16.10.2015

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 271/15

---

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) 2015/1852

af 15. oktober 2015

om midlertidig ekstraordinær støtte til privat oplagring af visse oste og om forudfastsættelse af støtten

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 af 17. december 2013 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 922/72, (EØF) nr. 234/79, (EF) nr. 1037/2001 og (EF) nr. 1234/2007 (1), særlig artikel 219, stk. 1, sammenholdt med artikel 228, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)	Den globale efterspørgsel efter mælk og mejeriprodukter var generelt kraftigt faldende i 2014 og i første halvår af 2015, ikke mindst som følge af en nedgang i importen i Kina, verdens største importør af mejeriprodukter.

(2)	Priserne på mejeriprodukter har været under pres som følge af øget udbud, både i Unionen og i de vigtigste mælkeproducerende regioner i verden.

(3)	Desuden meddelte den russiske regering den 25. juni 2015, at forbuddet mod import af landbrugsprodukter og fødevarer med oprindelse i Unionen ville blive forlænget med endnu et år indtil den 6. august 2016.

(4)	Mejerisektoren er derfor ramt af markedsforstyrrelser som følge af stor uligevægt mellem udbud og efterspørgsel.

(5)

Som følge heraf er priserne på rå mælk og mejeriprodukter i Unionen faldet yderligere, og denne nedadgående tendens vil sandsynligvis fortsætte og nå uholdbare niveauer for mange landbrugere, som står over for likviditetsproblemer og befinder sig i finansielle vanskeligheder. Gennemsnitspriserne i Unionen på de vigtigste oste faldt med 17 % i 2015.

(6)	De markedsinterventionsforanstaltninger, som forordning (EU) nr. 1308/2013 stiller til rådighed, forekommer ikke tilstrækkelige i den situation, der nu er indtrådt, eftersom de omfatter andre produkter såsom smør og skummetmælkspulver eller kun omfatter oste med en geografisk betegnelse.

(7)	Truslen om alvorlig uligevægt på ostemarkedet kan mindskes eller elimineres ved oplagring. Derfor bør der ydes støtte til privat oplagring af ost, og støttebeløbet bør fastsættes på forhånd.

(8)	Der bør fastsættes et loft for, hvor store mængder, ordningen skal omfatte, og hvordan den samlede mængde skal fordeles på medlemsstaterne på grundlag af deres osteproduktion.

(9)

Ifølge artikel 17 i forordning (EU) nr. 1308/2013 kan der kun ydes støtte til privat oplagring af oste, der er omfattet af en beskyttet oprindelsesbetegnelse eller en beskyttet geografisk betegnelse, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012 (2). Imidlertid udgør oste med en beskyttet oprindelsesbetegnelse eller en beskyttet geografisk betegnelse kun en lille andel af Unionens samlede osteproduktion. For at opnå en effektiv gennemførelse og administration bør der oprettes en enkelt støtteordning for privat oplagring af alle ostetyper.

(10)	Ost, som ikke er egnet til oplagring, bør derfor ikke være omfattet af ordningen.

(11)	For at lette forvaltning og kontrol bør det være en generel regel, at der kun ydes støtte til privat oplagring til erhvervsdrivende, der er etableret og momsregistreret i Unionen.

(12)	Med henblik på behørig overvågning af ordningen bør det i forordningen angives nærmere, hvilke oplysninger, der kræves, for at indgå en oplagringskontrakt, og hvilke forpligtelser kontrahenterne har.

(13)	For at gøre ordningen mere effektiv bør der fastsættes en minimumsmængde for hver kontrakt og forpligtelser for kontrahenten, især når det gælder forpligtelser, der sætter den myndighed, der skal foretage oplagringskontrollen, i stand til at inspicere oplagringsforholdene effektivt.

(14)	Oplagring af den kontraktlige mængde i den kontraktlige oplagringsperiode er et af de krav, der skal opfyldes, for at der kan ydes støtte til privat oplagring. Af hensyn til handelspraksis og af praktiske hensyn bør der indrømmes en tolerance for den mængde, der ydes støtte til.

(15)	For at sikre at ansøgningerne er seriøse, og at foranstaltningen får den ønskede effekt på markedet, er en sikkerhedsstillelse påkrævet. Derfor bør der vedtages bestemmelser om stillelse, frigivelse og fortabelse af den sikkerhed, der stilles.

(16)	For at sikre at oplagringen forvaltes korrekt, bør der vedtages bestemmelser om nedsættelse af den støtte, der skal udbetales, hvis den mængde, som oplagres i den kontraktlige oplagringsperiode, er mindre end den kontraktlige mængde.

(17)

Støttebeløbet bør fastsættes på grundlag af oplagringsomkostningerne og/eller andre relevante markedselementer. Der bør fastsættes en støtte for de faste omkostninger ved ind- og udlagring af de pågældende produkter og en støtte pr. oplagringsdag til køle-/fryselageromkostninger og finansieringsomkostninger.

(18)	Det bør angives, hvilke betingelser, der gælder for betaling af forskud, justering af støtten i tilfælde, hvor den kontraktlige mængde ikke overholdes fuldt ud, kontrol af støtteberettigelsen og eventuelle sanktioner samt de oplysninger, som medlemsstaterne skal meddele Kommissionen.

(19)

Eftersom foranstaltningen muligvis ikke anvendes i fuldt omfang af alle medlemsstater, bør det fastsættes, at der kan gennemføres en omfordeling af mængder, når foranstaltningen har været anvendt i tre måneder. Kommissionen bør i givet fald bemyndiges til at vedtage en gennemførelsesretsakt til fastlæggelse af omfordelingen af uudnyttede mængder pr. medlemsstat og den nye frist for indgivelse af ansøgninger.

(20)	Der bør også fastsættes bestemmelser om dokumentation og regnskabsføring samt kontrollens hyppighed og art —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Genstand

Ved denne forordning fastsættes bestemmelser om midlertidig ekstraordinær støtte til privat oplagring af oste under KN-kode 0406, undtagen oste, der ikke er egnet til videre oplagring efter den modningsperiode, der er omhandlet i artikel 3, stk. 1.

Den maksimale produktmængde pr. medlemsstat, som kan komme i betragtning til denne midlertidige ordning, er fastsat i bilaget.

Artikel 2

Definitioner

I denne forordning forstås ved »medlemsstaternes ansvarlige myndigheder« de myndigheder eller organer, som medlemsstaterne har godkendt som betalingsorganer, og som opfylder betingelserne i artikel 7 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 (3).

Artikel 3

Støtteberettigede produkter

1.   For at være berettiget til støtte til privat oplagring som omhandlet i artikel 1 (herefter »støtte«) skal osten være af sund og sædvanlig handelskvalitet, have oprindelse i Unionen og på oplagringskontraktens første dag mindst have en alder, der svarer til den modningsperiode, der er fastsat i produktspecifikationen for oste, der er omfattet af en beskyttet oprindelsesbetegnelse eller en beskyttet geografisk betegnelse inden for rammerne fa forordning (EU) nr. 1151/2012 og til den normale modningsperiode, som er fastsat af medlemsstaterne for de øvrige oste.

2.   Osten skal opfylde følgende krav:

a)	hvert parti skal veje mindst 0,5 ton

b)	osten skal, eventuelt i kodeform, være mærket med en angivelse, der ikke kan fjernes, af, hvilken virksomhed der har fremstillet den, og på hvilken dato den er fremstillet

c)	den skal være mærket med indlagringsdatoen

d)	den må ikke tidligere have været omfattet af en kontrakt om oplagringsstøtte

e)	den skal lagres i den medlemsstat, hvor osten fremstilles.

3.   Medlemsstaterne kan se bort fra kravet om, at indlagringsdatoen, jf. stk. 2, litra c), skal angives på osten, hvis den lageransvarlige forpligter sig til at føre et register, hvori oplysningerne i stk. 2, litra b), indføres på indlagringsdatoen.

Artikel 4

Støtteansøgninger

1.   En erhvervsdrivende, der ønsker støtte, skal indgive en ansøgning til de ansvarlige myndigheder i de medlemsstater, hvor produkterne er oplagret.

2.   Erhvervsdrivende, der ansøger om støtte, skal være etableret og momsregistreret i Unionen.

3.   Der kan indgives støtteansøgninger fra datoen for denne forordnings ikrafttræden. Sidste frist for indsendelse af ansøgninger er den 15. januar 2016.

4.   Støtteansøgningerne skal vedrøre produkter, der er fuldstændigt indlagret.

5.   Ansøgningerne indgives efter den metode, som den pågældende medlemsstat stiller til rådighed for de erhvervsdrivende.

Medlemsstaternes ansvarlige myndigheder kan kræve, at elektroniske ansøgninger ledsages af en avanceret elektronisk signatur, jf. artikel 2, nr. 2), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/93/EF (4), eller af en elektronisk signatur, der giver de samme garantier med hensyn til de funktioner, der tilskrives en signatur, i og med at de samme regler og betingelser for elektroniske og digitaliserede dokumenter finder anvendelse som dem, der er fastsat i Kommissionens afgørelse 2004/563/EF, Euratom (5) og dens gennemførelsesbestemmelser.

6.   En ansøgning kommer kun i betragtning, hvis følgende betingelser er opfyldt:

a)	den indeholder en henvisning til denne forordning

b)	den indeholder ansøgerens navn, adresse og momsregistreringsnummer

c)	produktet og dets sekscifrede KN-kode er angivet

d)	produktmængden på tidspunktet for ansøgningen er angivet

e)	oplagringsstedets navn og adresse, partiets oplagringsnummer og fabrikkens godkendelsesnummer er angivet

f)	den ikke omfatter yderligere betingelser stillet af ansøgeren udover dem, der er fastsat i denne forordning

g)	den er affattet på det eller et af de officielle sprog i den medlemsstat, hvor ansøgningen indgives

h)	ansøgeren har stillet det relevante betalingsorgan en sikkerhed svarende til 20 EUR pr. ton i henhold til kapitel IV, afdeling 2, i Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 907/2014 (6).

7.   En ansøgning, der er indgivet, kan ikke ændres.

Artikel 5

Fortabelse og frigivelse af sikkerhed

1.   Den sikkerhed, der er omhandlet i artikel 4, stk. 6, litra h), fortabes, hvis:

a)	en ansøgning om kontrakt trækkes tilbage

b)	den mængde, som fastslås ved den kontrol, der er omhandlet i artikel 16, stk. 2, er mindre end 95 % af mængden i den ansøgning, som er omhandlet i artikel 4, stk. 6, litra d). I et sådan tilfælde indgås ingen kontrakt

c)	mindre end 95 % af den kontraktlige mængde indlagres og oplagres i den kontraktlige oplagringsperiode for kontrahentens risiko som omhandlet i artikel 6 og på de betingelser, der er omhandlet i artikel 7, stk. 1, litra a).

2.   Sikkerhedsstillelsen frigives straks, hvis ansøgningerne om kontrakt ikke godtages.

3.   Sikkerhedsstillelsen frigives for de mængder, som de kontraktlige forpligtelser er opfyldt for.

Artikel 6

Indgåelse af kontrakter

1.   Der indgås kontrakter mellem den ansvarlige myndighed i den medlemsstat, på hvis område produkterne er oplagret, og ansøgeren, i det følgende benævnt »kontrahenten«.

2.   Kontrakterne indgås senest 30 dage efter modtagelsen af de oplysninger, der er henvist til i artikel 4, stk. 6, litra e), eventuelt under forudsætning af at det efterfølgende bekræftes, at produkterne er støtteberettigede, jf. artikel 16, stk. 2, andet afsnit. Bekræftes det ikke, at produkterne er støtteberettigede, betragtes kontrakten som ugyldig.

Artikel 7

Kontrahentens forpligtelser

1.   Kontrakten skal mindst forpligte kontrahenten til:

a)

at indlagre og oplagre den kontraktlige mængde i den kontraktlige oplagringsperiode for egen regning og risiko under forhold, der sikrer, at produktets egenskaber opretholdes, uden at udskifte de oplagrede produkter eller flytte dem til et andet lager. Dog kan den ansvarlige myndighed tillade, at de oplagrede produkter flyttes, hvis kontrahenten forelægger en begrundet anmodning

b)	at opbevare de indvejningsdokumenter, der blev udfærdiget ved indlagringen

c)	at gøre det muligt for den ansvarlige myndighed til enhver tid at kontrollere, at alle kontraktens forpligtelser overholdes

d)

at gøre det let at få adgang til de oplagrede produkter og identificere dem individuelt: hver særskilt oplagret enhed skal mærkes således, at indlagringsdatoen, kontraktnummeret, produktbeskrivelsen og vægten fremgår. Medlemsstaterne kan dog fravige kravet om mærkning med kontraktnummeret, hvis lagerholderen forpligter sig til at anføre kontraktnummeret i det register, der er omhandlet i artikel 3, stk. 3.

2.   For hver kontrakt stiller kontrahenten al dokumentation til rådighed for kontrolmyndigheden med henblik på kontrol, således at især følgende oplysninger om de privat oplagrede produkter kan verificeres:

a)	det godkendelsesnummer, der identificerer virksomheden og produktionsmedlemsstaten

b)	produkternes oprindelse og fremstillingsdato

c)	indlagringsdatoen

d)	vægten og antallet af emballerede enheder

e)	den fysiske tilstedeværelse på lageret og lagerets adresse

f)	den forventede dato for den kontraktlige oplagringsperiodes afslutning suppleret med den faktiske udlagringsdato.

3.   Kontrahenten eller eventuelt den ansvarlige for driften af lageret fører et lagerregnskab, der skal forefindes på lageret, og som for hvert kontraktnummer omfatter følgende oplysninger:

a)	identifikation af de privat oplagrede produkter pr. parti

b)	indlagrings- og udlagringsdatoen

c)	den angivne mængde pr. oplagret parti

d)	produkternes placering på lageret.

Artikel 8

Kontraktlig oplagringsperiode

1.   Den kontraktlige oplagringsperiode begynder dagen efter, at de ansvarlige myndigheder har modtaget de oplysninger, der er omhandlet i artikel 4, stk. 6, litra e).

2.   Den kontraktlige oplagringsperiode udløber dagen før udlagringen.

3.   Der kan kun ydes støtte, hvis den kontraktlige oplagringsperiode er på mellem 60 og 210 dage.

Artikel 9

Udlagring

1.   Udlagringen kan påbegyndes dagen efter den kontraktlige oplagringsperiodes sidste dag.

2.   Udlagringen skal omfatte hele lagerpartier eller, hvis de ansvarlige myndigheder tillader det, mindre mængder. I det tilfælde, der er nævnt i artikel 16, stk. 5, litra a), kan udlagringen dog kun omfatte en forseglet mængde.

3.   Kontrahenterne giver, før de agter at begynde at udlagre produkterne, de ansvarlige myndigheder meddelelse herom i henhold til artikel 16, stk. 6.

4.   Hvis kravet i stk. 3 ikke overholdes, men de ansvarlige myndigheder senest 30 dage efter udlagringen er blevet overbevist om, at der er blevet fremlagt tilstrækkeligt bevis for udlagringsdatoen og de berørte mængder, nedsættes støtten med 15 %, og den udbetales kun for den periode, i hvilken produktet har været kontraktligt oplagret ifølge fyldestgørende dokumentation, som kontrahenten forelægger de ansvarlige myndigheder.

5.   Hvis kravet i stk. 3 ikke overholdes, og de ansvarlige myndigheder ikke senest 30 dage efter udlagringen er blevet overbevist om, at der er blevet fremlagt tilstrækkeligt bevis for udlagringsdatoen og de pågældende mængder, udbetales der ingen støtte i forbindelse med den pågældende kontrakt, og hele sikkerhedsstillelsen fortabes i givet fald for den pågældende kontrakt.

Artikel 10

Støttebeløb

Støtten fastsættes til:

—	15,57 EUR pr. oplagret ton for de faste oplagringsomkostninger

—	0,40 EUR pr. ton pr. dag i den kontraktlige oplagringsperiode.

Artikel 11

Forskud på støtten

1.   Efter 60 dages oplagring kan der på kontrahentens anmodning udbetales et enkelt forskud på støtten, forudsat at kontrahenten stiller en sikkerhed, som svarer til forskuddet plus 10 %.

2.   Forskuddet må ikke være større end den støtte, der svarer til en oplagringsperiode på 90 dage. Sikkerhedsstillelsen i stk. 1 frigives, så snart resten af støtten er udbetalt.

Artikel 12

Udbetaling af støtte

1.   Støtten eller resten af støtten, hvis der er udbetalt et forskud i henhold til artikel 11, udbetales på grundlag af en betalingsanmodning, som kontrahenten indgiver senest tre måneder efter den kontraktlige oplagringsperiodes udløb.

2.   Har bevisdokumenterne ikke kunnet fremlægges inden for fristen på tre måneder, selv om kontrahenten har bestræbt sig på at fremskaffe dem i tide, kan fristen forlænges med i alt højst tre måneder.

3.   Støtten eller resten af støtten udbetales senest 120 dage efter, at anmodningen om udbetaling af støtten er indgivet, hvis de kontraktlige forpligtelser er overholdt, og den endelige kontrol er gennemført. Er der iværksat en administrativ undersøgelse, finder der dog ingen udbetaling sted, før retten til støtte er anerkendt.

4.   Medmindre der er tale om force majeure, udbetales der støtte for den faktisk oplagrede mængde, hvis den mængde, der faktisk er oplagret i løbet af den kontraktlige oplagringsperiode, er mindre end den kontraktlige mængde, men mindst 95 % af denne mængde. Finder den ansvarlige myndighed, at kontrahenten har handlet forsætligt eller uagtsomt, kan den dog beslutte at nedsætte støtten yderligere eller at undlade at udbetale støtte.

5.   Hvis den faktisk oplagrede mængde i den kontraktlige oplagringsperiode er mindre end den procentdel, der er nævnt i stk. 4, men ikke under 80 % af den kontraktlige mængde, halveres støtten til den faktisk oplagrede mængde, medmindre der er tale om force majeure. Finder den ansvarlige myndighed, at kontrahenten har handlet forsætligt eller uagtsomt, kan den dog beslutte at nedsætte støtten yderligere eller at undlade at udbetale støtte.

6.   Medmindre der er tale om force majeure, ydes der ingen støtte, hvis den faktisk oplagrede mængde i den kontraktlige oplagringsperiode er mindre end 80 % af den kontraktlige mængde.

7.   Hvis der ved kontrol under oplagringen eller i forbindelse med udlagringen konstateres mangelfulde produkter, ydes der ingen støtte for de pågældende mængder. Den resterende del af lagerpartiet, som stadig er støtteberettiget, må ikke udgøre mindre end den minimumsmængde, der er fastlagt i artikel 3, stk. 2. Samme regel gælder, hvis en del af et parti udlagres af denne årsag, inden minimumsoplagringsperioden udløber.

Mangelfulde produkter medtages ikke i beregningen af den faktisk oplagrede mængde, jf. stk. 4, 5 og 6.

Artikel 13

Meddelelser

1.   Medlemsstaterne giver senest hver tirsdag Kommissionen meddelelse om, hvor store mængder der ugen før er indgået kontrakter om, og hvor store produktmængder der ugen før er indgivet støtteansøgninger for.

2.   Medlemsstaterne giver senest ved udgangen af hver måned Kommissionen meddelelse om for den foregående måned:

a)	hvor store produktmængder, der er indlagret og udlagret i den pågældende måned

b)	hvor store produktmængder, der er oplagret ved udgangen af den pågældende måned

c)	hvor store produktmængder, den kontraktlige oplagringsperiode er udløbet for.

3.   Meddelelserne i stk. 1 og 2 sendes til Kommissionen i overensstemmelse med Kommissionens forordning (EF) nr. 792/2009 (7).

Artikel 14

Foranstaltninger til sikring af, at den maksimale mængde ikke overskrides

Medlemsstaterne sikrer, at et system, som er baseret på objektive og ikkediskriminerende kriterier er på plads, således at de maksimale mængder pr. medlemsstat således som anført i bilaget ikke overskrides.

Artikel 15

Foranstaltninger for uudnyttede mængder

Eventuelt resterende uudnyttede tildelinger efter den 15. januar 2016 stilles til rådighed for medlemsstaterne, som senest den 31. december 2015 meddeler Kommissionen, at de i større omfang ønsker at gøre brug af støtteordningen for privat oplagring. Tildelingen pr. medlemsstat, som skal foregå under hensyn til de mængder, medlemsstaterne har ansøgt om indtil den 15. januar 2016, og perioden for indgivelse af ansøgninger fastsættes ved en gennemførelsesretsakt, der vedtages uden anvendelse af undersøgelsesproceduren som omhandlet i artikel 229, stk. 2 og 3, i forordning (EU) nr. 1308/2013.

Artikel 16

Kontrol

1.   Medlemsstaterne træffer alle de foranstaltninger, der er nødvendige for at sikre, at forordningen overholdes. Til disse foranstaltninger hører komplet administrativ kontrol af støtteansøgninger, suppleret med kontrol på stedet, jf. stk. 2 til 9.

2.   Kontrolmyndigheden kontrollerer de produkter, der indlagres, senest 30 dage efter, at de oplysninger, der er omhandlet i artikel 4, stk. 6, litra e), er modtaget.

For at sikre at de oplagrede produkter er støtteberettigede, foretages der fysisk kontrol af en repræsentativ prøve på mindst 5 % af de indlagrede mængder, så det med hensyn til bl.a. produkternes vægt, identifikation og art sikres, at lagerpartierne svarer til oplysningerne i ansøgningen om indgåelse af kontrakt, jf. dog stk. 5, første afsnit, litra a).

Produkternes vægt som fastsat ved kontraktperiodens start lægges til grund for fastsættelsen af støttens udbetaling. Der udbetales dog ikke støtte for en mængde, som er større end den, der ansøges om, jf. artikel 4, stk. 6, litra d).

3.   Når medlemsstaten kan forelægge behørigt underbyggede begrundelser, kan den frist på 30 dage, der er fastsat i stk. 2, forlænges med 15 dage.

4.   Fremgår det af kontrollen, at de oplagrede produkter ikke er i overensstemmelse med de kriterier for støtteberettigelse, som er fastlagt i artikel 3 og omhandlet i artikel 4, stk. 6, litra c), fortabes den sikkerhed, som er omhandlet i artikel 4, stk. 6, litra h).

5.   Kontrolmyndigheden:

a)	forsegler produkterne for hver kontrakt, lagerparti eller en mindre mængde i forbindelse med den kontrol, der er omhandlet i stk. 2 eller

b)	foretager uanmeldt kontrol for at sikre, at den kontraktlige mængde findes på oplagringsstedet.

Kontrollen i første afsnit, litra b), skal omfatte mindst 10 % af den samlede kontraktmængde, og kontrolprøven skal være repræsentativ. Kontrollen skal omfatte undersøgelse af lagerregnskab, jf. artikel 7, stk. 3, og bilag i form af veje- og leveringssedler, verificering af, at produkterne er til stede på lageret og undersøgelse af produkternes art og identifikation svarende til mindst 5 % af den mængde, som er genstand for uanmeldt kontrol.

6.   Ved den kontraktlige oplagringsperiodes udløb tager kontrolmyndigheden stikprøver for mindst halvdelen af kontrakterne for at verificere de oplagrede produkters vægt og identitet. Med henblik på denne kontrol underretter kontrahenten det ansvarlige organ om, hvilke lagerpartier det drejer sig om, mindst fem arbejdsdage før:

a)	perioden for kontraktlig oplagring udløber, eller

b)	udlagringen påbegyndes, hvis produkterne udlagres, før den maksimale kontraktlige oplagringsperiode udløber.

Medlemsstaterne kan acceptere en kortere frist end fem arbejdsdage.

7.   Ved kontrol af produkternes vægt under og ved afslutningen af den kontraktlige oplagring med henblik på verificering af, at produkterne er til stede på lageret, kan eventuelle naturlige vægttab ikke medføre nedsættelse af støtten og fortabelse af den stillede sikkerhed.

8.   Hvis stk. 5, litra a), finder anvendelse, kontrolleres det ved den kontraktlige oplagringsperiodes udløb, at produkterne er forseglet, og at forseglingen ikke er brudt. Forseglings- og håndteringsomkostningerne afholdes af kontrahenten.

9.   Stikprøver til kontrol af produkternes kvalitet og sammensætning udtages af kontrolmyndighedens ansatte eller under deres tilstedeværelse.

Disses tilstedeværelse er også påkrævet ved fysisk kontrol eller verifikation af vægt under vejningen.

Med henblik på at etablere et revisionsspor skal lagerregnskabet og alle bilag og dokumenter, som disse ansatte kontrollerer, stemples eller paraferes under kontrolbesøget. Ved kontrol af elektroniske regnskaber printes en kopi, som opbevares i kontroldossieret.

Artikel 17

Kontrolrapport

1.   Kontrolmyndigheden udarbejder en kontrolrapport om hvert kontrolbesøg på stedet. I rapporten gives en nøje beskrivelse af de forskellige forhold, der er kontrolleret.

Rapporten skal oplyse om:

a)	dato og tidspunkt for kontrollens begyndelse

b)	hvilket forvarsel der er givet

c)	kontrollens varighed

d)	de tilstedeværende ansvarlige personer

e)	kontrollens art og omfang, herunder navnlig hvilke dokumenter og produkter der er undersøgt

f)	resultater og konklusioner

g)	hvorvidt der kræves opfølgning.

Kontrolrapporten underskrives af den kontrolansvarlige og medunderskrives af kontrahenten eller eventuelt af den person, der står for lageret, og den indgår i betalingsdossieret.

2.   Konstateres der betydelige uregelmæssigheder, der berører mindst 5 % af de produkter, der er omfattet af en enkelt kontrakt, som er underkastet kontrol, udvides kontrollen til en større stikprøve, som fastlægges af kontrolmyndigheden.

3.   Kontrolmyndigheden registrerer tilfælde af misligholdelse ud fra, hvor alvorlig, omfattende og varig misligholdelsen er, og hvor hyppigt den har fundet sted, og dette kan resultere i, at der ikke udbetales støtte, jf. artikel 18, stk. 1, og/eller i, at uretmæssigt udbetalt støtte skal tilbagebetales, eventuelt med renter, jf. samme artikels stk. 4.

Artikel 18

Sanktioner

1.   Finder en medlemsstats ansvarlige myndigheder, at en ansøger med henblik på tildeling af de rettigheder, der følger af denne forordning, har fremlagt et dokument med urigtige oplysninger, og at disse urigtige oplysninger er afgørende for tildeling af rettigheden, udelukker de ansvarlige myndigheder ansøgeren fra at modtage støtte for det produkt, som der er givet urigtige oplysninger om, i et år fra det tidspunkt, hvor uregelmæssigheden er konstateret ved en endelig administrativ beslutning.

2.   Udelukkelsen i stk. 1 finder ikke anvendelse, hvis ansøgeren over for den ansvarlige myndighed kan bevise, at det forhold, der er beskrevet i samme stykke, skyldes force majeure eller en åbenlys fejl.

3.   Uretmæssigt udbetalt støtte inddrives med renter fra de pågældende erhvervsdrivende. Bestemmelserne i artikel 7 i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 809/2014 (8) finder tilsvarende anvendelse.

4.   Iværksættelse af administrative sanktioner og tilbagebetaling af uretmæssigt udbetalt støtte som omhandlet i denne artikel udelukker ikke indberetning af uregelmæssigheder til Kommissionen i overensstemmelse med Kommissionens forordning (EF) nr. 1848/2006 (9).

Artikel 19

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

---

(1)  EUT L 347 af 20.12.2013, s. 671.

(2)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012 af 21. november 2012 om kvalitetsordninger for landbrugsprodukter og fødevarer (EUT L 343 af 14.12.2012, s. 1).

(3)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 af 17. december 2013 om finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 352/78, (EF) nr. 165/94, (EF) nr. 2799/98, (EF) nr. 814/2000, (EF) nr. 1290/2005 og (EF) nr. 485/2008 (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 549).

(4)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/93/EF af 13. december 1999 om en fællesskabsramme for elektroniske signaturer (EFT L 13 af 19.1.2000, s. 12).

(5)  Kommissionens afgørelse 2004/563/EF, Euratom af 7. juli 2004 om ændring af dens forretningsorden (EUT L 251 af 27.7.2004, s. 9).

(6)  Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 907/2014 af 11. marts 2014 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 for så vidt angår betalingsorganer og andre organer, finansiel forvaltning, regnskabsafslutning, sikkerhedsstillelse og brug af euroen (EUT L 255 af 28.8.2014, s. 18).

(7)  Kommissionens forordning (EF) nr. 792/2009 af 31. august 2009 om gennemførelsesbestemmelser for medlemsstaternes formidling til Kommissionen af oplysninger og dokumenter som led i gennemførelsen af de fælles markedsordninger, ordningen med direkte betalinger, fremme af landbrugsprodukter og ordningerne for fjernområderne og øerne i Det Ægæiske Hav (EUT L 228 af 1.9.2009, s. 3).

(8)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 809/2014 af 17. juli 2014 om gennemførelsesbestemmelser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 for så vidt angår det integrerede forvaltnings- og kontrolsystem, foranstaltninger til udvikling af landdistrikterne og krydsoverensstemmelse (EUT L 227 af 31.7.2014, s. 69).

(9)  Kommissionens forordning (EF) nr. 1848/2006 af 14. december 2006 om uregelmæssigheder og tilbagebetaling af beløb, der uberettiget er udbetalt inden for rammerne af finansieringen af den fælles landbrugspolitik, samt om oprettelse af et informationssystem på dette område samt om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 595/91 (EUT L 355 af 15.12.2006, s. 56).

---

---