1.

Skal artikel 2, litra b), i Rådets direktiv 93/13/EØF af 5. april 1993 om urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler (1) fortolkes således, at en fysisk person, der er mekanisk ingeniør specialiseret i hydrauliske og pneumatiske maskiner (og som ikke erhvervsmæssigt udøver handelsvirksomhed og navnlig ikke køber varer og tjenesteydelser med henblik på videresalg og/eller formidling), og som med et kommercielt selskab (en erhvervsdrivende) har indgået en standardkontrakt, i kraft af hvilken denne fysiske person har ret til at deltage i den af det nævnte selskab oprettede indkøbsforening i form af Lyoness-ordningen (en ordning, hvor medlemmerne stilles i udsigt at opnå indtjening i form af cashback på køb, provisioner og andre kampagnemæssige fordele), at købe varer og tjenesteydelser hos de erhvervsdrivende, der har et aftaleforhold med det nævnte selskab (betegnet som Lyoness-loyalitetspartnere), og at udføre formidling af andre personer inden for Lyoness-ordningen (de såkaldte potentielle loyalitetskunder), med henblik på en effektiv forbrugerbeskyttelse kan anses for »forbruger« i denne bestemmelses forstand, til trods for det kontraktvilkår, ifølge hvilket aftaleforholdet mellem Lyoness og kunden udelukkende er omfattet af schweizisk ret uafhængigt af, hvor kunden har sit sædvanlige opholdssted?

2.

Skal artikel 2, litra b), i Rådets direktiv 93/13/EØF af 5. april 1993 om urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler fortolkes således, at en person, der har indgået en aftale med dobbelt formål med en erhvervsdrivende, dvs. når aftalen er indgået til formål, der falder delvist inden for og delvist uden for denne fysiske persons kommercielle, økonomiske eller erhvervsmæssige virksomhed, og når denne fysiske persons kommercielle, økonomiske eller erhvervsmæssige formål ikke har en afgørende betydning for aftalen som helhed, kan anses for »forbruger« i denne bestemmelses forstand?

3.

Såfremt det foregående spørgsmål besvares bekræftende, hvilke hovedkriterier skal da anvendes for at fastlægge, om denne fysiske persons kommercielle, økonomiske eller erhvervsmæssige formål har en afgørende betydning for aftalen som helhed eller ej?