31988L0301

*****

KOMMISSIONENS DIREKTIV

af 16. maj 1988

om konkurrence paa teleterminalmarkederne

(88/301/EOEF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPAEISKE

FAELLESSKABER HAR -

under henvisning til Traktaten om Oprettelse af Det Europaeiske OEkonomiske Faellesskab, saerlig artikel 90, stk. 3, og

ud fra foelgende betragtninger:

1. I alle medlemsstaterne er telekommunikation helt eller delvis et statsmonopol, der normalt tildeles ved indroemmelse af saerlige eller eksklusive rettigheder til et eller flere organer, som har til opgave at etablere og drive nettet og at levere tjenesteydelser i forbindelse hermed; disse rettigheder omfatter hyppigt ikke blot levering af tjenesteydelsen i form af brug af nettet, men ogsaa levering til brugerne af terminaler, som tilsluttes nettet; inden for de seneste aartier er der sket en betydelig udvikling paa telekommunikationsomraadet med hensyn til nettets tekniske specifikationer, saerligt for saa vidt angaar terminaludstyr;

2. paa baggrund af den tekniske og oekonomiske udvikling har flere stater revideret ordningen med saerlige eller eksklusive rettigheder paa telekommunikationsomraadet; bl. a. den hurtige udvikling af forskellige terminaltyper og disses mange anvendelsesmuligheder goer det noedvendigt, at brugerne frit kan vaelge terminaler, saaledes at de fuldt ud kan drage fordel af de teknologiske fremskridt;

3. ifoelge Traktatens artikel 30 er alle kvantitative indfoerselsrestriktioner, saavel som alle foranstaltninger med tilsvarende virkning, forbudt mellem medlemsstaterne; indroemmelse af saerlige eller eksklusive rettigheder med hensyn til import og afsaetning kan i praksis medfoere og medfoerer ofte hindringer for importen fra andre medlemsstater;

4. ved Traktatens artikel 37, stk. 1, er det fastsat, at »medlemsstaterne tilpasser gradvis de statslige handelsmonopoler, saaledes at enhver forskelsbehandling af medlemsstaternes statsborgere med hensyn til forsynings- og afsaetningsvilkaar er udelukket fra overgangsperiodens udloeb. Denne artikels bestemmelser finder anvendelse paa ethvert organ, gennem hvilket en medlemsstat de jure eller de facto direkte eller indirekte, kontrollerer, leder eller oever maerkbar indflydelse paa indfoersel eller udfoersel mellem medlemsstaterne. Disse bestemmelser finder ogsaa anvendelse paa statskoncessionerede monopoler«; ifoelge artikel 37, stk. 2, afholder medlemsstaterne sig fra at indfoere nye foranstaltninger, som strider mod de ovenfor anfoerte principper;

5. de saerlige eller eksklusive rettigheder med hensyn til terminaler, som er tillagt de statslige telekommunikationsmonopoler, udoeves paa en saadan maade, at de i praksis stiller apparater fra andre medlemsstater daarligere, bl. a. ved at hindre brugerne i frit at vaelge de apparater, de har brug for, alt efter pris og kvalitet, uanset hvor de kommer fra; udoevelsen af disse rettigheder er derfor uforenelig med artikel 37 i samtlige medlemsstater undtagen Spanien og Portugal, hvor de statslige monopoler gradvis skal tilpasses inden udloebet af den i Tiltraedelsesakten fastsatte overgangsperiode;

6. tjenesteydelser i form af tilslutning og vedligeholdelse af terminaler er af vaesentlig betydning ved koeb eller leje af disse; opretholdelse af eksklusive rettigheder paa dette omraade ville vaere ensbetydende med opretholdelse af eksklusive rettigheder med hensyn til afsaetning; disse rettigheder boer derfor afskaffes, for at ophaevelsen af de eksklusive rettigheder med hensyn til import og afsaetning kan faa en reel virkning;

7. efter Traktatens artikel 59 »skal restriktioner, der hindrer fri udveksling af tjenesteydelser inden for Faellesskabet, gradvis afskaffes i loebet af overgangsperioden, for saa vidt angaar statsborgere i medlemsstaterne, der er bosat i et andet af Faellesskabets lande end modtageren af den paagaeldende ydelse«; vedlige holdelse af terminaler er en tjenesteydelse i den betydning, der er forudsat i Traktatens artikel 60; overgangsperioden er udloebet; udfoerelse af denne tjenesteydelse, som ud fra et kommercielt synspunkt ikke kan adskilles fra afsaetning af de naevnte terminaler, skal derfor vaere fri, navnlig naar den udfoeres af kvalificeret personale;

8. ved Traktatens artikel 90, stk. 1, er det fastsat, at »medlemsstaterne afstaar, for saa vidt angaar offentlige virksomheder og virksomheder, som de indroemmer saerlige eller eksklusive rettigheder, fra at traeffe eller opretholde foranstaltninger, som er i strid med denne Traktats bestemmelser, navnlig de i artiklerne 7 og 85 til 94 naevnte«;

9. situationen paa terminalmarkederne er fortsat karakteriseret ved en ordning, som ikke sikrer mod konkurrencefordrejning inden for Faellessmarkedet; med en saadan markedssituation vil der til stadighed ske overtraedelser af Traktatens konkurrenceregler; i oevrigt paavirkes udviklingen af samhandelen heraf i et saadant omfang, at det strider mod Faellesskabets interesse; en intensivering af konkurrencen paa terminalmarkedet forudsaetter, at de tekniske specifikationer og godkendelsesprocedurerne bliver saa transparente, at der sikres fri bevaegelighed for terminaler, samtidig med at de i Raadets direktiv 86/361/EOEF (1) naevnte vaesentlige krav overholdes; en saadan transparens kraever, at de tekniske specifikationer og godkendelsesprocedurerne offentliggoeres; for at sikre en transparent, objektiv og ikke diskriminerende anvendelse heraf, maa udformningen af og kontrollen med disse regler varetages af organer, der er uafhaengige af konkurrenterne paa det paagaeldende marked; det er vigtigt, at specifikationerne og godkendelsesprocedurerne offentliggoeres systematisk og samtidigt; ved en saadan samtidig offentliggoerelse kan man ligeledes modvirke eventuel traktatstridig adfaerd; en saadan samtidig og systematisk offentliggoerelse kan kun sikres, hvis der benyttes et retligt instrument, der binder alle medlemsstaterne; et direktiv er i saa henseende det mest hensigtsmaessige middel;

10. Traktaten paalaegger Kommissionen bestemte pligter og tillaegger den en raekke veldefinerede befoejelser med hensyn til overvaagning af forbindelserne mellem medlemsstaterne og deres offentlige virksomheder og de virksomheder, de har indroemmet saerlige eller eksklusive rettigheder, bl. a. med hensyn til afskaffelse af kvantitative restriktioner eller foranstaltninger med tilsvarende virkning, forskelsbehandling af medlemsstaternes statsborgere og paa konkurrenceomraadet; Kommissionen kan derfor kun effektivt efterleve de paagaeldende pligter og befoejelser ved hjaelp af et direktiv baseret paa artikel 90, stk. 3;

11. telekommunikationsorganer og -virksomheder er virksomheder i den betydning, der er forudsat i artikel 90, stk. 1, fordi de paa et organiseret grundlag udoever erhvervsmaessig virksomhed, hvorunder de navnlig fremstiller varer og udfoerer tjenesteydelser; de er enten offentlige virksomheder eller virksomheder, som medlemsstaterne har indroemmet saerlige eller eksklusive rettigheder med hensyn til import, afsaetning, tilslutning, ibrugtagning og/eller vedligeholdelse af telekommunikationsterminaler; indroemmelse og opretholdelse af saerlige eller eksklusive rettigheder vedroerende terminaler er en foranstaltning i den betydning, der er forudsat i denne artikel; betingelserne for anvendelse af den i artikel 90, stk. 2, anfoerte undtagelse er ikke opfyldt;

selv om det at stille et offentligt telekommunikationsnet til raadighed for samtlige forbrugere er en tjenesteydelse af almindelig oekonomisk interesse, som disse virksomheder har faaet overdraget ved en offentlig koncession, ville afskaffelsen af de saerlige eller eksklusive rettigheder med hensyn til import eller afsaetning af terminaler hverken retligt eller faktisk hindre disse virksomheder i at udfoere deres opgave; dette gaelder saa meget desto mere, eftersom medlemsstaterne har mulighed for at underkaste terminaler godkendelsesprocedurer for at sikre sig, at de opfylder de vaesentlige krav;

12. ved Traktatens artikel 86 er det fastsat, at »en eller flere virksomheders misbrug af en dominerende stilling paa Faellesmarkedet eller en vaesentlig del heraf er uforenelig med Faellesmarkedet«;

13. telekommunikationsorganerne har, enten enkeltvis eller i faellesskab, monopol paa det nationale telekommunikationsnet; hvert nationalt net udgoer et marked; derfor indtager disse organer enten enkeltvis eller i faellesskab en dominerende stilling paa en vaesentlig del af det paagaeldende marked i den betydning, der er forudsat i Traktatens artikel 86;

det forhold, at den enkelte medlemsstat indroemmer disse organer saerlige eller eksklusive rettigheder med hensyn til import eller afsaetning af terminaler, har i det foreliggende tilfaelde til foelge, at disse organer

- tvinger kunderne til at leje terminalerne, selv om det i det mindste paa lang sigt ville vaere mere oekonomisk for dem at koebe disse, og dette faktisk er muligt; derved stiller de det som vilkaar for indgaaelse af en aftale om brug af nettet, at kunderne godkender tillaegsydelser, som ikke har forbindelse med aftalens genstand,

- begraenser afsaetningen og hindrer teknologisk fremskridt, fordi disse organers udbud af terminaler noedvendigvis er begraenset og ikke optimalt kan daekke en vaesentlig del af forbrugernes behov;

en saadan adfaerd er udtrykkeligt forbudt i henhold til artikel 86, litra d) og litra b); handelen mellem medlemsstaterne risikerer derved at blive paavirket i vaesentlig grad;

under alle omstaendigheder bevirker saadanne saerlige eller eksklusive rettigheder, for saa vidt angaar terminalmarkedet, at der opstaar en situation, der er i strid med maalsaetningen i Traktatens artikel 3, litra f), i henhold til hvilken der skal gennemfoeres en ordning, der sikrer, at konkurrencen inden for Faellesmarkedet ikke fordrejes, og dermed ogsaa saa meget desto mere at konkurrence ikke udelukkes; medlemsstaterne er i henhold til Traktatens artikel 5 forpligtet til at afholde sig fra at traeffe foranstaltninger, der er egnede til at bringe virkeliggoerelsen af denne Traktats

maalsaetning, herunder maalsaetningen i artikel 3, litra f), i fare;

saadanne eksklusive rettigheder med hensyn til import og afsaetning maa derfor anses for uforenelige med artikel 86 i forbindelse med de i artikel 3 naevnte maalsaetninger, og en medlemsstats indroemmelse eller opretholdelse af disse rettigheder udgoer en foranstaltning, som er forbudt i henhold til artikel 90, stk. 1;

14. for at give brugerne mulighed for at benytte den terminal, de oensker, er det noedvendigt at kende og beskrive specifikationerne for termineringspunktet paa det net, som terminalen skal tilsluttes; medlemsstaterne skal derfor soerge for, at disse specifikationer offentliggoeres, og at termineringspunktet goeres tilgaengeligt for brugerne;

15. det er en forudsaetning for at kunne afsaette terminaler, at producenterne ved, hvilke tekniske specifikationer deres produkter skal opfylde; medlemsstaterne skal derfor formalisere og offentliggoere specifikationerne og godkendelsesreglerne, som de i henhold til Raadets direktiv 83/189/EOEF (1) er forpligtet til at underrette Kommissionen om, naar de foreligger som udkast; disse specifikationer kan kun udvides til at omfatte produkter importeret fra andre medlemsstater i det omfang, de er noedvendige for at sikre overholdelsen af de vaesentlige krav, der er legitime ifoelge EF-retten, og som er naevnt i artikel 2, nr. 17, i direktiv 86/361/EOEF; under alle omstaendigheder skal medlemsstaterne overholde bestemmelserne i Traktatens artikel 30 og 36, hvorefter den importerende medlemsstat er forpligtet til at lade en terminal, der lovligt er fremstillet og markedsfoert i en anden medlemsstat, indfoere paa sit territorium, og medlemsstaten kan kun underkaste den en godkendelsesprocedure og eventuelt afvise godkendelse, saafremt det sker af hensyn til overholdelsen af ovennaevnte vaesentlige krav;

16. da disse specifikationer og procedurer er meget komplekse, kan en oejeblikkelig offentliggoerelse af dem ikke paaregnes; paa den anden side er en effektiv konkurrence ikke mulig uden en saadan offentliggoerelse, da eventuelle konkurrenter til de virksomheder, der er indroemmet saerlige eller eksklusive rettigheder, ikke noejagtigt kender de specifikationer, som deres udstyr skal opfylde, eller godkendelsesprocedurernes naermere indhold og foelgelig heller ikke deres varighed samt omkostningerne i forbindelse hermed; det er derfor noedvendigt at fastsaette en frist for offentliggoerelse af specifikationerne og godkendelsesprocedurerne;

i oevrigt vil en periode paa 2 1 / 2 aar give de telekommunikationsorganer, der er indroemmet saerlige eller eksklusive rettigheder, mulighed for at tilpasse sig de nye markedsvilkaar, og virksomhederne, herunder de smaa og mellemstore, mulighed for at tilpasse sig de nye konkurrencevilkaar;

17. kontrollen med specifikationerne og godkendelsesreglerne kan i betragtning af den aabenbare interessekonflikt ikke overdrages en af de virksomheder, der optraeder som konkurrent paa terminalmarkedet; det boer derfor fastsaettes, at medlemsstaterne soerger for, at udformningen af specifikationerne og godkendelsesreglerne overdrages et organ, der er uafhaengigt af den virksomhed, som forvalter nettet, og af alle andre konkurrenter paa terminalmarkedet;

18. de virksomheder, der er indroemmet saerlige eller eksklusive rettigheder med hensyn til de paagaeldende terminaler, har kunnet paatvinge deres kunder langvarige kontrakter; saadanne kontrakter ville i realiteten hindre, at der indfoeres fri konkurrence inden for et rimeligt tidsrum; det boer derfor fastsaettes, at brugeren kan faa deres kontrakters loebetid aendret -

UDSTEDT FOELGENDE DIREKTIV:

Artikel 1

I dette direktiv forstaas ved:

- »terminal«: ethvert apparat, der direkte eller indirekte er tilsluttet et offentligt telekommunikationsnets termineringspunkt med henblik paa at transmittere, behandle eller modtage informationer. Tilslutningen er indirekte, hvis der er indskudt et apparat mellem terminalen og nettets termineringspunkt. I begge tilfaelde, ved saavel direkte som indirekte tilslutning, kan denne etableres gennem ledning, lysleder eller elektromagnetisk.

I dette direktiv betragtes endvidere som terminaler de jordstationer, der alene benyttes til modtagelse, for saa vidt som de ikke senere tilsluttes en medlemsstats offentlige net.

- »virksomheder«: de offentlige eller private organer, som staten indroemmer saerlige eller eksklusive rettigheder med hensyn til import, afsaetning, tilslutning, ibrugtagning og/eller vedligeholdelse af telekommunikationsterminaler.

Artikel 2

De medlemsstater, der indroemmer virksomheder saerlige eller eksklusive rettigheder, jf. artikel 1, soerger for, at disse rettigheder ophaeves.

De underretter senest tre maaneder efter dette direktivs meddelelse Kommissionen om, hvilke foranstaltninger de har truffet, og hvilke udkast til lovgivning de har udarbejdet med henblik herpaa.

Artikel 3

Medlemsstaterne drager omsorg for, at de erhvervsdrivende har ret til at importere, afsaette, tilslutte, ibrugtage og vedligeholde terminaler. Medlemsstaterne kan dog

- hvis der ikke foreligger specifikationer, naegte tilslutning og ibrugtagning af terminaler, som ifoelge en begrundet udtalelse fra det i artikel 6 omhandlede organ ikke opfylder de i artikel 2, nr. 17, i direktiv 86/361/EOEF anfoerte vaesentlige krav;

- af erhvervsdrivende kraeve passende tekniske kvalifikationer med hensyn til tilslutning, ibrugtagning og vedligeholdelse af terminaler, idet disse tekniske kvali

fikationer fastsaettes efter objektive, ikke-diskriminerende kriterier og offentliggoeres.

Artikel 4

Medlemsstaterne soerger for, at de nye terminalpunkter paa det offentlige net er tilgaengelige for brugerne, og at deres tekniske specifikationer offentliggoeres senest den 31. december 1988.

De pr. 31. december 1988 eksisterende installationer skal inden for en rimelig frist forsynes med et termineringspunkt, som er tilgaengeligt for alle brugere, der anmoder herom.

Artikel 5

1. Medlemsstaterne meddeler senest paa det i artikel 2 anfoerte tidspunkt Kommissionen en liste over alle de eksisterende specifikationer og godkendelsesprocedurer for terminaler samt en angivelse af, hvor de er offentliggjort.

Dersom de endnu ikke er offentliggjort af medlemsstaterne, soerger disse for, at offentliggoerelsen finder sted inden for de i artikel 8 fastsatte frister.

2. Medlemsstaterne drager omsorg for, at alle andre specifikationer og godkendelsesprocedurer for terminaler formaliseres og offentliggoeres. Medlemsstaterne skal, naar saadanne specifikationer og procedurer foreligger i udkast, meddele disse til Kommissionen i overensstemmelse med direktiv 83/189/EOEF og efter den i artikel 8 fastsatte tidsplan.

Artikel 6

Medlemsstaterne soerger for, at formaliseringen af de i artikel 5 omhandlede specifikationer og kontrollen med deres anvendelse samt godkendelse fra den 1. juli 1989 foretages af et organ, der er uafhaengigt af offentlige eller private virksomheder, der udbyder varer og/eller tjenesteydelser paa telekommunikationsomraadet.

Artikel 7

Medlemsstaterne traeffer de noedvendige foranstaltninger med henblik paa, at de i artikel 1 omhandlede virksomheder giver deres kunder mulighed for med hoejst et aars varsel at opsige de kontrakter vedroerende leje eller vedligeholdelse af terminaler, for hvilke der ved kontrakternes indgaaelse gjaldt saerlige eller eksklusive rettigheder.

For de terminaler, hvor godkendelse er anerkendt som noedvendig, drager medlemsstaterne omsorg for, at de paagaeldende virksomheder inden for de i artikel 8 fastsatte frister muliggoer en saadan. For de terminaler, hvor godkendelse ikke er anerkendt som noedvendig, drager medlemsstaterne omsorg for, at der aabnes mulighed for godkendelse senest paa det i artikel 2 fastsatte tidspunkt.

Artikel 8

Medlemsstaterne meddeler Kommissionen deres udkast til tekniske specifikationer og godkendelsesregler, jf. artikel 5, stk. 2:

- for udstyr henhoerende under kategori A i listen i bilag I senest den 31. december 1988,

- for udstyr henhoerende under kategori B i bilag I senest den 30. september 1989, og

- for andre terminaler henhoerende under kategori C i listen i bilag I senest den 30. juni 1990.

Disse specifikationer og godkendelsesregler offentliggoeres og traeder i kraft efter afslutningen af den i direktiv 83/189/EOEF fastsatte procedure.

Artikel 9

Medlemsstaterne fremsender ved udgangen af hvert aar en rapport, paa grundlag af hvilken Kommissionen kan fastslaa, om bestemmelserne i artikel 2, 3, 4, 6 og 7 er overholdt.

En model til en saadan rapport er vist i bilag II.

Artikel 10

Bestemmelserne i dette direktiv beroerer ikke bestemmelserne vedroerende Kongeriget Spaniens og Republikken Portugals tiltraedelse, saerlig artikel 48 og 208 i Tiltraedelsesakten.

Artikel 11

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfaerdiget i Bruxelles, den 16. maj 1988.

Paa Kommissionens vegne

Peter SUTHERLAND

Medlem af Kommissionen

(1) EFT nr. L 217 af 5. 8. 1986, s. 21.

(1) EFT nr. L 109 af 28. 3. 1983, s. 8.

BILAG I

Liste over terminaludstyr, jf. artikel 8

1.2 // // Kategori // Telefonapparater (ekstraapparater); Private automatiske bicentraler (PABC) // A // Modemer // A // Telexudstyr // B // Dataterminaludstyr // B // Modtagejordstationer, der ikke senere tilsluttes en medlemsstats offentlige net // B // Mobiltelefoner // B // Telefonapparater (foersteapparater) // C // Alt andet terminaludstyr // C

BILAG II

Model til den i artikel 9 forudsete rapport

Ivaerksaettelse af bestemmelserne i artikel 2

1. Terminaludstyr, for hvilket lovgivningen er blevet aendret eller er ved at blive aendret.

For hver terminal angives foelgende:

- dato for vedtagelse af foranstaltningen, eller

- dato for forelaeggelse af udkast, eller

- dato for foranstaltningens ikrafttraeden.

2. Terminaludstyr, for hvilket der stadig gaelder saerlige eller eksklusive rettigheder:

- terminaltyper og rettighedernes art.

Ivaerksaettelse af bestemmelserne i artikel 3

- terminaludstyr, for hvilket der er fastsat restriktioner med hensyn til tilslutning eller ibrugtagning

- kraevede tekniske kvalifikationer med henvisning til, hvor de er offentliggjort.

Ivaerksaettelse af bestemmelserne i artikel 4

- henvisning til, hvor specifikationerne er offentliggjort

- antal eksisterende termineringspunkter

- antal nye termineringspunkter.

Ivaerksaettelse af bestemmelserne i artikel 6

- angivelse af det eller de uafhaengige organ(er).

Ivaerksaettelse af bestemmelserne i artikel 7

- vedtagne foranstaltninger og

- antal opsagte kontrakter.