Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Urimelig handelspraksis

Urimelig handelspraksis

 

RESUMÉ AF:

Direktiv 2005/29/EF om virksomheders urimelige handelspraksis over for forbrugerne på det indre marked

HVAD ER FORMÅLET MED DIREKTIVET?

  • Direktiv 2005/29/EF:
    • fastlægger virksomheders urimelige handelspraksis over for forbrugerne, der er forbudt i Den Europæiske Union (EU)
    • finder anvendelse på enhver handling eller udeladelse med direkte relation til en erhvervsdrivendes promovering, salg eller udbud af et produkt* til forbrugerne*, beskytter forbrugernes økonomiske interesser før, under og efter at en handelsaftale er indgået
    • sikrer det samme niveau af beskyttelse for alle forbrugere, uanset hvor i EU købet eller salget har fundet sted.
  • Det blev ændret i 2019 ved direktiv (EU) 2019/2161, som også moderniserede EU’s forbrugerbeskyttelsesregler om forbrugerrettigheder (se resumé), om urimelige vilkår i forbrugeraftaler (se resumé) og om angivelse af priser (se resumé), for at sikre bedre håndhævelse og at imødegå nye udviklinger på markedet, især online markedsføring.
  • I 2024 blev yderligere regler indført ved direktiv (EU) 2024/825 for at imødegå handelspraksis, der vildleder forbrugerne og forhindrer dem i at træffe bæredygtige forbrugsvalg. Disse regler (gælder fra 27. september 2026) vedrører praksis i forbindelse med tidlig forældelse af varer, vildledende miljøpåstande (»grønvaskning«) og vildledende information om de sociale karakteristika ved produkter eller handlendes virksomheder.

HOVEDPUNKTER

  • Som urimelig handelspraksis betragtes handelspraksis, som
    • er i modstrid med kravet om erhvervsmæssig diligenspligt* samt
    • må antages i væsentligt omfang at kunne fordreje den gennemsnitlige forbrugers økonomiske handlemåde.
  • Visse forbrugergrupper nyder en højere grad af beskyttelse på grund af deres særlige sårbarhed over for den pågældende praksis eller varen, deres alder (børn og ældre), deres godtroenhed eller deres fysiske eller mentale handicap.
  • Direktiv 2005/29/EF skelner mellem to kategorier af urimelig handelspraksis, hvis de foranlediger gennemsnitsforbrugeren til at træffe en købsbeslutning, som denne ellers ikke ville have truffet: vildledende handelspraksis (ved handling eller udeladelse) og aggressiv handelspraksis.
  • Bilag I til direktiv 2005/29/EF indeholder en liste over former for praksis, der under alle omstændigheder er forbudt (»sortliste«).

Vildledende handelspraksis

Vildledende handlinger

En handelspraksis er vildledende, hvis den indeholder urigtige eller usandfærdige oplysninger, eller hvis den må antages at kunne vildlede den gennemsnitlige forbruger, selv om de givne oplysninger måske er korrekte, og får vedkommende til at træffe en købsbeslutning, der ellers ikke ville blive truffet. Eksempler på sådanne handlinger er urigtige eller vildledende oplysninger om:

  • produktets eksistens eller art
  • de væsentligste egenskaber ved produktet (dets tilgængelighed, fordele, risici, sammensætning eller geografisk oprindelse, de resultater, som kan forventes opnået ved brugen etc.)
  • omfanget af den erhvervsdrivendes forpligtelser (som denne har forpligtet sig til at overholde)
  • prisen eller eksistensen af særlige prisfordele
  • behovet for eftersyn eller reparation.

Direktivet forbyder også vildledende markedsføring af varer som værende identiske, når deres sammensætning og karakteristika reelt er væsentligt forskellig i de enkelte medlemsstater (ofte kaldet »to kvaliteter« af varer).

Vildledende udeladelser

  • En handling er også vildledende, hvis væsentlige oplysninger, som gennemsnitsforbrugeren skal bruge for at træffe en informeret købsbeslutning, udelades eller leveres på en uklar, uforståelig, dobbelttydig eller uhensigtsmæssig måde og sandsynligvis foranlediger, at den pågældende forbruger træffer en købsbeslutning, som vedkommende ellers ikke ville have truffet.
  • Direktiv 2005/29/EF indeholder en generel liste med oplysninger, der skal betragtes som væsentlige, f.eks. pris og produktets vigtigste karakteristika. Der er yderligere krav til onlinesalg, f.eks. forpligtelser for onlinemarkedspladser* for at informere forbrugerne om de primære kriterier for bestemmelse af rangordenen* af de tilbud, der fremkommer som følge af en søgning, og forpligtelsen til at give information om og hvordan autenciteten af anmeldelser kontrolleres.

Aggressiv handelspraksis

  • Købsbeslutninger skal kunne træffes frit af forbrugeren. En praksis er aggressiv og urimelig, hvis den på baggrund af chikane, tvang eller utilbørlig påvirkning* i betydelig grad hæmmer den gennemsnitlige forbrugers frie valg og får vedkommende til at træffe en købsbeslutning, der ellers ikke ville være blevet truffet.
  • En række forskellige elementer skal tages i betragtning ved afgørelsen af, om en handelspraksis er aggressiv eller ikke. Disse omfatter:
    • karakteren af, stedet for og vedholdenheden af handelspraksissen
    • anvendelse af fysiske eller verbale trusler
    • den erhvervsdrivendes udnyttelse af en særlig uheldig omstændighed, der er af så alvorlig karakter (for eksempel dødsfald eller alvorlig sygdom), at den indskrænker forbrugerens vurderingsevne med henblik på at påvirke dennes beslutning om produktet
    • alle uforholdsmæssige betingelser af ikke-kontraktuel karakter, som pålægges den forbruger, der ønsker at udøve sine rettigheder i henhold til kontrakten (f.eks. ophævelse eller ændring af en kontrakt).

Praksis forbudt under alle omstændigheder (»sortliste«)

  • Direktiv 2005/29/EF indeholder en liste over handelspraksis, der er forbudt under alle omstændigheder. I følge af ændringer ved direktiv (EU) 2019/2161 er også adskillige yderligere praksisser forbudt, såsom offentliggørelse af falske forbrugeranmeldelser, skjult reklame i søgeresultater og videresalg af billetter, som den erhvervsdrivende har erhvervet ved hjælp af automatiserede midler (kendt som bots).
  • Direktiv (EU) 2024/825 tilføjer også flere yderligere praksisser til sortlisten, som nævnt nedenfor.
    • Former for grønvaskning (vildledende miljøpåstande), herunder følgende.
      • Fremsættelse af en generisk miljøpåstand, der antyder eller skaber indtryk af fremragende miljøpræstationer, såsom »miljøvenlig«, »øko-venlig«, »grøn«, »økologisk«, »klimavenlig«, »kulstofvenlig«, »energieffektiv«, »bionedbrydelig« eller lignende, uden anerkendt fremragende miljømæssig præstation, der er relevant for kravet.
      • Visning af et bæredygtighedsmærke, der ikke er baseret på en certificeringsordning eller ikke er etableret af offentlige myndigheder. Før en erhvervsdrivende viser et bæredygtighedsmærke, skal denne sikre sig, at det opfylder minimumsbetingelserne for gennemsigtighed og troværdighed, og at der er objektiv overvågning af overholdelsen af ordningens krav. Denne overvågning skal udføres af en tredjepart, hvis kompetence og uafhængighed fra både ordningsejeren og den erhvervsdrivende er sikret baseret på internationale, EU- eller nationale standarder og procedurer.
      • Fremsættelse af påstande, baseret på modregning af drivhusgasemissioner, om, at et produkt har en neutral, reduceret eller positiv indvirkning på miljøet med hensyn til emissioner, hvilket kan vildlede forbrugerne til at tro, at sådanne påstande vedrører selve produktet eller leveringen og produktionen af det pågældende produkt, eller at forbruget af det pågældende produkt ikke har en miljøpåvirkning.
    • Vildledende praksis, der svarer til tidlig forældelse, herunder:
      • falske påstande om holdbarheden eller reparerbarheden af en vare
      • enhver kommerciel kommunikation i relation til en vare, der indeholder en egenskab, der er indført for at begrænse dens holdbarhed til trods for, at information om denne egenskab og dens indvirkning på varens holdbarhed er tilgængelig for den erhvervsdrivende.

Retsmidler og sanktioner

  • Medlemsstaterne skal at sikre, at forbrugerne har ret til individuelle retsmidler (f.eks. erstatning, afslag i købesummen osv.), når de lider skade som følge af urimelig handelspraksis.
  • Medlemsstaterne skal indføre sanktioner, der er effektive, står i rimeligt forhold til overtrædelsen og har afskrækkende virkning for at straffe de erhvervsdrivende, der overtræder reglerne om urimelig handelspraksis.
  • Når medlemsstaterne pålægger sanktioner skal de fastsætte bøder på op til mindst 4 % af den erhvervsdrivendes omsætning eller på 2 mio. EUR, hvis oplysninger om omsætningen ikke er tilgængelige, når de nationale myndigheder i flere lande samarbejder om større grænseoverskridende overtrædelser, der berører forbrugere i flere medlemsstater.

Vejledende dokument

I 2021 udsendte Europa-Kommissionen en opdateret vejledning om gennemførelsen og anvendelsen af direktiv 2005/29/EF. Den forklarer de vigtigste koncepter og regler og indeholder praktiske eksempler fra afgørelser truffet af EU-Domstolen og de nationale domstole og forvaltninger, for at lette håndhævelse for de nationale myndigheder og for at sikre større juridisk vished for de handlende. Vejledningen indeholder de ændringer, der blev indført ved direktiv (EU) 2019/2161.

HVORNÅR GÆLDER BESTEMMELSERNE FRA?

  • Direktiv 2005/29/EF skulle være gennemført i national lovgivning inden den 12. juni 2007. Reglerne trådte i kraft den 12. december 2007.
  • Bestemmelserne, der blev indført med Direktiv (EU) 2019/2161, trådte i kraft den 28. maj 2022.
  • Reglerne, der er indført ved direktiv (EU) 2024/825, skal være gennemført senest den 27. marts 2026 og vil gælde fra den 27. september 2026.

BAGGRUND

For yderligere oplysninger henvises til:

VIGTIGE BEGREBER

Produkt. Enhver vare eller tjenesteydelse, herunder fast ejendom, digitale tjenester og digitalt indhold.
Forbruger. En fysisk person, der i forbindelse med en af direktiv 2005/29/EF omfattet handelspraksis ikke udøver virksomhed som handlende, håndværker eller industridrivende eller udøver et liberalt erhverv.
Erhvervsmæssig diligenspligt. Standarden for de særlige færdigheder og den omhu, som en erhvervsdrivende med rimelighed kan forventes at udvise over for forbrugerne, og som skal stå i et rimeligt forhold til hæderlig markedspraksis og/eller det generelle princip om god tro inden for den erhvervsdrivendes virkefelt.
Onlinemarkedsplads. En tjenesteydelse, der gør brug af software, herunder et websted, en del af et websted eller en applikation, der drives af eller på vegne af den erhvervsdrivende, og som giver forbrugere mulighed for at indgå fjernsalgsaftaler med andre erhvervsdrivende eller forbrugere.
Rangorden. Den relative fremtrædende placering af erhvervsdrivendes tilbud eller den relevans, der tildeles produkter, som de præsenteres, opstilles eller kommunikeres af udbydere uanset de teknologiske midler, der bruges til sådan præsentation, opstilling eller kommunikation.
Utilbørlig påvirkning. Udnyttelse af en magtposition i forhold til forbrugeren til at udøve pres selv uden anvendelse af eller trusler om anvendelse af fysisk vold på en måde, som væsentligt begrænser forbrugerens evne til at træffe en informeret beslutning.

HOVEDDOKUMENTER

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/29/EF af 11. maj 2005 om virksomheders urimelige handelspraksis over for forbrugerne på det indre marked og om ændring af Rådets direktiv 84/450/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/7/EF, 98/27/EF og 2002/65/EF og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2006/2004 (»direktivet om urimelig handelspraksis«) (EUT L 149 af 11.6.2005, s. 22-39).

Efterfølgende ændringer til direktiv 2005/29/EF er blevet indarbejdet i grundteksten. Denne konsoliderede udgave har ingen retsvirkning.

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/825 af 28. februar 2024 om ændring af direktiv 2005/29/EF og 2011/83/EU for så vidt angår styrkelse af forbrugernes rolle i den grønne omstilling gennem bedre beskyttelse mod urimelig praksis og gennem bedre oplysning (EUT L, 2024/825, 6.3.2024).

TILHØRENDE DOKUMENTER

Meddelelse fra Kommissionen — Vejledning til fortolkning og anvendelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/29/EF om virksomheders urimelige handelspraksis over for forbrugerne på det indre marked (EUT C 526 af 29.12.2021, s. 1-129).

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet: Ny forbrugerdagsorden — Styrkelse af forbrugernes stilling med henblik på at opnå en bæredygtig genopretning (COM(2020) 696 endelig, 13.11.2020).

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg — En ny aftale for forbrugerne (COM(2018) 183 final af 11.4.2018).

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/2394 af 12. december 2017 om samarbejde mellem nationale myndigheder med ansvar for håndhævelse af lovgivning om forbrugerbeskyttelse og om ophævelse af forordning (EF) nr. 2006/2004 (EUT L 345 af 27.12.2017, s. 1-26).

Se den konsoliderede udgave.

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/83/EU af 25. oktober 2011 om forbrugerrettigheder, om ændring af Rådets direktiv 93/13/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/44/EF samt om ophævelse af Rådets direktiv 85/577/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/7/EF (EUT L 304 af 22.11.2011, s. 64-88).

Se den konsoliderede udgave.

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/6/EF af 16. februar 1998 om forbrugerbeskyttelse i forbindelse med angivelse af priser på forbrugsvarer (EFT L 80 af 18.3.1998, s. 27-31).

Se den konsoliderede udgave.

Rådets direktiv 93/13/EØF af 5. april 1993 om urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler (EFT L 95 af 21.4.1993, s. 29-34).

Se den konsoliderede udgave.

seneste ajourføring 31.05.2024

Top