Use quotation marks to search for an "exact phrase". Append an asterisk (*) to a search term to find variations of it (transp*, 32019R*). Use a question mark (?) instead of a single character in your search term to find variations of it (ca?e finds case, cane, care).
Det fastlægger ensartede regler i hele EU for salg og ibrugtagning af ikke-automatiske vægte1. Ikke-automatiske vægte er vigtige for handlen, forbrugerne og erhvervslivet, da de sikrer nøjagtige vejninger og bidrager til gennemsigtighed og rimelighed i handelstransaktioner.
Det har til formål at:
fastlægge de væsentlige krav, som ikke-automatiske vægte skal opfylde
indføre mere enkle, klare og konsekvente regler og derved sikre sporbarhed
mindske de administrative byrder for producenter, importører og distributører
sikre, at vægte der opfylder de væsentlige krav kan omsættes frit i EU.
Fordelene bør omfatte:
ikke-automatiske vægte, der opfylder kravene og er mere nøjagtige, på markedet i EU og øget offentlig tillid til dem
færre vægte, der ikke opfylder kravene, og konkurrenceforvridning på markedet som følge af forskellig håndhævelsespraksis
beskyttelse af offentligheden mod forkerte vejninger
øget plads til teknologisk innovation i form af vedtagelse af en moderne forskriftsmæssig tilgang.
Direktivet bringer lovgivningen om ikke-automatiske vægte i overensstemmelse med EU’s »nye rammelovgivning«. Denne ramme omfatter to supplerende tekster:
Direktivet finder anvendelse på alle ikke-automatiske vægte, som er nye på EU-markedet, når de bringes i omsætning; dvs. de er:
fabriksnye ikke-automatiske vægte fremstillet af en i Unionen etableret fabrikant eller
ikke-automatiske vægte, som er nye eller brugte og er importeret fra et tredjeland.
Direktivet finder anvendelse på alle former for levering af ikke-automatiske vægte, herunder fjernsalg.
Direktivet skelner mellem følgende anvendelsesområder for ikke-automatiske vægte til bestemmelse af vægt til:
kommercielle transaktioner
beregning af afgift, told, skat, bonus, bøde, vederlag, godtgørelse eller betaling af lignende art
anvendelse af en lov eller en administrativ bestemmelse, eller til brug for retslig ekspertise
i medicinsk praksis ved vejning af patienter i forbindelse med helbredsovervågning, diagnose og medicinsk behandling
ved fremstilling af receptpligtige lægemidler i apoteker og bestemmelse af massen ved analyser foretaget i medicinske og farmaceutiske laboratorier
ved direkte salg til offentligheden og fremstilling af færdigpakninger.
Fabrikanters, importørers og distributørers ansvarsområder
Fabrikanter skal sikre, at:
alle ikke-automatiske vægte til salg i EU er forsynet med CE-mærkning bestående af europæisk overensstemmelsesmærkning (CE) samt supplerende metrologimærkning (M) og de sidste to cifre i årstallet for dets påsætning og nummeret på det akkrediterede bemyndigede organ2, der angiver, at de opfylder alle væsentlige krav som angivet i bilag I til direktivet
de indgiver en ansøgning om EU-typeafprøvning til et enkelt bemyndiget organ efter eget valg i overensstemmelse med bilag II til direktivet om overensstemmelsesvurderingsprocedurer
de foretager en risiko- og overensstemmelsesvurdering og udarbejder teknisk dokumentation for ikke-automatiske vægte før anbringelse af CE- + M-mærkningen (se bilag III til direktivet)
de (og hvis de udpeger en bemyndiget repræsentant3) opbevarer den tekniske dokumentation og EU-overensstemmelseserklæringen (som fastlagt i bilag IV til direktivet) i 10 år, efter den ikke-automatiske vægt er bragt i omsætning
de angiver på den ikke-automatiske vægt navn, registreret firmanavn eller registreret varemærke og postadresse, hvor de kan kontaktes for at sikre sporbarhed
Hvis de mener, at ikke-automatiske vægte, som de har bragt i omsætning ikke opfylder kravene, træffes afhjælpende foranstaltninger for at bringe dem i overensstemmelse, trække dem tilbage eller kalde dem tilbage
brugsanvisning og oplysninger, der ledsager ikke-automatiske vægte, er skrevet på et for slutbrugere let forståeligt sprog, og at en eventuel mærkning, er klar og forståelig.
Importører skal sikre, at:
ikke-automatiske vægte, som de bringer i omsætning, opfylder de væsentlige krav
fabrikanterne har gennemført overensstemmelsesvurderinger korrekt og orientere markedsovervågningsmyndigheden, hvis de mener, at de ikke-automatiske vægte ikke opfylder kravene
de angiver på den ikke-automatiske vægt, navn, registeret firmanavn eller registeret varemærke og postadresse, hvor de kan kontaktes
mærkning af ikke-automatiske vægte og dokumentation udarbejdet af fabrikanter er til rådighed for de kompetente nationale myndigheder med henblik på kontrol.
Distributører skal sikre, at:
opbevarings- og transportbetingelserne for ikke-automatiske vægte, som de har ansvaret for, ikke bringer deres overensstemmelse med de væsentlige krav i fare
ikke-automatiske vægte er forsynet med de nødvendige mærkninger
Hvis de mener, at ikke-automatiske vægte, som de har bragt i omsætning ikke opfylder kravene, træffes afhjælpende foranstaltninger for at bringe dem i overensstemmelse, trække dem tilbage eller kalde dem tilbage.
Endvidere har direktivet til formål at:
indføre krav til bemyndigede myndigheder og procedurer for notifikation
specificere, hvordan nationale myndigheder, der overvåger sikkerheden, skal identificere og forhindre import fra tredjelande af ikke-automatiske vægte, der frembyder en risiko for personers sikkerhed og sundhed
medtage regler om sanktioner for fabrikanters, importørers og distributørers overtrædelser, der kan omfatte strafferetlige sanktioner i alvorlige tilfælde.
HVORNÅR GÆLDER DIREKTIVET FRA?
Direktiv 2014/31/EU reviderede og erstattede direktiv 2002/95/EF og skulle anvendes i EU-landene fra den .
Ikke-automatisk vægt: en vægt, der kræver menneskelig medvirken under vejningen.
Bemyndiget organ: en uafhængig organisation udpeget af et EU-land til at vurdere visse produkters overensstemmelse, før de bringes i omsætning. Det udfører opgaver i forbindelse med overensstemmelsesvurderingsprocedurer som fastsat i den relevante lovgivning, når inddragelse af en ekstern myndighed er påkrævet.
Bemyndiget repræsentant: enhver person eller organisation etableret i Unionen, som har modtaget en skriftlig fuldmagt fra fabrikanten til at handle på dennes vegne.
HOVEDDOKUMENT
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/31/EU af om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning vedrørende tilgængeliggørelse på markedet af ikke-automatiske vægte (omarbejdning) (EUT L 96 af , s. 107-148).
TILHØRENDE DOKUMENTER
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 765/2008 af om kravene til akkreditering og markedsovervågning i forbindelse med markedsføring af produkter og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 339/93 (EUT L 218 af , s. 30-47).
Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 768/2008/EF af om fælles rammer for markedsføring af produkter og om ophævelse af Rådets afgørelse 93/465/EØF (EUT L 218 af , s. 82-128).