Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32022R0594

    Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2022/594 af 8. april 2022 om ændring af forordning (EF) nr. 474/2006 for så vidt angår listen over luftfartsselskaber, der er omfattet af driftsforbud eller driftsmæssige begrænsninger i Unionen (EØS-relevant tekst)

    C/2022/2379

    EUT L 114 af 12.4.2022, p. 49–59 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    Legal status of the document In force

    ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2022/594/oj

    12.4.2022   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    L 114/49


    KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2022/594

    af 8. april 2022

    om ændring af forordning (EF) nr. 474/2006 for så vidt angår listen over luftfartsselskaber, der er omfattet af driftsforbud eller driftsmæssige begrænsninger i Unionen

    (EØS-relevant tekst)

    EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

    under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

    under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2111/2005 af 14. december 2005 om opstilling af en fællesskabsliste over luftfartsselskaber med driftsforbud i Fællesskabet og oplysning til passagerer om det transporterende luftfartsselskabs identitet, samt ophævelse af artikel 9 i direktiv 2004/36/EF (1), særlig artikel 4, stk. 2, og

    ud fra følgende betragtninger:

    (1)

    I Kommissionens forordning (EF) nr. 474/2006 (2) er der opstillet en liste over luftfartsselskaber med driftsforbud i Unionen.

    (2)

    Luftfartsselskaber, som er certificeret af den russiske føderale lufttransportmyndighed (»FATA«), er ikke opført i bilag A eller B til forordning (EF) nr. 474/2006, undtagen luftfartsselskabet SKOL Airline LLC, som blev opført i bilag A ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/2070 (3).

    (3)

    Visse af Den Europæiske Unions (»EU«) medlemsstater samt Den Europæiske Unions Luftfartssikkerhedsagentur (»agenturet«) har i henhold til artikel 4, stk. 3, i forordning (EF) nr. 2111/2005 givet Kommissionen oplysninger, der kan være relevante for ajourføringen af denne liste. Tredjelande og internationale organisationer har også indgivet relevante oplysninger. Kommissionen har vurderet de indgivne oplysninger behørigt med henblik på at fastslå, om det er formålstjenligt at ajourføre listen.

    (4)

    I medfør af den aftale, der blev indgået i 1999 mellem Bermuda og Rusland om gennemførelsen af artikel 83a i Chicagokonventionen angående international civil luftfart underskrevet i Chicago den 7. december 1944 (»Chicagokonventionen«) for så vidt angår luftfartøjer registreret i Bermudas luftfartøjsregister, som opereres af luftfartsselskaber, der er certificeret af FATA, og som vedrører overførslen af funktioner og opgaver i forbindelse med det lovpligtige tilsyn, jf. bilag 1, 2 og 6 til Chicagokonventionen, meddelte Bermudas luftfartsmyndighed (»BCAA«) den 14. marts 2022 ved almindelig meddelelse GEN-01-2022 til FATA, at luftdygtighedsbeviserne for alle leasede luftfartøjer registreret i Bermuda, som opereres af luftfartsselskaber, der er certificeret af FATA, var suspenderet med virkning fra den 12. marts 2022, kl. 23.59 UTC med den begrundelse, at disse luftfartøjers fortsatte luftdygtighed ikke længere kan garanteres.

    (5)

    I medfør af den aftale, der blev indgået i 2002 mellem Irland og Rusland om gennemførelsen af artikel 83a i Chicagokonventionen for så vidt angår luftfartøjer registreret i Irlands luftfartøjsregister, som opereres af luftfartsselskaber, der er certificeret af FATA, og som vedrører overførslen af funktioner og opgaver i forbindelse med det lovpligtige tilsyn, jf. bilag 1, 2 og 6 til Chicagokonventionen, udsendte Irlands luftfartsmyndighed (»IAA«) den 15. marts 2022 aeronautisk meddelelse A.114, i hvilken myndigheden erklærede, at alle luftdygtighedsbeviser for luftfartøjer, som opereres af luftfartsselskaber, der er certificeret af FATA, var ugyldige med virkning fra datoen for meddelelsen med den begrundelse, at disse luftfartøjers fortsatte luftdygtighed ikke længere kan garanteres.

    (6)

    Til trods for disse afgørelser truffet af BCAA og IAA i deres egenskab af kompetente myndigheder i registreringsstaterne, opereres et antal berørte luftfartøjer stadig af luftfartsselskaber, der er certificeret af FATA, såvel inden for Rusland som til visse andre tredjelande. Organisationen for International Civil Luftfart (»ICAO«) mindede i sit elektroniske nyhedsbrev 2022/12 af 11. marts 2022 om, at sådanne handlinger er en direkte overtrædelse af Chicagokonventionens artikel 29 og 31. I henhold til dette elektroniske nyhedsbrev, burde FATA, som den myndighed, der er ansvarlig for at sikre, at russisk-certificerede luftfartsselskaber overholder de relevante internationale sikkerhedsstandarder, ikke have tilladt, at en sådan drift fandt sted. Desuden har de FATA-certificerede luftfartsselskaber, der opererer sådanne flyvninger med de i betragtning 4 og 5 omhandlede luftfartøjer, gjort dette bevidst i strid med de relevante internationale sikkerhedsstandarder, navnlig ICAO's bilag 6, del I, kapitel 5, standard 5.2.3 »Enhver flyvemaskine skal opereres i overensstemmelse med bestemmelserne i flyvemaskinens luftdygtighedsbevis og inden for de godkendte begrænsninger, som er angivet i flyvemaskinens flyvehåndbog«, idet det er underforstået, at et sådant luftdygtighedsbevis er udstedt af registreringsstaten.

    (7)

    Desuden er et stort antal af disse luftfartsselskaber blevet opført i Ruslands luftfartøjsregister uden samtykke fra ejerne og uden efterfølgende sikkerhedsrelateret samarbejde med hverken BCAA eller IAA. Som det også fremgår af ICAO's elektroniske nyhedsbrev, jf. betragtning 6, udgør sådanne handlinger en overtrædelse af Chicagokonventionens artikel 17 og 18.

    (8)

    Den 18. marts 2022 udsendte ICAO skrivelse AN 3/1.1-22/41, hvori den minder alle kontraherende stater i Chicagokonventionen om det tilsynsansvar og de tilsynsforpligtelser, de har i henhold til nævnte konvention og bilagene dertil for så vidt angår passende udøvelse af sikkerhedstilsynet.

    (9)

    Den 18. marts 2022 meddelte Rusland Bermuda, at landet suspenderede artikel 83a-aftalen, jf. betragtning 4, med øjeblikkelig virkning. Således tilbageførtes alt tilsynsansvar, der tidligere var blevet overført til Rusland i henhold til nævnte aftale, til Bermuda som registreringsstat i overensstemmelse med de relevante internationale sikkerhedsstandarder for civil luftfart.

    (10)

    FATA har i strid med de gældende internationale sikkerhedsstandarder for civil luftfart beholdt det overførte tilsynsansvar, der er omhandlet i betragtning 4 og 5, og uden nogen form for koordination med Bermuda eller Irland i deres kapacitet af registreringsstater varetaget de tilsynsmæssige funktioner og opgaver, der er opstillet i bilag 8 til Chicagokonventionen. Der foreligger ikke verificerbar dokumentation, som kan føre til den konklusion, at FATA har udviklet den nødvendige sikkerhedstilsynskapacitet for på tilfredsstillende vis at kunne udøve en sådan udvidet tilsynsforpligtelse med så kort varsel og over for dette meget store antal luftfartøjer.

    (11)

    Den 21. marts 2022 underrettede Kommissionen i medfør af artikel 3, stk. 2, i forordning (EF) nr. 473/2006 (4) FATA om sine alvorlige betænkeligheder med hensyn til tilsynet med flyvesikkerheden i Rusland og meddelte FATA de væsentligste kendsgerninger og betragtninger, på grundlag af hvilke der kan træffes afgørelse om at nedlægge driftsforbud i Unionen over for luftfartsselskaber, der er certificeret af FATA.

    (12)

    Kommissionen gav FATA mulighed for at fremsætte skriftlige bemærkninger og den 5. april 2022 give en mundtlig redegørelse til Kommissionen og EU-Udvalget for Luftfartsikkerhed. FATA blev anmodet om inden den 1. april 2022 at meddele, om den ønskede at gøre brug af sin ret til et forsvar og møde for EU-Udvalget for Luftfartsikkerhed.

    (13)

    Den 21. marts 2022 oplyste Kommissionen EU-Udvalget for Luftfartssikkerhed om igangværende fælles samråd med FATA inden for rammerne af forordning (EF) nr. 2111/2005 og Kommissionens forordning (EF) nr. 473/2006.

    (14)

    Den 31. marts 2022 meddelte FATA pr. brev adresseret til Kommissionen, at den afviser beskyldningerne vedrørende sikkerhedsforholdene hos luftfartsselskaber, der er certificeret af FATA, og at den mener, at den til fulde varetager sit ansvar, der pålægges de kontraherende ICAO-stater. FATA afleverede imidlertid ingen dokumentation eller oplysninger til at understøtte dens erklæringer og påviste ikke, hvordan den udfører sine funktioner og opgaver i forbindelse med det lovpligtige tilsyn som indeholdt i bilag 8 til Chicagokonventionen, ikke mindst hvad angår luftfartsselskaber, der opererer de i betragtning 4 og 5 omhandlede luftfartøjer.

    (15)

    Den 1. april 2022 bemærkede Kommissionen, at FATA ikke, som anmodet i Kommissionens brev til FATA af 21. marts 2022, havde meddelt, om den ønskede at gøre brug af sin ret til et forsvar i medfør af forordning (EF) nr. 2111/2005.

    (16)

    Den 5. april 2022 samledes EU-Udvalget for Luftfartsikkerhed for at drøfte sikkerhedsforholdene hos luftfartsselskaber, der er certificeret af FATA, samt FATA's evne til at overholde de internationale sikkerhedsstandarder for civil luftfart. EU-Udvalget for Luftfartsikkerhed bemærkede overtrædelsen af Chicagokonventionen, jf. betragtning 6 og 7, samt overtrædelsen af de gældende internationale sikkerhedsstandarder for civil luftfart, jf. betragtning 10. Det bemærkede også en manglende vilje til at samarbejde med Kommissionen og EU's medlemsstater om spørgsmålet om, hvorvidt FATA og de luftfartsselskaber, den har certificeret, har tilstrækkelig kapacitet til at sikre den fortsatte luftdygtighed og driftssikkerhed i luftfartsselskabernes flåder, herunder de i betragtning 4 og 5 omhandlede luftfartøjer.

    (17)

    Der blev også taget hensyn til følgevirkningerne af de restriktive foranstaltninger, der er truffet ved Rådets forordning (EU) 2022/328 (5) om ændring af forordning (EU) nr. 833/2014, navnlig virkningerne for driften på kort sigt af kun at have begrænset adgang til ajourføringer af navigationsdatabaser og til terrænadvarselssystemer, hvilket alvorligt hæmmer evnen til at navigere sikkert for så vidt angår luftfartøjer, der opereres af luftfartsselskaber, der er certificeret af FATA.

    (18)

    Det blev bemærket, at den tekniske støtte til luftfartsselskaber, der er certificeret af FATA, er blevet begrænset som følge af de gældende restriktive foranstaltninger. Desuden vil manglen på en sådan støtte sammen med den øgede tilsynsopgaver, der følger af tilføjelsen af et betydeligt antal nye fly i det russiske register, øge FATA's arbejdsbyrde og behov for ekspertise, som sandsynligvis ikke umiddelbart vil kunne opfyldes i betragtning af på den ene side de betingelser i henhold til artikel 83a-aftalen, hvorunder disse opgaver hidtil er blevet varetaget i Rusland, og på den anden side konsekvenserne af de gældende restriktive foranstaltninger.

    (19)

    I lyset af ovennævnte overtrædelser og den manglende vilje til at samarbejde med Kommissionen og EU's medlemsstater ved at tage fat på de specifikke punkter og betænkeligheder, som Kommissionen havde rejst i sit brev af 21. marts 2022, konkluderede Kommissionen og EU-Udvalget for Luftfartssikkerhed i overensstemmelse med de fælles kriterier, der er fastsat i bilaget til forordning (EF) nr. 2111/2005, herunder navnlig det tredje kriterium, at der ikke er noget bevis for, at FATA er i stand til at varetage sit ansvar i henhold til Chicagokonventionen og standarderne i bilagene hertil for så vidt angår luftfartsselskaber, der er certificeret af FATA, og som opererer de luftfartøjer, der er omhandlet i betragtning 4 og 5.

    (20)

    I overensstemmelse med de fælles kriterier, der er fastsat i bilaget til forordning (EF) nr. 2111/2005, og navnlig det første kriterium, har luftfartsselskaber, der er certificeret af FATA, og som har opereret et eller flere af de luftfartøjer, der er omhandlet i betragtning 4 og 5, desuden påvist alvorlige sikkerhedsmangler ved at tillade flyveoperationer at finde sted i strid med relevante internationale sikkerhedsstandarder for erhvervsmæssig lufttransport.

    (21)

    Ifølge de fælles kriterier, der er fastsat i bilaget til forordning (EF) nr. 2111/2005, finder Kommissionen, at listen over luftfartsselskaber med driftsforbud i Unionen, jf. bilag A til forordning (EF) nr. 474/2006, bør ændres til også at indeholde alle luftfartsselskaber, der er certificeret i Rusland, og som opererer de i betragtning 4 og 5 omhandlede luftfartøjer.

    (22)

    Medlemsstaterne bør gennem en prioritering af rampeinspektioner i henhold til Kommissionens forordning (EU) nr. 965/2012 (6) fortsat kontrollere, at luftfartsselskaber, der er certificeret FATA, faktisk overholder de relevante internationale sikkerhedsstandarder.

    (23)

    Situationen med hensyn til FATA's evne og kapacitet til at varetage sin rolle og sit ansvar med hensyn til at føre tilsyn med dens luftfartsindustri samt alle luftfartsselskaber, der er certificeret i Rusland, herunder navnlig luftfartsselskaber, der opererer de luftfartøjer, der er omhandlet i betragtning 4 og 5, vil blive fulgt nøje og vil blive undersøgt nærmere af Kommissionen bistået af agenturet med henblik på revision på de næste møder i EU-Udvalget for Luftfartssikkerhed.

    (24)

    Forordning (EF) nr. 474/2006 bør derfor ændres.

    (25)

    I betragtning af betydningen for sikkerheden anerkendes det i artikel 5 og 6 i forordning (EF) nr. 2111/2005, at det er nødvendigt at træffe hurtige afgørelser og om nødvendigt fastlægge en hasteprocedure. For at beskytte følsomme oplysninger og passagerne er det derfor afgørende, at eventuelle afgørelser om at ajourføre listen over luftfartsselskaber med driftsforbud eller driftsmæssige begrænsninger i Unionen, offentliggøres og træder i kraft straks efter vedtagelsen.

    (26)

    De i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra EU-Udvalget for Luftfartsikkerhed, som er nedsat i medfør af artikel 15 i forordning (EF) nr. 2111/2005 —

    VEDTAGET DENNE FORORDNING:

    Artikel 1

    I forordning (EF) nr. 474/2006 foretages følgende ændringer:

    1)

    Bilag A erstattes af teksten i bilag I til nærværende forordning.

    2)

    Bilag B erstattes af teksten i bilag II til nærværende forordning.

    Artikel 2

    Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

    Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 8. april 2022.

    På Kommissionens vegne

    For formanden

    Adina VĂLEAN

    Medlem af Kommissionen


    (1)  EUT L 344 af 27.12.2005, s. 15.

    (2)  Kommissionens forordning (EF) nr. 474/2006 af 22. marts 2006 om opstilling af fællesskabslisten over luftfartsselskaber med driftsforbud i Fællesskabet i henhold til kapitel II i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2111/2005 (EUT L 84 af 23.3.2006, s. 14).

    (3)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/2070 af 25. november 2021 om ændring af forordning (EF) nr. 474/2006 for så vidt angår listen over luftfartsselskaber, der er omfattet af driftsforbud eller driftsmæssige begrænsninger i Unionen (EUT L 421 af 26.11.2021, s. 31).

    (4)  Kommissionens forordning (EF) nr. 473/2006 af 22. marts 2006 om gennemførelsesbestemmelser til den fællesskabsliste over luftfartsselskaber med driftsforbud i Fællesskabet, der er omhandlet i kapitel II i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2111/2005 (EUT L 84 af 23.3.2006, s. 8).

    (5)  Rådets forordning (EU) 2022/328 af 25. februar 2022 om ændring af forordning (EU) nr. 833/2014 om restriktive foranstaltninger på baggrund af Ruslands handlinger, der destabiliserer situationen i Ukraine (EUT L 49 af 25.2.2022, s. 1).

    (6)  Kommissionens forordning (EU) nr. 965/2012 af 5. oktober 2012 om fastsættelse af tekniske krav og administrative procedurer for flyveoperationer i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 216/2008 (EUT L 296 af 25.10.2012, s. 1).


    BILAG I

    »BILAG A

    LISTE OVER LUFTFARTSSELSKABER MED DRIFTSFORBUD I UNIONEN, MED UNDTAGELSER (1)

    Luftfartsselskabets juridiske enheds navn som anført på dens AOC (og firmanavnet, hvis dette er anderledes)

    Nummer på Air Operator's Certificate (»AOC«) eller licens

    ICAO-designatorkode på tre bogstaver

    Luftfartsselskabets hjemstat

    AVIOR AIRLINES

    ROI-RNR-011

    ROI

    Venezuela

    BLUE WING AIRLINES

    SRBWA-01/2002

    BWI

    Surinam

    IRAN ASEMAN AIRLINES

    FS-102

    IRC

    Iran

    IRAQI AIRWAYS

    001

    IAW

    Irak

    MED-VIEW AIRLINE

    MVA/AOC/10-12/05

    MEV

    Nigeria

    AIR ZIMBABWE (PVT)

    177/04

    AZW

    Zimbabwe

    Alle luftfartsselskaber, som er certificeret af de tilsynsansvarlige myndigheder i Afghanistan, herunder:

     

     

    Afghanistan

    ARIANA AFGHAN AIRLINES

    AOC 009

    AFG

    Afghanistan

    KAM AIR

    AOC 001

    KMF

    Afghanistan

    Alle luftfartsselskaber, som er certificeret af de myndigheder i Angola, der har ansvaret for det lovpligtige tilsyn, undtagen TAAG Angola Airlines og Heli Malongo, herunder:

     

     

    Angola

    AEROJET

    AO-008/11-07/17 TEJ

    TEJ

    Angola

    GUICANGO

    AO-009/11-06/17 YYY

    Ukendt

    Angola

    AIR JET

    AO-006/11-08/18 MBC

    MBC

    Angola

    BESTFLYA AIRCRAFT MANAGEMENT

    AO-015/15-06/17YYY

    Ukendt

    Angola

    HELIANG

    AO 007/11-08/18 YYY

    Ukendt

    Angola

    SJL

    AO-014/13-08/18YYY

    Ukendt

    Angola

    SONAIR

    AO-002/11-08/17 SOR

    SOR

    Angola

    Alle luftfartsselskaber, som er certificeret af de tilsynsansvarlige myndigheder i Armenien, herunder:

     

     

    Armenien

    AIRCOMPANY ARMENIA

    AM AOC 065

    NGT

    Armenien

    ARMENIA AIRWAYS

    AM AOC 063

    AMW

    Armenien

    ARMENIAN HELICOPTERS

    AM AOC 067

    KAV

    Armenien

    FLYONE ARMENIA

    AM AOC 074

     

    Armenien

    NOVAIR

    AM AOC 071

    NAI

    Armenien

    SHIRAK AVIA

    AM AOC 072

    SHS

    Armenien

    SKYBALL

    AM AOC 073

    N/A

    Armenien

    Alle luftfartsselskaber, som er certificeret af de tilsynsansvarlige myndigheder i Congo (Brazzaville), herunder:

     

     

    Republikken Congo (Brazzaville)

    CANADIAN AIRWAYS CONGO

    CG-CTA 006

    TWC

    Republikken Congo (Brazzaville)

    EQUAFLIGHT SERVICES

    CG-CTA 002

    EKA

    Republikken Congo (Brazzaville)

    EQUAJET

    RAC06-007

    EKJ

    Republikken Congo (Brazzaville)

    TRANS AIR CONGO

    CG-CTA 001

    TSG

    Republikken Congo (Brazzaville)

    SOCIETE NOUVELLE AIR CONGO

    CG-CTA 004

    Ukendt

    Republikken Congo (Brazzaville)

    Alle luftfartsselskaber, som er certificeret af de tilsynsansvarlige myndigheder i Den Demokratiske Republik Congo (DRC), herunder:

     

     

    Den Demokratiske Republik Congo (DRC)

    AIR FAST CONGO

    AAC/DG/OPS-09/03

    Ukendt

    Den Demokratiske Republik Congo (DRC)

    AIR KATANGA

    AAC/DG/OPS-09/08

    Ukendt

    Den Demokratiske Republik Congo (DRC)

    BUSY BEE CONGO

    AAC/DG/OPS-09/04

    Ukendt

    Den Demokratiske Republik Congo (DRC)

    COMPAGNIE AFRICAINE D'AVIATION (CAA)

    AAC/DG/OPS-09/02

    Ukendt

    Den Demokratiske Republik Congo (DRC)

    CONGO AIRWAYS

    AAC/DG/OPS-09/01

    Ukendt

    Den Demokratiske Republik Congo (DRC)

    KIN AVIA

    AAC/DG/OPS-09/10

    Ukendt

    Den Demokratiske Republik Congo (DRC)

    MALU AVIATION

    AAC/DG/OPS-09/05

    Ukendt

    Den Demokratiske Republik Congo (DRC)

    SERVE AIR CARGO

    AAC/DG/OPS-09/07

    Ukendt

    Den Demokratiske Republik Congo (DRC)

    SWALA AVIATION

    AAC/DG/OPS-09/06

    Ukendt

    Den Demokratiske Republik Congo (DRC)

    MWANT JET

    AAC/DG/OPS-09/09

    Ukendt

    Den Demokratiske Republik Congo (DRC)

    Alle luftfartsselskaber, som er certificeret af de tilsynsansvarlige myndigheder i Djibouti, herunder:

     

     

    Djibouti

    DAALLO AIRLINES

    Ukendt

    DAO

    Djibouti

    Alle luftfartsselskaber, som er certificeret af de tilsynsansvarlige myndigheder i Ækvatorialguinea, herunder:

     

     

    Ækvatorialguinea

    CEIBA INTERCONTINENTAL

    2011/0001/MTTCT/DGAC/SOPS

    CEL

    Ækvatorialguinea

    CRONOS AIRLINES

    2011/0004/MTTCT/DGAC/SOPS

    Ukendt

    Ækvatorialguinea

    Alle luftfartsselskaber, som er certificeret af de tilsynsansvarlige myndigheder i Eritrea, herunder:

     

     

    Eritrea

    ERITREAN AIRLINES

    AOC No 004

    ERT

    Eritrea

    NASAIR ERITREA

    AOC No 005

    NAS

    Eritrea

    Alle luftfartsselskaber, som er certificeret af de tilsynsansvarlige myndigheder i Kirgisistan, herunder:

     

     

    Kirgisistan

    AEROSTAN

    08

    BSC

    Kirgisistan

    AIR COMPANY AIR KG

    50

    Ukendt

    Kirgisistan

    AIR MANAS

    17

    MBB

    Kirgisistan

    AVIA TRAFFIC COMPANY

    23

    AVJ

    Kirgisistan

    FLYSKY AIRLINES

    53

    FSQ

    Kirgisistan

    HELI SKY

    47

    HAC

    Kirgisistan

    KAP.KG AIRCOMPANY

    52

    KGS

    Kirgisistan

    SKY KG AIRLINES

    41

    KGK

    Kirgisistan

    TEZ JET

    46

    TEZ

    Kirgisistan

    VALOR AIR

    07

    VAC

    Kirgisistan

    Alle luftfartsselskaber, som er certificeret af de tilsynsansvarlige myndigheder i Liberia.

     

     

    Liberia

    Alle luftfartsselskaber, som er certificeret af de tilsynsansvarlige myndigheder i Libyen, herunder:

     

     

    Libyen

    AFRIQIYAH AIRWAYS

    007/01

    AAW

    Libyen

    AIR LIBYA

    004/01

    TLR

    Libyen

    AL MAHA AVIATION

    030/18

    Ukendt

    Libyen

    BERNIQ AIRWAYS

    032/21

    BNL

    Libyen

    BURAQ AIR

    002/01

    BRQ

    Libyen

    GLOBAL AIR TRANSPORT

    008/05

    GAK

    Libyen

    HALA AIRLINES

    033/21

    HTP

    Libyen

    LIBYAN AIRLINES

    001/01

    LAA

    Libyen

    LIBYAN WINGS AIRLINES

    029/15

    LWA

    Libyen

    PETRO AIR

    025/08

    PEO

    Libyen

    Alle luftfartsselskaber, som er certificeret af de tilsynsansvarlige myndigheder i Nepal, herunder:

     

     

    Nepal

    AIR DYNASTY HELI. S.

    035/2001

    Ukendt

    Nepal

    ALTITUDE AIR

    085/2016

    Ukendt

    Nepal

    BUDDHA AIR

    014/1996

    BHA

    Nepal

    FISHTAIL AIR

    017/2001

    Ukendt

    Nepal

    SUMMIT AIR

    064/2010

    Ukendt

    Nepal

    HELI EVEREST

    086/2016

    Ukendt

    Nepal

    HIMALAYA AIRLINES

    084/2015

    HIM

    Nepal

    KAILASH HELICOPTER SERVICES

    087/2018

    Ukendt

    Nepal

    MAKALU AIR

    057A/2009

    Ukendt

    Nepal

    MANANG AIR PVT

    082/2014

    Ukendt

    Nepal

    MOUNTAIN HELICOPTERS

    055/2009

    Ukendt

    Nepal

    PRABHU HELICOPTERS

    081/2013

    Ukendt

    Nepal

    NEPAL AIRLINES CORPORATION

    003/2000

    RNA

    Nepal

    SAURYA AIRLINES

    083/2014

    Ukendt

    Nepal

    SHREE AIRLINES

    030/2002

    SHA

    Nepal

    SIMRIK AIR

    034/2000

    Ukendt

    Nepal

    SIMRIK AIRLINES

    052/2009

    RMK

    Nepal

    SITA AIR

    033/2000

    Ukendt

    Nepal

    TARA AIR

    053/2009

    Ukendt

    Nepal

    YETI AIRLINES

    037/2004

    NYT

    Nepal

    Følgende luftfartsselskaber, som er certificeret af de tilsynsansvarlige myndigheder i Rusland.

     

     

    Rusland

    AURORA AIRLINES

    486

    SHU

    Rusland

    AVIACOMPANY "AVIASTAR-TU" CO. LTD

    458

    TUP

    Rusland

    IZHAVIA

    479

    IZA

    Rusland

    JOINT STOCK COMPANY "AIR COMPANY "YAKUTIA"

    464

    SYL

    Rusland

    JOINT STOCK COMPANY "RUSJET"

    498

    RSJ

    Rusland

    JOINT STOCK COMPANY "UVT AERO"

    567

    UVT

    Rusland

    JOINT STOCK COMPANY SIBERIA AIRLINES

    31

    SBI

    Rusland

    JOINT STOCK COMPANY SMARTAVIA AIRLINES

    466

    AUL

    Rusland

    JOINT-STOCK COMPANY "IRAERO" AIRLINES

    480

    IAE

    Rusland

    JOINT-STOCK COMPANY "URAL AIRLINES"

    18

    SVR

    Rusland

    JOINT–STOCK COMPANY ALROSA AIR COMPANY

    230

    DRU

    Rusland

    JOINT-STOCK COMPANY NORDSTAR AIRLINES

    452

    TYA

    Rusland

    JS AVIATION COMPANY "RUSLINE"

    225

    RLU

    Rusland

    JSC YAMAL AIRLINES

    142

    LLM

    Rusland

    LLC "NORD WIND"

    516

    NWS

    Rusland

    LLC "IRCOMPANY IKAR"

    36

    KAR

    Rusland

    POBEDA AIRLINES LIMITED LIABILITY COMPANY

    562

    PBD

    Rusland

    PUBLIC JOINT STOCK COMPANY "AEROFLOT - RUSSIAN AIRLINES"

    1

    AFL

    Rusland

    ROSSIYA AIRLINES, JOINT STOCK COMPANY

    2

    SMD

    Rusland

    SKOL AIRLINE LLC

    228

    CDV

    Rusland

    UTAIR AVIATION, JOINT-STOCK COMPANY

    6

    UTA

    Rusland

    Alle luftfartsselskaber, som er certificeret af de tilsynsansvarlige myndigheder i São Tomé og Príncipe, herunder:

     

     

    São Tomé og Príncipe

    AFRICA'S CONNECTION

    10/AOC/2008

    ACH

    São Tomé og Príncipe

    STP AIRWAYS

    03/AOC/2006

    STP

    São Tomé og Príncipe

    Alle luftfartsselskaber, som er certificeret af de tilsynsansvarlige myndigheder i Sierra Leone

     

     

    Sierra Leone

    Alle luftfartsselskaber, som er certificeret af de tilsynsansvarlige myndigheder i Sudan, herunder:

     

     

    Sudan

    ALFA AIRLINES SD

    54

    AAJ

    Sudan

    BADR AIRLINES

    35

    BDR

    Sudan

    BLUE BIRD AVIATION

    11

    BLB

    Sudan

    ELDINDER AVIATION

    8

    DND

    Sudan

    GREEN FLAG AVIATION

    17

    GNF

    Sudan

    HELEJETIC AIR

    57

    HJT

    Sudan

    KATA AIR TRANSPORT

    9

    KTV

    Sudan

    KUSH AVIATION CO.

    60

    KUH

    Sudan

    NOVA AIRWAYS

    46

    NOV

    Sudan

    SUDAN AIRWAYS CO.

    1

    SUD

    Sudan

    SUN AIR

    51

    SNR

    Sudan

    TARCO AIR

    56

    TRQ

    Sudan

    «

    (1)  Luftfartsselskaber, der er opført i bilag A, kan eventuelt få tilladelse til at udøve trafikrettigheder ved at benytte wet lease-luftfartøjer fra et luftfartsselskab, der ikke er omfattet af driftsforbud, hvis de relevante sikkerhedsstandarder opfyldes.


    BILAG II

    »BILAG B

    LISTE OVER LUFTFARTSSELSKABER, DER ER OMFATTET AF DRIFTSMÆSSIGE BEGRÆNSNINGER I UNIONEN (1)

    Luftfartsselskabets juridiske enheds navn som anført på dens AOC (og firmanavnet, hvis dette er anderledes)

    Nummer på Air Operator's Certificate (»AOC«)

    ICAO-designatorkode på tre bogstaver

    Luftfartsselskabets hjemstat

    Luftfartøjstype med begrænsning

    Registreringsnummer eller -numre og serienummer eller -numre, hvis det/de er kendt

    Registreringsstat

    IRAN AIR

    FS100

    IRA

    Iran

    Alle luftfartøjer af typen Fokker F100 og af typen Boeing B747.

    Luftfartøjer af typen Fokker F100, som er opført på AOC, og luftfartøjer af typen Boeing B747, som er opført på AOC.

    Iran

    AIR KORYO

    GAC-AOC/KOR-01

    KOR

    Nordkorea

    Hele flåden, undtagen: 2 luftfartøjer af typen TU-204.

    Hele flåden, undtagen: P-632 og P-633.

    Nordkorea

    «

    (1)  Luftfartsselskaber, der er opført i bilag B, kan eventuelt få tilladelse til at udøve trafikrettigheder ved at benytte wet lease-luftfartøjer fra et luftfartsselskab, der ikke er omfattet af driftsforbud, hvis de relevante sikkerhedsstandarder opfyldes.


    Top