Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 52018DC0595

    BERETNING FRA KOMMISSIONEN Årsrapport om sikkerheden i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter i EU i 2016

    COM/2018/595 final

    Bruxelles, den 17.8.2018

    COM(2018) 595 final

    BERETNING FRA KOMMISSIONEN

    Årsrapport om sikkerheden i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter i EU i 2016


    Indholdsfortegnelse

    1.    INDLEDNING    

    2.    Retsgrundlag    

    3.    METODE OG OPLYSNINGER FRA MEDLEMSSTATERNE    

    4.    OFFSHORESEKTOREN FOR OLIE OG GAS I EU    

    4.1 Anlæg og produktion    

    4.2 Offshore inspektioner, undersøgelser, håndhævelsesforanstaltninger og reguleringsramme    

    5.    HÆNDELSESDATA OG SIKKERHEDSNIVEAU I FORBINDELSE MED OFFSHOREAKTIVITETER    

    6.    KONKLUSIONER    

    1.    INDLEDNING

    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/30/EU 1 af 12. juni 2013 om sikkerheden i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter og om ændring af direktiv 2004/35/EF ("offshoresikkerhedsdirektivet") søger at nå et højt sikkerhedsniveau ved udførelsen af disse aktiviteter. Et højt sikkerhedsniveau er fordelagtigt for arbejdstagernes sikkerhed og sundhed, miljøet, platformene og udstyret til offshoreaktiviteter samt for økonomiske aktiviteter såsom fiskeri og turisme. Direktivets bestemmelser vil, som de gennemføres af medlemsstaterne, bidrage til at undgå større uheld, nedbringe antallet af hændelser og sikre en effektiv opfølgning af uheld og hændelser, så følgerne heraf mindskes.

    Formålet med denne årsrapport er at fremlægge data om antallet og typen af anlæg i EU og at oplyse om hændelser og sikkerhedsniveauet i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter. I de kommende år vil rækken af årsrapporter indgå i overvågningen af den kronologiske udvikling i sikkerhedsniveauet i medlemsstaterne og regionerne.

    Kommissionen har på grundlag af de rapporter, som medlemsstaterne har forelagt for den, konkluderet, at offshoresektoren havde et godt sikkerhedsniveau i 2016.

    Resumé

    Som krævet i offshoresikkerhedsdirektivet vil Kommissionen på grundlag af de årlige rapporter fra medlemsstaterne offentliggøre en årsrapport om sikkerheden i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter i EU.

    Kommissionen har modtaget data fra Bulgarien, Kroatien, Cypern, Grækenland, Nederlandene, Danmark, Tyskland, Irland, Italien, Polen, Rumænien, Spanien og Det Forenede Kongerige. Størstedelen af anlæggene findes i Nordsøen og Atlanterhavet (410), mens der er 165 anlæg i Middelhavet og 9 i Sortehavet.

    De kompetente myndigheder har regelmæssigt foretaget inspektion af offshoreanlæggene under deres jurisdiktion. To medlemsstater har i indberetningsperioden foretaget undersøgelser efter alvorlige hændelser: Det Forenede Kongerige (21 af sikkerheds- og miljømæssige hensyn, 1 af et større uheld) og Nederlandene (1 af et større uheld).

    Det fremgår af de tal, som medlemsstaterne har fremsendt, særlig om antallet og alvoren af de indberettede uheld, at driften i den europæiske offshore olie- og gasindustri var sikker i 2016.

    2.    Retsgrundlag

    Kommissionen udarbejder i henhold til artikel 25 i offshoresikkerhedsdirektivet en årlig rapport om sikkerheds- og miljøvirkninger af offshore olie- og gasaktiviteter på grundlag af de indberettede oplysninger fra medlemsstaterne. Medlemsstaterne forelægger en årlig rapport for Kommissionen, der indeholder de i bilag IX, punkt 3, til offshoresikkerhedsdirektivet omhandlede oplysninger:

    De årlige rapporter, som medlemsstaterne aflægger for Kommissionen i henhold til artikel 25, skal mindst indeholde følgende oplysninger:

    a) anlæggenes antal, alder og placering

    b) antallet og arten af udførte inspektioner og undersøgelser, eventuelle håndhævelsesforanstaltninger eller domstolsafgørelser

    c) hændelsesdata i henhold til det fælles indberetningssystem, der er fastsat i artikel 23

    d) alle væsentlige ændringer af reguleringsrammerne for offshore aktiviteter

    e) resultaterne af offshore olie- og gasaktiviteter.

    Medlemsstaterne fremsender de krævede oplysninger senest den 1. juni året efter indberetningsperioden (f.eks. den 1. juni 2017 for indberetningsperioden 2016).

    Medlemsstaterne skal ved rapporteringen anvende et fælles format, som findes i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 1112/2014 af 13. oktober 2014. Denne gennemførelsesforordning fastsætter et fælles format for udveksling af oplysninger om indikatorer for større farer gennem operatører og ejere af offshore olie- og gasanlæg og et fælles format for medlemsstaternes offentliggørelse af oplysninger om indikatorer for større farer 2 . Et vejledende dokument fra Kommissionen 3 af 25. november 2015, som er udarbejdet og vedtaget af Den Europæiske Unions Myndighedsgruppe for Offshore Olie- og Gasaktiviteter (EUOAG), indeholder specifikke oplysninger om gennemførelsesforordningen og forklarer, hvordan indberetningsformatet anvendes i praksis.

    3.    METODE OG OPLYSNINGER FRA MEDLEMSSTATERNE

    I henhold til bilag IX, punkt 3, til offshoresikkerhedsdirektivet skal medlemsstaterne fremsende klart afgrænsede oplysninger om hændelser i deres offshore olie- og gassektor ved hjælp af de skabeloner, der findes i gennemførelsesforordning nr. 1112/2014. De fremsendte data skal omfatte oplysninger om offshore olie- og gasanlæg, der er i drift i EU, som f.eks. antal, type, placering og alder. Rapporterne fra medlemsstaterne skal også indeholde oplysninger om offshoreinspektioner, undersøgelser og håndhævelsesforanstaltninger og om antallet af hændelser fordelt på kategori og antal kvæstelser.

    Kommissionen har vurderet dataene om de enkelte medlemsstater samt sikkerhedsniveauet i regionerne. I denne forbindelse har Kommissionen inddelt Tyskland, Danmark, Frankrig, Det Forenede Kongerige, Irland og Nederlandene i gruppen "Nordsøen og Atlanterhavet". Spanien, Grækenland, Kroatien, Italien og Malta i gruppen "Middelhavet". Bulgarien og Rumænien i gruppen "Sortehavet", og Letland og Polen i gruppen "Østersøen".

    Kommissionen har i sin årsrapport om sikkerhed anvendt oplysninger fremsendt af Bulgarien, Kroatien, Cypern, Grækenland, Nederlandene, Danmark, Tyskland, Irland, Italien, Polen, Rumænien, Spanien og Det Forenede Kongerige. De øvrige medlemsstater er enten ikke aktive inden for offshore olie- og gassektoren eller har ikke fremsendt oplysninger, der er relevante for denne rapport.

    Samtlige medlemsstater med offshore olie- og gasaktiviteter med undtagelse af Det Forenede Kongerige har fremsendt fuldstændige data om alle deres anlæg. I modsætning hertil har Det Forenede Kongerige begrænset dele af sin rapport om offshoresikkerhed til anlæg, der var underlagt en planlagt gennemgang af deres dokumentation for risikovurdering (artikel 42, stk. 2, i offshoresikkerhedsdirektivet). Derfor er oplysningerne fra Det Forenede Kongerige om undersøgelser, håndhævelsesforanstaltninger, hændelsesdata og sikkerheden i forbindelse med offshoreaktiviteter begrænset til 129 anlæg ud af i alt 225 anlæg.

    Kommissionen har med henblik på en vurdering af sikkerhedsniveauet sat hændelser og større uheld i forhold til antal arbejdstagere og arbejdstimer i tilknytning til offshore olie- og gasaktiviteter.

    4.    OFFSHORESEKTOREN FOR OLIE OG GAS I EU

    4.1 Anlæg og produktion

    Langt størstedelen af offshoreanlæggene i EU-farvande er beliggende i Nordsøen, særlig i Det Forenede Kongerige og Nederlandene (henholdsvis ca. 38 % og 26 % af offshoreanlæggene i EU-farvande). I Middelhavet har Italien flest anlæg efterfulgt af Kroatien. I Sortehavsregionen har Rumænien en offshore olie- og gasindustri, mens Bulgarien har påbegyndt offshore olie- og gasefterforskning. I henhold til rapporterne fra medlemsstater, der grænser op til Østersøen, har kun Polen en offshore olie- og gasproduktion i dette område (se tabel 1).

    Tabel 1: Faste anlæg: "Type anlæg", fordelt på region og medlemsstat

    Region/land

    Anlægstype (*)

    FMI

    FNP

    FPI

    NUI

    I alt

    Østersøen

    1

    0

    0

    1

    2

    Polen

    1

    0

    0

    1

    2

    Sortehavet

    8

    0

    0

    1

    9

    Bulgarien

    0

    0

    0

    1

    1

    Rumænien

    8

    0

    0

    0

    8

    Middelhavsområdet

    16

    0

    3

    146

    165

    Kroatien

    2

    0

    0

    18

    20

    Grækenland

    1

    0

    0

    1

    2

    Italien

    12

    0

    3

    125

    140

    Spanien

    1

    0

    0

    2

    3

    Nordsøen og Atlanterhavet

    158

    1

    21

    211

    410

    Danmark

    10

    0

    0

    19

    29

    Tyskland

    2

    0

    0

    0

    2

    Irland

    1

    0

    0

    1

    2

    Nederlandene

    56

    0

    0

    96

    152

    Det Forenede Kongerige

    89

    1

    21

    114

    225

    I alt

    182

    1

    24

    359

    586

    (*) FMI — Faste, bemandede anlæg, FNP — Faste, ikkeproduktionsanlæg, FPI — Flydende produktionsanlæg, NUI — (Normalt) ubemandede anlæg

    De fleste af offshoreanlæggene i EU-farvande blev etableret i perioden 1980-2000. Siden 2010 er udviklingen af nye produktionsanlæg faldet mærkbart i Nordsøen, Atlanterhavsregionen og Middelhavet (tabel 2 og figur 1). Rapporten indeholder et detaljeret overblik over anlæggenes opførelsesår fordelt på medlemsstat i bilag I.

    Størstedelen (omkring 94 %) af den olie og gas, der produceres i EU, produceres i Nordsøen og Atlanterhavsregionen (tabel 3). Det Forenede Kongerige er langt den største producent efterfulgt af Nederlandene og Danmark. Mens Italien og Kroatien er aktive producenter i Middelhavet, har kun Rumænien en olie- og gasproduktion af betydning i Sortehavet.

    Tabel 2: Antal anlæg, der er sat i drift, pr. tiår, pr. region

    Opførelsesår

    REGION

    Østersøen

    Sortehavet

    Middelhavsområdet

    Nordsøen og Atlanterhavet

    EU i alt

    1960-1969

    0

    0

    7

    23

    30

    1970-1979

    0

    1

    14

    55

    70

    1980-1989

    0

    7

    51

    99

    157

    1990-1999

    1

    0

    42

    118

    161

    2000-2009

    1

    1

    41

    69

    112

    2010-2019

    0

    0

    10

    36

    46

    EU i alt

    2

    9

    165

    400

    576

    Tabel 3: Offshore olie- og gasproduktion i EU i kiloton olieækvivalenter (ktoe)

    REGION

    Land

    ktoe

    % af EU i alt

    Østersøen

    122,91

    0,11 %

    Polen

    122,91

    0,11 %

    Sortehavet

    1558,89

    1,34 %

    Bulgarien

    61,78

    0,05 %

    Rumænien

    1497,11

    1,29 %

    Middelhavsområdet

    5462,40

    4,71 %

    Kroatien

    867,89

    0,75 %

    Grækenland

    180,51

    0,16 %

    Italien

    4217,00

    3,63 %

    Spanien

    197,00

    0,17 %

    Nordsøen og Atlanterhavet

    108 932,45

    93,85 %

    Danmark

    11 341,00

    9,77 %

    Tyskland

    1 038,09

    0,89 %

    Irland

    130,88

    0,11 %

    Nederlandene

    13 853,00

    11,93 %

    Det Forenede Kongerige

    82 569,48

    71,13 %

    I alt

    116 076,65

    100,00 %

    Figur 1: Nye faste anlæg fordelt på tiår og region

    4.2 Offshore inspektioner, undersøgelser, håndhævelsesforanstaltninger og reguleringsramme

    Ikke alle medlemsstaterne var i stand til at oprette velfungerende offentlige myndigheder inden for fristen for gennemførelse af offshoresikkerhedsdirektivet (19.7.2015). Ved indberetningsperiodens begyndelse havde to medlemsstater med offshoreanlæg endnu ikke gennemført offshoresikkerhedsdirektivet fuldt ud og arbejdede fortsat herpå.

    Tabel 4 indeholder nærmere oplysninger om antallet af offshoreinspektioner. Ud over analysen af formelle rapporter om uheld er undersøgelserne og opfølgningen af dem det vigtigste værktøj til håndhævelse af sikkerheds- og miljøregler og lovgivning i offshoresektoren. Antallet af inspektioner stiger normalt i takt med antallet af anlæg. De kompetente myndigheder i Italien og Tyskland gennemførte dog et relativt stort antal inspektioner i forhold til antallet af anlæg sammenlignet med andre medlemsstater.

    De kompetente myndigheders beføjelser i forbindelse med aktiviteter på anlæg er fastlagt i artikel 18 i offshoresikkerhedsdirektivet. De kan forbyde aktiviteter og kræve, at der træffes foranstaltninger til overholdelse af de generelle principper for risikostyring med henblik på at forebygge uheld og garantere en sikker drift. Kun medlemsstater, der producerer olie og gas i Nordsøregionen, har gennemført disse indberetningspligtige håndhævelsesforanstaltninger eller domstolsafgørelser (10 i 2016).

    De kompetente myndigheder har regelmæssigt foretaget inspektion af offshoreanlæggene under deres jurisdiktion. To medlemsstater har foretaget undersøgelser i indberetningsperioden efter alvorlige hændelser: Det Forenede Kongerige (21 af sikkerheds- og miljømæssige hensyn, 1 af et større uheld) og Nederlandene (1 af et større uheld). Antallet af større uheld omfatter også hændelser, der nemt kunne have forårsaget dødsfald eller alvorlig personskade, selv om de ikke havde dette udfald.

    Det Forenede Kongerige har truffet syv håndhævelsesforanstaltninger, hovedsageligt meddelelser om forbedringer, for de 129 anlæg (ud af 225 anlæg), der indgår i denne del af dets rapport, Nederlandene to (administrative bøder) og Irland en. Med reguleringsrammen har medlemsstaterne gjort yderligere fremskridt med håndhævelsen af offshoresikkerhedsdirektivet via gennemførelsen af nationale regler og bestemmelser. Italien har oplyst, at landet har udviklet nye foranstaltninger inden for beredskabet og indsatsen i forbindelse med uheld som en del af samarbejdet i Middelhavet.

    Tabel 4: Antal offshoreinspektioner fordelt på region og medlemsstat i 2016

    REGION

    Land

    Inspektioner

    Manddage tilbragt på et anlæg (rejsetid ikke medregnet)

    Antal inspicerede anlæg

    Østersøen

    4

    14

    2

    Polen

    4

    14

    2

    Sortehavet

    1

    1

    1

    Bulgarien

    1

    1

    1

    Rumænien

    0

    0

    0

    Middelhavsområdet

    424

    431

    121

    Kroatien

    22

    22

    20

    Italien

    401

    408

    100

    Spanien

    1

    1

    1

    Nordsøen og Atlanterhavet

    306

    1466,5

    257

    Danmark

    14

    50

    15

    Tyskland

    11

    11

    2

    Irland

    3

    11

    1

    Nederlandene

    68

    72

    49

    Det Forenede Kongerige

    210

    1322,5

    190

    I alt

    735

    1912,5

    381

    5.    HÆNDELSESDATA OG SIKKERHEDSNIVEAU I FORBINDELSE MED OFFSHOREAKTIVITETER

    Ud af alle de medlemsstater, der er aktive inden for offshore olie- og gasaktiviteter, har Det Forenede Kongerige, Nederlandene og Danmark indberettet hændelser:

    -    Det Forenede Kongerige: 27 indberetningspligtige hændelser (i henhold til bilag IX til offshoresikkerhedsdirektivet), herunder et større uheld. Det Forenede Kongeriges rapport omfatter 129 anlæg (ud af i alt 225 anlæg). Det Forenede Kongerige fremsendte ikke yderligere oplysninger om det større uheld, som var ved at blive efterforsket, i sin årlige rapport.

    -    Nederlandene: 13 indberetningspligtige hændelser (i henhold til bilag IX til offshoresikkerhedsdirektivet), herunder et større uheld. Årsagerne til det større uheld var procedurefejl/organisatoriske fejl og en driftsforstyrrelse.

    -Danmark: 2 indberetningspligtige hændelser (i henhold til bilag IX til offshoresikkerhedsdirektivet) og ingen større uheld.

    Blandt de indberetningspligtige hændelser henhørte størsteparten til kategorien af utilsigtede udslip (59,5 % af det samlede antal), 26,2 % vedrørte tab af brøndkontrol (udblæsning/aktivering af aflastningsanordningen), 7,1 % fejl i sikkerheds- og miljøkritiske elementer og 4,8 % tab af strukturel integritet. Én hændelse krævede evakuering af personale.

    Tabel 5: Hændelser fordelt på kategori (bilag IX til offshoresikkerhedsdirektivet, EU-plan)

    Bilag IX Kategorier

    Antal hændelser

    Andel (af det samlede antal for kategorien)

    Andel (af det samlede antal hændelser)

    a) Utilsigtede udslip

    25

    59,5 %

    59,5 %

     

    Udslip af antændt olie/gas – brande

    0

    0,0 %

    0,0 %

     

    Udslip af antændt olie/gas – eksplosioner

    0

    0,0 %

    0,0 %

     

    Udslip af ikkeantændt gas

    13

    52,0 %

    31,0 %

     

    Udslip af ikkeantændt olie

    7

    28,0 %

    16,7 %

     

    Udslip af farlige stoffer

    5

    20,0 %

    11,9 %

    b) Tab af kontrol over boringen

    11

    26,2 %

    26,2 %

     

    Udblæsninger

    0

    0,0 %

    0,0 %

     

    Udblæsning/aktivering af aflastningsanordningen

    11

    100,0 %

    26,2 %

     

    Svigt i en borehulsbarriere

    0

    0,0 %

    0,0 %

    c) Tab af kontrol over et sikkerheds- og miljøkritisk element

    3

    7,1 %

    7,1 %

    d) Tab af strukturel integritet

    2

    4,8 %

    4,8 %

     

    Tab af stabilitet/opdrift

    0

    0,0 %

    0,0 %

     

    Tab af positionsstabilitet

    1

    50,0 %

    2,4 %

     

    Tab af strukturel integritet

    1

    50,0 %

    2,4 %

    e) Kollision med fartøjer

    0

    0,0 %

    0,0 %

    f) Helikopteruheld

    0

    0,0 %

    0,0 %

    g) Uheld med dødelig udgang (*)

    0

    0,0 %

    0,0 %

    h) Alvorlig kvæstelse af fem eller flere personer i samme uheld (*)

    0

    0,0 %

    0,0 %

    i) Evakuering af personale

    1

    2,4 %

    2,4 %

    j) Miljøhændelser(**)

    0

    0,0 %

    0,0 %

    I ALT

    42

    100 %

    100 %

    (*) Kun i forbindelse med et større uheld

    (**) I henhold til medlemsstaternes rapporter kunne de større uheld ikke betegnes som miljøkatastrofer. 



    6.    KONKLUSIONER

    Kommissionen vurderer sikkerheden i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter på grundlag af de data, som medlemsstaterne fremsender i henhold til bestemmelserne i gennemførelsesforordningen om indberetning. Nøjagtigheden af Kommissionens vurdering afhænger således af de oplysninger, som medlemsstaterne fremsender. Da denne årsrapport er den første om dette emne, er det ikke muligt at foretage en sammenligning med tidligere år eller at drage konklusioner om sikkerhedstendenserne i EU.

    På baggrund af de tal, som medlemsstaterne har fremsendt, og henset til det lave antal uheld og uheldenes forholdsvis ufarlige karakter har den europæiske offshore olie- og gasindustri fremvist et passende sikkerhedsniveau. Denne konklusion er i overensstemmelse med de nationale kompetente myndigheders vurdering, f.eks. i Det Forenede Kongerige, der har indberettet et fald i antallet af farlige hændelser og i hyppigheden af indberetningspligtige kvæstelser i forhold til antallet af arbejdstimer.

    Kommissionen bemærker navnlig, at der ikke blev indberettet nogen dødsfald i 2016. Fremtidige rapporter, sammenligninger mellem årene og overvågning af tendenserne vil vise, om offshoresektoren kan opretholde dette sikkerhedsniveau eller gøre yderligere fremskridt.

    (1)

    EUT L 178 af 28.6.2013, s. 66.

    (2)

    EUT L 302 af 22.10.2014, s. 2.

    (3)

    https://euoag.jrc.ec.europa.eu/files/attachments/2015_11_25_implementing_regulation_guidance_document_final.pdf.

    Top

    Bruxelles, den 17.8.2018

    COM(2018) 595 final

    BILAG

    til

    BERETNING FRA KOMMISSIONEN

    Årsrapport om sikkerheden i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter i EU i 2016


    BILAG: YDERLIGERE TABELLER OG TAL

    Tabel A. 1: Antal anlæg, der er taget i drift, fordelt på tiår, region og medlemsstat

    Region

    Land

    Opførelsesår

    1960-1969

    1970-1979

    1980-1989

    1990-1999

    2000-2009

    2010-2019

    I alt

    Østersøen

    0

    0

    0

    1

    1

    0

    2

    Polen

    0

    0

    0

    1

    1

    0

    2

    Sortehavet

    0

    1

    7

    0

    1

    0

    9

    Bulgarien

    0

    0

    0

    0

    1

    0

    1

    Rumænien

    0

    1

    7

    0

    0

    0

    8

    Middelhavsområdet

    7

    14

    51

    42

    41

    10

    165

    Kroatien

    0

    0

    0

    1

    18

    1

    20

    Grækenland

    0

    0

    2

    0

    0

    0

    2

    Italien

    7

    14

    47

    40

    23

    9

    140

    Spanien

    0

    0

    2

    1

    0

    0

    3

    Nordsøen og Atlanterhavet

    23

    55

    99

    118

    69

    36

    400

    Danmark

    0

    2

    2

    11

    8

    6

    29

    Tyskland

    0

    0

    1

    0

    1

    0

    2

    Irland

    0

    2

    0

    0

    0

    0

    2

    Nederlandene

    0

    18

    50

    38

    34

    12

    152

    Det Forenede Kongerige

    23

    33

    46

    69

    26

    18

    215

    EU i alt

    30

    70

    157

    161

    112

    46

    576



    Figur A.1: Mobile anlæg i drift i 2016, fordelt på region

    Figur A.2: Installeret antal senge pr. tiår

    Top