This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 32019R1939
Commission Regulation (EU) 2019/1939 of 7 November 2019 amending Regulation (EU) No 582/2011 as regards Auxiliary Emission Strategies (AES), access to vehicle OBD information and vehicle repair and maintenance information, measurement of emissions during cold engine start periods and use of portable emissions measurement systems (PEMS) to measure particle numbers, with respect to heavy duty vehicles (Text with EEA relevance)
Kommissionens Forordning (EU) 2019/1939 af 7. november 2019 om ændring af forordning (EU) nr. 582/2011 for så vidt angår understøttende emissionsbegrænsningsstrategier, adgang til informationer fra køretøjets OBD og reparations- og vedligeholdelsesinformationer, emissionsmålinger i perioder med kold motorstart og anvendelsen af bærbare emissionsmålingssystemer (PEMS) til måling af partikelantal for tunge køretøjer (EØS-relevant tekst)
Kommissionens Forordning (EU) 2019/1939 af 7. november 2019 om ændring af forordning (EU) nr. 582/2011 for så vidt angår understøttende emissionsbegrænsningsstrategier, adgang til informationer fra køretøjets OBD og reparations- og vedligeholdelsesinformationer, emissionsmålinger i perioder med kold motorstart og anvendelsen af bærbare emissionsmålingssystemer (PEMS) til måling af partikelantal for tunge køretøjer (EØS-relevant tekst)
C/2019/7884
EUT L 303 af 25.11.2019, p. 1–24
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
In force
25.11.2019 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 303/1 |
KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) 2019/1939
af 7. november 2019
om ændring af forordning (EU) nr. 582/2011 for så vidt angår understøttende emissionsbegrænsningsstrategier, adgang til informationer fra køretøjets OBD og reparations- og vedligeholdelsesinformationer, emissionsmålinger i perioder med kold motorstart og anvendelsen af bærbare emissionsmålingssystemer (PEMS) til måling af partikelantal for tunge køretøjer
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 595/2009 af 18. juni 2009 om typegodkendelse af motorkøretøjer og motorer med hensyn til emissioner fra tunge erhvervskøretøjer (Euro VI) og om adgang til reparations- og vedligeholdelsesinformationer om køretøjer, og om ændring af forordning (EF) nr. 715/2007 og direktiv 2007/46/EF og om ophævelse af direktiv 80/1269/EØF, 2005/55/EF og 2005/78/EF (1), særlig artikel 4, stk. 3, artikel 5, stk. 4, artikel 6, stk. 2 og artikel 12, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Bestemmelserne for angivelse og vurdering af understøttende emissionsstrategier (AES) blev for nylig ændret for lette personbiler og erhvervskøretøjer ved Kommissionens forordning (EU) 2017/1151 (2). Af hensyn til sammenhængen bør de allerede eksisterende bestemmelser i Kommissionens forordning (EU) nr. 582/2011 (3) tilpasses. |
(2) |
Prøvning af overensstemmelsen efter ibrugtagning, der er en del af grundlaget for typegodkendelsesproceduren, giver mulighed for verifikation af emissionskontrolsystemernes ydeevne i køretøjernes driftsmæssige levetid. Ifølge forordning (EU) nr. 582/2011 skal prøvningerne udføres ved hjælp af et bærbart emissionsmålingssystem (PEMS), der vurderer emissionerne under normale brugsforhold. PEMS-fremgangsmåden anvendes også til kontrol af off-cycle-emissioner i forbindelse med typegodkendelse. |
(3) |
Emissionspræstationen for tunge køretøjer i perioden efter en kold motorstart vurderes på nuværende tidspunkt ikke som et led i typegodkendelsesprøvningen eller overensstemmelsesprøvningen efter ibrugtagning. Efter en overvågningsprocedure, hvor data fra typegodkendelsesprøvninger og overensstemmelsesprøvninger efter ibrugtagning blev indsamlet og analyseret, blev det konstateret, at store mængder af de samlede NOx-udledninger ikke blev medtaget i analysen som følge af, at perioden med kold motorstart ikke blev vurderet. For at sikre en bedre gengivelse af emissioner ved faktisk kørsel bør målemetoden derfor revideres, så målinger af emissioner af forurenende stoffer i perioden med kold motorstart indgår. |
(4) |
Målingen af partikelantallet ved hjælp af bærbare partikelmålingssystemer blev gennemført med succes ved typegodkendelsesbestemmelserne for emissioner for lette personbiler og erhvervskøretøjer (4). I lyset af et pilotprojekt udført af Kommissionens Fælles Forskningscenter, under hvilket der blev foretaget en analyse på det bærbare udstyr til måling af partikelantal for tunge køretøjer, anses det for hensigtsmæssigt at indføre et lignende krav i typegodkendelsesbestemmelserne for emissioner for tunge køretøjer. Kommissionen vil i henhold til forordning (EF) nr. 595/2009 skulle bibeholde den endelige overensstemmelsesfaktor (CFfinal) for partikelantalemissioner under revision, under hensyntagen til den tekniske udvikling. |
(5) |
Kommissionen anerkender, at det for køretøjer med forbrændingsmotorer med styret tænding eller dobbeltbrændstofmotorer, der fungerer med komprimeret naturgas (CNG), flydende naturgas (LNG) eller flydende gas (LPG), kan være nødvendigt med tekniske tilpasninger for at overholde overensstemmelsesfaktoren for partikelantal. For at sikre tilstrækkelig tid til, at fabrikanter af køretøjer med gasmotorer kan ændre deres produkter i overensstemmelse med kravene i nærværende forordning, bør der tillades en overgangsperiode for overholdelse af den maksimalt tilladte overensstemmelsesfaktor for køretøjer med sådanne motorer. |
(6) |
Kravene i denne forordning for så vidt angår prøvning af køretøjers overensstemmelse efter ibrugtagning bør ikke finde anvendelse med tilbagevirkende kraft på motorer og køretøjer, der blev typegodkendt inden indførelsen af disse krav. Derfor bør ændringerne i bilag I, II og III til denne forordning kun finde anvendelse på prøvning af nye motortypers eller køretøjers overensstemmelse efter ibrugtagning, med andre ord på motorer eller køretøjer, der er typegodkendt i overensstemmelse med de ændringer, der indføres ved nærværende forordning. |
(7) |
Reglerne om adgang til informationer fra køretøjets OBD og reparations- og vedligeholdelsesinformationer om køretøjet er blevet indarbejdet i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/858 (5), der finder anvendelse fra den 1. september 2020. Derfor bør bestemmelserne i forordning (EU) nr. 582/2011 om adgang til sådanne informationer udelades med virkning fra denne dato. |
(8) |
Forordning (EU) nr. 582/2011 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed. |
(9) |
Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Det Tekniske Udvalg for Motorkøretøjer — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
I forordning (EU) nr. 582/2011 foretages følgende ændringer:
1) |
I artikel 2 foretages følgende ændringer:
|
2) |
Artikel 2a, 2b, 2c, 2d, 2e, 2f, 2g og 2h udgår. |
3) |
I artikel 3 foretages følgende ændringer:
|
4) |
I artikel 5 foretages følgende ændringer:
|
5) |
I artikel 6 foretages følgende ændringer:
|
6) |
I artikel 7 foretages følgende ændringer:
|
7) |
I artikel 8 foretages følgende ændringer:
|
8) |
I artikel 9 foretages følgende ændringer:
|
9) |
I artikel 10 foretages følgende ændringer:
|
10) |
Artikel 16, stk. 3, udgår. |
11) |
I artikel 17a tilføjes følgende stykker: »3. Med virkning fra den 1. januar 2021 skal de nationale myndigheder med begrundelse i køretøjers emissioner nægte at meddele EU-typegodkendelse eller national typegodkendelse for nye typer køretøjer eller motorer, som ikke opfylder kravene i denne forordning som ændret ved Kommissionens forordning (EU) 2019/1939 (*4).Uanset første afsnit skal motorer med styret tænding, dobbeltbrændstofmotorer af type 1A og type 1B (i dobbeltbrændstoftilstand) og køretøjer udstyret med sådanne motorer med virkning fra den 1. januar 2023 overholde den højest tilladte overensstemmelsesfaktor for partikelantal, jf. punkt 6.3 i bilag II. Fra den 1. januar 2021 skal arbejdsvinduet for overensstemmelsesfaktoren for partikelantal og overensstemmelsesfaktoren for CO2-massevindue dog nævnes i resultaterne af PEMS-demonstrationsprøvningen på typegodkendelsescertifikatet med henblik på overvågning. 4. Med virkning fra den 1. januar 2022 skal de nationale myndigheder for så vidt angår nye køretøjer, som ikke er i overensstemmelse med kravene i denne forordning som ændret ved forordning (EU) 2019/1939, anse typeattester, der er udstedt for disse køretøjer, for ikke længere at være gyldige i henhold til artikel 48 i forordning (EU) 2018/858 EF og skal med begrundelse i køretøjers emissioner forbyde registrering, salg og ibrugtagning af sådanne køretøjer. Uanset første afsnit skal de nationale myndigheder, med virkning fra den 1. januar 2024, for så vidt angår nye køretøjer udstyret med motorer med styret tænding, dobbeltbrændstofmotorer af type 1A og type 1B (i dobbeltbrændstoftilstand), som ikke er i overensstemmelse med den højst tilladte overensstemmelsesfaktor for partikelantal, jf. punkt 6.3 i bilag II, og kravene i denne forordning som ændret ved forordning (EU) 2019/1939, anse typeattester, der er udstedt for disse køretøjer, for ikke længere at være gyldige i henhold til artikel 48 i forordning (EU) 2018/858 og skal med begrundelse i køretøjers emissioner forbyde registrering, salg og ibrugtagning af sådanne køretøjer. Fra den 1. januar 2022 skal arbejdsvinduet for overensstemmelsesfaktoren for partikelantal og overensstemmelsesfaktoren for CO2-massevindue dog nævnes i resultaterne af PEMS-demonstrationsprøvningen på typegodkendelsescertifikatet med henblik på overvågning. Med virkning fra den 1. januar 2022 og undtagen i tilfælde af udskiftningsmotorer for ibrugtagne køretøjer skal de nationale myndigheder med begrundelse i køretøjers emissioner forbyde tilgængeliggørelse på markedet eller ibrugtagning af nye motorer, der ikke opfylder kravene i denne forordning som ændret ved forordning (EU) 2019/1939. Uanset tredje afsnit, med virkning fra den 1. januar 2024 og undtagen i tilfælde af udskiftningsmotorer for ibrugtagne køretøjer skal de nationale myndigheder med begrundelse i køretøjers emissioner forbyde tilgængeliggørelse på markedet eller ibrugtagning af nye motorer med styret tænding, dobbeltbrændstofmotorer af type 1A og type 1B (i dobbeltbrændstoftilstand), der ikke opfylder kravene i denne forordning som ændret ved forordning (EU) 2019/1939. (*4) Kommissionens forordning (EU) 2019/1939 af 7. november 2019 om ændring af forordning (EU) nr. 582/2011 for så vidt angår understøttende emissionsbegrænsningsstrategier (AES), adgang til informationer fra køretøjets OBD og reparations- og vedligeholdelsesinformationer, emissionsmålinger i perioder med kold motorstart og anvendelsen af bærbare emissionsmålingssystemer (PEMS) til måling af partikelantal for tunge køretøjer (EUT L 303 af 25.11.2019, s. 1).«" |
12) |
Bilag I ændres som anført i bilag I til nærværende forordning. |
13) |
Bilag II ændres som anført i bilag II til nærværende forordning. |
14) |
Bilag VI ændres som anført i bilag III til nærværende forordning. |
15) |
I bilag VIII affattes punkt 5.1.2 således:
|
16) |
I bilag X indsættes følgende punkt efter punkt 2.4.1.3:
|
17) |
I bilag XI, tillæg 1, modellen for oplysningsskemaet, udgår punkt 2-2.3. |
18) |
Bilag XIII, punkt 12, andet afsnit, affattes således: »Dette tillæg finder anvendelse, når fabrikanten anmoder om EU-typegodkendelse af et køretøj med en godkendt motor for så vidt angår emissioner i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 595/2009 og nærværende forordning.« |
19) |
Bilag XVII udgår. |
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Den anvendes fra den 1. januar 2021.
Artikel 1, stk. 15, anvendes fra ikrafttrædelsesdatoen.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 7. november 2019.
På Kommissionens vegne
Formand
Jean-Claude JUNCKER
(1) EUT L 188 af 18.7.2009, s 1.
(2) Kommissionens forordning (EU) 2017/1151 af 1. juni 2017 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 715/2007 om typegodkendelse af motorkøretøjer med hensyn til emissioner fra lette personbiler og lette erhvervskøretøjer (Euro 5 og Euro 6) og om adgang til reparations- og vedligeholdelsesinformationer om køretøjer, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/46/EF, Kommissionens forordning (EF) nr. 692/2008 og Kommissionens forordning (EU) nr. 1230/2012 og om ophævelse af Kommissionens forordning (EF) nr. 692/2008 (EUT L 175 af 7.7.2017, s. 1).
(3) Kommissionens forordning (EU) nr. 582/2011 af 25. maj 2011 om gennemførelse og ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 595/2009 med hensyn til emissioner fra tunge erhvervskøretøjer (Euro VI) og om ændring af bilag I og III til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/46/EF (EUT L 167 af 25.6.2011, s. 1).
(4) Kommissionens forordning (EF) nr. 692/2008 af 18. juli 2008 om gennemførelse og ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 715/2007 om typegodkendelse af motorkøretøjer med hensyn til emissioner fra lette personbiler og lette erhvervskøretøjer (Euro 5 og Euro 6) og om adgang til reparations- og vedligeholdelsesinformationer om køretøjer (EUT L 199 af 28.7.2008, s. 1).
(5) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/858 af 30. maj 2018 om godkendelse og markedsovervågning af motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil samt af systemer, komponenter og separate tekniske enheder til sådanne køretøjer, om ændring af forordning (EF) nr. 715/2007 og (EF) nr. 595/2009 og om ophævelse af direktiv 2007/46/EF (EUT L 151 af 14.6.2018, s. 1).
BILAG I
I bilag I til forordning (EU) nr. 582/2011 foretages følgende ændringer:
1) |
I punkt 3.1 affattes indledningen således: »Hvis der tale om en motor, som er typegodkendt som separat teknisk enhed, eller et køretøj, som er typegodkendt med hensyn til emissioner, skal motoren være forsynet med:«. |
2) |
Punkt 3.4 affattes således:
|
3) |
Punkt 8 affattes således:
|
4) |
I tillæg 4 foretages følgende ændringer:
|
5) |
I tillæg 5, tabel 6a (PEMS-demonstrationsprøvning) i punkt 1.4.4 til addendummet til EU-typegodkendelsesattest, affattes rækkerne vedrørende »Godkendelses-/forkastelsesresultater« for »Arbejdsvindue overensstemmelsesfaktor« og »Overensstemmelsesfaktor for CO2-massevindue« således:
|
6) |
I tillæg 7, tabel 6a (PEMS-demonstrationsprøvning) i punkt 1.4.4 til addendummet til EU-typegodkendelsesattest, affattes rækkerne vedrørende »Godkendelses-/forkastelsesresultater« for »Arbejdsvindue overensstemmelsesfaktor« og »Overensstemmelsesfaktor for CO2-massevindue« således:
|
7) |
I tillæg 9 affattes tabel 1 og den ledsagende signaturforklaring således: «Tabel 1
|
8) |
I tillæg 10 indsættes følgende forklarende note:
|
9) |
Følgende tillæg tilføjes: »Tillæg 11 AES-dokumentationspakke AES-dokumentationspakken skal omfatte følgende: Oplysninger om alle AES:
AES-dokumentationspakken skal være begrænset til 100 sider og skal omfatte alle de vigtigste elementer med henblik på give den godkendende myndighed mulighed for at vurdere AES'en (i overensstemmelse med kravene i bilag VI, tillæg 2), effektiviteten af ansporingssystemet og foranstaltningerne mod ulovlige indgreb. Pakken kan suppleres med bilag og andre vedlagte dokumenter, der indeholder yderligere og supplerende elementer, hvis det er nødvendigt. Fabrikanten skal indsende en ny version af AES-dokumentationspakken til godkendelsesmyndigheden, hver gang der indføres ændringer af AES. Den nye version skal være begrænset til ændringerne og deres virkning. Den nye version af AES skal evalueres og godkendes af den godkendende myndighed. AES-dokumentationspakken skal struktureres som følger: AES-dokumentationspakke nr. YYY/OEM
|
(1) Forskrifterne vedrørende overvågning af »NOx OTL«, jf. tabel 1 i bilag X for motorer med kompressionstænding og dobbeltbrændstofmotorer og -køretøjer og tabel 2 i bilag X for motorer med styret tænding og køretøjer udstyret med sådanne motorer.
(2) Forskrifterne vedrørende overvågning af »PM OTL«, jf. tabel 1 i bilag X for motorer med kompressionstænding og dobbeltbrændstofmotorer og -køretøjer.
(3) Forskrifterne vedrørende overvågning af »CO OTL«, jf. tabel 2 i bilag X for motorer og køretøjer med styret tænding.
(4) IUPR-specifikationerne er fastsat i bilag X. Motorer med styret tænding og køretøjer udstyret med sådanne motorer udsættes ikke for IUPR.
(5) Yderligere bestemmelser om overvågningskravene, jf. punkt 2.3.1.2 i bilag 9A til FN/ECE-regulativ nr. 49.
(6) ISC-forskrifter i tillæg 1 til bilag II.
(7) For motorer med kompressionstænding og dobbeltbrændstofmotorer samt køretøjer udstyret med sådanne motorer.
(8) For motorer med kompressionstænding og dobbeltbrændstofmotorer samt køretøjer udstyret med sådanne motorer.
(9) Forskrifterne vedrørende »overvågning af funktionsdygtighed«, jf. punkt 2.1.1 i bilag X.
(10) »Indfasningsforskrifterne« vedrørende IUPR, jf. afsnit 6 i bilag X.
(11) »Indfasningsforskrifterne« vedrørende reagenskvalitet, jf. punkt 7.1 i bilag XIII.
(12) Gælder kun for motorer med styret tænding og køretøjer udstyret med sådanne motorer.
(13) De »generelle« forskrifter vedrørende IUPR, jf. afsnit 6 i bilag X.
(14) De »generelle« forskrifter vedrørende reagenskvalitet, jf. punkt 7.1.1 i bilag XIII.
(15) I henhold til overgangsforanstaltningerne i artikel 17a.
(Ikke relevant) Ikke relevant.»
BILAG II
I bilag II til forordning (EU) nr. 582/2011 foretages følgende ændringer:
1) |
I punkt 4.1 indsættes følgende mellem andet og tredje afsnit: »Hvis køretøjets lovligt tilladte maksimumvægt er lavere end køretøjets teknisk tilladte totalmasse er det tilladt at anvende køretøjets lovligt tilladte maksimumvægt til at bestemme nyttelasten ved prøvningens gennemførelse.« |
2) |
Punkt 4.6.2 affattes således:
|
3) |
Punkt 6.3 (herunder tabel 2) affattes således:
Tabel 2 Maksimalt tilladte overensstemmelsesfaktorer for emissionsprøvning efter ibrugtagning
|
4) |
Følgende punkt indsættes efter punkt 10.1.8.5:
|
5) |
Følgende punkt indsættes efter punkt 10.1.9.5:
|
6) |
Følgende punkt indsættes efter punkt 10.1.9.10:
|
7) |
Følgende punkt indsættes efter punkt 10.1.9.19:
|
8) |
Følgende punkt indsættes efter punkt 10.1.9.24:
|
9) |
Følgende punkt indsættes efter punkt 10.1.10.12:
|
10) |
Følgende punkt indsættes efter punkt 10.1.11.5:
|
11) |
Følgende punkt indsættes efter punkt 10.1.11.9:
|
12) |
Følgende punkt indsættes efter punkt 10.1.12.4:
|
13) |
I tillæg 1 foretages følgende ændringer:
|
14) |
I tillæg 2 foretages følgende ændringer:
|
15) |
I tillæg 3 tilføjes følgende punkt:
|
(1) For motorer med kompressionstænding.
(2) For motorer med styret tænding.
(3) I henhold til overgangsforanstaltningerne i Artikel 17a«.
(4) Målt eller korrigeret til våd basis.
(5) Kun gasmotorer.
(6) Anvend føler for omgivende temperatur eller en føler for indsugningsluftens temperatur.
(7) Den registrerede værdi skal enten være a) nettodrejningsmomentet i henhold til punkt 2.4.4 i dette tillæg eller b) nettodrejningsmomentet beregnet ud fra drejningsmomentværdierne i henhold til punkt 2.4.4 i dette tillæg.«
(*1) Defineres på et senere tidspunkt.
BILAG III
I bilag VI til forordning (EU) nr. 582/2011 foretages følgende ændringer:
1) |
Under punkt 8 tilføjes følgende afsnit: »Metoden til vurdering af AES er beskrevet i tillæg 2 til dette bilag.« |
2) |
Tillæg 1, punkt 3.1, andet afsnit, affattes således: »Køretøjets last skal være 50-60 % af dets nyttelast. En afvigelse fra dette interval kan aftales med den godkendende myndighed. Årsagen til en sådan afvigelse skal angives i prøvningsrapporten. De supplerende krav, der er fastsat i bilag II, finder anvendelse.« |
3) |
Følgende tillæg tilføjes: »Tillæg 2 Metode til vurdering af AES I forbindelse med vurdering af AES skal den godkendende myndighed som minimum kontrollere, om kravene i nærværende tillæg er overholdt.
|