslaas aksen ym i henhold til parametrene for det saede, der skal undersoeges .

e )

Akserne xm og zm defineres som skaeringslinjer for horisontal - og vertikalplanerne gaaende gennem ym med vertikalplanet gennem saedets midterlinje . Akserne xm og zm skal vaere orienteret fremad og opad ( se figur 11 og 12 ).

2.4.6 .

Metode til bestemmelse af saedets indekspunkt ( SIP )

Saedets indekspunkt ( SIP ) skal bestemmes ved hjaelp af den i figur 10 illustrerede anordning og efter foelgende fremgangsmaade :

a )

Saedet daekkes med en stykke stof for at lette den korrekte anbringelse af anordningen .

b )

Anordningen anbringes ( uden ekstra masse ) paa saedets hynde, idet den skubbes bagud mod ryglaenet .

c )

Der tilfoejes den noedvendige masse for at bringe anordningens samlede masse paa 6 ( p 1 ) kg og paa 26 ( p 1 ) kg . Det vertikale kraftcenter skal ligge 40 mm foran maerket for saedets referencepunkt paa anordningens horisontale del ( se figur 10 ).

d )

Der anbringes to gange en horisontal kraft paa ca 100 N paa anordningen paa saedets referencepunkt, som vist i figur 10 .

e )

Der tilfoejes den noedvendige oevrige masse for at bringe anordningens samlede masse paa 26 ( p 1 ) kg og paa 65 ( p 1 ) kg . Det vertikale kraftcenter for den tilfoejede masse skal ligge 40 mm foran maerket for saedets referencepunkt paa anordningens horisontale del ( se figur 10 ).

f )

Paa begge sider af saedet maales i to vertikale planer liggende lige langt fra saedets midterlinje i laengderetningen med p 1 mm noejagtighed koordinaterne som defineret i punkt 2.4.5 for disse planers skaeringer paa aksen for saedets referencepunkt som er bestemt af anordningen .

De aritmetiske gennemsnitsvaerdier af maalingerne i de to planer registreres som koordinaterfor saedets indekspunkt ( SIP ).

g )

De forhold, der foelger af bestemmelsesmetoden, og som afviger fra den metode, der er vist i dette bilag, eller som kan vaere en fejlkilde med hensyn til resultaterne, skal noteres sammen med aarsagerne hertil .

EWG:L777UMBD4A.97

FF : 7UDA; SETUP : 01; Hoehe : 1268 mm; 98 Zeilen; 6632 Zeichen;

Bediener : HELM Pr .: C;

Kunde :

10 . 3 . 89

De Europaeiske Faellesskabers Tidende

Tillaeg MODEL

Myndighedens navn

BILAG TIL EOEF-STANDARDDTYPEGODKENDELSESSKEMA FOR EN TRAKTORTYPE MED HENSYN TIL OMDREJNINGSTALREGULATOR, AFSKAERMNING AF TRANSMISSIONSDELE, UDRAGENDE DELE OG HJUL

( Artikel 4, stk . 2, og artikel 10 i Raadets direktiv 74/150/EOEF af 4 . marts 1974 om tilnaermelse af

medlemsstaternes lovgivning om EOEF-standardtypegodkendelse af landbrugs - og skovbrugshjultraktorer )

EOEF-standardtypegodkendelsesnummer : .

1 .

Del(e ) eller specifikation(er ):

1.1 .

omdrejningstalregulator ( saafremt saadan forefindes )

1.2 .

afskaermning af transmissionsdele, udragende dele og hjul

2 .

Traktorens maerke ( eller firmabetegnelse ): .

.

3 .

Traktorens type og evt . handelsbetegnelse : .

.

4 .

Fabrikantens navn og adresse : .

.

5 .

I givet fald den befuldmaegtigedes navn og adresse : .

.

6.

Beskrivelse af de i punkt 1 anfoerte dele og/eller specifikationer : .

7 .

Traktoren fremstillet til EOEF-standardtypegodkendelse den : .

8 .

Kontrolmyndighed : .

.

9 .

Afproevningsrapportens dato : .

10 .

Afproevningsrapportens nummer : .

11 .

EOEF-standardtypegodkendelse af omdrejningstalregulator, afskaermning af transmissionsdele, udragende dele og hjul (¹)

12 .

Sted : .

13 .

Dato : .

14 .

Underskrift :: .

15 .

Foelgende dokumenter, der er forsynet med det ovenfor angivne EOEF-standardtypegodkendelsnummer, vedlaegges denne meddelelse :

................................... maalsatte tegninger

................................... tegning eller fotografi af traktoren.

Disse oplysninger gives til de kompetente myndigheder i de oevrige medlemsstater paa disses udtrykkelige anmodning .

16 .

Eventuelle bemaerkninger : .

.

.

(¹) Det ikke gaeldende overstreges .

EWG:L777UMBD05.96

FF : 7UDA; SETUP : 01; Hoehe : 253 mm; 46 Zeilen; 1655 Zeichen;

Bediener : JUTT Pr .: C;

Kunde : 43649

BILAG III A FORRUDER OG ANDRE RUDER FORSKRIFTER FOR UDSTYR, DEFINITIONER, ANSOEGNING OM TYPEGODKENDELSE, TYPEGODKENDELSE, MAERKER, GENERELLE SPECIFIKATIONER, PROEVNINGER OG PRODUKTIONENS OVERENSSTEMMELSE 1 .

FORSKRIFTER FOR UDSTYR .

1.1 .

Landbrugs - eller skovbrugstraktorer kan efter fabrikantens valg vaere udstyret med :

1.1.1 .

»forruder« og »andre ruder end forruder«, der er i overensstemmelse med forskrifterne i dette bilag,

1.1.2 .

forruder, der opfylder forskrifterne for »andre ruder end forruder« i dette bilag, med undtagelse af de ruder, der er omfattet af bestemmelserne i punkt 9.1.4.2 i bilag III-C til dette direktiv ( ruder hvis regelmaessige transmissionskoefficient for lyset kan vaere mindre end 70 %).

2 .

DEFINITIONER

I naervaerende direktiv forstaas ved :

2.1 .

»rude af haerdet glas«, en rude bestaaende af et enkelt glaslag, som har gennemgaaet en saerlig behandling med henblik paa at oege dets mekaniske modstandsdygtighed og paavirke brudmoenstret i tilfaelde af brud;

2.2 .

»rude af lamineret glas«, en rude bestaaende af mindst to glaslag, som holdes sammen af et eller flere mellemlaeg af plastmateriale; dette laminerede glas kan vaere :

2.2.1 .

»almindeligt«, saafremt ingen af de glaslag, hvoraf det bestaar, er behandlet, eller

2.2.2 .

»behandlet«, saafremt mindst et af de glaslag, hvoraf det bestaar, har gennemgaaet en saerlig behandling med henblik paa at oege dets mekaniske modstandsdygtighed og paavirke brudmoenstret i tilfaelde af brud;

2.3 .

»sikkerhedsrude beklaedt med plastmateriale«, en rude som defineret i punkt 1.1 eller 1.2 beklaedt paa indersiden med et lag plastmateriale;

2.4 .

»sikkerhedsrude af plexiglas«, en rude af lamineret glas og med et glaslag og et eller flere plastlag oven paa hinanden, hvoraf mindst et fungerer som mellemlaeg . Plastlag(et)ene er anbragt paa indersiden, naar ruden er monteret paa traktoren;

2.5 .

»gruppe af forruder«, en gruppe bestaaende af forruder af forskellige former og dimensioner, som undersoeges med hensyn til deres mekaniske egenskaber, brudmoenster og opfoersel under proevning af modstandsdygtigheden over for paavirkninger fra omgivelserne;

2.5.1 .

»plan forrude«, en forrude uden nominel krumning, der giver sig udtryk i en segmenthoejde paa over 10 mm pr . loebende meter;

2.5.2 .

»krum forrude«, en rude med en nominel krumning, der giver sig udtryk i en segmenthoejde paa over 10 mm pr . loebende meter;

2.6 .

»dobbeltvindue«, en enhed bestaaende af to ruder monteret saerskilt i samme aabning paa traktoren;

2.7 .

»dobbeltrude«, en enhed bestaaende af to ruder samlet permanent paa fabrikken og adskilt af et ensartet mellemrum;

2.7.1 .

»symmetrisk dobbeltrude«, en dobbeltrude, i hvilken de to ruder er af samme type ( haerdet, lamineret osv .) og har samme primaere og sekundaere kendetegn;

2.7.2 .

»asymmetrisk dobbeltrude«, en dobbeltrude, i hvilken de to ruder er af forskellig type ( haerdet, lamineret osv .) eller har forskellige primaere og/eller sekundaere kendetegn;

2.8.

»primaert kendetegn«, et kendetegn, der i vaesentlig grad aendrer en rudes optiske og/eller mekaniske egenskaber paa en maade, som har betydning for den funktion, som denne rude skal opfylde paa traktoren . Dette udtryk omfatter endvidere handelsnavn eller fabriksmaerke;

2.9 .

»sekundaert kendetegn«, et kendetegn, der kan aendre en rudes optiske og/eller mekaniske egenskaber paa en maade, som har betydning for den funktion, som denne rude skal opfylde paa traktoren . Betydningen af aendringen vurderes under hensyntagen til vanskelighedsindekset;

2.10 .

»vanskelighedsindeks«, en klassifikation i to grader gaeldende for aendringer observeret i praksis for hvert sekundaert kendetegn . Overgangen fra indeks 1 til indeks 2 er et indeks for noedvendigheden af at foretage yderligere forsoeg;

2.11 .

»en forrudes udfoldede flade«, fladen for den mindste rektangel af glas, af hvilken en forrude kan fremstilles;

2.12 .

»en forrudes haeldningsvinkel«, den vinkel, der dannes af den lodrette og den rette linje, der forbinder rudens over - og underkant, idet disse rette linjer tages i et vertikalt plan indeholdende traktorens laengdeakse;

2.12.1 .

haeldningsvinklen maales paa en ubelastet traktor, der staar paa et plant underlag;

2.12.2 .

traktorer, som er udstyret med hydropneumatisk, hydraulisk eller pneumatisk ophaengning eller en anordning til automatisk regulering af frihoejden i forhold til belastningen, afproeves under normale koerselsforhold som foreskrevet af fabrikanten;

2.13 .

»segmenthoejde h«, den maksimale afstand mellem rudens indre flade og et plan gaaende gennem rudens kanter . Denne afstand maales omtrent vinkelret paa ruden ( se bilag III-N; figur 1 );

2.14 .

»rudetype«, de i punkt 2.1-2.4 definerede ruder uden vaesentlige forskelle, navnlig med hensyn til de i bilag III-D til III-L naevnte primaere og sekundaere kendetegn;

2.14.1 .

selv om en aendring af de primaere kendetegn medfoerer, at der er tale om en ny produkttype, anerkender man, at i visse tilfaelde medfoerer en aendring af formen og dimensionerne ikke noedvendigvis en forpligtelse til at gennemfoere en fuldstaendig proevningsraekke . For visse af de proevninger, der er specificeret i de enkelte bilag, kan ruderne opdeles i grupper, saafremt det er indlysende, at de har analoge primaere kendetegn;

2.14.2 .

ruder, der kun adskiller sig med hensyn til de sekundaere kendetegn, kan betragtes som hoerende til samme type; der kan imidlertid foretages visse proevninger paa proeveemner af disse ruder, saafremt disse udtrykkeligt er fastsat i afproevningsforskrifterne;

2.15 .

»krumning r«, den omtrentlige vaerdi af den mindste radius for forrudens bue maalt i den mest buede zone .

3 .

ANSOEGNING OM TYPEGODKENDELSE

3.1 .

Ansoegning om EOEF-typegodkendelse af en rudetype indgives af fabrikanten af sikkerhedsruder eller af dennes repraesentant, som er behoerigt befuldmaegtiget i det land, hvor den er indgivet . For hver rudetype kan ansoegningen kun indgives i en enkelt af medlemsstaterne .

3.2 .

For hver type sikkerhedsrude ledsages ansoegningen af nedennaevnte dokumenter i tre eksemplarer og foelgende oplysninger :

3.2.1 .

teknisk beskrivelse omfattende alle primaere og sekundaere kendetegn, og

3.2.1.1 .

for andre ruder end forrudernes vedkommende, skemaer i et format, der ikke er stoerre end A4-format eller foldet til dette format med oplysning om :

- den stoerste flade,

- den mindste vinkel mellem to hosliggende sider paa ruden,

- i givet fald den stoerste segmenthoejde;

3.2.1.2 .

for forrudernes vedkommende :

3.2.1.2.1 .

en fortegnelse over modeller af forruder, for hvilke der ansoeges om typegodkendelse, med angivelse af traktorfabrikanternes navn;

3.2.1.2.2 .

skitser i maalestokken 1:10 samt diagrammer af forruderne og deres placering paa traktoren, som er tilstraekkelig detaljerede til at vise :

3.2.1.2.2.1 .

forrudens position i forhold til »referencepunktet« som defineret i punkt 1.2 i bilaget vedroerende synsfelt til Raadets direktiv 74/347/EOEF af 25 . juni 1974 om tilnaermelse af medlemsstaternes lovgivning vedroerende synsfelt og forrudeviskere for landbrugs - og skovbrugshjultraktorer .

3.2.1.2.2.2 .

forrudens haeldningsvinkel,

3.2.1 .2.2.3 .

beliggenhed og stoerrelse af den zone, hvori kontrollen af de optiske egenskaber foregaar, og eventuelt flader af forskellig haerdning,

3.2.1.2.2.4 .

forrudens udfoldede flade,

3.2.1.2.2.5 .

forrudens maksimale segmenthoejde,

3.2.1.2.2.6 .

forrudens krumning ( udelukkende til brug for gruppeinddeling af forruder );

3.2.1.3 .

for dobbeltrudernes vedkommende, skemaer i et format, der ikke er stoerre end A4-format eller foldet til dette format, og som foruden de i punkt 3.2.1.1 . naevnte oplysninger anfoerer :

- typen af hver af ruderne,

- type fastgoerelse ( organisk, glas-glas eller glas-metal ),

- nominel bredde af mellemrummet mellem de to ruder .

3.3 .

Desuden skal ansoegeren indsende et tilstraekkeligt antal proever af faerdige ruder af de paagaeldende modeller, eventuelt efter aftale med kontrolmyndigheden .

3.4 .

Den kompetente myndighed kontrollerer, om der findes tilfredsstillende bestemmelser for at sikre en effektiv kontrol af produktionens overensstemmelse, inden typegodkendelsen meddeles .

4 .

MAERKER

4.1 .

Alle sikkerhedsruder, herunder proever der indsendes til typegodkendelse, skal vaere forsynet med fabrikantens fabriks - eller handelsmaerke . Dette maerke skal vaere let laeseligt og maa ikke kunne fjernes .

5 .

TYPEGODKENDELSE

5.1 .

Naar de proever, der er fremlagt til typegodkendelse, opfylder forskrifterne i punkt 5 til 7 nedenfor, meddeles typegodkendelse for den tilsvarende type sikkerhedsruder .

5.2 .

Der tildeles et typegodkendelsesnummer til hver typegodkendt type som defineret i bilag III-E, III-G, III-K og III-L, eller, for forrudernes vedkommende, til hver typegodkendt gruppe . De to foerste tal ( for tiden 00 for direktivet i dets oprindelige form ) angiver aendringsserien svarende til de seneste stoerre tekniske aendringer i direktivet paa datoen for typegodkendelsens meddelelse . En medlemsstat kan ikke tildele dette nummer til en anden type eller gruppe af sikkerhedsruder .

5.3 .

Typegodkendelse, udvidelse af typegodkendelse eller naegtelse af typegodkendelse for en type sikkerhedsrude i henhold til naervaerende direktiv meddeles medlemsstaterne ved hjaelp af et skema svarende til modellen i bilag III-B og i tillaeggene til dette direktiv .

5.3.1 .

For saa vidt angaar forruder ledsages meddelelsesskemaet om EOEF-typegodkendelse af et dokument, der opregner hver forrudemodel, der indgaar i den typegodkendte gruppe, samt denne gruppes kendetegn i overensstemmelse med tillaeg 8, bilag III-B .

5.4 .

Paa alle sikkerhedsruder og alle dobbeltruder, som er i overensstemmelse med en rudetype, der er typegodkendt i henhold til naervaerende direktiv, anbringes paa synlig maade, ud over det i punkt 4.1 foreskrevne maerke, et EOEF-typegodkendelsesmaerke . Der kan desuden anbringes ethvert andet typegodkendelsesmaerke, som den enkelte rude i en dobbeltrude har faaet tildelt .

Dette typegodkendelsesmaerke bestaar af

5.4.1 .

et rektangel, hvori er anfoert bogstavet »e«, efterfulgt af kendingsnummeret for det land, som har meddelt typegodkendelsen (;)

5.4.2 .

typegodkendelsesnummeret anbragt til hoejre for det i punkt 5.4.1 omhandlede rektangel .

5.5 .

Nedenstaaende supplerende symboler anbringes i naerheden af EOEF-typegodkendelsesmaerket :

5.5 .1 .

for en forrudes vedkommende :

III : for haerdet glas ( I/P hvis den er beklaedt ) ($),

III : for almindeligt lamineret glas ( II/P hvis det er beklaedt ) ($),

III : for behandlet lamineret glas ( III/P hvis det er beklaedt ) ($),

IV : for plexiglas .

5.5.2 .

VI : for en anden rude end en forrude, der henhoerer under bestemmelserne i punkt 9.1.4.2 i

bilag III-C .

5.5.3 .

VI: for en dobbeltrude .

5.5.4 .

TI : for forruder, der opfylder forskrifterne for andre ruder end forruder med undtagelse af de ruder, der er omfattet af bestemmelserne i punkt 9.1.4.2 i bilag III-C til dette direktiv ( ruder hvis regelmaessige transmissionskoefficient for lyset kan vaere mindre end 70 %). Imidlertid vil dette symbol for forruder, der opfylder forskrifterne for andre laminerede ruder end forruder foerst kunne anbringes efter proevningen med attraphoved paa et fladt proeveemne, som defineret i punkt 3.3.2 i bilag III-C til dette direktiv, med en faldhoejde paa 4,0 m + 25/-0 mm .

5.6 .

EOEF-typegodkendelsesmaerket og symbolet skal vaere let laeselige og maa ikke kunne fjernes .

5.7 .

Der er i tillaeg 1 til dette bilag givet eksempler paa typegodkendelsesmaerker .

6 .

GENERELLE SPECIFIKATIONER

6.1 .

Alle glas og navnlig glas til fremstilling af forruder skal vaere af en saadan kvalitet, at risikoen for personskader nedsaettes mest muligt i tilfaelde af brud . Glasset skal have en tilstraekkelig modstandsdygtighed over for de paavirkninger, som kan forekomme under normal koersel samt over for atmosfaeriske og termiske faktorer, kemiske stoffer, brand og slid .

6.2 .

Sikkerhedsglassene skal desuden have en tilstraekkelig gennemsigtighed og maa ikke give anledning til nogen naevnevaerdig forvraengning af genstande set gennem forruden eller forveksling af de farver, der anvendes i trafiksignaler . Saafremt forruden knuses skal foereren fortsat kunne se vejen tilstraekkelig tydeligt til at kunne bremse og bringe traktoren til sikker standsning .

7 .

SAERLIGE SPECIFIKATIONER

Alle typer sikkerhedsruder skal, afhaengigt af den kategori, de tilhoerer, opfylde foelgende saerlige specifikationer :

7.1 .

forruder af haerdet glas : kravene i bilag III-D,

7.2 .

ruder af glas med ensartet haerdning, bortset fra forruder : kravene i bilag III-E,

7.3 .

forruder af almindeligt lamineret glas : kravene i bilag III-F,

7.4 .

ruder af almindeligt lamineret glas bortset fra forruder : kravene i bilag III-G,

7.5 .

forruder af behandlet lamineret glas : kravene i bilag III-H,

7.6 .

plastbeklaedte sikkerhedsruder : kravene i bilag III-I, ud over de paagaeldende forskrifter ovenfor,

(;) 1 for Forbundsrepublikken Tyskland, 2 for Frankrig, 3 for Italien, 4 for Nederlandene, 6 for Belgien, 9 for Spanien, 11 for Det Forenede Kongerige, 13 for Luxembourg, 18 for Danmark, 21 for Portugal, IRL for Irland og EL for Graekenland .

($) I overensstemmelse med definitionen i punkt 2.3 .

7.7 .

forruder af plexiglas : kravene i bilag III-J,

7.8 .

ruder af plexiglas bortset fra forruder : kravene i bilag III-K,

7.9 .

dobbeltruder : kravene i bilag III-L .

8 .

PROEVNINGER

8.1 .

Der er tale om foelgende obligatoriske proevninger :

8.1.1 .

Brud

Formaalet med denne proevning er :

8.1.1.1 .

at kontrollere, at brudstykker og splinter, som opstaar ved brud af ruden, er af en saadan art, at risikoen for kvaestelse er mindst mulig, og,

8.1.1.2 .

for forrudens vedkommende, at kontrollere udsynet efter brud .

8.1.2 .

Mekanisk modstandsdygtighed

8.1.2.1 .

Slagproeve med kugle

Der er to proevninger, den ene med en kugle paa 227 g og den anden med en kugle paa 2 260 g .

8.1.2.1.1 .

Proevning med kuglen paa 227 g . Formaalet med denne proevning er at vurdere mellemlaeggets adhaesion i lamineret glas og den mekaniske modstandsdygtighed af glas med ensartet haerdning .

8.1.2.1.2 .

Proevning med kuglen paa 2 260 g . Formaalet med denne proevning er at vurdere lamineret glas' modstandsdygtighed over for kuglens indtraengen .

8.1.2.2 .

Proevning med attraphoved

Formaalet med denne proevning er at kontrollere, om ruden opfylder kravene vedroerende begraensning af kvaestelser ved hovedets sammenstoed med forrude, laminerede ruder og plexiglasruder bortset fra forruder samt enheder med dobbeltruder, der anvendes som sideruder .

8.1 .3 .

Modstandsdygtighed over for paavirkninger fra omgivelserne

8.1.3.1 .

Slidproeve

Formaalet med denne proevning er at konstatere, om en sikkerhedsrudes modstandsdygtighed mod slid ligger over en specifik vaerdi .

8.1.3.2 .

Proevning ved hoeje temperaturer

Formaalet med denne proevning er at kontrollere, at der ved laengere tids paavirkning med hoeje temperaturer ikke opstaar blaerer eller andre fejl i mellemlaegget i lamineret glas og plexiglasruder .

8.1.3.3 .

Proevning af modstandsdygtigheden mod lyspaavirkning

Formaalet med denne proevning er at konstatere, om lysgennemgangen i ruder af lamineret glas, plexiglas og glas beklaedt med plastmateriale reduceres i vaesentlig grad som foelge af laengere tids lyspaavirkning, eller om ruderne misfarves i vaesentlig grad .

8.1.3.4 .

Proevning af modstandsdygtigheden mod fugt

Formaalet med denne proevning er at konstatere, om ruder af lamineret glas, plexiglas og glas beklaedt med plastmateriale kan taale laengere tids paavirkning med luftfugtighed uden at forandres i vaesentlig grad .

8.1.3.5 .

Modstandsdygtighed over for temperaturaendringer

Formaalet med denne proevning er at konstatere, om de(t ) anvendte plastmateriale(r ) i en sikkerhedsrude som defineret i punkt 2.3 og 2.4 ovenfor kan modstaa laengere tids paavirkning med ekstreme temperaturer uden at forandres i vaesentlig grad .

8.1.4 .

Optiske egenskaber

8.1.4.1 .

Proevning af lysgennemgang

Formaalet med denne proevning er at konstatere, om sikkerhedsruders normale gennemgang ligger over en bestemt vaerdi .

8.1.4.2 .

Proevning af optisk forvraengning

Formaalet med denne proevning er at kontrollere, at forvraengning af genstande set gennem forruden ikke naar en saadan grad, at det generer foereren .

8.1.4.3 .

Proevning af sekundaerbilledets adskillelse

Formaalet med denne proevning er at kontrollere, at den vinkel, der adskiller sekundaerbilledet fra primaerbilledet ikke overstiger en bestemt vaerdi .

8.1.4.4 .

Proevning af farveidentifikation

Formaalet med denne proevning er at kontrollere, at der ikke er nogen risiko for forveksling af farver set gennem en forrude .

8.1.5 .

Proevning af modstandsdygtigheden mod ild

Formaalet-med denne proevning er at kontrollere, at den indvendige side af en sikkerhedsrude, som defineret i punkt 2.3 og 2.4 ovenfor, har en tilstraekkelig lav forbraendingshastighed .

8.1.6 .

Modstandsdygtighed mod kemiske stoffer

Formaalet med denne proevning er at konstatere, om den indvendige flade i en sikkerhedsrude som defineret i punkt 2.3 og 2.4 ovenfor kan modstaa paavirkning med kemiske stoffer, der kan vaere til stede eller anvendes i et koeretoej ( f . eks . rengoeringsprodukter osv .), uden at forandres .

8.2 .

Proevninger, der skal gennemfoeres for de kategorier af ruder, som er defineret i punkt 2.1 til 2.4 i naervaerende direktiv

8.2.1 .

Sikkerhedsruder skal underkastes de i nedenstaaende tabel anfoerte proevninger :

FORRUDER

ANDRE RUDER

Haerdet glas

Almindeligt

lamineret glas

Behandlet

lamineret glas

Plexi -

glas

I

I-P

II

II-P

III

III-P

IV

Haerdet

glas

Lamineret

glas

Plexi -

glas

Brud :

D/2

D/2

-

-

H/4

H/4

-

E/2

-

-

Mekanisk modstandsdygtighed :

- kugle paa 227 g :

-

-

F/4.3 .

F/4.3 .

F/4.3 .

F/4.3 .

F/4.3 .

E/3.1 .

G/4

G/4

- kugle paa 2 260 g :

-

-

F/4.2 .

F/4.2 .

F/4.2 .

F/4.2 .

-

-

-

-

Proevning med attraphoved (¹)

D/3

D/3

F/3

F/3

F/3

F/3

J/3

-

G/3 (³)

K/3 (³)

Slid :

- yderside

-

-

F/5.1 .

F/5.1 .

F/5.1 .

F/5.1 .

F/5.1 .

-

F/5.1 .

F/5.1 .

- inderside

-

I/2

-

I/2

-

I/2

I/2

I/2 (²)

I/2 (²)

I/2

Hoeje temperaturer

-

-

C/5

C/5

C/5

C/5

C/5

-

C/5

C/5

Lyspaavirkning

-

C/6

C/6

C/6

C/6

C/6

C/6

-

C/6

C/6

Fugt

-

C/7

C/7

C/7

C/7

C/7

C /7

C/7 (²)

C/7

C/7

Lysgennemgang

C/9.1 .

C/9.1 .

C/9.1 .

C/9.1 .

C/9.1 .

C/9.1 .

C/9.1 .

C/9.1 .

C/9.1 .

C/9.1 .

Optisk forvraengning

C/9.2 .

C/9.2 .

C/9.2 .

C/9.2 .

C/9.2.

C/9.2 .

C/9.2 .

-

-

-

Sekundaerbillede

C/9.3 .

C/9.3 .

C/9.3 .

C/9.3 .

C/9.3 .

C/9.3 .

C/9.3 .

-

-

-

Farveidentifikation

C/9.4 .

C/9.4 .

C/9.4 .

C/9.4 .

C/9.4 .

C/9.4 .

C/9.4 .

-

-

-

Modstandsdygtighed mod

temperaturaendringer

-

C/8

-

C/8

-

C/8

C/8

C/8 (²)

C/8 (²)

C/8

Modstandsdygtighed mod ild

-

C/10

-

C/10

-

C/10

C/10

C/10 (²)

C/10 (²)

C/10

Modstandsdygtighed mod

kemiske stoffer

-

C/11

-

C/11

-

C/11

C/11

C/11 (²)

C/11 (²)

C/11

(¹) Denne proevning skal desuden foretages paa dobbeltruder i henhold til bilag 1, punkt 3 .

(²) Saafremt indersiden er beklaedt med plastmateriale .

(³) Denne proevning skal foretages med en faldhoeje paa 4 m + 25/-0 mm i stedet for 1,5 m + 25/-0 mm, naar disse ruder anvendes som forruder paa traktorer .

NB . En reference som K 3/3 henviser til bilag III-K og til punkt 3 i dette bilag, hvor der findes en beskrivelse af den relevante proevning og godkendelseskravene .

EWG:L777UMBD06.96

FF : 7UDA; SETUP : 01; Hoehe : 1522 mm; 458 Zeilen; 18594 Zeichen;

Bediener : JUTT Pr .: C;

Kunde :

10 . 3 . 89

De Europaeiske Faellesskabers Tidende

8.2.2 .

En sikkerhedsrude typegodkendes, saafremt den opfylder alle kravene i de paagaeldende bestemmelser i ovenstaaende tabel .

9 .

AENDRING ELLER UDVIDELSE AF TYPEGODKENDELSE FOR EN TYPE SIKKERHEDSRUDE

9.1 .

Enhver aendring af en type sikkerhedsruder eller, for forruders vedkommende, enhver tilfoejelse af forruder til en gruppe, skal meddeles den instans, der har meddelt typegodkendelse for denne type ruder . Denne instans kan derefter :

9.1.1 .

enten finde, at de foretagne aendringer ikke risikerer at faa nogen saerlig uheldig indvirkning og, for forruders vedkommende, at den nye type falder inden for den gruppe forruder, der er typegodkendt, og at sikkerhedsruden under alle omstaendigheder stadig opfylder forskrifterne,

9.1.2 .

eller anmode om en ny rapport fra kontrolmyndigheden .

9.2 .

Meddelelse

9.2.1 .

Bekraeftelse af typegodkendelse eller naegtelse (eller udvidelse ) af typegodkendelse meddeles medlemsstater efter den fremgangsmaade, der er anfoert i punkt 5.3 ovenfor .

9.2.2.

Den instans, der har meddelt udvidelse af en typegodkendelse, anbringer paa hver meddelelse om udvidelse et ordrenummer .

10 .

PRODUKTIONENS OVERENSSTEMMELSE

10.1 .

Sikkerhedsruder, der er typegodkendt i henhold til naervaerende bilag og foelgende bilag, skal vaere fremstillet i overensstemmelse med den typegodkendte type og opfylde forskrifterne i punkt 6, 7 og 8 ovenfor .

10.2 .

Der skal foretages en permanent kontrol af produktionen med henblik paa at kontrollere, at forskrifterne i punkt 10 .1 overholdes .

10.3 .

Indehaveren af en typegodkendelse skal bl . a .:

10.3.1 .

soerge for, at der findes fremgangsmaader for kontrol af produkternes kvalitet,

10.3.2 .

have adgang til det kontroludstyr, der er noedvendigt for en kontrol af overensstemmelsen af hver typegodkendt type,

10.3.3 .

registrere oplysningerne vedroerende proeveresultaterne og de vedlagte dokumenter ( 1 ), som skal vaere til raadighed i en periode, som fastsaettes efter aftale med myndighederne,

10.3.4 .

analysere resultaterne af hver type proevning med henblik paa at kontrollere og sikre bestandighed i produktets kendetegn under hensyntagen til den tilladte spredning inden for industriel produktion,

10.3.5 .

sikre sig, at der for hver produkttype foretages mindst de i bilag III-O foreskrevne proevninger,

10.3.6 .

sikre sig, at enhver proeveudtagning, der viser manglende overensstemmelse for den paagaeldende type proevning, foelges af en ny proeveudtagning og en ny proevning . Der skal traeffes alle noedvendige foranstaltninger for at genetablere overensstemmelsen for den tilsvarende produktion .

10.4 .

Den kompetente myndighed kan til enhver tid kontrollere de metoder til kontrol af overensstemmelsen, som anvendes i den enkelte produktionsenhed ( se punkt 1.3 i bilag III-O ).

10.4.1 .

I forbindelse med hver inspektion skal rapporterne vedroerende afproevning og opfoelgning af produktionen meddeles inspektoeren .

10.4.2 .

Sidstnaevnte kan udtage stikproever, som skal afproeves paa fabrikantens laboratorium . Det mindste antal proeveemner kan fastsaettes i forhold til resultaterne af fabrikantens egne kontrolforanstaltninger .

10.4.3 .

Saafremt kvalitetsniveauet ikke synes tilfredsstillende, eller naar det synes noedvendigt at efterproeve gyldigheden af de proevninger, der er udfoert i henhold til punkt 10.4.2, kan inspektoeren udtage proeveemner, som sendes til den tekniske tjeneste, der har foretaget typegodkendelsesafproevningerne .

10.4.4 .

Den kompetente myndighed kan foretage enhver afproevning, der er foreskrevet i naervaerende direktiv .

10.4.5 .

Normalt tillader de kompetente myndigheder to kontrolbesoeg om aaret . Saafremt der under et af disse kontrolbesoeg konstateres negative resultater, skal den kompetente myndighed soerge for, at alle noedvendige forholdsregler bliver truffet for saa hurtigt som muligt at genskabe produktionens overensstemmelse .

11 .

SANKTIONER FOR PRODUKTIONENS MANGLENDE OVERENSSTEMMELSE

11.1 .

Den typegodkendelse, som er meddelt for en type sikkerhedsruder i henhold til naervaerende direktiv, kan traekkes tilbage, saafremt de i ovenstaaende punkt 10 .1 anfoerte betingelser ikke overholdes .

11.2 .

Saafremt en medlemsstat skulle tilbagekalde en typegodkendelse, som den tidligere har meddelt, underretter den straks de oevrige medlemsstater herom ved hjaelp af en kopi af typegodkendelsesattesten, hvorpaa der til slut med store bogstaver anfoeres den underskrevne og daterede paategning »TYPEGODKENDELSE TILBAGEKALDT «.

12 .

ENDELIGT OPHOER MED PRODUKTIONEN

Saafremt indehaveren af en typegodkendelse helt holder op med at fremstille en type sikkerhedsruder, som er omfattet af dette direktiv, skal han give den myndighed, som har meddelt typegodkendelsen, underretning herom, og denne myndighed skal herefter give de oevrige medlemsstater meddelelse herom ved hjaelp af en kopi af typegodkendelsesattesten svarende til den model, der findes i bilag III-B til dette direktiv .

13 .

NAVN OG ADRESSE PAA KONTROLMYNDIGHEDER OG ADMINISTRATIVE MYNDIGHEDER

Hver medlemsstat meddeler de oevrige medlemsstater og Kommissionen navn og adresse paa kontrolmyndighederne og de administrative myndigheder, som meddeler EOEF-typegodkendelsen, og som skal have tilsendt de attester for typegodkendelse og naegtelse eller tilbagekaldelse af typegodkendelse, som er udstedt i de andre medlemsstater .

EWG:L777UMBD6A.96

FF : 7UDA; SETUP : 01; Hoehe : 507 mm; 75 Zeilen; 5376 Zeichen;

Bediener : JUTT Pr .: C;

Kunde :

10 . 3 . 89

De Europaeiske Faellesskabers Tidende

Tillaeg EKSEMPLER PAA TYPEGODKENDELSESMAERKER

( Se punkt 5.5 i bilag III-A )

Forrude af haerdet glas :

Ovenstaaende typegodkendelsesmaerke, der er paasat en forrude af haerdet glas, angiver, at det paagaeldende element er typegodkendt i Frankrig ( e2 ) i overensstemmelse med dette direktiv under typegodkendelsesnr . 001247 .

Forrude af plastbeklaedt haerdet glas:

Ovenstaaende typegodkendelsesmaerke, der er paasat en forrude af plastbeklaedt haerdet glas, angiver, at det paagaeldende element er typegodkendt i Frankrig ( e2 ) i overensstemmelse med dette direktiv under typegodkendelsesnr . 001247 .

Forrude af almindeligt lamineret glas :

Ovenstaaende typegodkendelsesmaerke, der er paasat en forrude af almindeligt lamineret glas, angiver, at det paagaeldende element er typegodkendt i Frankrig ( e2 ) i overensstemmelse med dette direktiv under typegodkendelsesnr . 001247 .

Forrude af almindeligt lamineret glas beklaedt med plastmateriale :

Ovenstaaende typegodkendelsesmaerke, der er paasat en forrude af almindeligt lamineret glas, beklaedt med plastmateriale, angiver, at det paagaeldende element er typegodkendt i Frankrig ( e2) i overensstemmelse med dette direktiv under typegodkendelsesnr . 001247 .

Forrude af behandlet lamineret glas :

Ovenstaaende typegodkendelsesmaerke, der er paasat en forrude af behandlet lamineret glas, angiver, at det paagaeldende element er typegodkendt i Frankrig ( e2 ) i overensstemmelse med dette direktiv under typegodkendelsesnr . 001247 .

Forrude af plexiglas :

Ovenstaaende typegodkendelsesmaerke, der er paasat en forrude af plexiglas, angiver, at det paagaeldende element er typegodkendt i Frankrig ( e2 ) i overensstemmelse med dette direktiv under typegodkendelsesnr . 001247 .

Andre ruder end forruder, hvis regelmaessige transmissionskoefficient for lyset er mindre end 70 %

Ovenstaaende typegodkendelsesmaerke, der er paasat en anden rude end en forrude, som bestemmelserne i punkt 9.1.4.2 i bilag III-C finder anvendelse paa, angiver, at det paagaeldende element er typegodkendt i Frankrig ( e2 ) i overensstemmelse med dette direktiv under typegodkendelsesnr . 001247 .

Dobbeltrude, hvis regelmaessige transmissionskoefficient for lyset er mindre end 70 %:

Ovenstaaende typegodkendelsesmaerke, der er paasat en dobbeltrude, angiver, at det paagaeldende element er typegodkendt i Frankrig ( e2 ) i overensstemmelse med dette direktiv under typegodkendelsesnr . 001247 .

Andre ruder end forruder, der anvendes som forruder paa traktorer :

Ovenstaaende typegodkendelsesmaerke, der er paasat en rude, angiver, at det paagaeldende element, som skal anvendes som forrude paa en traktor, er typegodkendt i Frankrig ( e2 ) i overensstemmelse med dette direktiv under typegodkendelsesnr . 001247 .

Andre ruder end forruder, hvis regelmaessige transmissionskoefficient for lyset er lig med 70 % eller derover :

Ovenstaaende typegodkendelsesmaerke, der er paasat en anden rude end en forrude, som bestemmelserne i punkt 9.1.4.1 i bilag III-C finder anvendelse paa, angiver, at det paagaeldende element er typegodkendt i Frankrig ( e2 ) i overensstemmelse med dette direktiv under typegodkendelsesnr . 001247 .

EWG:L777UMBD07.97

FF : 7UDA; SETUP : 01; Hoehe : 761 mm; 43 Zeilen; 3216 Zeichen;

Bediener : HELM Pr .: C;

Kunde :

( 1 ) Resultaterne af brudproevningen registreres, ogsaa selv om der ikke kraeves noget fotografisk aftryk . BILAG III B Myndighedens navn

( Stoerste format : A4 ( 210×297 mm ))

Meddelelse vedroerende - EOEF-typegodkendelse

- naegtelse af typegodkendelse

- udvidelse af typegodkendelse

- tilbagekaldelse af typegodkendelse ( 1 )

af en type sikkerhedsrude i henhold til direktiv 89/173/EOEF

Typegodkendelsesnummer : .

Udvidelsesnummer : .

1 .

Klasse sikkerhedsglas : .

2 .

Beskrivelse af ruden : se tillaeg 1, 2, 3, 4, 5, 6, 7 ( 2 ) samt, naar der er tale om en forrude, listen i overensstem -

melse med tillaeg 8 : .

.

3 .

Fabriks - eller handelsmaerke : .

4 .

Fabrikantes navn og adresse : .

.

5 .

I givel fald navn og adresse paa fabrikantens befuldmaegtigede : .

.

6 .

Fremstillet til typegodkendelse den : .

7 .

Kontrolmyndighed: .

8 .

Afproevningsrapportens dato : .

9 .

Afproevningsrapportens nummer : .

10 .

Typegodkendelse meddeles/naegtes/udvides/tilbagekaldes ( 3 ): .

11 .

Begrundelse for udvidelse af typegodkendelse : .

.

.

.

12 .

Bemaerkninger : .

.

.

.

13 .

Sted : .

14 .

Dato : .

15 .

Underskrift : .

16 .

En liste over de typegodkendelsesdokumenter, der er indleveret til den typegodkendende myndighed, og som kan udleveres efter anmodning, vedlaegges naervaerende meddelelse .

Bilag III-B - Tillaeg 1 FORRUDER AF HAERDET GLAS

( Primaere og sekundaere kendetegn i henhold til bilag III-D eller bilag III-I )

Typegodkendelsesnummer : .

Udvidelsesnummer : .

Primaere kendetegn :

- Formkategori : .

- Tykkelseskategori : .

- Forrudens nominelle tykkelse : .

- Art og type plastbeklaedning(er ): .

- Tykkelse af plastbeklaedning(er ): .

Sekundaere kendetegn :

- Materialets art ( spejlglas, floatglas, vinduesglas ): .

- Glassets farvning : .

- Plastbeklaedningens farvning : .

- Varmelegemer indlagt ( JA/NEJ )

- Solfilterfilm indlagt ( JA/NEJ )

Bemaerkninger :

.

.

.

.

.

Bilag : fortegnelse over forruder ( se tillaeg 8 ).

EWG:L777UMBD08.96

FF : 7UDA; SETUP : 01; Hoehe : 507 mm; 69 Zeilen; 1843 Zeichen;

Bediener : JUTT Pr .: C;

Kunde : 43649

10 . 3 . 89

De Europaeiske Faellesskabers Tidende

Bilag III-B - Tillaeg 2 RUDER AF GLAS MED ENSARTET HAERDNING, BORTSET FRA FORRUDEN

( Primaere og sekundaere kendetegn i henhold til bilag III-E eller bilag III-I )

Typegodkendelsesnummer : .

Udvidelsesnummer : .

Primaere kendetegn :

- Andre end forruder ( ja/nej ): .

- Forruder til traktor(er ): .

- Formkategori : .

- Haerdningens art : .

- Tykkelseskategori : .

- Art og type plastbeklaedning(er ): .

Sekundaere kendetegn :

- Materialets art ( spejlglas, floatglas, vinduesglas ): .

- Glassets farvning : .

- Plastbeklaedningens farvning : .

- Varmelegemer indlagt ( ja/nej ): .

- Solfilterfilm indlagt ( ja/nej ): .

Typegodkendte kriterier :

- Stoerste overflade ( planglas ): .

- Mindste vinkel : .

- Stoerste udfoldede flade ( buet glas ): .

- Stoerste segmenthoejde : .

Bemaerkninger :

.

.

.

.

.

Bilag : eventuel fortegnelse over forruder ( se tillaeg 8 ).

Bilag III-B - Tillaeg 3 FORRUDER AF LAMINERET GLAS

( almindeligt, behandlet eller plastbeklaedt )

( Primaere og sekundaere kendetegn i henhold til bilag III-F, III-H eller bilag III-I )

Typegodkendelsesnummer : .

Udvidelsesnummer : .

Primaere kendetegn :

- Antal glaslag : .

- Antal mellemlaeg : .

- Forrudens nominelle tykkelse : .

- Nominel tykkelse af mellemlaegget ( mellemlaeg ): .

- Saerlig behandling af glasset : .

- Art og type mellemlaeg : .

- Art og type plastbeklaedning : .

Sekundaere kendetegn :

- Materialets art ( spejlglas, floatglas, vinduesglas ): .

- Glassets farvning ( farveloest/tonet ): .

- Mellemlaeggets farvning ( helt/delvis ): .

- Varmelegemer indlagt ( ja/nej ): .

- Solfilterfilm indlagt ( ja/nej ): .

Bemaerkninger :

.

.

.

.

.

Bilag : fortegnelse over forruder ( se tillaeg 8 ).

EWG:L777UMBD09.95

FF : 7UDA; SETUP : 01; Hoehe : 507 mm; 62 Zeilen; 1667 Zeichen;

Bediener : HELM Pr .: C;

Kunde : L777UMBD09

10. 3 . 89

De Europaeiske Faellesskabers Tidende

Bilag III-B - Tillaeg 4 RUDER AF LAMINERET GLAS BORTSET FRA FORRUDER

( Primaere og sekundaere kendetegn i henhold til bilag III-G eller bilag III-I )

Typegodkendelsesnummer : .

Udvidelsesnummer : .

Primaere kendetegn :

- Andre end forruder ( ja/nej ):

- Forrude til traktor(er ): .

- Antal glaslag : .

- Antal mellemlaeg : .

- Tykkelseskategori : .

- Nominel tykkelse for mellemlaegget ( mellemlaeg ): .

- Saerlig behandling af glasset : .

- Art og type mellemlaeg : .

- Art og type plastbeklaedning : .

- Plastbeklaedningens tykkelse : .

Sekundaere kendetegn :

- Materialets art (spejlglas, floatglas, vinduesglas ): .

- Mellemlaeggets farvning ( helt/delvis ): .

- Glassets farvning : .

- Plastbeklaedningens farvning : .

- Varmelegemer indlagt ( ja/nej ):

- Solfilterfilm indlagt ( ja/nej ):

Bemaerkninger :

.

.

.

.

.

Bilag : eventuel fortegnelse over forruder ( se tillaeg 8 ).

Tillaeg 5 FORRUDER AF PLEXIGLAS

( Primaere og sekundaere kendetegn i henhold til billag III-J )

Typegodkendelsesnummer : .

Udvidelsesnummer : .

Primaere kendetegn :

- Formkategori : .

- Antal plastlag : .

- Glassets nominelle tykkelse : .

- Behandling af glasset ( ja/nej )

- Forrudens nominelle tykkelse : .

- Nominel tykkelse at det/de plastlag, der fungerer som mellemlaeg : .

- Art og type af det/de plastlag, der fungerer som mellemlaeg : .

- Art og type af det udvendige plastlag : .

Sekundaere kendetegn :

- Materialets art ( spejlglas, floatglas, vinduesglas ): .

- Farvning af plastlagene ( helt/delvis ): .

- Glassets farvning : .

- Varmelegemer indlagt ( ja/nej )

- Solfilterfilm indlagt ( ja/nej )

Bemaerkninger :

.

.

.

.

.

Bilag : fortegnelse over forruder ( se tillaeg 8 ).

EWG:L777UMBD10.96

FF : 7UDA; SETUP : 01; Hoehe : 507 mm; 61 Zeilen; 1671 Zeichen;

Bediener : JUTT Pr .: C;

Kunde : 43649

10 . 3 . 89

De Europaeiske Faellesskabers Tidende

Tillaeg 6 RUDER AF PLEXIGLAS BORTSET FRA FORRUDER

( Primaere og sekundaere kendetegn i henhold til bilag III-K )

Typegodkendelsesnummer : .

Udvidelsesnummer : .

Primaere kendetegn :

- Andre end forruder ( ja/nej )

- Forruder til traktor(er ): .

- Antal plastlag : .

- Glaselementets tykkelse : .

- Behandling af glaselementet ( ja/nej )

- Rudens nominelle tykkelse : .

- Nominel tykkelse af det/de plastlag, der fungerer som mellemlaeg : .

- Art og type af det / de plastlag, der fungerer som mellemlaeg : .

- Art og type af det udvendige plastlag : .

Sekundaere kendetegn

- Materialets art ( spejlglas, floatglas, vinduesglas ): .

- Glassets farvning ( farveloest/tonet ): .

- Farvning af plastlagene ( helt/delvis ): .

- Varmelegemer indlagt ( ja/nej )

- Solfilterfilm indlaget ( ja/nej )

Bemaerkninger :

.

.

.

.

.

Bilag : eventuel fortegnelse over forruder ( se tillaeg 8 ).

Tillaeg 7 ENHEDER MED DOBBELTRUDER

( Primaere og sekundaere kendetegn i henhold til bilag III-L )

Typegodkendelsesnummer : .

Udvidelsesnummer : .

Primaere kendetegn :

- Opbygningen af enheder med dobbeltruder ( symmetrisk/asymmetrisk ): .

- Mellemrummets nominelle bredde : .

- Samlemetode : .

- De enkelte glastyper i henhold til bilag III-E, III-G, III-I, III-K : .

Bilag :

Et skema for de to ruder i en enhed med symmetrisk dobbeltrude i henhold til det bilag, ifoelge hvilket disse ruder afproeves eller typegodkendes .

Et skema for hver rude, der indgaar i en enhed med asymmetrisk dobbeltrude i henhold til de bilag, ifoelge hvilke disse ruder afproeves eller typegodkendes .

Bemaerkninger :

.

.

.

.

.

EWG:L777UMBD11.96

FF : 7UDA; SETUP : 01; Hoehe : 507 mm; 53 Zeilen; 1616 Zeichen;

Bediener : JUTT Pr .: C;

Kunde : 43649

10 . 3 . 89

De Europaeiske Faellesskabers Tidende

Tillaeg 8 INDHOLDET AF FORTEGNELSEN OVER FORRUDER (¹)

for hver af de forruder, der er genstand for naervaerende typegodkendelse, skal mindst nedenstaaende oplysninger anfoeres :

- Traktorfabrikanten : .

- Traktortype : .

- Udfoldet flade ( F ): .

- Segmenthoejde ( h ): .

- Krumning ( r ): .

- Monteringsvinkel ( a ): .

- Referencepunktets koordinater ( A,B,C ) i forhold til midten af forrudens oeverste kant . .

EWG:L777UMBD12.96

FF : 7UDA; SETUP : 01; Hoehe : 259 mm; 18 Zeilen; 555 Zeichen;

Bediener : HELM Pr .: C;

Kunde : 43649

( 1) Det ikke gaeldende overstreges.(2 ) Denne fortegnelse skal vedlaegges tillaeg 1, 2 ( eventuelt ), 3 og 5 til dette bilag . BILAG III-C GENERELLE AFPROEVNINGSBETINGELSER 1 .

BRUDPROEVE

1.1 .

Den rude, der skal afproeves, maa ikke vaere stramt fastspaendt; den kan imidlertid faestnes til en lignende rude ved hjaelp af tape, der klaebes paa hele kanten .

1.2 .

Til at frembringe brud anvendes en hammer med en masse paa omkring 75 g eller en anden anordning, der giver tilsvarende resultater . Spidsens krumningsradius skal vaere 0,2 p 0,05 mm .

1.3 .

Der foretages en proevning paa hvert foreskrevet anslagspunkt .

1.4 .

Brudstykkerne skal undersoeges paa grundlag af optagelser paa fotografisk papir, idet eksponeringen begynder senest 10 sek . efter slaget og slutter senest 3 min . efter dette . Der skal kun tages hensyn til de moerkeste linjer, som repraesenterer det oprindelige brud . Laboratoriet skal opbevare de fotografiske gengivelser af de opnaaede brud .

2 .

SLAGPROEVE MED EN KUGLE

2.1 .

Proevning med kuglen paa 227 g

2.1.1 .

Udstyr

2.1.1.1 .

Kugle af haerdet staal med en masse paa 227 p 2 g og en diameter paa ca . 38 mm .

2.1.1.2.

Anordning, der goer det muligt at lade kuglen falde frit fra en naermere angivet hoejde, eller en anordning, der goer det muligt at give kuglen en hastighed svarende til den hastighed, som den kunne opnaa i frit fald . Saafremt der anvendes en anordning, der slynger kuglen ud, skal tolerancen paa hastigheden vaere p 1 % af den hastighed, der svarer til hastigheden i frit fald .

2.1.1.3 .

Et stativ som det, der er vist i fig . 1, og som bestaar af to staalrammer med 15 mm brede glatte kanter, som passer sammen, og som er forsynet med gummipakninger af en tykkelse paa ca . 3 mm og en bredde paa 15 mm og en haardhed paa 50 IRHD .

Den nederste ramme hviler paa en kasse af staal med en hoejde paa ca . 150 mm . Den afproevede rude holdes paa plads af den oeverste ramme, hvis masse er paa ca . 3 kg . Stativet er svejset fast paa en ca. 12 mm tyk staalplade, som hviler paa jorden med mellemlaeg af en gummiplade med en tykkelse paa ca . 3 mm og en haardhed paa 50 IRHD .

2.1.2 .

Afproevningsbetingelser

- Temperatur : 20 p 5g C

- Tryk : mellem 860 og 1 060 mbar

- Relativ fugtighed : 60 p 20 %

2.1.3 .

Proeveemne

Proeveemnet skal vaere plant og kvadratisk med en side paa 300 + 10 mm/-0 mm .

2.1.4 .

Fremgangsmaade

Proeveemnet udsaettes for den anfoerte temperatur i mindst 4 timer umiddelbart foer proevningen indledes . Proeveemnet anbringes paa stativet ( 2.1.1.3 ). Proeveemnets plan skal vaere vinkelret paa kuglens indfaldsretning med en tolerance paa under 3g .

Anslagspunktet skal befinde sig hoejst 25 mm fra proeveemnets geometriske centrum ved en faldhoejde paa 6 m eller derunder, eller hoejst 50 mm fra proeveemnets centrum ved en faldhoejde paa over 6 m . Kuglen skal ramme proeveemnets overflade, som repraesenterer sikkerhedsrudens yderside, naar denne er monteret paa traktoren . Kuglen maa kun frembringe et enkelt anslagspunkt .

2.2 .

Proevning med kuglen paa 2 260 g

2.2.1 .

Udstyr

2.2.1.1 .

Kugle af haerdet staal med en masse paa 2 260 p 20 g og en diameter paa ca . 82 mm .

2.2.1.2 .

Anordning, der goer det muligt at lade kuglen falde frit fra en naermere angivet hoejde, eller en anordning, der goer det muligt at give kuglen en hastighed svarende til den hastighed, som den kunne opnaa i frit fald . Saafremt der anvendes en anordning, der slynger kuglen ud, skal tolerancen paa hastigheden vaere p 1 % af den hastighed, der svarer til hastigheden i frit fald .

2.2.1.3 .

Et stativ som det, der er vist i fig . 1 og identisk med det, der er beskrevet i punkt 2.1.1.3 .

2.2.2 .

Afproevningsbetingelser

- Temperatur : 20 p 5g C

-Tryk : mellem 860 og 1 060 mbar

- Relativ fugtighed : 60 p 20 %.

2.2.3 .

Proeveemne

Proeveemnet skal vaere plant og kvadratisk med en side paa 300 + 10/-0 mm eller skaaret ud i den mest plane del af en forrude eller en anden buet sikkerhedsrude .

Man kan ogsaa foretage afproevning af hele forruden eller en anden hel buet sikkerhedsrude . Det skal i saa fald sikres, at der er god kontakt mellem sikkerhedsruden og stativet .

2.2.4 .

Fremgangsmaade

Proeveemnet udsaettes for den anfoerte temperatur i mindst 4 timer umiddelbart foer proevningen indledes . Proeveemnet anbringes paa stativet ( 2.1.1.3 ). Proeveemnets plan skal vaere vinkelret paa kuglens indfaldsretning med en tolerance paa under 3g .

For plexiglas skal proeveemnet klemmes fast paa stativet ved hjaelp af passende anordninger .

Anslagspunktet skal befinde sig hoejst 25 mm fra proeveemnets geometriske centrum . Kuglen skal ramme proeveemnets overflade, som repraesenterer sikkerhedsrudens yderside, naar denne er monteret paa traktoren . Kuglen maa kun frembringe et enkelt anslagspunkt .

3 .

PROEVNING MED ATTRAPHOVED

3.1 .

Udstyr

3.1.1 .

Et kunstigt hoved med kugle - eller halvkugleform udfoert i haard krydsfinér, beklaedt med et lag aftageligt filt og eventuelt forsynet med en tvaerstang af trae . Mellem den kugleformede del og tvaerstangen befinder der sig et mellemstykke, der simulerer halsen, og paa den anden side af tvaerstangen en monteringsstang .

Dimensionerne er anfoert paa fig . 2 .

Den samlede masse for dette apparat skal ligge paa 10 p 0,2 kg .

3.1.2 .

Anordning, der goer det muligt at lade det kunstige hoved falde frit fra en naermere angivet hoejde, eller en anordning, der goer det muligt at give det kunstige hoved en hastighed svarende til den, som det kunne opnaa i frit fald .

Saafremt der anvendes en anordning, der slynger det kunstige hoved ud, skal tolerancen paa hastigheden vaere p 1 % af den hastighed, der svarer til hastigheden i frit fald .

3.1.3 .

Et stativ som det i figur 3 viste til proevning paa plane proeveemner, stativet bestaar af 2 staalrammer med glatte kanter med en bredde paa 50 mm, som passer sammen og er udstyret med gummipakninger med en tykkelse paa ca . 3 mm, en bredde paa 15 p 1 mm og en haardhed paa 70 IRHD . Den oeverste ramme holdes fastspaendt til den nederste ramme med mindst otte bolte .

3.2 .

Afproevningsbetingelser

3.2.1 .

Temperatur 20g p 5g C

3.2.2 .

Tryk : mellem 860 og 1 060 mbar

3.2.3 .

Relativ fugtighed 60 p 20 %.

EWG:L777UMBD13.96

FF : 7UDA; SETUP : 01; Hoehe : 761 mm; 92 Zeilen; 5909 Zeichen;

Bediener : HELM Pr .: C;

Kunde :

10 . 3 . 89

De Europaeiske Faellesskabers Tidende

3.3 .

Fremgangsmaade

3.3.1 .

Afproevning paa et plant proeveemne

Det plane proeveemne med en laengde paa 1 000 + 5 mm/-2 mm og en bredde paa

500×5 mm/-2 mm holdes ved en konstant temperatur paa 20 p 5g C i mindst 4 timer umiddelbart foer proevningerne . Proeveemnet spaendes fast i stativets rammer ( 3.1.3 ); boltene spaendes saaledes, at proeveemnet ikke under proevningen kan flytte sig mere end 2 mm . Proeveemnets plan skal vaere tilnaermelsesvis vinkelret paa indfaldsretningen for det kunstige hoved . Anslagspunktet skal ligge hoejst 40 mm fra proeveemnets geometriske centrum . Hovedet skal ramme proeveemnets overflade, som repraesenterer sikkerhedsrudens inderside, naar denne er monteret paa traktoren . Hovedet maa kun frembringe et enkelt anslagspunkt .

Udskift anslagsfladen paa filtlaget efter tolv proevninger .

3.3.2 .

Afproevning paa en komplet forrude ( kun anvendt til en faldhoejde mindre end eller lig med 1,5 m).

Forruden anbringes frit paa et stativ med et mellemliggende gummibaand med en haardhed paa 70 IRHD og en tykkelse paa ca . 3 mm, idet bredden af kontaktfladen paa hele omkredsen er ca . 15 mm . Stativet skal bestaa af et fast stykke, der svarer til forrudens form, saaledes at det kunstige hoved rammer indersiden .

Om noedvendigt klemmes forruden fast paa stativet ved hjaelp af passende anordninger .

Stativet skal hvile paa et fast fundament med et mellemliggende gummilag med en haardhed paa 70 IRHD og en tykkelse paa ca . 3 mm .

Forrudens overflade skal vaere tilnaermelsesvis vinkelret paa indfaldsretningen for det kunstige hoved .

Anslagspunktet skal ligge hoejst 40 mm fra forrudens geometriske centrum . Hovedet skal ramme forrudens overflade, som repraesenterer sikkerhedsrudens inderside, naar denne er monteret paa traktoren . Hovedet maa kun frembringe et enkelt anslagspunkt . Filtlagets anslagsflade udskiftes efter tolv proevninger .

4 .

PROEVNING AF MODSTANDSDYGTIGHED MOD SLID

4.1 .

Udstyr

4.1 .1 .

Slibeanordning ( 1 ), vist skematisk i figur 4 og bestaaende af foelgende dele :

- en horisontal drejeskive, der er fastgjort i sit centrum, og som drejer mod uret med en hastighed af 65 til 75 omdr./minut;

- to belastede parallelle staenger; hver stang er forsynet med en saerlig sliberulle, der drejer frit paa en horisontal akse med kugleleje; hver rulle hviler paa proeveemnet under et tryk fra en masse paa 500 g .

Slibeanordningens drejeskive skal dreje regelmaessigt og tilnaermelsesvis i et plan ( afvigelsen fra dette plan maa ikke overstige p 0,05 mm i en afstand af 1,6 mm fra skivens omkreds ). Rullerne monteres saaledes, at naar de er i kontakt med det drejende proeveemne, drejer de modsat i forhold til hinanden og udoever saaledes en tryk - og slibepaavirkning langs kurveformede linjer paa en cirkel paa omkring 30 cm$ to gange i loebet af hver af proeveemnets rotationer .

4.1.2 .

Sliberuller ( 2 ) med en diameter paa 45 til 50 mm og en tykkelse paa 12,5 mm . De bestaar af et saerligt slibemateriale, der er fint pulveriseret, og som er optaget i en gummimasse af middel haardhed . Rullerne skal have en haardhed paa 72 p 5 IRHD maalt paa fire punkter med lige stor afstand fra hinanden paa slibefladens midterlinje, idet trykket udoeves vertikalt langs en diameter paa rullen; aflaesningerne skal ske 10 sekunder efter udoevelsen af trykket .

Sliberullerne skal tilslibes meget langsomt paa et stykke plant glas for at faa en absolut plan overflade .

4.1.3 .

Lyskilde bestaaende af en gloedelampe, hvis gloedetraad ligger i en volumen af form som et parallelepipedum paa 1,5 mm×1,5 mm×3 mm . Spaendingen paa paerens gloedetraad skal vaere saaledes, at dens farvetemperatur er 2 856 p 50 K . Denne spaending skal stabiliseres ved p 1/1 000 . Maaleapparatet, der anvendes til kontrol af denne spaending, skal have en passende noejagtighed til dette formaal .

4.1.4 .

Optisk system bestaaende af en linse med en braendvidde, f, paa mindst 500 mm og korrigeret for kromatisk aberration . Linsens fulde aabning maa ikke overstige f/20 . Afstanden mellem linsen og lyskilden skal reguleres saaledes, at der opnaas et tilnaermelsesvis parallelt straalebundt .

Der anbringes en blaender til at begraense straalebundtets diameter til 7 p 1 mm . Denne blaender skal anbringes i en afstand af 100 p 50 mm fra linsen paa modsat side af lyskilden .

4.1.5 .

Apparat til maaling af det spredte lys ( se figur 5 ) bestaaende af en fotocelle med en integrationskugle med en diameter paa 200 til 250 mm; kuglen skal vaere udstyret med ind - og udgangsaabninger for lyset . Indgangsaabningen skal vaere cirkelformet, og dens diameter skal vaere mindst det dobbelte af straalebundtets diameter . Kuglens udgangsaabning skal vaere forsynet med enten en lysfaelde eller en refleksionsmaaler alt efter den fremgangsmaade, der er specificeret i punkt 4.4.3 Lysfaelden skal absorbere alt lyset, naar der ikke er placeret noget proeveemne paa straalebundtets bane .

Straalebundtets akse skal gaa gennem indgangs - og udgangsaabningernes centrer . Udgangsaabningens diameter, b ), skal vaere lig med 2.a tg 4g, hvor a er kuglens diameter .

Fotocellen skal vaere placeret saaledes, at den ikke kan naas af lys, der kommer direkte fra indgangsaabningen eller fra rekfleksionsmaaleren . Indersiderne paa integrationskuglen og refleksionsmaaleren skal have praktisk talt ensartede refleksionsfaktorer; de skal vaere matte og ikke-selektive . Udgangssignalet for fotocellen skal vaere lineaert indtil p 2 % inden for den anvendte lysstyrkeskala . Apparatet skal vaere saaledes konstrueret, at der ikke sker noget udslag af galvanometernaalen, naar kuglen ikke er oplyst .

Det samlede udstyr skal kontrolleres med regelmaessige mellemrum ved hjaelp af kalibrerede maal for nedsaettelse af udsynet . Hvis der foretages maalinger af nedsaettelsen af udsynet med et udstyr eller efter metoder, der adskiller sig fra ovennaevnte udstyr og metode, skal resultaterne om noedvendigt korrigeres for at bringe dem i overensstemmelse med de resultater, der er opnaaet med det ovenfor beskrevne maaleapparat .

4.2 .

Afproevningsbetingelser

4.2 .1 .

Temperatur : 20 p 5g C

4.2.2 .

Tryk : mellem 860 og 1 060 mbar

4.2.3 .

Relativ fugtighed : 60 p 20 %.

4.3 .

Proeveemner

Proeveemnerne skal vaere flade, kvadratiske med en side paa 100 mm, med tilnaermelsesvis plane og parallelle flader og med et centralt fastgoerelseshul med en diameter paa 6,4 + 0,2 mm/-0 mm om noedvendigt .

4.4 .

Fremgangsmaade

Proevningen skal udfoeres paa proeveemnets overflade, som repraesenterer den laminerede rudes yderside, naar denne er monteret paa traktoren, og ligeledes paa indersiden, hvis denne er af plastmateriale .

4.4.1 .

Umiddelbart foer og efter slibningen renses proeveemnerne paa foelgende maade :

a ) rensning med en hoerlaerredsklud og rent rindende vand;

b ) skylning med destilleret vand eller demineraliseret vand;

c ) toerring med en ilt - eller kvaelstofstroem;

d ) fjernelse af alle mulige spor af vand ved let duppen med en en hoerlaerredsklud . Om noedvendigt toerres der ved at trykke let mellem to hoerlaerredsklude .

Enhver behandling med ultralyd boer undgaas . Efter rengoeringen maa proeveemnerne kun beroeres i kanterne og skal beskyttes mod enhver beskadigelse eller forurening af overfladen .

4.4.2 .

Proeveemnerne konditioneres i mindst 48 timer ved en temperatur paa 20 p 5g C og ved en relativ fugtighed paa 60 p 20 %.

EWG:L777UMD13A.96

FF : 7UDA; SETUP : 01; Hoehe : 761 mm; 103 Zeilen; 7385 Zeichen;

Bediener : HELM Pr .: C;

Kunde :

10 . 3 . 89

De Europaeiske Faellesskabers Tidende

4.4.3 .

Proeveemnet anbringes direkte mod integrationskuglens indgangsaabning . Vinklen mellem lodret paa dets overflade og straalebundtets akse maa ikke vaere stoerre end 8 °.

Dernaest foretages foelgende aflaesninger :

Aflaesning

Med

proeveemne

Med

lysfaelde

Med

reflektions -

maaler

Repraesenteret maengde

T1

Nej

Nej

Ja

Indfaldende lys

T2

Ja

Nej

Ja

Samlet lysmaengde transmitteret af proeveemnet

T3

Nej

Ja

Nej

Spredt lys fra udstyret

T4

Ja

Ja

Nej

Spredt lys fra udstyret og

proeveemnet

Aflaesningerne T1, T2, T3 og T4 gentages med andre bestemte positioner for proeveemnet med henblik paa at bestemme ensartetheden .

Faktoren for den samlede transmission Tt = T2/T1 .

Faktoren for den spredte transmission, Td, beregnes ved hjaelp af formlen :

Td =

Td =

T4-T3 ( T2/T1 )

T1

Beregn daempningsgraden ved diffusion for udsynet eller for lyset, eller for begge, ved hjaelp af formlen :

Td × 100 %

Td

Tt

× 100 %

Maal den oprindelige daempning af udsynet for proeveemnet for mindst fire punkter med lige stor afstand i det omraade, der ikke udsaettes for slibning, efter ovenstaaende formel . Beregn gennemsnittet af de opnaaede resultater for hvert proeveemne . I stedet for de fire maalinger kan man opnaa en gennemsnitsvaerdi ved at lade proeveemnet dreje regelmaessigt med en hastighed af 3 omdr./sekund eller mere .

For hver sikkerhedsrude foretages tre proevninger under samme belastning . Anvend daempningen af udsynet som maal for den underliggende slibning efter at proeveemnet har vaeret underkastet slidproeven .

Maal det spredte lys fra den bane, der udsaettes for slid, for mindst fire punkter med lige stor afstand langs denne bane i henhold til ovenstaaende formel . Beregn gennemsnittet af de opnaaede resultater for hvert proeveemne . I stedet for de fire maalinger kan man opnaa en gennemsnitsvaerdi ved at lade proeveemnet dreje regelmaessigt med en hastighed af 3 omdr./sekund eller mere .

4.5

Slidproeven udfoeres kun, saafremt proevelaboratoriet anser det for noedvendigt i betragtning af de informationer, som det raader over . Undtagen for materialer af plexiglas er det i tilfaelde af aendring af f.eks . tykkelsen af mellemlaegget eller materialet normalt ikke noedvendigt at foretage andre proevninger .

4.6 .

Vanskelighedsindeks for de sekundaere kendetegn

De sekundaere kendetegn tages ikke i betragtning .

5 .

PROEVNING VED HOEJ TEMPERATUR

5.1 .

Fremgangsmaade

Tre kvadratiske proeveemner paa mindst 300×300 mm, som af laboratoriet er udtaget paa henholdsvis tre forruder eller tre andre ruder end forruder, og hvis ene side svarer til rudens overkant, opvarmes til 100° C .

Denne temperatur holdes i to timer, og derefter koeles proeveemnerne ned til den omgivende temperatur . Saafremt sikkerhedsruden har to ydre flader af ikke-organisk materiale, kan proevningen udfoeres ved at dyppe proeveemnet vertikalt i kogende vand i et naermere anfoert tidsrum, idet man soeger at undgaa uoenskede varmechock . Saafremt proeverne er udtaget af en forrude, skal en af kanterne udgoeres af en del af forrudens kant .

5.2 .

Vanskelighedsindeks for de sekundaere kendetegn

Farveloest

Tonet

Farvning af mellemlaegget

1

2

De oevrige sekundaere kendetegn tages ikke i betragtning .

5.3 .

Fortolkning af resultaterne

5.3.1 .

Proevningen af modstandsdygtigheden ved hoej temperatur anses for at give et positivt resultat, saafremt der ikke opstaar hverken blaerer eller andre fejl mere end 15 mm fra en ikke-skaaret kant eller 25 mm fra en skaaret kant paa proeveemnet eller mere end 10 mm fra eventuelle revner, som maatte vaere opstaaet under proevningen .

5 .3.2 .

En serie proeveemner, der er indsendt til typegodkendelse, anses for tilfredsstillende med hensyn til proevningen af modstandsdygtigheden ved hoej temperatur, saafremt en af foelgende betingelser er opfyldt :

5.3.2.1 .

Alle proevningerne giver et positivt resultat .

5.3.2.2 .

En proevning har givet et negativt resultat, men en ny serie proevninger foretaget paa en ny serie proeveemner giver positive resultater .

6 .

PROEVNING AF LYSPAAVIRKNING

6.1 .

Forsoegsmetode

6.1.1 .

Udstyr

6.1.1.1 .

Lyskilde bestaaende af en kviksoelvlampe med middelstort tryk bestaaende af et quartz-roer, der ikke procedurer ozon, og hvis akse er monteret vertikalt . Lampens nominelle dimensioner skal vaere 360 mm for laengden og 9,5 mm for diameteren . Lysbuens laengde skal vaere 300 mm ± 4 mm . Lampens tilfoerselseffekt skal vaere paa 750 W ± 50 W .

Enhver anden lyskilde med samme virkning som den ovenfor definerede lampe kan anvendes . For at kontrollere, at virkningerne af en anden kilde er de samme, skal der foretages en sammenligning ved maaling af den energimaengde, der udsendes i et baand med boelgelaengder gaaende fra 300 til 450 Nm, idet alle oevrige boelgelaengder er elimineret ved hjaelp af tilstraekkelige filtre . Reservekilden skal saa anvendes med disse filtre .

Naar der er tale om sikkerhedsruder, for hvilke der ikke bestaar nogen tilfredsstillende sammenhaeng mellem denne proevning og anvendelsesbetingelserne, er det noedvendigt at revidere afproevningsbetingelserne .

6.1.1.2 .

Forsyningstransformator og kondensator, der er i stand til at forsyne lamper ( 6.1.1.1 ) med en begyndelsesspaending paa mindst 1 100 V og en driftsspaending paa 500 ± 50 V .

6.1.1.3 .

Anordning, der skal holde og dreje proeveemnerne mellem 1 og 5 omdr./minut omkring lyskilden, der er placeretcentralt, saaledes at der sikres en regelmaessig belysning .

6 .1.2 .

Proeveemner

6.1.2.1 .

Proeveemnernes stoerrelse skal vaere 76×300 mm .

6.1.2.2 .

Proeveemnerne udskaeres af laboratoriet i rudernes oeverste del, saaledes at :

- for andre ruder end forruderne er proeveemnernes oeverste kant sammenfaldende med rudernes oeverste kant

- for forrudernes vedkommende er proeveemnernes oeverste kant sammenfaldende med den oeverste graense for den zone, hvori den regelmaessige transmission skal kontrolleres og bestemmes i overensstemmelse med punkt 9.1.2.2 i naervaerende bilag .

6.1.3 .

Fremgangsmaade

Kontroller koefficienten for den regelmaessige transmission af lys gennem tre proeveemner foer belysningen og ifoelge den fremgangsmaade, der er fastsat i punkt 9.1.1 - 9.1.2 i naervaerende bilag . Beskyt en del af hvert proeveemne mod straalerne og placer derefter proeveemnet i proevningsapparatet, idet laengden er parallel med lampens akse og i en afstand af 230 mm fra denne akse . Fasthold

proeveemnernes temperatur paa 45° C ± 5° C under hele proevningen . Anbring den flade paa det enkelte proeveemne, der repraesenterer traktorrudens yderside, foran lampen . For den lampetype, der er defineret i punkt 6.1.1.1, skal belysningstiden vaere 100 timer .

Efter belysningen maales paa ny den regelmaessige transmissionskoefficient for lyset paa den belyste flade paa hvert proeveemne .

6.1.4 .

Hvert proeveemne ( i alt tre ) udsaettes i overensstemmelse med ovennaevnte fremgangsmaade for en lyspaavirkning, saaledes at bestraalingen paa hvert punkt af proeveemnet frembringer den samme effekt paa det benyttede mellemlaeg som den, der frembringes af en solbestraaling paa 1 400 W/m² i 100 timer .

6.2 .

Vanskelighedsindeks for de sekundaere kendetegn

Farveloest

Tonet

Farvning af glasset

2

1

Farvning af mellemlaegget

1

2

De oevrige sekundaere kendetegn tages ikke i betragtning .

6.3 .

Fortolkning af resultaterne

6.3.1 .

Proevningen af modstandsdygtigheden mod lyspaavirkning anses for at give et positivt resultat, saafremt foelgende betingelser er opfyldt :

6.3.1.1 .

Den samlede transmissionsfaktor for lyset, idet transmissionen maales i overensstemmelse med punkt 9.1.1 og 9.1.2 i naervaerende bilag, falder ikke til under 95 % af udgangsvaerdien inden bestraalingen og falder ikke under nogen omstaendigheder :

6.3.1.1.1 .

under 70 % for andre ruder end forruderne, der skal opfylde forskrifterne vedroerende foererens synsfelt i alle retninger,

6.3.1.1.2 .

under 75 % for forruderne i den zone, hvor den regelmaessige transmission skal kontrolleres, saaledes som den er defineret i punkt 9.1.2.2 nedenfor .

6.3.1.2 .

Der kan imidlertid vise sig en let farvning, naar proeveemnet undersoeges paa hvid baggrund efter bestraaling, men der maa ikke vise sig nogen andre fejl .

6.3.2 .

En serie proeveemner, der indsendes til typegodkendelse, anses for tilfredsstillende med hensyn til proevningen af modstandsdygtigheden mod lyspaavirkning, saafremt en af foelgende betingelser er opfyldt :

6.3.2.1 .

Alle proevningerne giver et positivt resultat.

6.3.2.2 .

En proevning har givet et negativt resultat, men en ny serie proevninger foretaget paa en ny serie proeveemner giver positive resultater .

7 .

PROEVNING AF MODSTANDSDYGTIGHEDEN MOD FUGT

7.1 .

Fremgangsmaade

Tre kvadratiske proeveemner paa mindst 300×300 mm anbringes vertikalt i to uger i en lukket beholder, hvor temperaturen skal holdes paa 50 ± 2° C og den relative fugtighed paa 95 ± 4 % ( 3 ).

Proeveemnerne forberedes saaledes, at :

- mindst én kant af proeveemnerne falder sammen med en oprindelig kant paa ruden .

Saafremt flere proeveemner afproeves paa samme tid, skal der vaere et tilstraekkeligt mellemrum mellem hvert af proeveemnerne .

Der skal traeffes foranstaltninger til at sikre, at kondensat, der danner sig paa forsoegsbeholderens vaegge eller loft ikke falder paa proeveemnerne .

7.2 .

Vanskelighedsindeks for de sekundaere kendetegn

Farveloest

Tonet

Farvning af mellemlaegget

1

2

De oevrige sekundaere tages ikke i betragtning .

EWG:L777UMD13B.96

FF : 7UDA; SETUP : 01; Hoehe : 761 mm; 189 Zeilen; 9155 Zeichen;

Bediener : JUTT Pr .: C;

Kunde : L 777 Daenemark 13 B

10. 3 . 89

De Europaeiske Faellesskabers Tidende

7.3 .

Fortolkning af resultaterne

7.3.1 .

Sikkerhedsruden anses for tilfredsstillende med hensyn til modstandsdygtigheden mod fugt, saafremt der ikke observeres nogen vaesentlig aendring mere end 10 mm fra de ikke-afskaarne kanter og mere end 15 mm fra de afskaarne kanter efter et ophold paa to timer i den omgivende luft for saa vidt angaar almindelige og behandlede laminerede ruder, og efter et ophold paa 48 timer i den omgivende luft for saa vidt angaar ruder beklaedt med plastmateriale samt plexiglas .

7.3.2 .

En serie proeveemner indsendt til typegodkendelse anses for tilfredsstillende med hensyn til proevningen af modstandsdygtigheden mod fugt, saafremt en af foelgende betingelser er opfyldt :

7.3.2.1 .

Alle proevninger giver et positivt resultat .

7.3.2.2 .

En proevning har givet et negativt resultat, men en ny serie proevninger udfoert paa en ny serie proeveemner giver positive resultater .

8 .

PROEVNING AF MODSTANDSDYGTIGHEDEN OVER FOR TEMPERATURAENDRINGER

8.1 .

Proevemetode

To proeveemner paa 300×300 mm anbringes i et lukket rum ved en temperatur paa -40° C ± 5° C i seks timer; de anbringes derefter i fri luft ved en temperatur paa ( 23° C ± 2° C ) i en time eller indtil det tidspunkt, hvor proeveemnerne naar en ligevaegtstemperatur . De placeres derefter i en luftstroem med en temperatur paa 72° C ± 2° C i tre timer . Efter at vaere blevet anbragt i fri luft ved 23° C ± 2° C og afkoelet til denne temperatur, undersoeges proeverne .

8.2 .

Vanskelighedsindeks for de sekundaere kendetegn

Farveloest Tonet

Farveloest

Tonet

Farvning af mellemlaegget eller plastbeklaedningen

1

2

De oevrige sekundaere kendetegn tages ikke i betragtning .

8.3 .

Fortolkning af resultaterne

Proevningen af modstandsdygtigheden mod temperaturaendringer anses for at have givet et positivt resultat, hvis proeverne ikke viser krakeleringer, uklarheder, delaminering eller anden indlysende forringelse .

9 .

OPTISKE EGENSKABER

9.1 .

Proevning af lysgennemgang

9.1.1 .

Udstyr

9.1.1.1 .

Lyskilde, bestaaende af en gloedelampe, hvis gloedetraad ligger i en volumen af form som et parallelepipedum paa 1,5 mm×1,5 mm×3 mm . Spaendingen paa paerens gloedetraad skal vaere saaledes, at dens farvetemperatur er 2 856 K ± 50 K . Denne spaending skal stabiliseres ved

+/- ¹/1000 . Maaleapparatet, der anvendes til kontrol af denne spaending, skal have en passende noejagtighed til dette formaal .

9.1.1.2 .

Optisk system bestaaende af en linse med en braendvidde, f, paa mindst 500 mm og korrigeret for kromatisk aberration . Linsens fulde aabning maa ikke overstige f/20 . Afstanden mellem linsen og lyskilden skal reguleres saaledes, at der opnaas et tilnaermelsesvis parallelt straalebundt . Der anbringes en blaender til at begraense straalebundtets diameter til 7 mm ± 1 mm . Denne blaender skal anbringes i en afstand af 100 mm ± 50 mm fra linsen paa modsat side af lyskilden . Maalepunktet skal ligge midt i straalebundtet .

9.1.1.3 .

Maaleapparat . Modtageren skal have en relativ spektral foelsomhed svarende til CIE's ( 4 ) relative spektrale lysvirkning for det fotoptiske billede . Modtagerens foelsomme flade skal vaere daekket af en spreder og skal mindst vaere to gange tvaersnittet af det parallele straalebundt, som udsendes af det optiske system . Saafremt der anvendes en integrationskugle, skal kuglens aabning vaere mindst to gange tvaersnittet af det parallelle straalebundt . Enheden modtagermaale-apparat skal have en linearitet bedre end 2 % i den nyttige del af skalaen . Modtageren skal vaere centreret paa straalebundtets akse .

9.1.2 .

Fremgangsmaade

Maalesystemets foelsomhed skal justeres saaledes, at apparatet til maaling af modtagerens reaktion viser 100 delestreger, naar sikkerhedsruden ikke er anbragt i lysbanen . Saafremt modtageren ikke modtager noget lys, skal apparatet vise O .

Sikkerhedsruden skal anbringes i en afstand fra modtageren paa fem gange modtagerens diameter . Sikkerhedsruden skal anbringes mellem blaenderen og modtageren : den skal orienteres saaledes, at straalebundtets indfaldsvinkel er 0° ± 5 °. Transmissionsfaktoren for det regelmaessige lys skal maales paa sikkerhedsruden; for hvert af de maalte punkter aflaeses antallet af delestreger, n, paa maaleapparatet . Den regelmaessige transmissionskoefficient for lyset tr er lig med n/100 .

9.1.2.1.

Naar der er tale om forruder, kan der anvendes to proevemetoder, idet der kan anvendes enten et proeveemne udskaaret i den fladeste del af en forrude eller et saerlig forberedt kvadratisk stykke med samme karakteristika med hensyn til materiale og tykkelse som en forrude, idet maalingerne foretages vinkelret paa ruden .

9.1.2.2 .

Proevningen udfoeres i zone I', som er omhandlet i punkt 9.2.5.2 i naervaerende bilag .

9.1.2.3 .

For traktorer, hvor det ikke er muligt at bestemme zone I, som omhandlet i punkt 9.2.5 i dette bilag, udfoeres proevningen i zone I', som omhandlet i punkt 9.2.5.3 i dette bilag .

9.1.3 .

Vanskelighedsindeks for de sekundaere kendetegn

Ikke indlagt Indlagt

Farveloest

Tonet

Farvning af glasset

1

2

Farvning af mellemlaegget ( i laminerede forruder )

1

2

Ikke indlagt

Indlagt

Solskaerm og/eller solfilterfilm

1

2

De oevrige sekundaere kendetegn tages ikke i betragtning .

9.1.4 .

Fortolkning af resultaterne

9.1.4.1 .

Den regelmaessige transmission maalt i overensstemmelse med punkt 9.1.2 maa ikke i tilfaelde af forruder vaere mindre end 75 % og i tilfaelde af andre ruder end forruder vaere mindre end 70 %.

9.1.4.2 .

I tilfaelde af vinduer, der befinder sig paa steder, som ikke spiller nogen vaesentlig rolle for foererens udsyn ( f.eks . glastag ), kan den regelmaessige transmissionskoefficient for lyset fra ruden vaere mindre end 70 %. Ruder med en regelmaessig transmissionskoefficient for lyset paa mindre end 70 % skal maerkes med et passende symbol .

9.2 .

Proevning af optisk forvraengning

9.2.1 .

Anvendelsesomraade

Den anfoerte metode er en projektionsmetode, der giver mulighed for at vurdere den optiske forvraengning for en sikkerhedsrude .

9.2.1.1 .

Definitioner

9.2.1.1.1 .

Optisk afboejning : vinkel som den tilsyneladende retning danner med den sande retning for et punkt set gennem sikkerhedsruden . Vaerdien af denne vinkel er funktion af indfaldsvinkelen for synskredsen, rudens tykkelse og haeldning samt krumningsradius paa indfaldspunktet .

9.2.1.1.2 .

Optisk forvraengning i en retning MMm : algebraisk vinkelafboejningsforskel Da maalt mellem to punkter M og M' paa rudens overflade, der har en saadan afstand, at deres projektioner i et plan vinkelret paa observationsretningen ligger i en afstand med en fast vaerdi Dx ( se fig . 6 ).

En afboejning mod urets retning anses for positiv og en afboejning med urets retning anses for negativ .

9.2.1.1.3 .

Optisk forvraengning i punkt M : maksimal optisk forvraengning for alle retningerne MMm fra punktet M .

EWG:L777UMD13C.96

FF : 7UDA; SETUP : 01; Hoehe : 507 mm; 109 Zeilen; 6677 Zeichen;

Bediener : MARL Pr .: C;

Kunde :

10. 3 . 89

De Europaeiske Faellesskabers Tidende

9.2.1.2 .

Udstyr

Denne metode er baseret paa projektion paa en skaerm af et passende proevebillede gennem den sikkerhedsrude, der afproeves . AEndringen af formen af det projicerede billede, foraarsaget af indsaettelse af ruden i lysets bane, giver et maal for den optiske forvraengning . Udstyret bestaar af foelgende dele opstillet som vist i figur 9 .

9.2.1.2.1 .

Projektor af god kvalitet med en punktuel lyskilde med stor lysstyrke og med f.eks . foelgende karakteristika :

- braendvidde paa mindst 90 mm;

- aabning paa ca. 1/2,5;

- 150 W halogenkvartslampe ( ved anvendelse uden filter );

- 250 W 3-kvartslampe ( ved anvendelse af et groent filter ).

Projiceringsanordningen er skematisk gengivet i figur 7 . En blaender med en diameter paa 8 mm skal vaere anbragt ca . 10 mm fra objektivlinsen .

9.2.1.2.2 .

Diapositiver ( proevebilleder ) bestaaende f.eks . af et net af klare cirkler paa moerk baggrund ( se

figur 8 ). Diapositiverne skal vaere af hoej kvalitet og godt kontrasteret, for at der kan foretages maalinger med en fejlmargen paa mindre end 5 %. Naar den afproevede rude ikke er til stede, skal

cirklernes dimensioner vaere saadan, at de, naar de projiceres, danner et net af cirkler paa skaermen

med diameteren R1 + R2

med diameteren

R1 + R2

R1

Dx med Dx = 4 mm ( se figur 6 og 9 ).

9.2.1.2.3 .

Stativ, helst af en type, der tillader lodrette og vandrette bevaeglser samt en rotation af sikkerhedsruden .

9.2.1.2.4 .

Kontrolskabelon til maaling af dimensionsaendringer, saafremt en hurtig beregning er oensket . En passende form er vist i figur 10 .

9.2.1.3 .

Fremgangsmaade

9.2.1.3.1 .

Generelt

Anbring sikkerhedsruden paa stativet ( 9.2.1 .2.3 ) i den anfoerte haeldningsvinkel . Projicer proevediapositivet gennem den overflade, der skal undersoeges . Drej ruden eller flyt den enten horisontalt eller vertikalt med henblik paa undersoegelse af hele den specificerede flade .

9.2.1.3.2 .

Beregning ved hjaelp af en kontrolskabelon

Saafremt en hurtig beregning er tilstraekkelig, med en praecision paa ikke over 20 %, beregnes vaerdien A ( se figur 10 ) ud fra graensevaerdien DaL, for afboejningsaendringen og vaerdien R2, som er afstanden mellem sikkerhedsruden og projektionsskaermen :

A = 0,145 DaL · R2

Forholdet mellem aendringen i det projicerede billedes diameter, Dd, og aendringen i vinkelafboejningen, Da, er givet ved formlen :

Dd = 0,29 Da · R2

hvor

Dd er udtrykt i millimeter

A erudtrykt i millimeter

DaL er udtrykt i bueminutter

Da er udtrykt i bueminutter

R2 er udtrykt i meter .

9.2.1.3.3 .

Maaling ved hjaelp af fotoelektrisk udstyr

Saafremt der kraeves en noejagtig maaling med en stoerre noejagtighed end 10 % af graensevaerdien, maales vaerdien Dd paa projektionsaksen, idet vaerdien af bredden af det lysende punkt fastsaettes paa det punkt, hvor luminansen er 0,5 gange lyskasterens maksimale luminans .

9.2.1.4.

Resultaternes udtryk

Vurder den optiske forvraengning for sikkerhedsruderne ved maaling af d paa ethvert punkt af overfladen og i alle retninger med henblik paa et finde Dd max .

9.2.1 .5 .

Anden metode

Desuden er det tilladt at anvende den strioskopiske teknik som variant af projektionsteknikkerne, forudsat at den noejagtighed af maalingerne, der er anfoert i punkt 9.2.1.3.2 og i punkt 9.2.1.3.3, bevares .

9.2.1.6 .

Afstanden Dx skal vaere 4 mm .

9.2.1.7 .

Forruden skal vaere monteret med en haeldningsvinkel svarende til traktorens haeldningsvinkel .

EWG :L777UMD13D.96

FF : 7UDA; SETUP : 01; Hoehe : 761 mm; 63 Zeilen; 3423 Zeichen;

Bediener : HELM Pr .: C;

Kunde : 43649

10 . 3 . 89

De Europaeiske Faellesskabers Tidende

9.2.1.8 .

Projektionsaksen i horisontalplanet skal holdes i en position tilnaermelsesvis vinkelret paa forrudens spor i dette plan .

9.2.2 .

Maalingerne foretages i zone I, som omhandlet i punkt 9.2.5.2 i dette bilag .

9.2.2.1 .

For traktorer, hvor det ikke er muligt at bestemme zone I, som omhandlet i punkt 9.2.5 i dette bilag, i zone Im defineret i punkt 9.2.5.3 i dette bilag .

9.2.2.2 .

Traktortype

Proevningen skal gentages, saafremt forruden skal monteres paa en traktortype, hvis synsfelt fortil er forskelligt fra synsfeltet paa den traktortype, for hvilken forruden allerede er typegodkendt .

9.2.3 .

Vanskelighedsindeks for de sekundaere kendetegn

9.2.3.1 .

Materialets art

Spejlglas Floatglas Vinduesglas

Spejlglas

Floatglas

Vinduesglas

1

1

2

9.2.3.2 .

Andre sekundaere kendetegn

De oevrige sekundaere kendetegn tages ikke i betragtning .

9.2.4 .

Antal proeveemner

Der afproeves fire proeveemner.

9.2.5 .

Definition af synsfeltet for traktorernes forruder.

9.2.5.1 .

Synsfeltet defineres ud fra :

9.2.5.1.1 .

»referencepunktet« som defineret i punkt 1.2 i bilaget vedroerende synsfeltet til Raadets direktiv 74/347/EOEF af 25 . juni 1974 om tilnaermelse af medlemsstaternes lovgivning vedroerende synsfelt og forrudeviskere for landbrugs - og skovbrugshjultraktorer . Dette punkt er i det foelgende betegnet met 0 .

9.2.5.1.2 .

en ret linje 0Q, som er den vandrette rette linje, der gaar igennem referencepunktet og vinkelret paa traktorens laengdesymmetriplan .

9.2.5.2 .

Zone I - forrudens zone, der er afgraenset af forrudens skaering med foelgende fire planer :

P1 - et lodret plan, som gaar igennem referencepunktet og som danner en vinkel paa 15° mod den venstre del af traktorens laengdesymmetriplan,

P2 - et lodret plan, der er symmetrisk med P1 i forhold til traktorens laengdesymmetriplan .

Saafremt denne konstruktion ikke er mulig ( der er f.eks . ikke noget laengdesymmetriplan ), anvendes som P2 det plan, der er symmetrisk med P1 i forhold til traktorens laengdeplan, der gaar igennem referencepunktet,

P3 - et plan, der indeholder den rette linje 0Q, og som danner en vinkel paa 10° over horisontalplanet,

P4 - et plan, der indeholder den rette linje 0Q, og som danner en vinkel paa 8° under horisontalplanet .

9.2.5.3 .

For traktorer, hvor det ikke er muligt at bestemme zone I, som omhandlet i punkt 9.2.5 i dette bilag, udgoer zone Im forrudens samlede overflade .

9.2.6 .

Fortolkning af resultaterne

En type forrude anses for tilfredsstillende med hensyn til den optiske forvraengning, saafremt forvraengningen paa de fire emner der afproeves, ikke overstiger en maksimal vaerdi paa 2 bueminutter i zone I eller i zone Im :

9.2.6.1 .

Der skal ikke foretages nogen maaling i en 100 mm bred yderzone .

9.2.6.2 .

I forbindelse med todelte forruder foretages der ingen maaling i en stribe paa 35 mm fra den kant af ruden, der kan stoede op til adskillelsesstolpen .

9.3 .

Proevning af adskillelse af sekundaerbilledet

9.3.1 .

Anvendelsesomraade

Der anerkendes to proevemetoder :

- proevemetode med skive

- proevemetode med kollimator .

Disse proevningsmetoder kan eventuelt anvendes til typegodkendelsesafproevning, kvalitetskontrol eller produktevaluering .

9.3.1.1 .

Proevning med skive

9.3.1.1.1.

Udstyr

Denne metode er baseret paa undersoegelse af en belyst skive gennem sikkerhedsruden . Skiven kan vaere udformet saaledes, at proevningen kan foretages efter en enkel metode med »godkendt, ikke godkendt «. Skiven skal helst vaere af en af foelgende typer :

a ) Belyst ringformet skive, hvis udvendige diameter, D, spaender over en vinkel paa i bueminutter i et punkt beliggende i en afstand af × meter ( figur 11a ).

b ) Belyst »ring and spot«-skive, hvis dimensioner er saadanne, at afstanden fra et punkt beliggende paa kanten af pletten til det punkt, der er naermest ved ringens indre, D, spaender over en vinkel paa i bueminutter i et punkt beliggende i en afstand af × meter ( figur 11b ).

hvor

i

er graensevaerdien for adskillelsen af sekundaerbilledet

x

er afstanden mellem sikkerhedsruden og skiven ( ikke under 7 m )

D

er givet ved formlen :

D = x · tg i

Den belyste skive bestaar af en lyskasse med et rumfang paa ca . 300 mm×300 mm×150 mm, hvis forside nemmest fremstilles af et glas daekket af sort uigennemsigtigt papir eller af mat sort maling . Kassen skal vaere belyst af en passende lyskilde . Kassens indre skal vaere daekket af et lag mat hvid maling . Det kan vaere praktisk at anvende andre former for skiver, som f.eks . den i figur 14 viste . Det er ligeledes muligt at erstatte skiven med en projektionsanordning og undersoege de fremkomne billeder paa en skaerm .

9.3.1.1.2 .

Fremgangsmaade

Sikkerhedsruden skal monteres med sin specificerede haeldningsvinkel paa et passende stativ, saaledes at observationen ikke i horisontalplanet gaaende gennem skivens centrum .

Lyskassen skal observeres i et moerkt eller halvmoerkt lokale . Hver af sikkerhedsrudens dele skal undersoeges med henblik paa at opdage tilstedevaerelsen af ethvert sekundaert billede i tilknytning til den belyste skive . Sikkerhedsruden skal vaere drejet saaledes, at den korrekte observationsretning bevares . Der kan anvendes en lup til denne undersoegelse .

9.3.1.1.3 .

Resultaternes udtryk

Bestem, om

- cirklens primaer - og sekundaerbilleder under anvendelse af skive a ) ( se figur 11a adskiller sig, dvs . om graensevaerdien for i overstiges, eller,

- plettens sekundaerbillede under anvendelse af skive b ) ( se figur 11b ) passerer tangentpunktet med cirklens indre kant, dvs . om graensevaerdien for i overstiges .

EWG:L777UMD13E.96

FF : 7UDA; SETUP : 01; Hoehe : 511 mm; 93 Zeilen; 5434 Zeichen;

Bediener : MARL Pr .: C;

Kunde : 43649 Montan Daenemark 13E

10 . 3 . 89

De Europaeiske Faellesskabers Tidende

9.3.1.2 .

Proevning med kollimator

Om noedvendigt skal den i dette afsnit beskrevne procedure anvendes .

9.3.1.2.1 .

Udstyr

Udstyret bestaar at en kollimator og et teleskop og kan gennemfoeres i henhold til figur 13 . Der kan imidlertid anvendes ethvert andet tilsvarende optisk system .

9.3.1.2.2 .

Fremgangsmaade

Kollimatoren danner uendelig langt borte billedet af et polarkoordinatsystem med et lysende punkt i centrum ( se figur 14 ). I observationsteleskopets braendplan anbringes paa den optiske akse et lille moerkt punkt med en diameter lidt stoerre end det projicerede lysende punkts diameter, hvorved det lysende punkt skjules .

Saafremt et proeveemne med et sekundaerbillede anbringes mellem teleskopet og kollimatoren, er et andet lysende punkt med mindre intensitet synligt paa en vis afstand i centrum af polarkoordinatsystemet . Sekundaerbilledadskillelsen kan siges at vaere repraesenteret af afstanden mellem de to lysende punkter, der observeres ved hjaelp af observationsteleskopet ( se figur 14 ). ( Afstanden mellem det sorte punkt og det lysende punkt i centrum af polarkoordinatsystemet repraesenterer den optiske afboejning ).

9.3.1.2.3 .

Resultaternes udtryk

Undersoeg foerst sikkerhedsruden ved hjaelp af en enkel metode med henblik paa at bestemme det omraade, der giver det betydeligste sekundaerbillede . Undersoeg derefter dette omraade ved hjaelp af teleskopet under den passende indfaldsvinkel . Maal derefter den maksimale sekundaerbilledadskillelse .

9.3.1.3 .

Observationsretningen i horisontalplanet skal holdes tilnaermelsesvis vinkelret paa forrudens spor i dette plan .

9.3.2 .

Maalingerne foretages efter kategorierne af traktorer i zonerne som defineret i punkt 9 .2.2 ovenfor .

9.3.2.1 .

Traktortype

Proevningen skal gentages, saafremt forruden skal monteres paa en traktortype, hvis synsfelt fortil er forskelligt fra synsfeltet paa den traktortype, for hvilken forruden allerede er typegodkendt .

9.3.3 .

Vanskelighedsindeks for de sekundaere kendetegn

9.3.3.1 .

Materialets art

Spejlglas Floatglas Vinduesglas

Spejlglas

Floatglas

Vinduesglas

1

1

2

9.3.3.2 .

Andre sekundaere kendetegn

De oevrige sekundaere kendetegn tages ikke i betragtning .

9 .3.4 .

Antal proeveemner

Der afproeves fire proeveemner .

9.3 .5 .

Fortolkning af resultaterne

En type forrude anses for tilfredsstillende med hensyn til adskillelsen af sekundaerbilledet, saafremt adskillelsen af primaer - og sekundaerbillederne i de fire proeveemner ikke overstiger en maksimal vaerdi paa 15 bueminutter .

9.3.5.1 .

Der foretages ingen maaling i en 100 mm bred yderzone .

9.3.5.2 .

I forbindelse med todelte forruder foretages der ingen maaling i en stribe paa 35 mm fra den kant af ruden, der kan stoede op til adskillelsesstolpen .

9.4 .

Identifikation af farverne

Saafremt en forrude er tonet i de zoner, der er defineret i pkt . 9.2.5.2 eller 9.2.5.3, kontrolleres det paa fire forruder, at nedenstaaende farver kan identificeres :

hvid

selektiv gul

roed

groen

blaa

orangegul .

10 .

PROEVNING AF MODSTANDSDYGTIGHEDEN MOD ILD

10.1 .

Formaal og anvendelsesomraade

Denne metode giver mulighed for at bestemme den horisontale forbraendingshastighed for materialer anvendt i traktorers foererhus, efter at de har vaeret udsat for en mindre flamme . Denne metode giver mulighed for at kontrollere materialer og dele i traktorernes indvendige beklaedning enkeltvis eller sammen indtil en tykkelse af 15 mm . Metoden anvendes til at vurdere ensartetheden af partier af produktionen af disse materialer med hensyn til brandegenskaberne . I betragtning

af de mange forskelle mellem reelle situationer i dagligdagen og de praecise afproevningsbetingelser, der er specificeret i denne metode ( anvendelse og orientering indvendigt i traktoren, anvendelsesbetingelser, flammekilde osv .), kan denne ikke anses for at vaere egnet til vurdering af alle brandegenskaberne paa en virkelig traktor .

10.2 .

Definitioner

10.2.1 .

Brandhastighed : kvotient for den braendte afstand, maalt i henhold til denne metode ved den tid, som flammen skal bruge til at gennemloebe denne afstand . Udtrykkes i millimeter pr . minut .

10.2.2 .

Sammensat materiale : materiale bestaaende af flere lag materialer, ens eller forskellige, presset sammen ved cementering, limning, beklaedning, svejsning osv .

Naar samlingen indeholder afbrydelser, ( f.eks . soem, hyppige svejsepunkter, nitning osv .), som giver mulighed for individuelle proeveudtagninger i overensstemmelse med punkt 10 .5, anses materialerne ikke for sammensatte .

10.2.3 .

Udsat flade : den flade, som vender mod foerehuset, naar materialet er monteret paa traktoren .

10.3 .

Princip

Et proeveemne anbringes horisontalt paa et U-formet stativ og udsaettes for en flamme med ringe energi i 15 s i et forbraendingskammer, idet flammen virker paa proeveemnets frie kant . Proevningen giver mulighed for at bestemme om flammen slukkes og hvornaar eller den tid, som flammen skal bruge for at gennemloebe en maalt afstand .

10.4 .

Udstyr

10.4.1 .

Forbraendingskammer ( figur 15 ) helst af rustfrit staal, med de i figur 16 anfoerte dimensioner .

Forsiden paa dette kammer har en ikke-brandbar observationsrude, som kan daekke hele forsiden og som kan fungere som indgangsluge .

Kammerets underside er gennemhullet af ventilationshuller og oversiden har en udluftningsspraekke hele vejen rundt .

Kammeret hviler paa fire foedder, der er 10 mm hoeje . Paa en af siderne kan kammeret have en aabning til indfoering af den udstyrede proeveholder; paa den anden side foeres gasslangen ind gennem en aabning . Det smeltede materiale opsamles i en skaal ( se figur 17 ) anbragt paa kammerets bund mellem ventilationshullerne uden at tildaekke disse .

10 . 3 . 89

De Europaeiske Faellesskabers Tidende

10.4.2 .

Proevebeholder bestaaende af to U-formede metalplader eller rammer af korrosionsbestandigt materiale . Dimensionerne er anfoert i figur 18 .

Den nederste plade har tapper og den oeverste plade tilsvarende udboringer, saaledes at proeveemnet kan fastgoeres sikkert .

Tapperne tjener ligeledes som maalepunkter for begyndelsen og afslutningen af brandafstanden .

Et stativ, bestaaende af varmebestandige traade med en diameter paa 0,25 mm udspaendt paa tvaers af proeveholderens nederste plade med mellemrum paa 25 mm (se figur 19 ), skal forefindes .

Proeveemnets nederste del skal befinde sig i en afstand af 178 mm over bundpladen . Afstanden mellem proeveholderens kant og kammerets yderste punkt skal vaere 22 mm; afstanden mellem kanterne paa langs af proeveholderen og kammerets sider skal vaere 50 mm ( alle dimensioner maalt indvendigt ) ( se figur 15 og 16 ).

10.4.3 .

Gasbraender . Denne lille flammekilde udgoeres af en bunsenbraender med en indvendig diameter paa 9,5 mm . Denne anbringes i forbraendingskammeret saaledes, at dysens centrum befinder sig 19 mm under midten af underkanten paa proeveemnets aabne side ( se figur 16 ).

10.4.4 .

Proevegas . Den gas, som braenderen modtager, skal have en varmeevne paa omkring 38 MJ/m³ ( f.eks . naturgas ).

10.4.5 .

Metalkam, mindst 110 mm lang og med syv eller otte taender med afrundet spids for hver 25 mm .

10.4.6 .

Kronometer med en noejagtighed paa 0,5 s .

10.4.7 .

Stinkskab . Forbraendingskammeret kan anbringes i et laboratoriestinkskab, forudsat at dette stinkskabs indvendige volumen er mindst 20 gange, men hoejest 110 gange stoerre end forbraendingskammerets volumen, og at ingen af dets dimensioner ( hoejde, bredde eller dybde ) er stoerre end 2,5 gange en af de to andre .

Foer proevningen maales luftens vertikale hastighed i stinkskabet 100 mm foran og bagved det omraade, der er beregnet til forbraendingskammeret . Den skal ligge paa mellem 0,10 og 0,30 m/s, saaledes at det undgaas, at operatoeren eventuelt generes af forbraendingsprodukterne . Det er muligt at anvende et stinkskab med naturlig ventilation med en passende lufthastighed .

10.5 .

Proeveemne

10.5.1 .

Form og dimensioner

Proeveemnets form og dimensioner er givet i figur 20 . Tykkelsen af proeveemnet svarer til tykkelsen af det produkt, der skal afproeves . Den maa imidlertid ikke overstige 13 mm . Saafremt proeveemnet tillader det, skal dets tvaersnit vaere konstant over hele laengden . Saafremt et produkts form og dimensioner ikke tillader udtagning af en proeve af en bestemt dimension, skal foelgende mindstedimensioner overholdes :

a ) for emner med en bredde paa mellem 3 og 60 mm, skal laengden vaere 356 mm . I dette tilfaelde afproeves materialet paa produktets bredde

b ) for emner med en bredde paa mellem 60 og 100 mm skal laengden vaere mindst 138 mm . I dette tilfaelde svarer den mulige forbraendingsafstand til emnets laengde, idet maalingen begynder ved foerste maalepunkt

c ) emner med en bredde paa under 60 mm og en laengde paa under 356 mm samt emner med en bredde paa mellem 60 og 100 mm, men med en laengde paa under 138 mm, samt emner med en bredde paa under 3 mm kan ikke afproeves ifoelge denne metode .

10.5.2 .

Proeveudtagning

Der udtages mindst fem proever i det materiale, der skal afproeves . I materialer med forskellige forbraendingshastigheder ifoelge materialeretningen ( hvilket fastslaas ved indledende forsoeg ) skal de fem proever ( eller flere ) udtages og anbringes i proeveapparatet, saaledes at det bliver muligt at maale den hoejeste forbraendingshastighed . Naar materialet leveres afskaaret i bestemte bredder, skal der afskaeres en laengde paa mindst 500 mm paa hele bredden . Proeverne skal udtages paa emnet i en afstand af mindst 100 mm fra materialets kant og med lige store mellemrum .

Proeverne skal udtages paa samme maade paa de faerdige produkter, saafremt produktets form tillader det . Saafremt produktets tykkelse overstiger 13 mm, skal den reduceres til 13 mm ved en mekanisk metode paa den modsatte side af den, der vender ind mod foererhuset .

De sammensatte materialer ( se pkt . 10.2.2 ) skal afproeves som et ensartet stykke .

I tilfaelde af flere lag af forskellige materialer, der ikke anses for sammensatte, skal ethvert lag i en dybde af 13 mm fra den overflade, der vender mod foererkabinen, afproeves saerskilt .

EWG:L777UMD13G.96

FF : 7UDA; SETUP : 01; Hoehe : 761 mm; 58 Zeilen; 4324 Zeichen;

Bediener : HELM Pr .: C;

Kunde : L777umd13G

10 . 3 . 89

De Europaeiske Faellesskabers Tidende

10.5.3 .

Konditionering

Proeverne skal opbevares i mindst 24 timer og hoejst syv dage ved en temperatur paa 23 ± 2° C med en relativ fugtighed paa 50 ± 5 % og blive under disse betingelser indtil proevningen .

10.6 .

Fremgangsmaade

10.6.1 .

Anbring proeverne med lodden eller polstret overflade paa en plan flade og red dem to gange mod luven med kammen ( pkt . 10.4.5 ).

10.6.2 .

Anbring proeven i proeveholderen ( pkt . 10.4.2 ) saaledes at den side, der vender nedad, drejes i retning af flammen .

10.6.3 .

Gasflammen indstilles til en hoejde af 30 mm ved hjaelp af det maerke, der er anfoert paa kammeret, idet braenderens luftindtag er lukket . Flammen skal have braendt mindst et minut med henblik paa stabilisering, inden proevningerne indledes .

10.6.4 .

Proeveholderen skubbes ind i forbraendingskammeret, saaledes at proevens ende udsaettes for flammen, og 15 sekunder senere afbrydes gastilfoerslen .

10.6.5 .

Maalingen af forbraendingstiden starter i det oejeblik, hvor flammens forreste del passerer det foerste maalepunkt . Observer flammens udbredelse paa den side, der braender hurtigst ( over - eller underside).

10.6.6 .

Maalingen af forbraendingstiden afsluttes, naar flammen naar det sidste maalepunkt, eller naar flammen slukkes, foer den naar dette punkt . Saafremt flammen ikke naar det sidste maalepunkt, maales den braendte afstand indtil det punkt, hvor flammen slukkes . Den braendte afstand er den oploeste del af proeveemnet, oedelagt paa overfladen eller indvendigt af forbraendingen .

10.6 .7 .

Saafremt proeveemnet ikke antaendes, eller saafremt det ikke fortsaetter med at braende efter at braenderen er slukket, eller saafremt flammen endog slukkes, inden den har naaet det foerste maalepunkt, saaledes at det ikke er muligt at maale en forbraendingsperiode, anfoeres det i proeverapporten, at forbraendingshastigheden er 0 mm/minut .

10.6.8 .

Under en serie proevninger eller ved gentagne proevninger skal man sikre sig, at forbraendingskammeret og proeveholderen hat en maksimal temperatur paa 30° C, inden proevningen indledes .

10.7 .

Beregninger

Forbraendingshastigheden, B, i mm pr . minut er givet ved formlen :

B =

s

t

× 60

hvor

s

er laengden, i mm, af den braendte afstand,

t

er forbraendingsperioden, i sek ., for afstanden s .

10.8 .

Vanskelighedsindeks for de sekundaere kendetegn

Ingen sekundaere kendetegn tages i betragtning .

10.9 .

Fortolkning af resultaterne

Sikkerhedsruden beklaedt med plastmateriale ( pkt . 2.3 ) og sikkerhedsruden af plexiglas ( pkt . 2.4 ) anses for tilfredsstillende med hensyn til modstandsdygtigheden mod ild, saafremt forbraendingshastigheden ikke overstiger 250 mm/minut .

11 .

PROEVNING AF MODSTANDSDYGTIGHEDEN OVER FOR KEMISKE STOFFER

11.1 .

Kemiske stoffer, der skal anvendes

11.1.1 .

Ikke-abrasiv saebeoploesning : 1 vaegtprocent af kaliumoleat i afioniseret vand;

11.1.2 .

Rensemiddel til ruder : vandoploesning af isopropanol og dipropylenglykolmonomethylaeter, hver i en koncentration paa mellem 5 og 10 vaegtprocent og af ammoniumhydroxid i en koncentration paa mellem 1 og 5 vaegtprocent;

11.1.3 .

Ikke -fortyndet denatureret alkohol : 1 volumendel methylalkohol i 10 volumendele ethylalkohol;

11.1.4 .

Referencebenzin : blanding paa 50 volumenprocent toluen, 30 volumenprocent 2.2.4 trimethypentan, 15 volumenprocent 2.4.4 trimethyl-1-penten og 5 volumenprocent ethylalkohol;

11.1.5 .

Referencekerosen : blanding paa 50 volumenprocent n-oktan og 50 volumenprocent n-dekan .

11.2 .

Proevemetoder

To proeveemner paa 180×25 mm afproeves med hvert af de kemiske stoffer, der er anfoert i pkt . 11.1 ovenfor, idet der anvendes et nye proeveemne til hver proevning og hvert produkt . Efter hver proevning renses proeveemnerne ifoelge fabrikantens instruktioner og konditioneres derefter i 48 timer ved en temperatur paa 23 ± 2° C og en relativ fugtigheds paa 50 % ± 5 %. Disse betingelser bevares under proevningerne .

Proeveemnerne dyppes fuldstaendigt ned i forsoegsvaesken, holdes neddykket i et minut, traekkes op og toerres oejeblikkeligt med en absorberende bomuldsklud ( ren ).

11.3 .

Vanskelighedsindeks for de sekundaere kendetegn

Farveloest Tonet

Farveloest

Tonet

Farvning af mellemlaegget eller plastbeklaedningen

1

2

De oevrige sekundaere kendetegn tages ikke i betragtning .

11.4 .

Fortolkning af resultaterne

11.4.1 .

Proevningen af modstandsdygtigheden over for kemiske stoffer anses for positiv, hvis proeveemnet ikke viser nogen bloedgoering, klaebrighed, overfladekrakeleringer eller tydeligt tab af gennemsigtighed .

11.4.2 .

En serie proeveemner, der er indsendt til typegodkendelse, anses for tilfredsstillende med hensyn til modstandsdygtigheden over for kemiske stoffer, saafremt en af foelgende betingelser er opfyldt :

11.4.2.1 .

Alle proevninger har givet et positivt resultat .

11.4.2.2 .

En proevning har givet et negativt resultat, men en ny raekke proevninger udfoert paa en ny serie proeveemner har givet et positiv resultat .

EWG:L777UMD13H.96

FF : 7UDA; SETUP : 01; Hoehe : 507 mm; 80 Zeilen; 4797 Zeichen;

Bediener : HELM Pr .: C;

Kunde : 43649

( 1 ) Det anbefalede mindste drejningsmoment for M 20 er 30 Nm .

( 2 ) En anordning af denne type fremstilles af Teledyne Taber ( USA).(3 ) Ruller af denne type fremstilles af Teledyne Taber ( USA).(4 ) Disse afproevningsbetingelser udelukker enhver kondensering paa proeveemnerne.(5 ) Den internationale Belysningskommission . BILAG III-D FORRUDER AF HAERDET GLAS 1 .

DEFINITION AF TYPEN

Forruder af haerdet glas anses for at tilhoere forskellige typer, saafremt de er forskellige med hensyn til mindst ét af foelgende primaere eller sekundaere kendetegn .

1.1 .

De primaere kendetegn er :

1.1.1 .

fabriks - eller varemaerke

1.1.2 .

form og dimensioner .

Forruder af haerdet glas kan opdeles i to grupper for saa vidt angaar proevningerne vedroerende brud og mekaniske egenskaber:

1.1.2.1 .

plane forruder

1.1.2.2 .

buede forruder

1.1.3.

den tykkelseskategori, der er fastlagt paa grundlag af den nominelle tykkelse »e«, idet der tillades en fabrikationstolerance paa p 2 mm :

Kategori III

e § 4,5 mm

Kategori III

4,5 mm <

e § 5,5 mm

Kategori III

5,5 mm <

e § 6,5 mm

Kategori IV

6,5 mm <

e

1.2 .

De sekundaere kendetegn er :

1 .2.1 .

materialets art ( spejlglas, floatglas, vinduesglas )

1.2.2 .

glassets farvning ( farveloest eller tonet )

1.2.3 .

tilstedevaerelse af varmelegeme eller ikke

1.2.4 .

tilstedevaerelse af solfilterfilm eller ikke

2 .

BRUDPROEVNING

2.1 .

Vanskelighedsindeks for de sekundaere kendetegn

2.1.1 .

Kun materialets art tages i betragtning .

2.1.2 .

Floatglas og vinduesglas anses for at have samme vanskelighedsindeks .

2.1.3 .

Brudproevningen skal gentages ved skift fra spejlglas til floatglas eller vinduesglas og omvendt .

2.1.4 .

Proevningerne skal gentages, saafremt der anvendes andre solfilterfilm end paamalede striber .

2.2 .

Andre proeveemner

Seks proeveemner af den serie forruder, der har den mindste udfoldede flade, og seks proeveemner af den serie forruder, der har den stoerste udfoldede flade, valgt i henhold til bestemmelserne i bilag III-M, skal underkastes proevninger .

2.3 .

Forskellige glaszoner

En forrude af haerdet glas skal omfatte to hovedzoner, F I og F II; den kan ligeledes omfatte en mellemzone, F III .

Disse zoner defineres saaledes :

2.3.1 .

Zone F I : mindst 7 cm bred yderzone med fint brud, der foelger hele forrudens kant, og som omfatter en 2 cm bred yderstribe, som ikke tages i betragtning ved vurderingen af proevningsresultaterne .

2.3.2 .

Zone F II : udsynszone med variabelt brud, som altid omfatter en rektangulaer del, der er mindst 20 cm hoej og 50 cm lang .

2.3.2.1 .

Rektanglets centrum befinder sig i en cirkel med en radius paa 10 cm, der er centreret i referencepunktets projektion .

2.3.2.2 .

For traktorer, hvor det ikke er muligt at bestemme referencepunktet, skal udsynszonens position angives i afproevningsrapporten .

2.3.2.3 .

Hoejden af ovennaevnte rektangel kan nedsaettes til 15 cm for forruder med en hoejde paa under 44 cm .

2.3.3 .

Zone F III : mellemzone, hvis bredde ikke kan oversige 5 cm, og som er beliggende mellem zone F I og F II .

2.4 .

Afproevningsmetode

Den anvendte metode er den i afsnit 1 i bilag 3 beskrevne .

2.5 .

Anslagspunkter ( se bilag III-N, figur 2 )

2.5.1 .

Anslagspunkterne vaelges som foelger :

Punkt 1 : i den midterste del af zone F II paa et sted, der er uden for en staerk eller en svag spaending,

Punkt 2 : i zone F III, saa taet som muligt ved zone F II's lodrette symmetriplan,

Punkt 3 og 3m : 3 cm fra kanterne paa en median i proeveemnet; saafremt der er et klippemaerke, skal det ene af brudpunkterne vaere naer ved kanten med klippemaerket og det andet naer den modsatte kant .

Punkt 4 : der, hvor krumningsradius er mindst paa den laengste median,

Punkt 5 : 3 cm fra proeveemnets kant, der hvor omkredsens krumningsradius er mindst, til venstre eller til hoejre .

2.5.2 .

Der foretages en brudproevning i hver af punkterne 1, 2, 3, 3m, 4 og 5 .

2.6 .

Fortolkning af resultaterne

2.6.1 .

En proevning anses for at have givet et tilfredsstillende resultat, hvis bruddet opfylder alle betingelserne i punkt 2.6.1.1, 2.6.1.2 og 2.6.1.3 nedenfor .

2.6.1.1 .

Zone F I

2.6.1.1.1 .

Antallet af brudstykker i et kvadrat paa 5×5 cm er ikke under 40 eller over 350, undtagen, saafremt det samlede antal er under 40, hvis antallet af brudstykker i et kvadrat paa 10×10 cm, som selv omfatter kvadratet paa 5×5 cm, ikke er under 160 .

2.6.1.1.2 .

Til brug for ovenstaaende beregning taelles brudstykker, der ligger paa en af kvadratets sider, som halve .

2.6.1.1.3 .

Bruddet kontrolleres ikke i en 2 cm bred stribe i proeveemnernes kanter, idet denne stribe repraesenterer rudens indfatning, og heller ikke i en radius paa 7,5 cm omkring anslagspunktet .

2.6.1.1.4 .

Hoejst tre brudstykker med en overflade paa over 3 cm$ tillades, men der maa ikke vaere mere end et i den samme cirkel med en diameter paa 10 cm .

2 .6.1.1.5 .

Brudstykker af aflang form tillades paa betingelse af, at deres kanter ikke er knivskarpe og deres laengde, med forbehold af bestemmelserne i punkt 2.6.2.2 nedenfor ikke overstiger 7,5 cm . Saafremt disse brudstykker naar helt frem til glassets kant, maa de ikke danne en vinkel med dette paa over 45g .

2.6.1.2 .

Zone F II

2.6.1.2.1 .

Udsynet efter glassets splintren kontrolleres i den rektangulaere zone, der er defineret i punkt 2.3.2 . I dette rektangel skal den samlede overflade af brudstykker paa 2 cm$ udgoere mindst 15 % af rektanglets areal . Imidlertid skal det procentvise udsyn for forruder med en hoejde paa under 44 cm eller hvis opsaetningsvinkel er mindst 15g i forhold til den lodrette linje vaere mindst 10 % af overfladen af det tilsvarende rektangel .

2.6.1.2.2 .

Intet brudstykke maa have en overflade paa over 16 cm$, jf . dog bestemmelserne i punkt 2.6.2.2 nedenfor .

2.6.1.2.3 .

Inden for en radius paa 10 cm omkring anslagspunktet, men kun i den del af cirklen, der ligger i zone F II, er tre brudstykker med en overflade paa mere end 16 cm$, men ikke over 25 cm$ tilladt .

2.6.1.2.4 .

Brudstykkerne skal vaere regelmaessige i form og uden spidser, som beskrevet i punkt 2.6.1.2.4.1 nedenfor . Imidlertid tillades indtil ti uregelmaessige brudstykker i et hvilket som helst rektangel paa 50×20 cm og indtil 25 paa forrudens samlede overflade .

Der maa ikke paa nogle af disse brudstykker vaere en spids, der er mere end 35 mm lang, maalt i overensstemmelse med punkt 2.6.1.2.4.1 nedenfor .

2.6.1.2.4.1 .

Et brudstykke anses for uregelmaessigt, hvis det ikke kan indskrives i en cirkel med en diameter paa 40 mm, hvis det har mindst en spids, der er laengere end 15 mm, maalt mellem yderpunktet og snittet, hvis bredde er lig med rudens tykkelse, og hvis det har en eller flere spidser med en topvinkel paa under 40g .

2.6.1.2.5 .

Brudstykker af aflang form tillades i zone F II, paa betingelse af at deres laengde ikke overstiger 10 cm, jf . dog bestemmelserne i punkt 2.6.2.2 nedenfor .

2.6.1.3 .

Zone F III

Kendetegnene for brud i denne zone skal ligge mellem kendetegnene for brud, der er tilladt i de to tilstoedende zoner ( F I og F II ).

2.6.2 .

En forrude, der er indsendt til typegodkendelse, anses for tilfredsstillende med hensyn til brudproevningen, saafremt mindst en af foelgende betingelser er opfyldt :

2.6.2.1 .

Alle proevninger udfoert med de anslagspunkter, der er defineret i punkt 2.5.1, har givet positive resultater .

2.6.2.2 .

En proevning blandt alle dem, der er foretaget med de i pkt . 2.5.1 definerede anslagspunkter, har givet et negativt resultat for saa vidt angaar afvigelser, som ikke overstiger nedenstaaende graenser :

Zone F I : hoejst fem brudstykker, der er mellem 7,5 og 15 cm lange .

Zone F II : hoejst tre brudstykker med en overflade paa mellem 16 og 20 cm$ uden for en cirkel med en radius paa 10 cm, med centrum i anslagspunktet .

Zone F III : hoejst fire brudstykker, der er mellem 10 og 17,5 cm lange

og gentages paa et nyt proeveemne, som er i overensstemmelse med forskrifterne i pkt . 2.6.1, eller hvis afvigelser ligger inden for ovennaevnte graenser .

2.6.2.3 .

To proevninger blandt dem, der er foretaget med de i pkt . 2.5.1 definerede anslagspunkter, har givet et negativt resultat for saa vidt angaar afvigelser, som ikke overstiger de i pkt . 2.6.2.2 anfoerte graenser, men en ny serie proevninger foretaget paa en ny serie proeveemner er i overensstemmelse med forskrifterne i pkt . 2.6.1, eller ogsaa er der ikke mere end 2 proeveemner i den nye serie, hvis afvigelser ligger inden for de i pkt . 2.6.2.2 specificerede graenser .

2.6.3 .

Saafremt ovennaevnte afvigelser konstateres, skal de anfoeres i rapporten, og fotografier af de paagaeldende dele af forruden vedlaegges denne .

3 .

PROEVNING MED ATTRAPHOVED

3.1 .

Vanskelighedsindeks for de sekundaere kendetegn

De sekundaere kendetegn tages ikke i betragtning .

3.2 .

Antal proeveemner

3.2.1 .

For hver gruppe forruder af haerdet glas foretages der proevninger med fire proeveemner med tilnaermelsesvis den mindste udfoldede overflade og fire proeveemner med tilnaermelsesvis den stoerste udfoldede overflade, idet de otte proeveemner skal vaere af samme type som dem, der er udvalgt til brudproevningerne ( se punkt 2.2 ).

3.2.2 .

Det laboratorium, som udfoerer proevningerne, kan i stedet, hvis det finder det hensigtsmaessigt, for hver tykkelseskategori foretage proevning med seks proeveemner paa ( 1 100×500 mm )

+ 5/-2 mm .

3.3 .

Afproevningsmetode

3.3.1 .

Den anvendte metode er den i afsnit 3 i bilag III-C beskrevne .

3.3.2 .

Faldhoejden er 1,50 m + 0/-5 mm .

3.4 .

Fortolkning af resultaterne

3.4.1 .

Proevningen anses for at have givet et tilfredsstillende resultat, saafremt forruden eller proeveemnet er sprunget .

3.4.2 .

En serie proeveemner, der er indsendt til typegodkendelse, anses for tilfredsstillende med hensyn til proevningen med attraphoved, saafremt en af foelgende betingelser er opfyldt :

3.4.2.1 .

alle proevningerne har givet et positivt resultat,

3.4.2.2 .

en proevning har givet et negativt resultat, men en ny serie proevninger udfoert paa en ny serie proeveemner har givet positive resultater .

4 .

OPTISKE EGENSKABER

Forskrifterne vedroerende de optiske egenskaber, der er anfoert i afsnit 9 i bilag III-C, gaelder for alle forrudetyper .

EWG:L777UMBD14.97

FF : 7UDA; SETUP : 01; Hoehe : 761 mm; 153 Zeilen; 9525 Zeichen;

Bediener : MARL Pr .: C;

Kunde :

BILAG III-E RUDER AF GLAS MED ENSARTET HAERDNING, BORTSET FRA FORRUDER (¹) 1 .

DEFINITION AF TYPEN

Ruder af glas med ensartet haerdning anses for at tilhoere forskellige typer, saafremt de er forskellige med hensyn til mindst ét af foelgende primaere eller sekundaere kendetegn .

1.1 .

De primaere kendetegn er foelgende :

1.1.1 .

fabriks - eller varemaerke

1.1.2 .

haerdningens art ( termisk eller kemisk )

1.1.3 .

formkategori; der skelnes mellem to kategorier :

1.1.3.1 .

plane ruder

1.1.3.2 .

plane og buede ruder

1.1.4 .

den tykkelseskategori, hvori den nominelle tykkelse »e« ligger, idet der tillades en fabrikationstolerance paa ± 2 mm :

- Kategori III : 3,5 mm < e 9 3,5 mm

- Kategori III : 3,5 mm < e 9 4,5 mm

- Kategori III : 4,5 mm < e 9 6,5 mm

- Kategori IV : 6,5 mm < e .

1.2 .

De sekundaere kendetegn er foelgende :

1.2.1 .

materialets art ( spejlglas, floatglas, vinduesglas )

1.2.2 .

farvning ( farveloest eller tonet )

1.2.3 .

tilstedevaerelse af varmelegeme eller ikke .

2 .

BRUDPROEVNING

2.1 .

Vanskelighedsindeks for de sekundaere kendetegn

Materiale

Vanskelighedsindeks

Spejlglas

2

Floatglas

1

Vinduesglas

1

De oevrige sekundaere kendetegn tages ikke i betragtning .

2.2

Udvaelgelse af proeveemner

2.2.1 .

Proeveemner af hver formkategori og hver tykkelseskategori, som er vanskelige at fremstille, udvaelges til proevningerne efter foelgende kriterier :

2.2.1.1 .

For plane ruder indsendes der to serier proeveemner svarende til :

2.2.1.1.1 .

den stoerste overflade

2.2.1.1.2 .

den mindste vinkel mellem to hosliggende sider .

2.2.1.2 .

For plane og buede ruder indsendes der tre serier proeveemner svarende til :

2.2.1.2.1 .

den stoerste udfoldede flade

2.2.1.2.2 .

den mindste vinkel mellem to hosliggende sider

2.2.1.2.3 .

den stoerste segmenthoejde .

2.2.2 .

De proevninger, der foretages paa proeveemner svarende til den stoerste overflade »S«, anses for gaeldende for alle andre overflader paa under S + 5 %.

2.2.3 .

Saafremt de indsendte proeveemner har en vinkel g paa under 30°, anses proevningerne for at gaelde for alle ruder, der er fremstillet med en vinkel paa over g -5 °.

Saafremt de indsendte proeveemner har en vinkel paa 30° eller derover, anses proevningerne for at gaelde for alle ruder, der er fremstillet med en vinkel stoerre end eller lig med 30 °.

2.2.4 .

Saafremt segmenthoejden h for de indsendte proeveemner er stoerre end 100 mm, anses proevningerne for at gaelde for alle ruder, der er fremstillet med en segmenthoejde paa under h + 30 mm .

Saafremt segmenthoejden for de indsendte proeveemner er mindre end eller lig med 100 mm, anses proevningerne for at gaelde for alle ruder, der er fremstillet med en segmenthoejde paa mindre end eller lig med 100 mm .

2.3 .

Antal proeveemner pr . serie

Antallet af proeveemner i hver gruppe er foelgende i forhold til den i pkt . 1.1.3 ovenfor definerede formkategori :

Art og rude

Antal proeveemner

Plan ( to serier )

4

Plan og buet ( tre serier )

5

2.4 .

Afproevningsmetode

2.4.1 .

Den anvendte metode er den i afsnit 1 i bilag III-C beskrevne .

2.5 .

Anslagspunkter ( se bilag III-N, figur 3 )

2.5.1 .

For plane ruder og buede ruder er de anslagspunkter, der er repraesenteret i henholdsvis figur 3a ), 3b ) i bilag III-N og figur 3c ) i bilag III-N, foelgende:

Punkt 1 : 3 cm fra rudens kanter i den del, hvor omkredsens krumningsradius er mindst

Punkt 2 : 3 cm fra kanten paa en af medianerne, idet den side af ruden, der eventuelt har klippemaerker, skal vaelges

Punkt 3 : rudens geometriske centrum

Punkt 4 : udelukkende for buede ruders vedkommende : dette punkt vaelges paa den laengste median i den del af ruden, hvor krumningsradius er mindst .

2.5.2 .

Der foretages en enkelt proevning pr . foreskrevet anslagspunkt .

2.6 .

Fortolkning af resultaterne

2.6.1 .

En proevning anses for at have givet et tilfredsstillende resultat, hvis bruddet opfylder foelgende betingelser :

2 .6.1.1 .

antallet af brudstykker i et kvadrat paa 5×5 cm er ikke under 40 og ikke over 400, eller 450 i tilfaelde af ruder, hvis tykkelse ikke overstiger 3,5 mm

2.6.1.2 .

til brug for ovenstaaende beregning taelles brudstykker, der ligger paa en af kvadratets sider, som halve

2.6.1.3 .

bruddet kontrolleres ikke i en stribe paa 2 cm bredde i hele proeveemnernes omkreds, som repraesenterer rudens indfatning, og heller ikke i en radius paa 7,5 cm omkring anslagspunktet

2.6.1.4 .

brudstykker med en overflade paa over 3 cm² tillades ikke, undtagen i de dele, der er defineret i punkt 2.6.1.3

2.6.1.5 .

nogle faa brudstykker af aflang form tillades paa betingelse af :

- at deres kanter ikke er knivskarpe,

- at de, saafremt de naar en af rudens kanter, ikke danner en vinkel paa over 45°,

og saafremt deres laengde ikke overstiger 7,5 cm,

jf . dog bestemmelserne i punkt 2.6.2.2 nedenfor .

2.6.2 .

En serie proeveemner, der er indsendt til typegodkendelse, anses for tilfredsstillende med hensyn til brudproevningen, saafremt mindst en af foelgende betingelser er opfyldt :

2.6.2.1 .

alle proevninger udfoert med anvendelse af de i pkt . 2.5.1 foreskrevne anslagspunkter har givet et positivt resultat

2.6.2.2 .

en proevning blandt alle dem, der er foretaget med de i pkt . 2.5.1 definerede anslagspunkter, har givet et negativt resultat for saa vidt angaar afvigelser, som ikke overstiger nedenstaaende graenser :

- hoejst fem brudstykker med en laengde paa mellem 6 og 7,5 cm

- hoejst fire brudstykker med en laengde paa mellem 7,5 og 10 cm

og gentages paa et nyt proeveemne, som er i overensstemmelse med forskrifterne i pkt . 2.6.1, eller hvis afvigelser ligger inden for ovennaevnte graenser .

2.6 .2.3 .

To proevninger blandt dem, der er foretaget med de i pkt . 2.5.1 definerede anslagspunkter, har givet et negativt resultat for saa vidt angaar afvigelser, som ikke overstiger de i pkt . 2.6.2.2 anfoerte graenser, men en ny serie proevninger foretaget paa en ny serie proeveemner er i overensstemmelse med forskrifterne i pkt . 2.6.1, eller ogsaa er der ikke mere end 2 proeveemner i den nye serie, hvis afvigelser ligger inden for de i pkt . 2.6.2.2 specificerede graenser .

2.6.3 .

Saafremt ovennaevnte afvigelser konstateres, skal de anfoeres i rapporten, og fotografier af de paagaeldende dele af ruden vedlaegges denne .

3 .

MEKANISK MODSTANDSDYGTIGHED

3.1 .

Slagproeve med en kugle paa 227 g

3.1 .1 .

Vanskelighedsindeks for de sekundaere kendetegn

Materiale

Vanskeligheds -

indeks

Farvning

Vanskeligheds -

indeks

Spejlglas

2

Farveloest

1

Floatglas

1

Tonet

2

Vinduesglas

1

Det andet sekundaere kendetegn ( tilstedevaerelse af varmelegeme eller ikke ) tages ikke i betragtning .

3.1.2 .

Antal proeveemner

Seks proeveemner underkastes forsoeg for hver tykkelseskategori defineret i pkt . 1.1.4 ovenfor .

3.1.3 .

Afproevningsmetode

3.1.3.1 .

Den anvendte afproevningsmetode er den i pkt . 2.1 i bilag III-C beskrevne .

3.1.3.2 .

Faldhoejden ( fra kuglens nederste del til proeveemnets overflade ) er den i foelgende tabel angivne hoejde i forhold til rudens tykkelse :

Rudens nominelle tykkelse ( e )

Faldhoejde

3,5 mm < e 9 3,5 mm

2,0 m + 5 /-0 mm

3,5 mm < e

2,5 m + 5/-0 mm

3.1.4 .

Fortolkning af resultaterne

3.1.4.1 .

Slagproeven med en kugle anses for at have givet et tilfredsstillende resultat, saafremt proeveemnet ikke springer .

3.1.4.2 .

En serie proeveemner, der er indsendt til typegodkendelse, anses for tilfredsstillende med hensyn til den mekaniske modstandsdygtighed, saafremt mindst en af foelgende betingelser er opfyldt :

3.1.4.2.1 .

hoejst ét forsoeg har givet et negativt resultat

3.1.4.2.2 .

to proevninger har givet negative resultater, men en ny serie proevninger udfoert paa en ny serie paa seks proeveemner giver positive resultater .

4 .

OPTISKE EGENSKABER

4.1 .

Lysgennemgang

De i punkt 9.1 i bilag III-C anfoerte forskrifter vedroerende den regelmaessige transmissionskoefficient for lyset gaelder for ruder eller dele af ruder med ensartet haerdning, der findes paa steder, der spiller en vaesentlig rolle for foererens udsyn .

EWG:L777UMBD15.96

FF : 7UDA; SETUP : 01; Hoehe : 760 mm; 162 Zeilen; 7765 Zeichen;

Bediener : MARL Pr .: C;

Kunde : 43649 l777umbd15

( 1 ) Denne type ruder af glas med ensartet haerdning kan ligeledes anvendes som forruder i traktorer . BILAG III-F FORRUDER AF ALMINDELIGT LAMINERET GLAS 1 .

DEFINITION AF TYPEN

Forruder af almindeligt lamineret glas anses for at tilhoere forskellige typer, saafremt de er forskellige med hensyn til mindst ét af foelgende primaere eller sekundaere kendetegn .

1.1 .

De primaere kendetegn er :

1.1.1 .

Vare - eller fabriksmaerket

1.1.2 .

Form og dimensioner .

Forruder af almindeligt lamineret glas anses for at udgoere en integrerende del af en gruppe med hensyn til proevningerne af mekaniske egenskaber og af modstandsdygtigheden over for paavirkninger fra omgivelserne .

1.1 .3 .

Antallet af glaslag .

1.1.4 .

»e« er forrudens nominelle tykkelse, idet der tillades en fabrikationstolerance paa ± 0,2 n mm af den nominelle vaerdi, hvor n er antallet af forrudens glaslag .

1.1.5 .

Den nominelle tykkelse af mellemlaegget eller mellemlaeggene .

1.1.6 .

Arten og typen af mellemlaegget eller mellemlaeggene ( f.eks . PVB eller andet mellemlaeg af plastmateriale ).

1.2

De sekundaere kendetegn er :

1.2.1 .

Materialets art ( spejlglas, floatglas, vinduesglas ).

1.2.2 .

Hel eller delvis farvning af mellemlaegget eller mellemlaeggene ( farveloest eller tonet ).

1.2.3 .

Glassets farvning ( farveloest eller tonet).

1.2.4 .

Tilstedevaerelse af varmelegeme eller ikke .

1.2 .5 .

Tilstedevaerelse af solfilterfilm eller ikke .

2 .

GENERELT

2.1 .

For forruder af almindeligt lamineret glas udfoeres proevningerne med undtagelse af dem, der vedroerer attraphoved ( punkt 3.2 ) og de optiske egenskaber, paa plane proeveemner, som er proeveudtaget af allerede eksisterende forruder, eller som er fremstillet specielt . I begge tilfaelde skal proeveemnerne i enhver henseende vaere absolut repraesentative for de seriefremstillede forruder, for hvilke der ansoeges om typegodkendelse .

2.2 .

Foer hver proevning opbevares proeveemnerne mindst 4 timer ved en temperatur paa 23 ± 2° C . Proevningerne finder sted saa hurtigt som muligt, efter at emnerne er taget ud af det rum, hvor de har vaeret opbevaret .

3 .

PROEVNING MED ATTRAPHOVED

3.1 .

Vanskelighedsindeks for de sekundaere kendetegn

De sekundaere kendetegn tages ikke i betragtning .

3.2 .

Proevning med attraphoved paa hel forrude

3.2.1 .

Antal proeveemner

Fire proeveemner af den serie ruder, som har den mindste udfoldede overflade, og fire proeveemner af den serie, som har den stoerste udfoldede overflade, valgt i henhold til bestemmelserne i bilag III-M, underkastes proevninger .

3.2.2 .

Afproevningsmetode

3.2.2.1 .

Den anvendte metode er den i punkt 3.3.2 i bilag III-C beskrevne .

3.2.2.2 .

Faldhoejden skal vaere 1,50 m + 0/-5 mm .

3.2.3 .

Fortolkning af resultaterne

3.2.3.1 .

Denne proevning anses for at have givet et positivt resultat, saafremt foelgende betingelser er opfyldt :

3.2.3.1.1 .

Proeveemnet knuses, samtidig med at der opstaar adskillige cirkelformede revner centreret omtrentligt om anslagspunktet, idet de naermeste revner skal ligge hoejst 80 mm fra anslagspunktet .

3.2.3.1.2 .

Glaslagene skal fortsat haenge fast ved plastmellemlaegget . Der tillades en eller flere loesninger af en bredde paa 4 mm paa hver side af revnen uden for en cirkel med en diameter paa 60 mm med centrum i anslagspunktet .

3.2.3.1.3 .

Paa anslagssiden :

3.2.3.1.3.1 .

maa mellemlaegget ikke blotlaegges paa en overflade paa over 20 cm²

3.2.3.1.3.2 .

tillades der en beskadigelse af mellemlaegget over en laengde paa 35 mm .

3.2.3.2 .

En serie proeveemner, der er indsendt til typegodkendelse, anses for tilfredsstillende med hensyn til proevning med attraphoved, saafremt en af foelgende to betingelser er opfyldt :

3.2.3.2.1 .

Samtlige proevninger har givet et positivt resultat,

3.2.3.2.2 .

En proevning har givet et negativt resultat, men en ny serie proevninger udfoert paa en ny serie proeveemner giver positive resultater .

3.3 .

Proevning med attraphoved paa flade proeveemner

3.3.1 .

Antal proeveemner

Seks flade proeveemner, der maaler 1 100 mm×500 mm + 5/-2 mm, afproeves .

3.3.2 .

Afproevningsmetode

3.3.2.1 .

Den anvendte metode er den i punkt 3.3.1 i bilag III-C beskrevne .

3.3.2.2 .

Faldhoejden er 4 m + 25/-0 mm .

3.3.3 .

Fortolkning af resultaterne

3.3.3.1 .

Denne proevning anses for at have givet et positivt resultat, saafremt foelgende betingelser er opfyldt :

3.3.3.1.1 .

Proeveemnet giver efter og knuses, samtidig med at der opstaar adskillige cirkelformede revner, centreret omtrentlig om anslagspunktet;

3.3.3.1.2 .

Beskadigelser i mellemlaegget tillades, paa betingelse af at dukkens hoved ikke gaar igennem proeveemnet;

3.3.3.1.3 .

Ingen stoerre glassplinter maa frigoeres fra mellemlaegget .

3.3.3.2 .

En serie proeveemner, der er indsendt til typegodkendelse, anses for tilfredsstillende med hensyn til proevning med attraphoved, saafremt en af foelgende to betingelser er opfyldt :

3.3.3.2.1 .

Samtlige proevninger har givet positive resultater,

3.3.3.2.2 .

En proevning har givet et negativt resultat, men en ny serie proevninger udfoert paa en ny serie proeveemner giver positive resultater .

4 .

PROEVNING AF MEKANISK MODSTANDSDYGTIGHED

4.1 .

Vanskelighedsindeks for de sekundaere kendetegn

De sekundaere kendetegn tages ikke i betragtning .

4.2 .

Proeve med kugle paa 2 260 g

4.2.1 .

Antal proeveemner

Der afproeves seks kvadratiske proeveemner med en kant paa 300 mm + 10/-0 mm .

4.2.2 .

Afproevningsmetode

4.2.2.1 .

Den anvendte metode er den i punkt 2.2 i bilag III-C beskrevne .

4.2.2.2 .

Faldhoejden ( fra kuglens nederste del til proeveemnets overflade ) er 4 m + 25/-0 mm .

EWG:L777UMBD16.96

FF : 7UDA; SETUP : 01; Hoehe : 511 mm; 91 Zeilen; 5262 Zeichen;

Bediener : MARL Pr .: C;

Kunde : 43649 Montan Daenemark 16

10 . 3 . 89

De Europaeiske Faellesskabers Tidende

4.2.3 .

Fortolkning af resultaterne

4.2.3.1 .

Proevningen anses for at have givet et positivt resultat, saafremt kuglen ikke gaar igennem ruden i loebet af fem sekunder fra anslagstidspunktet .

4.2.3.2 .

En serie proeveemner, der er indsendt til typegodkendelse, betragtes som tilfredsstillende med hensyn til proeven med en kugle paa 2 260 g, saafremt en af foelgende to betingelser er opfyldt :

4.2.3.2.1 .

Samtlige proevninger har givet et positivt resultat,

4.2.3.2.2 .

En proevning har givet et negativt resultat, men en ny serie proevninger udfoert paa en ny serie proeveemner giver positive resultater .

4.3 .

Proeve med kugle paa 227 g

4.3.1 .

Vanskelighedsindeks for de sekundaere kendetegn

De sekundaere kendetegn tages ikke i betragtning .

4.3.2 .

Antal proeveemner

Der afproeves tyve kvadratiske proeveemner med en kant paa 300 mm + 10/-0 mm .

4.3.3 .

Afproevningsmetode

4.3.3 .1 .

Den anvendte metode er den i punkt 2.1 i bilag III-C beskrevne . Ti proeveemner afproeves ved en temperatur paa + 40 ± 2° C og ti ved en temperatur paa -20 ± 2° C .

4.3.3.2 .

Faldhoejden for de forskellige tykkelseskategorier og massen af de loesrevne brudstykker er anfoert i tabellen nedenfor :

+ 40° C

-20° C

Proeveemnets

tykkelse

Faldhoejde

Stoerste

tilladte

masse for

brudstykker

Faldhoejde

Stoerste

tilladte

masse for

brudstykker

mm

m (*)

g

m (*)

g

4,5 < e 9 4,5

4,5 < e 9 5,5

5,5 < e 9 6,5

4,5 < e > 6,5

9

10

11

12

12

15

20

25

8,5

9

9,5

10

12

15

20

25

(*) Der tillades en tolerance paa + 25/-0 mm for faldhoejden .

4.3.4 .

Fortolkning af resultaterne

4.3.4.1 .

Proevningen anses for at have givet et positivt resultat, saafremt foelgende betingelser er opfyldt :

- kuglen gaar ikke igennem proeveemnet,

- proeveemnet knuses ikke i flere stykker,

- er mellemlaegget ikke revnet, maa vaegten af de brudstykker, som har revet sig loes paa den side af glasset, der er modsat anslagspunktet, ikke overstige de relevante vaerdier, der er specificeret i punkt 4.3.3.2 .

4.3.4.2 .

En serie proeveemner, der er indsendt til typegodkendelse, anses for tilfredsstillende med hensyn til proeven med en kugle paa 227 g, saafremt den ene af foelgende to betingelser er opfyldt :

4.3.4 .2.1 .

mindst otte proevninger, der er udfoert ved hver af proevningstemperaturerne, giver et positivt resultat,

4.3.4.2.2 .

mere end to proevninger ved hver af proevningstemperaturerne har givet et negativt resultat, men en ny serie proevninger, udfoert paa en ny serie proeveemner, giver positive resultater .

5 .

PROEVNING AF MODSTANDSDYGTIGHED OVER FOR PAAVIRKNINGER FRA OMGIVELSERNE

5.1 .

Slidproeve

5.1.1 .

Vanskelighedsindeks og afproevningsmetode

Forskrifterne i afsnit 4 i bilag III-C anvendes, idet proevningen foregaar i loebet af 1 000 kredsloeb .

5.1.2 .

Fortolkning af resultaterne

Sikkerhedsruden anses for tilfredsstillende med hensyn til modstandsdygtigheden mod slid, saafremt lysspredningen som foelge af slid af proeveemnet ikke overstiger 2 %.

5.2 .

Proevning af modstandsdygtighed ved hoej temperatur

Forskrifterne i afsnit 5 i bilag III-C anvendes .

5.3 .

Proevning af modstandsdygtigheden over for lyspaavirkninger

5 .3.1 .

Generel forskrift

Denne proevning udfoeres kun, saafremt laboratoriet finder det noedvendigt i betragtning af de foreliggende oplysninger vedroerende mellemlaegget .

5.3.2 .

Forskrifterne i afsnit 6 i bilag III-C anvendes .

5.4 .

Proevning af modstandsdygtigheden mod fugt

5.4.1 .

Forskrifterne i afsnit 7 i bilag III-C anvendes .

6 .

OPTISKE EGENSKABER

De i afsnit 9 i bilag III-C anfoerte forskrifter vedroerende de optiske egenskaber gaelder for alle typer forruder .

EWG:L777UMD16A.95

FF: 7UDA; SETUP : 01; Hoehe : 511 mm; 96 Zeilen; 3499 Zeichen;

Bediener : HELM Pr .: C;

Kunde : L777UMD16A

BILAG III-G RUDER AF LAMINERET GLAS, BORTSET FRA FORRUDER (¹) 1 .

DEFINITION AF TYPEN

Ruder af lamineret glas bortset fra forruder anses for at tilhoere flere typer, saafremt de er forskellige med hensyn til mindst ét af foelgende primaere eller sekundaere kendetegn .

1.1 .

De primaere kendetegn er foelgende :

1.1.1 .

vare - eller fabriksmaerket

1.1.2 .

den tykkelseskategori for ruden, hvori den nominelle tykkelse »e« ligger, idet der tillades en fabrikationstolerance paa ± 0,2 n mm, hvor »n« er antallet af glaslag :

- Kategori III : 5,5 mm < e 9 5,5 mm

- Kategori III : 5,5 mm < e 9 6,5 mm

- Kategori III : 6,5 mm < e .

1.1.3 .

den nominelle tykkelse af mellemlaegget eller mellemlaeggene

1.1.4 .

arten og typen af mellemlaegget eller mellemlaeggene, f.eks . PVB eller andet mellemlaeg af plastmateriale

1.1.5 .

enhver saerlig behandling, som et af glaslagene kan have vaeret underkastet .

1.2 .

De sekundaere kendetegn er foelgende :

1.2.1 .

materialets art ( spejlglas, floatglas, vinduesglas )

1.2.2 .

farvningen af mellemlaegget ( farveloest eller tonet, helt eller delvis )

1.2.3 .

glassets farvning ( farveloest eller tonet ).

2 .

GENERELT

2.1 .

For saa vidt angaar ruder af almindeligt lamineret glas bortset fra forruder udfoeres proevningerne paa plane proeveemner, som enten er skaaret ud af rigtige ruder eller specielt fremstillet . I begge tilfaelde skal proeveemnerne i enhver henseende vaere absolut repraesentative for den produktion af ruder, for hvilken der ansoeges om typegodkendelse .

2.2 .

Foer hver proevning opbevares proeveemnerne af lamineret glas mindst 4 timer ved en temperatur paa 23 ± 2° C . Proevningerne udfoeres paa proeveemnerne, saa snart disse er taget ud af den beholder, hvori de har vaeret opbevaret .

2.3 .

Den rude, der er indsendt til typegodkendelse, anses for at opfylde bestemmelserne i dette bilag, saafremt den har samme sammensaetning som en forrude, der allerede er typegodkendt i henhold til bestemmelserne i bilag III-F, III-H eller III-I .

3 .

PROEVNING MED ATTRAPHOVED

3.1 .

Vanskelighedsindeks for de sekundaere kendetegn

De sekundaere kendetegn tages ikke i betragtning .

3.2 .

Antal proeveemner

Der afproeves seks flade proeveemner, som maaler 1 100 mm×500 mm (+ 25/-0 mm )

3.3 .

Afproevningsmetode

3.3.1 .

Den anvendte metode er den i punkt 3 i bilag III-C beskrevne .

3.3.2 .

Faldhoejden er 1,50 m + 0/-5 mm ( denne faldhoejde forhoejes til 4 m + 25/-0 mm for ruder, der anvendes som traktorforruder ).

3.4 .

Fortolkning af resultaterne

3 .4.1 .

Denne proevning anses for at have givet tilfredsstillende resultater, saafremt foelgende betingelser er opfyldt :

3.4.1.1.

Proeveemnet giver efter og knuses, idet der opstaar adskillige cirkelformede revner, centreret omtrentligt om anslagspunktet

(¹) Denne type ruder af lamineret glas kan ligeledes anvendes som forruder i traktorer .

3.4.1.2 .

Mellemlaegget kan vaere beskadiget, med dukkens hoved maa ikke gaa igennem

3.4.1.3 .

Ingen stoerre glassplinter maa frigoeres fra mellemlaegget .

3.4.2 .

En serie proeveemner, der afproeves med henblik paa typegodkendelse, anses for tilfredsstillende med hensyn til proevningen med attraphoved, safremt en af foelgende to betingelser er opfyldt :

3.4.2.1 .

Alle proevninger har givet positive resultater;

3 .4.2.2 .

En proevning har givet et negativt resultat, men en ny serie proevninger udfoert paa en ny serie proeveemner giver positive resultater .

4 .

MEKANISK MODSTANDSDYGTIGHED . SLAGPROEVE MED EN KUGLE PAA 227 g

4.1 .

Vanskelighedsindeks for de sekundaere kendetegn

De sekundaere kendetegn tages ikke i betragtning .

4.2 .

Antal proeveemner

Der afproeves fire flade kvadratiske proeveemner paa 300 mm (+ 10/-0 mm ).

4.3 .

Afproevningsmetode

4.3.1 .

Den anvendte metode er den i punkt 2.1 i bilag III-C beskrevne .

4.3.2 .

Faldhoejden ( fra kuglens nederste del til proeveemnets overflade ) er anfoert i foelgende tabel i forhold til den nominelle tykkelse .

Nominel tykkelse

Faldhoejde

5,5 mm 9 e 9 5,5 mm

5,5 mm 9 e 9 6,5 mm

6,5 mm 9 e

5 m

6 m

7 m

aa

A

a

A

s

+ 25 mm/-0 mm

4.4 .

Fortolkning af resultaterne

4.4.1 .

Slagproeven med kuglen anses for at give et tilfredsstillende resultat, saafremt foelgende betingelser er opfyldt :

- kuglen gaar ikke igennem proeveemnet,

- proeveemnet knuses ikke i flere stykker,

- den samlede vaegt af de faa stykker, der kan dannes paa den modsatte side af anslagspunktet, overstiger ikke 15 g .

4.4.2 .

En serie proeveemner, der afproeves, anses for tilfredsstillende med hensyn til den mekaniske modstandsdygtighed, saafremt en af foelgende betingelser er opfyldt:

4.4.2.1 .

Alle proevningerne har givet et positivt resultat

4.4.2.2 .

Hoejst to proevninger har givet et negativt resultat, men en ny serie proevninger udfoert paa en ny serie proeveemner giver positive resultater .

5 .

MODSTANDSDYGTIGHED OVER FOR PAAVIRKNINGER FRA OMGIVELSERNE

5.1 .

Proevning af modstandsdygtighed over for slid

5.1.1 .

Vanskelighedsindeks og afproevningsmetode

Forskrifterne i punkt 4 i bilag III-C anvendes, idet proevningen foregaar i loebet af 1 000 kredsloeb .

5.1.2 .

Fortolkning af resultaterne

Sikkerhedsruden anses for tilfredsstillende med hensyn til modstandsdygtigheden mod slid, saafremt lysspredningen som foelge af slid af proeveemnet ikke overstiger 2 %.

5.2 .

Varmebestandighedsproevning

Forskrifterne i punkt 5 i bilag III-C anvendes .

5.3 .

Proevning af modstandsdygtigheden over for lyspaavirkninger

5.3.1 .

Generel forskrift

Denne proevning udfoeres kun, saafremt laboratoriet finder det noedvendigt i betragtning af de foreliggende oplysninger vedroerende mellemlaegget .

5.3.2 .

Forskrifterne i punkt 6 i bilag III-C anvendes .

5.4 .

Proevning af modstandsdygtigheden mod fugt

5.4.1 .

Forskrifterne i punkt 7 i bilag III-C anvendes .

6 .

OPTISKE EGENSKABER

6.1 .

Lysgennemgang

De i punkt 9.1 i bilag III-C anfoerte forskrifter vedroerende den regelmaessige transmissionskoefficient for lyset gaelder for ruder eller dele af ruder, der findes paa steder, af afgoerende betydning for foererens udsyn .

EWG:L777UMBD17.96

FF : 7UDA; SETUP : 01; Hoehe : 761 mm; 113 Zeilen; 5836 Zeichen;

Bediener : MARL Pr .: C;

Kunde : 43649

BILAG III-H FORRUDE AF BEHANDLET LAMINERET GLAS 1 .

DEFINITION AF TYPEN

Forruder af behandlet lamineret glas anses for at tilhoere forskellige typer, saafremt de er forskellige med hensyn til mindst ét af foelgende primaere eller sekundaere kendetegn .

1.1 .

De primaere kendetegn er foelgende :

1.1.1 .

Vare - eller fabriksmaerket.

1.1.2 .

Form og dimensioner .

Forruder af behandlet lamineret glas anses for at vaere en del af en enkelt gruppe for saa vidt angaar proevningerne af brud, mekaniske egenskaber og af modstandsdygtigheden over for paavirkninger fra omgivelserne .

1 .1.3 .

Antallet af glaslag .

1.1.4 .

»e« er forrudens nominelle tykkelse, idet der tillades en fabrikationstolerance paa ±0,2 n mm af den nominelle vaerdi, hvor »n« er antallet af forrudens glaslag .

1.1.5 .

Den saerlige behandling, som et eller flere glaslag kan have vaeret underkastet .

1.1.6 .

Den nominelle tykkelse af mellemlaegget eller mellemlaeggene .

1.1.7 .

Arten og typen af mellemlaegget eller mellemlaeggene ( f.eks . PVB eller andet mellemlaeg af plastmateriale ).

1.2 .

De sekundaere kendetegn er foelgende :

1.2.1 .

Materialets art ( spejlglas, floatglas, vinduesglas ).

1.2.2 .

Hel eller delvis farvning af mellemlaegget eller mellemlaeggene ( farveloest eller tonet ).

1.2.3 .

Glassets farvning ( farveloest eller tonet ).

1.2.4 .

Tilstedevaerelse af varmelegeme eller ikke .

1.2.5 .

Tilstedevaerelse af solfilterfilm eller ikke .

2 .

GENERELT

2.1 .

For forruder af behandlet lamineret glas udfoeres proevningerne med undtagelse af dem, der vedroerer attraphoved paa hel forrude og de optiske egenskaber, paa proeveemner og/eller plane proeveemner, som er fremstillet specielt til dette formaal . Proeveemnerne skal imidlertid i enhver henseende vaere absolut repraesentative for de seriefremstillede forruder, for hvilke der ansoeges om typegodkendelse .

2.2 .

Foer hver proevning opbevares proeveemnerne mindst 4 timer ved en temperatur paa 23 ± 2° C . Proevningerne udfoeres saa hurtigt som muligt, efter at proeveemnerne er taget ud af den beholder, hvori de har vaeret opbevaret .

3 .

FORESKREVNE PROEVNINGER

Forruder af behandlet lamineret glas underkastes :

3.1 .

De proevninger, der er foreskrevet i bilag III-F for almindelige laminerede forruder .

3.2 .

Den brudproevning, der er beskrevet i afsnit 4 nedenfor .

4 .

BRUDPROEVNING

4.1 .

Vanskelighedsindeks for de sekundaere kendetegn

Materiale

Vanskelighedsindeks

Spejlglas

2

Floatglas

1

Vinduesglas

1

10 . 3 . 89

De Europaeiske Faellesskabers Tidende

4.2 .

Antal proeveemner eller stikproever

Et proeveemne paa 1 100 mm×500 mm +5 mm/-2 mm eller en stikproeve for hvert anslagspunkt afproeves .

4.3 .

Afproevningsmetode

Den anvendte metode er den i afsnit 1 i bilag III-C beskrevne .

4.4 .

Anslagspunkt(er )

Ruden skal slaas paa hver af de udvendige behandlede glaslag i proeveemnets eller stikproevens centrum .

4.5 .

Fortolkning af resultaterne

4.5.1 .

Brudproevningen anses for hvert anslagspunkt for at have givet et positivt resultat, saafremt den samlede overflade af de brudstykker, der er lig med 2 cm² eller derover, i det i punkt 2.3.2 i bilag III-D definerede rektangel, udgoer mindst 15 % af rektanglets overflade .

4.5.1.1 .

I tilfaelde af stikproeve :

4.5.1.1.1 .

Rektanglets centrum er beliggende i en cirkel med en radius paa 10 cm, der er centreret i referencepunktets projektion, som defineret i punkt 1.2 i bilaget vedroerende synsfelt til direktiv 74/347/EOEF om tilnaermelse af medlemsstaternes lovgivning vedroerende synsfelt og forrude -

viskere for landbrugs - og skovbrugshjultraktorer .

4.5.1.1.2 .

For traktorer, hvor det ikke er muligt at bestemme referencepunktet, skal udsynszonens position angives i proeverapporten .

4.5.1.1.3 .

Hoejden af ovennaevnte rektangel kan nedsaettes til 15 cm for forruder med en hoejde paa under 44 cm, eller hvis monteringsvinkel er mindre end 15° i forhold til den lodrette linje, og det procentvise udsyn skal vaere lig med 10 % af overfladen af det tilsvarende rektangel .

4.5.1.2 .

I tilfaelde af proeveemne er rektanglets centrum beliggende paa proeveemnets stoerste akse, 450 mm fra en af kanterne .

4.5.2 .

Proeveemnet eller proeveemnerne eller stikproeven eller stikproeverne, der er indsendt til typegodkendelse, anses for tilfredsstillende med hensyn til brudproevningen, saafremt en af foelgende betingelser er opfyldt :

4.5.2.1 .

Proevningen har givet et positivt resultat for hvert anslagspunkt,

4.5.2.2 .

efter at proevningen er blevet gentaget paa en ny serie af fire proeveemner for hvert anslagspunkt, for hvilket den foerst gav et negativt resultat, giver de fire nye proevninger, der udfoeres paa de samme punkter, alle et positivt resultat .

EWG:L777UMBD18.95

FF : 7UDA; SETUP : 01; Hoehe : 507 mm; 81 Zeilen; 4506 Zeichen;

Bediener : HELM Pr .: C;

Kunde : L 777 umbd 18

BILAG III-I SIKKERHEDSRUDE MED EN OVERFLADE AF PLASTMATERIALE PAA INDERSIDEN 1 .

Materialerne til sikkerhedsruden som defineret i bilag III-D til III-H skal, saafremt de paa indersiden er beklaedt med et lag af plastmateriale, vaere i overensstemmelse med nedenstaaende forskrifter, som foejes til forskrifterne i de relevante bilag :

2 .

PROEVNING AF MODSTANDSDYGTIGHEDEN MOD SLID

2.1 .

Vanskelighedsindeks og afproevningsmetode

Beklaedningen af plastmateriale skal afproeves i overensstemmelse med forskrifterne i punkt 4 i bilag III-C i en periode paa 100 kredsloeb .

2.2 .

Fortolkning af resultaterne

Beklaedningen af plastmateriale anses for tilfredsstillende med hensyn til modstandsdygtigheden mod slid, saafremt lysspredningen som foelge af slid af proeveemnet ikke overstiger 4 %.

3 .

PROEVNING AF MODSTANDSDYGTIGHEDEN MOD FUGT

3.1 .

For saa vidt angaar haerdede sikkerhedsruder med en overflade af plastmateriale foretages en proevning af modstandsdygtigheden mod fugt .

3.2 .

Forskrifterne i punkt 7 i bilag III-C anvendes .

4 .

PROEVNING AF MODSTANDSDYGTIGHEDEN MOD TEMPERATURAENDRINGER

Forskrifterne i punkt 8 i bilag III-C anvendes .

5 .

PROEVNING AF MODSTANDSDYGTIGHEDEN MOD ILD

Forskrifterne i punkt 10 i bilag III-C anvendes .

6 .

PROEVNING AF MODSTANDSDYGTIGHEDEN MOD KEMISKE STOFFER

Forskrifterne i punkt 11 i bilag III-C anvendes .

EWG:L777UMBD19.97

FF : 7UDA; SETUP : 01; Hoehe : 253 mm; 23 Zeilen; 1369 Zeichen;

Bediener : MARL Pr .: C;

Kunde : 43649 Montan Daenemark 19

BILAG III-J FORRUDER AF PLEXIGLAS 1 .

DEFINITION AF TYPEN

Forruder af plexiglas anses for at tilhoere forskellige typer, saafremt de er forskellige med hensyn til mindst ét af foelgende primaere eller sekundaere kendetegn .

1.1 .

De primaere kendetegn er :

1.1.1 .

Vare - eller fabriksmaerket .

1.1.2 .

Form og dimensioner .

Forruder af plexiglas anses for at udgoere en integrerende del af en gruppe med hensyn til proevningerne af mekaniske egenskaber og af modstandsdygtigheden over for paavirkninger fra omgivelserne, af modstandsdygtigheden mod temperaturaendringer, og modstandsdygtigheden mod kemiske stoffer .

1.1.3 .

Antallet af plastlag .

1.1.4 .

»e« er forrudens nominelle tykkelse, idet der tillades en fabrikationstolerance paa p 0,2 n mm .

1.1.5 .

Den nominelle tykkelse af glaslaget .

1.1.6 .

Den nominelle tykkelse af det/de plastlag, der fungerer som mellemlaeg .

1.1.7 .

Arten og typen af det/de plastlag, der fungerer som mellemlaeg, (f.eks . PVB eller andet ) og af plastlaget paa indersiden .

1.1.8.

Enhver saerlig behandling, som ruden kan have vaeret underkastet .

1.2 .

De sekundaere kendetegn er :

1.2.1 .

Materialets art ( spejlglas, floatglas, vinduesglas ).

1.2.2 .

Hel eller delvis farvning af mellemlaegget eller mellemlaeggene ( farveloest eller tonet ).

1.2.3 .

Glassets farvning ( farveloest eller tonet ).

1.2.4 .

Tilstedevaerelse af varmelegeme eller ikke .

1 .2.5 .

Tilstedevaerelse af solfilterfilm eller ikke .

2 .

GENERELT

2.1 .

For forruder af plexiglas udfoeres proevningerne med undtagelse af dem, der vedroerer attraphoved ( punkt 3.2 ) og de optiske egenskaber, paa plane proeveemner, som er proeveudtaget af allerede eksisterende forruder, eller som er fremstillet specielt . I begge tilfaelde skal proeveemnerne i enhver henseende vaere absolut repraesentative for de seriefremstillede forruder, for hvilke der ansoeges om typegodkendelse .

2.2 .

Foer hver proevning opbevares proeveemnerne mindst 4 timer ved en temperatur paa 23 p 2g C . Proevningerne finder sted saa hurtigt som muligt, efter at emnerne er taget ud af det rum, hvor de har vaeret opbevaret .

3 .

PROEVNING MED ATTRAPHOVED

3.1 .

Vanskelighedsindeks for de sekundaere kendetegn

De sekundaere kendetegn tages ikke i betragtning .

3.2 .

Proevning met attraphoved paa hel forrude .

3.2.1 .

Antal proeveemner

Fire proeveemner af den serie ruder, som har den mindste udfoldede overflade og fire proeveemner af den serie, som har den stoerste udfoldede overflade, valgt i henhold til bestemmelserne i bilag III-M, underkastes proevninger.

3.2.2 .

Afproevningsmetode

3.2.2.1 .

Den anvendte metode er den i punkt 5.3.2 i bilag III-C beskrevne .

3.2.2.2 .

Faldhoejden skal vaere 1,50 m + 0/-5 mm .

3.2.3 .

Fortolkning af resultaterne

3.2.3.1 .

Denne proevning anses for at have givet et positivt resultat, saafremt foelgende betingelser er opfyldt :

3.2.3.1.1 .

Glaslaget knuses, samtidig med at der opstaar adskillige cirkelformede revner centreret omtrentligt om anslagspunktet, idet de naermeste revner skal ligge hoejst 80 mm fra anslagspunktet .

3.2.3.1.2 .

Glaslaget skal fortsat haenge fast ved plastmellemlaegget . Der tillades en eller flere loesninger af en bredde paa 4 mm paa hver side af revnen uden for en cirkel med en diameter paa 60 mm med centrum i anslagspunktet .

3.2.3.1.3 .

Der tillades en beskadigelse af mellemlaegget over en laengde paa 35 mm paa anslagssiden .

3.2.3.2 .

En serie proeveemner, der er indsendt til typegodkendelse, anses for tilfredsstillende med hensyn til proevning med attraphoved, saafremt en af foelgende to betingelser er opfyldt :

3.2.3.2.1 .

Samtlige proevninger har givet et positivt resultat,

3.2.3.2.2 .

En proevning har givet et negativt resultat, men en ny serie proevninger udfoert paa en ny serie proeveemner giver positive resultater .

3.3 .

Proevning med attraphoved paa flade proeveemner

3.3.1 .

Antal proeveemner

Seks flade proeveemner, der maaler 1 100 × 500 mm + 5 /- 2 mm, afproeves .

3.3.2 .

Afproevningsmetode

3.3.2.1 .

Den anvendte metode er den i punkt 3.3.1 i bilag III-C beskrevne .

3.3.2.2 .

Faldhoejden er 4 m + 25/-0 mm .

3.3.3 .

Fortolkning af resultaterne

3.3.3.1 .

Denne proevning anses for at have givet et positivt resultat, saafremt foelgende betingelser er opfyldt :

3.3.3.1.1 .

Glaslaget giver efter og knuses, samtidig med at der opstaar adskillige cirkelformede revner centreret omtrentlig om anslagspunktet;

3.3.3.1.2 .

Beskadigelser i mellemlaegget tillades, men dukkens hoved maa ikke gaa igennem proeveemnet .

3.3.3.1.3 .

Ingen stoerre glassplinter maa frigoeres fra mellemlaegget .

3.3.3.2 .

En serie proeveemner, der er indsendt til typegodkendelse, anses for tilfredsstillende med hensyn til proevning med attraphoved, saafremt en af foelgende to betingelser er opfyldt :

3.3.3.2.1 .

Samtlige proevninger har givet et positivt resultat,

3.3.3.2.2 .

En proevning har givet et negativt resultat, men en ny serie proevninger udfoert paa en ny serie proeveemner giver positive resultater .

4 .

PROEVNING AF MEKANISK MODSTANDSDYGTIGHED

4.1 .

Vanskelighedsindeks, afproevningsmetode og fortolkning af resultaterne : forskrifterne i afsnit 4 i bilag III-F anvendes

4.2 .

Tredje betingelse i punkt 4.3.4.1 i bilag III-F falder bort .

5 .

PROEVNING AF MODSTANDSDYGTIGHED MOD PAAVIRKNINGER FRA OMGIVELSERNE

5.1 .

Proevning af modstandsdygtighed mod slid

5.1.1 .

Proevning af modstandsdygtighed mod slid paa ydersiden

5.1.1.1 .

Forskrifterne i punkt 5.1 i bilag III-F anvendes .

5.1.2 .

Proevning af modstandsdygtighed mod slid paa indersiden

5.1.2.1 .

Forskrifterne i afsnit 2 i bilag III-I anvendes .

5.2 .

Proevning af modstandsdygtighed ved hoej temperatur

Forskrifterne i afsnit 5 i bilag III-C anvendes .

5.3 .

Proevning af modstandsdygtigheden mod lyspaavirkninger

Forskrifterne i afsnit 6 i bilag III-C anvendes .

5.4 .

Proevning af modstandsdygtigheden mod fugt

Forskrifterne i afsnit 7 i bilag III-C anvendes .

5.5 .

Proevning af modstandsdygtigheden over for temperaturaendringer

Forskrifterne i afsnit 8 i bilag III-C anvendes .

6 .

OPTISKE EGENSKABER

Forskrifterne i afsnit 9 i bilag III-C om optiske egenskaber anvendes for hver type forrude .

7 .

PROEVNING AF MODSTANDSDYGTIGHEDEN MOD ILD

Forskrifterne i afsnit 10 i bilag III-C anvendes .

8 .

PROEVNING AF MODSTANDSDYGTIGHEDEN MOD KEMISKE STOFFER

Forskrifterne i afsnit 11 i bilag III-C anvendes .

EWG:L777UMBD20.96

FF : 7UDA; SETUP : 01; Hoehe : 761 mm; 104 Zeilen; 6152 Zeichen;

Bediener : MARL Pr .: C;

Kunde :

BILAG III-K RUDER AF PLEXIGLAS BORTSET FRA FORRUDER (¹) 1 .

DEFINITION AF TYPEN

Ruder af plexiglas bortset fra forruder anses for at tilhoere forskellige typer, saafremt de er forskellige med hensyn til mindst ét af de primaere eller sekundaere kendetegn :

1.1 .

De primaere kendetegn er foelgende :

1.1.1 .

Vare - eller fabriksmaerket

1.1.2 .

Den tykkelseskategori, hvori den nominelle tykkelse »e« ligger, idet der tillades en fabrikationstolerance paa ± 0,2 mm :

- Kategori III : 3,5 mm < e 9 3,5 mm

- Kategori III : 3,5 mm < e 9 4,5 mm

- Kategori III : 4,5 mm < e

1.1.3 .

Den nominelle tykkelse af det/de plastlag, der fungerer som mellemlaeg

1.1.4 .

Rudens nominelle tykkelse

1.1.5 .

Typen af det/de plastlag, der fungerer som mellemlaeg ( f . eks . PVB eller andet plastmateriale ) og af det plastlag, der sidder paa indersiden .

1.1.6 .

Enhver saerlig behandling, som glaslaget kan have vaeret underkastet .

1.2 .

De sekundaere kendetegn er foelgende :

1.2.1 .

Materialets art ( spejlglas, floatglas, vinduesglas )

1.2.2 .

Farvning, helt eller delvis, af alle plastlag ( farveloest eller tonet )

1.2.3 .

Glassets farvning ( farveloest eller tonet )

2 .

GENERELT

2.1 .

For saa vidt angaar ruder af plexiglas bortset fra forruder udfoeres proevningerne paa plane proeveemner, som enten er skaaret ud fra normale ruder eller specielt fremstillet . I begge tilfaelde skal proeveemnerne i enhver henseende vaere absolut repraesentative for den produktion af ruder, for hvilken der ansoeges om typegodkendelse .

2.2 .

For hver proevning opbevares proeveemnerne af plexiglas mindst 4 timer ved en temperatur paa

23 ± 2° C . Proevningerne finder sted saa hurtigt som muligt, efter at emnerne er taget ud af den beholder, hvori de har vaeret opbevaret .

2.3 .

Den rude, der er indsendt til typegodkendelse, anses for at opflyde bestemmelserne i naervaerende bilag, saafremt den har samme sammensaetning som en forrude, der allerede er typegodkendt i overensstemmelse med bestemmelserne i bilag III-J .

3 .

PROEVNING MED ATTRAPHOVED

3.1 .

Vanskelighedsindeks for de sekundaere kendetegn : de sekundaere kendetegn tages ikke i betragtning

3.2 .

Antal proeveemner

Der afproeves seks plane proeveemner, som maaler 1 100 mm×500 mm (+ 5 mm/-2 mm ).

3.3 .

Afproevningsmetode

3.3.1 .

Den anvendte metode er den i punkt 3 i bilag III-C beskrevne .

3.3.2 .

Faldhoejden er 1,50 m + 0 mm/-5 mm ( faldhoejden oeges til 4 m + 21 mm /-0 mm, naar det drejer sig om ruder, der anvendes som forruder paa traktorer ).

3.4 .

Fortolkning af resultaterne

3.4.1 .

Denne proevning anses for at have givet et positivt resultat, saafremt foelgende betingelser er opfyldt :

(¹) Denne type ruder af plexiglas kan ligeledes anvendes som forruder i traktorer .

3.4.1.1 .

Glaslaget knuses, idet der opstaar adskillige revner .

3.4.1.2 .

Beskadigelser af mellemlaegget er tilladt, men dukkens hoved maa ikke kunne gaa igennem .

3.4.1.3 .

Der maa ikke frigoeres stoerre glassplinter fra mellemlaegget .

3.4.2 .

En serie proeveemner, der er indsendt til typegodkendelse, anses for tilfredsstillende med hensyn til proevningen med attraphoved, saafremt en af foelgende to betingelser er opfyldt :

3.4.2.1 .

Alle proevninger har givet et positivt resultat .

3.4.2.2 .

En proevning har givet et negativt resultat, men en ny serie proevninger udfoert paa en ny serie proeveemner giver positive resultater .

4.

PROEVNING AF DEN MEKANISKE MODSTANDSDYGTIGHED - SLAGPROEVE MED EN KUGLE PAA 227 g

4.1 .

Forskrifterne i punkt 4 i bilag III-G anvendes med undtagelse af tabellen i punkt 4.3.2, som erstattes af foelgende :

Nominel tykkelse

Faldhoejde

5,5 mm 9 e 9 3,5 mm

3,5 mm < e 9 4,5 mm

5,5 mm 9 e > 4,5 mm

5 m

6 m

7 m

aa

A

a

A

s

+ 25 mm/-0 mm

4.2 .

Bestemmelserne i tredje led i punkt 4.4.1 i bilag III-G gaelder imidlertid ikke .

5.

MODSTANDSDYGTIGHED MOD PAAVIRKNINGER FRA OMGIVELSERNE

5.1 .

Slidproeve

5.1.1 .

Slidproeve paa ydersiden

Forskrifterne i punkt 5.1 i bilag III-G anvendes .

5.1.2 .

Slidproeve paa indersiden

Forskrifterne i punkt 2.1 i bilag III-I anvendes .

5.2 .

Proevning ved hoej temperatur

Forskrifterne i punkt 5 i bilag III-C anvendes .

5.3 .

Proevning af modstandsdygtigheden mod lyspaavirkninger

Forskrifterne i punkt 6 i bilag III-C anvendes .

5.4 .

Proevning af modstandsdygtigheden mod fugt

Forskrifterne i punkt 7 i bilag III-C anvendes .

5.5 .

Proevning af modstandsdygtigheden over for temperaturaendringer

Forskrifterne i punkt 8 i bilag III-C anvendes .

6 .

OPTISKE EGENSKABER

De i punkt 9.1 i bilag III-C anfoerte forskrifter vedroerende den regelmaessige transmissionskoefficient for lyset gaelder for ruder eller dele af ruder, som findes paa steder af afgoerende betydning for foererens udsyn .

7 .

PROEVNING AF MODSTANDSDYGTIGHEDEN MOD ILD

Forskrifterne i punkt 10 i bilag III-C anvendes .

8 .

PROEVNING AF MODSTANDSDYGTIGHEDEN MOD KEMISKE STOFFER

Forskrifterne i punkt 11 i bilag III-C anvendes .

EWG:L777UMBD21.96

FF : 7UDA; SETUP : 01; Hoehe : 507 mm; 96 Zeilen; 4726 Zeichen;

Bediener : MARL Pr .: C;

Kunde : 43649

BILAG III-L DOBBELTRUDER 1.

DEFINITION AF TYPEN

Dobbeltruder anses for at tilhoere forskellige typer, saafremt de er forskellige med hensyn til mindst ét af foelgende primaere eller sekundaere kendetegn :

1.1 .

De primaere kendetegn er :

1.1.1 .

Fabriks - eller varemaerke

1.1.2 .

Sammensaetningen af dobbeltruden ( symmetrisk, asymmetrisk )

1.1.3 .

Typen af hver af ruderne, som defineret i punkt 1 i bilag III-E, III-G eller III-K

1.1.4 .

Den nominelle bredde af rummet mellem de to ruder

1.1.5 .

Fastgoerelsestypen ( organisk, glas-glas eller glas-metal )

1.2 .

De sekundaere kendetegn er :

1.2.1 .

De sekundaere kendetegn for hver af ruderne som defineret i punkt 1.2 i bilag III-E, III-G og III-K .

2 .

GENERELT

2.1 .

Hver af ruderne i dobbeltruden skal dels vaere typegodkendt og dels underkastet kravene i det bilag, som gaelder for den ( bilag III-E, III-G eller III-K ).

2.2 .

De proevninger, der udfoeres paa dobbeltruder med en nominel bredde for mellemrummet »e«, anses for at gaelde for alle dobbeltruder med de samme kendetegn og en nominel bredde af mellemrummet e p 3 mm . Ved typegodkendelsen skal ansoegeren imidlertid fremlaegge den proeve, der har det mindste mellemrum, og den, der har det stoerste mellemrum .

2.3 .

I forbindelse med dobbeltruder med mindst én rude af lamineret glas eller af plexiglas opbevares proeverne inden forsoeget i mindst 4 timer ved en temperatur paa 23 p 2g C . Proevningerne udfoeres, saa snart proeveemnerne er taget ud af beholderen, hvori de har vaeret opbevaret .

3 .

PROEVNING MED ATTRAPHOVED

3.1 .

Vanskelighedsindeks for de sekundaere kendetegn

Ingen af de sekundaere kendetegn tages i betragtning .

3.2 .

Antal proeveemner

Seks proeveemner paa ( 1 100 mm×500 mm ) + 5/-2 mm afproeves for hver af rudernes tykkelseskategori og hver mellemrumsbredde som defineret i punkt 1.1.4 ovenfor .

3.3 .

Afproevningsmetode

3.3.1 .

Den anvendte metode er den i punkt 3 i bilag III-C beskrevne .

3.3.2 .

Faldhoejden er 1,50 m + 0/-5 mm .

3.3.3 .

Saafremt der er tale om en asymmetrisk dobbeltrude, udfoeres der tre proevninger paa den ene flade og tre proevninger paa den anden flade .

3.4 .

Fortolkning af resultaterne

3.4.1

Dobbeltrude bestaaende af to ruder af glas med ensartet haerdning :

Proevning anses for at have givet et positivt resultat, saafremt de to elementer knuses .

3.4.2 .

Dobbeltrude bestaaende af to ruder af lamineret glas bortset fra forrude :

Proevningen anses for at have givet et positivt resultat, saafremt foelgende betingelser er opfyldt :

3.4.2.1 .

Proeveemnets to elementer giver efter og knuses, idet der opstaar adskillige cirkelformede revner centreret omtrentligt om anslagspunktet .

3.4.2 .2 .

Revner i mellemlaegget ( eller mellemlaeggene ) er tilladt, men dukkens hoved maa ikke kunne gaa igennem .

3.4.2.3 .

Der maa ikke loesrives nogen store glassplinter fra mellemlaegget .

3.4.3.

Dobbeltrude bestaaende af en rude af glas med ensartet haerdning og en rude af lamineret glas eller plexiglas bortset fra forrude :

Proevningen anses for at have givet et positivt resultat, saafremt foelgende betingelser er opfyldt :

3.4.3.1 .

Ruden af haerdet glas knuses .

3.4.3.2 .

Ruden af lamineret glas eller plexiglas giver efter og knuses, idet der opstaar adskillige cirkelformede revner centreret omtrentligt om anslagspunktet .

3.4.3.3 .

Mellemlaegget ( eller mellemlaeggene ) kan revne, men dukkens hoved maa ikke gaa igennem .

3.4.3.4 .

Der maa ikke loesrives nogen stoerre glassplinter fra mellemlaegget .

3.4.4 .

En serie proeveemner indsendt til typegodkendelse anses for at vaere tilfredsstillende med hensyn til proevningen med attraphoved, saafremt en af foelgende to betingelser er opfyldt :

3.4.4.1 .

Alle proevninger har givet et positivt resultat .

3.4.4.2 .

En proevning har givet et negativt resultat, men en ny serie proevninger udfoert paa en ny serie proeveemner giver positive resultater .

4 .

OPTISKE EGENSKABER

De punkt 9.1 i bilag III-C anfoerte forskrifter vedroerende lysgennemgang gaelder for dobbeltruder eller dele af dobbeltruder, som er anbragt paa steder af afgoerende betydning for foererens udsyn .

EWG:L777UMBD22.97

FF : 7UDA; SETUP : 01; Hoehe : 507 mm; 63 Zeilen; 4004 Zeichen;

Bediener : HELM Pr .: C;

Kunde :

BILAG III-M GRUPPEINDDELING AF FORRUDER TIL BRUG VED PROEVNINGERNE MED HENBLIK PAA TYPEGODKENDELSE AF DISSE 1 .

Foelgende elementer tages i betragtning :

1.1 .

Forrudens udfoldede flade,

1.2 .

Segmenthoejden,

1.3 .

Krumningen .

2 .

En gruppe bestaar af en tykkelseskategori .

3 .

Klassificeringen foregaar i stigende raekkefoelge efter de udfoldede fladers stoerrelse .

Udvaelgelsen angaar de fem stoerste og de fem mindste, idet der tildeles foelgende point :

1 til den umiddelbart under 4

1 til den stoerste

1 til den mindste

2 til den umiddelbart under 1

2 til den umiddelbart over 1

3 til den umiddelbart under 2

3 til den umiddelbart over 2

4 til den umiddelbart under 3

4 til den umiddelbart over 3

5 til den umiddelbart under 4

5 til den umiddelbart over 4

4 .

Pointtildelingen vedroerende segmenthoejderne er foelgende i hver af de to serier, der er defineret i punkt 3 :

1 til den stoerste segmenthoejde,

2 til den umiddelbart lavere,

3 til den umiddelbart under foregaaende vaerdi osv .

5 .

Pointtildelingen vedroerende vaerdierne for krumningsradius er foelgende i hver af de to serier, der er defineret i punkt 3 :

1 til den mindste krumningsradius,

2 til den umiddelbart hoejere radius,

3 til den umiddelbart over den foregaaende radius osv .

6 .

Pointene sammentaelles for hver forrude i de to serier, der er defineret i punkt 3 .

6.1 .

De i bilag III-D, III-F, III-H, III-I eller III-J definerede fuldstaendige proevninger foretages paa den forrude i de fem stoerste og den forrude i de fem mindste, som har det mindste samlede tal .

6.2

De oevrige forruder i samme serie afproeves med henblik paa kontrol af de optiske egenskaber, som er defineret i punkt 9 i bilag III-C .

7 .

Visse forruder, hvis parametre med hensyn til form og/eller krumningsradius viser betydelige forskelle i forhold til de ekstreme tilfaelde i den udvalgte gruppe, kan ligeledes afproeves, saafremt proeveinstansen mener, at disse parametre risikerer at faa alvorlige negative virkninger .

8 .

Graenserne for gruppen fastsaettes i forhold til forrudernes udfoldede overflader . Saafremt en forrude, der skal gennemgaa typegodkendelsesproceduren for en givet type har en foldet overflade, der ikke svarer til de fastsatte graenser og/eller en betydeligt stoerre segmenthoejde eller en betydelig mindre krumningsradius, skal den anses for at tilhoere en ny type og underkastes supplerende proevninger, saafremt den tekniske instans finder det teknisk noedvendigt i betragtning af de foreliggende informationer vedroerende produktet og det anvendte materiale .

9 .

Saafremt en anden forrudemodel paa et senere tidspunkt skulle blive produceret af indehaveren af en typegodkendelse i en allerede typegodkendt tykkelseskategori :

9.1 .

Skal det kontrolleres, om den kan omfattes af de fem stoerste eller de fem mindste, der er udtaget til typegodkendelse i den paagaeldende gruppe;

9.2 .

Pointtildelingen skal foretages paa ny i henhold til den i punkt 3, 4 og 5 definerede fremgangs -

maade;

9.3 .

Saafremt summen af de tildelte point til forruden, der er indgrupperet blandt de fem stoerste eller de fem mindste :

9.3.1 .

er den laveste, skal der foretages foelgende proevninger :

9.3.1.1 .

For saa vidt angaar forruder af haerdet glas :

9.3.1.1.1 .

brud

9.3.1.1.2 .

proevning med attraphoved

9.3.1.1.3 .

optisk forvraengning

9.3.1.1.4 .

separation af sekundaerbilledet

9.3.1.1.5 .

lysgennemgang

9.3.1.2 .

For saa vidt angaar forruder af almindeligt lamineret glas eller plexiglas :

9.3.1.2.1 .

proevning af attraphoved

9.3.1.2.2 .

optisk forvraengning

9.3.1.2.3 .

separation af sekundaerbilledet

9.3.1.2.4 .

lysgennemgang

9.3.1.3 .

For saa vidt angaar forruder af behandlet lamineret glas, de i punkt 9.3.1.1.1, 9.3 .1.1.2 og 9.3.1.2 foreskrevne proevninger .

9.3.1.4 .

For de plastbeklaedte forruders vedkommende, alt efter omstaendighederne, de i punkt 9.3.1.1 eller 9.3.1.2 foreskrevne proevninger .

9.3 .2 .

I modsat fald skal der kun foretages de planlagte proevninger for at kontrollere de optiske egenskaber som defineret i punkt 9 i bilag III-C .

EWG:L777UMBD23.96

FF : 7UDA; SETUP : 01; Hoehe : 507 mm; 73 Zeilen; 3966 Zeichen;

Bediener : HELM Pr .: C;

Kunde : 43649 Montan Daenemark 23

BILAG III-N MAALING AF SEGMENTHOEJDERNE OG ANSLAGSPUNKTERNES PLACERING BILAG III-O KONTROL AF PRODUKTIONENS OVERENSSTEMMELSE 1 .

DEFINITIONER

I naervaerende bilag forstaas ved :

1.1 .

»produkttype« alle ruder med de samme primaere kendetegn;

1 .2 .

»tykkelsesklasse« alle de ruder, hvis forskellige dele har samme tykkelse inden for de tilladte tolerancer;

1.3 .

»produktionsenhed« alle de produktionsmidler for en eller flere rudetyper, som har samme geografiske beliggenhed; den kan omfatte flere fabrikationskaeder;

1.4 .

»skift« en produktionsperiode paa den samme fabrikationskaede i loebet af arbejdsdagen;

1.5 .

»produktionskampagne« en fortsat periode med fabrikation af samme type produkt paa samme fabrikationskaede;

1.6 .

»Ps« antallet af ruder af samme produkttype fremstillet af samme skift;

1.7 .

»Pr« antallet af ruder af samme produkttype fremstillet under en produktionskampagne .

2 .

PROEVNINGER

Der foretages foelgende proevninger af ruderne :

2.1 .

Forruder af haerdet glas

2.1.1 .

Brudproevning i overensstemmelse med forskrifterne i punkt 2 i bilag III-D .

2.1.2 .

Maaling af lysgennemgang i overensstemmelse med forskrifterne i punkt 9.1 i bilag III-C .

2.1.3 .

Afproevning af optisk forvraengning i overensstemmelse med forskrifterne i punkt 9.2 i bilag III-C .

2.1.4 .

Proevning af adskillelse af sekundaerbilledet i overensstemmelse med forskrifterne i punkt 9.3 i

bilag III-C .

2.2 .

Ruder af glas med ensartet haerdning

2.2.1 .

Brudproevning i overensstemmelse med forskrifterne i punkt 2 i bilag III-E .

2.2.2 .

Maaling af lysgennemgang i overensstemmelse med forskrifterne i punkt 9.1 i bilag-C .

2.2.3 .

For ruder, der anvendes som forruder :

2.2.3.1 .

Afproevning af optisk forvraengning i overensstemmelse med forskrifterne i punkt 9.2 i bilag III-C .

2.2.3.2 .

Proevning af adskillelse af sekundaerbilledet i overensstemmelse med forskrifterne i punkt 9.3 i

bilag III-C .

2.3 .

Forruder af almindeligt lamineret glas og forruder af plexiglas

2.3.1 .

Proevning med attraphoved i overensstemmelse med forskrifterne i punkt 3 i bilag III-F .

2.3.2 .

Slagproeve med kugle paa 2 260 g i overensstemmelse med forskrifterne i punkt 4.2 i bilag III-F og punkt 2.2 i bilag III-C .

2.3.3 .

Proevning af modstandsdygtighed ved hoej temperatur i overensstemmelse med forskrifterne i punkt 5 i bilag III-C .

2.3.4 .

Maaling af lysgennemgang i overensstemmelse med forskrifterne i punkt 9.1 i bilag III-C.

2.3.5 .

Afproevning af optisk forvraengning i overensstemmelse med forskrifterne i punkt 9.2 i bilag III-C .

2.3.6 .

Proevning af adskillelse af sekundaerbilledet i overensstemmelse med forskrifterne i punkt 9.3 i

bilag III-C .

2.3.7 .

Udelukkende for forruder af plexiglas .

2.3.7.1 .

Proevning af modstandsdygtigheden mod slid i overensstemmelse med forskrifterne i punkt 2.1 i

bilag III-I .

2.3.7.2 .

Proevning af modstandsdygtigheden mod fugt i overensstemmelse med forskrifterne i punkt 3 i

bilag III-I .

2.3.7.3 .

Proevning af modstandsdygtigheden mod kemiske stoffer i overensstemmelse med forskrifterne i punkt 11 i bilag III-C .

2.4 .

Ruder af almindeligt lamineret glas og af plexiglas bortset fra forruder

2.4.1 .

Slagproeve med kugle paa 227 g i overensstemmelse med forskrifterne i punkt 4 i bilag III-G .

2.4.2 .

Proevning ved hoej temperatur i overensstemmelse med forskrifterne i punkt 5 i bilag III-C .

2.4.3 .

Maaling af lysgennemgang i overensstemmelse med forskrifterne i punkt 9.1 i bilag III-C .

2.4.4 .

Udelukkende for ruder af plexiglas .

2.4.4.1 .

Proevning af modstandsdygtigheden mod slid i overensstemmelse med forskrifterne i punkt 2.1 i

bilag III-I .

2.4.4.2 .

Proevning af modstandsdygtigheden mod fugt i overensstemmelse med forskrifterne i punkt 3 i

bilag III-I .

2.4.4.3 .

Proevning af modstandsdygtigheden mod kemiske stoffer i overensstemmelse med forskrifterne i punkt 11 i bilag III-C .

2 .4.5 .

Ovenstaaende betingelser anses for opfyldt, saafremt de tilsvarende proevninger er udfoert paa en forrude af samme sammensaetning .

2.5 .

Forruder af behandlet lamineret glas

2.5.1 .

Ud over proevningerne i punkt 2.3 i dette bilag foretages der en brudproevning i overensstemmelse med forskrifterne i punkt 4 i bilag III-H .

2.6 .

Ruder beklaedt med plastmateriale

Ud over proevningerne i de forskellige afsnit i naervaerende bilag foretages der foelgende proevninger :

2.6.1 .

Proevning af modstandsdygtigheden mod slid i overensstemmelse med forskrifterne i punkt 2.1 i

bilag III-I .

2.6.2 .

Proevning af modstandsdygtigheden mod fugt i overensstemmelse med forskrifterne i punkt 3 i

bilag III-I .

2.6.3 .

Proevning af modstandsdygtigheden mod kemiske stoffer i overensstemmelse med forskrifterne i punkt 11 i bilag III-C .

2.7 .

Dobbeltruder

Der foretages de proevninger, der er fastsat i naervaerende bilag for hver af de ruder, der indgaar i dobbeltruden, med samme hyppighed og samme krav .

3 .

HYPPIGHEDEN AF PROEVNINGERNE OG DISSES RESULTATER

3.1 .

Brud

3.1.1 .

Proevninger

3.1.1.1 .

Der foretages en indledende serie proevninger med et brud paa hvert af de i naervaerende direktiv foreskrevne anslagspunkter med fotografisk optagelse ved begyndelsen af produktionen af hver ny rudetype med henblik paa at bestemme det vaerste brudpunkt .

For saa vidt angaar forruder af haerdet glas skal denne indledende serie proevninger imidlertid kun foretages, saafremt aarsproduktionen af ruder af denne type er paa mere end 200 enheder .

3.1.1.2 .

Under produktionskampagnen foretages kontrolproevningen paa det i punkt 3.1.1.1 fastsatte brudpunkt .

3.1.1.3 .

Ved begyndelsen af hver produktionskampagne eller efter en farveaendring skal der foretages en kontrolproevning .

3.1.1.4 .

I loebet af produktionskampagnen skal kontrolproevningerne foretages med foelgende mindste hyppighed :

Forrude af

haerdet glas

Ruder af haerdet

glas bortset

fra forruder

Forruder af

behandlet

lamineret glas

- Ps 9 200 : en pr .

produktionskampagne

- Pr 9 500 : en pr . skift

0,1 % pr . type

- Ps > 200 : en hver fjerde

produktionstime

- Pr > 500 : to pr . skift

3.1.1.5 .

Ved afslutningen af produktionskampagnen skal der foretages en kontrolproevning paa en af de sidst fremstillede ruder .

3.1.1.6 .

Saafremt Pr < 20, skal der kun foretages en enkelt brudproevning pr . produktionskampagne .

EWG:L777UMBD25.96

FF : 7UDA; SETUP : 01; Hoehe : 511 mm; 110 Zeilen; 5959 Zeichen;

Bediener : HELM Pr .: C;

Kunde : 43649

BILAG III - P MODEL Myndighedens navn

BILAG TIL EOEF-STANDARDTYPEGODKENDELSESSKEMA FOR EN TRAKTORTYPE MED HENSYN TIL FORRUDEN OG DE OEVRIGE RUDER

(Artikel 4, stk . 2, og artikel 10 i Raadets direktiv 74/150/EOEF af 4 . marts 1974 om tilnaermelse af

medlemsstaternes lovgivning om EOEF-standardtypegodkendelse af landbrugs - og skovbrugshjultraktorer )

EOEF-standardtypegodkendelsesnummer : .

Udvidelsesnummer : .

1 .

Traktorens maerke ( firmabetegnelse ): .

2 .

Traktorens type og eventuelt handelsbetegnelse : .

3 .

Fabrikantens navn og adresse : .

.

4 .

I givet fald den befuldmaegtigedes navn og adresse : .

.

5 .

Beskrivelse af forrudetypen og de oevrige ruder ( haerdet, lamineret, plast, plexiglas, plan, buet osv .):

.

6 .

EOEF-typegodkendelsesnummer for forruden og de oevrige ruder : .

7 .

Traktoren fremstillet tilEOEF-standardtypegodkendelse den : .

8 .

Kontrolmyndighed : .

9 .

Afproevningsrapportens dato : .

10 .

Afproevningsrapportens nummer : .

11 .

EOEF-standardtypegodkendelse af forruden og de oevrige ruder meddeles/naegtes (¹): .

.

12 .

Sted : .

13 .

Dato : .

14 .

Underskrift : .

15 .

Foelgende dokumenter, der er forsynet med det ovenfor angivne EOEF-standardtypegodkendelsesnummer, vedlaegges denne meddelelse :

................................... maalsatte tegninger

................................... tegning eller fotografi af forruden og de oevrige ruder paa traktorens foererhus

Disse oplysninger gives til de kompetente myndigheder i de oevrige medlemsstater paa disses udtrykkelige anmodning .

16 .

Eventuelle bemaerkninger : .

.

.

.

.

(¹) Det ikke gaeldende overstreges .

EWG:L777UMBD26.96

FF : 7UDA; SETUP : 01; Hoehe : 253 mm; 43 Zeilen; 1579 Zeichen;

Bediener : HELM Pr .: C;

Kunde : L777UMBD26

BILAG IV MEKANISKE FORBINDELSER MELLEM TRAKTORER OG PAAHAENGSKOERETOEJER 1 .

Definitioner

1.1 .

Ved »mekaniske forbindelser mellem traktorer og paahaengskoeretoejer« forstaas de tekniske anordninger, der er monteret paa traktoren og paahaengskoeretoejet med henblik paa at opnaa en mekanisk forbindelse mellem disse koeretoejer .

I dette direktiv behandles kun de mekaniske koblingsanordninger paa traktoren .

Blandt de mange former for mekaniske koblingsanordninger for traktorer kan der i det vaesentlige skelnes mellem :

- paahaengskobling med gaffel ( boltkobling ) ( se fig . 1 og 2, tillaeg 1 );

- traekkrog ( se fig . 3, tillaeg 1 );

- svingbar traekbom ( se fig . 4, tillaeg 1 ).

1.2 .

»Mekaniske forbindelser af forskellige typer til sammenkobling af koeretoejer, som er forbundet med hinanden«, er dele, der adskiller sig fra hinanden i saa vigtige henseender som

1.2 .1 .

arten af den mekaniske koblingsanordning

1.2.2 .

traekoeje

1.2.3 .

ydre form, dimensioner og virkemaade ( f.eks . automatisk eller ikke-automatisk )

1.2.4 .

materiale

1.2.5 .

D-vaerdi i henhold til definitionen i tillaeg 2 i forbindelse med afproevning foretaget efter den dynamiske metode eller paahaengskoeretoejets masse i henhold til definitionen i tillaeg 3 i forbindelse med afproevninger foretaget efter den statiske metode samt den vertikale belastning paa koblings -

punktet S;

1.3 .

Ved »referencepunktet for den mekaniske forbindelse« forstaas det punkt paa boltens akse, som ligger

lige langt fra de to floeje, naar der er tale om en koblingsgaffel, eller punktet bestemt af krogens symmetriplan og frembringeren fra denne krogs konkave del i beroeringsniveauet med oejet, naar dette er i traekposition .

1.4 .

Ved »den mekaniske forbindelses hoejde over jorden ( h ) «forstaas afstanden mellem det vandrette plan gennem referencepunktet for den mekaniske forbindelse og det vandrette plan, hvorpaa traktorens hjul hviler .

1.5 .

Ved »laengden af den mekaniske forbindelses udragende del ( c )« forstaas afstanden mellem referencepunktet for den mekaniske forbindelse og det lodrette plan gennem traktorens bagaksel .

1.6 .

Ved »vertikal belastning paa koblingspunktet ( S )« forstaas den belastning, der under statiske forhold overfoeres paa referencepunktet for den mekaniske forbindelse.

1.7 .

Ved »automatisk« forstaas en koblingsanordning, som lukkes og sikres uden yderligere aktivering, naar traekoejet glider ind .

1.8 .

Ved »traktorens akselafstand ( l )« forstaas afstanden mellem de vertikale planer, der gaar vinkelret paa traktorens midterplan i laengderetningen og gennem traktorens aksler .

1 .9 .

Ved »forakseltrykket for den ubelastede traktor ( ma )« forstaas den del af traktorens egenvaegt, der i statisk tilstand overfoeres til jorden gennem traktorens foraksel .

2 .

Almindelige forskrifter

2.1 .

De mekaniske koblingsanordninger kan vaere udfoert som ikke-automatiske eller automatiske .

2.2 .

De mekaniske koblingsanordninger paa traktoren skal opfylde forskrifterne vedroerende dimensioner, styrke og vertikal belastning paa koblingspunktet i henhold til nr . 3.1-3.3 .

2.3 .

De mekaniske koblingsanordninger skal vaere konstrueret og fremstillet saaledes, at de under normale betingelser uafbrudt fungerer tilfredsstillende og bevarer de i dette direktiv foreskrevne egenskaber .

2.4 .

Alle komponenter i den mekaniske koblingsanordning skal vaere fremstillet af en saadan kvalitet, at de kan modstaa de i punkt 3.2 omhandlede proevninger, og de skal bevare deres egenskaber i henseende til styrke .

2.5 .

Alle forbindelser og sikringer skal vaere lette at koble sammen og fra hinanden, og der skal samtidig vaere sikkerhed for, at koblingsdelene under normale driftsbetingelser ikke utilsigtet kan loesne sig fra hinanden .

Ved automatiske koblingsanordninger skal sammenkoblingen sikres ved to indbyrdes uafhaengige sikringer, og forbindelserne skal passe noejagtigt ind i hinanden . Det kan dog tillades, at disse sikringer kan loesnes ved en faelles betjeningsanordning .

2.6 .

Det skal sikres, at traekoejet svinger mindst 60° vandret til begge sider af laengdeaksen af den tilkoblingsanordning, der ikke er paamonteret paahaengskoeretoejet . Endvidere kraeves der en bevaegelighed paa 20° lodret i opad - og nedadgaaende retning ( jf . tillaeg 1 ).

Svingningsvinklerne skal ikke naas samtidig .

2.7.

Ved paahaengskobling med gaffel skal traekoejet kunne drejes mindst 90° aksialt til hoejre eller venstre om koblingens laengdeakse, der bremses af et fastholdelsesmoment paa 30 til 150 Nm .

Ved traekkrog skal traekoejet kunne drejes mindst 20° aksialt til hoejre eller venstre om traekkrogens laengdeakse .

3 .

Saerlige forskrifter

3.1 .

Dimensioner

Dimensionerne paa de mekaniske koblingsanordninger paa traktoren skal opfylde kravene i tillaeg 1,

fig . 1 til 4 . Ikke viste dimensioner kan vaelges frit .

3.2 .

Styrke

3.2.1 .

Til kontrol af styrken underkastes de mekaniske koblingsanordninger en dynamisk proevning i henhold til betingelserne i tillaeg 2 eller en statisk proevning i henhold til betingelserne i tillaeg 3 .

3.2.2 .

Denne proevning maa ikke foraarsage blivende deformationer, revner eller brud .

3.3 .

Vertikal belastning paa koblingspunktet ( S )

3.3.1 .

Den maksimale statiske vertikale belastning fastsaettes af fabrikanten . Imidlertid maa den ikke under nogen omstaendigheder overstige 3 tons.

3.3.2 .

Betingelser for godkendelse :

3.3.2.1 .

Den tilladte statiske vertikale belastning maa ikke overskride den af traktorfabrikanten opgivne teknisk tilladte statiske vertikale belastning eller den belastning, der paa grundlag af typegodkendelsen er fastlagt for koblingsanordningen .

3.3.2.2 .

Forskrifterne i direktiv 74/151/EOEF, bilag I, punkt 2, skal overholdes; i denne forbindelse maa den maksimale belastning for bagakslen, under hensyntagen til daekkenes styrke som opgivet af fabrikanten, heller ikke overskrides .

3.4 .

Koblingsanordningens ( h ) hoejde over jorden

( se foelgende figur )

3.4.1 .

Alle traktorer skal vaere forsynet med en koblingsanordning, for hvis hoejde over jorden foelgende gaelder :

h1 9 ( ma-0,2 mt ) l-S.c eller h2 9 ( m1a-0,2 m1t ) l-S.c

h1 9

( ma-0,2 mt ) l-S.c

0,8 ( 0,8 mt + S )

eller h2 9

( m1a-0,2 m1t ) l-S.c

0,8 ( 0,8 m1t + S )

hvor:

mt

= traktorens masse ( se bilag I, punkt 1.6 );

m1t

= masse af traktor + frontvaegte ( se bilag I, punkt 1.6 );

ma

= vaegt paa den ubelastede traktors foraksel ( se bilag IV, punkt 1.9 );

m1a

= vaegt paa traktorens foraksel ( se bilag IV, punkt 1.9 ) naar der er monteret frontvaegte;

l

= traktorens akselafstand ( se bilag IV, punkt 1.8 );

S

= vertikal statisk belastning paa koblingspunktet ( se bilag IV, punkt 1.6 );

c

= afstanden mellem referencepunktet for den mekaniske forbindelse og det lodrette plan gennem traktorens bagaksel ( se bilag IV, punkt 1.5 ).

4 .

Ansoegning om EOEF-typegodkendelse

4.1 .

Ansoegning om EOEF-typegodkendelse af en koblingsanordning til en traktor skal indgives af fabrikanten eller dennes befuldmaegtigede .

4.2 .

Foelgende dokumenter og oplysninger skal vedlaegges ansoegningen for hver type mekanisk koblingsanordning :

- tegninger af koblingsanordningen i korrekt maalestoksforhold og i tre eksemplarer . Disse tegninger skal navnlig i detaljer vise de kraevede dimensioner samt maalene for fastgoerelse;

- en kort teknisk beskrivelse af koblingsanordningen, hvoraf navnlig konstruktionen og det anvendte materiale fremgaar;

- angivelse af den i tillaeg 2 naevnte D-vaerdi i forbindelse med den dynamiske proevning, den i tillaeg 3 naevnte T-vaerdi ( traekkraft ) i forbindelse med den statiske proevning samt den vertikale belastning paa koblingspunktet S;

- et, eller efter oenske fra den tekniske tjeneste, flere proeveeksemplarer .

5 .

Paaskrifter

5.1 .

Enhver mekanisk koblingsanordning, der svarer til den type, for hvilken der er meddelt EOEF-typegodkendelse, skal vaere forsynet med foelgende paaskrifter :

5.1.1 .

Fabriks - eller firmamaerke;

5.1.2 .

EOEF-typegodkendelsesmaerke ifoelge modellen i tillaeg 4;

5.1.3 .

Ved kontrol af styrken i henhold til tillaeg 2 ( dynamisk proevning ):

tilladelig D-vaerdi;

S-vaerdi ( statisk vertikal belastning );

5.1.4 .

Ved kontrol af styrken i henhold til tillaeg 3 ( statisk proevning );

paahaengskoeretoejets masse og vertikal belastning paa koblingspunktet S;

5.2 .

Oplysningerne skal vaere anbragt saaledes, at de er synlige, let laeselige og ikke kan udslettes .

6 .

Vejledning

Enhver mekanisk koblingsanordning skal vaere ledsaget af en vejledning fra fabrikanten . Vejledningen skal bl.a . omfatte EOEF-typegodkendelsesnummeret samt D - eller T-vaerdien afhaengig af den proevning, koblingsanordningen har vaeret underkastet.EWG:L777UMBD27.96

FF : 7UDA; SETUP : 01; Hoehe : 1015 mm; 133 Zeilen; 8407 Zeichen;

Bediener : HELM Pr .: C;

Kunde : 43649 Montan Daenemark 27

10 . 3 . 89

De Europaeiske Faellesskabers Tidende

Tillaeg 1

10 . 3 . 89

De Europaeiske Faellesskabers Tidende

Tillaeg 2 METODE TIL DYNAMISK AFPROEVNING

1 .

PROEVNINGSMETODE

Den mekaniske forbindelses styrke skal paavises ved vekslende belastninger paa et proeveanlaeg .

I det foelgende er beskrevet den metode til udmattelsesproevning, der skal anvendes paa den samlede mekaniske koblingsanordning, dvs . at den mekaniske forbindelse, der er udstyret med alle de dele, som er noedvendige til fastgoerelsen, monteres og proeves paa et proeveanlaeg .

Vekselbelastningerne paafoeres saa vidt muligt i sinusform ( med vekslende og/eller voksende belastning ) til en udmattelsesgraense, der afhaenger af materialet . Der maa ikke herved fremkomme overfladerevner eller brud .

2 .

PROEVNINGSKRITERIER

Grundlaget for belastingsantagelsen udgoeres af den vandrette kraftkomposant i koeretoejets laengdeakse og den lodrette kraftkomposant .

Vandrette kraftkomposanter paa tvaers af koeretoejets laengdeakse samt momenter lades ude af betragtning, saa laenge de er af underordnet betydning .

Den vandrette kraftkomposant i koeretoejets laengdeakse udtrykkes i en beregnet referencekraft, D -

vaerdien .

For den mekaniske forbindelse gaelder :

D = g · MT + MR

D = g ·

MT · MR

MT + MR

hvor

MT = traktorens teknisk tilladelige totalmasse

MR = paahaengskoeretoejets teknisk tilladelige totalmasse

g

= 9,81 m /s²

Den lodrette kraftkomposant lodret paa koerebanen dannes af den statiske belastning S .

De teknisk tilladelige belastninger angives af fabrikanten .

3 .

FREMGANGSMAADE VED PROEVNINGEN

3.1 .

Generelle krav

Proevningskraften skal ved hjaelp af et tilhoerende standardtraekoeje paafoeres den mekaniske koblingsanordning, der skal proeves, fra en vinkel, der dannes af forholdet mellem den lodrette proevekraft Fv og den vandrette proevekraft Fh, og som i medianlaengdeplanet gaar i nedadgaaende retning fra for mod bag .

Proevekraften paafoeres det normale beroeringspunkt mellem den mekaniske koblingsanordning og traekoejet . Der skal vaere saa lidt sloer som muligt mellem koblingsanordningen og traekoejet .

I princippet paafoeres proevekraften vekslende omkring nulpunktet . Ved vekslende proevekraft er middelbelastningen lig nul .

Hvis det paa grund af koblingsanordningens konstruktion ( f.eks . for meget sloer i traekkrog ) ikke er muligt at foretage proevningen med vekslende proevekraft, kan proevekraften ogsaa paafoeres med voksende belastning i traek - eller trykretning, afhaengigt af hvad der giver den stoerste belastning .

Ved proevning med voksende belastning er proevebelastningen lig den hoejeste belastning; den laveste belastning kan andrage indtil 5 % af den hoejeste belastning .

Ved proevning med vekslende belastning skal man ved hensigtsmaessig opbygning af proevningsenheden og valg af kraftpaafoeringsanordningen soerge for, at der ud over den beregnede proevekraft ikke paafoeres yderligere momenter eller kraefter, som forloeber lodret i forhold til proevekraften; vinkelfejlen for kraftretningen ved proevning med vekslende belastning boer ikke vaere stoerre end ± 1,5°; ved proevning med voksende belastning skal vinklen indstilles ved hoejeste belastning .

Proevningsfrekvensen maa ikke overstige 30 Hz .

For komponenter af staal eller staalstoebegods er udmattelsesgraensen 2 · 10 (. Den efterfoelgende proevning for revner sker ved hjaelp af farveindtraengningsmetoden eller en tilsvarende metode .

Hvis der i koblingsdelene er indbygget fjedre og/eller stoeddaempere, afmonteres de ikke under proevningen, men kan udskiftes, hvis de ved proevningen udsaettes for en for driften usaedvanlig belastning ( f.eks . varmepaavirkning ) og beskadiges . Det beskrives i afproevningsrapporten, hvorledes de reagerede foer, under og efter proevningen .

3.2 .

Proevekraefter

Proevekraften bestaar geometrisk set af den vandrette og lodrette proevekomposant

F = wFh2 + Fv2

F =

w

Fh2 + Fv2

hvor

Fh = ± 0,6 · D ved vekslende belastning

eller

Fh = 1,0 · D ved voksende belastning ( traek eller tryk)

Fv

= g · 1,5 · S

S

= statisk belastning ( lodret kraftkomposant paa koerebanen ).

EWG:L777UMBD29.96

FF : 7UDA; SETUP: 01; Hoehe : 507 mm; 69 Zeilen; 3910 Zeichen;

Bediener : HELM Pr .: C;

Kunde : L777UMBD29

10 . 3 . 89

De Europaeiske Faellesskabers Tidende

Tillaeg 3 TRAEKKROG

METODE TIL STATISK AFPROEVNING

1 .

FORSKRIFTER FOR AFPROEVNING

1.1 .

Generelt

1.1.1 .

Med hensyn til traekkrogen foretages der, efter kontrol af de almindelige specifikationer, statiske proever efter forskrifterne i punkt 1.2, 1.3 og 1.4 .

1.2 .

Forberedelse af afproevningerne

Afproevningerne skal foretages paa et dertil indrettet anlaeg og med traekkrogen og det eventuelle forbindelsesstel paa landbrugstraktorchassiset fastgjort til en stiv struktur med samme elementer som dem, der anvendes ved montering af traekkrogen paa landbrugstraktoren .

1.3 .

Gennemfoerelse af afproevningen

Instrumenterne til registrering af anvendte belastninger og forskydninger skal have foelgende karakteristika :

- anvendte belastninger p 50 daN

- forskydninger p 0,01 mm

1.4 .

Bestemmelser for afproevningen

1.4.1 .

Krogen skal i forvejen vaere underkastet en fortraekbelastning paa ikke over 15 % af den traekproevningsbelastning, der er defineret i punkt 1.4.2 .

1.4.1.1 .

Den i punkt 1.4.1 omhandlede afproevning skal gentages mindst to gange og gennemfoeres saaledes, at der startes uden belastning, men at belastningen gradvis oeges, indtil den i punkt 1.4.1 anfoerte vaerdi er naaet, hvorpaa belastningen gradvis reduceres til 500 daN; forbelastningen skal opretholdes i mindst 60 s .

1.4.2 .

Registrering af data med henblik paa udskrivning af diagrammet over traekbelastning/-deformation eller den grafiske fremstilling af dette diagram, der leveres af den skriveanordning, der er forbundet med det traekkende koeretoej, skal finde sted paa en saadan maade, at der udelukkende anvendes voksende belastninger fra 500 daN gennem traekkrogens referencepunkt .

Der maa ikke forekomme brud ved vaerdier, der er lig med eller mindre end den traekproevningsbelastning, der er fastsat til 1,5 gange vaerdien af paahaengskoeretoejets teknisk tilladelige masse; desuden skal det kontrolleres, at diagrammet over deformationerne under hensyn til belastningerne frembyder et regelmaessigt forloeb uden enkeltpunkter inden for intervallet mellem 500 daN og ;/3 af den maksimale traekbelastning .

1.4.2.1.

Registreringen af den blivende deformation skal udskrives i belastningsdeformationsdiagrammet ved en belastning paa 500 daN, efter at afproevningsbelastningen er blevet relateret til denne vaerdi .

1.4.2.2 .

Vaerdien af den konstaterede blivende deformation maa ikke overstige 25 % af den maksimale elastiske deformation, der er paavist .

1.5 .

Foer den i punkt 1.4.2 omhandlede afproevning skal der finde en afproevning sted, der bestaar i en vertikal belastning paa 3 gange den tilladelige maksimale vertikale belastning, der er opgivet af fabrikanten, idet belastningen paa krogens referencepunkt gradvis oeges startende med en belastning paa 500 daN .

Under afproevningen maa krogens deformation ikke overstige 10 % af den maksimale elastiske deformation, der er konstateret .

Kontrollen finder sted, efter at den vertikale belastning er fjernet, og efter at den forlods belastning paa 500 daN er genetableret .

EWG:L777UMBD30.97

FF : 7UDA; SETUP : 01; Hoehe : 253 mm; 43 Zeilen; 2986 Zeichen;

Bediener : HELM Pr .: C;

Kunde :

10 . 3 . 89

De Europaeiske Faellesskabers Tidende

Tillaeg 4 TYPEGODKENDELSESMAERKE

EOEF -typegodkendelsesmaerket bestaar af

- et rektangel, i hvis inderfelt bogstavet »e« og kendingstallet eller kendingsbogstavet for den medlemsstat, som har meddelt typegodkendelse, er anfoert :

- IRL

1

for Forbundsrepublikken Tyskland

2

for Frankrig

3

for Italien

4

for Nederlandene

6

for Belgien

9

for Spanien

11

for Det Forenede Kongerige

13

for Luxembourg

18

for Danmark

IRL

for Irland

EL

for Graekenland

21

for Portugal

- et EOEF-typegodkendelsesnummer paa et hvilket som helst sted under og i naerheden af rektanglet, som svarer til nummeret paa EOEF-typegodkendelsesskemaet for den paagaeldende type koblingsanordning med hensyn til dens styrke samt dimensioner;

- bogstaverne D eller ST afhaengig af den proevning, den mekaniske koblingsanordning har vaeret underkastet ( dynamisk proevning D - statisk proevning ST ) over rektanglet omkring bogstavet »e «.

Forklaring :

Koblingsanordningen med det ovenfor anfoerte EOEF-typegodkendelsesmaerke er en koblingsanordning, for hvilken der i Tyskland ( e l ) er meddelt en EOEF-typegodkendelse med nummer 88-563, og som har vaeret underkastet en dynamisk styrkeproevning ( D ).

EWG:L777UMBD31.96

FF : 7UDA; SETUP : 01; Hoehe : 253 mm; 44 Zeilen; 1202 Zeichen;

Bediener : HELM Pr .: C;

Kunde : 43649 l777umbd31

10 . 3 . 89

De Europaeiske Faellesskabers Tidende

Tillaeg 5 MODEL TIL ET EOEF-TYPEGODKENDELSESSKEMA

Myndighedens navn

Oplysninger om meddelelse, naegtelse, tilbagekaldelse af EOEF-typegodkendelse eller udvidelse af EOEF-typegodkendelse for en bestemt type koblingsanordning ( traekkrog, paahaengskobling med gaffel, svingbar traekbom ) for saa vidt angaar styrke og dimensioner og vertikal belastning paa koblingspunktet

EOEF-typegodkendelsesnummer : .

. Udvidelse (¹)

1 .

Koblingsanordningens fabriks - eller firmamaerke: .

.

2 .

Koblingsanordningens type : krog/gaffel/svingbar traekbom (²)

3 .

Fabrikantens navn og adresse : .

.

4 .

Den befuldmaegtigedes navn og adresse ( evt .): .

.

5 .

Koblingsanordningen blev underkastet en dynamisk/statisk (²) proevning og godkendt for foelgende vaerdier :

5.1 .

ved dynamisk proevning :

D-vaerdi . ( kN )

vertikal belastning paa koblingspunktet . ( daN )

5.2 .

ved statisk proevning :

paahaengskoeretoejets masse . ( kg )

vertikal belastning paa koblingspunktet . ( daN )

6 .

Fremstillet til EOEF-typegodkendelse den : .

7 .

Den tekniske tjeneste, der forestaar proevningerne : .

8 .

Afproevningsrapportens dato og nr .: .

9 .

EOEF-typegodkendelse for den mekaniske koblingsanordning meddelt/naegtet (²): .

10 .

Sted : .

11 .

Dato : .

12 .

Foelgende dokumenter, der er forsynet med ovennaevnte EOEF-typegodkendelsesnummer, er vedlagt ( f . eks . afproevningsrapport, tegninger osv .). Disse oplysninger stilles kun til raadighed for de kompetente myndigheder i de oevrige medlemsstater paa disses udtrykkelige anmodning . .

.

13 .

Bemaerkninger : .

.

14 .

Underskrift : .

(¹) I givet fald skal det angives, om der er tale om foerste, anden osv . udvidelse af den oprindelige EOEF-typegodkendelse .

(²) Det ikke gaeldende overstreges .

EWG:L777UMBD32.96

FF : 7UDA; SETUP : 01; Hoehe : 253 mm; 42 Zeilen; 1685 Zeichen;

Bediener : HELM Pr .: C;

Kunde :

10 . 3 . 89

De Europaeiske Faellesskabers Tidende

Tillaeg 6 BETINGELSER FOR MEDDELELSE AF EOEF-STANDARDTYPEGODKENDELSE

1 .

Ansoegning om EOEF-standardtypegodkendelse for en traktortype med hensyn til koblingsanordningens styrke og dimensioner indgives af traktorfabrikanten eller dennes befuldmaegtigede .

2 .

Med henblik paa meddelelse af standardtypegodkendelse fremstilles en repraesentativ traktortype med en koblingsanordning, for hvilken der foreligger en forskriftsmaessig typegodkendelse, for den tekniske tjeneste .

3 .

Den kompetente tekniske tjeneste undersoeger, om den koblingsanordning, for hvilken der foreligger en typegodkendelse, er egnet til den traktortype, for hvilken der ansoeges om standardtypegodkendelse . Den undersoeger navnlig, om fastgoerelsen af koblingsanordningen svarer til den, der blev fremstillet til EOEF-typegodkendelse .

4 .

Indehaveren af EOEF-standardtypegodkendelsen kan ansoege om udvidelse af denne godkendelse med andre koblingsanordningstyper .

5 .

De kompetente myndigheder indroemmer denne udvidelse paa foelgende betingelser :

5.1 .

der foreligger en EOEF-typegodkendelse for denne nye type koblingsanordning

5.2 .

den er egnet til den traktortype, for hvilken der ansoeges om udvidelse af EOEF-standardtypegodkendelse

5.3 .

koblingsanordningens fastgoerelse paa traktoren svarer til den, der blev fremstillet ved EOEF-typegodkendelsen .

6 .

Ved hver meddelelse, naegtelse eller udvidelse af en standardtypegodkendelse foejes der et skema i overensstemmelse med modellen i tillaeg 5 til EOEF-standardtypegodkendelsesskemaet .

7 .

Indgives der ansoegning om EOEF-standardtypegodkendelse for en traktortype samtidig med ansoegning om EOEF-typegodkendelse for en bestemt type koblingsanordning, for hvilken der ansoeges om EOEF-standardtypegodkendelse, finder nr . 2 og 3 ikke anvendelse .

EWG:L777UMBD33.97

FF : 7UDA; SETUP : 01; Hoehe : 253 mm; 24 Zeilen; 1799 Zeichen;

Bediener : HELM Pr .: C;

Kunde :

10 . 3 . 89

De Europaeiske Faellesskabers Tidende

Tillaeg 7 MODEL

Myndighedens navn

BILAG TIL EOEF-STANDARDTYPEGODKENDELSESSKEMA FOR EN TRAKTORTYPE MED HENSYN TIL DEN MEKANISKE KOBLINGSANORDNING OG DENS ANBRINGELSE PAA TRAKTOREN

( Artikel 4, stk . 2, og artikel 10 i Raadets direktiv 74/150/EOEF af 4 . marts 1974 om tilnaermelse af

medlemsstaternes lovgivning om godkendelse af landbrugs - og skovbrugshjultraktorer )

EOEF-standardtypegodkendelsesnummer .

. Udvidelse (¹)

1 .

Traktorens fabriks - eller firmamaerke : .

2 .

Traktorens type og handelsbetegnelse : .

3 .

Fabrikantens navn og adresse : .

.

4 .

Den befuldmaegtigedes navn og adresse ( evt .): .

.

5 .

Koblingsanordningens fabriks - eller firmamaerke : .

.

6 .

Koblingsanordningstype(r ) .

7 .

EOEF-typegodkendelsesmaerke og EOEF-typegodkendelsesnummer : .

8 .

Udvidelse af EOEF-standardtypegodkendelse til foelgende koblingsanordningstype(r ): .

.

9 .

Tilladt statisk vertikal belastning paa koblingspunktet: . da N

10 .

Traktor fremstillet til EOEF-standardtypegodkendelse den : .

11 .

Den tekniske tjeneste, der forestaar EOEF-standardtypegodkendelsesproevningerne : .

12 .

Dato for den af denne tjeneste udstedte afproevningsrapport : .

13 .

Nummer paa den af denne tjeneste udstedte afproevningsrapport : .

14 .

EOEF-standardtypegodkendelse for traktoren med hensyn til den mekaniske koblingsanordning samt anbringelse paa traktoren meddelt/naegtet (²).

15 .

Udvidelse af EOEF-standardtypegodkendelse for traktoren med hensyn til den mekaniske koblingsanordning samt anbringelse paa traktoren meddelt/naegtet (²).

16 .

Sted : .

17 .

Dato : .

18 .

Underskrift : .

(¹) I givet fald skal det angives, om der er tale om foerste, anden osv . udvidelse af den oprindelige EOEF-standardtypegodkendelse .

(²) Det ikke gaeldende overstreges .

EWG:L777UMBD34.95

FF : 7UDA; SETUP : 01; Hoehe : 253 mm; 41 Zeilen; 1723 Zeichen;

Bediener : HELM Pr.: C;

Kunde : L 777 daen . 34

BILAG V ANBRINGELSESSTED OG -MAADE FOR FORESKREVNE SKILTE OG PAASKRIFTER PAA TRAKTOR -

CHASSISET

1 .

ALMINDELIGE FORSKRIFTER

1.1 .

Enhver landbrugs - og skovbrugstraktor skal vaere forsynet med et skilt of paaskrifter som beskrevet i de foelgende punkter . Dette skilt og disse paaskrifter anbringes af fabrikanten eller dennes repraesentant .

2 .

FABRIKATIONSSKILT

2.1 .

Et fabrikationsskilt af udseende som vist i tillaegget til dette bilag skal vaere solidt fastgjort paa et ioejnefaldende og let tilgaengeligt sted, som indgaar i en koeretoejsdel, der normalt ikke udskiftes i

koeretoejets levetid; fabrikationsskiltet skal vaere let laeseligt og omfatte foelgende angivelser anbragt paa en maade, saa de ikke kan udslettes og i foelgende orden :

2.1.1 .

Fabrikantens navn .

2.1.2 .

Traktortype ( og i givet fald model ).

2.1.3 .

EOEF -standardtypegodkendelsesnummer .

Dette nummer er sammensat af bogstavet lille »e« efterfulgt af et tal eller de bogstaver, der kendetegner det land, der har udstedt EOEF-standardtypegodkendelsen ( 1 for Tyskland, 2 for Frankrig, 3 for Italien, 4 for Nederlandene, 6 for Belgien, 9 for Spanien, 11 for Det Forenede Kongerige, 13 for Luxembourg, 18 for Danmark, 21 for Portugal, EL for Graekenland, IRL for Irland ) og det godkendelsesnummer, der svarer til nummeret paa standardtypegodkendelsesskemaet for koeretoejstypen . Mellem bogstavet »e« og det tal eller de bogstaver, der kendetegner det land, der har udstedt EOEF-standardtypegodkendelsen, samt mellem dette tal eller disse bogstaver og standardtypegodkendelsesnummeret skal der vaere en asterisk .

2.1.4 .

Traktorens identifikationsnummer .

2.1.5 .

OEvre og nedre graense for den stoerste tilladte totalmasse for traktoren, specificeret efter daektype .

2.1.6 .

OEvre og nedre graense for den stoerste tilladte masse for traktoren paa hver aksel, specificeret efter daektype; disse oplysninger skal gives i raekkefoelge fra for til bag .

2.1.7 .

Paahaengskoeretoejets teknisk tilladelige masse, jf . bilag I, punkt 1.7 .

2.1.8 .

Medlemsstaterne kan kraeve, at for saa vidt angaar traktorer, der markedsfoeres paa deres omraade, ud over fabrikantens navn angives, i hvilket land traktorerne er endeligt samlet, naar den endelige samling foregaar i et andet land end fremstillingslandet, for saa vidt som der ikke er tale om en af Faellesskabets medlemsstater .

2.2 .

Fabrikanten kan anbringe supplerende angivelser under eller ved siden af de foreskrevne paaskrifter, uden for et klart afgraenset rektangel, der ikke indeholder andet end de i punkterne 2.1.1 til 2.1.7 foreskrevne angivelser ( se nedenstaaende eksempel paa fabrikationsskilt ).

3 .

TRAKTORENS IDENTIFIKATIONSNUMMER

Traktorens identifikationsnummer er en struktureret kombination af skrifttegn, som fabrikanten tildeler hver traktor . Det har til formaal i en periode paa 30 aar - uden anvendelse af yderligere angivelser - at goere det muligt med fabrikantens bistand entydigt at identificere enhver traktor og navnlig typen .

3.1 .

Det skal anfoeres paa fabrikationsskiltet saavel som paa chassiset ( stellet ), eller paa en tilsvarende del af koeretoejet .

3.1.1 .

Det skal saa vidt muligt staa paa en enkelt linje .

3.1.2 .

Det skal anfoeres paa chassiset eller en tilsvarende del foran paa hoejre side af traktoren .

3.1.3 .

Det skal anbringes paa et klart synligt og tilgaengeligt sted ved f.eks . udhamring eller stempling paa en saadan maade, at det ikke kan slettes eller slides .

4 .

SKRIFTTEGN

4.1 .

For alle de i punkterne 2 og 3 fastsatte paaskrifter skal latinske bogstaver og arabertal anvendes . Dog skal de latinske bogstaver, der benyttes til de i punkterne 2.1.1 og 3 fastsatte angivelser, vaere versaler .

4.2 .

Ved angivelse af koeretoejets identifikationsnummer gaelder foelgende :

4.2.1.

Benyttelse af bogstaverne I, O og Q samt af tankestreger, asterisker eller andre saerlige tegn, er ikke tilladt .

4.2.2 .

Bogstaver og tal skal mindst vaere af foelgende hoejde :

4.2.2.1.

7 mm for skrifttegn, som anbringes direkte paa chassiset ( stellet, det selvbaerende karrosseri eller en tilsvarende del af koeretoejet ).

4.2.2.2 .

4 mm for skrifttegn, som anbringes paa fabrikationsskiltet .

Eksempel paa fabrikationsskilt

Nedenstaaende eksempel siger intet om, hvilke oplysninger, der reelt skal vaere anfoert paa fabrikationsskiltet, men er udelukkende taenkt som et vejledende eksempel

STELLA TRAKTOR WERKE

Type : 846 E

EOEF-standardtypegodkendelsesnummer : e * 1 * 1792

Identifikationsnummer : GBS18041947

Tilladt totalmasse (*):

4 820-6 310 kg

Tilladt tryk paa foraksel (*):

2 390-3 200 kg

Tilladt tryk paa bagaksel (*):

3 130-4 260 kg

(*) Specificeret efter daektype

Paahaengskoeretoejets tilladte masse :

- uden bremser3 000 kg

- med seperat bremsning6 000 kg

- med paaloebsbremsning3 000 kg

- med servobremsning ( hydraulisk eller pneumatisk)12 000 kg

EWG:L777UMBD35.96

FF : 7UDA; SETUP : 01; Hoehe : 507 mm; 78 Zeilen; 4728 Zeichen;

Bediener : HELM Pr .: C;

Kunde : 43649

10 . 3 . 89

De Europaeiske Faellesskabers Tidende

Tillaeg MODEL

Myndighedens navn

BILAG TIL EOEF-STANDARDTYPEGODKENDELSESSKEMA FOR EN TRAKTORTYPE MED HENSYN TIL ANBRINGELSESSTED OG -MAADE FOR FORESKREVNE SKILTE OG PAASKRIFTER PAA TRAKTORCHASSISET

( Artikel 4, stk . 2, og artikel 10 i Raadets direktiv 74/150/EOEF af 4 . marts 1974 om tilnaermelse af

medlemsstaternes lovgivning om godkendelse af landbrugs - og skovbrugshjultraktorer )

EOEF-standardtypegodkendelse nr.: .

1 .

Traktorens maerke ( eller firmabetegnelse ): .

2 .

Traktorens type og evt . handelsbetegnelse : .

3 .

Fabrikantens navn og adresse : .

4 .

Den befuldmaegtigedes navn og adresse ( eventuelt ): .

5 .

Traktor fremstillet til EOEF-typegodkendelse den : .

6 .

Kontrolmyndighed : .

7 .

Afproevningsrapportens dato : .

8 .

Afproevningsrapportens nummer : .

9 .

EOEF-typegodkendelse med hensyn til anbringelsessted og -maade for foreskrevne skilte og paaskrifter paa traktorchassiset meddeles/naegtes (¹):

10 .

Sted : .

11 .

Dato : .

12 .

Underskrift : .

13 .

Foelgende dokumenter, der er forsynet med det ovenfor angivne EOEF-typegodkendelsesnummer, vedlaegges denne meddelelse :

................................... maalsatte tegninger

................................... tegning eller fotografi af anbringelsessted og -maade for foreskrevne skilte og paaskrifter paa traktorchassiset

Disse oplysninger gives til de kompetente myndigheder i de oevrige medlemsstater paa disses udtrykkelige anmodning .

14 .

Eventuelle bemaerkninger .

.

.

.

(¹) Det ikke gaeldende overstreges .

EWG:L777UMBD36.95

FF : 7UDA; SETUP : 01; Hoehe : 253 mm; 39 Zeilen; 1489 Zeichen;

Bediener : HELM Pr .: C;

Kunde : L 777 Daenemark 36

BILAG VI BETJENINGSORGAN TIL PAAHAENGSKOERETOEJETS BREMSER OG BREMSEFORBINDELSE MELLEM TRAKTOR OG PAAHAENGSKOERETOEJ 1 .

Naar traktoren er forsynet med et betjeningsorgan til et paahaengskoeretoejs bremser, skal dette vaere haand - eller fodbetjent og gradueret og betjenes fra foererpladsen og maa ikke kunne paavirkes af betjeningen af disse anordninger .

Saafremt traktoren er forsynet med et pneumatisk eller hydraulisk forbindelsessystem mellem denne og paahaengskoeretoejets masse, maa der kun vaere et betjeningsorgan til bremsning af hele koeretoejet .

2 .

Der kan anvendes foelgende bremsetyper, hvis karakteristika er fastsat i definitionerne i bilag I til direktiv 76/432/EOEF om landbrugs - og skovbrugshjultraktorers bremsning .

Anordningen skal vaere udformet og udfoert saaledes, at traktorens funktion ikke paavirkes i tilfaelde af, at betjeningsorganet til paahaengskoeretoejets bremser svigter eller ikke fungerer normalt, eller hvis sammenkoblingen brister .

3 .

Naar forbindelsen mellem traktor og paahaengskoeretoej er hydraulisk eller pneumatisk, skal den endvidere opfylde en af foelgende betingelser :

3.1 .

Hydraulisk forbindelse :

Den hydrauliske forbindelse skal vaere af typen med én slange .

Tilslutningen skal vaere i overensstemmelse med standard ISO/DIS/5676 af 1983, idet hankoblingen skal vaere anbrangt paa traktoren .

Aktivering af betjeningsorganet skal give nultryk paa sammenkoblingsstedet i betjeningsorganets neutralstilling, og driftstrykket skal ligge mellem mindst 10 og hoejst 15 megapascal .

Energikilden maa ikke kunne frakobles motoren .

3.2 .

Pneumatisk forbindelse :

Forbindelsen mellem traktor og paahaengskoeretoej skal vaere af typen med to slanger, en automatisk og en direkte bremseforbindelse, der aktiveres ved oeget tryk .

Sammenkoblingen skal vaere i overensstemmelse med ISO-standard 1728 af 1980 .

Aktiveringen af betjeningsorganet skal paa sammenkoblingsstedet give et driftstryk paa mellem mindst 0,65 og hoejst 0,8 megapascal i paahaengskoeretoejet .

EWG:L777UMBD37.96

FF : 7UDA; SETUP: 01; Hoehe : 253 mm; 29 Zeilen; 1996 Zeichen;

Bediener : HELM Pr .: C;

Kunde :

10 . 3 . 89

De Europaeiske Faellesskabers Tidende

Tillaeg MODEL

Myndighedens navn

BILAG TIL EOEF-STANDARDTYPEGODKENDELSESSKEMA FOR EN TRAKTORTYPE MED HENSYN TIL BETJENINGSANORDNING TIL PAAHAENGSKOERETOEJETS BREMSER

( Artikel 4, stk . 2, og artikel 10 i Raadets direktiv 74/150/EOEF af 4 . marts 1974 om tilnaermelse af

medlemsstaternes lovgivning om EOEF-standardtypegodkendelse af landbrugs - og skovbrugshjultraktorer )

EOEF-standardtypegodkendelsesnummer : .

1 .

Traktorens maerke ( firmabetegnelse ): .

.

2 .

Traktorens type og evt. handelsbetegnelse : .

3 .

Fabrikantens navn og adresse : .

.

4 .

I givet fald den befuldmaegtigedes navn og adresse : .

.

5 .

Beskrivelse af dele og/eller specifikationer for betjeningsanordning til paahaengskoeretoejets bremser : .

.

6 .

Traktoren fremstillet til EOEF-standardtypegodkendelse den : .

7 .

Kontrolmyndighed : .

.

8 .

Afproevningsrapportens dato : .

9 .

Afproevningsrapportens nummer : .

10 .

EOEF-standardtypegodkendelse for betjeningsanordning til paahaengskoeretoejets bremser meddelt /

naegtet (¹)

11 .

Sted : .

12 .

Dato : .

13 .

Underskrift : .

14 .

Foelgende dokumenter, der er forsynet med det ovenfor angivne EOEF-standardtypegodkendelsesnummer, vedlaegges denne meddelelse :

.................... tegning eller fotografi af de paagaeldende dele af traktoren .

Disse oplysninger gives til de kompetente myndigheder i de oevrige medlemsstater paa disses udtrykkelige anmodning .

15 .

Eventuelle bemaerkninger : .

.

(¹) Det ikke gaeldende overstreges .

EWG:L777UMBD38.96

FF : 7UDA; SETUP : 01; Hoehe : 253 mm; 40 Zeilen; 1437 Zeichen;

Bediener : HELM Pr .: C;

Kunde : 43649