Forordning om digitale tjenester

HOVEDPUNKTER

Forordningen indfører ansvar og et system til ansvarlighed og gennemsigtighed for internetudbydere af formidlingstjenester, såsom:

• internetudbydere,
• som hoster tjenester såsom cloudcomputing og tjenester til internethostning,
• registratorer af domænenavne
• onlinemarkedspladser,
• app stores,
• kollaborativ økonomiplatforme,
• sociale netværk,
• platforme til onlineindholdsdeling,
• online rejse, og opholdsplatforme.

Forordningen indeholder også særlige regler for:

• meget store onlineplatforme (VLOP’er), som benyttes af mere end 10 % af de 450 millioner forbrugere i EU og
• meget store onlinesøgemaskiner (VLOS’er), som benyttes af mere end 10 % af de 450 millioner forbrugere i EU.

Forordningen om digitale tjenester beskytter alle de involverede parteres rettigheder og interesser, navnlig EU-borgere, ved at:

• bekæmpe ulovligt, online indhold og tjenester, navnlig ved at:
  • have større kontrol med, hvad brugere ser online, så de bliver bedre informeret om de annoncer, de ser,
  • så de nemt kan markere ulovligt indhold og ulovlige produkter, had på internettet og misinformation,
  • så platformene tilskyndes til at samarbejde med »pålidelige indberettere« og
  • pålægge forhandlere på online markedspladser forpligtelser til sporbarhed
• styrke brugere og civilsamfundet, herunder:
  • at gøre dem i stand til at gøre indsigelse mod beslutninger og at klage via en mekanisme til tvistbilæggelse eller får adgang til effektive retsmidler,
  • adgang for myndigheder og forskere i centrale data, der generes af de meget store platforme med henblik på at måle risici på internettet og
  • gennemsigtighed i forhold til en række spørgsmål, herunder algoritmer, der bruges i forbindelse med anbefaling af produkter
• vurdering og risikobegrænsning, herunder:
  • Forpligtelser for VLAP ’er og VLOSE’er med henblik på at forhindre, at deres systemer misbruges, og at deres risikostyringssystemer underkastes uafhængige revisioner,
  • systemer til at reagere hurtigt og effektivt på kriser, der påvirker den offentlige sikkerhed eller folkesundheden
  • beskyttelse af børn og begrænsning af brugen af følsomme personoplysninger i forbindelse med målrettet reklame
• styrkelse af tilsyn og håndhævelse mellemtjenesteleverandører med en vigtig rolle for de uafhængige digitale tjenestekoordinatorer i de enkelte EU- medlemsstater Det Europæiske Råd for Digitale Tjenester — desuden har Europa-Kommissionen yderligere beføjelser i forbindelse med VLOP’er og VLOSE’er.

Kriseberedskabsmekanisme

I tilfælde af en krise, hvor ekstraordinære omstændigheder fører til en alvorlig trussel mod den offentlige sikkerhed eller den offentlige sundhed i EU eller i væsentlige dele af den, kan Kommissionen kræve, at VLOP ’er og VLOSE-enheder:

• vurdere, om og hvordan deres tjenester i væsentlig grad bidrager til denne alvorlige trussel, eller om de sandsynligvis vil gøre det
• identificere og anvende effektive og forholdsmæssige risikoafbødende foranstaltninger (beskrevet i forordningen) for at forebygge, fjerne eller begrænse sådanne bidrag
• aflægge rapport til Kommissionen med vurdering og reaktion.

Ændrede direktiver

Forordningen ændrer direktiv 2000/31/EF om elektronisk handel.