EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 02014A0520(02)-20150801

Consolidated text: Frivillig partnerskabsaftale mellem Den Europæiske Union og Republikken Indonesien om retshåndhævelse, god forvaltningspraksis og handel på skovbrugsområdet med træ og træprodukter til Den Europæiske Union

ELI: http://data.europa.eu/eli/agree_internation/2014/284/2015-08-01

2014A2520 — DA — 01.08.2015 — 001.001


Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor

►B

FRIVILLIG PARTNERSKABSAFTALE

mellem Den Europæiske Union og Republikken Indonesien om retshåndhævelse, god forvaltningspraksis og handel på skovbrugsområdet med træ og træprodukter til Den Europæiske Union

(EUT L 150 af 20.5.2014, s. 252)

Ændret ved:

 

 

Tidende

  nr.

side

dato

►M1

AFGØRELSE Nr. 3/2015 TRUFFET AF DET FÆLLES UDVALG FOR GENNEMFØRELSEN, DER ER NEDSAT I KRAFT AF DEN FRIVILLIGE PARTNERSKABSAFTALE MELLEM DEN EUROPÆISKE UNION PÅ DEN ENE SIDE OG REPUBLIKKEN INDONESIEN PÅ DEN ANDEN SIDE den 8. juli 2015

  L 213

11

12.8.2015




▼B

FRIVILLIG PARTNERSKABSAFTALE

mellem Den Europæiske Union og Republikken Indonesien om retshåndhævelse, god forvaltningspraksis og handel på skovbrugsområdet med træ og træprodukter til Den Europæiske Union



DEN EUROPÆISKE UNION,

i det følgende benævnt »Unionen«,

og

REPUBLIKKEN INDONESIEN

i det følgende benævnt »Indonesien«,

herefter tilsammen benævnt »parterne«,

SOM HENVISER TIL rammeaftalen om et alsidigt partnerskab og samarbejde mellem Republikken Indonesien og Det Europæiske Fællesskab undertegnet den 9. november 2009 i Jakarta,

SOM TAGER I BETRAGTNING, at der er et nært samarbejde mellem Unionen og Indonesien, bl.a. som led i samarbejdsaftalen fra 1980 mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Indonesien, Malaysia, Filippinerne, Singapore og Thailand — medlemslandene i Sammenslutningen af Stater i Sydøstasien,

SOM HENVISER TIL det tilsagn, som landene i Østasien og andre regioner gav i Balierklæringen om retshåndhævelse og god forvaltningspraksis på skovbrugsområdet (FLEG) den 13. september 2001 om, at de er rede til at træffe umiddelbare foranstaltninger til at intensivere de nationale bestræbelser og styrke det bilaterale, regionale og multilaterale samarbejde med henblik på at bekæmpe overtrædelser af skovlovgivning og kriminalitet i skovbrugssektoren, særlig ulovlig skovhugst, handel med ulovlige skovbrugsprodukter og korruption og deres negative følgevirkninger for retsstaten,

SOM TAGER I BETRAGTNING, at Kommissionens meddelelse til Rådet og Europa-Parlamentet om en EU-handlingsplan om retshåndhævelse, god forvaltningspraksis og handel på skovbrugsområdet (FLEGT) er et første skridt mod en øjeblikkelig indsats mod ulovlig skovhugst og den dermed forbundne handel,

SOM HENVISER TIL fælleserklæringen fra Republikken Indonesiens minister for skovbrug og EU-kommissærerne for ansvar for udvikling og miljø undertegnet den 8. januar 2007 i Bruxelles,

SOM HENVISER TIL den ikke-juridisk bindende autoritative erklæring om principper for en global enighed om forvaltning, bevarelse og bæredygtig udvikling af alle slags skove fra 1992 og til FN's generalforsamlings seneste vedtagelse af et ikke-juridisk bindende instrument for alle typer skov,

SOM ER KLAR OVER betydningen af principperne, som blev defineret i Rio de Janeiro-erklæringen fra 1992 om miljø og udvikling i forbindelse med bæredygtig skovforvaltning, og navnlig betydningen af princip nr. 10 om vigtigheden af at bevidstgøre offentligheden og få den til at deltage i miljødebatterne og princip nr. 22 om den afgørende rolle, som oprindelige folk og deres samfund samt andre lokalsamfund spiller i miljøforvaltningen og udviklingen,

SOM ANERKENDER den indsats, som Indonesiens regering har ydet for at fremme god skovbrugspraksis, retshåndhævelse og handel med træ, herunder via det indonesiske system til verifikation af lovlighed for træprodukter (Sistem Verifikasi Legalitas Kayu (SVLK)), som er udviklet med inddragelse af de berørte parter i overensstemmelse med principperne om god forvaltningspraksis, troværdighed og repræsentativitet,

SOM ANERKENDER, at det indonesiske system til verifikation af lovlighed er udformet til at sikre, at alle træprodukter overholder retsreglerne,

SOM ANERKENDER, at gennemførelse af en frivillig partnerskabsaftale om FLEGT vil styrke den bæredygtige skovforvaltning og bidrage til bekæmpelse af klimaændringer gennem reduktion af emissioner fra skovrydning og skovforringelse, og betydningen af bevarelse, bæredygtig skovforvaltning og forøgelse af skoves kulstoflagring (REDD+),

SOM HENVISER til konventionen om international handel med udryddelsestruede vilde dyr og planter (CITES) og navnlig kravet om, at den CITES-tilladelse, som parterne udsteder til eksport af kopier af arterne i bilag I, II eller III, kun udstedes på visse betingelser, bl.a. at de pågældende kopier ikke er erhvervet i strid med lovgivningen om beskyttelse af dyr og planter,

SOM ER BESLUTTEDE PÅ at ville minimere de negative virkninger for lokalsamfund og oprindelige samfund samt fattige mennesker, som kan være en direkte konsekvens af denne aftales gennemførelse,

SOM UNDERSTREGER den betydning, parterne tillægger de udviklingsmål, der er aftalt på internationalt niveau og FN's millenniumsudviklingsmål,

SOM FREMHÆVER, hvor stor betydning parterne tillægger de principper og regler, der gælder for de multilaterale samhandelssystemer, navnlig rettigheder og forpligtelser ifølge den almindelige overenskomst om told og udenrigshandel (GATT) fra 1994 og de øvrige multilaterale aftaler om oprettelse af Verdenshandelsorganisationen (WTO), og nødvendigheden af at anvende dem åbent og uden forskelsbehandling,

SOM HENVISER TIL Rådets forordning (EF) nr. 2173/2005 af 20. december 2005 om indførelse af en FLEGT-licensordning for import af træ til Det Europæiske Fællesskab og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 995/2010 af 20. oktober 2010 om fastsættelse af krav til virksomheder, der bringer træ og træprodukter i omsætning,

SOM BEKRÆFTER principperne om gensidig respekt, suverænitet, ligestilling og ikkeforskelsbehandling og anerkender de fordele, som denne aftale sikrer parterne,

SOM HANDLER i henhold til parternes respektive love og bestemmelser,

ER BLEVET ENIGE OM FØLGENDE:



Artikel 1

Formål

1.  Formålet med denne aftale er i overensstemmelse med parternes fælles løfte om bæredygtig forvaltning af alle typer skove at danne den juridiske ramme for, at alt træ og alle træprodukter fra Indonesien, der importeres til Unionen og er omfattet af denne aftale, er fremstillet lovligt, og dermed at fremme handelen med træprodukter.

2.  Denne aftale danner ligeledes grundlag for dialog og samarbejde mellem parterne for at befordre og fremme dens fulde gennemførelse og styrke retshåndhævelse og god forvaltningspraksis på skovbrugsområdet.

Artikel 2

Definitioner

I denne aftale forstås ved:

a) »import til Unionen«: træprodukters overgang til fri omsætning i Den Europæiske Union i henhold til artikel 79 i Rådets forordning (EØF) nr. 2913/1992 af 12. oktober 1992 om indførelse af en EF-toldkodeks, forudsat at disse træprodukter ikke kan betegnes som »værende uden erhvervsmæssig karakter« som fastlagt i artikel 1, stk. 6, i Kommissionens forordning (EØF) nr. 2454/93 af 2. juli 1993 om visse gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EØF) nr. 2913/1992 om indførelse af en EF-toldkodeks

b) »eksport«: fysisk afgang eller fjernelse af træprodukter fra Indonesiens geografiske område

c) »træprodukter«: de i bilag IA og IB angivne produkter

d) »HS-nomenklaturen«: en fire- eller sekscifret kode i det harmoniserede varebeskrivelses- og varenomenklatursystem, som blev oprettet ved Verdenstoldorganisationens internationale konvention om det harmoniserede varebeskrivelses- og varenomenklatursystem

e) »FLEGT-licens«: et indonesisk verificeret juridisk dokument (V-Legal-dokument), der bekræfter, at en forsendelse af træprodukter beregnet til eksport til Unionen er blevet lovligt produceret. En FLEGT-licens kan være i papirform eller elektronisk form

f) »licensudstedende myndighed«: den myndighed, som er udpeget af Indonesien til at udstede og validere FLEGT-licenser

g) »kompetente myndigheder«: de myndigheder, som Unionens medlemsstater har udpeget til at modtage, godkende og verificere FLEGT-licenser

h) »forsendelse«: en mængde træprodukter, der er omfattet af en FLEGT-licens, som er afsendt af en befragter eller afsender fra Indonesien, og som frembydes for et toldsted i Unionen med henblik på overgang til fri omsætning

i) træprodukter, der er fældet eller importeret og fremstillet i overensstemmelse med den lovgivning, der er nævnt i bilag II.

Artikel 3

FLEGT-licensordningen

1.  Der oprettes en licensordning for retshåndhævelse, god forvaltningspraksis og handel på skovbrugsområdet (i det følgende benævnt »FLEGT-licensordning«) mellem parterne i denne aftale. Ordningen rummer en række procedurer og krav, som ved hjælp af FLEGT-licenser gør det muligt at verificere og attestere, at træprodukter, der afsendes til Unionen, er lovligt produceret. I overensstemmelse med Rådets forordning (EF) nr. 2173/2005 af 20. december 2005 godkender Unionen kun sådanne forsendelser fra Indonesien til import til Unionen, hvis de er omfattet af en FLEGT-licens.

2.  FLEGT-licensordningen gælder for de træprodukter, der er anført i bilag IA.

3.  De træprodukter, der er anført i bilag IB, må ikke eksporteres fra Indonesien og kan ikke tildeles en FLEGT-licens.

4.  Parterne aftaler at træffe alle nødvendige foranstaltninger for at anvende FLEGT-licensordningen i overensstemmelse med bestemmelserne i denne aftale.

Artikel 4

Licensudstedende myndighed

1.  Den licensudstedende myndighed verificerer, at træprodukterne er lovligt produceret i overensstemmelse med den lovgivning, der er nævnt i bilag II. Den licensudstedende myndighed udsteder FLEGT-licenser, der dækker forsendelser af træprodukter, som er lovligt produceret, og som er beregnet til eksport til Unionen.

2.  Den licensudstedende myndighed udsteder ikke FLEGT-licenser for træprodukter, som består af eller indeholder træprodukter, der er importeret til Indonesien fra tredjeland i en form, hvor eksport er forbudt i henhold til det pågældende tredjelands lovgivning, eller for hvilke det godtgøres, at disse træprodukter er blevet fremstillet eller erhvervet i strid med lovene i det land, hvor træerne er blevet fældet.

3.  Den licensudstedende myndighed opbevarer og offentliggør sine procedurer for udstedelse af FLEGT-licenser. Den opbevarer ligeledes registreringerne af alle forsendelser, der er omfattet af FLEGT-licenser, og bekendtgør under overholdelse af den nationale lovgivning om databeskyttelse disse registreringer med henblik på uafhængig kontrol, idet den behandler oplysninger vedrørende eksportørernes industrielle ejendomsret som fortrolige.

4.  Indonesien opretter et licensoplysningskontor, der skal fungere som kontaktpunkt i kommunikationen mellem de kompetente myndigheder og den licensudstedende myndighed, jf. bilag III og V.

5.  Indonesien meddeler kontaktoplysningerne for den licensudstedende myndighed og licensoplysningskontoret til Europa-Kommissionen. Begge parter offentliggør disse oplysninger.

Artikel 5

Kompetente myndigheder

1.  De kompetente myndigheder verificerer, at hver forsendelse er omfattet af en gyldig FLEGT-licens, før de lader den overgå til fri omsætning i Unionen. Denne overgang til fri omsætning kan ophæves, og forsendelsen tilbageholdes i tilfælde af tvivl om FLEGT-licensens gyldighed.

2.  De kompetente myndigheder fører en fortegnelse over de modtagne FLEGT-licenser og offentliggør den en gang om året.

3.  I henhold til national lovgivning om databeskyttelse giver de kompetente myndigheder personer eller organer, der er udpeget som uafhængig markedsinspektør, adgang til relevante dokumenter og data.

4.  De kompetente myndigheder anvender ikke den i artikel 5, stk. 1, beskrevne procedure for træprodukter fremstillet af arter, der er opført i bilagene til CITES, hvis disse produkter er omfattet af bestemmelserne om verifikation i Rådets forordning (EF) nr. 338/97 af 9. december 1996 om beskyttelse af dyr og planter ved kontrol af handelen hermed.

5.  Europa-Kommissionen meddeler kontaktoplysningerne for de kompetente myndigheder til Indonesien. Begge parter offentliggør disse oplysninger.

Artikel 6

FLEGT-licenser

1.  FLEGT-licenser udstedes af den licensudstedende myndighed som middel til at bevise, at de pågældende træprodukter er lovligt produceret.

2.  FLEGT-licensen udarbejdes og udfyldes på engelsk.

3.  Parterne kan efter aftale oprette et elektronisk system til udstedelse, overførsel og modtagelse af FLEGT-licenser.

4.  De tekniske specifikationer for licenserne er beskrevet i bilag IV. Proceduren for udstedelse af FLEGT-licenser er beskrevet i bilag V.

Artikel 7

Verifikation af lovligt producerede træprodukter

1.  Indonesien indfører et system til verifikation af, at træprodukter, som skal afsendes, er lovligt produceret, og at kun de forsendelser, hvis lovlighed således er fastslået, eksporteres til Unionen.

2.  Systemet til at bekræfte, at træprodukter er lovligt produceret, er beskrevet i bilag V.

Artikel 8

Overgang til fri omsætning af forsendelser omfattet af en FLEGT-licens

1.  Procedurerne for overgangen til fri omsætning i Unionen af forsendelser, der er omfattet af en FLEGT-licens, er beskrevet i bilag III.

2.  Hvis de kompetente myndigheder har rimelig grund til at antage, at en licens ikke er gyldig eller autentisk eller ikke svarer til den forsendelse, den foregiver at omfatte, kan de anvende procedurerne i bilag III.

3.  I tilfælde af uenighed eller vedvarende vanskeligheder med at indhente oplysninger om FLEGT-licenserne kan sagen indbringes for det fælles udvalg for gennemførelse af aftalen.

Artikel 9

Uregelmæssigheder

Parterne underretter hinanden, hvis de har mistanke om eller har fundet bevis for omgåelse af eller uregelmæssigheder i FLEGT-licensordningen, herunder i forbindelse med følgende:

a) omgåelse af handelsbestemmelser, herunder ved omdirigering af handel fra Indonesien til Unionen via et tredjeland

b) FLEGT-licenser, der udstedes for træprodukter, som omfatter import af træ af tvivlsom oprindelse fra tredjelande, eller

c) svig i forbindelse med opnåelse eller anvendelse af FLEGT-licenser.

Artikel 10

Anvendelse af det indonesiske verifikationssystem og andre foranstaltninger

1.  Ved hjælp af det indonesiske verifikationssystem bekræfter Indonesien lovligheden af træ, som eksporteres til markeder uden for Unionen, og af træ, som sælges på hjemmemarkedet, og bestræber sig på at bekræfte lovligheden af importeret træ ved så vidt muligt at benytte de systemer, der er udviklet med henblik på denne aftales gennemførelse.

2.  Til støtte herfor fremmer Unionen brugen af ovennævnte systemer i forbindelse med handel på andre internationale markeder og med tredjelande.

3.  Unionen gennemfører foranstaltninger for at forhindre, at ulovligt fældet træ og produkter fremstillet deraf bringes i omsætning på markedet i Unionen.

Artikel 11

De berørte parters deltagelse i gennemførelsen af aftalen

1.  Indonesien foretager regelmæssige høringer af de berørte parter om gennemførelsen af denne aftale og fremmer i den forbindelse passende høringsstrategier, modaliteter og programmer.

2.  Unionen foretager regelmæssige høringer af de berørte parter om gennemførelsen af denne aftale, idet den tager hensyn til sine forpligtelser i henhold til Århuskonventionen fra 1998 om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocessen samt adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet.

Artikel 12

Sociale sikkerhedsforanstaltninger

1.  For at minimere eventuelle negative virkninger aftaler parterne at udvikle en bedre forståelse af indvirkningen på træindustrien og på levevisen i de potentielt berørte lokale og oprindelige befolkningsgrupper i overensstemmelse med deres respektive nationale lovgivninger og bestemmelser.

2.  Parterne overvåger virkningerne af denne aftale for disse samfund og andre aktører nævnt i stk. 1, idet de samtidig træffer de nødvendige foranstaltninger for at afbøde de negative virkninger. Parterne kan aftale yderligere foranstaltninger til imødegåelse af disse negative virkninger.

Artikel 13

Markedsincitamenter

I henhold til sine internationale forpligtelser bestræber Unionen sig på at fremme gunstig adgang til sit marked for træprodukter, der er omfattet af denne aftale. Disse bestræbelser omfatter navnlig foranstaltninger, der har til formål at støtte:

a) offentlige og private indkøbspolitikker, der anerkender forsyningen af og sikrer et marked for træprodukter med lovlig oprindelse, og

b) en gunstigere opfattelse af produkter, der sælges under FLEGT-licens på markedet i Unionen.

Artikel 14

Det fælles udvalg for gennemførelse af aftalen

1.  Parterne nedsætter et fælles udvalg for gennemførelse af aftalen (i det følgende benævnt »det fælles udvalg«) for at lette processen med opfølgning og evaluering af denne aftale.

2.  Hver part udnævner sine repræsentanter til det fælles udvalg, som træffer beslutninger ved konsensus. Formandskabet for det fælles udvalg varetages i fællesskab af højtstående embedsmænd, den ene fra Unionen og den anden fra Indonesien.

3.  Det fælles udvalg vedtager selv sin forretningsorden.

4.  Det fælles udvalg mødes mindst én gang om året med en dagsorden, der på forhånd er aftalt mellem parterne. Der kan indkaldes til yderligere møder efter anmodning fra en af parterne.

5.  Det fælles udvalg:

a) overvejer og vedtager fælles foranstaltninger med henblik på at gennemføre denne aftale

b) evaluerer og overvåger det samlede fremskridt i gennemførelsen af denne aftale, herunder hvordan Indonesiens verifikationssystem og de markedsrelaterede foranstaltninger fungerer, på grundlag af resultater og rapporter fremlagt i henhold til artikel 15

c) vurderer fordele og begrænsninger, der følger af gennemførelsen af denne aftale, og træffer beslutning om afhjælpende foranstaltninger

d) undersøger rapporter og klager vedrørende anvendelse af FLEGT-licensordningen på en af parternes territorium

e) aftaler datoen for FLEGT-licensordningens ikrafttrædelse efter en evaluering af, hvordan Indonesiens verifikationssystem fungerer, jf. kriterierne i bilag VIII

f) udpeger samarbejdsområder til støtte for gennemførelsen af denne aftale

g) nedsætter om nødvendigt subsidiære organer på områder, der kræver specifik ekspertise

h) udarbejder, godkender, distribuerer og offentliggør årlige rapporter, referater af dets møder og andre dokumenter, der følger af dets arbejde

i) løser andre opgaver, det måtte aftale.

Artikel 15

Overvågning og evaluering

Parterne aftaler at anvende rapporter og resultater fra følgende to mekanismer til at evaluere gennemførelsen og effektiviteten af denne aftale.

a) Indonesien benytter i samråd med Unionen en uafhængig evaluator til varetagelse af de funktioner, som er beskrevet i bilag VI.

b) Unionen benytter i samråd med Indonesien en uafhængig markedsinspektør til varetagelse af de funktioner, som er beskrevet i bilag VII.

Artikel 16

Støtteforanstaltninger

1.  Tilførslen af yderligere midler, der er nødvendige for foranstaltninger til støtte for gennemførelsen af denne aftale udpeget i henhold til artikel 14, stk. 5, litra f), ovenfor, følger Unionens og medlemsstaternes normale procedurer for programmering af samarbejde med Indonesien.

2.  Parterne sørger for, at de aktiviteter, der igangsættes i medfør af denne aftale, samordnes med bestående eller kommende relevante udviklingsprogrammer og -initiativer.

Artikel 17

Rapporter og offentliggørelse

1.  Parterne sikrer, at det fælles udvalgs arbejde er så gennemsigtigt som muligt. Rapporter, der er resultat af dets arbejde, udarbejdes og offentliggøres i fællesskab.

2.  Det fælles udvalg offentliggør en årlig rapport, der bl.a. indeholder oplysninger om:

a) mængden af træprodukter, som er eksporteret til Unionen under FLEGT-licensordningen, efter relevant HS-kode

b) antallet af FLEGT-licenser, som Indonesien har udstedt

c) status for opfyldelsen af denne aftales formål og anliggender vedrørende dens gennemførelse

d) foranstaltninger, der skal forhindre, at ulovligt fremstillede træprodukter eksporteres, importeres, bringes i omsætning eller handles på hjemmemarkedet

e) mængden af træ og træprodukter, som er importeret til Indonesien, og tiltag, der er iværksat for at forhindre import af ulovligt fremstillede træprodukter og for at opretholde FLEGT-licensordningens integritet

f) tilfælde af manglende overholdelse af FLEGT-licensordningen og indsatsen for at afhjælpe dem

g) mængden af træprodukter, der er importeret til EU i henhold til FLEGT-licensordningen, efter relevant HS-kode og den EU-medlemsstat, hvor importen har fundet sted

h) antallet af FLEGT-licenser, som Unionen har modtaget

i) antallet af tilfælde og mængder af træprodukter, for hvilke procedurerne i artikel 8, stk. 2, er anvendt.

3.  For at opfylde målet om forbedret forvaltning og gennemsigtighed i skovindustrien og for at overvåge gennemførelsen og virkningen af denne aftale i både Indonesien og Unionen, aftaler parterne, at de oplysninger, der er nævnt i bilag IX, offentliggøres.

4.  Parterne forpligter sig til ikke at offentliggøre fortrolige oplysninger, der er udvekslet i forbindelse med denne aftale, i overensstemmelse med deres respektive lovgivning. Parterne afholder sig fra at offentliggøre og tillader ej heller deres myndigheder at offentliggøre oplysninger, der er udvekslet i forbindelse med denne aftale, og som udgør forretningshemmeligheder eller fortrolige kommercielle oplysninger.

Artikel 18

Meddelelse om gennemførelse af aftalen

1.  Parternes repræsentanter, der er ansvarlige for officielle meddelelser om gennemførelsen af denne aftale, er henholdsvis:



For Indonesien

For Unionen

Generaldirektøren for skovforvaltning, skovbrugsministeriet

Chefen for Den Europæiske Unions delegation i Indonesien

2.  Parterne meddeler rettidigt hinanden de oplysninger, der er nødvendige for gennemførelsen af denne aftale, herunder ændringer i stk. 1.

Artikel 19

Territorial anvendelse

Denne aftale gælder på den ene side for de områder, hvor traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde finder anvendelse, på de vilkår, der er fastsat i nævnte traktat, og på den anden side for Indonesiens område.

Artikel 20

Bilæggelse af tvister

1.  Parterne bestræber sig på at bilægge enhver tvist om anvendelsen eller fortolkningen af denne aftale gennem tidlige høringer.

2.  Hvis en tvist ikke kan bilægges ved hjælp af høringer inden to måneder fra datoen for den første anmodning herom, kan hver af parterne forelægge tvisten for det fælles udvalg, som bestræber sig på at løse den. Det fælles udvalg underrettes om enhver oplysning, der er relevant for en tilbundsgående undersøgelse af situationen, med henblik på at finde en acceptabel løsning. Til dette formål undersøger udvalget alle muligheder for at sikre denne aftales fortsatte effektive gennemførelse.

3.  Hvis det fælles udvalg ikke er i stand til at bilægge tvisten inden for to måneder, kan parterne i fællesskab anmode om en uafhængig tredjeparts mellemkomst eller mægling.

4.  Hvis det ikke lykkes at bilægge tvisten efter stk. 3, kan hver af parterne meddele den anden part, at den har udpeget en voldgiftsmand. Den anden part skal derefter udpege en anden voldgiftsmand inden for en frist på 30 kalenderdage efter udpegelsen af den første voldgiftsmand. Parterne udpeger i fællesskab en tredje voldgiftsmand inden to måneder efter udpegelsen af den anden voldgiftsmand.

5.  Voldgiftsafgørelserne træffes ved flerstemmighed inden seks måneder efter udpegelsen af den tredje voldgiftsmand.

6.  Voldgiftskendelsen er bindende for parterne og kan ikke ankes.

7.  Det fælles udvalg fastsætter procedurerne for voldgift.

Artikel 21

Suspension

1.  En part, der ønsker at suspendere denne aftale, underretter skriftligt den anden part herom. Sagen drøftes derefter mellem parterne.

2.  Hver part kan suspendere anvendelsen af denne aftale. Beslutningen om suspension og begrundelserne for denne beslutning meddeles den anden part skriftligt.

3.  Denne aftales bestemmelser ophører med at gælde 30 kalenderdage efter, at en sådan meddelelse er afgivet.

4.  Anvendelsen af denne aftale genoptages 30 kalenderdage efter, at den part, der har suspenderet dens anvendelse, meddeler den anden part, at årsagerne til suspensionen ikke længere gør sig gældende.

Artikel 22

Ændringer

1.  En part, som ønsker at ændre denne aftale, forelægger forslaget mindst tre måneder før næste møde i det fælles udvalg. Udvalget drøfter forslaget og afgiver en henstilling, hvis der opnås enighed. Hvis parterne kan tilslutte sig henstillingen, godkender de den i overensstemmelse med deres respektive interne procedurer.

2.  Eventuelle ændringer, som således godkendes af begge parter, træder i kraft den første dag i måneden efter den dato, hvor parterne meddeler hinanden, at de nødvendige procedurer er afsluttet.

3.  Det fælles udvalg kan vedtage ændringer til bilagene til denne aftale.

4.  Meddelelse om en ændring fremsendes til Generalsekretariatet for Rådet for Den Europæiske Union og Indonesiens udenrigsminister via diplomatiske kanaler.

Artikel 23

Ikrafttræden, varighed og opsigelse

1.  Denne aftale træder i kraft på den første dag i måneden efter den dato, på hvilken parterne har givet hinanden skriftlig meddelelse om gennemførelsen af de nødvendige procedurer.

2.  Meddelelser fremsendes til Generalsekretariatet for Rådet for Den Europæiske Union og Republikken Indonesiens udenrigsminister via diplomatiske kanaler.

3.  Denne aftale gælder i en periode på fem år, hvorefter den forlænges i perioder på fem år ad gangen, medmindre en part giver afkald herpå ved skriftligt at meddele det til den anden part senest tolv måneder før denne aftales udløb.

4.  Hver af parterne kan opsige denne aftale ved skriftlig meddelelse herom til den anden part. Denne aftale ophører med at være gældende tolv måneder efter datoen for nævnte meddelelse.

Artikel 24

Bilag

Bilagene til denne aftale udgør en integreret del heraf.

Artikel 25

Autentiske tekster

Denne aftale udfærdiges i to kopier på bulgarsk, dansk, engelsk, estisk, finsk, fransk, græsk, italiensk, kroatisk, lettisk, litauisk, maltesisk, nederlandsk, polsk, portugisisk, rumænsk, slovakisk, slovensk, spansk, svensk, tjekkisk, tysk, ungarsk og indonesisk (bahasa indonesia), idet hver af disse tekster har samme gyldighed. I tilfælde af uoverensstemmelse har den engelske tekst forrang.

TIL BEKRÆFTELSE HERAF har undertegnede, behørigt bemyndigede i så henseende, undertegnet denne aftale.

Съставено в Брюксел на тридесети септември две хиляди и тринадесета година.

Hecho en Bruselas, el treinta de septiembre de dos mil trece.

V Bruselu dne třicátého září dva tisíce třináct.

Udfærdiget i Bruxelles den tredivte september to tusind og tretten.

Geschehen zu Brüssel am dreißigsten September zweitausenddreizehn.

Kahe tuhande kolmeteistkümnenda aasta septembrikuu kolmekümnendal päeval Brüsselis.

Έγινε στις Βρυξέλλες, στις τριάντα Σεπτεμβρίου δύο χιλιάδες δεκατρία.

Done at Brussels on the thirtieth day of September in the year two thousand and thirteen.

Fait à Bruxelles, le trente septembre deux mille treize.

Sastavljeno u Bruxellesu tridesetog rujna dvije tisuće trinaeste.

Fatto a Bruxelles, addì trenta settembre duemilatredici.

Briselē, divi tūkstoši trīspadsmitā gada trīsdesmitajā septembrī.

Priimta du tūkstančiai tryliktų metų rugsėjo trisdešimtą dieną Briuselyje.

Kelt Brüsszelben, a kétezer-tizenharmadik év szeptember havának harmincadik napján.

Magħmul fi Brussell, fit-tletin jum ta’ Settembru tas-sena elfejn u tlettax.

Gedaan te Brussel, de dertigste september tweeduizend dertien.

Sporządzono w Brukseli dnia trzydziestego września roku dwa tysiące trzynastego.

Feito em Bruxelas, em trinta de setembro de dois mil e treze.

Întocmit la Bruxelles la treizeci septembrie două mii treisprezece.

V Bruseli tridsiateho septembra dvetisíctrinásť.

V Bruslju, dne tridesetega septembra leta dva tisoč trinajst.

Tehty Brysselissä kolmantenakymmenentenä päivänä syyskuuta vuonna kaksituhattakolmetoista.

Som skedde i Bryssel den trettionde september tjugohundratretton.

Dibuat di Brussel, pada tanggal tiga puluh bulan September tahun dua ribu tiga belas.

За Европейския съюз

Por la Unión Europea

Za Evropskou unii

For Den Europæiske Union

Für die Europäische Union

Euroopa Liidu nimel

Για την Ευρωπαϊκή Ένωση

For the European Union

Pour l'Union européenne

Za Europsku uniju

Per l'Unione europea

Eiropas Savienības vārdā –

Europos Sąjungos vardu

Az Európai Unió részéről

Għall-Unjoni Ewropea

Voor de Europese Unie

W imieniu Unii Europejskiej

Pela União Europeia

Pentru Uniunea Europeană

Za Európsku úniu

Za Evropsko unijo

Euroopan unionin puolesta

För Europeiska unionen

Untuk Uni Eropa

signatory

За Република Индонезия

Por la República de Indonesia

Za Indonéskou republiku

For Republikken Indonesien

Für die Republik Indonesien

Indoneesia Vabariigi nimel

Για τη Δημοκρατία της Ινδονησίας

For the Republic of Indonesia

Pour la République d'Indonésie

Za Republiku Indoneziju

Per la Repubblica di Indonesia

Indonēzijas Republikas vārdā –

Indonezijos Respublikos vardu

Az Indonéz Köztársaság részéről

Għar-Repubblika tal-Indoneżja

Voor de Republiek Indonesië

W imieniu Republiki Indonezji

Pela República da Indonésia

Pentru Republica Indonezia

Za Indonézsku republiku

Za Republiko Indonezijo

Indonesian tasavallan puolesta

För Republiken Indonesien

Untuk Republik Indonesia

signatory

▼M1

BILAG I

OMFATTEDE PRODUKTER

Listen i denne bilag henviser til det harmoniserede varebeskrivelses- og varenomenklatursystem, som blev oprettet ved Verdenstoldorganisationens internationale konvention om det harmoniserede varebeskrivelses- og varenomenklatursystem.

BILAG IA

HARMONISEREDE VAREKODER FOR TRÆ OG TRÆPRODUKTER, DER ER OMFATTET AF FLEGT-LICENSORDNINGEN

Kapitel 44:



HS-koder

Beskrivelse

 

Brænde; træ i form af flis eller spåner; savsmuld og træaffald, også agglomereret til briketter eller lignende former.

4401.21

–  Træ i form af flis eller spåner — — Af nåletræ.

Ex. 4401.22

–  Træ i form af flis eller spåner — — Af andet træ (ikke af bambus eller spanskrør)

4403

Træ, ubearbejdet eller afbarket, afgrenet eller groft tildannet på to eller fire sider. (Må ikke eksporteres i henhold til indonesisk lov. I overensstemmelse med artikel 3, stk. 3, i partnerskabsaftalen kan produkter under denne KN-kode ikke tildeles en FLEGT-licens og derfor ikke må importeres til EU).

Ex. 4404.10

Træspån og lign. — af nåletræ

Ex. 4404.20

Træspån og lign. — af andet træ end nåletræ — — træspån

Ex. 4404

Emner af træ til tøndebånd; stolper, pæle, stokke og lign., kløvede eller tilspidsede, men ikke savskårne i længderetningen; emner af træ til spadserestokke, paraplyskafter, værktøjsskafter og lign., groft tildannede eller afrundede, men ikke drejede, bøjede eller på anden måde bearbejdede. (Må ikke eksporteres i henhold til indonesisk lov. I overensstemmelse med artikel 3, stk. 3, i partnerskabsaftalen kan produkter under denne HS-kode ikke tildeles en FLEGT-licens og må derfor ikke importeres til EU).

4406

Jernbane- og sporvejssveller af træ. (Må ikke eksporteres i henhold til indonesisk lov. I overensstemmelse med artikel 3, stk. 3, i partnerskabsaftalen kan produkter under denne HS-kode ikke tildeles en FLEGT-licens og må derfor ikke importeres til EU).

Ex. 4407

Træ, savet eller tilhugget i længderetningen, skåret eller skrællet, høvlet, slebet eller samlet ende-til-ende, af tykkelse over 6 mm.

Ex. 4407

Træ, savet eller tilhugget i længderetningen, skåret eller skrællet, ikke høvlet, slebet eller samlet ende-til-ende, af tykkelse over 6 mm. (Må ikke eksporteres i henhold til indonesisk lov. I overensstemmelse med artikel 3, stk. 3, i partnerskabsaftalen kan produkter under denne HS-kode ikke tildeles en FLEGT-licens og må derfor ikke importeres til EU).

 

Plader til fineringsarbejde (herunder sådanne plader fremstillet ved skæring af lamineret træ), til fremstilling af krydsfinér eller lignende lamineret træ samt træ, savet i længderetningen, skåret eller skrællet, også høvlet, slebet, splejset eller samlet ende-til-ende, af tykkelse ikke over 6 mm.

4408.10

Af nåletræ

4408.31

Mørkerød meranti, lyserød meranti og meranti bakau

4408.39

Andre varer undtagen nåletræ, mørkerød meranti, lyserød meranti og meranti bakau

Ex. 4408.90

I andre tilfælde, undtagen nåletræ og tropisk træ som nævnt i underpositionsbestemmelse 2 til dette kapitel (ikke af bambus eller spanskrør)

 

Træ (herunder ikke-sammensatte parketstaver), profileret (pløjet, notet, falset, rejfet, kelet eller lignende) i hele længden på en eller flere kanter, ender eller overflader, også høvlet, slebet eller samlet ende-til-ende.

4409.10

–  Af nåletræ

Ex. 4409.29

–  Andet træ end nåletræ — i andre tilfælde (ikke fra spanskrør)

 

Spånplader, OSB-plader og lignende plader (f.eks, waferboard) af træ eller af andre træagtige materialer, også agglomereret med harpiks eller andre organiske bindemidler

Ex. 4410.11

–  — Af træ — — Spånplader (ikke af bambus eller spanskrør)

Ex. 4410.12

–  — Af træ — — OSB-plader (ikke af bambus eller spanskrør)

Ex. 4410.19

–  Af træ — — Andre varer (ikke af bambus eller spanskrør)

Ex. 4411

Træfiberplader og fiberplader af andre træagtige materialer, også agglomereret med harpiks eller andre organiske bindemidler (ikke af bambus eller spanskrør).

 

Krydsfiner, finerede plader og lignende laminerede træprodukter.

4412.31

–  Andet krydsfinér udelukkende bestående af plader af træ (bortset fra bambus), hvoraf hver enkelt er af højst 6 mm tykkelse — — Med mindst et udvendigt lag af tropisk træ som nævnt i underpositionsbestemmelse 2 til dette kapitel

4412.32

–  Andet krydsfinér udelukkende bestående af plader af træ (bortset fra bambus), hvoraf hver enkelt er af højst 6 mm tykkelse — — Andre varer med mindst et udvendigt lag af andet træ end nåletræ

4412.39

–  Andet krydsfinér udelukkende bestående af plader af træ (bortset fra bambus), hvoraf hver enkelt er af højst 6 mm tykkelse: — — I andre tilfælde

Ex. 4412.94

–  Andre varer — — Stavlimet eller bloklimet finér (ikke af spanskrør)

Ex. 4412.99

–  I andre tilfælde: — — I andre tilfælde — — — Barecore (sammenlimet træaffald) (ikke af spanskrør) og — — — Andre varer (ikke af spanskrør)

Ex. 4413

Træ med forøget densitet, i blokke, plader, lameller eller profiler (ikke af bambus eller spanskrør)

Ex. 4414

Trærammer til malerier, fotografier, spejle eller lignende genstande (ikke af bambus eller spanskrør)

Ex. 4415

Pakkasser, tremmekasser, tromler og lignende pakningsgenstande af træ; kabeltromler af træ; lastpaller og lign., af træ; pallerammer af træ (ikke af bambus eller spanskrør)

Ex. 4416

Fade, tønder, kar, baljer, bøtter og andre bødkerarbejder samt dele dertil, af træ, herunder tøndestaver (ikke af bambus eller spanskrør)

Ex. 4417

Skafter, håndtag og lignende dele af træ til værktøj og redskaber; børstetræ, skafter og håndtag af træ til koste og børster; blokke og læster af træ til fodtøj (ikke af bambus eller spanskrør)

Ex. 4418

Snedker- og tømrerarbejder af træ til bygningsbrug, herunder lamelplader (celleplader) af træ, sammensatte gulvbrædder og tagspån (»shingles« og »shakes«), af træ (ikke af bambus eller spanskrør)

Ex. 4419

Bordservice og køkkenudstyr, af træ (ikke af bambus eller spanskrør)

 

Indlagt træ og træmosaik; æsker, skrin og etuier til smykker eller bestik samt lignende varer af træ.

Ex. 4420.90

–  I andre tilfælde — — Træ i form af træstammer eller firskåret tømmer med simple processer i overfladen, udskårne eller med fint gevind eller malet, der ikke har betydelig merværdi og nogen væsentlig ændring i formen (HS Ex. 4420.90.90.00 i Indonesien) (Må ikke eksporteres i henhold til indonesisk lov. I overensstemmelse med artikel 3, stk. 3, i partnerskabsaftalen kan produkter under denne HS-kode ikke tildeles en FLEGT-licens og må derfor ikke importeres til EU).

 

Andre varer af træ

Ex. 4421.90

–  Andre varer — Tændstikemner (ikke af bambus eller spanskrør) og — — i andre tilfælde — — — Klodser af træ til brolægning (ikke af bambus eller spanskrør)

Ex. 4421.90

–  Andre varer — — Andre varer — — Træ i form af træstammer eller firskåret tømmer med simple processer i overfladen, udskårne eller med fint gevind eller malet, der ikke har betydelig merværdi og nogen væsentlig ændring i formen (HS Ex. 4421.90.99.00 i Indonesien) (Må ikke eksporteres i henhold til indonesisk lov. I overensstemmelse med artikel 3, stk. 3, i partnerskabsaftalen kan produkter under denne HS-kode ikke tildeles en FLEGT-licens og må derfor ikke importeres til EU).

Kapitel 47:



HS-koder

Beskrivelse

 

Papirmasse af træ eller andre celluloseholdige materialer; genbrugspapir og -pap (affald):

4701

Mekanisk træmasse

4702

Dissolvingmasse af kemisk træmasse

4703

Kemisk træmasse (natroncellulose eller sulfatcellulose), undtagen dissolvingmasse

4704

Kemisk træmasse (sulfitcellulose), undtagen dissolvingmasse

4705

Træmasse fremstillet ved en kombineret kemisk-mekanisk proces

Kapitel 48:



HS-koder

Beskrivelse

Ex. 4802

Papir og pap, ikke belagt, af den art, der anvendes til skrivning, trykning eller anden grafisk brug, ikke-perforeret papir til hulkort og hulbånd, i ruller eller kvadratiske eller rektangulære ark, uanset størrelse, undtagen papir henhørende under pos. 4801 eller 4803 : håndgjort papir og pap (ikke fra andre materialer end træ eller genvundet materiale)

Ex. 4803

Papir, af den art der anvendes til toiletpapir, renseservietter, håndklæder og servietter, og lignende papir til husholdnings- eller toiletbrug, samt cellulosevat og cellulosefiberdug, også kreppet, plisseret, mønsterpresset, mønsterpræget, perforeret, med farvet eller dekoreret overflade eller med påtryk, i ruller eller ark (ikke fra andre materialer end træ eller genvundet materiale)

Ex. 4804

Kraftpapir og kraftpap, ikke belagt, i ruller og ark, undtagen varer henhørende under pos. 4802 eller 4803 (ikke fra andre materialer end træ eller genvundet materiale)

Ex. 4805

Andet papir og pap, ikke belagt, i ruller eller ark, ikke yderligere bearbejdet eller behandlet end nævnt i bestemmelse 3 til dette kapitel (ikke fra andre materialer end træ eller genvundet materiale)

Ex. 4806

Ægte pergamentpapir og -pap, imiteret pergamentpapir, kalkerpapir og pergamyn samt andet glittet gennemsigtigt eller gennemskinneligt papir, i ruller og ark (ikke fra andre materialer end træ eller genvundet materiale)

Ex. 4807

Papir og pap bestående af sammenklæbede lag af papir eller pap, uden imprægnering eller belægning på overfladen, også med indvendig forstærkning, i ruller og ark (ikke fra andre materialer end træ eller genvundet materiale)

Ex. 4808

Bølgepapir og bølgepap, også med påklæbede plane flader, samt kreppet, plisseret, mønsterpresset, mønsterpræget og perforeret papir, i ruller eller ark, undtagen varer henhørende under pos. 4803 (ikke fra andre materialer end træ eller genvundet materiale)

Ex. 4809

Karbonpapir, selvkopierende papir samt andet kopierings- og overføringspapir (herunder belagt eller imprægneret papir til stencils eller offsetplader), også med påtryk, i ruller eller ark (ikke fra andre materialer end træ eller genvundet materiale)

Ex. 4810

Papir og pap belagt på den ene eller på begge sider med kaolin eller andre uorganiske stoffer, også med bindemiddel, uden anden belægning, også med farvet eller dekoreret overflade eller med påtryk, i ruller eller kvadratiske eller rektangulære ark, uanset størrelse (ikke fra andre materialer end træ eller genvundet materiale)

Ex. 4811

Papir, pap, cellulosevat og cellulosefiberdug, overtrukket, imprægneret, belagt, farvet eller dekoreret på overfladen eller med påtryk, i ruller eller kvadratiske eller rektangulære ark, uanset størrelse, undtagen varer henhørende under pos. 4803 , 4809 og 4810 (ikke fra andre materialer end træ eller genvundet materiale)

Ex. 4812

Filtrerblokke og filtrerplader af papirmasse (ikke fra andre materialer end træ eller genvundet materiale)

Ex. 4813

Cigaretpapir, også tilskåret, i hæfter eller i form af hylstre (ikke fra andre materialer end træ eller genvundet materiale)

Ex. 4814

Tapet og lignende vægbeklædning; gennemskinneligt vinduespapir (ikke fra andre materialer end træ eller genvundet materiale)

Ex. 4816

Karbonpapir, selvkopierende papir samt andet kopierings- og overføringspapir (undtagen varer henhørende under pos. 4809 ), stencils og offsetplader af papir, også i æsker (ikke fra andre materialer end træ eller genvundet materiale)

Ex. 4817

Konvolutter, lukkede brevkort, ikke-illustrerede postkort samt korrespondancekort, af papir eller pap; æsker, mapper og lignende af papir eller pap, indeholdende assortimenter af brevpapir, konvolutter mv. (ikke fra andre materialer end træ eller genvundet materiale)

Ex. 4818

Toiletpapir og lignende papir, cellulosevat eller cellulosefiberdug, af den art der anvendes til husholdnings- eller hygiejnebrug, i ruller af bredde ikke over 36 cm eller i tilskåret form; lommetørklæder, renseservietter, håndklæder, duge, servietter, lagner og lignende varer til husholdnings-, hygiejne- eller hospitalsbrug, beklædningsgenstande og tilbehør dertil, af papirmasse, papir, cellulosevat eller cellulosefiberdug (ikke fra andre materialer end træ eller genvundet materiale)

Ex. 4821

Etiketter og mærkesedler af enhver art, af papir eller pap, også med påtryk (ikke fra andre materialer end træ eller genvundet materiale)

Ex. 4822

Bobiner, spoler og lignende varer af papirmasse, papir eller pap, også perforerede eller hærdede (ikke fra andre materialer end træ eller genvundet materiale)

Ex. 4823

Andet papir, pap, cellulosevat og cellulosefiberdug, tilskåret; andre varer af papirmasse, papir, pap, cellulosevat eller cellulosefiberdug (ikke fra andre materialer end træ eller genvundet materiale)

NB: Papirprodukter, der hidrører fra andre materialer end træ eller genvundet materiale, ledsages af et officielt brev fra det indonesiske industriministerie, hvorved brugen af andre materialer end træ eller genvundet materiale valideres. Sådanne produkter vil ikke få tildelt en FLEGT-licens.

Kapitel 94:



HS-koder

Beskrivelse

 

Siddemøbler (undtagen varer henhørende under pos. 9402 ), herunder sovesofaer og lign., samt dele dertil

9401.61

–  Andre siddemøbler, med stel af træ: — — Polstrede

9401.69

–  Andre siddemøbler, med stel af træ: — — I andre tilfælde

 

Andre møbler og dele dertil

9403.30

–  Møbler af træ, af den art der anvendes i kontorer

9403.40

–  Møbler af træ, af den art der anvendes i køkkener

9403.50

–  Møbler af træ, af den art der anvendes i soveværelser

9403.60

–  Andre møbler af træ

Ex. 9403.90

–  Dele: — — Af andre materialer (HS 9403.90.90 i Indonesien)

 

Præfabrikerede bygninger

Ex. 9406.00

–  Andre præfabrikerede bygninger: — — Af træ (HS 9406.00.92 i Indonesien)

Kapitel 97:



HS-koder

Beskrivelse

 

Originale stik, tryk og litografier

Ex. 9702.00

Træ i form af træstammer eller firskåret tømmer med simple processer i overfladen, udskårne eller med fint gevind eller malet, der ikke har betydelig merværdi og nogen væsentlig ændring i formen (HS Ex. 9702.00.00.00 i Indonesien) (Må ikke eksporteres i henhold til indonesisk lov. I overensstemmelse med artikel 3, stk. 3, i partnerskabsaftalen kan produkter under denne HS-kode ikke tildeles en FLEGT-licens og må derfor ikke importeres til EU).

BILAG IB

HARMONISEREDE VAREKODER FOR TRÆ, DER IKKE MÅ EKSPORTERES I HENHOLD TIL INDONESISK LOVGIVNING

Kapitel 44:



HS-koder

Beskrivelse

4403

Træ, ubearbejdet eller afbarket, afgrenet eller groft tildannet på to eller fire sider.

Ex. 4404

Emner af træ til tøndebånd; stolper, pæle, stokke og lign., kløvede eller tilspidsede, men ikke savskårne i længderetningen; emner af træ til spadserestokke, paraplyskafter, værktøjsskafter og lign., groft tildannede eller afrundede, men ikke drejede, bøjede eller på anden måde bearbejdede.

4406

Jernbane- og sporvejssveller af træ.

Ex. 4407

Træ, savet eller tilhugget i længderetningen, skåret eller skrællet, ikke høvlet, slebet eller samlet ende-til-ende, af tykkelse over 6 mm.

 

Indlagt træ og træmosaik; æsker, skrin og etuier til smykker eller bestik samt lignende varer af træ.

Ex. 4420.90

–  Andre varer — — Træ i form af træstammer eller firskåret tømmer med simple processer i overfladen, udskårne eller med fint gevind eller malet, der ikke har betydelig merværdi og nogen væsentlig ændring i formen (HS Ex. 4420.90.90.00 i Indonesien).

 

Andre varer af træ

Ex. 4421.90

–  Andre varer — — Andre varer — — — Træ i form af træstammer eller firskåret tømmer med simple processer i overfladen, udskårne eller med fint gevind eller malet, der ikke har betydelig merværdi og nogen væsentlig ændring i formen (HS Ex. 4421.90.99.00 i Indonesien).

 

Originale stik, tryk og litografier

Ex. 9702.00

Træ i form af træstammer eller firskåret tømmer med simple processer i overfladen, udskårne eller med fint gevind eller malet, der ikke har betydelig merværdi og nogen væsentlig ændring i formen (HS Ex. 9702.00.00.00 i Indonesien).

BILAG II

LOVLIGHEDSDEFINITION

INDLEDNING

Indonesisk træ vurderes at være lovligt, når det er verificeret, at dets oprindelse og produktionsproces samt efterfølgende aktiviteter i forbindelse med bearbejdning, transport og handel er i overensstemmelse med alle gældende indonesiske love og forskrifter.

Indonesien har fem standarder for lovlighed, som kommer til udtryk i en række principper, kriterier, indikatorer og verifikatorer, som alle bygger på underliggende love, forskrifter og procedurer. Disse standarder kan opdeles yderligere i delstandarder som beskrevet i retningslinjerne for verifikationssystemet.

Den indonesiske retlige ramme omfatter også standarder for bæredygtig skovforvaltning, der er fastlagt for indehavere af tilladelser, der opererer i skovproduktionsområder på statsejet jord. Alle indehavere af tilladelser skal opfylde kriterierne om lovlighed som angivet i lovlighedsstandarderne. Senest den dato, hvor deres første lovlighedscertificering udløber, skal indehavere af tilladelser, der opererer i skovproduktionsområder på statsejet jord, opfylde såvel lovlighedsstandarden som standarden for bæredygtig skovforvaltning, der er fastsat i retningslinjerne for verifikationssystemet.

Indonesien er fast besluttet på regelmæssigt at revidere og forbedre lovlighedsstandarderne gennem en flerpartsorienteret proces.

De fem standarder for lovlighed er:

Standard for lovlighed 1 : Standard for koncessioner i skovproduktionsområder på statsejet jord: naturskove og kulturskove, genopretning af økosystemer, skovforvaltningsret (Hak Pengelolaan)

Standard for lovlighed 2 : Standard for fælles kulturskove og fælles skove i skovproduktionsområder på statsejet jord

Standard for lovlighed 3 : Standard for privatejede skove

Standard for lovlighed 4 : Standard for skovhugstrettigheder i ikke-skovområder eller i omlagte produktionsskove på statsejet jord

Standard for lovlighed 5 : Standard for primær skovbaseret industri og skovbaseret downstream-industri og forhandlere.

De fem standarder for lovlighed finder anvendelse på forskellige typer af tilladelser vedrørende træ, som er angivet i følgende tabel:



Tilladelsestype eller ret

Beskrivelse

Ejendomsret til jord/ressource-forvaltning eller -anvendelse

Gældende lovlighedsstandard

IUPHHK-HA/HPH

Tilladelse til at anvende træ fra naturlige produktionsskove

Statsejet/virksomhedsforvaltet

1

IUPHHK-HTI/HPHTI

Tilladelse til at etablere og forvalte industrielle kulturskove

Statsejet/virksomhedsforvaltet

1

IUPHHK-RE

Tilladelse til retablering af skovøkosystemer

Statsejet/virksomhedsforvaltet

1

Skovforvaltningsret (Perum Perhutani)

Ret til at forvalte kulturskov

Statsejet/virksomhedsforvaltet (statslig virksomhed)

1

IUPHHK-HTR

Tilladelse til fælles eller privat kulturskov

Statsejet/forvaltet i fællesskab eller privat

2

IUPHHK-HKM

Tilladelse til fælles skovforvaltning

Statsejet/forvaltet i fællesskab

2

IUPHHK-HD

Tilladelse til landsbyrelateret skovforvaltning

Statsejet/forvaltet af en enkelt landsby

2

IUPHHK-HTHR

Tilladelse til at anvende træ fra skovgenplantningsområder

Statsejet/forvaltet i fællesskab eller privat

2

Privat jord

Der kræves ingen tilladelse

Privatejet/privat udnyttelse

3

IPK/ILS

Tilladelse til at anvende træ fra ikke-skovområder eller fra omlagte produktionsskove

Statsejet/privat udnyttelse

4

IUIPHHK

Tilladelse til etablering og forvaltning af en primær bearbejdningsvirksomhed

Ikke relevant

5

IUI Lanjutan eller IPKL

Tilladelse til etablering og drift af en sekundær bearbejdningsvirksomhed

Ikke relevant

5

TPTs (TPT, TPT-KB, TPT-KO)

Registrerede lagre for træ/bearbejdet træ

Ikke relevant

5

IRT

Småindustri

Ikke relevant

5

ETPIK, ikke-producerende

Registrerede eksportører, ikke-producerende

Ikke relevant

5

STANDARD FOR LOVLIGHED 1: STANDARDER FOR KONCESSIONER I SKOVPRODUKTIONSOMRÅDER



Nr.

Principper

Kriterier

Indikatorer

Verifikatorer

Tilknyttede forskrifter (1)

1

P1.  Juridisk status i området og udnyttelsesret

K1.1.  Skovforvaltningsenheden (koncessionshaver) har hjemsted i skovproduktionsområdet

1.1.1.  Indehaveren af tilladelsen kan godtgøre, at tilladelsen til udnyttelse af træ (IUPHHK) er gyldig

Certifikat for skovkoncession

Regeringsforskrift PP72/2010

Skovbrugsministerens forskrift P12/2010

Skovbrugsministerens forskrift P.30/2014

Skovbrugsministerens forskrift P.31/2014

Skovbrugsministerens forskrift P.33/2014

Skovbrugsministerens forskrift P.76/2014

Dokumentation for betaling for tilladelse til udnyttelse af træ

Bevis for en anden retsgyldig tilladelse til at udnytte et område (i givet fald)

2.

P2.  Enheden overholder systemet og procedurerne for skovhugst

K2.1.  Indehaveren af tilladelsen har fastlagt en skovhugstplan for hugstområdet, der er godkendt af den kompetente administrative myndighed

2.1.1.  Den kompetente administrative myndighed har godkendt dokumenterne i driftsplanen: den overordnede driftsplan og den årlige driftsplan, herunder bilag

Den godkendte overordnede driftsplan, inkl. bilag (udarbejdet på grundlag af en omfattende skovopgørelse udført af tekniske eksperter)

Skovbrugsministerens forskrift P62/2008

Skovbrugsministerens forskrift P56/2009

Skovbrugsministerens forskrift P60/2011

Skovbrugsministerens forskrift P.33/2014

Den godkendte årlige driftsplan (udarbejdet på grundlag af den overordnede driftsplan)

Kort (udarbejdet af tekniske eksperter, som beskriver karakteren af og grænserne for de områder, driftsplanen omfatter)

Den årlige driftsplan indeholder kort, der angiver områder, hvor skovhugst ikke må finde sted, og dokumentation for gennemførelsen heraf

Skovhugstområder (blokke eller arealer) på kortet er tydeligt markeret og bekræftet i skoven

K2.2.  Årlig driftsplan er gyldig

2.2.1.  Indehaveren af tilladelsen har fastlagt en driftsplan i overensstemmelse med de gældende regler

Overordnet driftsplan for udnyttelse af træ, inkl. bilag), (afventede ansøgninger accepteres)

Skovbrugsministerens forskrift P62/2008

Skovbrugsministerens forskrift P56/2009

Skovbrugsministerens forskrift P60/2011

Placeringen og mængden af naturskov, der kan fældes, svarer til driftsplanen

3.

P3.  Lovligheden af transport eller overdragelse af rundtømmer

K3.1.  Indehavere af tilladelser sikrer, at alle tømmerstokke, der transporteres fra et råtrælager i skoven til en primær skovbaseret industrivirksomhed eller registreret tømmerhandler, herunder via et mellemlager, er identificerbare og ledsaget af gyldige dokumenter

3.1.1.  Alle tømmerstokke med stor diameter fra hugst eller kommercielt skovbrug er rapporteret i en træproduktionsrapport

Godkendte træproduktionsrapporter

Skovbrugsministerens forskrift P41/2014

Skovbrugsministerens forskrift P42/2014

3.1.2.  Alle tømmerstokke, der transporteres ud af områderne for tilladelsen, er ledsaget af et gyldigt transportdokument

Gyldige transportdokumenter, inkl. bilag, ledsager tømmerstokke til primær skovbaseret industrivirksomhed eller registreret tømmerhandler, herunder via mellemlagre

Skovbrugsministerens forskrift P41/2014

Skovbrugsministerens forskrift P42/2014

3.1.3.  Alle tømmerstokke er fældet i de områder, der er anført i tilladelsen til udnyttelse af træ

Tømmerkoder/-stregkoder (PUHH) på alle tømmerstokke

Skovbrugsministerens forskrift P41/2014

Skovbrugsministerens forskrift P42/2014

Anvendelsen af tømmerkoder/-stregkoder

3.1.4.  Alle tømmerstokke, der transporteres fra et råtrælager, ledsages af et gyldig transportdokument.

Gyldigt transportdokument

Skovbrugsministerens forskrift P41/2014

Skovbrugsministerens forskrift P42/2014

K3.2.  Indehaver af tilladelse har betalt alle gebyrer og afgifter for kommerciel skovhugst

3.2.1.  Indehaver af tilladelser dokumenterer betaling til skovgenplantningsfonden og/eller af skovressourceafgift svarende til tømmerstokproduktionen og den gældende sats

Betalingsanvisninger til skovgenplantningsfonden og/eller for skovressourceafgift

Regeringsforskrift PP22/1997

Regeringsforskrift PP51/1998

Regeringsforskrift PP59/1998

Skovbrugsministerens forskrift P18/2007

Handelsministerens forskrift 22/2012

Bevis for kautionsstillelse for betaling til skovgenplantningsfonden og/eller skovressourceafgift og kvitteringer

Betaling til skovgenplantningsfonden og/eller af skovressourceafgift er i overensstemmelse med tømmerproduktionen og den gældende sats

K3.3.  Transport og handel mellem øer

3.3.1.  Indehavere af tilladelser, der afsender tømmerstokke, er registreret med henblik på handel med træ mellem øer (PKAPT)

PKAPT-dokumenter

Industri- og handelsministerens forskrift 68/2003

Skovbrugsministerens, transportministerens samt industri- og handelsministerens fællesforskrift 22/2003

3.3.2.  Det fartøj, der anvendes til transport af rundtømmer, sejler under indonesisk flag og har gyldig driftstilladelse

Registreringsdokumenter, der viser fartøjets identitet og gyldige tilladelse

Industri- og handelsministerens forskrift 68/2003

Skovbrugsministerens, transportministerens samt industri- og handelsministerens fællesforskrift 22/2003

K.3.4.  Overholdelse af V-Legal-mærkning

3.4.1.  Gennemførelse af V-Legal-mærkning

V-Legal-mærkning anvendes i overensstemmelse hermed.

Skovbrugsministerens forskrift P43/2014

4.

P4.  Overholdelse af miljømæssige og sociale regler i forbindelse med skovhugst

K4.1.  Indehaver af tilladelse har fået godkendt et gyldigt miljøvurderingsdokument og har gennemført foranstaltningerne heri

4.1.1.  Indehaver af tilladelse har fået de kompetente myndigheders godkendelse af gyldige miljøvurderingsdokumenter, der omfatter hele arbejdsområdet

Gyldige miljøvurderingsdokumenter

Regeringsforskrift PP27/2012

Handelsministerens forskrift 05/2012

4.1.2.  Indehaver af tilladelse har udarbejdet en miljøstyringsplan og rapporter om gennemførelsen af miljøstyringsplanen, som angiver de tiltag, der er iværksat for at mindske miljøindvirkningen og sikre sociale fordele

Miljøstyringsplan og rapporter om gennemførelsen af miljøstyringsplanen

Regeringsforskrift PP27/2012

Handelsministerens forskrift 05/2012

Dokumentation for gennemførelse af miljøstyringsplan og overvågning af væsentlige miljømæssige og sociale indvirkninger

5.

P5.  Overholdelse af arbejdsmarkedslovgivning og forskrifter

K5.1.  Overholdelse af sundheds- og sikkerhedskrav

5.1.1.  Tilgængelighed af procedurer for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen og gennemførelse heraf

Gennemførelse af procedurer for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen

Regeringsforskrift PP50/2012

Arbejdskraft- og transmigrationsministerens forskrift 8/2010

Arbejdskraft- og transmigrationsministerens forskrift 609/2012

Arbejdsmiljøudstyr

Ulykkesstatistikker

K5.2.  Opfyldelse af arbejdstageres rettigheder

5.2.1.  Foreningsfrihed for arbejdstagere

Arbejdstagerne er medlemmer af fagforeninger, eller virksomhedens principper tillader, at arbejdstagerne etablerer eller deltager i fagforeningsaktiviteter

Lov 13/2003

Arbejdskraft- og transmigrationsministerens forskrift 16/2011

5.2.2.  Eksistens af kollektive overenskomster

Dokumenter vedrørende kollektive overenskomster eller principielle virksomhedsdokumenter om arbejdstagerrettigheder

Lov 13/2003

Arbejdskraft- og transmigrationsministerens forskrift 16/2011

5.2.3.  Virksomheden beskæftiger ikke mindreårige arbejdstagere

Der er ingen mindreårige arbejdstagere

Lov 23/2002

Lov 13/2003

(1)   Omfatter de væsentligste forskrifter, herunder senere ændringer.

STANDARD FOR LOVLIGHED 2: STANDARD FOR FÆLLES KULTURSKOVE OG FÆLLES SKOVE I SKOVPRODUKTIONSOMRÅDER



Nr.

Principper

Kriterier

Indikatorer

Verifikatorer

Tilknyttede forskrifter

1.

P1.  Juridisk status i området og udnyttelsesret

K1.1.  Skovforvaltningsenheden har hjemsted i skovproduktionsområdet

1.1.1.  Indehaveren af tilladelsen kan godtgøre, at tilladelsen til udnyttelse af træ (IUPHHK) er gyldig

Certifikat for skovkoncession

Skovbrugsministerens forskrift P37/2007

Skovbrugsministerens forskrift P49/2008

Skovbrugsministerens forskrift P12/2010

Skovbrugsministerens forskrift P55/2011

Dokumentation for betaling for tilladelse til udnyttelse af træ

K1.2.  Virksomhed, der indgår i en gruppe

1.2.1.  Virksomhedsgruppen er etableret i henhold til lovgivningen

Stiftelsesdokument eller tilsvarende dokumentation

Skovbrugsministerens forskrift P43/2014

2.

P2.  Enheden overholder systemet og procedurerne for skovhugst

K2.1.  Indehaveren af tilladelsen har fastlagt en skovhugstplan for hugstområdet, der er godkendt af den kompetente administrative myndighed

2.1.1.  Den kompetente administrative myndighed har godkendt den årlige driftsplan

Godkendt årlig driftsplan

Skovbrugsministerens forskrift P62/2008

Den årlige driftsplan indeholder kort, der angiver områder, hvor skovhugst ikke må finde sted, og dokumentation for gennemførelsen heraf.

Skovhugstområde er tydeligt markeret og kan bekræftes i skoven

K2.2.  Årlig driftsplan er gyldig

2.2.1.  Indehaveren af tilladelsen har fastlagt en driftsplan i overensstemmelse med de gældende regler

Overordnet driftsplan for udnyttelse af træ, inkl. bilag (afventede ansøgninger accepteres)

Skovbrugsministerens forskrift P62/2008

Placeringen og mængden af tømmer i skovdriftsområdet, der kan fældes, svarer til driftsplanen

K2.3.  Indehavere af tilladelser sikrer, at alle tømmerstokke, der transporteres fra et råtrælager i skoven til en primær skovbaseret industrivirksomhed eller registreret tømmerhandler, herunder via et mellemlager, er identificerbare og ledsaget af gyldige dokumenter

2.3.1.  Alle tømmerstokke fra hugst eller kommercielt skovbrug er rapporteret i en træproduktionsrapport

Godkendte træproduktionsrapporter

Skovbrugsministerens forskrift P41/2014

Skovbrugsministerens forskrift P42/2014

2.3.2.  Alle tømmerstokke, der transporteres ud af området for tilladelsen, ledsages af et gyldigt transportdokument

Gyldige transportdokumenter, inkl. bilag, fra råtrælager til mellemlager og fra mellemlager til primær skovbaseret industrivirksomhed eller registreret tømmerhandler

Skovbrugsministerens forskrift P41/2014

Skovbrugsministerens forskrift P42/2014

2.3.3.  Alle tømmerstokke er fældet i de områder, der er anført i tilladelsen til udnyttelse af træ

Tømmerkoder/-stregkoder (PUHH) på alle tømmerstokke

Skovbrugsministerens forskrift P41/2014

Skovbrugsministerens forskrift P42/2014

Indehaver af tilladelse anvender konsekvent mærkning af tømmer

 

2.3.4.  Indehavere af tilladelser påviser, at transportdokumenter ledsager tømmerstokke, der transporteres fra et råtrælager

Transportdokument for træ er forsynet med en liste over tømmerstokke

Skovbrugsministerens forskrift P41/2014

Skovbrugsministerens forskrift P42/2014

K2.4.  Indehaver af tilladelse har betalt alle gebyrer og afgifter for kommerciel skovhugst

2.4.1.  Indehavere af tilladelser dokumenterer betaling af skovressourceafgift svarende til tømmerproduktionen og den gældende sats

Betalingsanvisning på skovressourceafgift

Skovbrugsministerens forskrift P18/2007

Handelsministerens forskrift 22/2012

Bevis for betaling af skovressourceafgift

Betaling af skovressourceafgift er i overensstemmelse med tømmerproduktionen og den gældende sats

K.2.5.  Overholdelse af V-Legal-mærkning

2.5.1.  Gennemførelse af V-Legal-mærkning

V-Legal-mærkning anvendes i overensstemmelse hermed

Skovbrugsministerens forskrift P43/2014

3.

P3.  Overholdelse af miljømæssige og sociale regler i forbindelse med skovhugst

K3.1  Indehaver af tilladelse har fået godkendt et gyldigt miljøvurderingsdokument og har gennemført foranstaltningerne heri

3.1.1.  Indehaver af tilladelse har fået godkendt gyldige miljøvurderingsdokumenter hos de kompetente myndigheder, der er ansvarlige for hele arbejdsområdet

Gyldige miljøvurderingsdokumenter

Regeringsforskrift PP27/2012

Handelsministerens forskrift 05/2012

3.1.2.  Indehaver af tilladelse har udarbejdet en miljøstyringsplan og rapporter om gennemførelsen af miljøstyringsplanen, som angiver de tiltag, der er iværksat for at mindske miljøindvirkningen og sikre sociale fordele

Relevante dokumenter vedrørende miljøstyring og -overvågning

Regeringsforskrift PP27/2012

Handelsministerens forskrift 05/2012

Dokumentation for gennemførelse af miljøstyringsplan og overvågning af væsentlige miljømæssige og sociale indvirkninger

4

P4.  Overholdelse af arbejdsmarkedslovgivning og forskrifter

K4.1.  Overholdelse af sundheds- og sikkerhedskrav på arbejdspladsen

4.1.1.  Tilgængelighed af procedurer for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen og gennemførelse heraf

Gennemførelse af procedurer for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen

Regeringsforskrift PP50/2012

Arbejdskraft- og transmigrationsministerens forskrift 8/2010

Arbejdskraft- og transmigrationsministerens forskrift 609/2012

Arbejdsmiljøudstyr

K4.2.  Opfyldelse af arbejdstageres rettigheder

4.2.1.  Virksomheden beskæftiger ikke mindreårige arbejdstagere

Der er ingen mindreårige arbejdstagere

Lov 23/2002

Lov 13/2003

STANDARD FOR LOVLIGHED 3: STANDARD FOR PRIVATEJEDE SKOVE



Nr.

Principper

Kriterier

Indikatorer

Verifikatorer

Tilknyttede forskrifter

1.

P1.  Ejerskab for tømmer kan bekræftes

K1.1.  Lovlighed af ejerforhold i forbindelse med skovhugstområde

1.1.1.  Privat jord- eller skovejer kan dokumentere ejerskab eller brugsrettigheder til området

Gyldige skødedokumenter, som anerkendes af de kompetente myndigheder

Lov 5/1960

Skovbrugsministerens forskrift P33/2010

Regeringsforskrift PP12/1998

Handelsministerens forskrift 36/2007

Handelsministerens forskrift 37/2007

Lov 6/1983

Skovbrugsministerens forskrift P43/2014

Dyrkningsret

Stiftelsesdokument for selskab

Erhvervslicens til handelsvirksomheder (SIUP)

Virksomhedsregistrering (TDP)

Skatteregistreringsnummer (NPWP)

Dokumenter vedrørende sundheds- og sikkerhedskrav på arbejdspladsen

Dokumenter vedrørende kollektive overenskomster eller principielle virksomhedsdokumenter om arbejdstagerrettigheder

Kort over det private skovområde og afmærkning af grænserne i området

1.1.2.  Forvaltningsenheder (individuelt ejede eller gruppeejede) har gyldige transportdokumenter for træ

Transportdokumenter for træ

Skovbrugsministerens forskrift P30/2012

1.1.3.  Forvaltningsenheder dokumenterer betaling af gebyrer vedrørende eksisterende træer inden overdragelse af rettigheder eller ejerskab til området

Bevis for betaling af til skovgenplantningsfonden og/eller af skovressourceafgift og kompensation til staten for værdien af fældet træ

Skovbrugsministerens forskrift P18/2007

K.1.2.  Virksomhed, der indgår i en gruppe, er registreret i henhold til lovgivningen

1.2.1.  Virksomhedsgruppen er etableret i henhold til lovgivningen

Stiftelsesdokument eller tilsvarende dokumentation

Skovbrugsministerens forskrift P43/2014

K.1.3.  Overholdelse af V-Legal-mærkning

1.3.1.  Gennemførelse af V-Legal-mærkning

V-Legal-mærkning anvendes i overensstemmelse hermed

Skovbrugsministerens forskrift P43/2014

2.

P2.  Overholdelse af arbejdsmarkedslovgivning og forskrifter for områder, der er underlagt jorddyrkningsrettigheder

K2.1.  Overholdelse af sundheds- og sikkerhedskrav

2.1.1.  Tilgængelighed af procedurer for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen og gennemførelse heraf

Gennemførelse af procedurer for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen

Regeringsforskrift PP50/2012

Arbejdskraft- og transmigrationsministerens forskrift 8/2010

Arbejdskraft- og transmigrationsministerens forskrift 609/2012

Arbejdsmiljøudstyr

Ulykkesstatistikker

K2.2.  Opfyldelse af arbejdstageres rettigheder

2.2.1.  Foreningsfrihed for arbejdstagere

Arbejdstagerne er medlemmer af fagforeninger, eller virksomhedens principper tillader, at arbejdstagerne etablerer eller deltager i fagforeningsaktiviteter

Lov 13/2003

Arbejdskraft- og transmigrationsministerens forskrift 16/2001

2.2.2.  Eksistens af kollektive overenskomster

Dokumenter vedrørende kollektive overenskomster eller principielle virksomhedsdokumenter om arbejdstagerrettigheder

Lov 13/2003

Arbejdskraft- og transmigrationsministerens forskrift 16/2011

2.2.3.  Virksomheden beskæftiger ikke mindreårige arbejdstagere

Der er ingen mindreårige arbejdstagere

Lov 23/2002

Lov 13/2003

3.

P3.  Overholdelse af miljømæssige og sociale regler i forbindelse med skovhugst

K3.1.  Indehaveren af jorddyrkningsrettigheder eller den private skovejer har fået godkendt et gyldigt miljøvurderingsdokument og har gennemført foranstaltningerne heri. (hvis påbudt ved en forskrift)

3.1.1.  Indehaveren af jorddyrkningsrettigheder eller den private skovejer har fået de kompetente myndigheders godkendelse af gyldige miljøvurderingsdokumenter, der omfatter hele arbejdsområdet

Gyldige miljøvurderingsdokumenter

Regeringsforskrift PP27/2012

Handelsministerens forskrift 05/2012

3.1.2.  Indehaveren af jorddyrkningsrettigheder har udarbejdet en miljøstyringsplan og rapporter om gennemførelsen af miljøstyringsplanen

Miljøstyringsplan og rapporter om gennemførelsen af miljøstyringsplanen

Regeringsforskrift PP27/2012

Handelsministerens forskrift 05/2012

Dokumentation for gennemførelse af miljøstyringsplan og overvågning

STANDARD FOR LOVLIGHED 4: STANDARD FOR SKOVHUGSTRETTIGHEDER I IKKE-SKOVOMRÅDER ELLER I OMLAGTE PRODUKTIONSSKOVE



Nr.

Principper

Kriterier

Indikatorer

Verifikatorer

Tilknyttede forskrifter

1.

P1.  Juridisk status i området og udnyttelsesret

K1.1.  Skovhugsttilladelse i ikke-skovområde uden ændring af skovens juridiske status

1.1.1.  Skovhugst tilladt i henhold til en anden juridisk tilladelse (ILS)/arealomlægningstilladelse (IPK) i et lejet område

Bemærkninger: Dette gælder også for områder, der tidligere er blevet kategoriseret som skovgenplantning af kulturskove (HTHR)

ILS/IPK-tilladelser til skovhugst i et lejet område (herunder en gyldig vurdering af indvirkningen på miljøet/VVM-dokument vedrørende ikke- skovbrugsmæssige virksomheder)

Regeringsforskrift PP27/2012

Skovbrugsministerens forskrift P18/2011

Skovbrugsministerens forskrift P59/2011

Handelsministerens forskrift 05/2012

Kort vedhæftet ILS/IPK-tilladelser for lejet området og dokumentation for overholdelse i området

K1.2.  Skovhugsttilladelse i ikke-skovområde, som fører til ændring af skovens juridiske status

1.2.1.  Skovhugst tilladt i henhold til arealomlægningstilladelse (IPK)

Bemærkning: Dette gælder også for områder, der tidligere er blevet kategoriseret som skovgenplantning af kulturskove (HTHR)

Erhvervslicens, inkl. kort, der er vedlagt tilladelsen (herunder en gyldig vurdering af indvirkningen på miljøet/VVM-dokument vedrørende ikke- skovbrugsmæssige virksomheder)

Regeringsforskrift PP27/2012

Skovbrugsministerens forskrift P33/2010

Skovbrugsministerens forskrift P14/2011

Skovbrugsministerens forskrift P59/2011

Handelsministerens forskrift 05/2012

IPK i arealomlægningsområder

Kort vedhæftet IPK

Dokumenter, der godkender ændring af områdets juridiske status (dette krav gælder for både IPK-indehavere og indehavere af erhvervslicenser)

1.2.2.  Arealomlægningstilladelse (IPK) til transmigrationsbosættelse

IPK i arealomlægningsområder

Skovbrugsministerens forskrift P14/2011

Kort vedhæftet IPK

K1.3.  Skovhugsttilladelse i ikke-skovområde

1.3.1.  Skovhugst tilladt i henhold til arealomlægningstilladelse (IPK) i ikke-skovområde

Planlægningsdokument for IPK

Regeringsforskrift PP27/2012

Skovbrugsministerens forskrift P14/2011

Handelsministerens forskrift 05/2012

Erhvervslicens, inkl. kort, der er vedlagt tilladelsen (herunder en gyldig vurdering af indvirkningen på miljøet/VVM-dokument vedrørende ikke- skovbrugsmæssige virksomheder)

IPK i arealomlægningsområder

Kort vedhæftet IPK

1.3.2.  Arealomlægningstilladelse (IPK) til transmigrationsbosættelse

IPK i arealomlægningsområder

Skovbrugsministerens forskrift P14/2011

Kort vedhæftet IPK

2.

P2.  Overholdelse af juridiske systemer og procedurer for skovhugst og transport af tømmerstokke

K2.1.  IPK/ILS-plan og gennemførelse heraf er i overensstemmelse med den planlagte arealanvendelse

2.1.1.  Godkendt driftsplan for områder omfattet af IPK/ILS

Dokumenter vedrørende IPK/ILS-driftsplan

Skovbrugsministerens forskrift P62/2008

Skovbrugsministerens forskrift P53/2009

2.1.2.  Indehavere af tilladelser kan dokumentere, at de transporterede tømmerstokke stammer fra områder, der er underlagt gyldige arealomlægningstilladelser/tilladelser til anden anvendelse (IPK/ILS)

Skovopgørelsesdokumenter

Skovbrugsministerens forskrift P62/2008

Skovbrugsministerens forskrift P41/2014

Træproduktionsrapporter (LHP)

K2.2.  Betaling af offentlige gebyrer og afgifter og overholdelse af krav vedrørende transport af træ

2.2.1.  Dokumentation for betaling af afgifter

Betalingsanvisning på skovressourceafgift

Skovbrugsministerens forskrift P18/2007

Bevis for betaling af skovressourceafgift

Betaling af skovressourceafgift er i overensstemmelse med tømmerproduktionen og den gældende sats

2.2.2.  Indehaver af tilladelse har gyldige transportdokumenter for træ

Faktura for transport af tømmerstokke (FAKB) og liste over tømmerstokke for tømmerstokke med lille diameter

Skovbrugsministerens forskrift P41/2014

Dokument vedrørende lovlighed af tømmerstokke (SKSKB) og liste over tømmerstokke for tømmerstokke med stor diameter

K2.3.  Overholdelse af V-Legal-mærkning

2.3.1.  Gennemførelse af V-Legal-mærkning

V-Legal-mærkning anvendes i overensstemmelse hermed.

Skovbrugsministerens forskrift P43/2014

3.

P3.  Overholdelse af arbejdsmarkedslovgivning og forskrifter

K3.1.  Overholdelse af sundheds- og sikkerhedskrav

3.1.1.  Tilgængelighed af procedurer for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen og gennemførelse heraf

Procedurer for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen

Regeringsforskrift PP50/2012

Arbejdskraft- og transmigrationsministerens forskrift 8/2010

Arbejdskraft- og transmigrationsministerens forskrift 609/2012

Arbejdsmiljøudstyr

Ulykkesstatistikker

K3.2.  Opfyldelse af arbejdstageres rettigheder

3.2.1.  Virksomheden beskæftiger ikke mindreårige arbejdstagere

Der er ingen mindreårige arbejdstagere

Lov 23/2002

Lov 13/2003

STANDARD FOR LOVLIGHED 5: STANDARD FOR PRIMÆR SKOVBASERET INDUSTRI OG SKOVBASEREDE DOWNSTREAM-INDUSTRIER OG FORHANDLERE



Nr.

Principper

Kriterier

Indikatorer

Verifikatorer

Tilknyttede forskrifter

1.

P1.  Virksomheder støtter gennemførelsen af lovlig handel med tømmer

K1.1.  Træbearbejdningsvirksomheden er i besiddelse af gyldige tilladelser i form af:

a)  bearbejdningsindustri og/eller

b)  eksportører af bearbejdede produkter

1.1.1.  Bearbejdningsvirksomheder er indehavere af gyldige tilladelser

Stiftelsesdokument for selskab, inkl. seneste ændringer

Lov 6/1983

Lov 3/2014

Regeringsforskrift PP74/2011

Regeringsforskrift PP27/2012

Justits- og menneskerettighedsministerens forskrift M.01-HT.10/2006

Handelsministerens forskrift 36/2007

Handelsministerens forskrift 37/2007

Industriministerens forskrift 41/2008

Indenrigsministerens forskrift 27/2009

Handelsministerens forskrift 39/2011

Handelsministerens forskrift 05/2012

Handelsministerens forskrift 77/2013

Skovbrugsministerens forskrift P9/2014

Skovbrugsministerens forskrift P55/2014

Tilladelse til at drive handelsvirksomhed (erhvervslicens/SIUP) eller handelstilladelse, som kan være industriel erhvervstilladelse (IUI) eller industrielt registreringscertifikat (TDI)

Tilladelse til støj/forstyrrelse (tilladelse udstedt til virksomheder vedrørende påvirkning af miljøet omkring virksomheden)

Virksomhedsregistrering (TDP)

Skatteregistreringsnummer (NPWP)

Tilgængelighed af gyldige miljøvurderingsdokumenter

Tilgængelighed af industriel erhvervstilladelse (IUI), permanent erhvervstilladelse (IUT) eller industrielt registreringscertifikat (TDI)

Tilgængelighed af opgørelser over ubearbejdet træ (RPBBI) for primærindustri

1.1.2.  Eksportører af bearbejdede træprodukter har gyldige tilladelser som både producenter og eksportører af træprodukter

Eksportører har status som registrerede eksportører af træprodukter (ETPIK)

Handelsministerens forskrift 97/2014

K1.2.  Småindustri er en indonesisk juridisk enhed

1.2.1.  Ejeren af småindustri skal godtgøre den formelle identitet

ID-kort

Skovbrugsministerens forskrift P.43/2014

K1.3.  Importører af træbaserede skovprodukter skal være i besiddelse af gyldige tilladelser og gennemføre due diligence

1.3.1.  Importører af træbaserede skovprodukter besidder gyldige tilladelser

Importørerne har status som registrerede importører.

Handelsministerens forskrift 78/2014

1.3.2.  Importører råder over en due diligence-ordning

Importørerne har retningslinjer/procedurer for due diligence og bevis for gennemførelsen heraf

Skovbrugsministerens forskrift P.43/2014

K1.4.  Registrerede lagre eller registrerede ikke-producerede eksportører er i besiddelse af gyldige tilladelser

1.4.1.  Registrerede lagre har gyldig tilladelse

Tilladelse fra provins- eller distriktsskovkontorets leder

Skovbrugsministerens forskrift P30/2012

Skovbrugsministerens forskrift P41/2014

Skovbrugsministerens forskrift P42/2014

1.4.2.  Ikke-producerende registrerede eksportører har gyldige tilladelser

Stiftelsesdokument for selskab, inkl. seneste ændringer

Lov 6/1983

Regeringsforskrift PP74/2011

Justits- og menneskerettighedsministerens forskrift M.01-HT.10/2006

Handelsministerens forskrift 36/2007

Handelsministerens forskrift 37/2007

Handelsministerens forskrift 39/2011

Handelsministerens forskrift 77/2013

Skovbrugsministerens forskrift P43/2014

Handelsministerens forskrift 97/2014

Tilladelse til at drive handelsvirksomhed (erhvervslicens/SIUP) eller handelstilladelse

Virksomhedsregistrering (TDP)

Skatteregistreringsnummer (NPWP)

Registrering af forhandlere som ikke-producerede eksportører af træprodukter (ETPIK Non Produsen)

Leveringsaftale eller kontrakt med non-ETPIK mindre industrivirksomheder, som har gyldigt lovlighedscertifikat for træ (S-LK) eller leverandørens overensstemmelseserklæring/SDoC (DKP)

1.4.3.  Virksomheder har gyldige miljøvurderingsdokumenter

Gyldige miljøvurderingsdokumenter

Regeringsforskrift PP27/2012

Handelsministerens forskrift 13/2010

Handelsministerens forskrift 05/2012

K1.5.  Virksomheder i form af:

grupper (af SMV'er eller håndværkere/småindustri eller lagre)

eller

kooperativer (håndværkere/småindustri)

er registreret i henhold til lovgivningen eller med stiftelsesdokument.

Bemærkning: Gælder ikke for ikke-producerende registrerede eksportører

1.5.1.  Virksomheder, der indgår i en gruppe eller et kooperativ, er registreret i henhold til lovgivningen

Stiftelsesdokument eller tilsvarende dokumentation

Skovbrugsministerens forskrift P.43/2014

Skatteregistreringsnummer (NPWP) for kooperativer

1.5.2.  Kooperativers organisationsstruktur

Kooperativ beslutning om organisationsstruktur

Skovbrugsministerens forskrift P.43/2014

1.5.3.  Arten af de kooperative virksomheder

Dokumenter vedrørende den kooperative forretningsplan eller et dokument, der angiver arten af kooperativ

Skovbrugsministerens forskrift P.43/2014

1.5.4.  Formel identitet af hver enkelt medlem af kooperativet

ID-kort

Skovbrugsministerens forskrift P.43/2014

2.

P2.  Virksomheder anvender sporingssystem til tømmer, der sikrer, at tømmerets oprindelse kan spores

K2.1.  Eksistens og anvendelse af sporingssystem til tømmer

2.1.1.  Virksomheder kan påvise, at det modtagne tømmer kommer fra lovlige kilder

Salgs- og købsdokumenter eller kontrakt om levering af materialer og/eller købsbevis

Skovbrugsministerens forskrift P30/2012

Skovbrugsministerens forskrift P.9/2014

Skovbrugsministerens forskrift P41/2014

Skovbrugsministerens forskrift P42/2014

Handelsministerens forskrift P78/2014

Godkendt rapport om overdragelse af tømmer og/eller overdragelsesbevis eller officiel rapport om undersøgelsen af tømmeret. Bevis for træprodukternes lovlighed

Importeret tømmer ledsages af leverandørens overensstemmelseserklæring eller lovlighedscertifikat (S-LK).

Bemærkning: Gælder kun for håndværkere/småindustri

Transportdokumenter for træ

Transportdokumenter (Nota) med tilsvarende officielle rapporter fra de lokale myndigheder om anvendt tømmer, der stammer fra nedrevne bygninger/anlæg, opgravet tømmer og nedgravet tømmer

Transportdokumenter i form af Nota for industrielt affaldstræ

Dokumenter/rapporter om ændringer i beholdningen af tømmerstokke/træ/produkter

Lovlighedscertifikat (S-PHPL/S-LK) eller leverandørens overensstemmelseserklæring (DKP)

Dokumentation i form af opgørelser over beholdningen af ubearbejdet træ (RPBBI) for primærindustri

2.1.2.  Importører har gyldige dokumenter, der beviser, at det importerede tømmer hidrører fra lovlige kilder.

Bemærkning: Ikke relevant for håndværkere/småindustri

Importmeddelelse (PIB)

Præsidentens dekret 43/1978

Handelsministerens forskrift 78/2014

Forsendelsesliste

Faktura

B/L (konnossement)

Importangivelse og importhenstilling

Bevis for betaling af importafgift.

Andre relevante dokumenter (herunder CITES-tilladelser) for typer af træ, der er underlagt handelsbegrænsninger

Bevis for udnyttelse af importeret træ

2.1.3.  Virksomheder anvender sporingssystem til tømmer og overholder de tilladte produktionsniveauer.

Bemærkning: Gælder ikke for lagre og ikke-producerende registrerede

Optællinger af anvendt ubearbejdet træ og producerede mængder

Bemærkning: Ikke relevant for håndværkere/småindustri

Industriministerens forskrift 41/2008

Skovbrugsministerens forskrift P30/2012

Skovbrugsministerens forskrift P41/2014

Skovbrugsministerens forskrift P42/2014

Skovbrugsministerens forskrift P55/2014

Outputrapporter om produktionen af bearbejdede produkter

Virksomhedens produktion oversteg ikke den tilladte produktionskapacitet.

Bemærkning: Ikke relevant for håndværkere/småindustri

Adskillelse af producerede produkter fra beslaglagt tømmer

2.1.4.  Produktionsproces sammen med anden part (anden virksomhed eller med håndværkere/småindustri) sikrer sporing af tømmer

Bemærkning: Gælder ikke for håndværkere/småindustri, lagre og ikke-producerende registrerede

Lovlighedscertifikat (S-LK) eller leverandørens overensstemmelseserklæring (DKP)

Skovbrugsministerens forskrift P48/2006

Handelsministerens forskrift 36/2007

Industriministerens forskrift 41/2008

Skovbrugsministerens forskrift P.43/2014

Skovbrugsministerens forskrift P55/2014

Servicekontrakt vedrørende bearbejdning af produkt med anden part

Bevis for råvarer

Adskillelse af producerede produkter

Dokumentation for råvarer, produktionsprocesser og i de relevante tilfælde, hvis eksporten sker i kraft af en servicekontrakt med andre virksomheder

K2.2.  Overførsel af bearbejdede træprodukter fra leverandør til ikke-producerende registrerede eksportører

2.2.1.  Virksomheder skal kunne godtgøre, at de erhvervede produkter hidrører fra lovlige kilder

Produkterne købes fra specificerede industripartnere, som ikke er omfattet af ETPIK, og som har et lovlighedscertifikat (S-LK) eller leverandørens overensstemmelseserklæring (DKP)

Skovbrugsministerens forskrift P.43/2014

Transportdokument

Dokumenter/rapporter om ændringer i beholdningen af produkter

3.

P3.  Lovligheden af handel eller overdragelse af bearbejdet træ.

K3.1.  Handel med eller overførsel af træprodukter til hjemmemarkedet er i overensstemmelse med gældende lovgivning

Bemærkning: Gælder ikke for ikke-producerende registrerede eksportører

3.1.1.  Handel med eller overførsel af træ til hjemmemarkedet ledsages af transportdokument

Transportdokument

Fællesforskrift fra skovbrugsministeren 22/2003, transportministeren KM3/2003 samt industri- og handelsministeren 33/2003

Skovbrugsministerens forskrift P30/2012

Skovbrugsministerens forskrift P41/2014

Skovbrugsministerens forskrift P42/2014

K3.2.  Forsendelse af bearbejdede træprodukter til eksport er i overensstemmelse med lovgivningen

Bemærkning: Ikke relevant for håndværkere/småindustri og lagre.

3.2.1.  Forsendelse af bearbejdede træprodukter til eksport med eksportanmeldelsesdokumenter (PEB)

Produkter til eksport

Lov 17/2006 (told)

Præsidentens dekret 43/1978

Skovbrugsministerens forskrift 447/2003

Finansministerens forskrift 223/2008

Toldforskrift P-40/2008

Toldforskrift P-06/2009

Handelsministerens forskrift P50/2013

Handelsministerens forskrift P97/2014

PEB

Forsendelsesliste

Faktura

B/L (konnossement)

Eksportlicensdokumenter (V-Legal)

Resultater af teknisk verifikation (inspektionsrapport) for produkter, der er underlagt krav om teknisk verifikation, er obligatorisk

Bevis for betaling af evt. eksportafgift

Andre relevante dokumenter (herunder CITES-tilladelser) for typer af træ, der er underlagt handelsbegrænsninger

K.3.3.  Overholdelse af V-Legal-mærkning

3.3.1.  Gennemførelse af V-Legal-mærkning

V-Legal-mærkning anvendes i overensstemmelse hermed

Skovbrugsministerens forskrift P43/2014

4.

P4.  Overholdelse af arbejdsmarkedslovgivning vedrørende bearbejdningsindustri

K.4.1.  Overholdelse af sundheds- og sikkerhedskrav

4.1.1.  Tilgængelighed af procedurer for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen og gennemførelse heraf

Procedurer for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen

eller

for så vidt angår håndværkere/småindustri, førstehjælps- og sikkerhedsudstyr

Regeringsforskrift PP50/2012

Arbejdskraft- og transmigrationsministerens forskrift 8/2010

Arbejdskraft- og transmigrationsministerens forskrift 609/2012

Gennemførelse af procedurer for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen

Ulykkesstatistikker

Bemærkning: Ikke relevant for håndværkere/småindustri

K.4.2.  Respekt for arbejdstagernes rettigheder

Bemærkning: Ikke relevant for håndværkere/småindustri

4.2.1.  Foreningsfrihed for arbejdstagere

Fagforening eller virksomhedsprincipper, der tillader, at arbejdstagerne etablerer eller deltager i fagforeningsaktiviteter

Arbejdskraft- og transmigrationsministerens forskrift 16/2001

4.2.2.  Eksistens af kollektiv overenskomst eller principielle virksomhedsdokumenter om arbejdstagerrettigheder

Eksistens af kollektiv overenskomst eller principielle virksomhedsdokumenter om arbejdstagerrettigheder

Lov 13/2003

Arbejdskraft- og transmigrationsministerens forskrift 16/2011

4.2.3.  Virksomheden beskæftiger ikke mindreårige arbejdstagere

Der er ingen mindreårige arbejdstagere

Lov 23/2002

Lov 13/2003

▼B

BILAG III

BETINGELSER FOR OVERGANGEN TIL FRI OMSÆTNING I UNIONEN AF INDONESISKE TRÆPRODUKTER MED FLEGT-LICENS

1.   INDGIVELSE AF LICENSEN

1.1. Licensen indgives til de kompetente myndigheder i den EU-medlemsstat, hvor den forsendelse, der er omfattet af licensen, angives til overgang til fri omsætning. Dette kan ske elektronisk eller på anden hensigtsmæssig måde.

1.2. En licens godkendes, hvis den opfylder alle betingelserne i bilag IV, og ingen yderligere kontrol i overensstemmelse med punkt 3, 4 og 5 i dette bilag vurderes at være nødvendig.

1.3. En licens kan indgives, før den deraf omfattede forsendelse er ankommet.

2.   ACCEPT AF LICENSEN

2.1. En licens, der ikke opfylder kravene og specifikationerne i bilag IV, er ugyldig.

2.2. Sletning eller rettelser i en licens accepteres ikke, medmindre sådanne sletninger eller rettelser er valideret af den licensudstedende myndighed.

2.3. En licens anses for ugyldig, hvis den indgives til de kompetente myndigheder senere end den udløbsdato, der er angivet i licensen. Forlængelse af gyldigheden af en licens accepteres ikke, medmindre den er valideret af den licensudstedende myndighed.

2.4. En genpart af licensen eller et erstatningsdokument kan ikke godkendes, hvis den/det ikke er blevet udstedt og godkendt af den licensudstedende myndighed.

2.5. Hvis der kræves yderligere oplysninger om licensen eller forsendelsen i overensstemmelse med dette bilag, accepteres licensen først, når de krævede oplysninger er modtaget.

2.6. Hvis rumfanget eller vægten af træprodukterne i forsendelsen, der frembydes med henblik på overgang til fri omsætning, ikke afviger med mere end 10 % fra det rumfang eller den vægt, der er angivet i den tilsvarende licens, anses forsendelsen for at være i overensstemmelse med de oplysninger, der er angivet i licensen vedrørende rumfang eller vægt.

2.7. Så snart en licens er accepteret, informerer de kompetente myndigheder toldmyndighederne herom i overensstemmelse med gældende lovgivning og procedurer.

3.   VERIFIKATION AF LICENSENS GYLDIGHED OG ÆGTHED

3.1. Hvis der består tvivl om, hvorvidt en licens, eller en duplikat- eller erstatningslicens er gyldig, kan de kompetente myndigheder anmode licensoplysningskontoret om yderligere oplysninger.

3.2. Licensoplysningskontoret kan anmode de kompetente myndigheder om at sende en kopi af den pågældende licens.

3.3. Hvis den licensudstedende myndighed finder det nødvendigt, trækker den licensen tilbage og udsteder en korrigeret kopi, hvis ægthed bekræftes med stempelmærket »Duplicate«, og sender det til de kompetente myndigheder.

3.4. Hvis de kompetente myndigheder ikke inden for 21 kalenderdage får svar på anmodningen om yderligere oplysninger fra licensoplysningskontoret som angivet i punkt 3.1 i dette bilag, skal de kompetente myndigheder handle i overensstemmelse med gældende lovgivning og procedurer og ikke acceptere licensen.

3.5. Hvis gyldigheden af licensen bekræftes, meddeler licensoplysningskontoret straks de kompetente myndigheder dette, gerne elektronisk. De returnerede kopier påføres angivelsen »Validated on«, som er gjort gyldig ved hjælp af et stempel.

3.6. Hvis det, når der er fremlagt yderligere oplysninger, og efter nærmere undersøgelse fastslås, at licensen ikke er gyldig eller ægte, skal de kompetente myndigheder handle i overensstemmelse med gældende lovgivning og procedurer og ikke acceptere licensen.

4.   VERIFIKATION AF LICENSENS OVERENSSTEMMELSE MED FORSENDELSEN

4.1. Hvis det vurderes, at yderligere verifikation af forsendelsen er nødvendig, før de kompetente myndigheder kan afgøre, om en licens kan godkendes, kan der gennemføres kontrol af, hvorvidt den pågældende forsendelse er i overensstemmelse med oplysningerne i licensen og/eller fortegnelserne vedrørende licensen, som findes hos den licensudstedende myndighed.

4.2. Hvis der opstår tvivl om, hvorvidt forsendelsen er i overensstemmelse med licensen, kan de relevante kompetente myndigheder anmode om yderligere oplysninger fra licensoplysningskontoret.

4.3. Licensoplysningskontoret kan anmode de kompetente myndigheder om at sende en kopi af den pågældende licens eller erstatningslicens.

4.4. Hvis den licensudstedende myndighed finder det nødvendigt, trækker den licensen tilbage og udsteder en korrigeret kopi, hvis ægthed bekræftes med stempelmærket »Duplicate«, og sender det til de kompetente myndigheder.

4.5. Hvis de kompetente myndigheder ikke inden for 21 kalenderdage får svar på anmodningen om yderligere oplysninger som angivet i punkt 4.2 ovenfor, skal de kompetente myndigheder handle i overensstemmelse med gældende lovgivning og procedurer og ikke acceptere licensen.

4.6. Hvis det, når der er fremlagt yderligere oplysninger, og efter nærmere undersøgelse fastslås, at den pågældende forsendelse ikke er i overensstemmelse med licensen og/eller fortegnelserne vedrørende licensen, som findes hos den licensudstedende myndighed, skal de kompetente myndigheder handle i overensstemmelse med gældende lovgivning og procedurer og ikke acceptere licensen.

5.   ANDET

5.1. Omkostninger i forbindelse med verifikationen påhviler importøren, medmindre andet er fastsat i EU-medlemsstatens gældende lovgivning og procedurer.

5.2. I tilfælde af vedvarende uenighed eller vanskeligheder med at verificere FLEGT-licenser kan sagen indbringes for det fælles udvalg.

6.   TOLDANGIVELSE I UNIONEN

6.1. Det licensnummer, som omfatter de træprodukter, der er underlagt toldangivelse med henblik på overgang til fri omsætning, angives i felt 44 i det administrative enhedsdokument, som anvendes til denne angivelse.

6.2. Hvis toldangivelsen foregår elektronisk, angives henvisningen i det relevante felt.

7.   OVERGANG TIL FRI OMSÆTNING

7.1. Forsendelser af træprodukter må først overgives til fri omsætning, når procedurerne i punkt 2.7 ovenfor er gennemført.

BILAG IV

BETINGELSER OG TEKNISKE SPECIFIKATIONER FOR FLEGT-LICENSER

1.   GENERELLE KRAV TIL FLEGT-LICENSER

1.1. En FLEGT-licens kan være i papirform eller elektronisk form.

1.2. Både papirbaserede og elektroniske licenser skal indeholde de oplysninger, som fremgår af tillæg 1, i overensstemmelse med de vejledende bemærkninger i tillæg 2.

1.3. FLEGT-licenser nummereres på en måde, så parterne kan skelne mellem FLEGT-licenser for forsendelser til Unionen og V-Legal-dokumenter for forsendelser til markeder uden for Unionen.

1.4. En FLEGT-licens træder i kraft på den dato, hvor den udstedes.

1.5. En FLEGT-licens er gyldig i højst fire måneder. Udløbsdatoen angives i licensen.

1.6. Efter udløbet anses FLEGT-licensen for ugyldig. I tilfælde af force majeure eller andre gyldige forhold uden for licensindehaverens kontrol, kan den licensudstedende myndighed forlænge gyldigheden med endnu to måneder. Den licensudstedende myndighed indsætter og validerer i så fald den nye udløbsdato.

1.7. En FLEGT-licens ophører med at være gyldig og skal sendes tilbage til den licensudstedende myndighed, hvis træprodukter omfattet af licensen mistes eller ødelægges under forsendelsen inden ankomsten til Unionen.

2.   TEKNISKE SPECIFIKATIONER FOR PAPIRBASEREDE FLEGT-LICENSER

2.1. Papirbaserede licenser skal svare til formatet i tillæg 1.

2.2. Papirstørrelsen er standard A4. Papiret har vandmærker, der viser forskellige logoer, som er præget på papiret, ud over seglet.

2.3. En FLEGT-licens udfyldes på skrivemaskine eller computer. Den kan om nødvendigt udfyldes i hånden.

2.4. Den licensudstedende myndighed benytter et stempel til afstempling. Den licensudstedende myndigheds stempel kan dog erstattes af et reliefstempel eller perforering.

2.5. De tildelte mængder anføres af den licensudstedende myndighed ved hjælp af uforfalskelige midler, der gør det umuligt at tilføje tal eller yderligere angivelser.

2.6. Formularen må hverken indeholde overstregninger eller overskrevne ord, medmindre overskrivningerne er blevet gjort gyldige ved hjælp af stempel og underskrift fra den licensudstedende myndighed.

2.7. En FLEGT-licens udskrives og udfyldes på engelsk.

3.   KOPIER AF FLEGT-LICENSER

3.1. En FLEGT-licens udfærdiges i syv eksemplarer i henhold til følgende:

i. et eksemplar på hvidt papir markeret »Original« til de kompetente myndigheder

ii. et eksemplar på gult papir markeret »Copy for Customs at destination«

iii. et eksemplar på hvidt papir markeret »Copy for the Importer«

iv. et eksemplar på hvidt papir markeret »Copy for the Licensing Authority«

v. et eksemplar på hvidt papir markeret »Copy for the Licensee«

vi. et eksemplar på hvidt papir markeret »Copy for the Licence Information Unit«

vii. et eksemplar på hvidt papir markeret »Copy for Indonesian Customs«.

3.2. Eksemplarerne »Original«, »Copy for Customs at destination« og »Copy for the Importer« udleveres til licensindehaveren, som sender dem til importøren. Importøren indgiver originalen til de kompetente myndigheder og det relevante eksemplar til toldmyndighederne i den EU-medlemsstat, hvor den forsendelse, der er omfattet af licensen, angives til overgang til fri omsætning. Det tredje eksemplar, »Copy for the Importer«, opbevares af importøren med henblik på registrering.

3.3. Det fjerde eksemplar, »Copy for the Licensing Authority«, opbevares af den licensudstedende myndighed med henblik på registrering og fremtidig kontrol af udstedte licenser.

3.4. Det femte eksemplar, »Copy for the Licensee«, udleveres til licensindehaveren med henblik på registrering.

3.5. Det sjette eksemplar, »Copy for the Licence Information Unit«, udleveres til licensoplysningskontoret med henblik på registrering.

3.6. Det syvende eksemplar, »Copy for Indonesian Customs«, udleveres til de indonesiske toldmyndigheder med henblik på eksport.

4.   TAB, TYVERI ELLER ØDELÆGGELSE AF FLEGT-LICENS

4.1. I tilfælde af tab, tyveri eller ødelæggelse af »Original« og/eller »Copy for Customs at destination« kan licensindehaveren eller dennes bemyndigede repræsentant anmode den licensudstedende myndighed om et erstatningseksemplar. Ved en sådan anmodning skal licensindehaveren eller dennes bemyndigede repræsentant give en forklaring på tabet af originalen og/eller kopien.

4.2. Hvis den licensudstedende myndighed kan godtage forklaringen, udsteder den en erstatningslicens senest fem arbejdsdage efter modtagelsen af licensindehaverens anmodning.

4.3. Erstatningslicensen indeholder de oplysninger og bemærkninger, der var anført på den licens, den erstatter, herunder licensnummeret, og mærkes »Replacement Licence«.

4.4. Findes den tabte eller stjålne licens igen, må den ikke benyttes, men skal returneres til den licensudstedende myndighed.

5.   TEKNISKE SPECIFIKATIONER FOR ELEKTRONISKE FLEGT-LICENSER

5.1. FLEGT-licenser kan udstedes og behandles ved hjælp af elektroniske systemer.

5.2. I EU-medlemsstater, som ikke er forbundet til et elektronisk system, stilles en papirbaseret licens til rådighed.

Tillæg

1. Licensens format

2. Vejledende bemærkninger

Tillæg 1

LICENSENS FORMAT

image

Tillæg 2

VEJLEDENDE BEMÆRKNINGER

Generelt:

 Udfyldes med blokbogstaver.

 ISO-koder henviser til landenes internationale standardkode på to bogstaver.

 Felt 2 er forbeholdt de indonesiske myndigheder.

 Overskrift A og B anvendes kun ved udstedelse af FLEGT-licenser til Unionen.



Overskrift A

Destination

Indsæt »European Union«, hvis licensen vedrører en forsendelse til Unionen.

Overskrift B

FLEGT-licens

Indsæt »FLEGT«, hvis licensen vedrører en forsendelse til Unionen.



Felt 1

Issuing authority (Udstedende myndighed)

Angiv den licensudstedende myndigheds navn, adresse og registreringsnummer.

Felt 2

Information forbeholdt Indonesien

Angiv importørens navn og adresse, forsendelsens samlede værdi (i USD), navn og ISO-kode på destinationsland og evt. transitland.

Felt 3

V-Legal/licence number (Nummer på V-Legal-dokument/licens)

Angiv licensnummeret.

Felt 4

Date of expiry (Udløbsdato)

Licensens gyldighedsperiode.

Felt 5

Country of export (Eksportland)

Det partnerland, hvorfra træprodukterne eksporteres til Unionen.

Felt 6

ISO code

Angiv koden med to bogstaver for det partnerland, der er nævnt i felt 5.

Felt 7

Means of transport (Transportform)

Angiv transportformen fra eksportstedet.

Felt 8

Licensee (Licensindehaver)

Angiv navn og adresse på eksportøren, herunder den registrerede eksportørs ETPIK og skatteregistreringsnummer.

Felt 9

Commercial Description (Handelsbetegnelse)

Angiv handelsbetegnelsen på træproduktet(erne). Betegnelsen skal være tilstrækkeligt detaljeret til at produkterne kan klassificeres i HS.

Felt 10

HS code

På »Original«, »Copy for Customs at destination« og »Copy for Importer« angives varekoden med fire eller seks cifre, der er oprettet i henhold til det harmoniserede varebeskrivelses- og varenomenklatursystem. På kopier til anvendelse i Indonesien (kopi iv-vii), jf. punkt 3.1 i bilag IV), angives den 10-cifrede varekode i overensstemmelse med Indonesiens toldtarifsystem.

Felt 11

Common and scientific names (Fællesnavne og latinske navne)

Angiv fællesnavne og latinske navne på de trækategorier, der indgår i produktet. Hvis der indgår flere kategorier i produktets sammensætning, anføres de på hver sin linje. Kan udelades for blandingsprodukter eller bestanddele, der indeholder flere kategorier, der ikke kan identificeres (f.eks. spånplader).

Felt 12

Countries of harvest (Hugstlande)

Angiv de lande, hvor hugsten af de i felt 10 nævnte træprodukter er foregået. Hvis der indgår flere kategorier i produktets sammensætning, angives alle anvendte trækilder. Kan udelades for blandingsprodukter eller bestanddele, der indeholder flere kategorier, der ikke kan identificeres (f.eks. spånplader).

Felt 13

ISO codes

Angiv ISO-koden for de i felt 12 angivne lande. Kan udelades for blandingsprodukter eller bestanddele, der indeholder flere kategorier, der ikke kan identificeres (f.eks. spånplader).

Felt 14

Volume (m3) (Rumfang)

Angiv samlet mængde i m3. Kan udelades, medmindre der ikke er oplyst noget i felt 15.

Felt 15

Net weight (kg) (Nettovægt)

Angiv forsendelsens samlede vægt i kg ved vejningen, dvs. træprodukternes vægt uden containere eller emballage, men inklusive ribber, afstandsklodser, etiketter osv.

Felt 16

Number of units (Antal kolli)

Angiv antal kolli, hvis det er den bedste måde at kvantificere et fabriksfremstillet produkt på. Kan udelades.

Felt 17

Distinguishing marks (Kendetegn)

Indsæt stregkode og evt. kendetegn, f.eks. partinummer og konnossementsnummer. Kan udelades.

Felt 18

Signature and stamp of issuing authority (Den udstedende myndigheds underskrift og stempel)

Feltet skal indeholde den dertil beføjede medarbejders underskrift og den licensudstedende myndigheds stempel. Underskrivernes navn samt sted og dato angives også.

▼M1

BILAG V

INDONESIENS SYSTEM TIL VERIFIKATION AF LOVLIGHED FOR TRÆPRODUKTER

1.    Indledning

Formål: At kontrollere, at fældning, transport, bearbejdning og salg af tømmerstokke og bearbejdede træprodukter sker i overensstemmelse med alle relevante indonesiske love og forskrifter.

Indonesien, som er kendt for sin pionerrolle i indsatsen for at bekæmpe ulovlig skovhugst og handel med ulovligt fældet træ og træprodukter heraf, var vært for den østasiatiske ministerkonference om retshåndhævelse og god forvaltningspraksis på skovbrugsområdet (FLEG) på Bali i september 2001, som udmøntede sig i erklæringen om retshåndhævelse og god forvaltningspraksis på skovbrugsområdet (Bali-erklæringen). Indonesien har siden ført an i det internationale samarbejde med henblik på at bekæmpe ulovlig skovhugst og handel i forbindelse dermed.

Som en del af den internationale indsats for at løse disse problemer forpligter flere og flere forbrugerlande sig til at træffe foranstaltninger for at forhindre handel med ulovligt træ på deres markeder, mens producentlandene selv har forpligtet sig til at indføre ordninger, der garanterer lovligheden af deres træprodukter. Det er vigtigt, at der fastlægges et troværdigt system med henblik på at garantere lovligheden af fældning, transport, bearbejdning og salg af tømmerstokke og bearbejdede træprodukter.

Det indonesiske system til verifikation af lovlighed for træprodukter (verifikationssystemet) giver garanti for, at træ og træprodukter, der er produceret og bearbejdet i Indonesien, kommer fra lovlige kilder og er i overensstemmelse med relevante indonesiske love og forskrifter som bekræftet af en uafhængig revisor og overvåget af civilsamfundet.

1.1.   Indonesiske love og forskrifter som grundlag for verifikationssystemet

Verifikationssystemet oprettes ved den indonesiske forskrift om standarder og retningslinjer for vurdering af gennemførelsen af bæredygtig skovforvaltning og verifikation af lovlighed af træ i stats- og privatejede skove (skovbrugsministerens forskrift P.38/Menhut-II/2009). Verifikationssystemet omfatter også den indonesiske bæredygtighedsordning og mål med henblik på at forbedre skovforvaltningen, bekæmpe ulovlig skovhugst og den dermed forbundne handel og sikre troværdigheden og omdømmet for Indonesiens træprodukter.

Verifikationssystemet omfatter følgende elementer:

1. lovlighedsstandarder

2. kontrol af forsyningskæde

3. verifikationsprocedurer

4. licensordning

5. overvågning.

Verifikationssystemet er det grundlæggende system til at sikre lovligheden af træ og træprodukter produceret i Indonesien med henblik på eksport til Unionen og andre markeder.

1.2.   Udvikling af verifikationssystemet: en multi-interessentproces

Siden 2003 har en lang række indonesiske interessenter inden for skovbrug arbejdet aktivt for at udvikle, gennemføre og evaluere verifikationssystemet og har derved sikret, at processen er blevet mere overskuelig, gennemsigtig og troværdig. Som resultat af denne multi-interessentproces udstedte skovbrugsministeren i 2009 forskrift P.38/Menhut-II/2009, som blev efterfulgt af skovdirektoratets tekniske retningslinjer for skovbrug nr. 6/VI-SET/2009 og nr. 02/VI-BPPHH/2010, der blev revideret ved skovbrugsministerens forskrift P.68/Menhut-II/2011, P.45/Menhut-II/2012, P.42/Menhut-II/2013, skovdirektoratets tekniske retningslinjer for skovbrug P.8/VI-SET/2011 og P.8/VI-BPPHH/2012.

Baseret på erfaringerne fra gennemførelsen af det første verifikationssystem, resultaterne af den fælles vurdering i henhold til denne aftales bilag VIII og anbefalinger fra forskellige interesseparter blev forskrifterne atter revideret via en multi-interessentproces og udmøntet i skovbrugsministerens forskrift P.43/Menhut-II/2014 i juni 2014 og P.95/Menhut-II/2014 i december 2014, som blev efterfulgt af skovdirektoratets tekniske retningslinjer for skovbrug nr.P.14/VI-BPPHH/2014 i december 2014 og nr.P.1/VI-BPPHH/2015 i januar 2015 (i det følgende benævnt »retningslinjerne for verifikationssystemet«).

Processen, der går ud på at inddrage alle interessenter, vil blive ført videre i forbindelse med gennemførelsen af verifikationssystemet.

2.    Omfanget af verifikationssystemet

De indonesiske skovproduktionsressourcer kan groft inddeles i to typer ejerskab: statsskove og privatejede skove/områder. Statsskove består af produktionsskove til langsigtet bæredygtig træproduktion under forskellige tilladelsestyper og skovområder, der kan omlægges til andre formål end skovbrug, f.eks. til bosættelser eller landbrugsplantager. Anvendelsen af verifikationssystemet i statsskove og privatejede skove/områder er beskrevet i bilag II.

Verifikationssystemet dækker træ og træprodukter i alle typer af tilladelse samt alle tømmerhandleres, downstream-bearbejdningsenheders og eksportørers og importørers aktiviteter.

Verifikationssystemet dækker træprodukter, der er bestemt til hjemmemarkedet og de internationale markeder. Alle indonesiske producenter, bearbejdningsenheder og forhandlere kontrolleres med hensyn til lovlighed, og det gælder også virksomheder, der forsyner hjemmemarkedet.

I henhold til verifikationssystemet skal importeret træ og importerede træprodukter toldbehandles og overholde Indonesiens importbestemmelser. Ifølge disse forskrifter skal importeret træ og importerede træprodukter ledsages af dokumenter og andet belæg, der garanterer lovligheden af træet i hugstlandet. Alt træ og alle træprodukter, der importeres til Indonesien, skal indgå i en forsyningskæde, hvis kontrolfunktioner skal være i fuld overensstemmelse med alle relevante indonesiske love.

Nogle træprodukter kan indeholde genanvendte materialer. Specifikke krav til genanvendt træs lovlighed er beskrevet i lovlighedsstandarderne og retningslinjerne for verifikationssystemet.

Beslaglagt træ kan sælges til anvendelse udelukkende på hjemmemarkedet med undtagelse af beslaglagt træ, der er fældet i bevarede skove; det skal destrueres. En virksomhed, der modtager beslaglagt træ, skal gennemføre foranstaltninger til at holde dette træ adskilt fra andre varer og på behørig vis underrette et overensstemmelsesvurderingsorgan (CAB), der straks vil foretage en særlig kontrol med henblik på at garantere, at denne eksport ikke indgår i forsyningskæden. Beslaglagt træ må ikke være omfattet af en eksportlicens.

Ændringer i procedurerne for udnyttelse og/eller forvaltning af træ fra traditionelle skove med henblik på at tage højde for forvaltningsdomstolens afgørelse (MK) nr. 35/PUU-X/2012 skal indføres efter, at dermed forbundet gennemførelseslovgivning er vedtaget.

Træ og træprodukter i transit holdes strengt uden for de hovedtoldområder (Principal Customs Areas — PCA), der ifølge loven er udlagt til formålet. Sådant træ i transit må ikke komme ind i PCA'et og må heller ikke blive omfattet af Indonesiens træforsyningskæder. Træ i transit må ikke få udstedt en eksportlicens.

2.1.   Verifikationssystemets lovlighedsstandarder

Verifikationssystemet er baseret på specifikke lovlighedsstandarder for træ, som omfatter alle typer trækilder (tilladelser og operatører) og alle operatørers aktiviteter. Disse standarder og deres verifikationsretningslinjer er beskrevet i bilag II.

Verifikationssystemet omfatter også standarder og retningslinjer for vurdering af gennemførelsen af bæredygtig skovforvaltning (SFM). Ved vurderingen af bæredygtig skovforvaltning ved hjælp af SFM-standarden bekræftes det også, at den reviderede overholder verifikationssystemets relevante lovlighedskriterier. Indehavere af tilladelser, der opererer i produktionsskovområder i statsejede områder (permanent skovdomæne), skal overholde relevante lovligheds- såvel som SFM-standarder. De kan vælge alene at opfylde lovlighedsstandarden i første omgang, men de skal opfylde såvel lovlighedsstandarder som standarder for bæredygtig skovforvaltning senest den dato, hvor deres første lovlighedscertificering udløber.

3.    Kontrol med træforsyningskæden

Indehaveren af tilladelsen (for koncessioner), jordejeren (for privatejede områder) eller virksomheden (for forhandlere, bearbejdningsenheder og eksportører) skal dokumentere, at alle led i deres forsyningskæde kontrolleres og dokumenteres i henhold til skovbrugsministerens forskrift P.30/Menhut-II/2012, P.41/Menhut-II/2014 og P.42/Menhut-II/2014 (i det følgende benævnt forskrifterne). I henhold til disse forskrifter skal provins- og distriktsskovinspektører gennemføre verifikation på stedet og validere de dokumenter, der indgives af indehavere af tilladelser, jordejere eller bearbejdningsenheder i hvert led af forsyningskæden.

De centrale dokumenter i henseende til operationelle kontroller i hvert led i forsyningskæden er angivet i diagram 1.

Alle forsendelser i forsyningskæden skal være ledsaget af relevante transportdokumenter med angivelse af, om materialet er omfattet af et gyldigt SVLK-certifikat eller er erklæret lovlig ved brug af leverandørens overensstemmelseserklæring (SDoC) eller hidrører fra beslaglagte kilder. Vedkommende, der ejer eller varetager alle forsendelser af træ eller træprodukter i hvert punkt af en forsyningskæde, skal registrere, hvorvidt forsendelsen er SVLK-certificeret, erklæret lovlig ved brug af leverandørens overensstemmelseserklæring eller hidrører fra en beslagt kilde. Omfatter en forsendelse beslaglagt træ, skal vedkommende, der ejer eller varetager denne forsendelse, anvende et effektivt system til at adskille træ og træprodukter fra verificerede, lovlige kilder, fra beslaglagt træ eller beslaglagte træprodukter, og føre fortegnelser, som skelner mellem disse kilder.

Operatører i forsyningskæden pålægges at føre fyldestgørende registre om træ og træprodukter, som er modtaget, lagret, bearbejdet og leveret. Ud fra disse registre skal der efterfølgende kunne foretages en afstemning af kvantitative data mellem og inden for de forskellige led i forsyningskæden. Sådanne data skal udleveres til provins- og distriktsskovinspektører, som kontrollerer afstemningen. I tillægget til dette bilag redegøres der yderligere for de væsentligste aktiviteter og procedurer, herunder afstemning, for hvert trin i forsyningskæden og overensstemmelsesvurderingsorganernes rolle i vurderingen af forsyningskædens integritet.

Diagram 1

Oversigt over forsyningskæde med de centrale dokumenter, der kræves i hvert led, hvor dataafstemning finder sted

image

4.    Institutionel struktur for verifikation af lovlighed og udstedelse af eksportlicenser

4.1.   Indledning

Det indonesiske verifikationssystem anvender en tilgang, der betegnes som »operatørbaseret licensudstedelse«, der har meget til fælles med produkt- eller skovforvaltningscertificeringssystemer. Det indonesiske skovbrugsministerium udpeger et antal overensstemmelsesvurderingsorganer (Lembaga Penilai/LP og Lembaga Verifikasi/LV), som det bemyndiger til at revidere aktiviteter, der gennemføres af træproducenter, forhandlere, bearbejdningsenheder og eksportører (»operatører«).

Overensstemmelsesvurderingsorganerne (CAB) er akkrediteret af det indonesiske nationale akkrediteringsorgan (KAN). Overensstemmelsesvurderingsorganerne hyres af operatører, der ønsker at få deres aktiviteter certificeret som lovlige. Overensstemmelsesvurderingsorganer skal operere i overensstemmelse med ISO/IEC 17065-vejledningen. De rapporterer resultatet af revisionen til den reviderede og skovbrugsministeriet. Resuméer af rapporter gøres offentligt tilgængelige.

Overensstemmelsesvurderingsorganerne kontrollerer, at den reviderede operatør opererer i overensstemmelse med den indonesiske definition af lovlighed, jf. bilag II. Dette omfatter en effektiv gennemførelse af kontroller, der har til formål at forhindre, at materiale fra ukendte kilder tilføres operatørens forsyningskæder. Når en revideret operatør, der opererer i statsskove eller en stor industri (primærindustri med en kapacitet på over 6 000 m3 pr. år eller en sekundærindustri med en investering på mere end 500 mio. IDR), anses for at være i overensstemmelse, udstedes et SVLK- lovlighedscertifikat, der er gyldigt i 3 (tre) år. I denne periode foretager overensstemmelsesvurderingsorganet årlige overvågningsbesøg for at kontrollere, at denne overensstemmelse fastholdes. For reviderede, der opererer i mindre industrier (primærindustri med en kapacitet på under 6 000 m3 pr. år eller sekundærindustri med en investering på under 500 mio. IDR), er lovlighedscertifikatets gyldighedsperiode 6 (seks) år og 10 (ti) år for operatørerne i privatejede skove/områder. I disse tilfælde finder overensstemmelsesvurderingsorganets overvågningsbesøg sted hvert andet år.

Operatører i privatejede skove/områder, småindustrier og håndværkere/kunsthåndværkere, primærindustri, der udelukkende bearbejder træ fra privatejede skove/områder og ikke kan eksportere direkte, registrerede lagre (handel med træ eller bearbejdet træ, der udelukkende hidrører fra privatejede skove/områder eller fra SVLK-certificerede operationer under Perum Perhutani) og importører kan anvende leverandørens overensstemmelseserklæring til at godtgøre lovligheden af træ og træprodukter, og de revideres derfor ikke af overensstemmelsesvurderingsorganerne (jf. punkt 5.3).

LV'er udsteder også eksportlicenser. De kontrollerer gyldigheden af eksportørernes SVLK-certifikat og eksportregistrering samt overensstemmelsen i eksportørernes dataerklæringer (månedlige balancer), inden de udsteder eksportlicenser i form af V-Legal-dokumenter eller FLEGT-licenser. Eksport uden eksportlicens af træprodukter, der er omfattet af bilag I, er dermed forbudt. Eksport til Den Europæiske Union, som opfylder disse betingelser, får udstedt FLEGT-licenser, og eksport til andre bestemmelsessteder får udstedt V-Legal-dokumenter.

I retningslinjerne for verifikationssystemet præciseres det, at indonesiske civilsamfundsgrupper, enkeltpersoner og samfund har ret til at overvåge gennemførelsen af verifikationssystemet på stedet. Sådanne uafhængige observatører har ret til at vurdere operationers overensstemmelse med kravene i lovlighedsdefinitionen tillige med revisions- og licensudstedelsesprocessernes overensstemmelse med kravene i verifikationssystemet, og de kan indgive klager hos overensstemmelsesvurderingsorganer, licensudstedende myndigheder og skovbrugsministeriet.

Diagram 2

Forhold mellem de forskellige enheder, der medvirker i gennemførelsen af verifikationssystemet

image

4.2.   Overensstemmelsesvurderingsorganer og licensudstedende myndigheder

Overensstemmelsesvurderingsorganerne (CAB'er) spiller en central rolle i det indonesiske system. De bemyndiges af skovbrugsministeriet og hyres af individuelle operatører til at verificere lovligheden af individuelle operatørers produktions-, bearbejdnings- og handelsaktiviteter i forsyningskæden, herunder forsyningskædens integritet.

Der er to typer CAB'er: i) vurderingsorganer (Lembaga Penilai/LP), som reviderer skovforvaltningsenheders aktiviteter i statsskove i forhold til bæredygtighedsstandarder og kravene i lovlighedsstandarden, og ii) verifikationsorganer (Lembaga Verifikasi/LV), der reviderer skovforvaltningsenheder og skovbaserede industrier, forhandlere og eksportører i forhold til lovlighedsstandarderne.

For at sikre, at de revisioner, der foretages for at verificere lovlighedsstandarderne, jf. bilag II, er af højeste kvalitet, skal LP og LV udvikle de fornødne forvaltningssystemer, som omfatter krav vedrørende kompetencer, konsistens, uvildighed, gennemsigtighed og selve vurderingsprocessen, jf. ISO/IEC 17065. Disse krav er anført i retningslinjerne for verifikationssystemet. Overensstemmelsesvurderingsorganerne (CAB) er akkrediteret af det indonesiske nationale akkrediteringsorgan (KAN).

LV'er kan også udstede licenser. I så fald udsteder LV'erne eksportlicenser for træprodukter, der er bestemt for internationale markeder. For markeder uden for Unionen udsteder de licensudstedende myndigheder V-Legal-dokumenter, og FLEGT-licenser udstedes som for markedet i Unionen i overensstemmelse med kravene i bilag IV. Retningslinjerne for verifikationssystemet indeholder en beskrivelse af udførlige procedurer for V-Legal-dokumentet og udstedelse af FLEGT-licenser for eksportforsendelser. LP kan ikke agere som licensudstedende myndigheder og udsteder ikke eksportlicenser.

Alle revisorer, som arbejder for overensstemmelsesvurderingsorganer eller licensudstedende myndigheder, skal være registreret og have et gyldigt kompetencebevis fra erhvervscertificeringsorganet (Lembaga Sertifikasi Profesi — LSP). LSP vil vurdere enhver påstand, der er kommet til dets kendskab, om forsømmelse begået af en revisor og kan tilbagekalde revisorens kompetencebevis.

4.3.   Akkrediteringsorgan

Det indonesiske nationale akkrediteringsorgan (Komite Akreditasi Nasional — KAN) er et uafhængigt akkrediteringsorgan, der er oprettet via regeringsforskrift (Peraturan Pemerintah/PP) 102/2000 vedrørende national standardisering og præsidentens dekret (Keputusan Presiden/Keppres) 78/2001 vedrørende det nationale akkrediteringsudvalg. Det arbejder i henhold til ISO/IEC 17011 (Generelle krav til akkrediteringsorganer, der akkrediterer virksomheder, som foretager overensstemmelsesvurdering). Det har udarbejdet interne arbejdsdokumenter specifikt for verifikationssystemet til akkreditering af LP'er og LV'er.

KAN er internationalt anerkendt af »Pacific Accreditation Cooperation« (PAC) og International Accreditation Forum (IAF) til akkreditering af certificeringsorganer, for så vidt angår kvalitetsstyringssystemer, miljøstyringssystemer og produktcertificering. KAN er også anerkendt af Asia Pacific Laboratory Accreditation Cooperation (APLAC) og International Laboratory Accreditation Cooperation (ILAC).

Den 14. juli 2009 indgik KAN et aftalememorandum med skovbrugsministeriet om leveringen af akkrediteringstjenester i forbindelse med verifikationssystemet. Derved fik det overdraget ansvaret for akkreditering af overensstemmelsesvurderingsorganer for at sikre deres fortsatte overensstemmelse med ISO/IEC 17065.

Klager vedrørende LP'ers eller LV'ers aktiviteter kan indgives til KAN af alle interesserede parter, f.eks. operatører og uafhængige observatører.

4.4.   De reviderede

De reviderede er operatører, der er underlagt krav om verifikation af lovlighed. De omfatter skovforvaltningsenheder (koncessionshavere, indehavere af skovhugsttilladelser, indehavere af fælles eller landsbyrelaterede tilladelser samt private skov-/jordejere), registrerede lagre, skovbaserede industrier og ikke-producerende registrerede eksportører. Skovforvaltningsenhederne og de skovbaserede industrier skal overholde den gældende lovlighedsstandard. Med hensyn til eksport skal de skovbaserede industrier og ikke-producerende registrerede eksportører overholde eksportlicenskravene. Verifikationssystemet giver de reviderede mulighed for at klage over gennemførelsen eller resultaterne af revisioner til det berørte LP eller LV.

4.5.   Uafhængig kontrol

Civilsamfundet spiller en vigtig rolle for den uafhængige kontrol med verifikationssystemet. Civilsamfundsgrupper, enkeltpersoner og samfund, der optræder som uafhængige observatører, har ret til at vurdere og rapportere om, hvorvidt operationer opfylder lovlighedskravene samt krav vedrørende akkreditering, verifikation og licensudstedelse. En uafhængig inspektørs anmærkninger kan også anvendes i forbindelse med den periodiske evaluering, der kræves i henhold til denne aftale (bilag VI).

I tilfælde af uregelmæssigheder i forbindelse med en operatørs opfyldelse af lovlighedskravene skal den uafhængige inspektør indgive klager direkte til det berørte LP eller LV. Hvis en uafhængig inspektør finder, at LP eller LV reagerer på utilfredsstillende vis på en klage, kan vedkommende indgive en rapport til KAN og staten. Vedrører klager udstedelsen af eksportlicenser, kan den uafhængige inspektør indgive klager direkte til den licensudstedende myndighed eller skovbrugsministeriet.

4.6.   Regeringen

Skovbrugsministeriet (fra oktober 2014 blev skovbrugsministeriet lagt sammen med miljøministeriet til miljø- og skovbrugsministeriet) fastlægger regler for verifikationssystemet og bemyndiger de akkrediterede LP'er til at gennemføre SFM-vurdering og LV'er til at gennemføre verifikation af lovlighed.

Skovbrugsministeriet bemyndiger endvidere LV'er til at udstede eksportlicenser (V-Legal-dokumenter eller FLEGT-licenser).

Skovbrugsministeriet har udstedt et sæt retningslinjer med kravene vedrørende verifikation og udstedelse af licenser. Disse retningslinjer omfatter også forskrifter angående skovbrugsministeriets kontrol af LV'ers verifikation, og ministeriets procedurer til bemyndigelse og kontrol af deres licensaktiviteter specificeres.

Desuden skal skovbrugsministeriet nedsætte en ad hoc-opfølgningsgruppe med ansvar for i hvert enkelt tilfælde at undersøge eventuelle rapporterede overtrædelser vedrørende udstedelse af lovlighedscertifikat og/eller et V-Legal-dokument/en FLEGT-licens. Opfølgningsgruppens sammensætning afhænger af arten af den rapporterede overtrædelse. Den kan omfatte forskellige offentlige instanser og civilsamfundets aktører. På grundlag af opfølgningsgruppens konklusioner og henstillinger kan skovbrugsministeriet tilbagekalde overensstemmelsesvurderingsorganets bemyndigelse, hvilket øjeblikkeligt bringer deres verifikations- og licensudstedelsesaktiviteter til ophør.

Ministeriet for skovbrug vil også øjeblikkeligt tilbagekalde deres bemyndigelse af et overensstemmelsesvurderingsorgan baseret på KAN's afgørelse om tilbagekaldelse af sin akkreditering (f.eks. som følge af KAN's årlige aktiviteter til overvågning af overensstemmelsesvurderingsorganer). Overensstemmelsesvurderingsorganer kan anke til KAN, men ikke til ministeriet.

Skovbrugsministeriet fastlægger desuden regler for licensoplysningskontoret, der som informationsstyringsenhed validerer oplysninger om udstedelse af V-Legal-dokumenter/FLEGT-licenser. Licensoplysningskontoret er også ansvarlig for informationsudveksling om verifikationssystemet generelt og modtager og arkiverer relevante data og oplysninger om udstedelse af lovlighedscertifikater og V-Legal-dokumenter/FLEGT-licenser. Det besvarer også forespørgsler fra handelspartneres og andre interessenters kompetente myndigheder. LIU forvalter også importhenstillingsprocessen, der bygger på »due diligence«, via sit SILK-onlinesystem.

Desuden kontrollerer skovbrugsministeriet registreringen af statslige tekniske tilsynsførende (Wasganis) og virksomhedernes tekniske personale (Ganis). Wasganis har til opgave at udføre tilsyn med og kontrol af målinger af tømmerstokke. De annullerer ligeledes de obligatoriske transportdokumenter og foretager dataafstemning (nærmere oplysninger findes i tillægget til dette bilag). Ganis udarbejder produktions- og transportdokumenter fra den samlede produktion i statsskove. Ganis kan annullere de obligatoriske transportdokumenter i tilfælde af, at Wasganis er fraværende i mere end 48 timer. Både Wasganis og Ganis er registreret hos skovbrugsministeriet. Hvert år evalueres de af skovbrugsministeriet gennem en officiel undersøgelse.

5.    Verifikation af lovlighed

5.1.   Indledning

Indonesisk tømmer vurderes at være lovligt, når det er verificeret, at dets oprindelse og produktionsproces samt efterfølgende aktiviteter i forbindelse med bearbejdning, transport og handel er i overensstemmelse med alle gældende indonesiske love og forskrifter, jf. bilag II. Overensstemmelsesvurderingsorganer udfører overensstemmelsesvurderinger for at verificere overholdelsen. For at begrænse den byrde, der pålægges private skovejere samt forhandlere, småindustrier og håndværkere/kunsthåndværkere, der er helt og holdent afhængige af træ fra privatejede/privat udnyttede skove (privatejede områder med tilladelse), tillades disse operatører i klart beskrevne tilfælde at udstede leverandørens overensstemmelseserklæring som alternativ til at opnå en SVLK-certificering (yderligere oplysninger findes i punkt 5.2 nedenfor).

5.2.   Proces for overensstemmelsesvurderingsorganers verifikation af lovlighed

I overensstemmelse med ISO/IEC 17065 og retningslinjerne for verifikationssystemet består processen for verifikation af lovlighed af følgende:

Ansøgning og kontrahering: Operatøren forelægger overensstemmelsesvurderingsorganet en ansøgning, som fastlægger omfanget af verifikation, operatørens profil og andre nødvendige oplysninger. Der kræves en kontrakt mellem operatøren og overensstemmelsesvurderingsorganet, hvori betingelserne for verifikation fastsættes, inden verifikationsaktiviteterne påbegyndes.

Verifikationsplan: Når verifikationskontrakten er indgået, udarbejder overensstemmelsesvurderingsorganet en verifikationsplan, som omfatter udpegning af revisionsteamet, et verifikationsprogram og en tidsplan. Planen meddeles til den reviderede, den relevante provinsskovstyrelse og andre relevante myndigheder på provinsielt og regionalt niveau, og der aftales datoer for verifikationsaktiviteterne. Disse oplysninger skal på forhånd stilles til rådighed for de uafhængige inspektører og offentligheden via overensstemmelsesvurderingsorganets og skovbrugsministeriets websteder og/eller via medierne eller breve.

Verifikationsaktiviteter: Verifikationen består af tre trin: i) indledende revisions- og koordineringsmøde, ii) verifikation af dokumenter og kontrol på stedet og iii) afsluttende revisionsmøde.

 Indledende revisionsmøde og koordinering: koordinere med relevante regional-, provins- og distriktskontorer med henblik på at informere om revisionsplaner og indsamle basisoplysninger fra disse kontorer. Overensstemmelsesvurderingsorganet kan også formidle oplysninger og styrke kommunikationen med de relevante civilsamfundsorganisationer for at udbygge basisoplysningerne. Overensstemmelsesvurderingsorganet drøfter revisionens formål, omfang, tidsplan og metode med den reviderede på det indledende revisionsmøde, så denne kan få besvaret eventuelle spørgsmål om metoderne og gennemførelsen af verifikationsaktiviteter.

 Verifikation af dokumenter og kontrol på stedet: For at dokumentere, at den reviderede overholder kravene i det indonesiske verifikationssystem, kontrollerer overensstemmelsesvurderingsorganet den revideredes systemer og procedurer, relevante dokumenter og fortegnelser. Overensstemmelsesvurderingsorganet udfører feltkontrol for at kontrollere overholdelse, herunder krydskontrol af deres anmærkninger med anmærkningerne i de officielle inspektionsrapporter. Overensstemmelsesvurderingsorganet kontrollerer også den revideredes system til sporing af træ med henblik på at sikre, at der er dokumentation for, at alt træ opfylder lovlighedskravene.

 Afsluttende revisionsmøde: Verifikationsresultaterne, navnlig hvis der afsløres manglende overholdelse, fremlægges for den reviderede. Den reviderede kan fremsætte spørgsmål om verifikationsresultaterne og præcisere den dokumentation, som overensstemmelsesvurderingsorganet fremlægger.

Rapportering og beslutningstagning: Revisionsteamet udarbejder en verifikationsrapport i det format, som skovbrugsministeriet foreskriver. Rapporten, som i givet fald indeholder en beskrivelse af anmærkninger vedrørende manglende overholdelse og den trufne afgørelse om certificering, forelægges den reviderede senest fjorten kalenderdage efter det afsluttende revisionsmøde, og overensstemmelsesvurderingsorganet indgiver den til skovbrugsministeriet.

Revisionsteamets anmærkninger bruges primært til at træffe afgørelse om resultatet af overensstemmelsesvurderingsorganets verifikation. Overensstemmelsesvurderingsorganet afgør, om der skal udstedes et lovlighedscertifikat på grundlag af den verifikationsrapport, som revisionsteamet har udarbejdet.

I tilfælde af manglende overholdelse udsteder overensstemmelsesvurderingsorganet ikke et lovlighedscertifikat. Det betyder, at træet ikke kan indgå i forsyningskæden for verificeret lovligt træ. Når den manglende overholdelse er afhjulpet, kan operatøren indsende en ny anmodning om verifikation.

Overtrædelser, som overensstemmelsesvurderingsorganet konstaterer under verifikationen, rapporteres til skovbrugsministeriet og håndteres af de ansvarlige myndigheder i overensstemmelse med administrative eller retslige procedurer. Hvis en operatør mistænkes for at overtræde forskrifterne, kan de nationale myndigheder eller provins- eller distriktsmyndighederne beslutte at standse operatørens aktiviteter.

Udstedelse af lovlighedscertifikat og fornyelse af certifikat: Overensstemmelsesvurderingsorganet udsteder et lovlighedscertifikat, hvis det vurderes, at den reviderede fuldt ud overholder alle indikatorer og verifikatorer i lovlighedsstandarden, herunder reglerne om kontrol af træet i forsyningskæden.

Overensstemmelsesvurderingsorganet kan til enhver tid aflægge rapport om udstedte, ændrede, suspenderede og annullerede certifikater for skovbrugsministeriet, dog mindst hver tredje måned. Skovbrugsministeriet offentliggør derefter disse rapporter på sit websted.

Alt efter den revideredes type af tilladelse er et lovlighedscertifikat gyldigt i en periode på tre til ti år, hvorefter operatøren skal gennemgå en revision med henblik på fornyelse af certifikatet. Certifikatet skal fornys inden dets udløbsdato.

Overvågning: Alt efter den revideredes type af tilladelse foretages der hvert år eller hvert andet år overvågning hos operatører med et lovlighedscertifikat i overensstemmelse med den verifikationsprocedure, som er beskrevet ovenfor. Overensstemmelsesvurderingsorganet kan også gennemføre overvågning før det planlagte tidspunkt, hvis omfanget af verifikationen er blevet udvidet.

Inspektionsteamet udarbejder en overvågningsrapport. En kopi af rapporten, som indeholder en beskrivelse af evt. tilfælde af manglende overholdelse, fremsendes til skovbrugsministeriet. Afsløres manglende overholdelse i forbindelse med overvågningen, suspenderes eller annulleres lovlighedscertifikatet.

Særlig revision: Operatører med et lovlighedscertifikat skal til overensstemmelsesvurderingsorganet indberette evt. væsentlige ændringer i operatørens ejerskab, struktur, ledelse eller drift, som kan påvirke kvaliteten af vedkommendes lovlighedskontrol i certifikatets gyldighedsperiode. Overensstemmelsesvurderingsorganet kan foretage særlig revision med henblik på at undersøge evt. klager eller tvister indgivet af uafhængige inspektører, offentlige institutioner eller andre interessenter eller efter modtagelse af operatørens indberetning af ændringer, som påvirker kvaliteten af vedkommendes lovlighedskontrol. Overensstemmelsesvurderingsorganet udfører ligeledes særlige revisioner, hvis operatøren rapporterer, at han agter at bearbejde beslaglagt træ.

5.3.   Verifikation af lovlighed ved hjælp af leverandørens overensstemmelseserklæring og intern kontrol

Leverandørens overensstemmelseserklæring på grundlag af SNI/ISO 17050 er en »egenerklæring« som defineret i ISO/IEC 17000, dvs. en attestering foretaget af førstepart efter en gennemgang af, at opfyldelsen af de specifikke krav er blevet påvist.

Leverandørers overensstemmelseserklæring kan anvendes af: i) private skovejere, ii) registrerede lagre (kun lagre, der udelukkende modtager træ fra privatejede skove/områder eller modtager SVLK-certificeret tømmer fra Perum Perhutani), iii) småindustrier og håndværkere/kunsthåndværkere, iv) primær- og sekundærindustri, som udelukkende bearbejder træ fra privatejede skove/områder, og som ikke har en eksporttilladelse. Leverandørens overensstemmelseserklæring gælder for: a) træ fra privatejede skove/områder, b) træ fra lysningshugst langs veje og kirkegårde, c) genanvendt/fældet træ, og d) importeret træ eller træprodukter.

Leverandørers overensstemmelseserklæring indeholder oplysninger om leverandøren, produkter og deres kilder, transportdokument, modtager af produkterne og udstedelsesdato. Leverandørers overensstemmelseserklæring, der afgives af private skovejere, skal også indeholde bevis for ejendomsretten til det område, træet kommer fra. Leverandørens overensstemmelseserklæring vedlægges transportdokumentet baseret på de administrative forskrifter for træ. Retningslinjerne for verifikationssystemet rummer detaljerede procedurer for udstedelse af leverandørens overensstemmelseserklæring og tilknyttet kontrol.

Modtageren af leverandørens overensstemmelseserklæring fra privatejede skove skal gennemføre og dokumentere intern kontrol af gyldigheden af de oplysninger, der angives i leverandørens overensstemmelseserklæring forud for indgåelsen af købskontrakten og mindst en gang om året, efter at kontrakten er indgået. Oplysningerne i leverandørens overensstemmelseserklæringer, som udstedes af lagre, skal kontrolleres af vedkommende, der modtager leverandørens overensstemmelseserklæring (primær- eller sekundærindustri) i intervaller på tre måneder hvad angår sporbarhed af råtrækilder. Dette verificeres af overensstemmelsesvurderingsorganer, når de foretager en SVLK-revision i form af en gennemgang af dokumenter, hvis modtageren er certificeret. Desuden kan skovbrugsministeriet foretage stikprøvebaseret kontrol, som kan udliciteres til kompetente tredjeparter. Ved tegn på svig og uregelmæssigheder kan skovbrugsministeriet gennemføre særlige inspektioner af operatører, der anvender leverandørens overensstemmelseserklæring.

Alle træprodukter, der er omfattet af et V-Legal-dokument eller en FLEGT-licens, skal komme fra en forsyningskæde med SVLK-certifikat og/eller leverandørens overensstemmelseserklæring. Træ og træprodukter, der er omfattet af leverandørens overensstemmelseserklæring, har ikke direkte adgang til internationale markeder. En sådan adgang er kun mulig gennem en SVLK-certificeret operatør.

5.4.   Verifikation af lovligheden af importeret træ og importerede træprodukter

Ifølge handelsministerens forskrift 78/M-DAG/PER/10/2014 kræves der i forbindelse med importeret træ og importerede træprodukter et bevis for lovlighed i hugstlandet. I denne forbindelse anvendes modellen for leverandørens overensstemmelseserklæring også til import. Kun registrerede importører (forhandlere) og træbearbejdende operatører må importere træ og/eller træprodukter til Indonesien. Disse forhandlere skal udvise »due dilligence« vedrørende importeret træ og/eller træprodukter for at minimere risikoen for, at ulovligt træ indgår i den indonesiske forsyningskæde. De har pligt til at afgive oplysninger såsom produkters HS-koder, konnossementet, hugstland, oprindelsesland, bevis for træets lovlighed, og eksporthavn i modelerklæringen. Due diligence-procedurerne omfatter dataindsamling, risikovurdering og risikobegrænsning. Procedurer gennemføres ved hjælp af skovbrugsministeriets SILK-onlinesystem. Ministeriet udsteder en importhenstilling til handelsministeriet efter at have vurderet hver due diligence-proces, der udføres af operatørerne.

I forbindelse med overensstemmelsesvurderingsorganers revisioner af importøren foretager de en dokumentgennemgang for at verificere, at due diligence-ordningen anvendes. I retningslinjerne for verifikationssystemet og tilknyttede importbestemmelser angives udførlige procedurer for due diligence-ordningen og tilknyttet kontrol.

5.5.   Regeringens ansvar for håndhævelse

Skovbrugsministeriet samt provins- eller distriktsskovkontorerne er ansvarlige for at kontrollere træforsyningskæderne og de tilknyttede dokumenter (f.eks. årlige driftsplaner, skovhugstrapporter, skovhugstopgørelser, transportdokumenter, opgørelser over tømmerstokke/ubearbejdet træ/bearbejdede produkter og produktionsopgørelser). I tilfælde af uoverensstemmelser kan skovinspektører undlade at godkende kontroldokumenterne, hvilket fører til suspension af operatørernes drift.

Overtrædelser, der konstateres af skovinspektører eller uafhængige inspektører, meddeles overensstemmelsesvurderingsorganet, som efter verifikation kan suspendere eller annullere det udstedte lovlighedscertifikat. Skovinspektører kan træffe hensigtsmæssige foranstaltninger i overensstemmelse med de fastlagte procedurer.

Skovbrugsministeriet modtager også kopi af alle verifikationsrapporter, overvågningsrapporter og rapporter fra særlige revisioner udstedt af overensstemmelsesvurderingsorganerne. Overtrædelser, der konstateres af overensstemmelsesvurderingsorganer, skovinspektører eller uafhængige inspektører, kommunikeres til de berørte aktører og håndteres i overensstemmelse med administrative eller retslige procedurer. Hvis en operatør mistænkes for at overtræde forskrifterne, kan de nationale myndigheder eller provins- eller distriktsmyndighederne beslutte at suspendere eller standse operatørens aktiviteter. Overensstemmelsesvurderingsorganer tilbagekalder omgående lovlighedscertifikater, hvis kravene i lovlighedsstandarden længere er opfyldt.

Skovbrugsministeriet skal nedsætte en ad hoc-task force med ansvar for at undersøge og efterforske eventuelle rapporterede overtrædelser vedrørende udstedelse af et lovlighedscertifikat og/eller et V-Legal-dokument/en FLEGT-licens (opfølgningsgruppe) i hvert enkelt tilfælde.

6.    Udstedelse af FLEGT-licens

Den indonesiske eksportlicens for lovlige træprodukter kaldes »V-Legal-dokumentet«. Dette er en eksportlicens, der dokumenterer, at de eksporterede træprodukter opfylder kravene i Indonesiens lovlighedsstandard, jf. bilag II, og stammer fra en forsyningskæde underlagt tilstrækkelig kontrol for at hindre tilførsel af træ fra kilder, hvis lovlighed ikke er verificeret. V-Legal-dokumentet udstedes af LV'er, der handler som udstedende myndigheder (LA), og bruges som FLEGT-licens ved forsendelser til Unionen, når parterne efter aftale iværksætter FLEGT-licensordningen.

Retningslinjerne for verifikationssystemet indeholder procedurerne for udstedelse af FLEGT-licenser/V-Legal-dokumenter.

Skovbrugsministeriet har oprettet et licensoplysningskontor, som vedligeholder en elektronisk database med kopier af alle V-Legal-dokumenter/FLEGT-licenser og LA-rapporter om manglende overholdelse. Licensoplysningskontoret vil give Unionens kompetente myndigheder onlineadgang til sin database. Hersker der tvivl om ægtheden, udførligheden eller gyldigheden af en specifik FLEGT-licens, kan Unionens kompetente myndigheder verificere licensoplysningerne ved at anvende SILK-onlinedatabasen. Unionens kompetente myndigheder kan få yderligere oplysninger ved at kontakte licensoplysningskontoret, som om fornødent vil tage kontakt til den relevante LA.

V-Legal-dokumentet/FLEGT-licensen udstedes på det sted, hvor forsendelsen er konsolideret inden eksporten. Proceduren er som følger:

6.1. V-Legal-dokumentet/FLEGT-licensen udstedes af den LA, der har indgået en kontrakt med eksportøren, for den forsendelse af træprodukter, der skal eksporteres.

6.2. Eksportørens interne sporingssystem skal dokumentere lovligheden af det træ, der udstedes eksportlicens for. Forsyningskædens foregående led skal være omfattet af eksportørens interne sporingssystem.

6.3. Et V-Legal-dokument/en FLEGT-licens kan alene udstedes, hvis alle leverandører i eksportørens forsyningskæde, der udgør forsendelsen, har været omfattet af et gyldigt lovligheds- eller SFM-certifikat eller en leverandørs overensstemmelseserklæring.

6.4. For at få et V-Legal-dokument/en FLEGT-licens skal en operatør være registreret som eksportør (ETPIK-indehaver) med et gyldigt lovlighedscertifikat. ETPIK-indehaveren indgiver en ansøgning til LV'et vedlagt følgende dokumenter for at dokumentere, at det ubearbejdede træ i produktet alene stammer fra verificerede og lovlige kilder (SVLK-certifikat eller leverandørens overensstemmelseserklæring):

6.4.1. en sammenfatning af transportdokumenterne for alt træ/råmaterialer, som virksomheden har modtaget siden sidste revision (for op til højst tolv måneder), og

6.4.2. sammenfatninger af opgørelser over tømmerstokke/ubearbejdet træ og opgørelser over bearbejdede produkter (for op til højst tolv måneder).

6.5. LA udfører derefter følgende verifikationstrin:

6.5.1. Gyldigheden af operatørens lovlighedscertifikat og ETPIK-registrering verificeres via LA's egen database og SILK.

6.5.2. Afstemning af data baseret på sammenfatningerne af transportdokumenter, opgørelser over tømmerstokke/ubearbejdet træ og opgørelser over bearbejdede produkter.

6.5.3. Kontrol af anvendelsesprocent for hver produkttype (alene primærindustri) ud fra en analyse af opgørelser over tømmerstokke/ubearbejdet træ og opgørelser over bearbejdede produkter.

6.5.4. Om nødvendigt gennemfører LA et kontrolbesøg efter dataafstemningen for at sikre overensstemmelse med de oplysninger, der skal angives i V-Legal-dokumentet/FLEGT-licensen. Dette kan ske via stikprøvekontrol af eksportforsendelser og inspektion af fabrikkens drift eller trælager og bogføring.

6.6. Resultat af verifikation:

6.6.1. Hvis en ETPIK-indehaver overholder lovligheds- og forsyningskædekravene, udsteder LA et V-Legal-dokument/en FLEGT-licens i det format, der er anført i bilag IV.

6.6.2. En ETPIK-indehaver, der overholder ovennævnte krav, må anvende overensstemmelsesmærkning (V-Legal Label) på sine produkter og/eller emballage. Retningslinjerne for verifikationssystemet indeholder en beskrivelse af nationale retningslinjer for anvendelse af overensstemmelsesmærkning.

6.6.3. Hvis en ETPIK-indehaver ikke overholder lovligheds- og forsyningskædekravene, udsteder LA en rapport om manglende overholdelse i stedet for et V-Legal-dokument/en FLEGT-licens. Rapporten om manglende overholdelse medfører, at transporten af træ og/eller træprodukter bringes til ophør.

6.6.4. Hvis en forsendelse ændrer konfiguration inden eksport (f.eks. ændring af bestemmelsessted, volumen, sorter som defineret i retningslinjerne for verifikationssystemet), skal eksportøren anmode den licensudstedende myndighed om at annullere den oprindelige eksportlicens og udstede en eller flere nye licenser. Den licensudstedende myndighed skal underrette LIU om alle annullerede eksportlicenser.

6.6.5. Misbruger eller forfalsker en operatør lovlighedsbeviser og/eller eksportlicenser, pålægger skovbrugsministeriet sanktioner som fastsat i de gældende forskrifter.

6.7. LA skal:

6.7.1. fremsende en kopi af V-Legal-dokumentet/FLEGT-licensen eller rapporten om manglende overholdelse til skovbrugsministeriet senest 24 timer efter afgørelsen

6.7.2. fremsende en fyldestgørende rapport og en sammenfattende rapport til offentliggørelse, som beskriver antallet af udstedte V-Legal-dokumenter/FLEGT-licenser samt antallet og typen af tilfælde af manglende overholdelse, til skovbrugsministeriet hver tredje måned med kopi til handelsministeriet og industriministeriet.

7.    Overvågning

Det indonesiske verifikationssystem omfatter civilsamfundskontrol (uafhængig overvågning). For at gøre systemet endnu mere effektivt i forbindelse med FLEGT-partnerskabsaftalen tilføjes periodisk evaluering.

Civilsamfundet udfører uafhængig overvågning med henblik på at vurdere, om operatører, LP'er, LV'er og LA overholder kravene i det indonesiske verifikationssystem, herunder akkrediteringsstandarder og -retningslinjer. Civilsamfundet defineres i denne sammenhæng som indonesiske juridiske enheder, herunder NGO'er, lokalsamfund, samt individuelle indonesiske borgere.

Periodisk evaluering har til formål at tilvejebringe uafhængig garanti for, at det indonesiske verifikationssystem fungerer som beskrevet, og således styrke troværdigheden af de udstedte FLEGT-licenser. Ved periodisk evaluering anvendes anmærkningerne og anbefalingerne fra den uafhængige kontrol. Kommissoriet for periodisk evaluering fremgår af bilag VI.

Tillæg

Kontrol af forsyningskæde

Som det fremgår af bilag V, gælder det i de forskellige forsyningskæder, at operatørernes erklæringer og registreringer (f.eks. transportdokumenter og rapporter om beholdningsopgørelser) skal angive, om træ eller træprodukter er SVLK-certificeret, erklæret lovlig ved brug af leverandørens overensstemmelseserklæring (SDoC) eller hidrører fra en beslaglagt kilde.

1.   BESKRIVELSE AF DEN OPERATIONELLE KONTROL AF FORSYNINGSKÆDEN FOR TRÆ FRA STATSEJEDE SKOVE

Operationel kontrol af forsyningskæden for statsejede skoves vedkommende (naturskove og kulturskove) er reguleret ved skovbrugsministerens forskrift P.41/Menhut-II/2014 og P.42/Menhut-II/2014 om forvaltning af træ. Dette omfatter skovbrugsministerens forskrift P.43/Menhut-II/2014 om SVLK-standarder, som blev efterfulgt af skovdirektoratets tekniske retningslinjer for skovbrug P.14/VI-BPPHH/2014 og direktoratets cirkulære SE 8/VI-BPPHH/2014 i august 2014.

Alle procedurer og regler for beslutningstagning angående verifikation, dataafstemning og forvaltning af manglende overholdelse i hvert af forsyningskædens nedennævnte led gælder for alle typer af tilladelser, som tildeles til statsejede skove: naturskovbrugskoncessioner (IUPHHK-HA/HPH), koncessioner til industrielle kulturskove (IUPHHK-HT/HPHTI), koncessioner til økosystemgentablering (IUPHHK-RE), forvaltningsret til kulturskove (Perum Perhutani), koncessioner til fællesejede kulturskove (IUPHHK-HTR) og koncessioner til fællesejede skove (IUPHHK-HKM), landsbyrelaterede skovkoncessioner (IUPHHK-HD), koncessioner vedrørende udnyttelse af træ fra skovgenplantningsområder (IUPHHK-HTHR) og udnyttelse af træ fra ikke-skovområder eller omlagte produktionsskove (IPK). Disse procedurer og regler er beskrevet i de tekniske retningslinjer i skovbrugsministerens forskrift P.41/Menhut-II/2014 og P.42/Menhut-II/2014 om forvaltning af træ.

Alle operatører med en hugsttilladelse til træ fra en naturskovkoncession skal angive alle deres produktionsdata i det nationale onlinesporingssystem for hvert af forsyningskædens led fra skovkoncessionen til mellemlager og primærindustri.

1.1.    Fældningssted

a) Hovedaktiviteter:

 Indehaveren af tilladelsen udarbejder en driftsopgørelse (optælling af træer for naturskovbrugskoncessioner eller Perum Perhutani) eller træopgørelse (for koncessioner til kulturskove eller med henblik på at foreslå en IPK).

 Indehaveren af tilladelsen udarbejder en driftsopgørelsesrapport eller en træopgørelsesrapport.

 En distriktsskovinspektør verificerer og godkender driftsopgørelsesrapporten eller træopgørelsesrapporten.

 Indehaveren af tilladelsen indgiver et forslag til årlig driftsplan (eller driftsplan/Bagan Kerja med henblik på at foreslå en IPK).

 Provinsskovinspektøren godkender den årlige driftsplan (eller driftsplan/Bagan Kerja for IPK).

 Bemærk, at en operatør, som er indehaver af et gyldigt SFM-certifikat, som er udstedt i overensstemmelse med SVLK, kan godkende og fremlægge sin egen årlige driftsplan. Overensstemmelsesvurderingsorganet verificerer det årlige driftsprograms overensstemmelse i forbindelse med indledende revision og inspektionsrevision.

 Indehaveren af tilladelsen udfører hugstaktiviteter, herunder transport af træ til opsamlingsstedet.

b) Procedurer:

 Driftsopgørelse (optælling af træer) for naturskovbrugskoncessioner eller Perum Perhutani foretages af indehaveren af tilladelsen ved hjælp af mærker. Disse mærker består af tre aftagelige dele, der påsættes træstubben, tømmerstokken og driftsrapporten. Hver del indeholder de oplysninger, der skal bruges til sporing af træet, herunder nummeret på træet og dets placering. Træopgørelser for koncessioner til kulturskove eller IPK udføres af indehavere af tilladelser.

 Indehaveren af tilladelsen udarbejder en driftsopgørelsesrapport eller en træopgørelsesrapport, som indeholder oplysninger om antal, anslået mængde, foreløbig artsidentifikation og placering af træer (eller hugstområde for koncessioner til kulturskove eller IPK), der skal fældes, og en sammenfatning, i en formular udleveret af skovbrugsministeriet.

 Indehaveren af tilladelsen indsender driftsopgørelsesrapporten eller træopgørelsesrapporten til distriktsskovinspektøren. Inspektøren udfører både stikprøvevis administrativ verifikation og verifikation på stedet af driftsopgørelsesrapporten eller træopgørelsesrapporten. Inspektøren godkender rapporten, hvis alle opgivne data stemmer overens med observationer på stedet.

 Driftsopgørelsesrapporten (eller træopgørelsesrapporten) danner udgangspunktet for forslaget til den årlige driftsplan (eller driftsplan/Bagan Kerja), som udarbejdes af indehaveren af tilladelsen og indsendes til distriktsskovinspektøren til gennemgang og til provinsskovinspektøren til godkendelse. Distriktsskovinspektøren gennemgår og kontrollerer den foreslåede årlige driftsplan (eller driftsplan/Bagan Kerja) i forhold til den godkendte driftsopgørelsesrapport (eller træopgørelsesrapport) og godkender den årlige driftsplan, hvis alt er tilfredsstillende. Den officielle godkendelse er ikke påkrævet for en tilladelsesindehaver, der har opnået SFM-certificering med et godt resultat som beskrevet i retningslinjerne for verifikationssystemet. Når den årlige driftsplan (eller driftsplan/Bagan Kerja) er godkendt af inspektøren, kan indehaveren af tilladelsen påbegynde hugstarbejdet.

 Under hugsten bruges mærker til at sikre, at træet kommer fra et godkendt fældningssted som beskrevet ovenfor. For plantede træer eller træer, der er fældet i forbindelse med koncessioner til kulturskove (til papirmasse og flis), er mærker ikke påkrævet.

1.2.    Opsamlingssted

a) Hovedaktiviteter:

 Indehaveren af tilladelsen opskærer evt. tømmerstokkene og mærker dem for at sikre overensstemmelse med tømmerstokproduktionsrapporten. Mærkning anvendes ikke i forbindelse med papirmasse og flis fra koncessioner til kulturskove.

 Indehaveren af tilladelsen opmåler og klassificerer tømmerstokke. Klassificering anvendes ikke i forbindelse med koncessioner til kulturskove (til papirmasse og flis).

 Indehaveren af tilladelsen udarbejder en liste over tømmerstokkene.

 Indehaveren af tilladelsen indsender et forslag til tømmerstokproduktionsrapport.

 Den statslige tekniske tilsynsførende (Wasganis) godkender tømmerstokproduktionsrapporten.

b) Procedurer:

 Indehaveren af tilladelsen mærker alle opskårne tømmerstokke (anvendes ikke i forbindelse med papirmasse og flis fra koncessioner til kulturskove).

 Den permanente fysiske mærkning af tømmerstokke består af træets oprindelige ID-nummer og andre mærker, der gør det muligt at forbinde tømmerstokken med det godkendte fældningssted (anvendes ikke i forbindelse med papirmasse og flis fra koncessioner til kulturskove).

 Indehaveren af tilladelsen opmåler og klassificerer alle tømmerstokke og registrerer disse oplysninger i en liste over tømmerstokke i en formular udleveret af skovbrugsministeriet (klassificering anvendes ikke i forbindelse med papirmasse og flis fra koncessioner til kulturskove).

 Indehaveren af tilladelsen uploader datalisten over tømmerstokke i det nationale onlinesporingssystem. Entydige stregkoder, der udstedes via onlinesporingssystemet, skal anbringes på de tilsvarende tømmerstokke og træstubbe og mærkes i det tilhørende transportdokument (kun for naturskovbrugskoncessioner).

 Ud fra listen over tømmerstokke udarbejder indehaveren af tilladelsen periodiske tømmerstokproduktionsrapporter og en sammenfattende rapport heraf i en formular udleveret af skovbrugsministeriet.

 Indehaveren af tilladelsen indsender regelmæssigt tømmerstokproduktionsrapporterne og sammenfatningerne heraf til den statslige tekniske tilsynsførende (Wasganis) med henblik på godkendelse.

 Wasganis foretager stikprøvebaseret fysisk verifikation af rapporterne. Resultatet af den fysiske verifikation opsummeres i en verifikationsliste i en formular udleveret af skovbrugsministeriet.

 Hvis resultatet af den stikprøvebaserede fysiske verifikation er tilfredsstillende, godkender Wasganis tømmerstokproduktionsrapporterne. Overskrides en frist på 48 timer efter forelæggelse af rapporten, kan virksomhedens udpegede tekniske personale (Ganis) på eget ansvar godkende og udstede egne tømmerstokproduktionsrapporter (gælder ikke for IPK).

 Når tømmerstokkene er blevet verificeret af Wasganis, skal de holdes adskilt fra ikke-verificerede tømmerstokke.

 Tømmerstokproduktionsrapporten bruges til at beregne det beløb, der skal betales til skovgenplantningsfonden og som skovressourceafgift.

 Indehaveren af tilladelsen indsender hver måned de godkendte tømmerstokproduktionsrapporter og sammenfatningerne heraf til distriktsskovkontoret.

c) Afstemning af data:

For naturskovbrugskoncessioner, koncessioner til økosystemgentablering, koncessioner til fælles skove landsbyrelaterede skovkoncessioner eller IPK gælder følgende:

Distriktsskovinspektøren kontrollerer antallet af tømmerstokke, mærkerne og den samlede mængde træer, der er fældet og angivet i tømmerstokproduktionsrapporten, i forhold til de mængder, der er godkendt i den årlige driftsplan. Mærker anvendes ikke for IPK.

For koncessioner til industrielle kulturskove, Perum Perhutani, koncessioner til fællesejede kulturskove, koncessioner vedrørende udnyttelse af træ fra skovgenplantningsområder gælder følgende:

Distriktsskovinspektøren kontrollerer den samlede mængde træer, der er fældet og angivet i tømmerstokproduktionsrapporten, i forhold til de mængder, der er godkendt i den årlige driftsplan.

Tømmerstokproduktionsrapporter kontrolleres også af overensstemmelsesvurderingsorganer i forbindelse med indledende revision og inspektionsrevision. Overensstemmelsesvurderingsorganer tilrettelægger endvidere om fornødent inspektioner på stedet på ad hoc-basis som beskrevet i retningslinjerne for verifikationssystemet.

Afsløres uoverensstemmelser, informerer distriktsskovinspektøren det overensstemmelsesvurderingsorgan, som har ansvaret for at verificere operatørens overholdelse, og omvendt.

1.3.    Råtrælager

Tømmerstokke transporteres fra opsamlingsstedet til råtrælageret, hvorfra de transporteres direkte til et savværk, et mellemlager eller et registreret lager.

a) Hovedaktiviteter:

 Hvis tømmerstokproduktionsrapporten endnu ikke er blevet godkendt på opsamlingsstedet: Indehaveren af tilladelsen udarbejder en liste over tømmerstokkene. Indehaveren af tilladelsen indsender et forslag til tømmerstokproduktionsrapport. Wasganis godkender træproduktionsrapporten.

 Distriktsskovkontoret udfærdiger en faktura over de beløb, der skal betales til skovgenplantningsfonden og som skovressourceafgift, og indehaveren af tilladelsen betaler herfor på grundlag af de godkendte tømmerstokproduktionsrapporter.

 Ganis udsteder transportdokumenter for træ med en vedlagt liste over tømmerstokke.

 Indehaveren af tilladelsen udarbejder en opgørelse over tømmerstokke.

b) Procedurer:

 Anvendes det nationale onlinesporingssystem, kan indehaveren af tilladelsen forelægge Wasganis tømmerstokproduktionsrapporter og den sammenfattende rapport heraf til godkendelse. Wasganis foretager stikprøvebaseret fysisk verifikation af rapporterne, medmindre de allerede er godkendt på opsamlingsstedet. Resultatet af inspektionen på stedet opsummeres i en verifikationsliste i en formular, der er udarbejdet af skovbrugsministeriet. Hvis resultatet af verifikationen på stedet er tilfredsstillende, godkender skovinspektøren rapporterne. Overskrides en frist på 48 timer efter forelæggelse af træproduktionsrapporterne og den sammenfattende rapport heraf, godkender Ganis på eget ansvar sine egne rapporter (gælder ikke for IPK).

 Indehaveren af tilladelsen indsender en anmodning om opgørelse af relevante gebyrer til den distriktsskovinspektør, som er ansvarlig for faktureringen, ud fra listen over tømmerstokke, som vedlægges anmodningen.

 Ud fra ovennævnte anmodning udsteder distriktsskovinspektøren en eller flere fakturaer til indehaveren af tilladelsen.

 Overskrides en frist på 48 timer efter indgivelsen af anmodningen, kan indehaveren af tilladelsen på eget ansvar udstede den eller de dertil hørende fakturaer.

 Indehaveren af tilladelsen betaler det beløb, der er anført i skovressourceafgiften og/eller fakturae(r)n(e) for skovgenplantningsfonden og/eller netto værdi på rod, og distriktsskovinspektøren kvitterer for betalingen. Netto værdi på rod anvendes alene for HTHR eller IPK.

 Indehaveren af tilladelsen indsender en anmodning om udstedelse af transportdokumenter for træ vedlagt kvittering for betaling, liste over tømmerstokke og opgørelse over tømmerstokke.

 Ganis udsteder transportdokumenter for træ, der skal ledsage listen over tømmerstokke.

 Indehaveren af tilladelsen udarbejder/opdaterer opgørelsen over tømmerstokke med henblik på at registrere antallet af indgående, lagrede og udgående tømmerstokke på råtrælageret.

 Indehaveren af tilladelsen indsender hver måned sin opgørelse over tømmerstokke til distriktsskovkontoret.

c) Afstemning af data:

Distriktsskovinspektøren kontrollerer opgørelsen over tømmerstokke og sammenligner antallet af indgående, udgående og lagrede tømmerstokke på råtrælageret ud fra tømmerstokproduktionsrapporter og relevante transportdokumenter for træ. Om nødvendigt foretager distriktsskovinspektøren ligeledes inspektion på stedet for at vurdere overensstemmelsen mellem tømmerstokke på lager, opgørelsen over tømmerstokke og relevante transportdokumenter. Opgørelsen over tømmerstokke kontrolleres også af overensstemmelsesvurderingsorganer i forbindelse med indledende revision og inspektionsrevision. Overensstemmelsesvurderingsorganer tilrettelægger endvidere om fornødent inspektioner på stedet på ad hoc-basis som beskrevet i retningslinjerne for verifikationssystemet.

Afsløres uoverensstemmelser, informerer distriktsskovinspektøren det overensstemmelsesvurderingsorgan, som har ansvaret for at verificere operatørens overholdelse, og omvendt.

1.4.    Mellemlager

Et mellemlager bruges, hvis tømmerstokke ikke transporteres direkte fra koncessionsområdet til savværket. Mellemlagre bruges især ved transport af tømmerstokke mellem øer eller ved skift af transportform.

Tilladelsen til etablering af et mellemlager i statsskove gives af distriktsskovinspektøren efter ansøgning fra indehaveren af tilladelsen. Tilladelsen til et mellemlager gælder i tre år, men kan forlænges, når skovinspektøren har gennemgået og godkendt lageret. Etablering af et mellemlager beliggende uden for statsskove kræver ingen særlig tilladelse, og det etableres på foranledning af indehaveren af tilladelsen.

a) Hovedaktiviteter:

 Distriktsskovinspektøren annullerer gyldigheden af transportdokumentet for træ fra naturskove.

 Overskrides en frist på 48 timer efter forelæggelsen af transportdokumentet for træ, kan Ganis annullere gyldigheden.

 Derudover kan Ganis kun annullere gyldigheden af transportdokumentet for træ i tilfælde af, at:

 

i) en operatør, der benytter træ fra naturskove, angiver sin produktion via onlinesporingssystemet, eller

ii) en operatør benytter træ fra kulturskove (anvendes kun for papirmasse og flis fra koncessioner til kulturskove).

 Indehaveren af tilladelsen udarbejder en opgørelse over tømmerstokke.

 Ganis udarbejder en liste over tømmerstokkene.

 Ganis udfylder transportdokumentet for træ ved hjælp af skovbrugsministeriets formular.

b) Procedurer:

 Wasganis verificerer fysisk antallet, arten og dimensionerne af indgående tømmerstokke ved at tælle dem eller ved hjælp af stikprøver, hvis antallet af tømmerstokke overstiger 100.

 Overskrides en frist på 48 timer efter forelæggelsen af transportdokumentet for træ, kan Ganis foretage denne verifikation.

 Ganis kan også udføre denne verifikation i tilfælde af, at:

 

i) en operatør, der benytter træ fra naturskove, angiver sin produktion via onlinesporingssystemet, eller

ii) en operatør benytter træ fra kulturskove (anvendes kun for papirmasse og flis fra koncessioner til kulturskove).

 Hvis resultatet af verifikationen er tilfredsstillende, annullerer Wasganis gyldigheden af transportdokumentet for træ for de indgående tømmerstokke og registrerer dem i opgørelsen over tømmerstokke.

 Indehaveren af tilladelsen udarbejder en opgørelse over tømmerstokke med henblik på at kontrollere indgående og udgående tømmerstokke på mellemlageret.

 For udgående tømmerstokke udarbejder Ganis en liste over tømmerstokke, som vedlægges de tidligere transportdokumenter for træ.

 Transportdokumentet for transport af tømmerstokke fra mellemlageret udfyldes af Ganis.

 Indehaveren af tilladelsen opdaterer opgørelsen over tømmerstokke, som registrerer indgående, udgående og lagrede tømmerstokke på mellemlageret ud fra relevante transportdokumenter for træ.

 Indehaveren af tilladelsen indsender hver måned sin opgørelse over tømmerstokke til distriktsskovkontoret.

c) Afstemning af data:

Distriktsskovinspektøren kontrollerer opgørelsen over tømmerstokke for at vurdere, om der er overensstemmelse mellem de tømmerstokke, der transporteres fra råtrælageret, og de tømmerstokke, der tilføres råtrælageret. Om nødvendigt foretager distriktsskovinspektøren ligeledes inspektion på stedet for at vurdere overensstemmelsen mellem tømmerstokke på lager, opgørelsen over tømmerstokke og relevante transportdokumenter.

Opgørelsen over tømmerstokke kontrolleres også af overensstemmelsesvurderingsorganer i forbindelse med indledende revision og inspektionsrevision. Overensstemmelsesvurderingsorganer tilrettelægger endvidere om fornødent inspektioner på stedet på ad hoc-basis som beskrevet i retningslinjerne for verifikationssystemet.

2.   BESKRIVELSE AF DEN OPERATIONELLE KONTROL AF FORSYNINGSKÆDER FOR TRÆ FRA PRIVATEJEDE SKOVE/OMRÅDER

Skovhugst i privatejede skove/områder er reguleret af skovbrugsministerens forskrift P.30/Menhut-II/2012 (i det følgende benævnt forskriften).

Lovgivningen indeholder ingen krav om, at ejere af private skove/områder skal anbringe ID-tags eller mærker på træer til hugst. Råtrælagre og mellemlagre bruges generelt ikke til tømmer fra privatejede skove/områder.

Kontrolprocedurerne for træ fra privatejede skove/områder varierer, afhængigt af om tømmerstokke kommer fra træer, der var på stedet, da jorden blev erhvervet, eller om tømmerstokkene kommer fra træer, der er etableret, siden jorden blev erhvervet. De afhænger også af arten af det fældede træ. Der betales et beløb til skovressourceafgift, skovgenplantningsfonden og en netto værdi på rod for tømmerstokke fra træer, der var på stedet, da jorden blev erhvervet, men ikke for træer, der er etableret, siden jorden blev erhvervet.

For tømmerstokke fra træer, der er etableret, siden jorden blev erhvervet, gælder der to scenarier:

 For sorter, som er anført i forordningens artikel 5, stk. 1 (f.eks. gummi, sengon og frugttræer), udarbejder ejeren en faktura ved hjælp af skovbrugsministeriets formular, der samtidig udgør transportdokument.

 For andre arter (såsom teak, ibenholt og fyr) udsteder den oplærte og udnævnte landsbyleder eller en anden udnævnt embedsmand transportdokumentet.

For tømmerstokke fra træer, der var på stedet, da jorden blev erhvervet, udsteder distriktsskovinspektøren transportdokumentet. Sådant træ skal være SVLK-certificeret.

2.1.    Fældnings-/opsamlingssted

a) Hovedaktiviteter:

 Ejendomsretten anerkendes.

 Tømmerstokkene opskæres efter behov.

 Tømmerstokkene opmåles.

 En liste over tømmerstokke udarbejdes.

 Distriktsskovkontoret udfærdiger en faktura over de beløb, der skal betales til skovgenplantningsfonden og/eller som skovressourceafgift, og der betales herfor.

 Transportdokumentet udstedes eller udarbejdes.

 Udstedelse eller forberedelse af leverandørens overensstemmelseserklæring (SDoC), medmindre operatøren deltager i SVLK-certificeringen.

b) Procedurer:

 Den private ejer anmoder om anerkendelse af sin ejendomsret.

 Når ejendomsretten til skoven/området er anerkendt af staten (det nationale matrikelkontor), udarbejder ejeren en liste over tømmerstokke efter opmåling af tømmerstokkene.

Følgende gælder for tømmerstokke fra træer, der var på stedet, da jorden blev erhvervet:

 Ejeren indsender en liste over tømmerstokke og en anmodning til distriktsskovinspektøren om opgørelse af de beløb, der skal betales som skovressourceafgift, til skovgenplantningsfonden og for netto værdi på rod.

 Skovinspektøren foretager administrativ og fysisk verifikation af tømmerstokkene (dimensioner, art og antal tømmerstokke).

 Hvis resultatet af den administrative og fysiske verifikation er tilfredsstillende, udsteder distriktsskovinspektøren en faktura for skovgenplantningsfonden og/skovressourceafgiften, som betales af ejeren.

 Ejeren indsender kvitteringen for betaling af skovressourceafgift og til skovgenplantningsfonden til distriktsskovinspektøren sammen med en anmodning om udstedelse af et transportdokument for træ.

 Distriktsskovinspektøren foretager administrativ og fysisk verifikation af tømmerstokkene (dimensioner, art og antal tømmerstokke).

 På den baggrund udsteder distriktsskovinspektøren et transportdokument for træ.

For tømmerstokke fra træer, der er etableret, siden jorden blev erhvervet:

Arter anført i forskriftens artikel 5.1:

 Ejeren afmærker tømmerstokkene og angiver arten.

 Ejeren udarbejder en liste over tømmerstokke.

 På den baggrund udarbejder ejeren en faktura i det format, der er fastlagt af skovbrugsministeriet. Fakturaen er samtidig transportdokument.

Andre arter, som ikke er opført i forskriftens artikel 5.1:

 Ejeren afmærker tømmerstokkene og angiver arten.

 Ejeren udarbejder en liste over tømmerstokke.

 Ejeren indsender listen over tømmerstokke og en anmodning om udstedelse af et transportdokument til landsbylederen eller en udnævnt embedsmand.

 Landsbylederen eller den udnævnte embedsmand foretager administrativ og fysisk verifikation af tømmerstokkene (art, antal tømmerstokke mærker/numre på hver tømmerstok og fældningssted).

 På den baggrund udsteder landsbylederen eller den udnævnte embedsmand transportdokumentet for træ i det format, der er fastlagt af skovbrugsministeriet.

For alle træprodukter fra plantede træer (medmindre der er tale om SVLK-certificering) udsteder ejeren en SDoC i det format, som skovbrugsministeriet foreskriver.

c) Afstemning af data:

Landsbylederen eller en embedsmand udpeget af distriktsskovinspektøren eller distriktsskovinspektøren (i tilfælde af træ fra naturlig trævækst) sammenligner antallet af fældede tømmerstokke med listen over tømmerstokke.

Hvis operatøren deltager i SVLK-certificeringen, kontrollerer overensstemmelsesvurderingsorganet i forbindelse med indledende revision og inspektionsrevision ligeledes, at der er overensstemmelse mellem antallet af fældede tømmerstokke og listen over tømmerstokke. Overensstemmelsesvurderingsorganer tilrettelægger endvidere om fornødent inspektioner på stedet på ad hoc-basis.

Afsløres uoverensstemmelser, underretter landsbylederen eller den udnævnte embedsmand eller distriktsskovinspektøren (i tilfælde af træ fra naturlig trævækst) overensstemmelsesvurderingsorganet med ansvar for at kontrollere operatørens overholdelse og omvendt.

3.   BESKRIVELSE AF DEN OPERATIONELLE KONTROL AF TRÆFORSYNINGSKÆDER FOR LAGRE OG INDUSTRI

Registrerede lagre for træ og bearbejdet træ udgør særskilte aktører i forsyningskæden. De optræder som forhandlere og køber, lagrer og sælger træ og træprodukter til andre operatører uden at deltage i produktion eller bearbejdning.

Der findes tre forskellige typer tilladelser til registrerede lagre af træ og bearbejdet træ:

 Lagre, der udelukkende benytter træ (tømmerstokke) fra statsskove og/eller import (TPT-KB).

 Lagre, der udelukkende benytter træ og/eller bearbejdet træ fra privatejede skove/områder (TPT).

 Lagre, der udelukkende benytter bearbejdet træ fra statsskove og/eller import (TPT-KO).

3.1.    Registreret lager for træ fra statsskove og importeret træ (TPT-KB)

Registrerede lagre for træ fra statsskove og importeret træ (TPT-KB) bruges, hvis tømmerstokke ikke transporteres direkte til savværket fra koncessionsområdet og/eller mellemlagre og/eller andre TPT-KB for så vidt angår importeret træ (tømmerstokke).

Tilladelsen til at etablere et TPT-KB gives af skovinspektøren efter ansøgning fra indehaveren af tilladelsen. EN TPT-KB-tilladelse gælder i tre år, men kan forlænges, når skovinspektøren har gennemgået og godkendt lageret.

TPT-KB-operatører kan kun benytte SDoC, hvis de udelukkende benytter importeret træ og/eller SVLK-certificeret Perum Perhutani-træ. Indeholder blot én af deres trækilder træ fra statsskove (undtagen certificeret Perum Perhutani-træ), skal de være SVLK-certificeret.

a) Hovedaktiviteter:

 Wasganis annullerer gyldigheden af transportdokumentet for træ for indgående tømmerstokke.

 Indehaveren af tilladelsen udarbejder opgørelsen over tømmerstokke.

 Indehaveren af tilladelsen eller Ganis udarbejder listen over tømmerstokke for udgående tømmerstokke.

 Indehaveren af tilladelsen eller Ganis udfylder transportdokumentet for træ for udgående tømmerstokke ved hjælp af skovbrugsministeriets formular.

 Udstedelse eller udarbejdelse af leverandørens overensstemmelseserklæring (hvis der alene benyttes importeret træ og/eller certificeret Perum Perhutani-træ, og operatøren ikke er SVLK-certificeret).

b) Procedurer:

 Wasganis annullerer gyldigheden af transportdokumentet for træ for de indgående tømmerstokke.

 Wasganis verificerer fysisk antallet, arten og dimensionerne af indgående tømmerstokke ved at tælle dem alle eller ved hjælp af stikprøver, hvis antallet af tømmerstokke overstiger 100.

 Hvis resultatet af verifikationen er tilfredsstillende, registrerer indehaveren træet i opgørelsen over tømmerstokke.

 Indehaveren af tilladelsen udarbejder en opgørelse over tømmerstokke med henblik på at kontrollere indgående og udgående tømmerstokke på det registrerede lager.

 For udgående tømmerstokke udarbejder indehaveren af tilladelsen eller Ganis en liste over tømmerstokke, som vedlægges de tidligere transportdokumenter for træ.

 Transportdokumentet for træ for udgående tømmerstokke udfyldes af indehaveren af tilladelsen eller Ganis.

 Hvis indehaveren af tilladelsen ikke er SVLK-certificeret og udelukkende benytter importeret træ og/eller certificeret Perum Perhutani-træ, udsteder vedkommende en SDoC i det format, som skovbrugsministeriet foreskriver.

 Indehaveren af tilladelsen opdaterer opgørelsen over tømmerstokke, som registrerer indgående, udgående og lagrede tømmerstokke på det registrerede lager ud fra relevante transportdokumenter for træ.

 Indehaveren af tilladelsen indsender hver måned sin opgørelse over tømmerstokke til distriktsskovkontoret.

c) Afstemning af data:

Distriktsskovinspektøren kontrollerer opgørelsen over tømmerstokke og overensstemmelsen mellem de tømmerstokke, der transporteres fra råtrælageret eller mellemlageret, og de indgående tømmerstokke i det registrerede lager ved at sammenligne transportdokumentet og de indgående tømmerstokke i listen over tømmerstokke. Distriktsskovinspektøren foretager inspektioner på stedet, når det er nødvendigt.

Hvis indehaveren af tilladelsen deltager i SVLK-certificeringen, kontrolleres opgørelsen over tømmerstokke også af overensstemmelsesvurderingsorganet i forbindelse med indledende revision og inspektionsrevision. Overensstemmelsesvurderingsorganer tilrettelægger endvidere om fornødent inspektioner på stedet på ad hoc-basis som beskrevet i retningslinjerne for verifikationssystemet.

Afsløres uoverensstemmelser, informerer distriktsskovinspektøren det overensstemmelsesvurderingsorgan, som har ansvaret for at verificere operatørens overholdelse, og omvendt.

3.2.    Registrerede lagre af træ og/eller bearbejdet træ fra privatejede skove/områder (TPT)

Registrerede lagre af træ og/eller bearbejdet træ fra privatejede skove/områder (TPT) benyttes, hvis tømmerstokke og/eller bearbejdet træ ikke transporteres direkte til savværket fra privatejede skove/områder og/eller andre TPT.

Tilladelsen til at etablere et TPT gives af skovinspektøren efter ansøgning fra indehaveren af tilladelsen. En TPT-tilladelse gennemgås og godkendes af skovinspektøren.

Operatører, som driver TPT, kan alene benytte SDoC, hvis de ikke deltager i SVLK-certificering.

Operatører, som driver TPT, må udelukkende benytte træ og/eller bearbejdet træ fra plantede træer fra privatejede skove/områder.

a) Hovedaktiviteter:

 Indehaveren af tilladelsen kontrollerer gyldigheden af transportdokumentet for træ og/eller bearbejdet træ.

 Indehaveren af tilladelsen udarbejder opgørelsen over tømmerstokke og/eller bearbejdet træ.

 Indehaveren af tilladelsen udarbejder listen over tømmerstokke og/eller bearbejdet træ.

 Indehaveren af tilladelsen udfylder transportdokumentet for træ og/eller bearbejdet træ.

 Udstedelse eller udarbejdelse af SDoC (hvis operatøren ikke deltager i SVLK-certificeringen).

b) Procedurer:

 Indehaveren af tilladelsen kontrollerer gyldigheden af transportdokumentet for træ og/eller bearbejdet træ for de indgående tømmerstokke og/eller bearbejdet træ.

 Indehaveren af tilladelsen udarbejder opgørelsen over tømmerstokke og/eller bearbejdet træ med henblik på at kontrollere indgående og udgående tømmerstokke og/eller bearbejdet træ.

 For udgående tømmerstokke udarbejder indehaveren af tilladelsen en liste over tømmerstokke og/eller en liste over bearbejdet træ, som vedlægges de tidligere transportdokumenter for træ og/eller bearbejdet træ.

 Indehaveren af tilladelsen udfylder transportdokumentet for træ og/eller bearbejdet træ.

 Deltager indehaveren af tilladelsen ikke i SVLK-certificeringen, udsteder vedkommende en SDoC i det format, som skovbrugsministeriet har fastlagt.

 Indehaveren af tilladelsen opdaterer opgørelsen over tømmerstokke og/eller bearbejdet træ, som registrerer indgående, udgående og lagrede tømmerstokke og/eller bearbejdet træ i de registrerede lagre ud fra relevante transportdokumenter for træ og/eller bearbejdet træ.

 Indehaveren af tilladelsen indsender hver måned sin opgørelse over tømmerstokke og/eller bearbejdet træ til distriktsskovkontoret.

c) Afstemning af data:

Distriktsskovinspektøren kontrollerer opgørelsen over tømmerstokke og/eller bearbejdet træ og overensstemmelsen mellem tømmerstokke og/eller bearbejdet træ, som transporteres fra privatejede skove eller andre TPT, og tømmerstokke og/eller bearbejdet træ, der tilgår TPT, ved at sammenligne transportdokumenter for træ og/eller bearbejdet træ med listen over tømmerstokke og/eller listen over bearbejdet træ for indgående tømmerstokke og/eller bearbejdet træ. Distriktsskovinspektøren foretager inspektioner på stedet, når det er nødvendigt.

Hvis indehaveren af tilladelsen deltager i SVLK-certificeringen, kontrolleres opgørelsen over tømmerstokke og/eller bearbejdet træ også af overensstemmelsesvurderingsorganet i forbindelse med indledende revision og inspektionsrevision. Overensstemmelsesvurderingsorganer tilrettelægger endvidere om fornødent inspektioner på stedet på ad hoc-basis som beskrevet i retningslinjerne for verifikationssystemet.

Afsløres uoverensstemmelser, informerer distriktsskovinspektøren det overensstemmelsesvurderingsorgan, som har ansvaret for at verificere operatørens overholdelse, og omvendt.

3.3.    Primær/integreret industri

a) Hovedaktiviteter:

 Savværket udarbejder en opgørelse over tømmerstokke.

 Distriktsskovinspektøren annullerer gyldigheden af transportdokumentet for træet.

 En distriktsskovinspektør foretager fysisk verifikation af tømmerstokkene.

 Benytter operatøren et officielt onlinesporingssystem, registreres oplysningerne ved hjælp af en stregkodelæser og uploades til systemet.

 Savværket udarbejder en opgørelse over ubearbejdet træ og træprodukter.

 Savværket udarbejder en opgørelse over bearbejdet træ.

 Savværket udfylder transportdokumentet for træprodukter i det format, som skovbrugsministeriet har fastlagt.

 Savværket udarbejder en salgsrapport.

 Udstedelse eller udarbejdelse af SDoC (hvis operatøren udelukkende benytter træ fra privatejede skove/områder og ikke deltager i SVLK-certificeringen).

b) Procedurer:

 Savværket udarbejder et udkast til opgørelse over tømmerstokke med henblik på at registrere indgående tømmerstokke (savværkets lager) og tømmerstokke, der tilgår selve savværket (produktionslinjer).

 Savværket fremsender kopier af transportdokumenterne for træ for hver modtaget forsendelse af tømmerstokke til distriktsskovinspektøren.

 Distriktsskovinspektøren annullerer gyldigheden af transportdokumenterne for træ.

 Benytter operatøren et officielt onlinesporingssystem, annullerer det registrerede tekniske personale transportdokumenterne for træ.

 Distriktsskovinspektøren verificerer oplysningerne i transportdokumenterne for træ ved at sammenligne med de fysiske produkter. Dette kan ske ved hjælp af stikprøver, hvis antallet af tømmerstokke overstiger 100.

 Distriktsskovinspektøren verificerer oplysningerne i opgørelser over tømmerstokke.

 Hvis resultatet af verifikationen er tilfredsstillende, registreres træet i den endelige opgørelse over tømmerstokke.

 Distriktsskovinspektøren arkiverer transportdokumenterne for træ og udarbejder en sammenfattende liste over transportdokumenterne for træ i det format, som skovbrugsministeriet har fastlagt.

 Kopier af transportdokumenterne for træ, hvis gyldighed er blevet annulleret af en skovinspektør, fremsendes til virksomheden til arkivering.

 En sammenfatning af transportdokumenterne for træ fremsendes til distriktsskovkontoret ved udgangen af måneden.

 Savværket udarbejder en opgørelse over ubearbejdet træ og produkter for hver produktionslinje med henblik på at kontrollere tilførslen af tømmerstokke og udtaget af træprodukter og beregne anvendelsesprocenten.

 Savværket udarbejder en opgørelse over bearbejdet træ med henblik på at indberette tilførslen, udtaget og beholdningen af træprodukter på savværket.

 Savværket udarbejder sine salgsrapporter med henblik på registrering.

 Benytter indehaveren af tilladelsen udelukkende træ fra privatejede skove/områder, og deltager vedkommende ikke i SVLK-certificeringen, udsteder vedkommende en SDoC i det format, som skovbrugsministeriet har fastlagt.

 Indehaveren af tilladelsen indsender hver måned sin opgørelse over tømmerstokke og/eller opgørelse over bearbejdet træ til distriktsskovkontoret.

c) Afstemning af data:

Skovinspektøren kontrollerer opgørelsen over tømmerstokke og opgørelsen over bearbejdet træ og sammenligner antallet af indgående, udgående og lagrede tømmerstokke med angivelserne i transportdokumenterne for træ.

Produktionsopgørelsen bruges til at afstemme input- og outputmængderne for produktionslinjer, og anvendelsesprocenten sammenlignes med den offentliggjorte gennemsnitsprocent.

Hvis indehaveren af tilladelsen deltager i SVLK-certificeringen, kontrolleres opgørelsen over tømmerstokke og opgørelsen over bearbejdet træ også af overensstemmelsesvurderingsorganet i forbindelse med indledende revision og inspektionsrevision. Overensstemmelsesvurderingsorganer tilrettelægger endvidere om fornødent inspektioner på stedet på ad hoc-basis som beskrevet i retningslinjerne for verifikationssystemet.

Afsløres uoverensstemmelser, informerer skovinspektøren det overensstemmelsesvurderingsorgan, som har ansvaret for at verificere operatørens overholdelse, og omvendt.

3.4.    Registrerede lagre af bearbejdet træ for så vidt angår træ fra statsskove og/eller import (TPT-KO)

Registrerede lagre af bearbejdet træ til træ fra statsskove og/eller import (TPT-KO) er lagre af bearbejdet træ, der modtager bearbejdet træ fra primærbearbejdningsenheder og/eller fra andre TPT-KO og/eller importeret bearbejdet træ. Træprodukter fra TPT-KO sælges til sekundærbearbejdningsenheder, andre TPT-KO, småindustrier, registrerede eksportører og/eller slutbrugere.

Tilladelsen til at etablere et TPT-KO gives af distriktsskovinspektøren efter ansøgning fra indehaveren af tilladelsen. En TPT-KO-tilladelse gælder i tre år, men kan forlænges, når distriktsskovinspektøren har gennemgået og godkendt lageret.

TPT-KO-operatører må kun anvende SDoC, hvis de udelukkende benytter træprodukter fra importeret, bearbejdet træ. Indeholder blot ét af deres bearbejdede træprodukter bearbejdet træ fra naturskove, skal de være SVLK-certificeret.

a) Hovedaktiviteter:

 Ganis annullerer gyldigheden af transportdokumentet for træprodukter.

 Indehaveren af tilladelsen udarbejder en opgørelse over bearbejdet træ.

 Indehaveren af tilladelsen udarbejder en liste over bearbejdet træ.

 Indehaveren af tilladelsen udfylder transportdokumentet for træprodukter ved at udfylde skovbrugsministeriets formular eller ved at følge det format, som skovbrugsministeriet har foreskrevet i sin model.

 Udstedelse eller udarbejdelse af SDoC (hvis det udelukkende drejer sig om importeret, bearbejdet træ, og operatøren ikke deltager i SVLK-certificeringen).

b) Procedurer:

 Ganis annullerer gyldigheden af transportdokumentet for træprodukter for det indgående bearbejdede træ.

 Indehaveren af tilladelsen udarbejder en opgørelse over bearbejdet træ med henblik på at kontrollere indgående og udgående bearbejdet træ på de registrerede lagre af bearbejdet træ.

 For udgående bearbejdet træ udarbejder indehaveren af tilladelsen en liste over bearbejdede træprodukter, som vedlægges de tidligere transportdokumenter for træprodukter.

 Indehaveren af tilladelsen udfylder transportdokumenterne for bearbejdet træ.

 Hvis indehaveren af tilladelsen ikke er SVLK-certificeret og udelukkende benytter importeret, bearbejdet træ, udsteder vedkommende en SDoC i det format, som skovbrugsministeriet foreskriver.

 Indehaveren af tilladelsen opdaterer opgørelsen over bearbejdet træ, som registrerer indgående, udgående og lagrede træprodukter på de registrerede lagre af bearbejdet træ ud fra relevante transportdokumenter for træprodukter og importdokumenter.

c) Afstemning af data:

Ganis kontrollerer opgørelsen over bearbejdet træ og sammenhængen mellem indgående bearbejdet træ og de tilsvarende transportdokumenter for træprodukter og importdokumenter.

Distriktsskovinspektøren foretager inspektioner på stedet, når det er nødvendigt.

Hvis indehaveren af tilladelsen deltager i SVLK-certificeringen, kontrolleres opgørelsen over bearbejdet træ også af overensstemmelsesvurderingsorganet i forbindelse med indledende revision og inspektionsrevision. Overensstemmelsesvurderingsorganer tilrettelægger om fornødent inspektioner på stedet på ad hoc-basis som beskrevet i retningslinjerne for verifikationssystemet.

Afsløres uoverensstemmelser, informerer distriktsskovinspektøren det overensstemmelsesvurderingsorgan, som har ansvaret for at verificere operatørens overholdelse, og omvendt.

3.5.    Sekundær industri

a) Hovedaktiviteter:

 Fabrikkens operatør udarbejder en opgørelse over bearbejdet træ (halvfabrikata) og bearbejdede træprodukter.

 Fabrikkens operatør udarbejder fakturaer i det format, der er fastlagt af skovbrugsministeriet; disse udgør også transportdokumenter for bearbejdede træprodukter.

 Fabrikkens operatør udarbejder en opgørelse over bearbejdet træ.

 Virksomheden eller fabrikkens operatør udarbejder en salgsrapport.

 Udstedelse eller udarbejdelse af SDoC (hvis operatøren udelukkende benytter træ fra privatejede skove/områder og ikke deltager i SVLK-certificeringen).

b) Procedurer:

 Fabrikkens operatør arkiverer transportdokumenterne for de bearbejdede træprodukter (for indgående materiale) og udarbejder en sammenfatning af disse dokumenter.

 Fabrikkens operatør bruger opgørelsen over bearbejdet træ og bearbejdede træprodukter for hver produktionslinje til at indberette tilførslen af materialer til fabrikken og produktionen af produkter og til at beregne anvendelsesprocenten for ubearbejdet træ.

 Fabrikkens operatør udarbejder en opgørelse over bearbejdet træ med henblik på at indberette tilførslen af materialer til fabrikken, produktionen af træprodukter og lageret. Fabrikkens operatør udarbejder fakturaer for bearbejdede produkter i det format, som skovbrugsministeriet foreskriver, og arkiverer kopier af fakturaer. Fakturaerne udgør også transportdokumentet. En liste over træprodukter vedlægges hver faktura.

 Fabrikkens operatør udarbejder salgsrapporter med henblik på registrering.

 Ønsker fabrikkens operatør på ny at transportere de savskårne træprodukter, registreres virksomheden også som et lager af bearbejdet træ, og operatøren udarbejder transportdokumenterne for det bearbejdede træ for udgående savskårne træprodukter.

 Benytter indehaveren af tilladelsen (gælder ikke for ETPIK-indehavere) udelukkende bearbejdet træ fra privatejede skove/områder, og deltager vedkommende ikke i SVLK-certificeringen, udsteder vedkommende en SDoC i det format, som skovbrugsministeriet har fastlagt.

c) Afstemning af data:

Fabrikkens operatør kontrollerer opgørelsen over bearbejdede træprodukter og sammenligner de indgående, udgående og lagrede materialer med angivelserne i transportdokumenterne for bearbejdede træprodukter og opgørelsen over bearbejdede træprodukter.

Produktionsopgørelsen bruges til at afstemme input- og outputmængderne for produktionslinjer og vurdere anvendelsesprocenten.

Virksomhedens operatør kontrollerer opgørelsen over bearbejdet træ og sammenligner antallet af indgående, udgående og lagrede produkter ved hjælp af fakturaer.

Skovinspektøren foretager inspektioner på stedet, når det er nødvendigt.

Hvis indehaveren af tilladelsen deltager i SVLK-certificeringen, kontrolleres opgørelsen over bearbejdet træ også af overensstemmelsesvurderingsorganet i forbindelse med indledende revision og inspektionsrevision. Overensstemmelsesvurderingsorganer tilrettelægger om fornødent inspektioner på stedet på ad hoc-basis som beskrevet i retningslinjerne for verifikationssystemet.

Afsløres uoverensstemmelser, informerer skovinspektøren det overensstemmelsesvurderingsorgan, som har ansvaret for at verificere operatørens overholdelse, og omvendt.

4.   EKSPORT

Procedurerne og dataafstemningsprocesser for eksport af træ fra statsejede skove og privatejede skove/områder er identiske.

a) Hovedaktiviteter:

 Handelsministeriet udsteder et ETPIK-certifikat til eksportøren.

 Eksportøren anmoder om at få udstedt et V-Legal-dokument/en FLEGT-licens for hver eksportforsendelse.

 Hvis en ETPIK-indehaver overholder lovligheds- og forsyningskædekravene, udsteder LA et V-Legal-dokument/en FLEGT-licens. FLEGT-licensen udstedes i det format, der er anført i bilag IV.

 Eksportøren udarbejder en eksportangivelse (PEB) i det format, som toldmyndighederne har fastlagt, der indgives til toldmyndighederne.

 Toldmyndighederne udsteder eksportgodkendelsesdokument til toldbehandling.

b) Procedurer:

 Eksportøren anmoder LA om at udstede et V-Legal-dokument/en FLEGT-licens ved indgivelse af en ansøgning og vedlægger dokumenter for at dokumentere, at det ubearbejdede træ i produktet alene stammer fra verificerede, lovlige kilder (SVLK-certificeret eller omfattet af en SDoC).

 LA udsteder et V-Legal-dokument/en FLEGT-licens efter administrativ kontrol og om fornødent en fysisk verifikation af dataoverensstemmelsen, så det sikres, at træprodukterne kommer fra lovligt verificerede kilder og dermed er produceret i overensstemmelse med lovlighedsdefinitionen, som er beskrevet i bilag II. LA skal udstede eksportlicensen via onlinedatabasen SILK. Dermed sikres det, at operatøren har gyldige eksport- (ETPIK) og lovlighedscertifikater.

 Eksportøren indgiver en eksportangivelse (PEB), som ledsages af faktura, forsendelsesliste, kvittering for eksportafgift (hvis påkrævet), ETPIK-certifikat, V-Legal-dokument/FLEGT-licens, eksporttilladelse (hvis påkrævet), inspektionsrapport (hvis påkrævet) og evt. CITES-dokument til toldmyndighederne med henblik på godkendelse.

 Hvis resultatet af verifikationen af eksportangivelsen er tilfredsstillende, udsteder toldmyndighederne en eksportgodkendelse.

c) Afstemning af data

Skovinspektøren foretager inspektioner på stedet, når det er nødvendigt.

Overensstemmelsesvurderingsorganet og LA kontrollerer overensstemmelsen af indgående, udgående og lagrede produkter baseret på opgørelsen over bearbejdet træ. Endvidere krydskontrolleres disse data med mængden anført på fakturaen af overensstemmelsesvurderingsorganet i forbindelse med indledende revision og inspektionsrevision. Overensstemmelsesvurderingsorganer tilrettelægger inspektioner på stedet, og LA tilrettelægger en fysisk verifikation af dataoverensstemmelsen på ad hoc-basis om fornødent som beskrevet i retningslinjerne for verifikationssystemet.

Afsløres uoverensstemmelser, informerer skovinspektøren det overensstemmelsesvurderingsorgan, som har ansvaret for at verificere operatørens overholdelse, og omvendt.

▼B

BILAG VI

KOMMISSORIUM FOR PERIODISK EVALUERING

1.   FORMÅL

Periodisk evaluering (PE) er en uafhængig evaluering, der foretages af en uvildig tredjemand, en såkaldt »evaluator«. Periodisk evaluering har til formål at tilvejebringe garanti for, at det indonesiske verifikationssystem fungerer som beskrevet, og således styrke troværdigheden af FLEGT-licenser, der er udstedt i medfør af denne aftale.

2.   OMFANG

Uafhængig markedsovervågning skal omfatte:

1. gennemførelsen af kontrolforanstaltninger fra produktionsstedet i skoven til eksportstedet for træprodukter

2. datastyrings- og træsporingssystemer, som understøtter verifikationssystemet, udstedelsen af FLEGT-licenser samt produktions-, licensudstedelses- og handelsstatistikker, der er relevante for denne aftale.

3.   RESULTAT

Resultatet af PE omfatter regelmæssige rapporter, der præsenterer evalueringsresultater og henstillinger til foranstaltninger, der skal gennemføres med henblik på at afhjælpe mangler og svagheder i systemet, som er konstateret under evalueringen.

4.   HOVEDAKTIVITETER:

PE-aktiviteter omfatter bl.a.:

a) overensstemmelseskontrol af alle organer, der varetager kontrolfunktioner i henhold til bestemmelserne i verifikationssystemet

b) evaluering af effektiviteten af forsyningskædekontroller fra produktionsstedet i skoven til eksportstedet i Indonesien

c) vurdering af effektiviteten af datastyrings- og træsporingssystemer, som understøtter verifikationssystemet og udstedelsen af FLEGT-licenser

d) identifikation og registrering af tilfælde af manglende overholdelse og systemsvigt og fastlæggelse af de nødvendige korrigerende handlinger

e) vurdering af den effektive gennemførelse af korrigerende handlinger, der tidligere er identificeret og anbefalet og

f) rapportering af resultater til det fælles udvalg for gennemførelse.

5.   EVALUERINGSMETODE

5.1. Evaluator skal anvende en dokumenteret og evidensbaseret metode, der opfylder kravene i ISO/IEC 19011 eller tilsvarende. Den skal omfatte tilstrækkelig kontrol af relevant dokumentation, driftsprocedurer og fortegnelser over aktiviteter, der er udført af de organisationer, der er ansvarlige for gennemførelsen af verifikationssystemet, identifikation af tilfælde af manglende overholdelse og systemsvigt og udstedelse af anmodninger om tilsvarende korrigerende handlinger.

5.2. Evaluatoren skal bl.a.:

a) revidere processen for akkreditering af uafhængige vurderings- og verifikationsorganer (LP og LV)

b) revidere dokumenterede procedurer for alle organer, der deltager i gennemførelseskontrol under verifikationssystemet, med henblik på udførlighed og sammenhæng

c) undersøge gennemførelsen af dokumenterede procedurer og fortegnelser, herunder arbejdspraksis, ved besøg på kontorer, skovhugstområder, råtrælagre/opsamlingssteder, kontrolstationer, savværker samt eksport- og importsteder

d) undersøge oplysninger indsamlet af regulerende og håndhævende myndigheder, LP'er, LV'er og andre organer, der skal verificere overholdelse i henhold til verifikationssystemet

e) undersøge data indsamlet af private sektororganisationer, der deltager i gennemførelsen af verifikationssystemet

f) vurdere tilgængeligheden af offentlige oplysninger, jf. bilag IX, herunder effektiviteten af mekanismer for offentliggørelse af information

g) anvende resultaterne og henstillingerne i rapporterne fra uafhængig kontrol og omfattende evaluering og rapporterne fra den uafhængige markedsinspektør

h) høre interessenter og bruge oplysninger fra interessenter, der er direkte eller indirekte involveret i gennemførelsen af verifikationssystemet og

i) anvende hensigtsmæssige stikprøvemetoder og metoder til kontrol på stedet til at evaluere det arbejde, som skovinspektører, LP'er, LV'er, industrien og andre relevante aktører udfører på alle niveauer i forbindelse med skovaktiviteter, forsyningskædekontrol, forarbejdning af træ og udstedelse af eksportlicenser, herunder krydskontrol i forhold til oplysninger om import af træ fra Indonesien, der udleveres af Unionen.

6.   EVALUATORENS KVALIFIKATIONER

Evaluatoren skal være en kompetent, uafhængig og uvildig tredjepart, som opfylder følgende krav:

a) Evaluatoren skal være kvalificeret og opfylde kravene i ISO/IEC-vejledning 65 og ISO/IEC 17021 eller tilsvarende, herunder kvalificeret til at tilbyde vurderingstjenester vedrørende skovsektoren og forsyningskæden for træprodukter.

b) Evaluatoren må ikke være direkte involveret i skovforvaltning, træforarbejdning, handel med træ eller kontrol med skovsektoren i Indonesien eller Unionen.

c) Evaluatoren skal være uafhængig af andre elementer i verifikationssystemet og Indonesien skovmyndigheder og skal have indført foranstaltninger, der forhindrer interessekonflikter. Evaluator skal fremlægge oplysninger om enhver mulig interessekonflikt, der måtte opstå, og træffe effektive foranstaltninger for at afhjælpe en sådan.

d) Evaluator og dennes medarbejdere, som gennemfører evaluering, skal have dokumenteret erfaring med revision af forvaltning af tropiske skove, træforarbejdningsindustrier og kontrol med tilknyttede forsyningskæder.

e) Evaluator skal have indført en mekanisme for modtagelse og behandling af klager, der måtte opstå i forbindelse med vedkommendes aktiviteter og resultater.

7.   RAPPORTERING

7.1. PE-rapporten skal omfatte: i) en udførlig rapport med alle relevante oplysninger om evalueringen samt dens resultater (herunder tilfælde af manglende overholdelse og systemfejl) og henstillinger, og ii) en offentligt tilgængelig sammenfattende rapport over de centrale resultater og henstillinger baseret på den udførlige rapport.

7.2. Den udførlige rapport og den offentligt tilgængelige sammenfattende rapport indgives til det fælles udvalg med henblik på gennemgang og godkendelse inden offentliggørelse.

7.3. Efter anmodning fra det fælles udvalg fremlægger evaluator yderligere oplysninger for at underbygge eller præcisere sine observationer.

7.4. Evaluator underretter det fælles udvalg om alle modtagne klager og foranstaltninger, der er iværksat for at behandle dem.

8.   FORTROLIGHED

Evaluatoren behandler alle oplysninger, denne modtager under udførelsen af sine aktiviteter, fortroligt.

9.   UDNÆVNELSE, EMBEDSPERIODE OG FINANSIERING

9.1. Evaluatoren udnævnes af Indonesien efter høring af Unionen i det fælles udvalg.

9.2. PE gennemføres med højst 12 måneders mellemrum fra den dato, som det fælles udvalg fastsætter, jf. punkt 14, nr. 5e i denne aftale.

9.3. PE finansieres som fastsat af det fælles udvalg.

BILAG VII

KOMMISSORIUM FOR UAFHÆNGIG MARKEDSOVERVÅGNING

1.   FORMÅL MED UAFHÆNGIG MARKEDSOVERVÅGNING

Uafhængig markedsovervågning er markedsovervågning, der foretages af en uvildig tredjemand, en såkaldt »inspektør«. Formålet med uafhængig markedsovervågning er at indsamle og analysere oplysninger om accepten af indonesisk træ med FLEGT-licens på markedet i Unionen og revidere indvirkningen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 995/2010 af 20. oktober 2010 om fastsættelse af krav til virksomheder, der bringer træ og træprodukter i omsætning og af tilknyttede initiativer, som f.eks. offentlige og private indkøbspolitikker.

2.   OMFANG

Uafhængig markedsovervågning skal omfatte:

2.1. overgangen til fri omsætning i Unionen af indonesiske træprodukter med FLEGT-licens

2.2. salget af indonesiske træprodukter med FLEGT-licens på markedet i Unionen og indvirkningen af markedsrelaterede foranstaltninger, der træffes i Unionen, for så vidt angår efterspørgslen efter indonesiske træprodukter med FLEGT-licens

2.3. salget af indonesiske træprodukter uden FLEGT-licens på markedet i Unionen og indvirkningen af markedsrelaterede foranstaltninger, der træffes i Unionen, for så vidt angår efterspørgslen efter indonesiske træprodukter uden FLEGT-licens

2.4. undersøgelse af indvirkningen af andre markedsrelaterede foranstaltninger, der er iværksat i Unionen, som f.eks. offentlige indkøbspolitikker, miljøvenlige byggeforskrifter og tiltag i den private sektor, f.eks. branchekodekser og virksomhedernes sociale ansvar.

3.   RESULTAT

Resultatet af uafhængig markedsovervågning omfatter regelmæssige rapporter til det fælles udvalg, som beskriver resultater og henstillinger til foranstaltninger, som kan styrke positionen for indonesiske træprodukter med FLEGT-licens på markedet i Unionen og forbedre gennemførelsen af markedsrelaterede foranstaltninger, der har til formål at forhindre, at ulovligt fældet træ bringes i omsætning i Unionen.

4.   HOVEDAKTIVITETER

Uafhængig markedsovervågning omfatter bl.a.:

4.1. Evaluering af:

a) fremskridtet for og indvirkningen af gennemførelsen af politiske foranstaltninger, der har til formål at bekæmpe handelen med ulovligt fældet træ i Unionen

b) udviklingen i Unionens import af træ og træprodukter fra Indonesien og andre træeksporterende APV- og ikke-APV-lande

c) aktioner, der gennemføres af pressionsgrupper, der kan påvirke efterspørgslen efter træ og træprodukter eller markedet for Indonesiens træprodukter

4.2. rapportering af resultater og henstillinger til det fælles udvalg.

5.   OVERVÅGNINGSMETODE

5.1. Inspektøren skal have fastlagt en dokumenteret og evidensbaseret metode. Den skal omfatte hensigtsmæssig analyse af relevant dokumentation, identifikation af alle uoverensstemmelser i de tilgængelige handelsdata og informationer og dybdegående interview med relevante aktører om nøgleindikatorer for virkningerne og effektiviteten af markedsrelaterede foranstaltninger.

5.2. Inspektøren skal bl.a. observere og analysere følgende:

a) den nuværende markedssituation og -udvikling i Unionen for træ og træprodukter

b) offentlige indkøbspolitikker og deres behandling af træ og træprodukter med og uden FLEGT-licens i Unionen

c) lovgivning, der påvirker træindustrien, handelen med træ og træprodukter i Unionen samt import af træ og træprodukter til Unionen

d) prisforskelle mellem træ og træprodukter med og uden FLEGT-licens i Unionen

e) markedsaccept, opfattelse og markedsandel for træ og træprodukter med og uden FLEGT-licens i Unionen

f) statistikker og udviklingen i mængden og værdien af import ved forskellige EU-havne af træ og træprodukter med og uden FLEGT-licens fra Indonesien og fra andre træeksporterende APV- og ikke-APV-lande

g) beskrivelser af de lovgivningsinstrumenter og processer (herunder evt. ændringer heraf), som de kompetente myndigheder og grænsekontrolmyndigheder i Unionen benytter til at validere FLEGT-licenser og frigive forsendelser til fri omsætning samt sanktioner, der pålægges ved manglende overholdelse

h) evt. vanskeligheder og begrænsninger, som eksportører og importører oplever ved indførslen af træ med FLEGT-licens til Unionen

i) effektiviteten af kampagner til fremme af træ med FLEGT-licens i Unionen.

5.3. Inspektøren skal foreslå markedsføringsaktiviteter med henblik på yderligere at forbedre markedets accept af indonesisk træ med FLEGT-licens.

6.   DEN UAFHÆNGIGE MARKEDSINSPEKTØRS KVALIFIKATIONER

Inspektøren skal:

a) være en uafhængig tredjepart med dokumenteret erfaring og integritet i forbindelse med overvågning af markederne for træ og træprodukter i Unionen og relaterede spørgsmål

b) have kendskab til handelen med og markederne for træ og træprodukter fra Indonesien, herunder især af hårdt træ, og fra de lande i Unionen, der producerer tilsvarende produkter

c) have indført foranstaltninger, der forhindrer interessekonflikter. Inspektøren skal fremlægge oplysninger om enhver mulig interessekonflikt, der måtte opstå, og træffe effektive foranstaltninger for at afhjælpe en sådan.

7.   RAPPORTERING

7.1. Rapporter skal indsendes to gange om året og omfatte: i) en udførlig rapport med alle relevante oplysninger og henstillinger og ii) en sammenfattende rapport baseret på den udførlige rapport.

7.2. Den udførlige rapport og den offentligt tilgængelige sammenfattende rapport indgives til det fælles udvalg med henblik på gennemgang og godkendelse inden offentliggørelse.

7.3. Efter anmodning fra fællesudvalget fremlægger inspektøren yderligere oplysninger for at underbygge eller præcisere sine observationer.

8.   FORTROLIGHED

Inspektøren behandler alle oplysninger, denne modtager under udførelsen af sine aktiviteter, fortroligt.

9.   UDNÆVNELSE, EMBEDSPERIODE OG FINANSIERING

9.1. Inspektøren udnævnes af Unionen efter høring af Indonesien i det fælles udvalg.

9.2. IMM gennemføres med højst 12 måneders mellemrum fra den dato, som det fælles udvalg fastsætter, jf. punkt 14, nr. 5e i denne aftale.

9.3. Uafhængig markedsovervågning finansieres som fastsat af det fælles udvalg.

BILAG VIII

KRITERIER FOR VURDERING AF EFFEKTIVITETEN AF INDONESIENS SYSTEM TIL VERIFIKATION AF LOVLIGHED FOR TRÆPRODUKTER

BAGGRUND:

Der udføres en uafhængig teknisk evaluering af Indonesiens verifikation, inden der åbnes for eksport af træ med FLEGT-licens til Unionen. Denne tekniske evaluering har til formål at: i) undersøge, hvordan verifikationssystemet fungerer i praksis, med henblik på at afgøre, om det sikrer det ønskede resultater, og ii) undersøge evt. ændringer af verifikationssystemet efter indgåelsen af denne aftale.

Kriterierne for denne evaluering er følgende:

1. definition af lovlighed

2. kontrol af forsyningskæde

3. verifikationsprocedurer

4. udstedelse af eksportlicenser

5. uafhængig kontrol.

1.   DEFINITION AF LOVLIGHED

Træ af lovlig oprindelse skal defineres på grundlag af gældende lov i Indonesien. Den anvendte definition skal være utvetydig, objektivt verificerbar og anvendelig på operationelt plan, og den skal som minimum indeholde en angivelse af de love, der gælder på følgende områder:

 Fældningsrettigheder: tildeling af lovfæstet ret til hugst af træ i områder, der ifølge loven er udlagt til formålet.

 Skovdrift: overholdelse af lovkrav vedrørende skovforvaltning, navnlig overholdelse af den tilsvarende lovgivning om miljø og arbejdsforhold.

 Skatter og afgifter: overholdelse af lovkrav vedrørende skatter, gebyrer og afgifter, der er direkte forbundet med træhugst og hugstrettigheder.

 Andre brugere: i givet fald overholdelse af ejendomsret eller brugsret til andre parters jord og ressourcer, som kan blive berørt af retten til træhugst.

 Handel og told: overholdelse af lovkravene vedrørende handels- og toldprocedurer.

Vigtige spørgsmål:

 Er definitionen af lovlighed og standarderne for verifikation af lovlighed blevet ændret efter indgåelsen af APV-FLEGT?

 Er de relevante arbejdsmarkedslove og -forskrifter blevet medtaget i lovlighedsdefinitioner i overensstemmelse med bilag II?

Hvis lovlighedsdefinitionen er ændret, stilles følgende vigtige spørgsmål:

 Er alle relevante interessenter blevet hørt om disse ændringer og evt. efterfølgende ændringer af systemet for verifikation af lovlighed via en proces, der i tilstrækkelig grad har taget hensyn til deres synspunkter?

 Er det klart, hvilken retsakt der underbygger hvert nyt element i definitionen? Er der anført kriterier og indikatorer, der kan bruges til at teste overholdelse af hvert element i definitionen? Er kriterierne/indikatorerne klare, objektive og anvendelige i praksis?

 Identificerer indikatorerne og kriterierne klart rollerne og ansvaret for alle relevante parter, og vurderes deres effektivitet under verifikationen?

 Omfatter definitionen af lovlighed de vigtigste områder af de eksisterende love og forskrifter, der er anført ovenfor? Hvis ikke, hvorfor er bestemte lovgivningsområder udeladt af definitionen?

2.   KONTROL AF FORSYNINGSKÆDE

Systemer til kontrol med forsyningskæden skal garantere en troværdig sporbarhed for træprodukterne i hele forsyningskæden fra hugst- eller importsted til eksportsted. Det er ikke altid nødvendigt at opretholde den fysiske sporbarhed for heltømmer, en ladning heltømmer eller et træprodukt fra eksportstedet tilbage til oprindelsesskoven, men det skal altid kunne garanteres, at træet kan spores fra skoven til det første sted, hvor der sker en blanding (f.eks. en tømmerterminal eller forarbejdningsenhed).

2.1.   Driftsrettigheder

De områder, hvor rettighederne til skovressourcerne er blevet tildelt, og indehaverne af disse rettigheder er klart identificeret.

Vigtige spørgsmål:

 Garanterer kontrolsystemet, at kun det træ, der hidrører fra et skovområde med gyldige og acceptable driftsrettigheder, indgår i forsyningskæden?

 Garanterer kontrolsystemet, at de virksomheder, der foretager hugsten, faktisk har fået de korrekte driftsrettigheder til de pågældende skovområder?

 Er procedurerne for tildeling af driftsrettigheder og oplysningerne om de tildelte driftsrettigheder og indehaverne heraf offentliggjort?

2.2.   Metoder til kontrol med forsyningskæden

Der findes effektive sporbarhedsmekanismer for træ gennem hele forsyningskæden fra hugst- til eksportsted. Den anvendte tilgang til identificering af træ kan variere fra anvendelsen af etiketter på de enkelte varer til henvisning til den dokumentation, der ledsager en ladning eller et parti varer. Den valgte metode skal tage højde for træets type og værdi og risikoen for kontaminering med ukendt eller ulovligt træ.

Vigtige spørgsmål:

 Er alle mulige forsyningskæder, herunder forskellige kilder til træ, identificeret og beskrevet i kontrolsystemet?

 Er alle trin i forsyningskæden identificeret og beskrevet i kontrolsystemet?

 Er metoderne defineret og dokumenteret med henblik på a) at identificere produktets oprindelse og b) at undgå blanding med træ af ukendt oprindelse i de følgende trin af forsyningskæden?

 stående træmasse

 tømmerstokke i skoven

 transport og midlertidig opbevaring (råtrælagre/opsamlingssteder og mellemlagre)

 ankomst til forarbejdningsenhed og materialelager

 indkørsel i og udkørsel fra produktionslinjer på forarbejdningsenhed

 lagring af forarbejdede produkter på forarbejdningsenhed

 udkørsel fra forarbejdningsenhed og transport

 ankomst til eksportstedet.

 Hvilke organisationer har ansvaret for at indføre mængdedata i kontrolsystemet? Har de tilstrækkelige menneskelige og andre ressourcer til at udføre kontrolaktiviteterne?

 Udpeges eventuelle svagheder i kontrolsystemet, f.eks. manglende opgørelse af stående træmasse inden skovhugst i private skove/områder, hvis det konkret konstateres, at uverificeret træ tilføres forsyningskæden?

 Er genanvendte materialer omfattet af Indonesiens verifikationssystem? Er der i så fald udviklet retningslinjer for, hvordan genanvendte materialer angives?

2.3.

Styring af mængdedata:

Der findes solide og effektive mekanismer til at måle og registrere mængderne af træ eller træprodukter på hvert trin af forsyningskæden, navnlig de pålidelige og præcise skøn, der forud for hugsten foretages af mængden af stående træmasse på hver hugstflade.

Vigtige spørgsmål:

 Kan kontrolsystemet frembringe mængdedata for indførsel og udførsel, herunder evt. omregningsforhold, på følgende trin i forsyningskæden:

 stående træmasse

 tømmerstokke i skoven (på opsamlingssteder)

 transporteret og oplagret træ (råtrælagre/opsamlingssteder og mellemlagre)

 ankomst til forarbejdningsenhed og materialelager

 indkørsel i og udkørsel fra produktionslinjer

 lagring af forarbejdede produkter på forarbejdningsenhed

 udkørsel fra forarbejdningsenhed og transport

 ankomst til eksportstedet.

 Hvilke organisationer har ansvaret for at indføre mængdedata i kontrolsystemet? Har de tilstrækkelige ressourcer med hensyn til personale og udstyr?

 Hvilken kvalitet har de kontrollerede data?

 Er mængdedataene alle registreret, så de umiddelbart kan afstemmes med dataene i de forudgående og efterfølgende led i kæde?

 Hvilke oplysninger om kontrollen med forsyningskæden offentliggøres? Hvordan kan de berørte parter få adgang til oplysningerne?

2.4.

Adskillelse af lovligt verificeret træ fra træ fra ukendte kilder

Vigtige spørgsmål:

 Foretages der et tilstrækkeligt antal kontroller for at udelukke træ af ukendt oprindelse eller træ fra hugst uden lovlige driftsrettigheder?

 Hvilke kontrolforanstaltninger anvendes der for at sikre, at verificerede og uverificerede materialer holdes adskilte gennem hele forsyningskæden?

2.5.

Importerede træprodukter

Der udføres egnede kontroller for at sørge for, at importeret træ og importerede træprodukter også er blevet kontrolleret.

Vigtige spørgsmål:

 Hvordan bevises lovligheden af importeret træ og importerede træprodukter?

 Hvilke dokumenter kræves der for at identificere hugstlandet og garantere, at importerede produkter kommer fra lovligt fældet træ, som beskrevet i bilag V?

 Identificerer verifikationssystemet importeret træ og importerede træprodukter i hele forsyningskæden, indtil de blandes ved fremstilling af forarbejdede produkter?

 Er det muligt, når man anvender importeret træ, på FLEGT-licensen at identificere træets oprindelsesland (kan udelades for rekonstituerede produkter)?

3.   VERIFIKATIONSPROCEDURER

Verifikationen består i at foretage kontroller for at garantere træets lovlighed. Den skal være tilstrækkelig streng og effektiv til, at enhver manglende opfyldelse af kravene, enten i skoven eller i forsyningskæden, kan påvises, og foranstaltninger straks kan iværksættes.

3.1.   Organisation

Verifikationen udføres af en tredjepartsorganisation, der råder over tilstrækkelige ressourcer, forvaltningssystemer og kvalificeret og uddannet personale samt solide og effektive mekanismer til at kontrollere interessekonflikter.

Vigtige spørgsmål:

 Har det nationale akkrediteringsorgan (KAN) udstedt gyldige akkrediteringscertifikater til verifikationsorganerne?

 Udpeger regeringen organisationer til at udføre verifikationsopgaverne? Er mandatet (og det tilhørende ansvar) klart og offentliggjort?

 Er ansvarsfordelingen og de institutionelle roller klart defineret og anvendt?

 Har verifikationsorganerne tilstrækkelige ressourcer til at gennemføre verifikationen i forhold til lovlighedsdefinitionen og systemerne til kontrol med træforsyningskæden?

 Har verifikationsorganer et veldokumenteret forvaltningssystem, som:

 

 garanterer, at deres personale besidder de rette kompetencer og den nødvendige erfaring til at foretage en effektiv verifikation?

 omfatter intern kontrol/observation?

 omfatter mekanismer til at kontrollere interessekonflikter?

 garanterer systemets gennemsigtighed?

 definerer og anvender en verifikationsmetodologi?

3.2.   Verifikation i forhold til lovlighedsdefinitionen

Der findes en klar definition af det, der skal verificeres. Verifikationsmetodologien er dokumenteret og har til formål at sikre, at processen er systematisk, åben, bygger på beviser, foretages med regelmæssige mellemrum, og at den dækker alt, hvad der indgår i definitionen.

Vigtige spørgsmål:

 Dækker den verifikationsmetodologi, som verifikationsorganerne anvender, alle elementer i lovlighedsdefinitionen, og omfatter den også kontroller af overensstemmelsen med alle indikatorer?

 Foretager verifikationsorganerne:

 

 kontrol af dokumenter, driftsregistre og registre over aktiviteter på stedet (også uanmeldte)?

 indsamling af oplysninger fra eksterne interessenter?

 registrering af deres egne verifikationsaktiviteter?

 Offentliggøres verifikationsresultaterne? Hvordan kan de berørte parter få adgang til oplysningerne?

3.3.   Verifikation af systemer til kontrol med forsyningskæden

Der findes en klar serie af kriterier og indikatorer, som skal verificeres, og som gælder hele forsyningskæden. Verifikationsmetodologien er dokumenteret og har til formål at sikre, at processen er systematisk, åben, bygger på beviser, foretages med regelmæssige mellemrum, og at den dækker alle kriterier og indikatorer inden for anvendelsesområdet samt tillader, at oplysningerne for hvert led i kæden jævnligt og umiddelbart kan sammenholdes.

Vigtige spørgsmål:

 Dækker verifikationsmetodologien fuldt ud verifikationerne af kontrollerne med forsyningskæden? Er dette præciseret ordentligt i verifikationsmetodologien?

 Hvordan dokumenteres det, at verifikationen af kontrollerne med forsyningskæden faktisk er blevet udført?

 Hvilke organisationer har ansvaret for dataverifikation? Har de tilstrækkelige menneskelige og andre ressourcer til at udføre datastyringsaktiviteterne?

 Findes der metoder til at vurdere sammenhængen mellem stående træmasse, fældede træer og træ kørt ind i forarbejdningsenheden eller eksportstedet?

 Findes der metoder til at vurdere sammenhængen mellem indkørsel af ubearbejdet træ og udkørsel af forarbejdede træprodukter fra savværker og andre anlæg? Omfatter disse metoder specifikation og regelmæssig opdatering af omregningsforhold?

 Hvilke informationssystemer og -teknikker bruges til lagring, verifikation og registrering af data? Findes der effektive systemer til sikring af data?

 Bliver resultaterne af verifikationen af kontrollen med forsyningskæden offentliggjort? Hvordan kan de berørte parter få adgang til oplysningerne?

3.4.   Mekanismer for behandling af klager

Der findes effektive mekanismer for behandling af klager og konflikter, der måtte opstå som følge af verifikationsprocessen.

Vigtige spørgsmål:

 Har verifikationsorganerne fastlagt en mekanisme for behandling af klager, der er til rådighed for alle berørte parter?

 Har verifikationsorganerne fastlagt en mekanisme for, hvordan indvendinger fra de uafhængige inspektører modtages og følges op?

 Har verifikationsorganerne fastlagt mekanismer for, hvordan overtrædelser, der påpeges af embedsmænd, modtages og følges op?

 Vides det klart, hvordan klager modtages, dokumenteres, videregives til en højere instans (i givet fald), og hvilken opfølgning de får?

3.5.   Mekanismer til behandling af manglende overholdelse

Der findes effektive mekanismer for behandling af tilfælde af manglende overholdelse, der påvises under verifikationsprocessen eller via klager og uafhængig kontrol.

Vigtige spørgsmål:

 Findes der en operationel og effektiv mekanisme for udformning og iværksættelse af egnede korrigerende foranstaltninger, når der påvises overtrædelser?

 Definerer verifikationssystemet dette krav?

 Er der udformet mekanismer til at afhjælpe manglende overholdelse? Anvendes de i praksis?

 Registreres tilfældene af manglende overholdelse og de trufne korrigerende foranstaltninger i tilstrækkeligt omfang? Evalueres effektiviteten af sådanne foranstaltninger?

 Findes der en mekanisme til at rapportere verifikationsorganernes verifikationsresultater til regeringen?

 Hvilke oplysninger om de påviste tilfælde af manglende overholdelse offentliggøres?

4.   UDSTEDELSE AF EKSPORTLICENSER

Indonesien har overdraget ansvaret for udstedelse af V-Legal-dokumenter/FLEGT-licenser til licensudstedende myndigheder. FLEGT-licenser udstedes for individuelle forsendelser til Unionen.

4.1.   Organisation

Vigtige spørgsmål:

 Hvilke organer har fået pålagt udstedelsen af FLEGT-licenser?

 Har KAN udstedt gyldige akkrediteringscertifikater til den licensudstedende myndighed?

 Er de roller, som den licensudstedende myndighed og dens personale skal varetage med hensyn til udstedelse af FLEGT-licenser klart defineret og offentliggjort?

 Er kompetencekravene defineret, og er der indført interne kontroller for personalet hos den licensudstedende myndighed?

 Har den licensudstedende myndighed fået de ressourcer, der skal til, for at den kan varetage sin opgave?

4.2.   Udstedelse af V-Legal-dokumenter og deres anvendelse ved udstedelse af FLEGT-licenser

Der er indført hensigtsmæssige procedurer for anvendelsen af V-Legal-dokumenter ved udstedelse af FLEGT-licenser.

Vigtige spørgsmål:

 Har den licensudstedende myndighed offentligt tilgængelige og dokumenterede procedurer for udstedelse af V-Legal-dokumenter?

 Hvordan dokumenteres det, at procedurerne anvendes korrekt i praksis?

 Registreres de udstedte og de afviste V-Legal-dokumenter i tilstrækkeligt omfang? Angiver registreringerne klart den dokumentation, der danner grundlag for udstedelse af V-Legal-dokumenterne?

 Følger den licensudstedende myndighed hensigtsmæssige procedurer for at sikre, at hver forsendelse af træ opfylder kravene i lovlighedsdefinitionen og forsyningskædekontrollen?

 Er kravene til udstedelse af licenser blev klart defineret og formidlet til eksportører og andre berørte parter?

 Hvilke oplysninger om udstedte licenser offentliggøres?

 Overholder FLEGT-licenserne de tekniske specifikationer i bilag IV?

 Har Indonesien udviklet et nummereringssystem for FLEGT-licenser, der gør det muligt at skelne mellem FLEGT-licenser for produkter til markedet i Unionen og V-Legal-dokumenter for produkter til tredjelande?

4.3.   Forespørgsler om udstedte FLEGT-licenser

Der er fastlagt en hensigtsmæssig mekanisme til behandling af forespørgsler fra kompetent myndighed vedrørende FLEGT-licenser som beskrevet i bilag III.

Vigtige spørgsmål:

 Er der oprettet et licensoplysningskontor, som bl.a. skal modtage og besvare forespørgsler fra kompetente myndigheder?

 Er der fastlagt klare kommunikationsprocedurer mellem licensoplysningskontoret og de kompetente myndigheder?

 Er der fastlagt klare kommunikationsprocedurer mellem licensoplysningskontoret og de licensudstedende myndigheder?

 Er der kanaler, som indonesiske eller internationale interessenter kan benytte til at forespørge om udstedte FLEGT-licenser?

4.4.   Mekanisme for behandling af klager

Der findes en effektiv mekanisme for behandling af klager og konflikter, der måtte opstå som følge af licensudstedelsen. Denne mekanisme gør det muligt at behandle enhver klage over licensordningens funktion.

Vigtige spørgsmål:

 Findes der en dokumenteret procedure for behandling af klager, der er til rådighed for alle berørte parter?

 Vides det klart, hvordan klager modtages, dokumenteres, videregives til en højere instans (i givet fald), og hvilken opfølgning de får?

5.   UAFHÆNGIG KONTROL

Uafhængig kontrol foretages af civilsamfundet i Indonesien og er uafhængig af andre dele af verifikationssystemet (de parter, der er involveret i forvaltningen og reguleringen af skovressourcer, og de parter, der er involveret i den uafhængige revision). Et af hovedmålene er at opretholde troværdigheden af verifikationssystemet ved at kontrollere, hvordan verifikationen gennemføres.

Indonesien har formelt anerkendt den uafhængige kontrolfunktion og giver civilsamfundet mh1 for at indgive klager, når der konstateres uregelmæssigheder i akkrediterings-, vurderings- og licensudstedelsesprocesserne.

Vigtige spørgsmål:

 Har regeringen offentliggjort retningslinjerne for uafhængig kontrol?

 Indeholder retningslinjerne klare krav med hensyn til de organisationer, der har ret til at varetage kontrolfunktioner med henblik på at sikre uvildighed og undgå interessekonflikter?

 Omfatter retningslinjerne procedurer for vurdering af oplysningerne i bilag IX?

 Kan civilsamfundet i praksis få adgang til oplysningerne i bilag IX?

 Omfatter retningslinjerne procedurer for indgivelse af klager? Er disse procedurer offentligt tilgængelige?

 Er der fastlagt og offentliggjort bestemmelser om rapportering og offentliggørelse, for så vidt angår verifikationsorganer?

BILAG IX

OFFENTLIGGØRELSE AF OPLYSNINGER

1.   INDLEDNING

Parterne ønsker at sikre, at vigtige oplysninger om skovsektoren gøres offentligt tilgængelige.

Dette bilag opfylder dette mål ved at beskrive i) de oplysninger om skovsektoren, der skal gøres offentligt tilgængelige, ii) de organer, der er ansvarlige for offentliggørelse af disse oplysninger, og iii) de mekanismer, der kan bruges til at få adgang til oplysningerne.

Formålet er at sikre, at 1) arbejdet i det fælles udvalg under gennemførelsen af APV-aftalen er gennemsigtige og klare, 2) der findes em mekanisme, som giver parterne og relevante interessenter adgang til vigtige oplysninger om skovsektoren, 3) funktionen af verifikationssystemet styrkes via tilgængeligheden af oplysninger til uafhængig kontrol, og 4) overordnede APV-målsætninger opfyldes. Information af offentligheden er et af vigtigt bidrag til indsatsen for at fremme Indonesiens skovforvaltningspraksis.

2.   MEKANISMER, DER GIVER ADGANG TIL OPLYSNINGER

Dette bilag er i overensstemmelse med den indonesiske lov om informationsfrihed nr. 14/2008. I henhold til denne lov skal alle offentlige institutioner udarbejde forskrifter om offentlighedens adgang til oplysninger. I loven skelnes der mellem fire kategorier af oplysninger: 1) oplysninger, der jævnligt gøres tilgængelige og formidles aktivt, 2) oplysninger, der skal offentliggøres omgående, 3) oplysninger, der altid er tilgængelige, og som fremlægges efter anmodning, og 4) oplysninger, der er begrænsede eller fortrolige.

Skovbrugsministeriet, provins- og distriktskontorer, det nationale akkrediteringsorgan (KAN), overensstemmelsesvurderingsorganet (CAB) og de licensudstedende myndigheder er alle vigtige institutioner for gennemførelsen af verifikationssystemet og har derfor pligt til at fremlægge oplysninger om skovsektoren for offentligheden.

For at gennemføre ovennævnte lov har skovbrugsministeriet, provins- og distriktskontorer samt alle andre offentlige organer, herunder KAN, udviklet eller er i gang med at udvikle procedurer for offentliggørelse af oplysninger.

KAN skal også stille oplysninger til rådighed for offentligheden i henhold til ISO/IEC 17011:2004, bestemmelse 8.2 om akkrediteringsorganers forpligtelser. Verifikationsorganer og licensudstedende myndigheder skal stille oplysninger til rådighed for offentligheden i henhold til skovbrugsministerens forskrifter og ISO/IEC 17021:2006 bestemmelse 8.1 om offentligt tilgængelige oplysninger og ISO/IEC-vejledning 65:1996, bestemmelse 4.8 om dokumentation.

Civilsamfundsorganisationer er en af kilderne til oplysninger om skovsektoren i henhold til skovbrugsministerens forskrifter.

Skovbrugsministeren har udstedt forskrift nr. P.7/Menhut-II/2011 af 2. februar 2011, som fastlægger, at anmodninger om oplysninger, som skovbrugsministeriet er i besiddelse af, skal rettes til direktøren for skovbrugsministeriets afdeling for offentlige anliggender i overensstemmelse med politikken om ét fælles kontaktpunkt. Yderligere vejledning om gennemførelse udvikles af skovbrugsministeriet. Der er direkte adgang til oplysninger, der findes hos regions- provins- og distriktsskovkontorer.

For at dette bilag kan træde i kraft, skal procedurer/retningslinjer/anvisninger for, hvordan de nævnte institutioner skal besvare anmodninger om oplysninger, udarbejdes og godkendes. De bestemmelser om rapportering og offentliggørelse, der gælder for verifikationsorganer og licensudstedende myndigheder, skal desuden præciseres.

3.   KATEGORIER AF OPLYSNINGER, DER BRUGES TIL AT STØTTE KONTROL OG VURDERING AF VERIFIKATIONSSYSTEMETS FUNKTION

Love og forskrifter: Alle lover, forskrifter, standarder og retningslinjer, der er nævnt i lovlighedsstandarderne.

Jord- og skovtildeling: kort over jordtildeling og fysiske planer for provinser, procedurer for jordtildeling, skovkoncession eller skovhugstrettigheder, andre udnyttelses- og bearbejdningsrettigheder og tilhørende dokumenter, som f.eks. koncessionskort, tilladelse til frigivelse af skovområde, skøder og matrikelkort.

Skovbrugsforvaltning: planer for skovanvendelse, årlige driftsplaner, herunder kort og tilladelse for udstyr, referater af høring af lokalsamfund omkring tilladelsesområdet, som kræves for udarbejdelsen af årlige driftsplaner, driftsplan for skovhugst, inkl. bilag, dokumenter vedrørende miljøvurdering og referater af offentlige høringer, der kræves for udarbejdelsen af rapporter om miljøvurdering, træproduktionsrapporter og mængdedata for stående træmasse i statsejede skovområder.

Oplysninger om transport og forsyningskæde: transportdokumenter for tømmerstokke og træprodukter, inkl. bilag, afstemningsrapporter, registreringsdokumenter ved transport mellem øer og fartøjsdokumenter mv.

Oplysninger om forarbejdning og industri: stiftelsesdokument for selskab, erhvervstilladelse og virksomhedsregistreringsnummer, miljøvurderingsrapport, industriel erhvervstilladelse eller industriregistreringsnumre, planer for forsyning af ubearbejdet træ for primære træproduktindustrier, registrering af eksportør af træindustriprodukter, rapporter om ubearbejdet træ og forarbejdede produkter, liste over indehavere af forarbejdningsrettigheder og oplysninger om virksomheder inden for sekundær bearbejdning mv.

Gebyrer i forbindelse med skovdrift: arealbaserede gebyrer og fakturaer med kvitteringer, betalingsordrer og fakturaer vedrørende skovgenplantningsfonden og skovressourcefonden mv.

Oplysninger om verifikation og licensudstedelse: kvalitetsvejledning og standardprocedurer for akkreditering; navn og adresse på hvert krediteret CAB; datoer for bevilling og udløb af akkreditering; omfang af akkreditering; liste over CAB-personale (revisorer og beslutningstagere) tilknyttet hvert certifikat; beskrivelse af, hvad der betragtes som fortrolige oplysninger; revisionsplan, som oplyser tidspunkterne for offentlige høringer; annoncering af CAB-revision; referat af offentlige høringer med CAB, herunder deltagerliste; offentlig sammenfatning af revisionsresultat; sammenfattende rapporter udarbejdet af revisionsorganet for udstedelsen af certifikater; statusrapporter for alle revisioner, dvs. certifikater, der er godkendt, afvist, under behandling, bevilget, suspenderet og annulleret, og alle ændringer af ovennævnte; tilfælde af manglende overholdelse med relevans for revision og udstedelse af licenser og alle afhjælpende foranstaltninger; udstede eksportlicenser; regelmæssige sammenfattende rapporter fra licensudstedende myndigheder.

Kontrol- og klageprocedurer: standard procedurer for behandling af klager til KAN, verifikationsorganer og licensudstedende myndigheder, herunder procedurer for overvågning af udarbejdelsen af klagerapporter og afslutning af klagerapporter.

Liste over nøgledokumenter, der er relevante for skovkontrol, organer, som er i besiddelse af disse dokumenter, og proceduren for indhentning af sådanne oplysninger findes i tillægget til dette bilag.

4.   KATEGORIER AF OPLYSNINGER, DER STØTTER OVERORDNEDE APV-MÅLSÆTNINGER

1. Protokol over drøftelser i det fælles udvalg

2. Det fælles udvalgs årsrapport, som skitserer:

a) mængden af træprodukter, der er eksporteret fra Indonesien til Unionen i henhold til FLEGT-licensordningen, efter relevant HS-kode og den EU-medlemsstat, hvor importen har fundet sted

b) antallet af FLEGT-licenser, som Indonesien har udstedt

c) status for opfyldelsen af denne aftales formål og anliggender vedrørende dens gennemførelse

d) foranstaltninger, der skal forhindre, at ulovligt fremstillede træprodukter eksporteres, importeres, bringes i omsætning eller handles på hjemmemarkedet

e) mængden af træ og træprodukter, som er importeret til Indonesien, og tiltag, der er iværksat for at forhindre import af ulovligt fremstillede træprodukter og for at opretholde FLEGT-licensordningens integritet

f) tilfælde af manglende overholdelse af FLEGT-licensordningen og indsatsen for at afhjælpe dem

g) mængden af træprodukter, der er importeret til EU i henhold til FLEGT-licensordningen, efter relevant HS-kode og den EU-medlemsstat, hvor importen har fundet sted

h) antallet af FLEGT-licenser fra Indonesien, som Unionen har modtaget

i) antallet af tilfælde og mængder af træprodukter, for hvilke der er gennemført høringer mellem de kompetente myndigheder og det indonesiske licensoplysningskontor.

3. Fyldestgørende og sammenfattende rapport fra periodisk evaluering

4. Fyldestgørende og sammenfattende rapport fra uafhængig markedsovervågning

5. Klager over periodisk evaluering og uafhængig markedsovervågning og den måde, de er blevet behandlet på

6. Tidsplan for gennemførelse af denne aftale og oversigt over iværksatte foranstaltninger

7. Andre data og oplysninger, der er relevante for denne aftales gennemførelse og funktion, herunder: Der er bl.a. tale om:

Oplysninger af lovgivningsmæssig karakter

 Aftalens tekst, bilag og evt. ændringer

 Teksten i alle love og forskrifter, der er nævnt i bilag II

 Gennemførelsesbestemmelser og -procedurer

Oplysninger om produktion:

 Samlet årlig træproduktion i Indonesien

 Årlig eksport af træprodukter (i alt og til Unionen)

Oplysninger om tildeling af koncessioner:

 Samlet areal af tildelte skovbrugskoncessioner

 Liste over koncessioner, navnene på de virksomheder, de er blevet tildelt, og navnene på de virksomheder, der forvalter dem

 Kort over alle skovhugstkoncessioner

 Liste over registrerede skovbrugsvirksomheder (produktion, forarbejdning, handel og eksport)

 Liste over SVLK-certificerede skovbrugsvirksomheder (produktion, forarbejdning, handel og eksport)

Oplysninger om forvaltning

 Liste over forvaltede koncessioner efter type

 Liste over certificerede skovbrugskoncessioner og den certifikattype, de forvaltes under

Oplysninger om myndigheder:

 Liste over licensudstedende myndigheder i Indonesien, herunder adresse og kontaktoplysninger

 Adresse og kontaktoplysninger for licensoplysningskontoret

 Liste over kompetente myndigheder i Unionen, herunder adresse og kontaktoplysninger

Disse oplysninger stilles til rådighed via parternes websteder.

5.   GENNEMFØRELSE AF BESTEMMELSER OM OFFENTLIGGØRELSE

Som en del af gennemførelsen af dette bilag vurderer parterne:

 behovet for kapacitetsopbygning med hensyn til anvendelsen af offentlige oplysninger til uafhængig kontrol

 behovet for at øge den offentlige sektors og interessenters kendskab til aftalens bestemmelser om offentliggørelse.

Tillæg



OPLYSNINGER, DER BRUGES TIL AT STØTTE VERIFIKATION, KONTROL OG VURDERING AF VERIFIKATIONSSYSTEMETS FUNKTION

Nr.

Dokument, der skal offentliggøres

Organ, som er i besiddelse af dokument

Oplysningskategori

TRÆ FRA SKOVE PÅ STATSEJET JORD (IUPHHK-HA/HPH, IUPHHK-HTI/HPHTI,IUPHHK RE) og TRÆ FRA SKOVE PÅ STATSEJET JORD FORVALTET AF LOKALSAMFUND (IUPHHK-HTR, IUPHHK-HKM)

1

Skovbrugskoncessioner

(SK IUPHHK-HA/HPH, IUPHHK- HTI/HPHTI, IUPHHK RE)

Skovbrugsministeriet (BUK); kopier på distrikts- og provinskontorer

3

2

Koncessionskort

Skovbrugsministeriet (BAPLAN); kopier på distrikts- og provinskontorer

3

3

Tilladelser til udnyttelse af træ:

SK IUPHHK-HTR, IUPHHK- HKm

Skovbrugsministeriet (BUK); kopier på distrikts- og provinskontorer

3

4

Kort over udnyttelse af træ

Skovbrugsministeriet (BAPLAN); kopier på distrikts- og provinskontorer

3

5

Plan for skovanvendelse (TGHK)

Skovbrugsministeriet (BAPLAN); kopier på distrikts- og provinskontorer

3

6

Driftsplan for udnyttelse af træ (RKUPHHK) med bilag og udstyrstilladelse

Skovbrugsministeriet (BUK)

3

7

Gebyr for tilladelse til IIUPHHK, betalingsordre (SPP) og kvittering

Skovbrugsministeriet (BUK)/Menteri Kehutanan

3

8

Årlig driftsplan (RKT/Blue Print), inkl. kort

Provinsskovkontor; kopier på distriktskontor

3

9

Træopgørelses- og produktionsrapporter (LHP og LHC)

Distriktsskovkontor; kopier på provinskontor

3

10

Transportdokumenter (SKSHH)

Distriktsskovkontor; kopier på begge provinskontorer

3

11

Afstemningsrapport for tømmerstokke (LMKB)

Distriktsskovkontor og lokal afdeling Skovbrugsministeriet (BP2HP)

3

12

Betalingsordre og kvittering for produktionsgebyr (SPP)

(efter stokke/mængde)

Distriktsskovkontor

3

13

Kvittering for betaling af gebyr til skovgenplantningsfonden og skovressourcefonden

(PSDH eller DR for licensindehavere for naturskove eller PSDH for licensindehavere for kulturskove)

Distriktsskovkontor

3

14

Miljøvurderingsdokumenter

(AMDAL, ANDAL, RKL og RPL)

Lokalt miljøkontor (BAPEDALDA eller BLH), distrikts- eller provinskontor; kopier hos Skovbrugsministeriet (BUK)

3

TRÆ FRA PRIVAT JORD

15

Gyldigt skøde

Matrikelkontor (nationalt eller distrikts- eller provinskontor (BPN))

3

16

Matrikelkort/oversigtskort

Matrikelkontor (nationalt eller distrikts- eller provinskontor (BPN))

3

17

Transportdokument for træ (SKAU eller SKSKB) stemplet med KR (fællesskabstræ)

Landsbyleder (SKAU); kopier på distriktskontor (SKSKB-KR). DFO har også en kopi af SKAU.

3

TRÆ FRA SKOVE UNDERLAGT AREALOMLÆGNINGSTILLADELSE (IPK-INDEHAVERE)

18

Licenser til udnyttelse af træ: ILS/IPK, inkl. udstyrstilladelse

Distrikts- og provinsskovkontor

3

19

Kort vedhæftet ILS/IPK

Distrikts- og provinsskovkontor (BUK)

3

20

Tilladelse til frigivelse af skovområde

Skovbrugsministeriet (BAPLAN) og Skovbrugsministeriets provinsafdeling (BPKH)

3

21

IPK/ILS-driftsplan

Distriktsskovkontor

3

22

Mængdedata for stående træmasse i statsejede skovområder, der skal omlægges (afsnit i IPK/ILS-driftsplan)

Distriktsskovkontor

3

23

Træproduktionsrapport (LHP)

Distriktsskovkontor

3

24

Kvittering for betaling af DR PSDH (se nr. 14)

Distriktsskovkontor; kopier hos Skovbrugsministeriet (BUK)

3

25

Transportdokumenter (FAKB) samt bilag for KBK og SKSKB og bilag for KB

Distriktsskovkontor

3

SKOVBASERET INDUSTRI

26

Stiftelsesdokument for virksomhed

Ministeriet for retsvæsen og menneskerettigheder; ved primær og integreret industri med kapacitet på over 6 000 m3 kopier hos skovbrugsministeriet (BUK), med kapacitet på under 6 000 m3 kopier på provins- og distriktsskovkontor; ved sekundær industri kopier hos industriministeriet.

3

27

Erhvervslicens (SIUP)

Lokalt investeringskontor eller investeringskoordineringsorgan (BKPMD), handelsministeriet. Ved sekundær industri kopier hos industriministeriet.

3

28

Virksomhedsregistreringsnummer (TDP)

Lokalt investeringskontor eller investeringskoordineringsorgan (BKPMD) og handelsministeriet.

3

29

Miljøvurdering (EIA) (UKL/UPL og SPPL)

Provins- og distriktskontor for miljø (BAPEDALDA eller BLH); kopier på lokalt handelskontor eller investeringskoordineringsorgan (BKPMD)

3

30

Industriel erhvervstilladelse (IUI) eller industrielt registreringsnummer (TDI)

Ved primær og integreret industri med kapacitet på over 6 000 m3 kopi i skovbrugsministeriet (BUK), med kapacitet på under 6 000 m3 kopier på provinsskovkontor, med kapacitet på under 2 000 m3 kopier på distriktsskovkontor; ved sekundær industri kopier hos industriministeriet.

3

31

Plan for forsyning af ubearbejdet træ (RPBBI) for primær skovbaseret industri (IPHH)

Ved primær og integreret industri med kapacitet på over 6 000 m3 kopier hos skovbrugsministeriet (BUK), med kapacitet på under 6 000 m3 kopier på provinsskovkontor, med kapacitet på under 2 000 m3 kopier på distriktsskovkontor; kopier på provins- og distriktsskovkontor.

3

32

Registreret eksportør af træindustriprodukter (ETPIK)

Handelsministeriet

3

33

Transportdokumenter (SKSKB, FAKB, SKAU og/eller FAKO)

Landsbyleder (SKAU); Kopier på distriktsskovkontor (SKSKB-KR, SKAU), kopier af FAKO på provinsskovkontor

3

34

Rapporter om ændringer i beholdning af tømmerstokke (LMKB/LMKBK)

Distriktsskovkontor

3

35

Rapport om forarbejdede produkter (LMOHHK)

Distriktsskovkontor, kopi til provinsskovkontor

3

36

Handelsdokument ved handel med tømmer mellem øer (PKAPT)

Handelsministeriet (Generaldirektorat for indenlandsk handel)

3

37

Fartøjsdokument

Det lokale havneadministrationskontor (under transportministeriet); kopier på Indonesiens klassificeringskontor (BKI)

3

ANDRE RELEVANTE OPLYSNINGER

38

Love og forskrifter: alle love, forskrifter, standarder og retningslinjer, som er opført i lovlighedsstandarderne.

Skovbrugsministeriet, provins- eller distriktsskovkontor

3

39

Oplysninger om verifikation og licensudstedelse:

 

 

a)  kvalitetsvejledning og standardprocedurer for akkreditering

Det nationale akkrediteringsorgan (KAN)

1

b)  navn og adresse på hvert krediteret overensstemmelsesvurderingsorgan (LP og LV)

Det nationale akkrediteringsorgan (KAN)

1

e)  liste over personale (revisorer og beslutningstagere) tilknyttet hvert certifikat

Overensstemmelsesvurderingsorganer (LP og LV), skovbrugsministeriet

1

d)  beskrivelse af, hvad der betragtes som fortrolige oplysninger

Overensstemmelsesvurderingsorganer (LP og LV)

1

e)  revisionsplan, som oplyser tidspunkterne for offentlige høringer, annoncering af revisionsorganets revision, offentlig sammenfatning af revisionsresultat, sammenfattende rapporter udarbejdet af revisionsorganet for udstedelsen af certifikater

Overensstemmelsesvurderingsorganer (LP og LV)

1

40

Statusrapporter over revisioner:

 

 

a)  certifikater, der er godkendt, afvist, under behandling, bevilget, suspenderet og annulleret, og alle ændringer af ovennævnte

Overensstemmelsesvurderingsorganer (LP og LV)

1

b)  tilfælde af manglende overholdelse med relevans for revision og udstedelse af licenser og alle afhjælpende foranstaltninger

Overensstemmelsesvurderingsorganer (LP og LV)

3

c)  udstedte eksportlicenser (V-Legal-dokument), periodiske rapporter udarbejdet af licensudstedende organ

Overensstemmelsesvurderingsorganer (LP og LV)

1

41

Kontrol- og klageprocedurer:

 

 

a)  standardprocedurer for behandling af klager for akkrediteringsorgan og hvert revisionsorgan

Det nationale akkrediteringsorgan (KAN), overensstemmelsesvurderingsorganer (LP and LV)

1

(b)  civilsamfundets procedurer for overvågning, behandling af klager, rapporter udarbejdet af civilsamfundets inspektør

Skovbrugsministeriet, uafhængig inspektør

1

c)  dokumenter til brug ved overvågning af udarbejdelsen af klagerapporter og afslutning af klagerapporter

Det nationale akkrediteringsorgan (KAN), overensstemmelsesvurderingsorganer (LP and LV)

3

Procedurer for tilvejebringelse af oplysninger:

 I Indonesiens lov om informationsfrihed (UU 14/2008) sondres der mellem fire informationskategorier: 1) oplysninger, der jævnligt gøres tilgængelige og formidles aktivt, 2) oplysninger, der skal offentliggøres omgående, 3) oplysninger, der altid er tilgængelige, og som fremlægges efter anmodning, og 4) oplysninger, der er begrænsede eller fortrolige.

 Oplysninger i kategori 3 i loven om informationsfrihed stilles til rådighed for offentligheden efter anmodning til det udpegede organ (PPID) i den respektive institution, f.eks. skovbrugsministeriets afdeling for offentlige anliggender. Hver institution har sin egne gennemførelsesbestemmelser vedrørende oplysning af offentligheden, som er baseret på loven om informationsfrihed.

 Selvom de hører under kategori 3 i loven om informationsfrihed offentliggøres visse oplysninger på de relevante institutioners websteder, der bl.a. omfatter: dekreter og forskrifter, kort over jordtildeling, planer for skovudnyttelse.

Top