Sag C-377/07

Finanzamt Speyer-Germersheim

mod

STEKO Industriemontage GmbH

(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Bundesfinanzhof)

»Selskabsskat — overgangsbestemmelser — fradrag for værdiforringelse af kapitalandele i ikke-hjemmehørende selskaber«

Domstolens dom (Første Afdeling) af 22. januar 2009   I ‐ 302

Sammendrag af dom

Frie kapitalbevægelser – restriktioner – skattelovgivning – selskabsskat

(Art. 56 EF)

Under omstændigheder, hvor et hjemmehørende kapitalselskab i et andet kapitalselskab besidder kapitalandele, som ikke overstiger 10%, og hvor førstnævnte selskab oplever et fald i fortjenesten som følge af en delvis afskrivning af dets kapitalandele i sidstnævnte selskab, skal artikel 56 EF fortolkes således, at den er til hinder for, at et forbud mod at fradrage fald i fortjenesten i forbindelse med sådanne kapitalandele træder i kraft tidligere for så vidt angår kapitalandele i ikke-hjemmehørende selskaber end hvad angår kapitalandele i hjemmehørende selskaber.

En sådan forskellig behandling ud fra stedet, hvor kapitalen er investeret, kan således afholde en aktionær fra at investere sin kapital i et selskab med hjemsted i en anden medlemsstat og kan indebære en restriktiv virkning for selskaber med hjemsted i andre stater, idet den udgør en hindring for, at de kan rejse kapital i den pågældende medlemsstat. Desuden kan den omstændighed, at muligheden for at reducere den skattepligtige fortjeneste ved delvise afskrivninger ophører hurtigere for kapitalandele i et ikke-hjemmehørende selskab end for kapitalandele i et hjemmehørende selskab, afholde det omhandlede selskab fra at beholde kapitalandele i et ikke-hjemmehørende selskab og tilskynde det til at afhænde disse hurtigere end det ville have gjort, hvis der var tale om kapitalandele i hjemmehørende selskaber. Det er i denne forbindelse uden betydning, at der kun er tale om forskelsbehandling i en begrænset periode, da denne omstændighed i sig selv nemlig ikke udelukker, at forskelsbehandlingen har afgørende følger, og at der foreligger en faktisk begrænsning for kapitalens frie bevægelighed.

Hvad angår et hjemmehørende selskabs mulighed for at foretage fradrag i dets skattepligtige indkomst for fald i fortjenesten, som skyldes en delvis afskrivning af dets kapitalandele, alt afhængig af, om disse er i et hjemmehørende eller ikke-hjemmehørende selskab, er den forskellige behandling ikke baseret på, at der foreligger objektivt forskellige situationer.

En sådan forskellig behandling kan heller ikke begrundes under henvisning til det råderum, som medlemsstaterne råder over ved indførelsen af en overgangsordning med henblik på at bringe den nationale selskabsskatteordning i overensstemmelse med fællesskabsretten og fjerne en eventuel forskelsbehandling. Dette råderum begrænses nemlig af pligten til at iagttage de grundlæggende friheder og navnlig til at iagttage princippet om kapitalens frie bevægelighed. Selv om en sådan overgangsordning kan anses for udtryk for et legitimt ønske om at sikre en problemfri overgang fra den gamle til den nye ordning, og selv om der findes argumenter, der kan forklare årsagen til, at den nye ordning er blevet indført senere for selskaber, som ejede kapitalandele i hjemmehørende selskaber, kan sådanne argumenter ikke berettige en sådan forskellig behandling til skade for selskaber, som besidder kapitalandele i ikke-hjemmehørende selskaber.

En sådan forskellig behandling kan heller ikke begrundes i nødvendigheden af at sikre sammenhængen i beskatningsordningen, eftersom den omstændighed, at det er muligt efterfølgende at få fritagelse for fortjeneste opnået ved afståelse i tilfælde af, at der er optjent et overskud af en tilstrækkelig størrelse, ikke udgør et hensyn til sammenhængen i skattemæssig henseende, der kan begrunde et afslag på straksfradrag for tab lidt af selskaber, der ejer andele i ikke-hjemmehørende selskaber.

Hvad angår argumentet vedrørende nødvendigheden af at sikre en effektiv skattekontrol er et sådant tvingende alment hensyn under alle omstændigheder uden relevans, når værdiforringelsen af kapitalandele i ikke-hjemmehørende selskaber følger af et kursfald på børserne.

(jf. præmis 27-29, 35, 49, 50 og 54-56 samt domskonkl.)