Sag C-648/11

The Queen, på vegne af MA m.fl.

mod

Secretary of State for the Home Department

(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Court of Appeal (England & Wales) (Civil Division))

»Forordning (EF) nr. 343/2003 — fastsættelse af den medlemsstat, der er ansvarlig — uledsaget mindreårig — asylansøgninger, som er blevet indgivet successivt i to medlemsstater — den mindreårige har ingen familiemedlemmer på en medlemsstats område — artikel 6, stk. 2, i forordning nr. 343/2003 — overførsel af den mindreårige til den medlemsstat, hvor vedkommende indgav sin første ansøgning — forenelighed — barnets tarv — chartrets artikel 24, stk. 2«

Sammendrag – Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 6. juni 2013

1. Præjudicielle spørgsmål – Domstolens kompetence – grænser – spørgsmål, som er klart uden relevans, hypotetiske spørgsmål forelagt i en sammenhæng, der udelukker et hensigtsmæssigt svar, og spørgsmål, som ikke har forbindelse med genstanden for tvisten i hovedsagen – rækkevidde – de forelagte spørgsmåls relevans for afgørelsen af et erstatningskrav, der er knyttet til tvisten i hovedsagen – omfattet

   (Art. 267 TEUF)

2. Grænsekontrol, asyl og indvandring – asylpolitik – kriterier og procedurer til afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en asylansøgning – forordning nr. 343/2003 – uledsaget mindreårig – asylansøgninger, som er blevet indgivet successivt i to medlemsstater – hensyntagen til barnets tarv – ansvaret for den medlemsstat, hvor den mindreårige fysisk befinder sig efter indgivelse af sin ansøgning

   (Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, art. 24; Rådets forordning nr. 343/2003, art. 6, stk. 2)

1.  Jf. afgørelsens tekst.

   (jf. præmis 37-40)

2.  Artikel 6, stk. 2, i forordning nr. 343/2003 om fastsættelse af kriterier og procedurer til afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en asylansøgning, der er indgivet af en tredjelandsstatsborger i en af medlemsstaterne, skal fortolkes således, at under omstændigheder, hvor en uledsaget mindreårig, som ikke har nogen familiemedlemmer, der befinder sig lovligt på en medlemsstats område, har indgivet ansøgninger om asyl i mere end en medlemsstat, er den »medlemsstat, der er ansvarlig«, den medlemsstat, hvori denne mindreårige befinder sig efter dér at have indgivet en asylansøgning.

   I denne henseende kan det i denne bestemmelse indeholdte udtryk »den medlemsstat, hvor den mindreårige har indgivet sin asylansøgning«, ikke forstås således, at det angiver den første medlemsstat, hvor den mindreårige har indgivet sin asylansøgning. Idet de uledsagede mindreårige udgør en gruppe af særligt udsatte personer, er det nemlig vigtigt, at proceduren til fastsættelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig, ikke forlænges mere end strengt nødvendigt, og at disse sikres en hurtig adgang til procedurerne til fastsættelse af flygtningestatus. Selv om den mindreåriges tarv kun nævnes eksplicit i forordningens artikel 6, stk. 1, bevirker artikel 24, stk. 2, i chartret om grundlæggende rettigheder, sammenholdt med dettes artikel 51, stk. 1, derfor, at barnets tarv også skal komme i første række i alle afgørelser, som medlemsstaterne træffer på grundlag af stk. 2 i nævnte artikel 6. Det følger heraf, at uledsagede mindreårige, der har indgivet en asylansøgning i en medlemsstat, i princippet ikke skal overføres til en anden medlemsstat, hvor de indgav den første asylansøgning.

   (jf. præmis 53, 55, 59, 61 og 66 samt domskonkl.)