Urimelig handelspraksis

HOVEDPUNKTER

• Som urimelig handelspraksis betragtes handelspraksis, som
  • er i modstrid med kravet om erhvervsmæssig diligenspligt³ samt
  • må antages i væsentligt omfang at kunne fordreje den gennemsnitlige forbrugers økonomiske handlemåde.
• Visse forbrugergrupper nyder en højere grad af beskyttelse på grund af deres særlige sårbarhed over for den pågældende praksis eller varen, deres alder (børn og ældre), deres godtroenhed eller deres fysiske eller mentale handicap.
• Direktiv 2005/29/EF skelner mellem to kategorier af urimelig handelspraksis, hvis de foranlediger gennemsnitsforbrugeren til at træffe en købsbeslutning, som denne ellers ikke ville have truffet: vildledende handelspraksis (ved handling eller udeladelse) og aggressiv handelspraksis.
• Bilag I til direktiv 2005/29/EF indeholder en liste over former for praksis, der under alle omstændigheder er forbudt (»sortliste«).

Vildledende handelspraksis

Vildledende handlinger

En handelspraksis er vildledende, hvis den indeholder urigtige eller usandfærdige oplysninger, eller hvis den må antages at kunne vildlede den gennemsnitlige forbruger, selv om de givne oplysninger måske er korrekte, og får vedkommende til at træffe en købsbeslutning, der ellers ikke ville blive truffet. Eksempler på sådanne handlinger er urigtige eller vildledende oplysninger om:

• produktets eksistens eller art
• de væsentligste egenskaber ved produktet (dets tilgængelighed, fordele, risici, sammensætning eller geografisk oprindelse, de resultater, som kan forventes opnået ved brugen etc.)
• omfanget af den erhvervsdrivendes forpligtelser (som denne har forpligtet sig til at overholde)
• prisen eller eksistensen af særlige prisfordele
• behovet for eftersyn eller reparation.

Direktivet forbyder også vildledende markedsføring af varer som værende identiske, når deres sammensætning og karakteristika reelt er væsentligt forskellig i de enkelte medlemsstater (ofte kaldet »to kvaliteter« af varer).

Vildledende udeladelser

• En handling er også vildledende, hvis væsentlige oplysninger, som gennemsnitsforbrugeren skal bruge for at træffe en informeret købsbeslutning, udelades eller leveres på en uklar, uforståelig, dobbelttydig eller uhensigtsmæssig måde og sandsynligvis foranlediger, at den pågældende forbruger træffer en købsbeslutning, som vedkommende ellers ikke ville have truffet.
• Direktiv 2005/29/EF indeholder en generel liste med oplysninger, der skal betragtes som væsentlige, f.eks. pris og produktets vigtigste karakteristika. Der er yderligere krav til onlinesalg, f.eks. forpligtelser for onlinemarkedspladser⁴ for at informere forbrugerne om de primære kriterier for bestemmelse af rangordenen⁵ af de tilbud, der fremkommer som følge af en søgning, og forpligtelsen til at give information om og hvordan autenciteten af anmeldelser kontrolleres.

Aggressiv handelspraksis

• Købsbeslutninger skal kunne træffes frit af forbrugeren. En praksis er aggressiv og urimelig, hvis den på baggrund af chikane, tvang eller utilbørlig påvirkning⁶ i betydelig grad hæmmer den gennemsnitlige forbrugers frie valg og får vedkommende til at træffe en købsbeslutning, der ellers ikke ville være blevet truffet.
• En række forskellige elementer skal tages i betragtning ved afgørelsen af, om en handelspraksis er aggressiv eller ikke. Disse omfatter:
  • karakteren af, stedet for og vedholdenheden af handelspraksissen
  • anvendelse af fysiske eller verbale trusler
  • den erhvervsdrivendes udnyttelse af en særlig uheldig omstændighed, der er af så alvorlig karakter (for eksempel dødsfald eller alvorlig sygdom), at den indskrænker forbrugerens vurderingsevne med henblik på at påvirke dennes beslutning om produktet
  • alle uforholdsmæssige betingelser af ikke-kontraktuel karakter, som pålægges den forbruger, der ønsker at udøve sine rettigheder i henhold til kontrakten (f.eks. ophævelse eller ændring af en kontrakt).

Praksis forbudt under alle omstændigheder (sortliste)

• Direktiv 2005/29/EF indeholder en liste over handelspraksis, der er forbudt under alle omstændigheder. I følge af ændringer ved direktiv (EU) 2019/2161 er også adskillige yderligere praksisser forbudt, såsom offentliggørelse af falske forbrugeranmeldelser, skjult reklame i søgeresultater og videresalg af billetter, som den erhvervsdrivende har erhvervet ved hjælp af automatiserede midler (kendt som bots).
• Direktiv (EU) 2024/825 tilføjer også flere yderligere praksisser til sortlisten, som nævnt nedenfor.
  • Former for grønvaskning (vildledende miljøpåstande), herunder følgende.
    • Fremsættelse af en generisk miljøpåstand, der antyder eller skaber indtryk af fremragende miljøpræstationer, såsom »miljøvenlig«, »øko-venlig«, »grøn«, »økologisk«, »klimavenlig«, »kulstofvenlig«, »energieffektiv«, »bionedbrydelig« eller lignende, uden anerkendt fremragende miljømæssig præstation, der er relevant for kravet.
    • Visning af et bæredygtighedsmærke, der ikke er baseret på en certificeringsordning eller ikke er etableret af offentlige myndigheder. Før en erhvervsdrivende viser et bæredygtighedsmærke, skal denne sikre sig, at det opfylder minimumsbetingelserne for gennemsigtighed og troværdighed, og at der er objektiv overvågning af overholdelsen af ordningens krav. Denne overvågning skal udføres af en tredjepart, hvis kompetence og uafhængighed fra både ordningsejeren og den erhvervsdrivende er sikret baseret på internationale, EU- eller nationale standarder og procedurer.
    • Fremsættelse af påstande, baseret på modregning af drivhusgasemissioner, om, at et produkt har en neutral, reduceret eller positiv indvirkning på miljøet med hensyn til emissioner, hvilket kan vildlede forbrugerne til at tro, at sådanne påstande vedrører selve produktet eller leveringen og produktionen af det pågældende produkt, eller at forbruget af det pågældende produkt ikke har en miljøpåvirkning.
  • Vildledende praksis, der svarer til tidlig forældelse, herunder:
    • falske påstande om holdbarheden eller reparerbarheden af en vare
    • enhver kommerciel kommunikation i relation til en vare, der indeholder en egenskab, der er indført for at begrænse dens holdbarhed til trods for, at information om denne egenskab og dens indvirkning på varens holdbarhed er tilgængelig for den erhvervsdrivende.

Retsmidler og sanktioner

• Medlemsstaterne skal at sikre, at forbrugerne har ret til individuelle retsmidler (f.eks. erstatning, afslag i købesummen osv.), når de lider skade som følge af urimelig handelspraksis.
• Medlemsstaterne skal indføre sanktioner, der er effektive, står i rimeligt forhold til overtrædelsen og har afskrækkende virkning for at straffe de erhvervsdrivende, der overtræder reglerne om urimelig handelspraksis.
• Når medlemsstaterne pålægger sanktioner skal de fastsætte bøder på op til mindst 4 % af den erhvervsdrivendes omsætning eller på 2 mio. EUR, hvis oplysninger om omsætningen ikke er tilgængelige, når de nationale myndigheder i flere lande samarbejder om større grænseoverskridende overtrædelser, der berører forbrugere i flere medlemsstater.

Vejledende dokument

I 2021 udsendte Europa-Kommissionen en opdateret vejledning om gennemførelsen og anvendelsen af direktiv 2005/29/EF. Den forklarer de vigtigste koncepter og regler og indeholder praktiske eksempler fra afgørelser truffet af EU-Domstolen og de nationale domstole og forvaltninger, for at lette håndhævelse for de nationale myndigheder og for at sikre større juridisk vished for de handlende. Vejledningen indeholder de ændringer, der blev indført ved direktiv (EU) 2019/2161.