Nøgleord
Sammendrag

Nøgleord

1. Socialpolitik – ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv – direktiv 2000/78 – forbud mod forskelsbehandling på grund af alder – national ordning, hvorefter en kategori af tjenestemænd automatisk pensioneres ved det fyldte 65. år, idet de har mulighed for at arbejde til det fyldte 68. år, hvis det er i tjenestens interesse

(Rådets direktiv 2000/78, art. 6, stk. 1)

2. Socialpolitik – ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv – direktiv 2000/78 – forbud mod forskelsbehandling på grund af alder – national ordning, som for en kategori af tjenestemænd fastsætter automatisk pensionering ved det fyldte 65. år, idet de har mulighed for at arbejde til det fyldte 68. år, hvis det er i tjenestens interesse

(Rådets direktiv 2000/78)

Sammendrag

1. Direktiv 2000/78 om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv er ikke til hinder for en lov, der bestemmer, at tjenestemænd, i det foreliggende tilfælde anklagere, automatisk pensioneres ved det fyldte 65. år, idet de har mulighed for at arbejde til det fyldte 68. år, hvis det er i tjenestens interesse, under forudsætning af, at formålet med loven er at sikre en gunstig aldersstruktur med henblik på at fremme ansættelse og forfremmelse af yngre medarbejde, optimere personaleforvaltningen og herigennem forebygge eventuelle tvister om, hvorvidt en arbejdstager har arbejdsevne efter opnåelsen af en bestemt alder, og at foranstaltningerne til opnåelsen af dette mål er hensigtsmæssige og nødvendige.

For at det kan anses for godtgjort, at den omhandlede foranstaltning er hensigtsmæssig og nødvendig, må den ikke fremstå som urimelig i forhold til det efterstræbte mål, og den skal være støttet på forhold, som det påhviler den nationale ret at vurdere bevisværdien af. Disse forhold kan bl.a. omfatte statistiske data.

(jf. præmis 75, 82 og 83 samt domskonkl. 1 og 2)

2. En national lov, som fastsætter en automatisk pensionering af tjenestemænd, i det foreliggende tilfælde anklagere, når de fylder 65 år, er ikke usammenhængende alene af den grund, at anklagerne i visse tilfælde kan forblive i tjenesten, indtil de fylder 68 år, og loven herudover indeholder bestemmelser, som har til formål at begrænse pensionering før det fyldte 65. år, mens andre lovbestemmelser i den omhandlede medlemsstat foreskriver, at visse tjenestemænd, bl.a. de tjenestemænd, som er valgt til deres stillinger, kan forblive i tjenesten, efter at de har opnået denne alder, og at pensionsalderen gradvist skal forhøjes fra 65 til 67 år.

Undtagelsen om, at anklagere har mulighed for at arbejde, indtil de fylder 68 år, kan være med til at mildne de strenge krav i loven og være medvirkende til, at den pågældende myndighed fungerer effektivt, og gøre det muligt at håndtere konkrete situationer, hvor anklageres pensionering kan have negativ indvirkning på opfyldelsen af de forpligtelser, som påhviler myndigheden. Derudover indebærer den omstændighed alene, at der kan være en tidsforskydning mellem de ændringer, som foretages af en lov i en medlemsstat eller i en delstat i den pågældende medlemsstat, og de ændringer, som indføres i en anden medlemsstat eller en anden delstat, med henblik på at forhøje den alder, som giver ret til fuld pension, ikke i sig selv, at den omhandlede lov skal betragtes som usammenhængende.

(jf. præmis 87, 90, 97 og 98 samt domskonkl. 3)