Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32005D0224

2005/224/EF: Kommissionens beslutning af 14. marts 2005 om ændring af beslutning 2003/136/EF for så vidt angår afslutning af planen for nødvaccination af vildtlevende svin mod klassisk svinepest i Luxembourg (meddelt under nummer K(2005) 589) (EØS-relevant tekst).

EUT L 71 af 17.3.2005, p. 69–69 (ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, NL, PL, PT, SK, SL, FI, SV)
EUT L 272M af 18.10.2005, p. 180–180 (MT)

Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 02/11/2005; stiltiende ophævelse ved 32005D0773

ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2005/224/oj

17.3.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 71/69


KOMMISSIONENS BESLUTNING

af 14. marts 2005

om ændring af beslutning 2003/136/EF for så vidt angår afslutning af planen for nødvaccination af vildtlevende svin mod klassisk svinepest i Luxembourg

(meddelt under nummer K(2005) 589)

(Kun den franske udgave er autentisk)

(EØS-relevant tekst)

(2005/224/EF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets direktiv 2001/89/EF af 23. oktober 2001 om EF-foranstaltninger til bekæmpelse af klassisk svinepest (1), særlig artikel 16, stk. 1, og artikel 20, stk. 2, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I 2001 blev der konstateret klassisk svinepest i bestanden af vildtlevende svin i Luxembourg.

(2)

Som en af en række foranstaltninger til bekæmpelse af klassisk svinepest vedtog Kommissionen beslutning 2003/136/EF af 27. februar 2003 om godkendelse af planerne for udryddelse af klassisk svinepest hos vildtlevende svin og nødvaccination af vildtlevende svin mod klassisk svinepest i Luxembourg (2).

(3)

Luxembourg har fremlagt oplysninger, hvoraf det fremgår, at situationen med hensyn til klassisk svinepest i bestanden af vildtlevende svin i Luxembourg er blevet langt bedre, og at der ikke længere er behov for den godkendte plan for vaccination af vildtlevende svin mod klassisk svinepest.

(4)

Beslutning 2003/136/EF bør derfor ændres.

(5)

De i denne beslutning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —

VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

I beslutning 2003/136/EF foretages følgende ændringer:

1)

Artikel 2 udgår.

2)

Artikel 3 affattes således:

»Artikel 3

Luxembourg sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at gennemføre den i artikel 1 nævnte plan i de områder, der er angivet i bilaget.«

Artikel 2

Denne beslutning er rettet til Storhertugdømmet Luxembourg og Den Franske Republik.

Udfærdiget i Bruxelles, den 14. marts 2005.

På Kommissionens vegne

Markos KYPRIANOU

Medlem af Kommissionen


(1)  EFT L 316 af 1.12.2001, s. 5. Ændret ved tiltrædelsesakten af 2003.

(2)  EUT L 53 af 28.2.2003, s. 52.


Top