Sag C-113/13

Azienda sanitaria locale n. 5 »Spezzino« m.fl.

mod

San Lorenzo Soc. coop. Sociale

og

Croce Verde Cogema cooperativa sociale Onlus

(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Consiglio di Stato)

»Præjudiciel forelæggelse — sygetransport — national lovgivning, der fortrinsvis forbeholder udøvelsen af virksomhed vedrørende sygetransport for offentlige sygehuse for registrerede frivillige organisationer, der opfylder de lovmæssige krav — forenelighed med EU-retten — offentlige kontrakter — artikel 49 TEUF og 56 TEUF — direktiv 2004/18/EF — blandede tjenesteydelser, der både er omfattet af bilag II A og bilag II B til direktiv 2004/18 — artikel 1, stk. 2, litra a) og d) — begrebet »offentlig tjenesteydelseskontrakt« — gensidigt bebyrdende — modydelse, der består i godtgørelse af omkostninger«

Sammendrag – Domstolens dom (Femte Afdeling) af 11. december 2014

1. Tilnærmelse af lovgivningerne – fremgangsmåder med hensyn til indgåelse af offentlige bygge- og anlægskontrakter og tjenesteydelseskontrakter – direktiv 2004/18 – anvendelsesområde – rammeaftale vedrørende sygetransporter, der foretages af frivillige organisationer, der ikke driver virksomhed med gevinst for øje og kun modtager godtgørelse af deres udgifter – omfattet

   (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/18, art. 1, stk. 5)

2. Tilnærmelse af lovgivningerne – fremgangsmåder med hensyn til indgåelse af offentlige bygge- og anlægskontrakter og tjenesteydelseskontrakter – direktiv 2004/18 – tildeling af kontrakter – regler om offentliggørelse – kontrakter med en værdi, der er lavere end den tærskel, der er fastsat i direktivet, eller som vedrører de tjenesteydelser, der henhører under bilag II B – kontrakter, der har en klar grænseoverskridende interesse – de ordregivende myndigheders pligter

   (Art. 49 TEUF og 56 TEUF; Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/18, art. 21, 23 og art. 35, stk. 4, og bilag II B)

3. Præjudicielle spørgsmål – formaliteten – nødvendigheden af at forelægge Domstolen tilstrækkelige præciseringer med hensyn til den faktiske og retlige sammenhæng – rækkevidden af forpligtelsen på området for offentlige kontrakter

   (Art. 49 TEUF, 56 TEUF og 267 TEUF; Domstolens procesreglement, art. 94)

4. Etableringsfrihed – fri udveksling af tjenesteydelser – restriktioner – national lovgivning, der fortrinsvis forbeholder frivillige organisationer at udføre sygetransport – retsstridighed – berettigelse – behovet for af hensyn til den offentlige sundhed at opretholde sygetransportens økonomiske ligevægt – lovlig – betingelse – virksomhed med gevinst for øje foreligger ikke – den nationale rets efterprøvelse

   (Art. 49 TEUF og 56 TEUF)

1.  Jf. afgørelsens tekst.

   (jf. præmis 36-38)

2.  Jf. afgørelsens tekst.

   (jf. præmis 40-42, 45 og 46)

3.  Hvad angår en anmodning om præjudiciel afgørelse på området for offentlige kontrakter, som rejser spørgsmålet om anvendelse af de generelle principper om ligebehandling og ikke-forskelsbehandling samt forpligtelsen til gennemsigtighed, som følger af artikel 49 TEUF og 56 TEUF, tilkommer det den forelæggende ret at konstatere de fornødne forhold, der gør det muligt for Domstolen at efterprøve, om der i hovedsagen foreligger en klar grænseoverskridende interesse, der kan begrunde en anvendelse af de pågældende principper. Som det følger af artikel 94 i Domstolens procesreglement, skal Domstolen i en anmodning om præjudiciel afgørelse kunne finde en fremstilling af de faktiske oplysninger, som ligger til grund for spørgsmålene, samt af sammenhængen bl.a. mellem oplysningerne og spørgsmålene. Følgelig skal konstateringen af de fornødne forhold, der gør det muligt at efterprøve, om der foreligger en klar grænseoverskridende interesse, foretages inden forelæggelsen til Domstolen.

   Som følge af den samarbejdsånd, der består i forholdet mellem de nationale retter og Domstolen inden for rammerne af den præjudicielle procedure, fører sådanne manglende forudgående konstateringer fra den forelæggende rets side vedrørende en eventuel tilstedeværelse af en klar grænseoverskridende interesse imidlertid ikke til, at anmodningen skal afvises fra realitetsbehandling, såfremt Domstolen på trods af disse mangler på baggrund af de oplysninger, der fremgår af sagsakterne, finder, at den er i stand til at give den forelæggende ret et nyttigt svar. Dette er navnlig tilfældet, såfremt forelæggelsesafgørelsen indeholder tilstrækkeligt med relevante oplysninger til at foretage en bedømmelse af, om der eventuelt foreligger en sådan interesse. Domstolens svar forudsætter imidlertid, at den forelæggende ret på grundlag af en indgående vurdering af alle de relevante omstændigheder i forbindelse med hovedsagen fastslår, at der foreligger en klar grænseoverskridende interesse.

   (jf. præmis 47 og 48)

4.  Artikel 49 TEUF og 56 TEUF skal fortolkes således, at de ikke er til hinder for en national lovgivning, der som den i hovedsagen omhandlede lovgivning bestemmer, at levering af akutte sygetransporter fortrinsvis og ved direkte tildeling uden nogen form for offentliggørelse skal betros frivillige organisationer, der har indgået aftale med det offentlige, for så vidt som den retlige og kontraktmæssige ramme, hvorunder organernes virksomhed udøves, rent faktisk bidrager til det sociale formål samt til forfølgelsen af formålene om solidaritet og budgetmæssig effektivitet, som denne lovgivning er støttet på.

   En medlemsstat kan nemlig inden for rammerne af den skønsmargin, den råder over til at fastsætte niveauet for beskyttelse af folkesundheden og til at udforme sin sociale sikringsordning, mene, at en anvendelse af frivillige organisationer er i overensstemmelse med det sociale formål om akutte sygetransporter og er af en karakter, der kan bidrage til styring af omkostninger, der er knyttet til denne ydelse. Imidlertid er det ikke kun risikoen for et alvorligt indgreb i den sociale sikringsordnings økonomiske ligevægt, der i sig selv kan udgøre et tvingende alment hensyn, som kan begrunde en begrænsning af princippet om fri udveksling af tjenesteydelser, men endvidere kan formålet bestående i af hensyn til den offentlige sundhed at opretholde en stabil læge- og hospitalstjeneste, som alle har adgang til, også være omfattet af en af undtagelserne begrundet i hensyn til den offentlige sundhed, i det omfang et sådant formål bidrager til at opnå et højt sundhedsbeskyttelsesniveau.

   Det gælder imidlertid, at de frivillige organisationer under udøvelsen af denne virksomhed ikke må forfølge andre formål end formålene om solidaritet og budgetmæssig effektivitet, at de hverken opnår nogen vinding ved deres ydelser ud over godtgørelsen af de variable, faste og løbende omkostninger, der er nødvendige for at levere ydelsen, eller skaffer deres medlemmer nogen vinding. Selv om det er tilladt at anvende arbejdstagere, eftersom organisationerne i modsat fald næsten ville blive frataget muligheden for effektivt at agere på adskillige områder, hvor solidaritetsprincippet kan gennemføres, skal de pågældende organisationers virksomhed nøje overholde de krav, der stilles til dem i den nationale lovgivning. Det tilkommer den forelæggende ret at foretage alle de fornødne vurderinger med henblik på at efterprøve, om den omhandlede ordning rent faktisk fremmer det sociale formål og den budgetmæssige effektivitet, som denne ordning hviler på.

   (jf. præmis 57, 59, 61, 63 og 65 samt domskonkl.)

Sag C-113/13

Azienda sanitaria locale n. 5 »Spezzino« m.fl.

mod

San Lorenzo Soc. coop. Sociale

og

Croce Verde Cogema cooperativa sociale Onlus

(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Consiglio di Stato)

»Præjudiciel forelæggelse — sygetransport — national lovgivning, der fortrinsvis forbeholder udøvelsen af virksomhed vedrørende sygetransport for offentlige sygehuse for registrerede frivillige organisationer, der opfylder de lovmæssige krav — forenelighed med EU-retten — offentlige kontrakter — artikel 49 TEUF og 56 TEUF — direktiv 2004/18/EF — blandede tjenesteydelser, der både er omfattet af bilag II A og bilag II B til direktiv 2004/18 — artikel 1, stk. 2, litra a) og d) — begrebet »offentlig tjenesteydelseskontrakt« — gensidigt bebyrdende — modydelse, der består i godtgørelse af omkostninger«

Sammendrag – Domstolens dom (Femte Afdeling) af 11. december 2014

1. Tilnærmelse af lovgivningerne — fremgangsmåder med hensyn til indgåelse af offentlige bygge- og anlægskontrakter og tjenesteydelseskontrakter — direktiv 2004/18 — anvendelsesområde — rammeaftale vedrørende sygetransporter, der foretages af frivillige organisationer, der ikke driver virksomhed med gevinst for øje og kun modtager godtgørelse af deres udgifter — omfattet

   (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/18, art. 1, stk. 5)

2. Tilnærmelse af lovgivningerne — fremgangsmåder med hensyn til indgåelse af offentlige bygge- og anlægskontrakter og tjenesteydelseskontrakter — direktiv 2004/18 — tildeling af kontrakter — regler om offentliggørelse — kontrakter med en værdi, der er lavere end den tærskel, der er fastsat i direktivet, eller som vedrører de tjenesteydelser, der henhører under bilag II B — kontrakter, der har en klar grænseoverskridende interesse — de ordregivende myndigheders pligter

   (Art. 49 TEUF og 56 TEUF; Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/18, art. 21, 23 og art. 35, stk. 4, og bilag II B)

3. Præjudicielle spørgsmål — formaliteten — nødvendigheden af at forelægge Domstolen tilstrækkelige præciseringer med hensyn til den faktiske og retlige sammenhæng — rækkevidden af forpligtelsen på området for offentlige kontrakter

   (Art. 49 TEUF, 56 TEUF og 267 TEUF; Domstolens procesreglement, art. 94)

4. Etableringsfrihed — fri udveksling af tjenesteydelser — restriktioner — national lovgivning, der fortrinsvis forbeholder frivillige organisationer at udføre sygetransport — retsstridighed — berettigelse — behovet for af hensyn til den offentlige sundhed at opretholde sygetransportens økonomiske ligevægt — lovlig — betingelse — virksomhed med gevinst for øje foreligger ikke — den nationale rets efterprøvelse

   (Art. 49 TEUF og 56 TEUF)

1.  Jf. afgørelsens tekst.

   (jf. præmis 36-38)

2.  Jf. afgørelsens tekst.

   (jf. præmis 40-42, 45 og 46)

3.  Hvad angår en anmodning om præjudiciel afgørelse på området for offentlige kontrakter, som rejser spørgsmålet om anvendelse af de generelle principper om ligebehandling og ikke-forskelsbehandling samt forpligtelsen til gennemsigtighed, som følger af artikel 49 TEUF og 56 TEUF, tilkommer det den forelæggende ret at konstatere de fornødne forhold, der gør det muligt for Domstolen at efterprøve, om der i hovedsagen foreligger en klar grænseoverskridende interesse, der kan begrunde en anvendelse af de pågældende principper. Som det følger af artikel 94 i Domstolens procesreglement, skal Domstolen i en anmodning om præjudiciel afgørelse kunne finde en fremstilling af de faktiske oplysninger, som ligger til grund for spørgsmålene, samt af sammenhængen bl.a. mellem oplysningerne og spørgsmålene. Følgelig skal konstateringen af de fornødne forhold, der gør det muligt at efterprøve, om der foreligger en klar grænseoverskridende interesse, foretages inden forelæggelsen til Domstolen.

   Som følge af den samarbejdsånd, der består i forholdet mellem de nationale retter og Domstolen inden for rammerne af den præjudicielle procedure, fører sådanne manglende forudgående konstateringer fra den forelæggende rets side vedrørende en eventuel tilstedeværelse af en klar grænseoverskridende interesse imidlertid ikke til, at anmodningen skal afvises fra realitetsbehandling, såfremt Domstolen på trods af disse mangler på baggrund af de oplysninger, der fremgår af sagsakterne, finder, at den er i stand til at give den forelæggende ret et nyttigt svar. Dette er navnlig tilfældet, såfremt forelæggelsesafgørelsen indeholder tilstrækkeligt med relevante oplysninger til at foretage en bedømmelse af, om der eventuelt foreligger en sådan interesse. Domstolens svar forudsætter imidlertid, at den forelæggende ret på grundlag af en indgående vurdering af alle de relevante omstændigheder i forbindelse med hovedsagen fastslår, at der foreligger en klar grænseoverskridende interesse.

   (jf. præmis 47 og 48)

4.  Artikel 49 TEUF og 56 TEUF skal fortolkes således, at de ikke er til hinder for en national lovgivning, der som den i hovedsagen omhandlede lovgivning bestemmer, at levering af akutte sygetransporter fortrinsvis og ved direkte tildeling uden nogen form for offentliggørelse skal betros frivillige organisationer, der har indgået aftale med det offentlige, for så vidt som den retlige og kontraktmæssige ramme, hvorunder organernes virksomhed udøves, rent faktisk bidrager til det sociale formål samt til forfølgelsen af formålene om solidaritet og budgetmæssig effektivitet, som denne lovgivning er støttet på.

   En medlemsstat kan nemlig inden for rammerne af den skønsmargin, den råder over til at fastsætte niveauet for beskyttelse af folkesundheden og til at udforme sin sociale sikringsordning, mene, at en anvendelse af frivillige organisationer er i overensstemmelse med det sociale formål om akutte sygetransporter og er af en karakter, der kan bidrage til styring af omkostninger, der er knyttet til denne ydelse. Imidlertid er det ikke kun risikoen for et alvorligt indgreb i den sociale sikringsordnings økonomiske ligevægt, der i sig selv kan udgøre et tvingende alment hensyn, som kan begrunde en begrænsning af princippet om fri udveksling af tjenesteydelser, men endvidere kan formålet bestående i af hensyn til den offentlige sundhed at opretholde en stabil læge- og hospitalstjeneste, som alle har adgang til, også være omfattet af en af undtagelserne begrundet i hensyn til den offentlige sundhed, i det omfang et sådant formål bidrager til at opnå et højt sundhedsbeskyttelsesniveau.

   Det gælder imidlertid, at de frivillige organisationer under udøvelsen af denne virksomhed ikke må forfølge andre formål end formålene om solidaritet og budgetmæssig effektivitet, at de hverken opnår nogen vinding ved deres ydelser ud over godtgørelsen af de variable, faste og løbende omkostninger, der er nødvendige for at levere ydelsen, eller skaffer deres medlemmer nogen vinding. Selv om det er tilladt at anvende arbejdstagere, eftersom organisationerne i modsat fald næsten ville blive frataget muligheden for effektivt at agere på adskillige områder, hvor solidaritetsprincippet kan gennemføres, skal de pågældende organisationers virksomhed nøje overholde de krav, der stilles til dem i den nationale lovgivning. Det tilkommer den forelæggende ret at foretage alle de fornødne vurderinger med henblik på at efterprøve, om den omhandlede ordning rent faktisk fremmer det sociale formål og den budgetmæssige effektivitet, som denne ordning hviler på.

   (jf. præmis 57, 59, 61, 63 og 65 samt domskonkl.)