EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 22006A1229(02)

Aftale mellem Det Europæiske Fællesskab og Kongeriget Marokko om visse aspekter af lufttrafik

EUT L 386 af 29.12.2006, p. 18–27 (ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, NL, PT, SK, SL, FI, SV)
EUT L 200M af 1.8.2007, p. 566–575 (MT)

Dokumentet er offentliggjort i en specialudgave (BG, RO, HR)

Legal status of the document In force

ELI: http://data.europa.eu/eli/agree_internation/2006/953/oj

Related Council decision
Related Council decision

22006A1229(02)

Aftale mellem Det Europæiske Fællesskab og Kongeriget Marokko om visse aspekter af lufttrafik

EU-Tidende nr. L 386 af 29/12/2006 s. 0018 - 0027
EU-Tidende nr. L 200 af 01/08/2007 s. 0566 - 0575


Aftale

mellem Det Europæiske Fællesskab og Kongeriget Marokko om visse aspekter af lufttrafik

DET EUROPÆISKE FÆLLESSKAB

på den ene side, og

KONGERIGET MAROKKO

på den anden side

(i det følgende benævnt "parterne"),

SOM KONSTATERER, at der er indgået bilaterale luftfartsaftaler mellem flere af Det Europæiske Fællesskabs medlemsstater og Kongeriget Marokko, der indeholder bestemmelser, som er i strid med EF-lovgivningen,

SOM KONSTATERER, at Det Europæiske Fællesskab har enekompetence på flere områder, der kan være omfattet af bilaterale luftfartsaftaler mellem EF-medlemsstater og tredjelande,

SOM KONSTATERER, at luftfartsselskaber, der er etableret i en medlemsstat, i henhold til EF-lovgivningen har ret til uden forskelsbehandling at få adgang til luftruter mellem EF-medlemsstaterne og tredjelande,

SOM HENVISER til de aftaler mellem Det Europæiske Fællesskab og visse tredjelande, der giver statsborgere i de pågældende lande mulighed for at erhverve ejendomsrettigheder i luftfartsselskaber, som der er udstedt licens til i overensstemmelse med EF-lovgivningen,

SOM ERKENDER, at bestemmelser i de bilaterale luftfartsaftaler mellem EF-medlemsstater og Kongeriget Marokko, som er i strid med EF-lovgivningen, skal bringes i fuld overensstemmelse hermed for at tilvejebringe et forsvarligt retsgrundlag for lufttrafikken mellem Det Europæiske Fællesskab og Kongeriget Marokko og for at sikre kontinuiteten i denne trafik,

SOM KONSTATERER, at det ikke er Det Europæiske Fællesskabs hensigt som led i disse forhandlinger at øge det samlede omfang af lufttrafikken mellem Det Europæiske Fællesskab og Kongeriget Marokko, at påvirke balancen mellem luftfartsselskaber fra Fællesskabet og luftfartsselskaber fra Kongeriget Marokko eller at forhandle ændringer af de eksisterende bilaterale luftfartsaftalers bestemmelser om trafikrettigheder -

ER BLEVET ENIGE OM FØLGENDE:

Artikel 1

Generelle bestemmelser

1. I denne aftale forstås ved "medlemsstater" Det Europæiske Fællesskabs medlemsstater.

2. Når der i de enkelte aftaler, der er anført i bilag I, henvises til statsborgere i den medlemsstat, der er part i den pågældende aftale, skal dette forstås således, at der henvises til statsborgere i Det Europæiske Fællesskabs medlemsstater.

3. Når der i de enkelte aftaler, der er anført i bilag I, henvises til luftfartsselskaber fra den medlemsstat, der er part i den pågældende aftale, skal dette forstås således, at der henvises til luftfartsselskaber, som er udpeget af den pågældende medlemsstat.

Artikel 2

En medlemsstats udpegning af luftfartsselskaber

1. Stk. 2 og 3 i denne artikel går forud for de tilsvarende bestemmelser i de artikler, der er anført i bilag II, punkt a) og b), med hensyn til den pågældende medlemsstats udpegning af et luftfartsselskab og Kongeriget Marokkos udstedelse af godkendelser og tilladelser til luftfartsselskabet samt afvisning, tilbagekaldelse, suspension og begrænsning af godkendelser og tilladelser til luftfartsselskabet.

2. Når Kongeriget Marokko modtager en udpegning fra en medlemsstat, udsteder det de relevante godkendelser og tilladelser med det mindst mulige tidsforbrug til procedurer, forudsat:

i) at luftfartsselskabet er etableret på den udpegende medlemsstats område i overensstemmelse med traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab og er i besiddelse af en gyldig licens i overensstemmelse med EF-lovgivningen,

ii) at den medlemsstat, der står for udstedelsen af "Air Operator's Certificate", udøver og opretholder en effektiv myndighedskontrol med luftfartsselskabet, og at den relevante luftfartsmyndighed er entydigt identificeret i udpegningen,

og

iii) at luftfartsselskabet ejes og vil forblive ejet - enten direkte eller i kraft af en ejermajoritet - af medlemsstater og/eller statsborgere i medlemsstater og/eller af andre stater, der er anført i bilag III, og/eller statsborgere i disse andre stater, og at det til enhver tid er under disse staters og/eller statsborgeres effektive kontrol.

3. Kongeriget Marokko kan afvise, tilbagekalde, suspendere eller begrænse godkendelserne eller tilladelserne til et luftfartsselskab, som en medlemsstat har udpeget, hvis

i) luftfartsselskabet ikke er etableret på den udpegende medlemsstats område i overensstemmelse med traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab eller ikke er i besiddelse af en gyldig licens i overensstemmelse med EF-lovgivningen,

ii) den medlemsstat, der står for udstedelsen af "Air Operator's Certificate", ikke udøver og opretholder en effektiv myndighedskontrol med luftfartsselskabet, eller den relevante luftfartsmyndighed ikke er entydigt identificeret i udpegningen,

eller

iii) luftfartsselskabet ikke ejes og kontrolleres effektivt - enten direkte eller i kraft af en ejermajoritet - af medlemsstater og/eller statsborgere i medlemsstater og/eller af andre stater som anført i bilag III og/eller statsborgere i disse stater.

Kongeriget Marokko udøver sine rettigheder i henhold til dette stykke uden at forskelsbehandle luftfartsselskaber fra Fællesskabet på grundlag af nationalitet.

4. Stk. 5 og 6 i denne artikel går forud for de tilsvarende bestemmelser i de artikler, der er anført i bilag II, punkt a) og b), med hensyn til Kongeriget Marokkos udpegning af et luftfartsselskab og den pågældende medlemsstats udstedelse af godkendelser og tilladelser til luftfartsselskabet samt afvisning, tilbagekaldelse, suspension og begrænsning af godkendelser og tilladelser til luftfartsselskabet.

5. Når en medlemsstat modtager en udpegning fra Kongeriget Marokko, udsteder den de relevante godkendelser og tilladelser med det mindst mulige tidsforbrug til procedurer, forudsat:

i) at luftfartsselskabet er etableret på Kongeriget Marokkos område og er i besiddelse af en gyldig licens eller andet tilsvarende dokument i overensstemmelse med den marokkanske lovgivning,

ii) at Kongeriget Marokko udøver og opretholder en effektiv myndighedskontrol med luftfartsselskabet,

og

iii) at luftfartsselskabet ejes og vil forblive ejet - enten direkte eller i kraft af en ejermajoritet - af Kongeriget Marokko og/eller statsborgere i Kongeriget Marokko eller af medlemsstater og/eller statsborgere i medlemsstater, og at det til enhver tid er under Kongeriget Marokkos og/eller marokkanske statsborgeres eller under medlemsstaters og/eller medlemsstaters statsborgeres effektive kontrol, medmindre den gældende aftale i bilag I indeholder gunstigere bestemmelser på området.

6. En medlemsstat kan afvise, tilbagekalde, suspendere eller begrænse godkendelserne eller tilladelserne til et luftfartsselskab, som Kongeriget Marokko har udpeget, hvis

i) luftfartsselskabet ikke er etableret på Kongeriget Marokkos område eller ikke besidder en gyldig licens i overensstemmelse med den marokkanske lovgivning,

ii) Kongeriget Marokko ikke udøver og opretholder en effektiv myndighedskontrol med luftfartsselskabet,

eller

iii) luftfartsselskabet ikke ejes og kontrolleres effektivt - enten direkte eller i kraft af en ejermajoritet - af Kongeriget Marokko og/eller statsborgere i Kongeriget Marokko eller af medlemsstater og/eller statsborgere i medlemsstater, medmindre den gældende aftale i bilag I indeholder gunstigere bestemmelser på området.

Artikel 3

Rettigheder med hensyn til myndighedskontrol

1. Stk. 2 i denne artikel supplerer de tilsvarende bestemmelser i de artikler, der er anført i bilag II, punkt c).

2. Når en medlemsstat har udpeget et luftfartsselskab, som en anden medlemsstat udøver og opretholder myndighedskontrol med, gælder Kongeriget Marokkos rettigheder efter sikkerhedsbestemmelserne i aftalen mellem den medlemsstat, der har udpeget luftfartsselskabet, og Kongeriget Marokko også med hensyn til den pågældende anden medlemsstats vedtagelse, gennemførelse og opretholdelse af sikkerhedskrav og med hensyn til det pågældende luftfartsselskabs driftstilladelse.

Artikel 4

Beskatning af flybrændstof

1. Stk. 2 i denne artikel supplerer de tilsvarende bestemmelser i de artikler, der er anført i bilag II, punkt d).

2. Uanset eventuelle andre bestemmelser om det modsatte er intet i de aftaler, der er anført i bilag II, punkt d), til hinder for, at en medlemsstat kan opkræve enhver form for skatter, afgifter eller gebyrer på brændstof, der på dens område leveres til brug i et luftfartøj, der tilhører et luftfartsselskab udpeget af Kongeriget Marokko, og som beflyver en rute mellem et punkt i den pågældende medlemsstats område og et andet punkt i denne eller en anden medlemsstats område.

Artikel 5

Takster

1. Stk. 2 i denne artikel supplerer de tilsvarende bestemmelser i de artikler, der er anført i bilag II, punkt e).

2. De takster, som det eller de luftfartsselskaber, der udpeges af Kongeriget Marokko i henhold til en aftale anført i bilag I, som indeholder en af de bestemmelser, der er anført i bilag II, punkt e), opkræver for transport, som udelukkende finder sted inden for Det Europæiske Fællesskabs område, er underlagt EF-lovgivningen.

3. De takster, som det eller de luftfartsselskaber, der udpeges af medlemsstaterne i henhold til en aftale anført i bilag I, som indeholder en af de bestemmelser, der er anført i bilag II, punkt e), opkræver for transport, som udelukkende finder sted inden for Kongeriget Marokkos område, er underlagt den marokkanske lovgivning.

Artikel 6

Bilag til aftalen

Bilagene til denne aftale udgør en integrerende del af aftalen.

Artikel 7

Revision eller ændring

Parterne kan efter fælles overenskomst til enhver tid revidere eller ændre denne aftale.

Artikel 8

Ikrafttræden og midlertidig anvendelse

1. Denne aftale træder i kraft når parterne skriftligt har meddelt hinanden, at de har afsluttet de interne procedurer, som er nødvendige for, at den kan træde i kraft.

2. Uanset stk. 1 er parterne enige om at anvende aftalen midlertidigt fra den første dag i måneden efter den dato, hvor parterne meddeler hinanden, at de i denne henseende nødvendige procedurer er afsluttet.

3. Aftaler og andre arrangementer mellem medlemsstaterne og Kongeriget Marokko, som på datoen for denne aftales undertegnelse endnu ikke var trådt i kraft, og som ikke finder midlertidig anvendelse, er anført i bilag I, punkt b). Denne aftale finder anvendelse på alle sådanne aftaler og arrangementer, fra de træder i kraft eller finder midlertidig anvendelse.

Artikel 9

Ophør

1. Hvis en aftale, der er anført i bilag I, ophører, ophører samtidig alle nærværende aftales bestemmelser vedrørende den pågældende aftale.

2. Hvis alle de aftaler, der er anført i bilag I, ophører, ophører nærværende aftale samtidig.

TIL BEKRÆFTELSE HERAF har undertegnede befuldmægtigede underskrevet denne aftale.

Udfærdiget i […] den […] i to eksemplarer på dansk, engelsk, estisk, finsk, fransk, græsk, italiensk, lettisk, litauisk, maltesisk, nederlandsk, polsk, portugisisk, slovakisk, slovensk, spansk, svensk, tjekkisk, tysk, ungarsk og arabisk.

Por la Comunidad Europea

Za Evropské společenství

For Det Europæiske Fællesskab

Für die Europäische Gemeinschaft

Euroopa Ühenduse nimel

Για την Ευρωπαϊκή Κοινότητα

For the European Community

Pour la Communauté européenne

Per la Comunità europea

Eiropas Kopienas vārdā

Europos bendrijos vardu

az Európai Közösség részéről

Għall-Komunità Ewropea

Voor de Europese Gemeenschap

W imieniu Wspólnoty Europejskiej

Pela Comunidade Europeia

Za Európske spoločenstvo

Za Evropsko skupnost

Euroopan yhteisön puolesta

För Europeiska gemenskapens vägnar

+++++ TIFF +++++

+++++ TIFF +++++

+++++ TIFF +++++

Por el Reino de Marruecos

Za Marocké království

For Kongeriget Marokko

Für das Königreich Marokko

Maroko Kuningriigi nimel

Για το Βασίλειο του Μαρόκου

For the Kingdom of Morocco

Pour le Royaume du Maroc

Per il Regno del Marocco

Marokas Karalistes vārdā

Maroko Karalystès vardu

A Marokkói Királyság részéről

Għar-Renju tal-Marokk

Voor het Koninkrijk Marokko

W imieniu Królestwa Marokańskiego

Pelo Reino de Marrocos

Za Marocké kráľovstvo

Za Kraljevino Maroko

Marokon kuningaskunnan puolesta

För Konungariket Marocko

+++++ TIFF +++++

+++++ TIFF +++++

--------------------------------------------------

BILAG I

Liste over aftaler, som der henvises til i denne aftales artikel 1

a) Bilaterale luftfartsaftaler mellem Kongeriget Marokko og EF-medlemsstater, som på tidspunktet for denne aftales undertegnelse er indgået, undertegnet og/eller anvendes midlertidigt

- Luftfartsaftale mellem Kongeriget Belgiens regering og Hans Majestæt Kongen af Marokkos regering udfærdiget i Rabat den 20. januar 1958 (i det følgende benævnt "aftalen Marokko-Belgien").

Suppleret ved noteveksling af 20. januar 1958.

Senest ændret ved aftalememorandum udfærdiget i Rabat den 11. juni 2002.

- Luftfartsaftale mellem Den Socialistiske Republik Tjekkoslovakiets regering og Hans Majestæt Kongen af Marokkos regering udfærdiget i Rabat den 8. maj 1961 og stadfæstet af Den Tjekkiske Republik (i det følgende benævnt "aftalen Marokko-Den Tjekkiske Republik").

- Luftfartsoverenskomst mellem Kongeriget Danmarks regering og Kongeriget Marokkos regering udfærdiget i Rabat den 14. november 1977 (i det følgende benævnt "aftalen Marokko-Danmark").

Suppleret ved noteveksling af 14. november 1977.

- Luftfartsaftale mellem Forbundsrepublikken Tyskland og Kongeriget Marokko udfærdiget i Bonn den 12. oktober 1961 (i det følgende benævnt "aftalen Marokko-Tyskland").

Ændret ved aftalememorandum udfærdiget i Bonn den 12. december 1991.

Ændret ved noteveksling af 9. april 1997 og 16. februar 1998.

Senest ændret ved aftalememorandum udfærdiget i Rabat den 15. juli 1998.

- Luftfartsaftale mellem Den Hellenske Republiks regering og Kongeriget Marokkos regering udfærdiget i Athen den 6. oktober 1998 (i det følgende benævnt "aftalen Marokko-Grækenland").

Sammenholdes med aftalememorandum udfærdiget i Athen den 6. oktober 1998.

- Luftfartsaftale mellem Spaniens regering og Kongeriget Marokkos regering udfærdiget i Madrid den 7. juli 1970 (i det følgende benævnt "aftalen Marokko-Spanien").

Senest suppleret ved brevveksling af 12. august 2003 og 25. august 2003.

- Luftfartsaftale mellem Den Franske Republiks regering og Hans Majestæt Kongen af Marokkos regering udfærdiget i Rabat den 25. oktober 1957 (i det følgende benævnt "aftalen Marokko-Frankrig").

- Luftfartsaftale mellem Den Italienske Republiks regering og Hans Majestæt Kongen af Marokkos regering udfærdiget i Rom den 8. juli 1967 (i det følgende benævnt "aftalen Marokko-Italien").

Ændret ved aftalememorandum udfærdiget i Rom den 13. juli 2000.

Senest ændret ved noteveksling af 17. oktober 2001 og 3. januar 2002.

- Luftfartsaftale mellem Republikken Letlands regering og Kongeriget Marokkos regering udfærdiget i Warszawa den 19. maj 1999 (i det følgende benævnt "aftalen Marokko-Letland").

- Luftfartsaftale mellem Storhertugdømmet Luxembourgs regering og Hans Majestæt Kongen af Marokkos regering udfærdiget i Bonn den 5. juli 1961 (i det følgende benævnt "aftalen Marokko-Luxembourg").

- Luftfartsaftale mellem Folkerepublikken Ungarn og Kongeriget Marokko udfærdiget i Rabat den 21. marts 1967 (i det følgende benævnt "aftalen Marokko-Ungarn").

- Luftfartsaftale mellem Republikken Maltas regering og Hans Majestæt Kongen af Marokkos regering udfærdiget i Rabat den 26. maj 1983 (i det følgende benævnt "aftalen Marokko-Malta").

- Luftfartsaftale mellem Hendes Majestæt Dronningen af Nederlandenes regering og Hans Majestæt Kongen af Marokkos regering udfærdiget i Rabat den 20. maj 1959 (i det følgende benævnt "aftalen Marokko-Nederlandene").

- Luftfartsaftale mellem Forbundsrepublikken Østrigs regering og Kongeriget Marokkos regering udfærdiget i Rabat den 27. februar 2002 (i det følgende benævnt "aftalen Marokko-Østrig").

- Luftfartsaftale mellem Folkerepublikken Polens regering og Kongeriget Marokkos regering udfærdiget i Rabat den 29. november 1969 (i det følgende benævnt "aftalen Marokko-Polen").

- Luftfartsaftale mellem Portugal og Kongeriget Marokkos regering udfærdiget i Rabat den 3. april 1958 (i det følgende benævnt "aftalen Marokko-Portugal").

Suppleret ved referat udfærdiget i Lissabon den 19. december 1975.

Senest suppleret ved referat udfærdiget i Lissabon den 17. november 2003.

- Luftfartsoverenskomst mellem Kongeriget Sveriges regering og Kongeriget Marokkos regering udfærdiget i Rabat den 14. november 1977 (i det følgende benævnt "aftalen Marokko-Sverige").

Suppleret ved noteveksling af 14. november 1977.

- Luftfartsaftale mellem regeringen for Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland og Kongeriget Marokkos regering udfærdiget i London den 22. oktober 1965 (i det følgende benævnt "aftalen Marokko-UK").

Ændret ved noteveksling af 10. og 14. oktober 1968.

Ændret ved referat udfærdiget i London den 14. marts 1997;

Ændret ved referat udfærdiget i Rabat den 17. oktober 1997.

b) Luftfartsaftaler og andre arrangementer mellem Kongeriget Marokko og EF-medlemsstater, der er paraferet eller undertegnet, men som på tidspunktet for denne aftales undertegnelse endnu ikke er trådt i kraft og ikke anvendes midlertidigt

- Luftfartsaftale mellem Kongeriget Nederlandenes regering og Kongeriget Marokkos regering, der er vedlagt som bilag 1 til aftalememorandum udfærdiget i Haag den 20. juni 2001 (i det følgende benævnt "den paraferede aftale Marokko-Nederlandene").

--------------------------------------------------

BILAG II

Liste over artikler i de i bilag I anførte aftaler, som der henvises til i denne aftales artikel 2-5

a) En medlemsstats udpegning af luftfartsselskaber:

- Artikel 18 i aftalen Marokko-Belgien

- Artikel 13 i aftalen Marokko-Den Tjekkiske Republik

- Artikel 3 i aftalen Marokko-Danmark

- Artikel 3 i aftalen Marokko-Tyskland

- Artikel 3 i aftalen Marokko-Grækenland

- Artikel 3 i aftalen Marokko-Spanien

- Artikel 12 i aftalen Marokko-Frankrig

- Artikel 14 i aftalen Marokko-Italien

- Artikel 3 i aftalen Marokko-Letland

- Artikel 14 i aftalen Marokko-Luxembourg

- Artikel 3 i aftalen Marokko-Ungarn

- Artikel 16 i aftalen Marokko-Malta

- Artikel 17 i aftalen Marokko-Nederlandene

- Artikel 3 i den paraferede aftale Marokko-Nederlandene

- Artikel 3 i aftalen Marokko-Østrig

- Artikel 7 i aftalen Marokko-Polen

- Artikel 13 i aftalen Marokko-Portugal

- Artikel 3 i aftalen Marokko-Sverige

- Artikel 3 i aftalen Marokko-UK.

b) Afvisning, tilbagekaldelse, suspension og begrænsning af godkendelser og tilladelser:

- Artikel 5 i aftalen Marokko-Belgien

- Artikel 7 i aftalen Marokko-Den Tjekkiske Republik

- Artikel 4 i aftalen Marokko-Danmark

- Artikel 4 i aftalen Marokko-Tyskland

- Artikel 4 i aftalen Marokko-Grækenland

- Artikel 4 i aftalen Marokko-Spanien

- Artikel 6 i aftalen Marokko-Frankrig

- Artikel 7 i aftalen Marokko-Italien

- Artikel 4 i aftalen Marokko-Letland

- Artikel 7 i aftalen Marokko-Luxembourg

- Artikel 8 i aftalen Marokko-Ungarn

- Artikel 9 i aftalen Marokko-Malta

- Artikel 4 i aftalen Marokko-Nederlandene

- Artikel 4 i den paraferede aftale Marokko-Nederlandene

- Artikel 4 i aftalen Marokko-Østrig

- Artikel 8 i aftalen Marokko-Polen

- Artikel 6 i aftalen Marokko-Portugal

- Artikel 4 i aftalen Marokko-Sverige

- Artikel 4 i aftalen Marokko-UK.

c) Myndighedskontrol:

- Artikel 9a i aftalen Marokko-Tyskland

- Artikel 7 i aftalen Marokko-Grækenland

- Artikel 5a i aftalen Marokko-Italien

- Artikel 5 i aftalen Marokko-Luxembourg

- Artikel 6 i aftalen Marokko-Ungarn

- Artikel 17 i den paraferede aftale Marokko-Nederlandene.

d) Beskatning af flybrændstof:

- Artikel 7 i aftalen Marokko-Belgien

- Artikel 3 i aftalen Marokko-Den Tjekkiske Republik

- Artikel 6 i aftalen Marokko-Danmark

- Artikel 6 i aftalen Marokko-Tyskland

- Artikel 10 i aftalen Marokko-Grækenland

- Artikel 5 i aftalen Marokko-Spanien

- Artikel 3 i aftalen Marokko-Frankrig

- Artikel 3 i aftalen Marokko-Italien

- Artikel 14 i aftalen Marokko-Letland

- Artikel 3 i aftalen Marokko-Luxembourg

- Artikel 4 i aftalen Marokko-Ungarn

- Artikel 3 i aftalen Marokko-Malta

- Artikel 6 i aftalen Marokko-Nederlandene

- Artikel 10 i den paraferede aftale Marokko-Nederlandene

- Artikel 9 i aftalen Marokko-Østrig

- Artikel 3 i aftalen Marokko-Polen

- Artikel 3 i aftalen Marokko-Portugal

- Artikel 6 i aftalen Marokko-Sverige

- Artikel 5 i aftalen Marokko-UK.

e) Takster for transport inden for Det Europæiske Fællesskab:

- Artikel 19 i aftalen Marokko-Belgien

- Artikel 19 i aftalen Marokko-Den Tjekkiske Republik

- Artikel 9 i aftalen Marokko-Danmark

- Artikel 9 i aftalen Marokko-Tyskland

- Artikel 13 i aftalen Marokko-Grækenland

- Artikel 11 i aftalen Marokko-Spanien

- Artikel 17 i aftalen Marokko-Frankrig

- Artikel 20 i aftalen Marokko-Italien

- Artikel 10 i aftalen Marokko-Letland

- Artikel 20 i aftalen Marokko-Luxembourg

- Artikel 17 i aftalen Marokko-Ungarn

- Artikel 19 i aftalen Marokko-Malta

- Artikel 18 i aftalen Marokko-Nederlandene

- Artikel 6 i den paraferede aftale Marokko-Nederlandene

- Artikel 13 i aftalen Marokko-Østrig

- Artikel 19 i aftalen Marokko-Polen

- Artikel 18 i aftalen Marokko-Portugal

- Artikel 9 i aftalen Marokko-Sverige

- Artikel 9 i aftalen Marokko-UK.

--------------------------------------------------

BILAG III

Liste over andre stater, som der henvises til i denne aftales artikel 2

a) Republikken Island (i medfør af aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde)

b) Fyrstendømmet Liechtenstein (i medfør af aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde)

c) Kongeriget Norge (i medfør af aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde)

d) Det Schweiziske Forbund (i medfør af luftfartsaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund).

--------------------------------------------------

Top