Interbus-aftalen: Lejlighedsvis international personbefordring med bus

HOVEDPUNKTER

Interbusaftalen

Aftalen gælder for international lejlighedsvis befordring af personer, uafhængigt af nationalitet, og på omkørsel med de busser, der anvendes til disse kørsler på EU’s territorium samt i Albanien, Andorra, Bosnien-Hercegovina, Moldova, Montenegro, Nordmakedonien, Serbien, Storbritannien, Tyrkiet og Ukraine.

Aftalen:

• regulerer trafik ikke blot mellem EU-medlemsstaterne og ikke-EU-landene, men også mellem ikke-EU-landene og etablerer derved en grad af skattemæssig, social og teknisk harmonisering i tillæg til reglerne for markedsadgang
• åbner, efter ikrafttrædelsen, for tiltrædelse af lande, som er ordinære medlemmer af Den Europæiske Transportministerkonference (nu Det Internationale Transportforum samt San Marino og Monaco
• erstatter genstanden for de bilaterale aftaler, som er indgået mellem aftaleparterne
• indarbejder de fleste liberaliseringsforanstaltninger i ASOR-aftalen, samtidig med at den tilføjer sociale, skattemæssige og tekniske foranstaltninger baseret på princippet om ligebehandling mellem de forskellige aftaleparter.

Princippet om ligebehandling af transportvirksomheder, hvad angår nationalitet eller etableringssted, og hvad angår bussens oprindelsessted eller destination, betragtes som en grundlæggende betingelse for levering af internationale transportydelser.

Forenklede inspektionsprocedurer

Med henblik på at forenkle inspektionsprocedurer fastsættes der i aftalen ensartede modeller for:

• transportdokumenter, f.eks. kontroldokumentet for liberaliseret lejlighedsvis kørsel, og
• godkendelses- og ansøgningsformularen for ikke-liberaliseret kørsel.

Undtagelser

Busser er undtaget fra:

• alle køretøjsskatter og afgifter, der er pålagt cirkulation og besiddelse af køretøjer
• alle særlige skatter og afgifter, der er pålagt transportoperationer på andre aftaleparters territorium.

Dog er busser ikke undtaget fra:

• betaling af skatter og afgifter på motorbrændstof
• moms på transporttjenesteydelser
• vejafgifter og brugsafgifter på anvendelsen af infrastruktur.

Administration og gennemførelse af aftalen

Der nedsættes et fælles udvalg, der har ansvaret for administrationen og den korrekte gennemførelse af aftalen. Det fælles udvalg skal navnlig:

• udarbejde en liste over aftaleparternes kompetente myndigheder, som har ansvaret for visse opgaver i henhold til denne aftale
• ændre eller tilpasse kontroldokumenterne og andre dokumentmodeller i denne aftales bilag
• ændre eller tilpasse bilagene om de tekniske normer, der gælder for busser
• udarbejde en fortegnelse over alle toldafgifter, skatter og afgifter på basis af oplysninger fra aftaleparterne
• ændre eller tilpasse kravene om bestemmelserne på det sociale område med henblik på at indføje foranstaltninger, som i fremtiden vedtages i EU
• løse eventuelle tvister, som opstår vedrørende gennemførelse og fortolkning af denne aftale
• anbefale yderligere skridt frem mod liberalisering af de former for lejlighedsvis kørsel, som stadig kræver tilladelse.

Aftalens varighed

Aftalen blev indgået for en periode på 5 år regnet fra ikrafttrædelsen. Aftalen forlænges automatisk for 5 år ad gangen for de aftaleparter, som ikke udtrykkeligt giver udtryk for, at de ikke ønsker forlængelse.

Protokol til Interbusaftalen

Protokollen udvider Interbus-aftalen til at omfatte regelmæssig og speciel regelmæssig international personbefordring med bus. Den ændrer eller dublerer ikke de fælles regler, men henviser til de underliggende bestemmelser i Interbus-aftalen. Aftaleparter kan først undertegne og indgå, ratificere eller tiltræde protokollen, når de har undertegnet og indgået, ratificeret eller tiltrådt Interbus-aftalen. Dette sikrer, at Interbus-reglerne accepteres og anvendes af disse parter, når de undertegner og indgår, ratificerer eller tiltræder protokollen.

Anvendelsesområde

Protokollen gælder under visse betingelser:

• for international befordring ad vej af personer, uafhængigt af nationalitet, ved hjælp af rutekørsel og speciel rutekørsel med bus
• for tomkørsel af de busser, der anvendes til disse kørsler.

Protokollen tillader ikke rutekørsel eller speciel rutekørsel med oprindelsessted og destination i samme aftalepart, som drives af transportvirksomheder, der er etableret i en anden aftalepart (cabotage). Hvor befordringen er en del af en kørsel til eller fra det territorium, hvor transportvirksomheden er etableret, kan passagerer dog tages op eller sættes af i en hvilken som helst aftalepart, som tillader stop på sit territorium.

Den gælder ikke for anvendelsen af busser, der er beregnet til passagerbefordring, og som anvendes til at transportere gods med kommercielt formål eller kørsel for egen regning.

Adgang til markedet

Protokollen fastsætter regler for international rutekørsel og international speciel rutekørsel, som kræver tilladelse. Aftaleparterne og medlemsstaterne kan beslutte at underlægge rutekørsel eller speciel rutekørsel mellem sig partnerskabsordninger mellem transportvirksomheder på oprindelsesstedet og destinationen for kørslen. Transportvirksomheder i de aftaleparter eller medlemsstater, der gennemkøres i forbindelse med rutekørsel, og hvor passagerer tages op og sættes af, har ret til at deltage i sådanne partnerskaber.

Betingelser, der gælder for transportvirksomheder, som udfører personbefordring ad vej

Disse findes i protokollens bilag I og er underlagt reglerne i forordning (EF) nr. 1071/2009 om driftsregler for transportvirksomheder (se resumé) og forordning (EU) nr. 181/2011 om buspassagerers rettigheder (se resumé).

Tilladelser

Der er fastsat detaljerede regler vedrørende de myndigheder, der må udstede tilladelser, de ansøgningsprocedurer, som transportvirksomhederne skal følge, tilladelsernes gyldighed, fornyelse, elementer, der skal angives i tilladelserne og anvendelse af ekstra køretøjer til at håndtere midlertidige og ekstraordinære situationer.

Et fælles udvalg bestående af repræsentanter for aftaleparterne administrerer protokollen.