This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 22000D1122(01)
Decision No 5/2000 of the EU-Latvia Association Council of 7 November 2000 adopting the terms and conditions for the participation of the Republic of Latvia in the 'Youth' Community action programme
Afgørelse nr. 5/2000 truffet af Associeringsrådet EU-Letland den 7. november 2000 om fastlæggelse af vilkårene og betingelserne for Republikken Letlands deltagelse i Fællesskabets handlingsprogram for unge
Afgørelse nr. 5/2000 truffet af Associeringsrådet EU-Letland den 7. november 2000 om fastlæggelse af vilkårene og betingelserne for Republikken Letlands deltagelse i Fællesskabets handlingsprogram for unge
EFT L 293 af 22.11.2000, p. 9–12
(ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)
No longer in force, Date of end of validity: 31/12/2006
Afgørelse nr. 5/2000 truffet af Associeringsrådet EU-Letland den 7. november 2000 om fastlæggelse af vilkårene og betingelserne for Republikken Letlands deltagelse i Fællesskabets handlingsprogram for unge
EF-Tidende nr. L 293 af 22/11/2000 s. 0009 - 0012
Afgørelse nr. 5/2000 truffet af Associeringsrådet EU-Letland den 7. november 2000 om fastlæggelse af vilkårene og betingelserne for Republikken Letlands deltagelse i Fællesskabets handlingsprogram for unge (2000/726/EF) ASSOCIERINGSRÅDET HAR - under henvisning til Europaaftalen om oprettelse af en associering mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Republikken Letland på den anden side(1), særlig artikel 109, og ud fra følgende betragtninger: (1) I henhold til artikel 109 i Europaaftalen og dennes bilag XVIII kan Letland deltage i Fællesskabets rammeprogrammer, særprogrammer, projekter eller andre foranstaltninger, bl.a. på ungdomsområdet. (2) Ifølge samme artikel skal associeringsrådet træffe afgørelse om vilkårene og betingelserne for Letlands deltagelse i disse aktiviteter. (3) Som fastsat i afgørelse nr. 2/98 truffet af associeringsrådet mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Republikken Letland på den anden side, den 27. oktober 1998(2), har Letland siden den 1. november 1998 deltaget i Ungdom for Europa-programmet og har udtrykt ønske om at deltage i det nye program for unge - TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE: Artikel 1 Letland deltager i Fællesskabets handlingsprogram for unge (i det følgende benævnt "programmet for unge") i henhold til de vilkår og betingelser, der er fastsat i bilag I og II, som udgør en integrerende del af denne afgørelse. Artikel 2 Denne afgørelse gælder i hele den periode, hvor programmet for unge gennemføres, begyndende den 1. januar 2000. Artikel 3 Denne afgørelse træder i kraft på dagen for associeringsrådets vedtagelse. Udfærdiget i Bruxelles, den 7. november 2000. På associeringsrådets vegne H. Védrine Formand (1) EFT L 26 af 2.2.1998, s. 3. (2) EFT L 313 af 21.11.1998, s. 17. BILAG I Vilkår og betingelser for Republikken Letlands deltagelse i programmet for unge 1. Letland deltager i aktiviteterne i programmet for unge (i det følgende benævnt "programmet") i overensstemmelse med de mål, kriterier, procedurer og frister, som er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1031/2000/EF af 13. april 2000 om oprettelse af EF-handlingsprogrammet for unge(1), medmindre andet fremgår af nærværende afgørelse. 2. I overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 5 i afgørelse nr. 1031/2000/EF og med bestemmelserne om medlemsstaternes og Kommissionens ansvar over for de nationale ungdomskontorer, som Kommissionen har vedtaget, skal Letland indføre passende strukturer til en samordnet forvaltning af gennemførelsen af programmets aktioner på nationalt plan og træffe de foranstaltninger, der er nødvendige for at sikre passende midler til dette kontor, som vil få programstøtte til sine aktiviteter. Letland træffer alle andre foranstaltninger, der er nødvendige for, at programmet kan fungere effektivt på nationalt plan. 3. For at deltage i programmet betaler Letland hvert år et bidrag til Den Europæiske Unions almindelige budget som anført i bilag II. Associeringsudvalget kan i givet fald for at tage hensyn til programudviklingen eller udviklingen i Letlands absorptionskapacitet tilpasse dette bidrag for at undgå ubalance på budgettet under gennemførelsen af programmerne. 4. Vilkårene og betingelserne for indgivelse, vurdering og udvælgelse af ansøgninger fra støtteberettigede institutioner, organisationer og enkeltpersoner i Letland er de samme som dem, der finder anvendelse for berettigede institutioner, organisationer og enkeltpersoner i Fællesskabet. Når der skal udpeges uafhængige eksperter, kan Kommissionen bede lettiske eksperter om at bistå ved projektevalueringen afhængigt af de relevante bestemmelser i afgørelse nr. 1031/2000/EF. 5. For at sikre, at programmet har en fællesskabsdimension, og at det er berettiget til at modtage finansiel støtte fra Fællesskabet, skal projekter og aktiviteter omfatte en partner fra mindst en af Fællesskabets medlemsstater. 6. For de aktioner, der skal forvaltes decentralt samt for den finansielle støtte til aktiviteterne i det nationale kontor, der er oprettet i overensstemmelse med ovenstående punkt 2, tildeles midlerne Letland på baggrund af den årlige programbudgetoversigt, som er vedtaget på fællesskabsplan, og af Letlands bidrag til programmet. Den finansielle støtte til aktiviteterne i det nationale kontor kan ikke overstige 50 % af budgettet for det nationale kontors arbejdsprogram. 7. Fællesskabets medlemsstater og Letland vil inden for rammerne af de eksisterende bestemmelser gøre alt, hvad der står i deres magt, for at fremme den frie bevægelighed og opholdet for unge og andre, der er berettigede i henhold til programmet, og som rejser mellem Letland og Fællesskabets medlemsstater i forbindelse med deltagelse i aktiviteter, som er omfattet af denne afgørelse. 8. Aktiviteter, som er omfattet af denne afgørelse, er i Letland fritaget for indirekte skatter, told, forbud og restriktioner vedrørende import og eksport af varer og tjenesteydelser, der er beregnet til at blive anvendt under sådanne aktiviteter. 9. Uden at dette berører Kommissionens og Det Europæiske Fællesskabs Revisionsrets ansvar for tilsyn og evaluering af programmet i henhold til artikel 13 i afgørelse nr. 1031/2000/EF, føres der løbende tilsyn med Letlands deltagelse i programmet på partnerskabsbasis mellem Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber og Letland. Letland forelægger Kommissionen relevante rapporter og medvirker ved andre særlige aktiviteter, som Fællesskabet tager initiativ til i denne sammenhæng. 10. I overensstemmelse med Fællesskabets finansforordninger indeholder kontrakter, der indgås med eller af lettiske instanser, bestemmelser om kontrol- og revisionsforanstaltninger, der gennemføres af Kommissionen og Revisionsretten eller under disses ansvar. Der kan foretages finansiel revision med det formål at kontrollere sådanne instansers indtægter og udgifter i forbindelse med deres kontraktlige forpligtelser over for Fællesskabet. Af hensyn til samarbejdet og den gensidige interesse yder de relevante lettiske myndigheder enhver rimelig og gennemførlig bistand, der måtte være nødvendig eller hensigtsmæssig under de givne omstændigheder, ved gennemførelsen af sådanne kontrol- og revisionsforanstaltninger. Bestemmelserne om medlemsstaternes og Kommissionens ansvar i forhold til de nationale ungdomskontorer, som Kommissionen har vedtaget, vil finde anvendelse på forbindelserne mellem Letland, Kommissionen og det lettiske nationale kontor. I tilfælde af uregelmæssigheder, forsømmelighed eller svig, som kan tillægges det lettiske nationale kontor, er det de lettiske myndigheder, der er ansvarlige for de midler, der ikke er dækning for. 11. Uden at dette berører de procedurer, der er omhandlet i artikel 8 i afgørelse nr. 1031/2000/EF, deltager Letlands repræsentanter som observatører i programudvalget for de punkter, der vedrører dem. For de øvrige punkter, og når der holdes afstemning, træder dette udvalg sammen, uden at Letlands repræsentanter er til stede. 12. Det sprog, der anvendes i forbindelse med kontakter med Kommissionen, for så vidt angår ansøgningsprocedure, kontrakter, rapporter, der skal indgives, og andre administrative ordninger i forbindelse med programmet, skal være et af Fællesskabets officielle sprog. 13. Fællesskabet og Letland kan med 12 måneders skriftligt varsel opsige gennemførelsen af aktiviteter i henhold til denne afgørelse på et hvilket som helst tidspunkt. Projekter og aktiviteter, der er i gang på tidspunktet for opsigelsen, fortsætter, indtil de er fuldført i henhold til vilkårene i denne afgørelse. (1) EFT L 117 af 18.5.2000, s. 1. BILAG II Finansielt bidrag fra Republikken Letland til programmet 1. Det finansielle bidrag, som Letland skal indbetale til Den Europæiske Unions budget for at deltage i programmet i 2000, er 579000 EUR. Det bidrag, som Letland skal indbetale for de følgende programår, fastsættes af associeringsrådet i løbet af 2000. 2. Letland betaler ovennævnte bidrag dels over det lettiske statsbudget, dels over Letlands nationale Phare-program. Under iagttagelse af en særlig programmeringsprocedure for Phare vil de ansøgte Phare-midler blive overført til Letland ved hjælp af en særskilt finansieringsaftale. Sammen med den del, der kommer fra det lettiske statsbudget, udgør disse midler Letlands nationale bidrag, og herfra foretages der betalinger som svar på indkaldelse af midler fra Kommissionen. 3. Der ansøges om Phare-midler efter følgende skema: - 231600 EUR som bidrag til programmet i 2000 - den resterende del af Letlands bidrag dækkes af det lettiske statsbudget. 4. Finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget(1) finder anvendelse, bl.a. hvad angår forvaltningen af Letlands bidrag. Rejse- og opholdsudgifter for Letlands repræsentanter og eksperter i forbindelse med deltagelse i arbejdet i det udvalg, der er omtalt i bilag I, punkt 11, eller i andre møder, der vedrører gennemførelse af programmet, refunderes af Kommissionen på samme grundlag og efter samme procedurer som dem, der gælder for ikke-statslige eksperter fra medlemsstaterne i Den Europæiske Union. 5. Ved denne afgørelses ikrafttræden og i begyndelsen af hvert år sender Kommissionen Letland en indkaldelse af midler svarende til landets bidrag til dækningen af udgifterne til programmet. Dette bidrag udtrykkes i euro og skal indbetales til en af Kommissionens euro-bankkonti. Letland betaler sit bidrag i overensstemmelse med indkaldelsen af midler: - senest den 1. maj for den del, der finansieres over dets statsbudget, forudsat at Kommissionen har sendt indkaldelsen af midler før 1. april, og ellers senest en måned efter, at indkaldelsen af midler er sendt - senest den 1. maj for den del, der finansieres over Phare, forudsat at de tilsvarende beløb er sendt til Letland senest på dette tidspunkt, og ellers senest inden for en frist på 30 dage efter, at disse midler er sendt til Letland. Enhver forsinkelse med betalingen af bidraget medfører, at Letland skal betale renter af det udestående beløb fra forfaldsdatoen. Rentesatsen svarer til den sats, som Den Europæiske Centralbank anvender på sine transaktioner i euro i den måned, hvor forfaldsdatoen ligger, forhøjet med 1,5 procentpoint. (1) EFT L 356 af 31.12.1977, s. 1. Forordningen er senest ændret ved forordning (EF) nr. 2779/98 (EFT L 347 af 23.12.1998, s. 3).