Sag C-206/16

Marco Tronchetti Provera SpA m.fl.

mod

Commissione Nazionale per le Società e la Borsa (Consob)

(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Consiglio di Stato)

»Præjudiciel forelæggelse – selskabsret – direktiv 2004/25/EF – overtagelsestilbud – artikel 5, stk. 4, andet afsnit – mulighed for at ændre tilbudsprisen under klart definerede omstændigheder og betingelser – national lovgivning, som fastsætter en mulighed for tilsynsmyndigheden for at forhøje prisen på et overtagelsestilbud i tilfælde af samordning mellem tilbudsgiver eller personer, som handler i forståelse med denne, og en eller flere sælgere«

Sammendrag – Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 20. juli 2017

1. Etableringsfrihed–selskaber–direktiv 2004/25–overtagelsestilbud–beskyttelse af minoritetsinteresser, obligatorisk tilbud, rimelig pris–mulighed for medlemsstaterne for at tillade, at tilsynsmyndighederne ændrer tilbudsprisen under klart definerede omstændigheder og betingelser–betingelse–disse omstændigheder fastlægges under hensyntagen til princippet om beskyttelse af interesserne for indehavere af kapitalandele i selskabet i tilfælde af, at kontrollen hermed er blevet overtaget af en fysisk eller juridisk person

   (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/25, art. 3, stk. 1, og art. 5, stk. 1 og stk. 4, første og andet afsnit)

2. Etableringsfrihed–selskaber–direktiv 2004/25–overtagelsestilbud–beskyttelse af minoritetsinteresser, obligatorisk tilbud, rimelig pris–mulighed for medlemsstaterne for at tillade, at tilsynsmyndighederne ændrer tilbudsprisen under klart definerede omstændigheder og betingelser–national lovgivning, som giver mulighed for at forhøje prisen på et overtagelsestilbud i tilfælde af samordning mellem tilbudsgiver eller personer, som handler i forståelse med denne, og en eller flere sælgere–ingen præciseringer af hvilke specifikke former for adfærd, der kendetegner begrebet samordning–lovlig–betingelse–begrebet kan udledes tilstrækkeligt klart, præcist og forudsigeligt af den pågældende lovgivning

   (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/25, art. 5, stk. 4, andet afsnit)

1.  Først fastsætter artikel 5, stk. 1, i direktiv 2004/25 princippet om et obligatorisk tilbud om erhvervelse af kapitalandele i et givent selskab. Artikel 5, stk. 1, bestemmer således, at såfremt en fysisk eller juridisk person ved egen overtagelse eller ved overtagelse gennem personer, der handler i forståelse med vedkommende, kommer i besiddelse af kapitalandele i et selskab, som falder inden for direktivets anvendelsesområde, og der sammenlagt med de pågældendes eksisterende kapitalandele i selskabet og kapitalandele, som besiddes af personer, der handler i forståelse med vedkommende, direkte eller indirekte giver personen kontrol med selskabet, skal medlemsstaterne sikre, at der findes regler, som forpligter den pågældende til at fremsætte et tilbud som et middel til at beskytte minoritetsinteresserne i selskabet, idet et sådant tilbud skal vedrøre alle disse aktionærers andele, og der skal tilbydes en rimelig pris som omhandlet i direktivets artikel 5, stk. 4.

   Ligeledes for at sikre beskyttelsen af minoritetsinteresserne i det selskab, der er omhandlet af overtagelsestilbuddet, fremgår det dernæst for det første af artikel 5, stk. 4, første afsnit, i direktiv 2004/25, at der ved en rimelig pris forstås den højeste pris, der betales for de samme kapitalandele af tilbudsgiveren eller af personer, som handler i forståelse med denne, i en periode, der fastsættes af medlemsstaterne, på mindst seks og højst tolv måneder før det i direktivets artikel, stk. 1, nævnte tilbud.

   Endelig bestemmes det i artikel 5, stk. 4, andet afsnit, i direktiv 2004/25, at under forudsætning af, at de generelle principper i artikel 3, stk. 1, overholdes, kan medlemsstaterne tillade, at de i direktivets artikel 4 omhandlede tilsynsmyndigheder ændrer denne pris under klart definerede omstændigheder og kriterier. Medlemsstaterne kan med henblik herpå for det første udarbejde en liste over de omstændigheder, som kan give anledning til, at den højeste pris ændres, opad eller nedad, og for det andet definere de kriterier, der skal anvendes i disse tilfælde, idet det præciseres, at de pågældende omstændigheder og kriterier skal være klart definerede. Eksempler på sådanne omstændigheder og kriterier nævnes i direktivets artikel 5, stk. 4, andet afsnit.

   Det fremgår af disse bestemmelser, at når en medlemsstat beslutter at give en tilsynsmyndighed tilladelse til at ændre den tilbudspris, der er fastlagt i artikel 5, stk. 4, første afsnit, i direktiv 2004/25, med henblik på at fastsætte den pris, som overtagelsestilbuddet skal angive, skal denne ændringsbeføjelse udøves under overholdelse af de retningslinjer, der er omhandlet i direktivets artikel 3, stk. 1.

   I denne forbindelse forholder det sig således, at når medlemsstaten i overensstemmelse med direktivets artikel 5, stk. 4, andet afsnit, fastsætter, under hvilke omstændigheder denne ændringsbeføjelse kan udøves, skal den særligt tage hensyn til princippet om beskyttelse af interesserne for indehavere af kapitalandele i selskaber, hvormed kontrollen er blevet overtaget af en fysisk eller juridisk person som anført i artikel 3, stk. 1.

   (jf. præmis 29-33)

2.  Artikel 5, stk. 4, andet afsnit, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/25/EF af 21. april 2004 om overtagelsestilbud skal fortolkes således, at bestemmelsen ikke er til hinder for en national lovgivning som den i hovedsagen omhandlede, der giver den nationale tilsynsmyndighed mulighed for at forhøje prisen i et overtagelsestilbud i tilfælde af »samordning«, uden at præcisere, hvilke specifikke former for adfærd der kendetegner dette begreb, for så vidt som fortolkningen af det pågældende begreb kan udledes tilstrækkeligt klart, præcist og forudsigeligt af denne lovgivning ved hjælp af fortolkningsmetoder, der er anerkendt i national ret.

   Det skal for det første bemærkes, at artikel 5, stk. 4, andet afsnit, i direktiv 2004/25 giver medlemsstaterne en skønsmargin ved fastlæggelsen af, under hvilke omstændigheder deres tilsynsmyndigheder kan ændre tilbudsprisen på betingelse imidlertid af, at disse omstændigheder er klart definerede.

   Denne bestemmelse angiver, at medlemsstaterne kan udarbejde en liste over sådanne omstændigheder, og nævner i denne forbindelse flere eksempler, som henviser til generelle formuleringer til illustration af de omstændigheder, der kan begrunde en ændring opad eller nedad af tilbudsprisen, såsom en aftale mellem køber og sælger, ekstraordinære begivenheder eller manipulation med prisen på de omhandlede kapitalandele.

   I denne sammenhæng bemærkes, som generaladvokaten i det væsentlige har anført i punkt 52 og 53 i forslaget til afgørelse, at artikel 5, stk. 4, andet afsnit, i direktiv 2004/25 ikke kan fortolkes således, at bestemmelsen er til hinder for, at en medlemsstat i den lovgivning, som den vedtager til gennemførelse af direktivet, anvender et abstrakt juridisk begreb, såsom begrebet »samordning« i det foreliggende tilfælde, som en klart defineret omstændighed som omhandlet i denne bestemmelse.

   Det forholder sig ganske vist således, at såvel overholdelse af retssikkerhedsprincippet som nødvendigheden af at sikre, at direktiverne retligt og ikke blot faktisk anvendes fuldt ud, kræver, at medlemsstaterne optager direktivets forskrifter i klar, præcis og gennemskuelig lovgivning, der indeholder bindende bestemmelser på det af direktivet berørte område (dom af 16.11.2000, Kommissionen mod Grækenland, C-214/98, EU:C:2000:624, præmis 23, og af 14.1.2010, Kommissionen mod Den Tjekkiske Republik, C-343/08, EU:C:2010:14, præmis 40).

   Disse krav kan imidlertid ikke forstås således, at de pålægger, at en norm, som anvender et abstrakt juridisk begreb, skal nævne de forskellige konkrete tilfælde, hvori begrebet kan finde anvendelse, for så vidt som lovgiver ikke på forhånd kan fastlægge alle disse tilfælde.

   Artikel 5, stk. 4, andet afsnit, i direktiv 2004/25 kan følgelig ikke fortolkes således, at den pålægger en medlemsstat, der i den lovgivning, som den vedtager til gennemførelse af denne bestemmelse, fastsætter, at en »samordning mellem tilbudsgiveren eller personer, der handler i forståelse med den pågældende, og en eller flere sælgere« betragtes som en af de klart definerede omstændigheder som omhandlet i den pågældende bestemmelse, som det er tilfældet i det foreliggende tilfælde, at præcisere de specifikke former for adfærd, der kendetegner en sådan samordning.

   Når dette er sagt, bemærkes, at medlemsstaterne for at opfylde kravet om retssikkerhed skal sikre, at den fortolkning, som de tillægger et sådant begreb på området for overtagelsestilbud, kan udledes tilstrækkeligt klart, præcist og forudsigeligt af den omhandlede nationale lovgivning ved hjælp af fortolkningsmetoder, der er anerkendt i national ret.

   (jf. præmis 37-39, 41-43, 46 og 48 samt domskonkl.)