2014A2520 — DA — 01.08.2015 — 001.001

---

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor

►B	FRIVILLIG PARTNERSKABSAFTALE mellem Den Europæiske Union og Republikken Indonesien om retshåndhævelse, god forvaltningspraksis og handel på skovbrugsområdet med træ og træprodukter til Den Europæiske Union (EUT L 150 af 20.5.2014, s. 252)

Ændret ved:

		Tidende
		nr.	side	dato
►M1	AFGØRELSE Nr. 3/2015 TRUFFET AF DET FÆLLES UDVALG FOR GENNEMFØRELSEN, DER ER NEDSAT I KRAFT AF DEN FRIVILLIGE PARTNERSKABSAFTALE MELLEM DEN EUROPÆISKE UNION PÅ DEN ENE SIDE OG REPUBLIKKEN INDONESIEN PÅ DEN ANDEN SIDE den 8. juli 2015	L 213	11	12.8.2015

---

▼B

FRIVILLIG PARTNERSKABSAFTALE

mellem Den Europæiske Union og Republikken Indonesien om retshåndhævelse, god forvaltningspraksis og handel på skovbrugsområdet med træ og træprodukter til Den Europæiske Union

Artikel 1

Formål

1.  Formålet med denne aftale er i overensstemmelse med parternes fælles løfte om bæredygtig forvaltning af alle typer skove at danne den juridiske ramme for, at alt træ og alle træprodukter fra Indonesien, der importeres til Unionen og er omfattet af denne aftale, er fremstillet lovligt, og dermed at fremme handelen med træprodukter.

2.  Denne aftale danner ligeledes grundlag for dialog og samarbejde mellem parterne for at befordre og fremme dens fulde gennemførelse og styrke retshåndhævelse og god forvaltningspraksis på skovbrugsområdet.

Artikel 2

Definitioner

I denne aftale forstås ved:

Artikel 3

FLEGT-licensordningen

1.  Der oprettes en licensordning for retshåndhævelse, god forvaltningspraksis og handel på skovbrugsområdet (i det følgende benævnt »FLEGT-licensordning«) mellem parterne i denne aftale. Ordningen rummer en række procedurer og krav, som ved hjælp af FLEGT-licenser gør det muligt at verificere og attestere, at træprodukter, der afsendes til Unionen, er lovligt produceret. I overensstemmelse med Rådets forordning (EF) nr. 2173/2005 af 20. december 2005 godkender Unionen kun sådanne forsendelser fra Indonesien til import til Unionen, hvis de er omfattet af en FLEGT-licens.

2.  FLEGT-licensordningen gælder for de træprodukter, der er anført i bilag IA.

3.  De træprodukter, der er anført i bilag IB, må ikke eksporteres fra Indonesien og kan ikke tildeles en FLEGT-licens.

4.  Parterne aftaler at træffe alle nødvendige foranstaltninger for at anvende FLEGT-licensordningen i overensstemmelse med bestemmelserne i denne aftale.

Artikel 4

Licensudstedende myndighed

1.  Den licensudstedende myndighed verificerer, at træprodukterne er lovligt produceret i overensstemmelse med den lovgivning, der er nævnt i bilag II. Den licensudstedende myndighed udsteder FLEGT-licenser, der dækker forsendelser af træprodukter, som er lovligt produceret, og som er beregnet til eksport til Unionen.

2.  Den licensudstedende myndighed udsteder ikke FLEGT-licenser for træprodukter, som består af eller indeholder træprodukter, der er importeret til Indonesien fra tredjeland i en form, hvor eksport er forbudt i henhold til det pågældende tredjelands lovgivning, eller for hvilke det godtgøres, at disse træprodukter er blevet fremstillet eller erhvervet i strid med lovene i det land, hvor træerne er blevet fældet.

3.  Den licensudstedende myndighed opbevarer og offentliggør sine procedurer for udstedelse af FLEGT-licenser. Den opbevarer ligeledes registreringerne af alle forsendelser, der er omfattet af FLEGT-licenser, og bekendtgør under overholdelse af den nationale lovgivning om databeskyttelse disse registreringer med henblik på uafhængig kontrol, idet den behandler oplysninger vedrørende eksportørernes industrielle ejendomsret som fortrolige.

4.  Indonesien opretter et licensoplysningskontor, der skal fungere som kontaktpunkt i kommunikationen mellem de kompetente myndigheder og den licensudstedende myndighed, jf. bilag III og V.

5.  Indonesien meddeler kontaktoplysningerne for den licensudstedende myndighed og licensoplysningskontoret til Europa-Kommissionen. Begge parter offentliggør disse oplysninger.

Artikel 5

Kompetente myndigheder

1.  De kompetente myndigheder verificerer, at hver forsendelse er omfattet af en gyldig FLEGT-licens, før de lader den overgå til fri omsætning i Unionen. Denne overgang til fri omsætning kan ophæves, og forsendelsen tilbageholdes i tilfælde af tvivl om FLEGT-licensens gyldighed.

2.  De kompetente myndigheder fører en fortegnelse over de modtagne FLEGT-licenser og offentliggør den en gang om året.

3.  I henhold til national lovgivning om databeskyttelse giver de kompetente myndigheder personer eller organer, der er udpeget som uafhængig markedsinspektør, adgang til relevante dokumenter og data.

4.  De kompetente myndigheder anvender ikke den i artikel 5, stk. 1, beskrevne procedure for træprodukter fremstillet af arter, der er opført i bilagene til CITES, hvis disse produkter er omfattet af bestemmelserne om verifikation i Rådets forordning (EF) nr. 338/97 af 9. december 1996 om beskyttelse af dyr og planter ved kontrol af handelen hermed.

5.  Europa-Kommissionen meddeler kontaktoplysningerne for de kompetente myndigheder til Indonesien. Begge parter offentliggør disse oplysninger.

Artikel 6

FLEGT-licenser

1.  FLEGT-licenser udstedes af den licensudstedende myndighed som middel til at bevise, at de pågældende træprodukter er lovligt produceret.

2.  FLEGT-licensen udarbejdes og udfyldes på engelsk.

3.  Parterne kan efter aftale oprette et elektronisk system til udstedelse, overførsel og modtagelse af FLEGT-licenser.

4.  De tekniske specifikationer for licenserne er beskrevet i bilag IV. Proceduren for udstedelse af FLEGT-licenser er beskrevet i bilag V.

Artikel 7

Verifikation af lovligt producerede træprodukter

1.  Indonesien indfører et system til verifikation af, at træprodukter, som skal afsendes, er lovligt produceret, og at kun de forsendelser, hvis lovlighed således er fastslået, eksporteres til Unionen.

2.  Systemet til at bekræfte, at træprodukter er lovligt produceret, er beskrevet i bilag V.

Artikel 8

Overgang til fri omsætning af forsendelser omfattet af en FLEGT-licens

1.  Procedurerne for overgangen til fri omsætning i Unionen af forsendelser, der er omfattet af en FLEGT-licens, er beskrevet i bilag III.

2.  Hvis de kompetente myndigheder har rimelig grund til at antage, at en licens ikke er gyldig eller autentisk eller ikke svarer til den forsendelse, den foregiver at omfatte, kan de anvende procedurerne i bilag III.

3.  I tilfælde af uenighed eller vedvarende vanskeligheder med at indhente oplysninger om FLEGT-licenserne kan sagen indbringes for det fælles udvalg for gennemførelse af aftalen.

Artikel 9

Uregelmæssigheder

Parterne underretter hinanden, hvis de har mistanke om eller har fundet bevis for omgåelse af eller uregelmæssigheder i FLEGT-licensordningen, herunder i forbindelse med følgende:

Artikel 10

Anvendelse af det indonesiske verifikationssystem og andre foranstaltninger

1.  Ved hjælp af det indonesiske verifikationssystem bekræfter Indonesien lovligheden af træ, som eksporteres til markeder uden for Unionen, og af træ, som sælges på hjemmemarkedet, og bestræber sig på at bekræfte lovligheden af importeret træ ved så vidt muligt at benytte de systemer, der er udviklet med henblik på denne aftales gennemførelse.

2.  Til støtte herfor fremmer Unionen brugen af ovennævnte systemer i forbindelse med handel på andre internationale markeder og med tredjelande.

3.  Unionen gennemfører foranstaltninger for at forhindre, at ulovligt fældet træ og produkter fremstillet deraf bringes i omsætning på markedet i Unionen.

Artikel 11

De berørte parters deltagelse i gennemførelsen af aftalen

1.  Indonesien foretager regelmæssige høringer af de berørte parter om gennemførelsen af denne aftale og fremmer i den forbindelse passende høringsstrategier, modaliteter og programmer.

2.  Unionen foretager regelmæssige høringer af de berørte parter om gennemførelsen af denne aftale, idet den tager hensyn til sine forpligtelser i henhold til Århuskonventionen fra 1998 om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocessen samt adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet.

Artikel 12

Sociale sikkerhedsforanstaltninger

1.  For at minimere eventuelle negative virkninger aftaler parterne at udvikle en bedre forståelse af indvirkningen på træindustrien og på levevisen i de potentielt berørte lokale og oprindelige befolkningsgrupper i overensstemmelse med deres respektive nationale lovgivninger og bestemmelser.

2.  Parterne overvåger virkningerne af denne aftale for disse samfund og andre aktører nævnt i stk. 1, idet de samtidig træffer de nødvendige foranstaltninger for at afbøde de negative virkninger. Parterne kan aftale yderligere foranstaltninger til imødegåelse af disse negative virkninger.

Artikel 13

Markedsincitamenter

I henhold til sine internationale forpligtelser bestræber Unionen sig på at fremme gunstig adgang til sit marked for træprodukter, der er omfattet af denne aftale. Disse bestræbelser omfatter navnlig foranstaltninger, der har til formål at støtte:

Artikel 14

Det fælles udvalg for gennemførelse af aftalen

1.  Parterne nedsætter et fælles udvalg for gennemførelse af aftalen (i det følgende benævnt »det fælles udvalg«) for at lette processen med opfølgning og evaluering af denne aftale.

2.  Hver part udnævner sine repræsentanter til det fælles udvalg, som træffer beslutninger ved konsensus. Formandskabet for det fælles udvalg varetages i fællesskab af højtstående embedsmænd, den ene fra Unionen og den anden fra Indonesien.

3.  Det fælles udvalg vedtager selv sin forretningsorden.

4.  Det fælles udvalg mødes mindst én gang om året med en dagsorden, der på forhånd er aftalt mellem parterne. Der kan indkaldes til yderligere møder efter anmodning fra en af parterne.

5.  Det fælles udvalg:

Artikel 15

Overvågning og evaluering

Parterne aftaler at anvende rapporter og resultater fra følgende to mekanismer til at evaluere gennemførelsen og effektiviteten af denne aftale.

Artikel 16

Støtteforanstaltninger

1.  Tilførslen af yderligere midler, der er nødvendige for foranstaltninger til støtte for gennemførelsen af denne aftale udpeget i henhold til artikel 14, stk. 5, litra f), ovenfor, følger Unionens og medlemsstaternes normale procedurer for programmering af samarbejde med Indonesien.

2.  Parterne sørger for, at de aktiviteter, der igangsættes i medfør af denne aftale, samordnes med bestående eller kommende relevante udviklingsprogrammer og -initiativer.

Artikel 17

Rapporter og offentliggørelse

1.  Parterne sikrer, at det fælles udvalgs arbejde er så gennemsigtigt som muligt. Rapporter, der er resultat af dets arbejde, udarbejdes og offentliggøres i fællesskab.

2.  Det fælles udvalg offentliggør en årlig rapport, der bl.a. indeholder oplysninger om:

3.  For at opfylde målet om forbedret forvaltning og gennemsigtighed i skovindustrien og for at overvåge gennemførelsen og virkningen af denne aftale i både Indonesien og Unionen, aftaler parterne, at de oplysninger, der er nævnt i bilag IX, offentliggøres.

4.  Parterne forpligter sig til ikke at offentliggøre fortrolige oplysninger, der er udvekslet i forbindelse med denne aftale, i overensstemmelse med deres respektive lovgivning. Parterne afholder sig fra at offentliggøre og tillader ej heller deres myndigheder at offentliggøre oplysninger, der er udvekslet i forbindelse med denne aftale, og som udgør forretningshemmeligheder eller fortrolige kommercielle oplysninger.

Artikel 18

Meddelelse om gennemførelse af aftalen

1.  Parternes repræsentanter, der er ansvarlige for officielle meddelelser om gennemførelsen af denne aftale, er henholdsvis:

2.  Parterne meddeler rettidigt hinanden de oplysninger, der er nødvendige for gennemførelsen af denne aftale, herunder ændringer i stk. 1.

Artikel 19

Territorial anvendelse

Denne aftale gælder på den ene side for de områder, hvor traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde finder anvendelse, på de vilkår, der er fastsat i nævnte traktat, og på den anden side for Indonesiens område.

Artikel 20

Bilæggelse af tvister

1.  Parterne bestræber sig på at bilægge enhver tvist om anvendelsen eller fortolkningen af denne aftale gennem tidlige høringer.

2.  Hvis en tvist ikke kan bilægges ved hjælp af høringer inden to måneder fra datoen for den første anmodning herom, kan hver af parterne forelægge tvisten for det fælles udvalg, som bestræber sig på at løse den. Det fælles udvalg underrettes om enhver oplysning, der er relevant for en tilbundsgående undersøgelse af situationen, med henblik på at finde en acceptabel løsning. Til dette formål undersøger udvalget alle muligheder for at sikre denne aftales fortsatte effektive gennemførelse.

3.  Hvis det fælles udvalg ikke er i stand til at bilægge tvisten inden for to måneder, kan parterne i fællesskab anmode om en uafhængig tredjeparts mellemkomst eller mægling.

4.  Hvis det ikke lykkes at bilægge tvisten efter stk. 3, kan hver af parterne meddele den anden part, at den har udpeget en voldgiftsmand. Den anden part skal derefter udpege en anden voldgiftsmand inden for en frist på 30 kalenderdage efter udpegelsen af den første voldgiftsmand. Parterne udpeger i fællesskab en tredje voldgiftsmand inden to måneder efter udpegelsen af den anden voldgiftsmand.

5.  Voldgiftsafgørelserne træffes ved flerstemmighed inden seks måneder efter udpegelsen af den tredje voldgiftsmand.

6.  Voldgiftskendelsen er bindende for parterne og kan ikke ankes.

7.  Det fælles udvalg fastsætter procedurerne for voldgift.

Artikel 21

Suspension

1.  En part, der ønsker at suspendere denne aftale, underretter skriftligt den anden part herom. Sagen drøftes derefter mellem parterne.

2.  Hver part kan suspendere anvendelsen af denne aftale. Beslutningen om suspension og begrundelserne for denne beslutning meddeles den anden part skriftligt.

3.  Denne aftales bestemmelser ophører med at gælde 30 kalenderdage efter, at en sådan meddelelse er afgivet.

4.  Anvendelsen af denne aftale genoptages 30 kalenderdage efter, at den part, der har suspenderet dens anvendelse, meddeler den anden part, at årsagerne til suspensionen ikke længere gør sig gældende.

Artikel 22

Ændringer

1.  En part, som ønsker at ændre denne aftale, forelægger forslaget mindst tre måneder før næste møde i det fælles udvalg. Udvalget drøfter forslaget og afgiver en henstilling, hvis der opnås enighed. Hvis parterne kan tilslutte sig henstillingen, godkender de den i overensstemmelse med deres respektive interne procedurer.

2.  Eventuelle ændringer, som således godkendes af begge parter, træder i kraft den første dag i måneden efter den dato, hvor parterne meddeler hinanden, at de nødvendige procedurer er afsluttet.

3.  Det fælles udvalg kan vedtage ændringer til bilagene til denne aftale.

4.  Meddelelse om en ændring fremsendes til Generalsekretariatet for Rådet for Den Europæiske Union og Indonesiens udenrigsminister via diplomatiske kanaler.

Artikel 23

Ikrafttræden, varighed og opsigelse

1.  Denne aftale træder i kraft på den første dag i måneden efter den dato, på hvilken parterne har givet hinanden skriftlig meddelelse om gennemførelsen af de nødvendige procedurer.

2.  Meddelelser fremsendes til Generalsekretariatet for Rådet for Den Europæiske Union og Republikken Indonesiens udenrigsminister via diplomatiske kanaler.

3.  Denne aftale gælder i en periode på fem år, hvorefter den forlænges i perioder på fem år ad gangen, medmindre en part giver afkald herpå ved skriftligt at meddele det til den anden part senest tolv måneder før denne aftales udløb.

4.  Hver af parterne kan opsige denne aftale ved skriftlig meddelelse herom til den anden part. Denne aftale ophører med at være gældende tolv måneder efter datoen for nævnte meddelelse.

Artikel 24

Bilag

Bilagene til denne aftale udgør en integreret del heraf.

Artikel 25

Autentiske tekster

Denne aftale udfærdiges i to kopier på bulgarsk, dansk, engelsk, estisk, finsk, fransk, græsk, italiensk, kroatisk, lettisk, litauisk, maltesisk, nederlandsk, polsk, portugisisk, rumænsk, slovakisk, slovensk, spansk, svensk, tjekkisk, tysk, ungarsk og indonesisk (bahasa indonesia), idet hver af disse tekster har samme gyldighed. I tilfælde af uoverensstemmelse har den engelske tekst forrang.

TIL BEKRÆFTELSE HERAF har undertegnede, behørigt bemyndigede i så henseende, undertegnet denne aftale.

Съставено в Брюксел на тридесети септември две хиляди и тринадесета година.

Hecho en Bruselas, el treinta de septiembre de dos mil trece.

V Bruselu dne třicátého září dva tisíce třináct.

Udfærdiget i Bruxelles den tredivte september to tusind og tretten.

Geschehen zu Brüssel am dreißigsten September zweitausenddreizehn.

Kahe tuhande kolmeteistkümnenda aasta septembrikuu kolmekümnendal päeval Brüsselis.

Έγινε στις Βρυξέλλες, στις τριάντα Σεπτεμβρίου δύο χιλιάδες δεκατρία.

Done at Brussels on the thirtieth day of September in the year two thousand and thirteen.

Fait à Bruxelles, le trente septembre deux mille treize.

Sastavljeno u Bruxellesu tridesetog rujna dvije tisuće trinaeste.

Fatto a Bruxelles, addì trenta settembre duemilatredici.

Briselē, divi tūkstoši trīspadsmitā gada trīsdesmitajā septembrī.

Priimta du tūkstančiai tryliktų metų rugsėjo trisdešimtą dieną Briuselyje.

Kelt Brüsszelben, a kétezer-tizenharmadik év szeptember havának harmincadik napján.

Magħmul fi Brussell, fit-tletin jum ta’ Settembru tas-sena elfejn u tlettax.

Gedaan te Brussel, de dertigste september tweeduizend dertien.

Sporządzono w Brukseli dnia trzydziestego września roku dwa tysiące trzynastego.

Feito em Bruxelas, em trinta de setembro de dois mil e treze.

Întocmit la Bruxelles la treizeci septembrie două mii treisprezece.

V Bruseli tridsiateho septembra dvetisíctrinásť.

V Bruslju, dne tridesetega septembra leta dva tisoč trinajst.

Tehty Brysselissä kolmantenakymmenentenä päivänä syyskuuta vuonna kaksituhattakolmetoista.

Som skedde i Bryssel den trettionde september tjugohundratretton.

Dibuat di Brussel, pada tanggal tiga puluh bulan September tahun dua ribu tiga belas.

За Европейския съюз

Por la Unión Europea

Za Evropskou unii

For Den Europæiske Union

Für die Europäische Union

Euroopa Liidu nimel

Για την Ευρωπαϊκή Ένωση

For the European Union

Pour l'Union européenne

Za Europsku uniju

Per l'Unione europea

Eiropas Savienības vārdā –

Europos Sąjungos vardu

Az Európai Unió részéről

Għall-Unjoni Ewropea

Voor de Europese Unie

W imieniu Unii Europejskiej

Pela União Europeia

Pentru Uniunea Europeană

Za Európsku úniu

Za Evropsko unijo

Euroopan unionin puolesta

För Europeiska unionen

Untuk Uni Eropa

За Република Индонезия

Por la República de Indonesia

Za Indonéskou republiku

For Republikken Indonesien

Für die Republik Indonesien

Indoneesia Vabariigi nimel

Για τη Δημοκρατία της Ινδονησίας

For the Republic of Indonesia

Pour la République d'Indonésie

Za Republiku Indoneziju

Per la Repubblica di Indonesia

Indonēzijas Republikas vārdā –

Indonezijos Respublikos vardu

Az Indonéz Köztársaság részéről

Għar-Repubblika tal-Indoneżja

Voor de Republiek Indonesië

W imieniu Republiki Indonezji

Pela República da Indonésia

Pentru Republica Indonezia

Za Indonézsku republiku

Za Republiko Indonezijo

Indonesian tasavallan puolesta

För Republiken Indonesien

Untuk Republik Indonesia

▼M1

BILAG I

OMFATTEDE PRODUKTER

Listen i denne bilag henviser til det harmoniserede varebeskrivelses- og varenomenklatursystem, som blev oprettet ved Verdenstoldorganisationens internationale konvention om det harmoniserede varebeskrivelses- og varenomenklatursystem.

BILAG IA

HARMONISEREDE VAREKODER FOR TRÆ OG TRÆPRODUKTER, DER ER OMFATTET AF FLEGT-LICENSORDNINGEN

Kapitel 44:

Kapitel 47:

Kapitel 48:

Kapitel 94:

Kapitel 97:

BILAG IB

HARMONISEREDE VAREKODER FOR TRÆ, DER IKKE MÅ EKSPORTERES I HENHOLD TIL INDONESISK LOVGIVNING

Kapitel 44:

BILAG II

LOVLIGHEDSDEFINITION

INDLEDNING

Indonesisk træ vurderes at være lovligt, når det er verificeret, at dets oprindelse og produktionsproces samt efterfølgende aktiviteter i forbindelse med bearbejdning, transport og handel er i overensstemmelse med alle gældende indonesiske love og forskrifter.

Indonesien har fem standarder for lovlighed, som kommer til udtryk i en række principper, kriterier, indikatorer og verifikatorer, som alle bygger på underliggende love, forskrifter og procedurer. Disse standarder kan opdeles yderligere i delstandarder som beskrevet i retningslinjerne for verifikationssystemet.

Den indonesiske retlige ramme omfatter også standarder for bæredygtig skovforvaltning, der er fastlagt for indehavere af tilladelser, der opererer i skovproduktionsområder på statsejet jord. Alle indehavere af tilladelser skal opfylde kriterierne om lovlighed som angivet i lovlighedsstandarderne. Senest den dato, hvor deres første lovlighedscertificering udløber, skal indehavere af tilladelser, der opererer i skovproduktionsområder på statsejet jord, opfylde såvel lovlighedsstandarden som standarden for bæredygtig skovforvaltning, der er fastsat i retningslinjerne for verifikationssystemet.

Indonesien er fast besluttet på regelmæssigt at revidere og forbedre lovlighedsstandarderne gennem en flerpartsorienteret proces.

De fem standarder for lovlighed er:

—	Standard for lovlighed 1 : Standard for koncessioner i skovproduktionsområder på statsejet jord: naturskove og kulturskove, genopretning af økosystemer, skovforvaltningsret (Hak Pengelolaan)

—	Standard for lovlighed 2 : Standard for fælles kulturskove og fælles skove i skovproduktionsområder på statsejet jord

—	Standard for lovlighed 3 : Standard for privatejede skove

—	Standard for lovlighed 4 : Standard for skovhugstrettigheder i ikke-skovområder eller i omlagte produktionsskove på statsejet jord

—	Standard for lovlighed 5 : Standard for primær skovbaseret industri og skovbaseret downstream-industri og forhandlere.

De fem standarder for lovlighed finder anvendelse på forskellige typer af tilladelser vedrørende træ, som er angivet i følgende tabel:

STANDARD FOR LOVLIGHED 1: STANDARDER FOR KONCESSIONER I SKOVPRODUKTIONSOMRÅDER

STANDARD FOR LOVLIGHED 2: STANDARD FOR FÆLLES KULTURSKOVE OG FÆLLES SKOVE I SKOVPRODUKTIONSOMRÅDER

STANDARD FOR LOVLIGHED 3: STANDARD FOR PRIVATEJEDE SKOVE

STANDARD FOR LOVLIGHED 4: STANDARD FOR SKOVHUGSTRETTIGHEDER I IKKE-SKOVOMRÅDER ELLER I OMLAGTE PRODUKTIONSSKOVE

STANDARD FOR LOVLIGHED 5: STANDARD FOR PRIMÆR SKOVBASERET INDUSTRI OG SKOVBASEREDE DOWNSTREAM-INDUSTRIER OG FORHANDLERE

▼B

BILAG III

BETINGELSER FOR OVERGANGEN TIL FRI OMSÆTNING I UNIONEN AF INDONESISKE TRÆPRODUKTER MED FLEGT-LICENS

1.   INDGIVELSE AF LICENSEN

2.   ACCEPT AF LICENSEN

3.   VERIFIKATION AF LICENSENS GYLDIGHED OG ÆGTHED

4.   VERIFIKATION AF LICENSENS OVERENSSTEMMELSE MED FORSENDELSEN

5.   ANDET

6.   TOLDANGIVELSE I UNIONEN

7.   OVERGANG TIL FRI OMSÆTNING

BILAG IV

BETINGELSER OG TEKNISKE SPECIFIKATIONER FOR FLEGT-LICENSER

1.   GENERELLE KRAV TIL FLEGT-LICENSER

2.   TEKNISKE SPECIFIKATIONER FOR PAPIRBASEREDE FLEGT-LICENSER

3.   KOPIER AF FLEGT-LICENSER

4.   TAB, TYVERI ELLER ØDELÆGGELSE AF FLEGT-LICENS

5.   TEKNISKE SPECIFIKATIONER FOR ELEKTRONISKE FLEGT-LICENSER

Tillæg

Tillæg 1

LICENSENS FORMAT

Tillæg 2

VEJLEDENDE BEMÆRKNINGER

Generelt:

▼M1

BILAG V

INDONESIENS SYSTEM TIL VERIFIKATION AF LOVLIGHED FOR TRÆPRODUKTER

1.    Indledning

Formål: At kontrollere, at fældning, transport, bearbejdning og salg af tømmerstokke og bearbejdede træprodukter sker i overensstemmelse med alle relevante indonesiske love og forskrifter.

Indonesien, som er kendt for sin pionerrolle i indsatsen for at bekæmpe ulovlig skovhugst og handel med ulovligt fældet træ og træprodukter heraf, var vært for den østasiatiske ministerkonference om retshåndhævelse og god forvaltningspraksis på skovbrugsområdet (FLEG) på Bali i september 2001, som udmøntede sig i erklæringen om retshåndhævelse og god forvaltningspraksis på skovbrugsområdet (Bali-erklæringen). Indonesien har siden ført an i det internationale samarbejde med henblik på at bekæmpe ulovlig skovhugst og handel i forbindelse dermed.

Som en del af den internationale indsats for at løse disse problemer forpligter flere og flere forbrugerlande sig til at træffe foranstaltninger for at forhindre handel med ulovligt træ på deres markeder, mens producentlandene selv har forpligtet sig til at indføre ordninger, der garanterer lovligheden af deres træprodukter. Det er vigtigt, at der fastlægges et troværdigt system med henblik på at garantere lovligheden af fældning, transport, bearbejdning og salg af tømmerstokke og bearbejdede træprodukter.

Det indonesiske system til verifikation af lovlighed for træprodukter (verifikationssystemet) giver garanti for, at træ og træprodukter, der er produceret og bearbejdet i Indonesien, kommer fra lovlige kilder og er i overensstemmelse med relevante indonesiske love og forskrifter som bekræftet af en uafhængig revisor og overvåget af civilsamfundet.

1.1.   Indonesiske love og forskrifter som grundlag for verifikationssystemet

Verifikationssystemet oprettes ved den indonesiske forskrift om standarder og retningslinjer for vurdering af gennemførelsen af bæredygtig skovforvaltning og verifikation af lovlighed af træ i stats- og privatejede skove (skovbrugsministerens forskrift P.38/Menhut-II/2009). Verifikationssystemet omfatter også den indonesiske bæredygtighedsordning og mål med henblik på at forbedre skovforvaltningen, bekæmpe ulovlig skovhugst og den dermed forbundne handel og sikre troværdigheden og omdømmet for Indonesiens træprodukter.

Verifikationssystemet omfatter følgende elementer:

Verifikationssystemet er det grundlæggende system til at sikre lovligheden af træ og træprodukter produceret i Indonesien med henblik på eksport til Unionen og andre markeder.

1.2.   Udvikling af verifikationssystemet: en multi-interessentproces

Siden 2003 har en lang række indonesiske interessenter inden for skovbrug arbejdet aktivt for at udvikle, gennemføre og evaluere verifikationssystemet og har derved sikret, at processen er blevet mere overskuelig, gennemsigtig og troværdig. Som resultat af denne multi-interessentproces udstedte skovbrugsministeren i 2009 forskrift P.38/Menhut-II/2009, som blev efterfulgt af skovdirektoratets tekniske retningslinjer for skovbrug nr. 6/VI-SET/2009 og nr. 02/VI-BPPHH/2010, der blev revideret ved skovbrugsministerens forskrift P.68/Menhut-II/2011, P.45/Menhut-II/2012, P.42/Menhut-II/2013, skovdirektoratets tekniske retningslinjer for skovbrug P.8/VI-SET/2011 og P.8/VI-BPPHH/2012.

Baseret på erfaringerne fra gennemførelsen af det første verifikationssystem, resultaterne af den fælles vurdering i henhold til denne aftales bilag VIII og anbefalinger fra forskellige interesseparter blev forskrifterne atter revideret via en multi-interessentproces og udmøntet i skovbrugsministerens forskrift P.43/Menhut-II/2014 i juni 2014 og P.95/Menhut-II/2014 i december 2014, som blev efterfulgt af skovdirektoratets tekniske retningslinjer for skovbrug nr.P.14/VI-BPPHH/2014 i december 2014 og nr.P.1/VI-BPPHH/2015 i januar 2015 (i det følgende benævnt »retningslinjerne for verifikationssystemet«).

Processen, der går ud på at inddrage alle interessenter, vil blive ført videre i forbindelse med gennemførelsen af verifikationssystemet.

2.    Omfanget af verifikationssystemet

De indonesiske skovproduktionsressourcer kan groft inddeles i to typer ejerskab: statsskove og privatejede skove/områder. Statsskove består af produktionsskove til langsigtet bæredygtig træproduktion under forskellige tilladelsestyper og skovområder, der kan omlægges til andre formål end skovbrug, f.eks. til bosættelser eller landbrugsplantager. Anvendelsen af verifikationssystemet i statsskove og privatejede skove/områder er beskrevet i bilag II.

Verifikationssystemet dækker træ og træprodukter i alle typer af tilladelse samt alle tømmerhandleres, downstream-bearbejdningsenheders og eksportørers og importørers aktiviteter.

Verifikationssystemet dækker træprodukter, der er bestemt til hjemmemarkedet og de internationale markeder. Alle indonesiske producenter, bearbejdningsenheder og forhandlere kontrolleres med hensyn til lovlighed, og det gælder også virksomheder, der forsyner hjemmemarkedet.

I henhold til verifikationssystemet skal importeret træ og importerede træprodukter toldbehandles og overholde Indonesiens importbestemmelser. Ifølge disse forskrifter skal importeret træ og importerede træprodukter ledsages af dokumenter og andet belæg, der garanterer lovligheden af træet i hugstlandet. Alt træ og alle træprodukter, der importeres til Indonesien, skal indgå i en forsyningskæde, hvis kontrolfunktioner skal være i fuld overensstemmelse med alle relevante indonesiske love.

Nogle træprodukter kan indeholde genanvendte materialer. Specifikke krav til genanvendt træs lovlighed er beskrevet i lovlighedsstandarderne og retningslinjerne for verifikationssystemet.

Beslaglagt træ kan sælges til anvendelse udelukkende på hjemmemarkedet med undtagelse af beslaglagt træ, der er fældet i bevarede skove; det skal destrueres. En virksomhed, der modtager beslaglagt træ, skal gennemføre foranstaltninger til at holde dette træ adskilt fra andre varer og på behørig vis underrette et overensstemmelsesvurderingsorgan (CAB), der straks vil foretage en særlig kontrol med henblik på at garantere, at denne eksport ikke indgår i forsyningskæden. Beslaglagt træ må ikke være omfattet af en eksportlicens.

Ændringer i procedurerne for udnyttelse og/eller forvaltning af træ fra traditionelle skove med henblik på at tage højde for forvaltningsdomstolens afgørelse (MK) nr. 35/PUU-X/2012 skal indføres efter, at dermed forbundet gennemførelseslovgivning er vedtaget.

Træ og træprodukter i transit holdes strengt uden for de hovedtoldområder (Principal Customs Areas — PCA), der ifølge loven er udlagt til formålet. Sådant træ i transit må ikke komme ind i PCA'et og må heller ikke blive omfattet af Indonesiens træforsyningskæder. Træ i transit må ikke få udstedt en eksportlicens.

2.1.   Verifikationssystemets lovlighedsstandarder

Verifikationssystemet er baseret på specifikke lovlighedsstandarder for træ, som omfatter alle typer trækilder (tilladelser og operatører) og alle operatørers aktiviteter. Disse standarder og deres verifikationsretningslinjer er beskrevet i bilag II.

Verifikationssystemet omfatter også standarder og retningslinjer for vurdering af gennemførelsen af bæredygtig skovforvaltning (SFM). Ved vurderingen af bæredygtig skovforvaltning ved hjælp af SFM-standarden bekræftes det også, at den reviderede overholder verifikationssystemets relevante lovlighedskriterier. Indehavere af tilladelser, der opererer i produktionsskovområder i statsejede områder (permanent skovdomæne), skal overholde relevante lovligheds- såvel som SFM-standarder. De kan vælge alene at opfylde lovlighedsstandarden i første omgang, men de skal opfylde såvel lovlighedsstandarder som standarder for bæredygtig skovforvaltning senest den dato, hvor deres første lovlighedscertificering udløber.

3.    Kontrol med træforsyningskæden

Indehaveren af tilladelsen (for koncessioner), jordejeren (for privatejede områder) eller virksomheden (for forhandlere, bearbejdningsenheder og eksportører) skal dokumentere, at alle led i deres forsyningskæde kontrolleres og dokumenteres i henhold til skovbrugsministerens forskrift P.30/Menhut-II/2012, P.41/Menhut-II/2014 og P.42/Menhut-II/2014 (i det følgende benævnt forskrifterne). I henhold til disse forskrifter skal provins- og distriktsskovinspektører gennemføre verifikation på stedet og validere de dokumenter, der indgives af indehavere af tilladelser, jordejere eller bearbejdningsenheder i hvert led af forsyningskæden.

De centrale dokumenter i henseende til operationelle kontroller i hvert led i forsyningskæden er angivet i diagram 1.

Alle forsendelser i forsyningskæden skal være ledsaget af relevante transportdokumenter med angivelse af, om materialet er omfattet af et gyldigt SVLK-certifikat eller er erklæret lovlig ved brug af leverandørens overensstemmelseserklæring (SDoC) eller hidrører fra beslaglagte kilder. Vedkommende, der ejer eller varetager alle forsendelser af træ eller træprodukter i hvert punkt af en forsyningskæde, skal registrere, hvorvidt forsendelsen er SVLK-certificeret, erklæret lovlig ved brug af leverandørens overensstemmelseserklæring eller hidrører fra en beslagt kilde. Omfatter en forsendelse beslaglagt træ, skal vedkommende, der ejer eller varetager denne forsendelse, anvende et effektivt system til at adskille træ og træprodukter fra verificerede, lovlige kilder, fra beslaglagt træ eller beslaglagte træprodukter, og føre fortegnelser, som skelner mellem disse kilder.

Operatører i forsyningskæden pålægges at føre fyldestgørende registre om træ og træprodukter, som er modtaget, lagret, bearbejdet og leveret. Ud fra disse registre skal der efterfølgende kunne foretages en afstemning af kvantitative data mellem og inden for de forskellige led i forsyningskæden. Sådanne data skal udleveres til provins- og distriktsskovinspektører, som kontrollerer afstemningen. I tillægget til dette bilag redegøres der yderligere for de væsentligste aktiviteter og procedurer, herunder afstemning, for hvert trin i forsyningskæden og overensstemmelsesvurderingsorganernes rolle i vurderingen af forsyningskædens integritet.

Diagram 1

Oversigt over forsyningskæde med de centrale dokumenter, der kræves i hvert led, hvor dataafstemning finder sted

4.    Institutionel struktur for verifikation af lovlighed og udstedelse af eksportlicenser

4.1.   Indledning

Det indonesiske verifikationssystem anvender en tilgang, der betegnes som »operatørbaseret licensudstedelse«, der har meget til fælles med produkt- eller skovforvaltningscertificeringssystemer. Det indonesiske skovbrugsministerium udpeger et antal overensstemmelsesvurderingsorganer (Lembaga Penilai/LP og Lembaga Verifikasi/LV), som det bemyndiger til at revidere aktiviteter, der gennemføres af træproducenter, forhandlere, bearbejdningsenheder og eksportører (»operatører«).

Overensstemmelsesvurderingsorganerne (CAB) er akkrediteret af det indonesiske nationale akkrediteringsorgan (KAN). Overensstemmelsesvurderingsorganerne hyres af operatører, der ønsker at få deres aktiviteter certificeret som lovlige. Overensstemmelsesvurderingsorganer skal operere i overensstemmelse med ISO/IEC 17065-vejledningen. De rapporterer resultatet af revisionen til den reviderede og skovbrugsministeriet. Resuméer af rapporter gøres offentligt tilgængelige.

Overensstemmelsesvurderingsorganerne kontrollerer, at den reviderede operatør opererer i overensstemmelse med den indonesiske definition af lovlighed, jf. bilag II. Dette omfatter en effektiv gennemførelse af kontroller, der har til formål at forhindre, at materiale fra ukendte kilder tilføres operatørens forsyningskæder. Når en revideret operatør, der opererer i statsskove eller en stor industri (primærindustri med en kapacitet på over 6 000 m3 pr. år eller en sekundærindustri med en investering på mere end 500 mio. IDR), anses for at være i overensstemmelse, udstedes et SVLK- lovlighedscertifikat, der er gyldigt i 3 (tre) år. I denne periode foretager overensstemmelsesvurderingsorganet årlige overvågningsbesøg for at kontrollere, at denne overensstemmelse fastholdes. For reviderede, der opererer i mindre industrier (primærindustri med en kapacitet på under 6 000 m3 pr. år eller sekundærindustri med en investering på under 500 mio. IDR), er lovlighedscertifikatets gyldighedsperiode 6 (seks) år og 10 (ti) år for operatørerne i privatejede skove/områder. I disse tilfælde finder overensstemmelsesvurderingsorganets overvågningsbesøg sted hvert andet år.

Operatører i privatejede skove/områder, småindustrier og håndværkere/kunsthåndværkere, primærindustri, der udelukkende bearbejder træ fra privatejede skove/områder og ikke kan eksportere direkte, registrerede lagre (handel med træ eller bearbejdet træ, der udelukkende hidrører fra privatejede skove/områder eller fra SVLK-certificerede operationer under Perum Perhutani) og importører kan anvende leverandørens overensstemmelseserklæring til at godtgøre lovligheden af træ og træprodukter, og de revideres derfor ikke af overensstemmelsesvurderingsorganerne (jf. punkt 5.3).

LV'er udsteder også eksportlicenser. De kontrollerer gyldigheden af eksportørernes SVLK-certifikat og eksportregistrering samt overensstemmelsen i eksportørernes dataerklæringer (månedlige balancer), inden de udsteder eksportlicenser i form af V-Legal-dokumenter eller FLEGT-licenser. Eksport uden eksportlicens af træprodukter, der er omfattet af bilag I, er dermed forbudt. Eksport til Den Europæiske Union, som opfylder disse betingelser, får udstedt FLEGT-licenser, og eksport til andre bestemmelsessteder får udstedt V-Legal-dokumenter.

I retningslinjerne for verifikationssystemet præciseres det, at indonesiske civilsamfundsgrupper, enkeltpersoner og samfund har ret til at overvåge gennemførelsen af verifikationssystemet på stedet. Sådanne uafhængige observatører har ret til at vurdere operationers overensstemmelse med kravene i lovlighedsdefinitionen tillige med revisions- og licensudstedelsesprocessernes overensstemmelse med kravene i verifikationssystemet, og de kan indgive klager hos overensstemmelsesvurderingsorganer, licensudstedende myndigheder og skovbrugsministeriet.

Diagram 2

Forhold mellem de forskellige enheder, der medvirker i gennemførelsen af verifikationssystemet

4.2.   Overensstemmelsesvurderingsorganer og licensudstedende myndigheder

Overensstemmelsesvurderingsorganerne (CAB'er) spiller en central rolle i det indonesiske system. De bemyndiges af skovbrugsministeriet og hyres af individuelle operatører til at verificere lovligheden af individuelle operatørers produktions-, bearbejdnings- og handelsaktiviteter i forsyningskæden, herunder forsyningskædens integritet.

Der er to typer CAB'er: i) vurderingsorganer (Lembaga Penilai/LP), som reviderer skovforvaltningsenheders aktiviteter i statsskove i forhold til bæredygtighedsstandarder og kravene i lovlighedsstandarden, og ii) verifikationsorganer (Lembaga Verifikasi/LV), der reviderer skovforvaltningsenheder og skovbaserede industrier, forhandlere og eksportører i forhold til lovlighedsstandarderne.

For at sikre, at de revisioner, der foretages for at verificere lovlighedsstandarderne, jf. bilag II, er af højeste kvalitet, skal LP og LV udvikle de fornødne forvaltningssystemer, som omfatter krav vedrørende kompetencer, konsistens, uvildighed, gennemsigtighed og selve vurderingsprocessen, jf. ISO/IEC 17065. Disse krav er anført i retningslinjerne for verifikationssystemet. Overensstemmelsesvurderingsorganerne (CAB) er akkrediteret af det indonesiske nationale akkrediteringsorgan (KAN).

LV'er kan også udstede licenser. I så fald udsteder LV'erne eksportlicenser for træprodukter, der er bestemt for internationale markeder. For markeder uden for Unionen udsteder de licensudstedende myndigheder V-Legal-dokumenter, og FLEGT-licenser udstedes som for markedet i Unionen i overensstemmelse med kravene i bilag IV. Retningslinjerne for verifikationssystemet indeholder en beskrivelse af udførlige procedurer for V-Legal-dokumentet og udstedelse af FLEGT-licenser for eksportforsendelser. LP kan ikke agere som licensudstedende myndigheder og udsteder ikke eksportlicenser.

Alle revisorer, som arbejder for overensstemmelsesvurderingsorganer eller licensudstedende myndigheder, skal være registreret og have et gyldigt kompetencebevis fra erhvervscertificeringsorganet (Lembaga Sertifikasi Profesi — LSP). LSP vil vurdere enhver påstand, der er kommet til dets kendskab, om forsømmelse begået af en revisor og kan tilbagekalde revisorens kompetencebevis.

4.3.   Akkrediteringsorgan

Det indonesiske nationale akkrediteringsorgan (Komite Akreditasi Nasional — KAN) er et uafhængigt akkrediteringsorgan, der er oprettet via regeringsforskrift (Peraturan Pemerintah/PP) 102/2000 vedrørende national standardisering og præsidentens dekret (Keputusan Presiden/Keppres) 78/2001 vedrørende det nationale akkrediteringsudvalg. Det arbejder i henhold til ISO/IEC 17011 (Generelle krav til akkrediteringsorganer, der akkrediterer virksomheder, som foretager overensstemmelsesvurdering). Det har udarbejdet interne arbejdsdokumenter specifikt for verifikationssystemet til akkreditering af LP'er og LV'er.

KAN er internationalt anerkendt af »Pacific Accreditation Cooperation« (PAC) og International Accreditation Forum (IAF) til akkreditering af certificeringsorganer, for så vidt angår kvalitetsstyringssystemer, miljøstyringssystemer og produktcertificering. KAN er også anerkendt af Asia Pacific Laboratory Accreditation Cooperation (APLAC) og International Laboratory Accreditation Cooperation (ILAC).

Den 14. juli 2009 indgik KAN et aftalememorandum med skovbrugsministeriet om leveringen af akkrediteringstjenester i forbindelse med verifikationssystemet. Derved fik det overdraget ansvaret for akkreditering af overensstemmelsesvurderingsorganer for at sikre deres fortsatte overensstemmelse med ISO/IEC 17065.

Klager vedrørende LP'ers eller LV'ers aktiviteter kan indgives til KAN af alle interesserede parter, f.eks. operatører og uafhængige observatører.

4.4.   De reviderede

De reviderede er operatører, der er underlagt krav om verifikation af lovlighed. De omfatter skovforvaltningsenheder (koncessionshavere, indehavere af skovhugsttilladelser, indehavere af fælles eller landsbyrelaterede tilladelser samt private skov-/jordejere), registrerede lagre, skovbaserede industrier og ikke-producerende registrerede eksportører. Skovforvaltningsenhederne og de skovbaserede industrier skal overholde den gældende lovlighedsstandard. Med hensyn til eksport skal de skovbaserede industrier og ikke-producerende registrerede eksportører overholde eksportlicenskravene. Verifikationssystemet giver de reviderede mulighed for at klage over gennemførelsen eller resultaterne af revisioner til det berørte LP eller LV.

4.5.   Uafhængig kontrol

Civilsamfundet spiller en vigtig rolle for den uafhængige kontrol med verifikationssystemet. Civilsamfundsgrupper, enkeltpersoner og samfund, der optræder som uafhængige observatører, har ret til at vurdere og rapportere om, hvorvidt operationer opfylder lovlighedskravene samt krav vedrørende akkreditering, verifikation og licensudstedelse. En uafhængig inspektørs anmærkninger kan også anvendes i forbindelse med den periodiske evaluering, der kræves i henhold til denne aftale (bilag VI).

I tilfælde af uregelmæssigheder i forbindelse med en operatørs opfyldelse af lovlighedskravene skal den uafhængige inspektør indgive klager direkte til det berørte LP eller LV. Hvis en uafhængig inspektør finder, at LP eller LV reagerer på utilfredsstillende vis på en klage, kan vedkommende indgive en rapport til KAN og staten. Vedrører klager udstedelsen af eksportlicenser, kan den uafhængige inspektør indgive klager direkte til den licensudstedende myndighed eller skovbrugsministeriet.

4.6.   Regeringen

Skovbrugsministeriet (fra oktober 2014 blev skovbrugsministeriet lagt sammen med miljøministeriet til miljø- og skovbrugsministeriet) fastlægger regler for verifikationssystemet og bemyndiger de akkrediterede LP'er til at gennemføre SFM-vurdering og LV'er til at gennemføre verifikation af lovlighed.

Skovbrugsministeriet bemyndiger endvidere LV'er til at udstede eksportlicenser (V-Legal-dokumenter eller FLEGT-licenser).

Skovbrugsministeriet har udstedt et sæt retningslinjer med kravene vedrørende verifikation og udstedelse af licenser. Disse retningslinjer omfatter også forskrifter angående skovbrugsministeriets kontrol af LV'ers verifikation, og ministeriets procedurer til bemyndigelse og kontrol af deres licensaktiviteter specificeres.

Desuden skal skovbrugsministeriet nedsætte en ad hoc-opfølgningsgruppe med ansvar for i hvert enkelt tilfælde at undersøge eventuelle rapporterede overtrædelser vedrørende udstedelse af lovlighedscertifikat og/eller et V-Legal-dokument/en FLEGT-licens. Opfølgningsgruppens sammensætning afhænger af arten af den rapporterede overtrædelse. Den kan omfatte forskellige offentlige instanser og civilsamfundets aktører. På grundlag af opfølgningsgruppens konklusioner og henstillinger kan skovbrugsministeriet tilbagekalde overensstemmelsesvurderingsorganets bemyndigelse, hvilket øjeblikkeligt bringer deres verifikations- og licensudstedelsesaktiviteter til ophør.

Ministeriet for skovbrug vil også øjeblikkeligt tilbagekalde deres bemyndigelse af et overensstemmelsesvurderingsorgan baseret på KAN's afgørelse om tilbagekaldelse af sin akkreditering (f.eks. som følge af KAN's årlige aktiviteter til overvågning af overensstemmelsesvurderingsorganer). Overensstemmelsesvurderingsorganer kan anke til KAN, men ikke til ministeriet.

Skovbrugsministeriet fastlægger desuden regler for licensoplysningskontoret, der som informationsstyringsenhed validerer oplysninger om udstedelse af V-Legal-dokumenter/FLEGT-licenser. Licensoplysningskontoret er også ansvarlig for informationsudveksling om verifikationssystemet generelt og modtager og arkiverer relevante data og oplysninger om udstedelse af lovlighedscertifikater og V-Legal-dokumenter/FLEGT-licenser. Det besvarer også forespørgsler fra handelspartneres og andre interessenters kompetente myndigheder. LIU forvalter også importhenstillingsprocessen, der bygger på »due diligence«, via sit SILK-onlinesystem.

Desuden kontrollerer skovbrugsministeriet registreringen af statslige tekniske tilsynsførende (Wasganis) og virksomhedernes tekniske personale (Ganis). Wasganis har til opgave at udføre tilsyn med og kontrol af målinger af tømmerstokke. De annullerer ligeledes de obligatoriske transportdokumenter og foretager dataafstemning (nærmere oplysninger findes i tillægget til dette bilag). Ganis udarbejder produktions- og transportdokumenter fra den samlede produktion i statsskove. Ganis kan annullere de obligatoriske transportdokumenter i tilfælde af, at Wasganis er fraværende i mere end 48 timer. Både Wasganis og Ganis er registreret hos skovbrugsministeriet. Hvert år evalueres de af skovbrugsministeriet gennem en officiel undersøgelse.

5.    Verifikation af lovlighed

5.1.   Indledning

Indonesisk tømmer vurderes at være lovligt, når det er verificeret, at dets oprindelse og produktionsproces samt efterfølgende aktiviteter i forbindelse med bearbejdning, transport og handel er i overensstemmelse med alle gældende indonesiske love og forskrifter, jf. bilag II. Overensstemmelsesvurderingsorganer udfører overensstemmelsesvurderinger for at verificere overholdelsen. For at begrænse den byrde, der pålægges private skovejere samt forhandlere, småindustrier og håndværkere/kunsthåndværkere, der er helt og holdent afhængige af træ fra privatejede/privat udnyttede skove (privatejede områder med tilladelse), tillades disse operatører i klart beskrevne tilfælde at udstede leverandørens overensstemmelseserklæring som alternativ til at opnå en SVLK-certificering (yderligere oplysninger findes i punkt 5.2 nedenfor).

5.2.   Proces for overensstemmelsesvurderingsorganers verifikation af lovlighed

I overensstemmelse med ISO/IEC 17065 og retningslinjerne for verifikationssystemet består processen for verifikation af lovlighed af følgende:

Ansøgning og kontrahering: Operatøren forelægger overensstemmelsesvurderingsorganet en ansøgning, som fastlægger omfanget af verifikation, operatørens profil og andre nødvendige oplysninger. Der kræves en kontrakt mellem operatøren og overensstemmelsesvurderingsorganet, hvori betingelserne for verifikation fastsættes, inden verifikationsaktiviteterne påbegyndes.

Verifikationsplan: Når verifikationskontrakten er indgået, udarbejder overensstemmelsesvurderingsorganet en verifikationsplan, som omfatter udpegning af revisionsteamet, et verifikationsprogram og en tidsplan. Planen meddeles til den reviderede, den relevante provinsskovstyrelse og andre relevante myndigheder på provinsielt og regionalt niveau, og der aftales datoer for verifikationsaktiviteterne. Disse oplysninger skal på forhånd stilles til rådighed for de uafhængige inspektører og offentligheden via overensstemmelsesvurderingsorganets og skovbrugsministeriets websteder og/eller via medierne eller breve.

Verifikationsaktiviteter: Verifikationen består af tre trin: i) indledende revisions- og koordineringsmøde, ii) verifikation af dokumenter og kontrol på stedet og iii) afsluttende revisionsmøde.

Rapportering og beslutningstagning: Revisionsteamet udarbejder en verifikationsrapport i det format, som skovbrugsministeriet foreskriver. Rapporten, som i givet fald indeholder en beskrivelse af anmærkninger vedrørende manglende overholdelse og den trufne afgørelse om certificering, forelægges den reviderede senest fjorten kalenderdage efter det afsluttende revisionsmøde, og overensstemmelsesvurderingsorganet indgiver den til skovbrugsministeriet.

Revisionsteamets anmærkninger bruges primært til at træffe afgørelse om resultatet af overensstemmelsesvurderingsorganets verifikation. Overensstemmelsesvurderingsorganet afgør, om der skal udstedes et lovlighedscertifikat på grundlag af den verifikationsrapport, som revisionsteamet har udarbejdet.

I tilfælde af manglende overholdelse udsteder overensstemmelsesvurderingsorganet ikke et lovlighedscertifikat. Det betyder, at træet ikke kan indgå i forsyningskæden for verificeret lovligt træ. Når den manglende overholdelse er afhjulpet, kan operatøren indsende en ny anmodning om verifikation.

Overtrædelser, som overensstemmelsesvurderingsorganet konstaterer under verifikationen, rapporteres til skovbrugsministeriet og håndteres af de ansvarlige myndigheder i overensstemmelse med administrative eller retslige procedurer. Hvis en operatør mistænkes for at overtræde forskrifterne, kan de nationale myndigheder eller provins- eller distriktsmyndighederne beslutte at standse operatørens aktiviteter.

Udstedelse af lovlighedscertifikat og fornyelse af certifikat: Overensstemmelsesvurderingsorganet udsteder et lovlighedscertifikat, hvis det vurderes, at den reviderede fuldt ud overholder alle indikatorer og verifikatorer i lovlighedsstandarden, herunder reglerne om kontrol af træet i forsyningskæden.

Overensstemmelsesvurderingsorganet kan til enhver tid aflægge rapport om udstedte, ændrede, suspenderede og annullerede certifikater for skovbrugsministeriet, dog mindst hver tredje måned. Skovbrugsministeriet offentliggør derefter disse rapporter på sit websted.

Alt efter den revideredes type af tilladelse er et lovlighedscertifikat gyldigt i en periode på tre til ti år, hvorefter operatøren skal gennemgå en revision med henblik på fornyelse af certifikatet. Certifikatet skal fornys inden dets udløbsdato.

Overvågning: Alt efter den revideredes type af tilladelse foretages der hvert år eller hvert andet år overvågning hos operatører med et lovlighedscertifikat i overensstemmelse med den verifikationsprocedure, som er beskrevet ovenfor. Overensstemmelsesvurderingsorganet kan også gennemføre overvågning før det planlagte tidspunkt, hvis omfanget af verifikationen er blevet udvidet.

Inspektionsteamet udarbejder en overvågningsrapport. En kopi af rapporten, som indeholder en beskrivelse af evt. tilfælde af manglende overholdelse, fremsendes til skovbrugsministeriet. Afsløres manglende overholdelse i forbindelse med overvågningen, suspenderes eller annulleres lovlighedscertifikatet.

Særlig revision: Operatører med et lovlighedscertifikat skal til overensstemmelsesvurderingsorganet indberette evt. væsentlige ændringer i operatørens ejerskab, struktur, ledelse eller drift, som kan påvirke kvaliteten af vedkommendes lovlighedskontrol i certifikatets gyldighedsperiode. Overensstemmelsesvurderingsorganet kan foretage særlig revision med henblik på at undersøge evt. klager eller tvister indgivet af uafhængige inspektører, offentlige institutioner eller andre interessenter eller efter modtagelse af operatørens indberetning af ændringer, som påvirker kvaliteten af vedkommendes lovlighedskontrol. Overensstemmelsesvurderingsorganet udfører ligeledes særlige revisioner, hvis operatøren rapporterer, at han agter at bearbejde beslaglagt træ.

5.3.   Verifikation af lovlighed ved hjælp af leverandørens overensstemmelseserklæring og intern kontrol

Leverandørens overensstemmelseserklæring på grundlag af SNI/ISO 17050 er en »egenerklæring« som defineret i ISO/IEC 17000, dvs. en attestering foretaget af førstepart efter en gennemgang af, at opfyldelsen af de specifikke krav er blevet påvist.

Leverandørers overensstemmelseserklæring kan anvendes af: i) private skovejere, ii) registrerede lagre (kun lagre, der udelukkende modtager træ fra privatejede skove/områder eller modtager SVLK-certificeret tømmer fra Perum Perhutani), iii) småindustrier og håndværkere/kunsthåndværkere, iv) primær- og sekundærindustri, som udelukkende bearbejder træ fra privatejede skove/områder, og som ikke har en eksporttilladelse. Leverandørens overensstemmelseserklæring gælder for: a) træ fra privatejede skove/områder, b) træ fra lysningshugst langs veje og kirkegårde, c) genanvendt/fældet træ, og d) importeret træ eller træprodukter.

Leverandørers overensstemmelseserklæring indeholder oplysninger om leverandøren, produkter og deres kilder, transportdokument, modtager af produkterne og udstedelsesdato. Leverandørers overensstemmelseserklæring, der afgives af private skovejere, skal også indeholde bevis for ejendomsretten til det område, træet kommer fra. Leverandørens overensstemmelseserklæring vedlægges transportdokumentet baseret på de administrative forskrifter for træ. Retningslinjerne for verifikationssystemet rummer detaljerede procedurer for udstedelse af leverandørens overensstemmelseserklæring og tilknyttet kontrol.

Modtageren af leverandørens overensstemmelseserklæring fra privatejede skove skal gennemføre og dokumentere intern kontrol af gyldigheden af de oplysninger, der angives i leverandørens overensstemmelseserklæring forud for indgåelsen af købskontrakten og mindst en gang om året, efter at kontrakten er indgået. Oplysningerne i leverandørens overensstemmelseserklæringer, som udstedes af lagre, skal kontrolleres af vedkommende, der modtager leverandørens overensstemmelseserklæring (primær- eller sekundærindustri) i intervaller på tre måneder hvad angår sporbarhed af råtrækilder. Dette verificeres af overensstemmelsesvurderingsorganer, når de foretager en SVLK-revision i form af en gennemgang af dokumenter, hvis modtageren er certificeret. Desuden kan skovbrugsministeriet foretage stikprøvebaseret kontrol, som kan udliciteres til kompetente tredjeparter. Ved tegn på svig og uregelmæssigheder kan skovbrugsministeriet gennemføre særlige inspektioner af operatører, der anvender leverandørens overensstemmelseserklæring.

Alle træprodukter, der er omfattet af et V-Legal-dokument eller en FLEGT-licens, skal komme fra en forsyningskæde med SVLK-certifikat og/eller leverandørens overensstemmelseserklæring. Træ og træprodukter, der er omfattet af leverandørens overensstemmelseserklæring, har ikke direkte adgang til internationale markeder. En sådan adgang er kun mulig gennem en SVLK-certificeret operatør.

5.4.   Verifikation af lovligheden af importeret træ og importerede træprodukter

Ifølge handelsministerens forskrift 78/M-DAG/PER/10/2014 kræves der i forbindelse med importeret træ og importerede træprodukter et bevis for lovlighed i hugstlandet. I denne forbindelse anvendes modellen for leverandørens overensstemmelseserklæring også til import. Kun registrerede importører (forhandlere) og træbearbejdende operatører må importere træ og/eller træprodukter til Indonesien. Disse forhandlere skal udvise »due dilligence« vedrørende importeret træ og/eller træprodukter for at minimere risikoen for, at ulovligt træ indgår i den indonesiske forsyningskæde. De har pligt til at afgive oplysninger såsom produkters HS-koder, konnossementet, hugstland, oprindelsesland, bevis for træets lovlighed, og eksporthavn i modelerklæringen. Due diligence-procedurerne omfatter dataindsamling, risikovurdering og risikobegrænsning. Procedurer gennemføres ved hjælp af skovbrugsministeriets SILK-onlinesystem. Ministeriet udsteder en importhenstilling til handelsministeriet efter at have vurderet hver due diligence-proces, der udføres af operatørerne.

I forbindelse med overensstemmelsesvurderingsorganers revisioner af importøren foretager de en dokumentgennemgang for at verificere, at due diligence-ordningen anvendes. I retningslinjerne for verifikationssystemet og tilknyttede importbestemmelser angives udførlige procedurer for due diligence-ordningen og tilknyttet kontrol.

5.5.   Regeringens ansvar for håndhævelse

Skovbrugsministeriet samt provins- eller distriktsskovkontorerne er ansvarlige for at kontrollere træforsyningskæderne og de tilknyttede dokumenter (f.eks. årlige driftsplaner, skovhugstrapporter, skovhugstopgørelser, transportdokumenter, opgørelser over tømmerstokke/ubearbejdet træ/bearbejdede produkter og produktionsopgørelser). I tilfælde af uoverensstemmelser kan skovinspektører undlade at godkende kontroldokumenterne, hvilket fører til suspension af operatørernes drift.

Overtrædelser, der konstateres af skovinspektører eller uafhængige inspektører, meddeles overensstemmelsesvurderingsorganet, som efter verifikation kan suspendere eller annullere det udstedte lovlighedscertifikat. Skovinspektører kan træffe hensigtsmæssige foranstaltninger i overensstemmelse med de fastlagte procedurer.

Skovbrugsministeriet modtager også kopi af alle verifikationsrapporter, overvågningsrapporter og rapporter fra særlige revisioner udstedt af overensstemmelsesvurderingsorganerne. Overtrædelser, der konstateres af overensstemmelsesvurderingsorganer, skovinspektører eller uafhængige inspektører, kommunikeres til de berørte aktører og håndteres i overensstemmelse med administrative eller retslige procedurer. Hvis en operatør mistænkes for at overtræde forskrifterne, kan de nationale myndigheder eller provins- eller distriktsmyndighederne beslutte at suspendere eller standse operatørens aktiviteter. Overensstemmelsesvurderingsorganer tilbagekalder omgående lovlighedscertifikater, hvis kravene i lovlighedsstandarden længere er opfyldt.

Skovbrugsministeriet skal nedsætte en ad hoc-task force med ansvar for at undersøge og efterforske eventuelle rapporterede overtrædelser vedrørende udstedelse af et lovlighedscertifikat og/eller et V-Legal-dokument/en FLEGT-licens (opfølgningsgruppe) i hvert enkelt tilfælde.

6.    Udstedelse af FLEGT-licens

Den indonesiske eksportlicens for lovlige træprodukter kaldes »V-Legal-dokumentet«. Dette er en eksportlicens, der dokumenterer, at de eksporterede træprodukter opfylder kravene i Indonesiens lovlighedsstandard, jf. bilag II, og stammer fra en forsyningskæde underlagt tilstrækkelig kontrol for at hindre tilførsel af træ fra kilder, hvis lovlighed ikke er verificeret. V-Legal-dokumentet udstedes af LV'er, der handler som udstedende myndigheder (LA), og bruges som FLEGT-licens ved forsendelser til Unionen, når parterne efter aftale iværksætter FLEGT-licensordningen.

Retningslinjerne for verifikationssystemet indeholder procedurerne for udstedelse af FLEGT-licenser/V-Legal-dokumenter.

Skovbrugsministeriet har oprettet et licensoplysningskontor, som vedligeholder en elektronisk database med kopier af alle V-Legal-dokumenter/FLEGT-licenser og LA-rapporter om manglende overholdelse. Licensoplysningskontoret vil give Unionens kompetente myndigheder onlineadgang til sin database. Hersker der tvivl om ægtheden, udførligheden eller gyldigheden af en specifik FLEGT-licens, kan Unionens kompetente myndigheder verificere licensoplysningerne ved at anvende SILK-onlinedatabasen. Unionens kompetente myndigheder kan få yderligere oplysninger ved at kontakte licensoplysningskontoret, som om fornødent vil tage kontakt til den relevante LA.

V-Legal-dokumentet/FLEGT-licensen udstedes på det sted, hvor forsendelsen er konsolideret inden eksporten. Proceduren er som følger:

7.    Overvågning

Det indonesiske verifikationssystem omfatter civilsamfundskontrol (uafhængig overvågning). For at gøre systemet endnu mere effektivt i forbindelse med FLEGT-partnerskabsaftalen tilføjes periodisk evaluering.

Civilsamfundet udfører uafhængig overvågning med henblik på at vurdere, om operatører, LP'er, LV'er og LA overholder kravene i det indonesiske verifikationssystem, herunder akkrediteringsstandarder og -retningslinjer. Civilsamfundet defineres i denne sammenhæng som indonesiske juridiske enheder, herunder NGO'er, lokalsamfund, samt individuelle indonesiske borgere.

Periodisk evaluering har til formål at tilvejebringe uafhængig garanti for, at det indonesiske verifikationssystem fungerer som beskrevet, og således styrke troværdigheden af de udstedte FLEGT-licenser. Ved periodisk evaluering anvendes anmærkningerne og anbefalingerne fra den uafhængige kontrol. Kommissoriet for periodisk evaluering fremgår af bilag VI.

Tillæg

Kontrol af forsyningskæde

Som det fremgår af bilag V, gælder det i de forskellige forsyningskæder, at operatørernes erklæringer og registreringer (f.eks. transportdokumenter og rapporter om beholdningsopgørelser) skal angive, om træ eller træprodukter er SVLK-certificeret, erklæret lovlig ved brug af leverandørens overensstemmelseserklæring (SDoC) eller hidrører fra en beslaglagt kilde.

1.   BESKRIVELSE AF DEN OPERATIONELLE KONTROL AF FORSYNINGSKÆDEN FOR TRÆ FRA STATSEJEDE SKOVE

Operationel kontrol af forsyningskæden for statsejede skoves vedkommende (naturskove og kulturskove) er reguleret ved skovbrugsministerens forskrift P.41/Menhut-II/2014 og P.42/Menhut-II/2014 om forvaltning af træ. Dette omfatter skovbrugsministerens forskrift P.43/Menhut-II/2014 om SVLK-standarder, som blev efterfulgt af skovdirektoratets tekniske retningslinjer for skovbrug P.14/VI-BPPHH/2014 og direktoratets cirkulære SE 8/VI-BPPHH/2014 i august 2014.

Alle procedurer og regler for beslutningstagning angående verifikation, dataafstemning og forvaltning af manglende overholdelse i hvert af forsyningskædens nedennævnte led gælder for alle typer af tilladelser, som tildeles til statsejede skove: naturskovbrugskoncessioner (IUPHHK-HA/HPH), koncessioner til industrielle kulturskove (IUPHHK-HT/HPHTI), koncessioner til økosystemgentablering (IUPHHK-RE), forvaltningsret til kulturskove (Perum Perhutani), koncessioner til fællesejede kulturskove (IUPHHK-HTR) og koncessioner til fællesejede skove (IUPHHK-HKM), landsbyrelaterede skovkoncessioner (IUPHHK-HD), koncessioner vedrørende udnyttelse af træ fra skovgenplantningsområder (IUPHHK-HTHR) og udnyttelse af træ fra ikke-skovområder eller omlagte produktionsskove (IPK). Disse procedurer og regler er beskrevet i de tekniske retningslinjer i skovbrugsministerens forskrift P.41/Menhut-II/2014 og P.42/Menhut-II/2014 om forvaltning af træ.

Alle operatører med en hugsttilladelse til træ fra en naturskovkoncession skal angive alle deres produktionsdata i det nationale onlinesporingssystem for hvert af forsyningskædens led fra skovkoncessionen til mellemlager og primærindustri.

1.1.    Fældningssted

1.2.    Opsamlingssted

1.3.    Råtrælager

Tømmerstokke transporteres fra opsamlingsstedet til råtrælageret, hvorfra de transporteres direkte til et savværk, et mellemlager eller et registreret lager.

1.4.    Mellemlager

Et mellemlager bruges, hvis tømmerstokke ikke transporteres direkte fra koncessionsområdet til savværket. Mellemlagre bruges især ved transport af tømmerstokke mellem øer eller ved skift af transportform.

Tilladelsen til etablering af et mellemlager i statsskove gives af distriktsskovinspektøren efter ansøgning fra indehaveren af tilladelsen. Tilladelsen til et mellemlager gælder i tre år, men kan forlænges, når skovinspektøren har gennemgået og godkendt lageret. Etablering af et mellemlager beliggende uden for statsskove kræver ingen særlig tilladelse, og det etableres på foranledning af indehaveren af tilladelsen.

2.   BESKRIVELSE AF DEN OPERATIONELLE KONTROL AF FORSYNINGSKÆDER FOR TRÆ FRA PRIVATEJEDE SKOVE/OMRÅDER

Skovhugst i privatejede skove/områder er reguleret af skovbrugsministerens forskrift P.30/Menhut-II/2012 (i det følgende benævnt forskriften).

Lovgivningen indeholder ingen krav om, at ejere af private skove/områder skal anbringe ID-tags eller mærker på træer til hugst. Råtrælagre og mellemlagre bruges generelt ikke til tømmer fra privatejede skove/områder.

Kontrolprocedurerne for træ fra privatejede skove/områder varierer, afhængigt af om tømmerstokke kommer fra træer, der var på stedet, da jorden blev erhvervet, eller om tømmerstokkene kommer fra træer, der er etableret, siden jorden blev erhvervet. De afhænger også af arten af det fældede træ. Der betales et beløb til skovressourceafgift, skovgenplantningsfonden og en netto værdi på rod for tømmerstokke fra træer, der var på stedet, da jorden blev erhvervet, men ikke for træer, der er etableret, siden jorden blev erhvervet.

For tømmerstokke fra træer, der er etableret, siden jorden blev erhvervet, gælder der to scenarier:

For tømmerstokke fra træer, der var på stedet, da jorden blev erhvervet, udsteder distriktsskovinspektøren transportdokumentet. Sådant træ skal være SVLK-certificeret.

2.1.    Fældnings-/opsamlingssted

3.   BESKRIVELSE AF DEN OPERATIONELLE KONTROL AF TRÆFORSYNINGSKÆDER FOR LAGRE OG INDUSTRI

Registrerede lagre for træ og bearbejdet træ udgør særskilte aktører i forsyningskæden. De optræder som forhandlere og køber, lagrer og sælger træ og træprodukter til andre operatører uden at deltage i produktion eller bearbejdning.

Der findes tre forskellige typer tilladelser til registrerede lagre af træ og bearbejdet træ:

3.1.    Registreret lager for træ fra statsskove og importeret træ (TPT-KB)

Registrerede lagre for træ fra statsskove og importeret træ (TPT-KB) bruges, hvis tømmerstokke ikke transporteres direkte til savværket fra koncessionsområdet og/eller mellemlagre og/eller andre TPT-KB for så vidt angår importeret træ (tømmerstokke).

Tilladelsen til at etablere et TPT-KB gives af skovinspektøren efter ansøgning fra indehaveren af tilladelsen. EN TPT-KB-tilladelse gælder i tre år, men kan forlænges, når skovinspektøren har gennemgået og godkendt lageret.

TPT-KB-operatører kan kun benytte SDoC, hvis de udelukkende benytter importeret træ og/eller SVLK-certificeret Perum Perhutani-træ. Indeholder blot én af deres trækilder træ fra statsskove (undtagen certificeret Perum Perhutani-træ), skal de være SVLK-certificeret.

3.2.    Registrerede lagre af træ og/eller bearbejdet træ fra privatejede skove/områder (TPT)

Registrerede lagre af træ og/eller bearbejdet træ fra privatejede skove/områder (TPT) benyttes, hvis tømmerstokke og/eller bearbejdet træ ikke transporteres direkte til savværket fra privatejede skove/områder og/eller andre TPT.

Tilladelsen til at etablere et TPT gives af skovinspektøren efter ansøgning fra indehaveren af tilladelsen. En TPT-tilladelse gennemgås og godkendes af skovinspektøren.

Operatører, som driver TPT, kan alene benytte SDoC, hvis de ikke deltager i SVLK-certificering.

Operatører, som driver TPT, må udelukkende benytte træ og/eller bearbejdet træ fra plantede træer fra privatejede skove/områder.

3.3.    Primær/integreret industri

3.4.    Registrerede lagre af bearbejdet træ for så vidt angår træ fra statsskove og/eller import (TPT-KO)

Registrerede lagre af bearbejdet træ til træ fra statsskove og/eller import (TPT-KO) er lagre af bearbejdet træ, der modtager bearbejdet træ fra primærbearbejdningsenheder og/eller fra andre TPT-KO og/eller importeret bearbejdet træ. Træprodukter fra TPT-KO sælges til sekundærbearbejdningsenheder, andre TPT-KO, småindustrier, registrerede eksportører og/eller slutbrugere.

Tilladelsen til at etablere et TPT-KO gives af distriktsskovinspektøren efter ansøgning fra indehaveren af tilladelsen. En TPT-KO-tilladelse gælder i tre år, men kan forlænges, når distriktsskovinspektøren har gennemgået og godkendt lageret.

TPT-KO-operatører må kun anvende SDoC, hvis de udelukkende benytter træprodukter fra importeret, bearbejdet træ. Indeholder blot ét af deres bearbejdede træprodukter bearbejdet træ fra naturskove, skal de være SVLK-certificeret.

3.5.    Sekundær industri

4.   EKSPORT

Procedurerne og dataafstemningsprocesser for eksport af træ fra statsejede skove og privatejede skove/områder er identiske.

▼B

BILAG VI

KOMMISSORIUM FOR PERIODISK EVALUERING

1.   FORMÅL

Periodisk evaluering (PE) er en uafhængig evaluering, der foretages af en uvildig tredjemand, en såkaldt »evaluator«. Periodisk evaluering har til formål at tilvejebringe garanti for, at det indonesiske verifikationssystem fungerer som beskrevet, og således styrke troværdigheden af FLEGT-licenser, der er udstedt i medfør af denne aftale.

2.   OMFANG

Uafhængig markedsovervågning skal omfatte:

3.   RESULTAT

Resultatet af PE omfatter regelmæssige rapporter, der præsenterer evalueringsresultater og henstillinger til foranstaltninger, der skal gennemføres med henblik på at afhjælpe mangler og svagheder i systemet, som er konstateret under evalueringen.

4.   HOVEDAKTIVITETER:

PE-aktiviteter omfatter bl.a.:

5.   EVALUERINGSMETODE

6.   EVALUATORENS KVALIFIKATIONER

Evaluatoren skal være en kompetent, uafhængig og uvildig tredjepart, som opfylder følgende krav:

7.   RAPPORTERING

8.   FORTROLIGHED

Evaluatoren behandler alle oplysninger, denne modtager under udførelsen af sine aktiviteter, fortroligt.

9.   UDNÆVNELSE, EMBEDSPERIODE OG FINANSIERING

BILAG VII

KOMMISSORIUM FOR UAFHÆNGIG MARKEDSOVERVÅGNING

1.   FORMÅL MED UAFHÆNGIG MARKEDSOVERVÅGNING

Uafhængig markedsovervågning er markedsovervågning, der foretages af en uvildig tredjemand, en såkaldt »inspektør«. Formålet med uafhængig markedsovervågning er at indsamle og analysere oplysninger om accepten af indonesisk træ med FLEGT-licens på markedet i Unionen og revidere indvirkningen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 995/2010 af 20. oktober 2010 om fastsættelse af krav til virksomheder, der bringer træ og træprodukter i omsætning og af tilknyttede initiativer, som f.eks. offentlige og private indkøbspolitikker.

2.   OMFANG

Uafhængig markedsovervågning skal omfatte:

3.   RESULTAT

Resultatet af uafhængig markedsovervågning omfatter regelmæssige rapporter til det fælles udvalg, som beskriver resultater og henstillinger til foranstaltninger, som kan styrke positionen for indonesiske træprodukter med FLEGT-licens på markedet i Unionen og forbedre gennemførelsen af markedsrelaterede foranstaltninger, der har til formål at forhindre, at ulovligt fældet træ bringes i omsætning i Unionen.

4.   HOVEDAKTIVITETER

Uafhængig markedsovervågning omfatter bl.a.:

5.   OVERVÅGNINGSMETODE

6.   DEN UAFHÆNGIGE MARKEDSINSPEKTØRS KVALIFIKATIONER

Inspektøren skal:

7.   RAPPORTERING

8.   FORTROLIGHED

Inspektøren behandler alle oplysninger, denne modtager under udførelsen af sine aktiviteter, fortroligt.

9.   UDNÆVNELSE, EMBEDSPERIODE OG FINANSIERING

BILAG VIII

KRITERIER FOR VURDERING AF EFFEKTIVITETEN AF INDONESIENS SYSTEM TIL VERIFIKATION AF LOVLIGHED FOR TRÆPRODUKTER

BAGGRUND:

Der udføres en uafhængig teknisk evaluering af Indonesiens verifikation, inden der åbnes for eksport af træ med FLEGT-licens til Unionen. Denne tekniske evaluering har til formål at: i) undersøge, hvordan verifikationssystemet fungerer i praksis, med henblik på at afgøre, om det sikrer det ønskede resultater, og ii) undersøge evt. ændringer af verifikationssystemet efter indgåelsen af denne aftale.

Kriterierne for denne evaluering er følgende:

1.   DEFINITION AF LOVLIGHED

Træ af lovlig oprindelse skal defineres på grundlag af gældende lov i Indonesien. Den anvendte definition skal være utvetydig, objektivt verificerbar og anvendelig på operationelt plan, og den skal som minimum indeholde en angivelse af de love, der gælder på følgende områder:

Vigtige spørgsmål:

Hvis lovlighedsdefinitionen er ændret, stilles følgende vigtige spørgsmål:

2.   KONTROL AF FORSYNINGSKÆDE

Systemer til kontrol med forsyningskæden skal garantere en troværdig sporbarhed for træprodukterne i hele forsyningskæden fra hugst- eller importsted til eksportsted. Det er ikke altid nødvendigt at opretholde den fysiske sporbarhed for heltømmer, en ladning heltømmer eller et træprodukt fra eksportstedet tilbage til oprindelsesskoven, men det skal altid kunne garanteres, at træet kan spores fra skoven til det første sted, hvor der sker en blanding (f.eks. en tømmerterminal eller forarbejdningsenhed).

2.1.   Driftsrettigheder

De områder, hvor rettighederne til skovressourcerne er blevet tildelt, og indehaverne af disse rettigheder er klart identificeret.

Vigtige spørgsmål:

2.2.   Metoder til kontrol med forsyningskæden

Der findes effektive sporbarhedsmekanismer for træ gennem hele forsyningskæden fra hugst- til eksportsted. Den anvendte tilgang til identificering af træ kan variere fra anvendelsen af etiketter på de enkelte varer til henvisning til den dokumentation, der ledsager en ladning eller et parti varer. Den valgte metode skal tage højde for træets type og værdi og risikoen for kontaminering med ukendt eller ulovligt træ.

Vigtige spørgsmål:

2.3.

Styring af mængdedata: Der findes solide og effektive mekanismer til at måle og registrere mængderne af træ eller træprodukter på hvert trin af forsyningskæden, navnlig de pålidelige og præcise skøn, der forud for hugsten foretages af mængden af stående træmasse på hver hugstflade. Vigtige spørgsmål: — Kan kontrolsystemet frembringe mængdedata for indførsel og udførsel, herunder evt. omregningsforhold, på følgende trin i forsyningskæden: — stående træmasse — tømmerstokke i skoven (på opsamlingssteder) — transporteret og oplagret træ (råtrælagre/opsamlingssteder og mellemlagre) — ankomst til forarbejdningsenhed og materialelager — indkørsel i og udkørsel fra produktionslinjer — lagring af forarbejdede produkter på forarbejdningsenhed — udkørsel fra forarbejdningsenhed og transport — ankomst til eksportstedet. — Hvilke organisationer har ansvaret for at indføre mængdedata i kontrolsystemet? Har de tilstrækkelige ressourcer med hensyn til personale og udstyr? — Hvilken kvalitet har de kontrollerede data? — Er mængdedataene alle registreret, så de umiddelbart kan afstemmes med dataene i de forudgående og efterfølgende led i kæde? — Hvilke oplysninger om kontrollen med forsyningskæden offentliggøres? Hvordan kan de berørte parter få adgang til oplysningerne?

2.4.

Adskillelse af lovligt verificeret træ fra træ fra ukendte kilder Vigtige spørgsmål: — Foretages der et tilstrækkeligt antal kontroller for at udelukke træ af ukendt oprindelse eller træ fra hugst uden lovlige driftsrettigheder? — Hvilke kontrolforanstaltninger anvendes der for at sikre, at verificerede og uverificerede materialer holdes adskilte gennem hele forsyningskæden?

2.5.

Importerede træprodukter Der udføres egnede kontroller for at sørge for, at importeret træ og importerede træprodukter også er blevet kontrolleret. Vigtige spørgsmål: — Hvordan bevises lovligheden af importeret træ og importerede træprodukter? — Hvilke dokumenter kræves der for at identificere hugstlandet og garantere, at importerede produkter kommer fra lovligt fældet træ, som beskrevet i bilag V? — Identificerer verifikationssystemet importeret træ og importerede træprodukter i hele forsyningskæden, indtil de blandes ved fremstilling af forarbejdede produkter? — Er det muligt, når man anvender importeret træ, på FLEGT-licensen at identificere træets oprindelsesland (kan udelades for rekonstituerede produkter)?

3.   VERIFIKATIONSPROCEDURER

Verifikationen består i at foretage kontroller for at garantere træets lovlighed. Den skal være tilstrækkelig streng og effektiv til, at enhver manglende opfyldelse af kravene, enten i skoven eller i forsyningskæden, kan påvises, og foranstaltninger straks kan iværksættes.

3.1.   Organisation

Verifikationen udføres af en tredjepartsorganisation, der råder over tilstrækkelige ressourcer, forvaltningssystemer og kvalificeret og uddannet personale samt solide og effektive mekanismer til at kontrollere interessekonflikter.

Vigtige spørgsmål:

3.2.   Verifikation i forhold til lovlighedsdefinitionen

Der findes en klar definition af det, der skal verificeres. Verifikationsmetodologien er dokumenteret og har til formål at sikre, at processen er systematisk, åben, bygger på beviser, foretages med regelmæssige mellemrum, og at den dækker alt, hvad der indgår i definitionen.

Vigtige spørgsmål:

3.3.   Verifikation af systemer til kontrol med forsyningskæden

Der findes en klar serie af kriterier og indikatorer, som skal verificeres, og som gælder hele forsyningskæden. Verifikationsmetodologien er dokumenteret og har til formål at sikre, at processen er systematisk, åben, bygger på beviser, foretages med regelmæssige mellemrum, og at den dækker alle kriterier og indikatorer inden for anvendelsesområdet samt tillader, at oplysningerne for hvert led i kæden jævnligt og umiddelbart kan sammenholdes.

Vigtige spørgsmål:

3.4.   Mekanismer for behandling af klager

Der findes effektive mekanismer for behandling af klager og konflikter, der måtte opstå som følge af verifikationsprocessen.

Vigtige spørgsmål:

3.5.   Mekanismer til behandling af manglende overholdelse

Der findes effektive mekanismer for behandling af tilfælde af manglende overholdelse, der påvises under verifikationsprocessen eller via klager og uafhængig kontrol.

Vigtige spørgsmål:

4.   UDSTEDELSE AF EKSPORTLICENSER

Indonesien har overdraget ansvaret for udstedelse af V-Legal-dokumenter/FLEGT-licenser til licensudstedende myndigheder. FLEGT-licenser udstedes for individuelle forsendelser til Unionen.

4.1.   Organisation

Vigtige spørgsmål:

4.2.   Udstedelse af V-Legal-dokumenter og deres anvendelse ved udstedelse af FLEGT-licenser

Der er indført hensigtsmæssige procedurer for anvendelsen af V-Legal-dokumenter ved udstedelse af FLEGT-licenser.

Vigtige spørgsmål:

4.3.   Forespørgsler om udstedte FLEGT-licenser

Der er fastlagt en hensigtsmæssig mekanisme til behandling af forespørgsler fra kompetent myndighed vedrørende FLEGT-licenser som beskrevet i bilag III.

Vigtige spørgsmål:

4.4.   Mekanisme for behandling af klager

Der findes en effektiv mekanisme for behandling af klager og konflikter, der måtte opstå som følge af licensudstedelsen. Denne mekanisme gør det muligt at behandle enhver klage over licensordningens funktion.

Vigtige spørgsmål:

5.   UAFHÆNGIG KONTROL

Uafhængig kontrol foretages af civilsamfundet i Indonesien og er uafhængig af andre dele af verifikationssystemet (de parter, der er involveret i forvaltningen og reguleringen af skovressourcer, og de parter, der er involveret i den uafhængige revision). Et af hovedmålene er at opretholde troværdigheden af verifikationssystemet ved at kontrollere, hvordan verifikationen gennemføres.

Indonesien har formelt anerkendt den uafhængige kontrolfunktion og giver civilsamfundet mh1 for at indgive klager, når der konstateres uregelmæssigheder i akkrediterings-, vurderings- og licensudstedelsesprocesserne.

Vigtige spørgsmål:

BILAG IX

OFFENTLIGGØRELSE AF OPLYSNINGER

1.   INDLEDNING

Parterne ønsker at sikre, at vigtige oplysninger om skovsektoren gøres offentligt tilgængelige.

Dette bilag opfylder dette mål ved at beskrive i) de oplysninger om skovsektoren, der skal gøres offentligt tilgængelige, ii) de organer, der er ansvarlige for offentliggørelse af disse oplysninger, og iii) de mekanismer, der kan bruges til at få adgang til oplysningerne.

Formålet er at sikre, at 1) arbejdet i det fælles udvalg under gennemførelsen af APV-aftalen er gennemsigtige og klare, 2) der findes em mekanisme, som giver parterne og relevante interessenter adgang til vigtige oplysninger om skovsektoren, 3) funktionen af verifikationssystemet styrkes via tilgængeligheden af oplysninger til uafhængig kontrol, og 4) overordnede APV-målsætninger opfyldes. Information af offentligheden er et af vigtigt bidrag til indsatsen for at fremme Indonesiens skovforvaltningspraksis.

2.   MEKANISMER, DER GIVER ADGANG TIL OPLYSNINGER

Dette bilag er i overensstemmelse med den indonesiske lov om informationsfrihed nr. 14/2008. I henhold til denne lov skal alle offentlige institutioner udarbejde forskrifter om offentlighedens adgang til oplysninger. I loven skelnes der mellem fire kategorier af oplysninger: 1) oplysninger, der jævnligt gøres tilgængelige og formidles aktivt, 2) oplysninger, der skal offentliggøres omgående, 3) oplysninger, der altid er tilgængelige, og som fremlægges efter anmodning, og 4) oplysninger, der er begrænsede eller fortrolige.

Skovbrugsministeriet, provins- og distriktskontorer, det nationale akkrediteringsorgan (KAN), overensstemmelsesvurderingsorganet (CAB) og de licensudstedende myndigheder er alle vigtige institutioner for gennemførelsen af verifikationssystemet og har derfor pligt til at fremlægge oplysninger om skovsektoren for offentligheden.

For at gennemføre ovennævnte lov har skovbrugsministeriet, provins- og distriktskontorer samt alle andre offentlige organer, herunder KAN, udviklet eller er i gang med at udvikle procedurer for offentliggørelse af oplysninger.

KAN skal også stille oplysninger til rådighed for offentligheden i henhold til ISO/IEC 17011:2004, bestemmelse 8.2 om akkrediteringsorganers forpligtelser. Verifikationsorganer og licensudstedende myndigheder skal stille oplysninger til rådighed for offentligheden i henhold til skovbrugsministerens forskrifter og ISO/IEC 17021:2006 bestemmelse 8.1 om offentligt tilgængelige oplysninger og ISO/IEC-vejledning 65:1996, bestemmelse 4.8 om dokumentation.

Civilsamfundsorganisationer er en af kilderne til oplysninger om skovsektoren i henhold til skovbrugsministerens forskrifter.

Skovbrugsministeren har udstedt forskrift nr. P.7/Menhut-II/2011 af 2. februar 2011, som fastlægger, at anmodninger om oplysninger, som skovbrugsministeriet er i besiddelse af, skal rettes til direktøren for skovbrugsministeriets afdeling for offentlige anliggender i overensstemmelse med politikken om ét fælles kontaktpunkt. Yderligere vejledning om gennemførelse udvikles af skovbrugsministeriet. Der er direkte adgang til oplysninger, der findes hos regions- provins- og distriktsskovkontorer.

For at dette bilag kan træde i kraft, skal procedurer/retningslinjer/anvisninger for, hvordan de nævnte institutioner skal besvare anmodninger om oplysninger, udarbejdes og godkendes. De bestemmelser om rapportering og offentliggørelse, der gælder for verifikationsorganer og licensudstedende myndigheder, skal desuden præciseres.

3.   KATEGORIER AF OPLYSNINGER, DER BRUGES TIL AT STØTTE KONTROL OG VURDERING AF VERIFIKATIONSSYSTEMETS FUNKTION

Love og forskrifter: Alle lover, forskrifter, standarder og retningslinjer, der er nævnt i lovlighedsstandarderne.

Jord- og skovtildeling: kort over jordtildeling og fysiske planer for provinser, procedurer for jordtildeling, skovkoncession eller skovhugstrettigheder, andre udnyttelses- og bearbejdningsrettigheder og tilhørende dokumenter, som f.eks. koncessionskort, tilladelse til frigivelse af skovområde, skøder og matrikelkort.

Skovbrugsforvaltning: planer for skovanvendelse, årlige driftsplaner, herunder kort og tilladelse for udstyr, referater af høring af lokalsamfund omkring tilladelsesområdet, som kræves for udarbejdelsen af årlige driftsplaner, driftsplan for skovhugst, inkl. bilag, dokumenter vedrørende miljøvurdering og referater af offentlige høringer, der kræves for udarbejdelsen af rapporter om miljøvurdering, træproduktionsrapporter og mængdedata for stående træmasse i statsejede skovområder.

Oplysninger om transport og forsyningskæde: transportdokumenter for tømmerstokke og træprodukter, inkl. bilag, afstemningsrapporter, registreringsdokumenter ved transport mellem øer og fartøjsdokumenter mv.

Oplysninger om forarbejdning og industri: stiftelsesdokument for selskab, erhvervstilladelse og virksomhedsregistreringsnummer, miljøvurderingsrapport, industriel erhvervstilladelse eller industriregistreringsnumre, planer for forsyning af ubearbejdet træ for primære træproduktindustrier, registrering af eksportør af træindustriprodukter, rapporter om ubearbejdet træ og forarbejdede produkter, liste over indehavere af forarbejdningsrettigheder og oplysninger om virksomheder inden for sekundær bearbejdning mv.

Gebyrer i forbindelse med skovdrift: arealbaserede gebyrer og fakturaer med kvitteringer, betalingsordrer og fakturaer vedrørende skovgenplantningsfonden og skovressourcefonden mv.

Oplysninger om verifikation og licensudstedelse: kvalitetsvejledning og standardprocedurer for akkreditering; navn og adresse på hvert krediteret CAB; datoer for bevilling og udløb af akkreditering; omfang af akkreditering; liste over CAB-personale (revisorer og beslutningstagere) tilknyttet hvert certifikat; beskrivelse af, hvad der betragtes som fortrolige oplysninger; revisionsplan, som oplyser tidspunkterne for offentlige høringer; annoncering af CAB-revision; referat af offentlige høringer med CAB, herunder deltagerliste; offentlig sammenfatning af revisionsresultat; sammenfattende rapporter udarbejdet af revisionsorganet for udstedelsen af certifikater; statusrapporter for alle revisioner, dvs. certifikater, der er godkendt, afvist, under behandling, bevilget, suspenderet og annulleret, og alle ændringer af ovennævnte; tilfælde af manglende overholdelse med relevans for revision og udstedelse af licenser og alle afhjælpende foranstaltninger; udstede eksportlicenser; regelmæssige sammenfattende rapporter fra licensudstedende myndigheder.

Kontrol- og klageprocedurer: standard procedurer for behandling af klager til KAN, verifikationsorganer og licensudstedende myndigheder, herunder procedurer for overvågning af udarbejdelsen af klagerapporter og afslutning af klagerapporter.

Liste over nøgledokumenter, der er relevante for skovkontrol, organer, som er i besiddelse af disse dokumenter, og proceduren for indhentning af sådanne oplysninger findes i tillægget til dette bilag.

4.   KATEGORIER AF OPLYSNINGER, DER STØTTER OVERORDNEDE APV-MÅLSÆTNINGER

5.   GENNEMFØRELSE AF BESTEMMELSER OM OFFENTLIGGØRELSE

Som en del af gennemførelsen af dette bilag vurderer parterne:

Tillæg

Procedurer for tilvejebringelse af oplysninger: