Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 31986L0188

Rådets direktiv 86/188/EØF af 12. maj 1986 om beskyttelse af arbejdstagere mod risici ved at være udsat for støj under arbejdet

EFT L 137 af 24.5.1986, p. 28–34 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT)

Dokumentet er offentliggjort i en specialudgave (FI, SV)

Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 15/02/2006; ophævet ved 32003L0010

ELI: http://data.europa.eu/eli/dir/1986/188/oj

31986L0188

Rådets direktiv 86/188/EØF af 12. maj 1986 om beskyttelse af arbejdstagere mod risici ved at være udsat for støj under arbejdet

EF-Tidende nr. L 137 af 24/05/1986 s. 0028 - 0034
den finske specialudgave: kapitel 5 bind 4 s. 0076
den svenske specialudgave: kapitel 5 bind 4 s. 0076


*****

RAADETS DIREKTIV

af 12. maj 1986

om beskyttelse af arbejdstagere mod risici ved at vaere udsat for stoej under arbejdet

(86/188/EOEF)

RAADET FOR DE EUROPAEISKE

FAELLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det europaeiske oekonomiske Faellesskab, saerlig artikel 100,

under henvisning til forslag fra Kommissionen, udarbejdet efter hoering af Det raadgivende udvalg for sikkerhed, hygiejne og sundhedsbeskyttelse paa Arbejdspladsen (1),

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet (2),

under henvisning til udtalelse fra Det oekonomiske og sociale Udvalg (3), og

ud fra foelgende betragtninger:

I henhold til Raadets resolutioner af 29. juni 1978 og 27. februar 1984 om De europaeiske Faellesskabers handlingsprogrammer vedroerende sikkerhed og sundhed paa arbejdspladsen (4) skal der ivaerksaettes specifikke, harmoniserede foranstaltninger til beskyttelse af arbejdstagere mod stoej; de eksisterende foranstaltninger paa dette omraade afviger fra stat til stat, og der er et paatraengende behov for en indbyrdes tilnaermelse og forbedring af bestemmelserne;

i en lang raekke arbejdssituationer er der tale om udsaettelse for et hoejt stoejniveau, og talrige arbejdstagere udsaettes derved for en potentiel risiko for deres sundhed og sikkerhed;

en begraensing af stoejbelastningen vil navnlig reducere risikoen for hoereskader foraarsaget af stoej;

naar stoejniveauet paa arbejdspladsen medfoerer en risiko for arbejdstagernes helbred og sikkerhed, vil en begraensning af stoejbelastningen nedsaette denne risiko, uden at dette dog beroerer de bestemmelser, der gaelder for begraensning af lydemissionen;

en nedsaettelse af stoejniveauet under arbejdet gennemfoeres mest effektivt ved indfoerelse af forebyggende foranstaltninger allerede fra installationernes planlaegning, samt ved valg af mindre stoejende materiel, arbejdsgang og arbejdsmetoder; denne nedsaettelse boer fortrinsvis ske ved stoejkilden;

anskaffelse og brug af individuelle hoerevaern er en noedvendig supplerende foranstaltning ud over at reducere stoejen ved stoejkilden, naar det ikke med rimelighed paa anden maade kan undgaas, at arbejdstageren udsaettes for stoej;

stoej er en agens, der er omfattet af Raadets direktiv 80/1107/EOEF af 27. november 1980 om beskyttelse af arbejdstagerne mod farerne ved at vaere udsat for kemiske, fysiske og biologiske agenser under arbejdet (5); artikel 3 og 4 i naevnte direktiv aabner mulighed for at fastsaette graensevaerdier og andre saerlige bestemmelser for de omhandlede agenser;

en raekke tekniske aspekter boer praeciseres og kan tages op til revision paa baggrund af erfaringer og fremskridt paa det tekniske og videnskabelige omraade;

den nu foreliggende situation i medlemsstaterne goer det ikke muligt at fastsaette noget niveau for stoejbelastning, under hvilket der ikke laengere bestaar nogen risiko for arbejdstagernes hoerelse;

den foreliggende videnskabelige erfaring med virkningerne paa helbredet af stoejbelastning, bortset fra virkningerne for hoerelsen, goer det ikke muligt at fastsaette noejagtige sikkerhedsniveauer; stoejnedsaettelse formindsker imidlertid risikoen for sygdomme, som ikke staar i forbindelse med en paavirkning af hoerelsen; dette direktiv omfatter bestemmelser, som boer behandles igen paa grundlag af den indvundne erfaring og udviklingen i den videnskabelige og tekniske viden paa dette omraade -

UDSTEDT FOELGENDE DIREKTIV:

Artikel 1

1. Dette direktiv, som er tredje saerdirektiv i henhold til direktiv 80/1107/EOEF, har til formaal at beskytte arbejdstagerne mod risici for deres hoerelse og, i det omfang det udtrykkeligt fastsaettes i direktivet, mod risici for deres helbred og sikkerhed, herunder at forebygge saadanne risici, som skyldes eller kan skyldes, at de er udsat for stoej under arbejdet.

2. Dette direktiv gaelder for alle arbejdstagere, herunder arbejdstagere, som er udsat for bestraaling fra materiale, der henhoerer under Euratom-traktaten, men ikke for arbejdstagere inden for soefart og luftfart.

I dette direktiv forstaas ved »arbejdstagere inden for soefart og luftfart« besaetningen om bord.

Paa forslag af Kommissionen undersoeger Raadet inden den 1. januar 1990 muligheden for at anvende dette direktiv paa arbejdstagere inden for soefart og luftfart.

3. Dette direktiv indskraenker ikke medlemsstaternes ret til under overholdelse af traktaten at anvende eller indfoere love eller administrative bestemmelser, der, naar dette er muligt, sikrer en mere vidtgaaende beskyttelse af arbejdstagerene og/eller tilsigter at nedbringe det stoejniveau, de er udsat for under arbejdet, gennem indgriben ved stoejkilden, navnlig med henblik paa et naa stoejvaerdier, hvorved unoedvendige gener undgaas.

Artikel 2

I dette direktiv forstaas foelgende udtryk paa den anfoerte maade:

1. En arbejdstagers daglige personlige stoejbelastning L EP, d

En arbejdstagers daglige stoejbelastning udtrykkes i dB (A) ved hjaelp af foelgende formel:

1.2.3 // L EP, d = LAeq, Te + 10 log10 // Te To

// hvor:

1.2.3.4.5.6.7.8.9.10.11.12 // LAeq, Te = 10 log10 // { // 1 Te // l // Te o // [ // pA (t ) po // ] // 2 // dt // } // 1.2 // Te = // den daglige varighed af en arbejdstagers personlige stoejbelastning. // To = // 8 h = 28 800 s. // po = // 20 mPa. // pA = // oejebliksvaerdien af det A-vaegtede lydtrykniveau i pascal, som en person, der eventuelt bevaeger sig fra sted til sted under arbejdet, er udsat for i luften ved almindeligt lufttryk; den bestemmes, fortrinsvis i personens fravaer, ud fra maalinger, der foretages paa de steder, ud for hvilke personens oerer befinder sig under arbejdet, ved hjaelp af en teknik, der reducerer indflydelsen paa lydfeltet mest muligt. // // Saafremt mikrofonen skal anbringes meget naer ved kroppen, boer der foretages passende justeringer for at muliggoere bestemmelse af et aekvivalent, neutralt lydtryksfelt.

Ved maalingen af den daglige personlige stoejbelastning tages der ikke hensyn til eventuel individuel anvendelse af hoerevaern.

2. Det ugentlige gennemsnit af dagvaerdierne L EP, w

Det ugentlige gennemsnit af dagvaerdierne beregnes efter ligningen:

1.2.3.4.5.6.7 // L EP, w = 10 log10 // [ // 1 5 // m S

k=1 // 100,1 ( L EP, d ) k // ] //

hvor (L EP, d ) k er vaerdierne for L EP, d for hver af de m arbejdsdage i den paagaeldende uge.

Artikel 3

1. Stoejen under arbejdet skal vurderes og om noedvendigt maales med henblik paa at identificere de i dette direktiv omhandlede arbejdstagere og arbejdssteder og at fastlaegge de forhold, hvorunder de specifikke bestemmelser i direktivet finder anvendelse.

2. Den i stk. 1 omhandlede vurdering og maaling skal paa arbejdsgivernes ansvar med passende mellemrum tilrettelaegges og gennemfoeres med kompetence.

Hver enkelt vurdering/maaling skal vaere repraesentativ for arbejdstagerens daglige personlige stoejbelastning.

De metoder og det apparatur, der benyttes, skal vaere tilpasset de bestaaende forhold, idet der navnlig tages hensyn til den stoej, der skal maales, belastningens varighed, omgivelserne og maaleapparaturets saerlige beskaffenhed.

Metoderne og apparaturet skal goere det muligt at bestemme de i artikel 2 definerede stoerrelser og afgoere, om de i dette direktiv fastsatte vaerdier er overskredet i det enkelte tilfaelde. 3. Medlemsstaterne kan bestemme, at den personlige stoejbelastning skal erstattes af stoejen registreret paa arbejdsstedet. I saa fald erstattes kriteriet om personlig stoejbelastning, for saa vidt angaar artikel 4-10, af kriteriet om belastning over den daglige arbejdstid, men mindst for 8 timer, paa de steder hvor arbejdstagerne befinder sig.

Medlemsstaterne kan endvidere bestemme, at der ved maalingen af stoejen saerligt skal tages hensyn til impulsstoej.

4. Arbejdstagerne og/eller disses repraesentanter i virksomheden eller anlaegget medvirker i overensstemmelse med national lovgivning og praksis ved vurdering og maaling i henhold til stk. 1. Resultaterne skal tages op til revision, naar der er grund til at formode, at de er ukorrekte, eller hvis der er indfoert en reel aendring i arbejdet.

5. Registreringen og opbevaringen af de oplysninger, der opnaas ved anvendelse af denne artikel, sikres i en passende form i overensstemmelse med national lovgivning og praksis.

Den ansvarlige laege og/eller myndighed samt arbejdstagerne og/eller deres repraesentanter i virksomheden har adgang til disse oplysninger i overensstemmelse med national lovgivning og praksis.

Artikel 4

1. Kan en arbejdstagers daglige personlige stoejbelastning eller den maksimale vaerdi af det oejeblikkelige, ikke-vaegtede lydtryk forventes at overstige henholdsvis 85 dB (A) og 200 Pa (1), traeffes der passende foranstaltninger med henblik paa at sikre:

a) at arbejdstagerne og/eller disses repraesentanter i virksomheden eller anlaegget modtager fyldestgoerende oplysninger og, naar det er relevant, fyldestgoerende oplaering for saa vidt angaar:

- de potentielle risici for hoereskader som foelge af udsaettelse for stoej,

- de foranstaltninger, der er truffet i medfoer af dette direktiv,

- pligten til at overholde forebyggelses- og beskyttelsesforanstaltninger i overensstemmelse med den nationale lovgivning,

- brugen af individuelle hoerevaern og betydningen af kontrollen af hoereevnen i overensstemmelse med artikel 7;

b) at arbejdstagerne og/eller disses repraesentanter i virksomheden eller anlaegget har adgang til resultaterne af den stoejvurdering og -maaling, der er udfoert i henhold til artikel 3, og kan faa betydningen af disse resultater forklaret.

2. Paa arbejdssteder, hvor arbejdstagerens daglige personlige stoejbelastning kan overstige 85 dB (A), underrettes arbejdstagerne paa passende maade om, hvor og hvornaar bestemmelserne i artikel 6 skal anvendes.

Paa arbejdssteder, hvor arbejdstagerens daglige stoejbelastning kan overstige 90 dB (A) eller den maksimale vaerdi af det oejeblikkelige, ikke-vaegtede lydtryk kan overstige 200 Pa, gives den i foerste afsnit naevnte underretning, naar dette med rimelighed kan gennemfoeres, ved en hensigtsmaessig afmaerkning. Saadanne steder afgraenses endvidere og undergives adgangsbegraensning, hvis belastningsrisikoen berettiger hertil, og hvis disse foranstaltninger med rimelighed kan gennemfoeres.

Artikel 5

1. Risici ved stoejbelastning skal nedsaettes til det laveste niveau, der med rimelighed kan opnaas under hensyn til den tekniske udvikling og til de foranstaltninger, der er til raadighed for at faa stoejen under kontrol, navnlig ved kilden.

2. Naar arbejdstagerens daglige personlige stoejbelastning eller den maksimale vaerdi af det oejeblikkelige, ikke-vaegtede lydtryk overstiger henholdsvis 90 dB (A) og 200 Pa:

a) fastslaas grundene til disse overskridelser, og arbejdsgiveren udarbejder og ivaerksaetter et program for foranstaltninger af teknisk art og/eller vedroerende tilrettelaeggelsen af arbejdet med henblik paa at begraense arbejdstagernes stoejbelastning, hvis dette med rimelighed kan gennemfoeres;

b) skal arbejdstagerne og disses repraesentanter i virksomheden eller anlaegget have fyldestgoerende oplysninger om disse overskridelser og om de foranstaltninger, der er truffet i medfoer af litra a).

Artikel 6

1. Med forbehold af artikel 5 skal der, naar en arbejdstagers daglige personlige stoejbelastning eller den maksimale vaerdi af det oejeblikkelige, ikke-vaegtede lydtryk overstiger henholdsvis 90 dB (A) og 200 Pa, anvendes individuelle hoerevaern.

2. Naar den i stk. 1 omhandlede stoejbelastning kan forventes at overstige 85 dB (A), skal arbejdstagerne have stillet individuelle hoerevaern til raadighed.

3. Individuelle hoerevaern skal stilles til raadighed af arbejdsgiveren i tilstraekkeligt antal, og modellerne skal vaelges under medvirken af de paagaeldende arbejdstagere i overensstemmelse med national lovgivning og praksis.

Hoerevaernene skal tilpasses efter den enkelte arbejdstagers behov og svare til dennes arbejdsforhold under hensyn til hans sikkerhed og helbred. De anses, for saa vidt angaar dette direktiv, som passende og tilstraekkelige, hvis det, naar de baeres korrekt, med rimelighed kan antages, at risikoen for hoerelsen holdes paa et niveau, der ligger under det i stk. 1 omhandlede stoejbelastningsniveau.

4. Saafremt gennemfoerelsen af denne artikel medfoerer en risiko for ulykker, skal denne risiko begraenses ved egnede foranstaltninger i det omfang, det med rimelighed kan gennemfoeres.

Artikel 7

1. Naar det ikke med rimelighed er muligt at nedbringe en arbejdstagers daglige personlige stoejbelastning til under 85 dB (A), har arbejdstageren ret til at faa hoereevnen kontrolleret af en laege eller under en laeges ansvar og, hvis laegen finder det noedvendigt, af en specialist.

Bestemmelserne for ivaerksaettelsen af denne kontrol fastsaettes af medlemsstaterne i overensstemmelse med deres lovgivning og praksis.

2. Formaalet med kontrollen er at konstatere enhver hoerenedsaettelse, som skyldes stoej, og at bevare hoereevnen.

3. Resultaterne af kontrollen opbevares i overensstemmelse med national lovgivning og praksis.

Arbejdstagerne har adgang til de resultater, der vedroerer dem selv, for saa vidt national lovgivning og praksis tillader det.

4. Medlemsstaterne traeffer de noedvendige foranstaltninger med henblik paa, at laegen og/eller den ansvarlige myndighed som led i kontrollen giver passende vejledning om de individuelle foranstaltninger til beskyttelse eller forebyggelse, der eventuelt skal traeffes.

Artikel 8

1. Medlemsstaterne traeffer passende foranstaltninger med henblik paa at sikre foelgende:

a) ved planlaegningen, opfoerelsen og/eller opstillingen af nye installationer (nye fabriksbygninger, installationer eller maskiner, udvidelse eller vaesentlig aendring af eksisterende fabrikker eller installationer, udskiftning af installationer eller maskiner) skal bestemmelserne i artikel 5, stk. 1. overholdes;

b) naar nyt materiel (vaerktoej, maskiner, apparater osv.), der skal benyttes under arbejdet, vil kunne udsaette en arbejdstager, som anvender det paa korrekt maade i en arbejdstid paa 8 timer, for en daglig personlig stoejbelastning paa 85 dB (A) eller derover eller et oejeblikkeligt, ikke-vaegtet lydtryk, hvis maksimale vaerdi er paa 200 Pa eller derover, skal der stilles fyldestgoerende oplysninger til raadighed om den stoej, der frembringes under naermere bestemte anvendelsesforhold.

2. Raadet udsteder paa forslag af Kommissionen forskrifter, i henhold til hvilke det i stk. 1, litra b), omhandlede materiel ved hensigtsmaessig anvendelse ikke frembringer stoej, der kan indebaere risiko for hoerelsen, naar dette med rimelighed kan gennemfoeres.

Artikel 9

1. Saafremt forholdene paa en arbejdsplads medfoerer en betydelig variation fra den ene arbejdsdag til den anden i en arbejdstagers daglige personlige stoejbelastning, kan medlemsstaterne undtagelsesvis for arbejdstagere, der udfoerer saerlige arbejdsopgaver, fravige artikel 5, stk. 2, artikel 6, stk. 1, og artikel 7, stk. 1, men kun paa betingelse af, at en fyldestgoerende kontrol viser, at arbejdstagerens gennemsnitlige, ugentlige stoejbelastning ikke overskrider den i de naevnte bestemmelser fastsatte vaerdi.

2. a) I undtagelsestilfaelde, hvor det ved hjaelp af foranstaltninger af teknisk art eller vedroerende arbejdets tilrettelaeggelse ikke med rimelighed er muligt at nedbringe en arbejdstagers daglige personlige stoejbelastning til under 90 dB (A), og det ikke kan sikres, at de i artikel 6 foreskrevne individuelle hoerevaern er passende og tilstraekkelige i henhold til stk. 3, andet afsnit, i samme artikel, kan medlemsstaterne fravige denne bestemmelse for begraensede tidsrum, idet disse fravigelser kan forlaenges.

I saa fald skal der dog benyttes hoerevaern, der giver den bedst mulige beskyttelse, som med rimelighed kan gennemfoeres.

b) Endvidere kan medlemsstaterne for arbejdstagere, der udfoerer saerlige arbejdsopgaver, undtagelsesvis fravige artikel 6, stk. 1, hvis gennemfoerelsen af denne bestemmelse foerer til en foroegelse af den samlede risiko for de paagaeldende arbejdstageres helbred og/eller sikkerhed, og der ikke med rimelighed kan opnaas en mindskelse af denne risiko paa anden maade.

c) Til de i litra a) og b) omhandlede fravigelser skal knyttes betingelser, der under hensyn til de saerlige forhold sikrer, at de dermed forbundne risici holdes paa det lavest mulige niveau. Fravigelserne skal regelmaessigt tages op til fornyet overvejelse og traekkes tilbage, naar dette med rimelighed kan gennemfoeres.

d) Medlemsstaterne fremsender til Kommissionen hvert andet aar en fyldestgoerende oversigt over de i litra a) og b) omhandlede fravigelser. Kommissionen underretter medlemsstaterne herom paa passende maade.

Artikel 10

Raadet tager dette direktiv op til fornyet behandling paa forslag af Kommissionen senest den 1. januar 1994, navnlig under hensyn til den videnskabelige og teknologiske udvikling og paa beggrund af de indvundne erfaringer i forbindelse med gennemfoerelsen af dette direktiv, med henblik paa at nedsaette de risici, der er forbundet med stoejbelastning.

I forbindelse med denne fornyede behandling bestraeber Raadet sig paa, efter forslag fra Kommissionen, at udarbejde en vejledning for maaling af stoej, der er mere praecis end den i bilag I anfoerte.

Artikel 11

Medlemsstaterne drager omsorg for, at arbejdstager- og arbejdsgiverorganisationerne hoeres inden vedtagelsen af foranstaltningerne om gennemfoerelsen af dette direktiv, og at arbejdstagerrepraesentanterne paa de virksomheder eller anlaeg, hvor saadanne findes, kan sikre sig, at de paagaeldende foranstaltninger finder anvendelse, eller medvirke ved deres anvendelse. Artikel 12

1. Maaling af stoej og kontrol af arbejdstagernes hoereevne gennemfoeres efter metoder, der som et minimum opfylder betingelserne i henholdsvis artikel 3 og 7.

2. Bilag I og II indeholder vejledning vedroerende maaling af stoej og vedroerende kontrol af arbejdstagernes hoereevne.

Disse bilag tilpasses til den tekniske udvikling i overensstemmelse med direktiv 80/1107/EOEF og efter fremgangsmaaden i artikel 10 i dette direktiv.

Artikel 13

1. Medlemsstaterne saetter de noedvendige love og administrative bestemmelser i kraft for senest den 1. januar 1990 at efterkomme dette direktiv. De underretter straks Kommissionen herom.

For saa vidt angaar Den hellenske Republik og republikken Portugal er den gaeldende dato dog den 1. januar 1991.

2. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de nationale retsforskrifter, som de udsteder paa det omraade, der er omfattet af dette direktiv. Kommissionen underretter de oevrige medlemsstater herom.

Artikel 14

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfaerdiget i Bruxelles, den 12. maj 1986.

Paa Raadets vegne

W. F. van EEKELEN

Formand

(1) EFT nr. C 289 af 5. 11. 1982, s. 1 og EFT nr. C 214 af 14. 8. 1984, s. 11.

(2) EFT nr. C 46 af 20. 2. 1984, s. 130 og EFT nr. C 117 af 30. 4. 1984, s. 5.

(3) EFT nr. C 23 af 30. 1. 1984, s. 36.

(4) EFT nr. C 165 af 11. 7. 1978, s. 1 og EFT nr. C 67 af 8. 3. 1984, s. 2.

(5) EFT nr. L 327 af 3. 12. 1980, s. 8.

(1) 140 dB i forhold til 20 mPa.

Saafremt den maksimale vaerdi af det A-vaegtede lydtryk, maalt med en lydtrykmaaler, der anvender tidsvaegtningen I (ifoelge IEC 651), ikke overstiger 130 dB (AI), kan det antages, at den maksimale vaerdi af det oejeblikkelige, ikke-vaegtede lydtryk ikke overstiger 200 Pa.

BILAG I

VEJLEDNING VEDROERENDE MAALING AF STOEJ

A. 1. Generelt

De i artikel 2 definerede stoerrelser skal:

i) enten maales direkte ved hjaelp af integrerende lydtrykmaalere,

ii) eller beregnes ud fra maalinger af lydtrykket og belastningens varighed.

Maalingerne kan foretages paa det eller de arbejdssteder, hvor arbejdstagerne er beskaeftiget, eller ved hjaelp af instrumenter, der er fastgjort til en person.

Maalingerne skal placeres saaledes og vaere af en saadan varighed, at stoejbelastningen i loebet af den daglige arbejdsperiode kan bestemmes.

2. Udstyr

2.1. Hvis der anvendes integrerende lydtrykmaalere til at bestemme gennemsnittet, skal de opfylde forskrifterne i IEC-norm 804.

Hvis der anvendes lydtrykmaalere, skal de opfylde forskrifterne i IEC-norm 651. Der foretraekkes instrumenter, som er forsynet med en overbelastningsindikator.

Hvis maalemetoderne som et mellemstadium omfatter optagelse af signaler paa baand, skal der ved analysen af oplysningerne tages hensyn til potentielle fejl, der skyldes optagelses- og afspilningsprocessen.

2.2. Et apparat, der anvendes til direkte maaling af den maksimale spidsvaerdi af det oejeblikkelige, ikke-vaegtede lydtryk, skal have en stigningstid, der ikke overstiger 100 ms.

2.3. Alt udstyr skal underkastes en justering i et laboratorium med regelmaessige mellemrum.

3. Maaling

3.1. Kontrollen paa stedet foretages ved hver maaledags begyndelse og afslutning.

3.2. Maalingen af lydtrykket boer fortrinsvis foretages i et neutralt lydfelt paa arbejdsstedet (dvs. i den paagaeldende persons fravaer), idet mikrofonen anbringes paa de steder, hvor det mest stoejudsatte oere normalt befinder sig.

Saafremt den paagaeldende persons tilstedevaerelse er noedvendig:

i) boer mikrofonen anbringes i en afstand fra hovedet, der reducerer brydningens og afstandens virkninger paa den maalte vaerdi mest muligt (0,1 m er en passende afstand);

ii) saafremt mikrofonen skal anbringes meget naer ved kroppen, boer der foretages passende justeringer for at bestemme et aekvivalent neutralt lydtryksfelt.

3.3. Tidsvaegtningerne »S« og »F« er i almindelighed paalidelige, saa laenge maaletidsintervallet er stort i forhold til den valgte vaegtnings tidskonstant, men kan ikke anvendes til at bestemme LAeq, Te naar stoejniveauet svinger meget hurtigt.

3.4. Indirekte maaling af belastningen:

Resultatet af den direkte maaling LAeq, Te kan tilnaermes takket vaere kendskabet til belastningens varighed og maalingen af de forskellige stoejniveauer, der tydeligt kan paavises; en stikproevemetode og en statistisk fordeling kan vise sig nyttige.

4. Stoejmaalingens praecision og bestemmelse af belastningen

Udstyrstypen og resultaternes standardafvigelse fra hinanden paavirker maalingens praecision. Naar der foretages en sammenligning med en stoejgraense, er maalepraecisionen afgoerende for, om det ved aflaesningen af vaerdierne kan konstateres, om graensen er overskredet eller ikke; hvis dette ikke er muligt, skal maalingen gentages med en bedre praecision.

De mest praecise maalinger goer det muligt at traeffe en afgoerelse i alle tilfaelde. B. Kortvarige maalinger, der foretages ved hjaelp af enkle lydtrykmaalere, er fuldt ud tilfredsstillende paa arbejdspladser, hvor arbejdstagerne har et fast arbejdssted og gentager den samme form for arbejde, som i det store og hele frembringer den samme bredbaandsstoej hele dagen. Men naar det lydtryk, som en arbejdstager udsaettes for, har store svingninger over et bredt niveauomraade, og/eller dets tidskarakteristika er uregelmaessige, bliver det mere og mere indviklet at bestemme en arbejdstagers daglige personlige stoejbelastning; den mest noejagtige metode bestaar saa i at iagttage belastningen under hele arbejdsperioden ved hjaelp af en integrerende lydtrykmaaler til bestemmelse af gennemsnittet.

Naar en integrerende lydmaaler til bestemmelse af gennemsnittet, som opfylder forskrifterne i IEC-norm 804 (og som er velegnet til maaling af impulsholdig stoejs energiaekvivalente lydtrykniveau), mindst overholder forskrifterne i klasse 1 og er blevet underkastet en passende justering i et laboratorium, og naar mikrofonen er rigtigt anbragt (jf. punkt 3.2), goer resultaterne det med visse undtagelser muligt at afgoere, om belastningen er overskredet (jf. punkt 4), selv i komplicerede situationer; denne metode finder foelgelig generel anvendelse og er velegnet som referencegrundlag.

BILAG II

VEJLEDNING VEDROERENDE KONTROL AF ARBEJDSTAGERNES HOEREEVNE

Ved kontrollen af arbejdstagernes hoereevne skal foelgende faktorer tages i betragtning:

1. Kontrollen boer foretages i overensstemmelse med arbejdsmedicinsk praksis og omfatte:

- i paakommende tilfaelde, en foerste undersoegelse, der foretages inden arbejdstageren udsaettes for stoej, eller i begyndelsen af denne periode,

- regelmaessige undersoegelser, hvis hyppighed afpasses efter risikoens omfang og fastlaegges af laegen.

2. Hver undersoegelse boer mindst bestaa af en otoskopi i forbindelse med en audiometrisk undersoegelse, der omfatter en bestemmelse af hoeretaerskelen for rene toner via luftledning i overensstemmelse med punkt 6.

3. Foerste undersoegelse boer omfatte anamnese; den foerste otoskopi og den audiometriske undersoegelse boer gentages inden for en 12-maaneders periode.

4. Rutinemaessige undersoegelser boer finde sted mindst hvert femte aar, hvis arbejdstagernes daglige personlige stoejbelastning ikke overstiger 90 dB (A).

5. Undersoegelserne boer foretages af kompetente personer paa omraadet i overensstemmelse med national lovgivning og praksis, og de kan finde sted i etaper (forebyggende undersoegelse, undersoegelse hos specialist).

6. Den audiometriske undersoegelse boer opfylde forskrifterne i ISO-norm 6189-1983, suppleret som foelger:

Audiometeret skal ogsaa daekke frekvensen 8 000 Hz; det omgivende stoejniveau skal goere det muligt at maale et hoeretaerskelniveau lig med 0 dB i forhold til ISO-norm 389-1975.

Andre metoder kan dog ogsaa anvendes, hvis de giver sammenlignelige resultater.

Top