Sag C-88/14

Europa-Kommissionen

mod

Europa-Parlamentet

og

Rådet for Den Europæiske Union

»Annullationssøgsmål — forordning (EU) nr. 1289/2013 — artikel 1, nr. 1) og 4) — forordning (EF) nr. 539/2001 — artikel 1, stk. 4, litra f) — artikel 290 TEUF — suspension af visumfritagelsen — indsættelsen af en fodnote — ændring af en retsakt«

Sammendrag – Domstolens dom (Store Afdeling) af 16. juli 2015

1. Retslig procedure – fremsættelse af nye anbringender under sagens behandling – uddybning af et tidligere fremsat anbringende – antagelse til realitetsbehandling

   (Domstolens procesreglement, art. 127, stk. 1)

2. EU’s institutioner – udøvelse af beføjelser – bemyndigelse tildelt Kommissionen til vedtagelse af delegerede retsakter eller gennemførelsesretsakter – EU-lovgivers skønsbeføjelse – grænser – betingelser fastsat i artikel 290 TEUF og 291 TEUF

   (Art. 290 TEUF og 291 TEUF)

3. EU’s institutioner – udøvelse af beføjelser – bemyndigelse tildelt Kommissionen til vedtagelse af delegerede retsakter – ændring af en retsakt – rækkevidde – forordning nr. 539/2001 – genindførsel af visumkrav for tredjelandsstatsborgere, der tidligere var fritaget – indsættelse af en fodnote i bilaget til forordningen, hvori suspensionen af visumfritagelsen er anført – omfattet

   [Art. 290, stk. 1, TEUF og 291, stk. 2, TEUF; Rådets forordning nr. 539/2001, art. 1, stk. 2 og 4, litra f), samt bilag I og II]

1.  Jf. afgørelsens tekst.

   (jf. præmis 13)

2.  EU-lovgiver råder over en skønsmargen ved afgørelsen af, om Kommissionen skal tildeles en delegeret beføjelse i medfør af artikel 290, stk. 1, TEUF eller en gennemførelsesbeføjelse i medfør af artikel 291, stk. 2, TEUF. Denne skønsmargen skal imidlertid udøves under overholdelse af betingelserne i artikel 290 TEUF og 291 TEUF.

   Hvad angår tildelingen af en delegeret beføjelse fremgår det af artikel 290, stk. 1, TEUF, at tildelingen af en delegeret beføjelse sker med henblik på vedtagelsen af regler, der indgår i den retlige ramme, som defineret i den lovgivningsmæssige basisretsakt.

   I forbindelse med udøvelsen af den gennemførelsesbeføjelse, som tildeles den, skal den omhandlede institution til gengæld præcisere indholdet af den lovgivningsmæssige retsakt for at sikre gennemførelsen heraf under ensartede betingelser i alle medlemsstaterne. Ved udøvelsen af sine gennemførelsesbeføjelser kan Kommissionen hverken ændre eller udbygge retsakten, end ikke de ikke-væsentlige elementer heri.

   Hverken eksistensen eller omfanget af den skønsmargen, som den tildeles med den lovgivningsmæssige retsakt, er relevant med henblik på at vurdere, om den retsakt, der skal vedtages af Kommissionen, er omfattet af artikel 290 TEUF eller artikel 291 TEUF. Det fremgår således af ordlyden af artikel 290, stk. 1, TEUF, at lovligheden af det valg, som EU-lovgiver har truffet om at tildele Kommissionen en delegeret beføjelse, alene afhænger af spørgsmålet om, hvorvidt de retsakter, som denne institution skal vedtage på grundlag af denne tildeling, er almengyldige, og om de udbygger eller ændrer ikke-væsentlige bestemmelser i den lovgivningsmæssige retsakt.

   (jf. præmis 28-32)

3.  EU-lovgiver har tildelt Kommissionen en beføjelse til som omhandlet i artikel 290, stk. 1, TEUF at ændre bilag II til forordning nr. 539/2001 om fastlæggelse af listen over de tredjelande, hvis statsborgere skal være i besiddelse af visum ved passage af de ydre grænser, og listen over de tredjelande, hvis statsborgere er fritaget for dette krav. Denne ændring kan kun gennemføres inden for rammerne af udøvelsen af en delegeret beføjelse som omhandlet i artikel 290, stk. 1, TEUF og ikke en gennemførelsesbeføjelse som omhandlet i artikel 291, stk. 2, TEUF.

   En retsakt, der er vedtaget på grundlag af artikel 1, stk. 4, litra f), i forordning nr. 539/2001, som ændret, medfører således, at visumpligten over for statsborgere fra et tredjeland, der er opført på listen i bilag II til denne forordning, i en periode på 12 eller 18 måneder genindføres på ophold, som i henhold til nævnte forordnings artikel 1, stk. 2, er fritaget for en sådan pligt. For samtlige disse statsborgere medfører retsakten, der er vedtaget på grundlag af samme forordnings artikel 1, stk. 4, litra f), således en ændring, om end kun midlertidigt, af den pågældende retsakts normative indhold. Bortset fra deres midlertidige karakter er virkningerne af den retsakt, der er vedtaget på grundlag af denne bestemmelse, således på alle punkter identiske med dem, der følger af den formelle overførsel af det omhandlede tredjeland i bilag II til forordning nr. 539/2001, som ændret, til bilag I hertil. Tilføjelsen af en fodnote i bilag II til nævnte forordning ved siden af navnet på det omhandlede tredjeland som fastsat i nævnte bestemmelse viser, at EU-lovgiver har villet indføje den retsakt, der er vedtaget på grundlag af denne bestemmelse, i selve teksten til forordning nr. 539/2001.

   (jf. præmis 31, 37, 42-44 og 46)