Generel ordning for punktafgifter (fra 2023)

 

RESUMÉ AF:

Direktiv (EU) 2020/262 om den generelle ordning for punktafgifter

HVAD ER FORMÅLET MED DIREKTIVET?

Direktivet fastlægger punktafgifter for følgende varer:

• energiprodukter og elektricitet omfattet af direktiv 2003/96/EF (se resumé)
• alkohol og alkoholiske drikke omfattet af direktiv 92/83/EØF (se resumé) og 92/84/EØF
• forarbejdet tobak omfattet af direktiv 2011/64/EU (se resumé).

Det tillader, at Den Europæiske Unions (EU) medlemsstater lægger:

• yderligere indirekte afgifter til særlige formål på varer, der kan pålægges punktafgift, forudsat at de overholder EU-reglerne
• afgifter på andre produkter end punktafgiftspligtige varer og på visse tjenesteydelser.

HOVEDPUNKTER

Direktivet:

• gælder i EU og Nordirland på grundlag af protokollen om Nordirland til Det Forenede Kongeriges udtrædelsesaftale
• bekræfter, at følgende ikke behandles som ikke-EU-lande i henhold til reglerne om punktafgiftspligtige varers bevægelighed:
  • Monaco
  • San Marino
  • Det Forenede Kongeriges baseområder Akrotiri og Dhekelia i Cypern
  • Isle of Man
  • Jungholz og Mittelberg (Kleines Walsertal);
• finder ikke anvendelse på følgende områder, der er med i EU’s toldunion:
  • De Kanariske øer
  • De franske oversøiske departementer
  • Ålandsøerne
  • Kanaløerne
  • øen Helgoland
  • Büsingen-området
  • Ceuta
  • Melilla
  • Livigno.

Direktivet fastsætter de generelle regler, som gælder, når varer er under en punktafgiftssuspension.

• En »punktafgiftssuspension« er en skatteordning, som anvendes på fremstilling, forarbejdning, oplægning, oplagring eller bevægelse af punktafgiftspligtige varer, under hvilken punktafgiftspligt er suspenderet.
• Punktafgiftspligtige varer er pålagt afgift, når en af følgende forekommer i EU:
  • fremstilling eller udvinding
  • import, lovligt eller ulovligt.
• Punktafgiften forfalder på det tidspunkt og i den medlemsstat, hvor punktafgiftspligtige varer overgår til forbrug.

Direktivet fastlægger de generelle regler, der finder anvendelse, når punktafgiftspligtige varer, efter de er overgået til forbrug i en medlemsstat, flyttes til en anden medlemsstat til erhvervsmæssige formål. I disse tilfælde må punktafgiftspligtige varer kun flyttes fra en autoriseret afsender* til en autoriseret modtager*.

• Ved varer overgået til forbrug forstås:
  • når punktafgiftspligtige varer forlader en afgiftssuspensionsordning
  • når der forarbejdes, oplægges eller oplagres punktafgiftspligtige varer uden for en afgiftssuspensionsordning, for hvilke der ikke er opkrævet punktafgift i henhold til de relevante bestemmelser i EU-retten og national lovgivning
  • når der fremstilles eller forarbejdes punktafgiftspligtige varer uden for en afgiftssuspensionsordning
  • import af punktafgiftspligtige varer, medmindre de punktafgiftspligtige varer henføres under en afgiftssuspensionsordning umiddelbart efter indførslen.
• Personer, der hæfter for punktafgiften, er:
  • godkendte oplagshavere*, som opfylder visse betingelser, der skal anerkendes
  • registrerede modtagere*
  • enhver anden person, som frigiver de punktafgiftspligtige varer.
• Punktafgiften er den, som gælder i medlemsstaten, når varerne overgår til forbrug.
• Hver medlemsstat fastlægger sine egne regler om fremstilling, forarbejdning, oplægning og oplagring af punktafgiftspligtige varer.
• Fremstilling, forarbejdning, oplægning og oplagring af punktafgiftspligtige varer, for hvilke der ikke er betalt punktafgift, finder sted i et afgiftsoplag.

Punktafgiftspligtige varer er fritaget for punktafgift og skal ledsages af en fritagelsesattest, når de anvendes til:

• diplomatiske eller konsulære formål
• internationale organisationer
• EU’s eller NATO’s medlemsstaters væbnede styrker, undtagen inden for deres egen jurisdiktion
• Det Forenede Kongeriges væbnede styrker, der er udstationeret på øen Cypern
• til forbrug i henhold til en aftale med et ikke-EU-land eller en international organisation.

Passagerer, der rejser til et ikke-EU-land med fly eller skib, betaler ikke afgift af punktafgiftspligtige varer, der købes ombord eller i afgiftsfrie butikker til eget brug.

Regler om punktafgiftspligtige varers bevægelser under afgiftssuspension* fastsætter følgende.

• De giver mulighed for at flytte varerne fra et afgiftsoplag, eller fra det sted de importeres til, til et andet afgiftsoplag, en registreret modtager eller et EU-eksportsted.
• De kræver:
  • et unikt afgiftsnummer, der identificerer den registrerede afsender* eller modtager
  • en garanti, der er gyldig i hele EU, fra den godkendte oplagshaver eller registrerede afsender, der afsender varerne, og som dækker alle risici (undtagen energiprodukter, der bevæges gennem rørledninger)
  • et elektronisk administrativt dokument eller et reservedokument*, der indeholder de samme data, hvis IT-systemet ikke er tilgængeligt.
• De indeholder særlige ordninger og giver mulighed for at splitte forsendelser i to eller flere dele ved energiprodukter, der transporteres ad søvejen eller ad indre vandveje.
• De angiver start og slut på en bevægelsesperiode og formaliteter ved bestemmelsesstedet.
• De indeholder forenklede procedurer for varer, der kun flyttes inden for én medlemsstat eller hyppigt og regelmæssigt mellem to eller flere medlemsstater.

Registrerede modtagere:

• må ikke fremstille, forarbejde, oplægge, oplagre eller afsende varer under en afgiftssuspensionsordning
• skal:
  • stille sikkerhed for betaling af punktafgift før afsendelsen af varerne
  • indføre varerne i deres fortegnelse ved ankomst
  • acceptere kontrolforanstaltninger for at sikre modtagelse af varerne.

Regler for privatpersoner, der transporterer punktafgiftspligtige varer til eget brug fra en medlemsstat til en anden, fastlægger følgende:

• Punktafgiften betales, hvor varerne er købt.
• Medlemsstaterne fastslår »eget brug« med tests såsom:
  • personens forretningsmæssige status
  • stedet, hvor de punktafgiftspligtige varer oplagres, eller den anvendte transportform
  • dokumentation vedrørende, arten af eller mængden af de punktafgiftspligtige varer.
• Nationale myndigheder kan opstille vejledende mængder for at godtgøre ovennævnte forhold, men de må ikke være mindre end følgende mængder for visse produkter.
  • tobak: 800 cigaretter, 400 cerutter, 200 cigarer, 1 kg røgtobak.
  • alkohol: 10 l spiritus, 20 l mellemklasseprodukter, 90 l vin, 110 l øl.

Reglerne for punktafgiftspligtige varer, der er overgået til forbrug i en medlemsstat, og som transporteres til erhvervsmæssige formål til en anden medlemsstat, er som følger.

• Afgift betales i bestemmelseslandet.
• Den autoriserede modtager:
  • hæfter for afgiften
  • stiller en garanti, der dækker eventuel manglende betaling, før varerne afsendes
  • accepterer alle kontrolforanstaltninger
  • rapporterer inden for fem dage efter modtagelse af varerne.
• Et elektronisk administrativt dokument eller et reservedokument, der indeholder de samme data, skal ledsage forsendelsen.
• Forenklede procedurer kan anvendes ved punktafgiftspligtige varer, der flyttes mellem to eller flere medlemsstater.

Regler om grænseoverskridende fjernsalg kræver, at afgiften betales i bestemmelseslandet.

Punktafgift:

• forfalder ikke, hvis varer, der sendes til en anden medlemsstat, er blevet tilintetgjort eller er gået uigenkaldeligt tabt som følge af uforudsigelige omstændigheder, force majeure eller efter ordre fra den pågældende medlemsstat
• for varer, der er sendt fra en medlemsstat til en anden, forfalder den i den medlemsstat, hvor der opstår en uregelmæssighed.

Medlemsstaterne kan:

• kræve, at punktafgiftspligtige varer forsynes med afgiftsmærker eller nationale godkendelsesmærker af skattemæssige årsager
• fritage mindre vinproducenter, som producerer under 1 000 hektoliter vin om året, fra mange af reglerne og kravene om varebevægelser og kontrol
• fastholde nationale regler om oplagring på et skib eller fly, indtil der er vedtaget EU-foranstaltninger
• anvende særlige ordninger for varer, som anvendes til bygning og vedligeholdelse af grænsebroer.

Europa-Kommissionen fremlægger en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet for Den Europæiske Union hvert femte år — den første senest tre år efter direktivets anvendelsesdato — om gennemførelsen af lovgivningen.

Direktivet giver Kommissionen beføjelse til at vedtage følgende.

(a) Delegerede retsakter for at fastsætte fælles tærskler for delvise tab som følge af varernes art, strukturen og indholdet af det elektroniske administrative dokument og reservedokumentet og af det elektronisk forenklede administrative dokument og reservedokumentet.

Delegeret forordning (EU) 2022/1636, som gælder fra den 13. februar 2023:

• fastsætter en fælles tærskel for delvise tab på 0 % for forarbejdet tobak, der er omfattet af direktiv 2011/64/EU
• ophæver gennemførelsesforordning 684/2009 og 3649/92 fra ikrafttrædelsesdatoen.

(b) gennemførelsesretsakter for at fastlægge regler og procedurer for udveksling af det elektroniske administrative dokument og reservedokumentet samt det elektronisk forenklede administrative dokument og reservedokumentet og for at fastlægge fritagelsesattestens udformning.

Gennemførelsesforordning (EU) 2022/1637, som også gælder fra den 13. februar 2023:

• opretter fritagelsesattesten for punktafgiftspligtige varer fra en medlemsstat til en anden, når medlemsstaterne fritager betalingen af punktafgifter
• erstatter forordning (EF) nr. 31/96.

Direktivet:

• reviderer og erstatter direktiv 2008/118/EF (se resumé) og 2010/12/EU fra den 13. februar 2023
• er tæt knyttet til afgørelse (EU) 2020/263 om digitalisering af registrering og overvågning af punktafgiftspligtige varers bevægelser.

HVORNÅR GÆLDER REGLERNE FRA?

En del artikler skulle være gennemført i national lovgivning senest den 31. december 2021, mens de øvrige artikler gælder i medlemsstaterne fra den 13. februar 2023.

BAGGRUND

• Direktivet moderniserer den eksisterende ramme for punktafgiftspligtige varer ved at forbedre betingelserne for fair konkurrence på det indre marked og ved at reducere den administrative byrde på virksomheder. Det harmoniserer EU’s procedurer for punktafgifter og told.
• Alle indtægter fra punktafgifter går til det land, hvor de betales. Siden 1992 har EU haft indført fælles regler for at sikre, at punktafgifter anvendes på samme måde og for samme varer.
• For yderligere oplysninger henvises til:
  • Punktafgift på alkohol, tobak og energi (Europa-Kommissionen).

VIGTIGE BEGREBER

HOVEDDOKUMENT

Rådets direktiv (EU) 2020/262 af 19. december 2019 om den generelle ordning for punktafgifter (omarbejdning) (EUT L 58 af 27.2.2020, s. 4-42).

Efterfølgende ændringer af direktiv (EU) 2020/262 er blevet indarbejdet i grundteksten. Denne konsoliderede udgave har ingen retsvirkning.

TILHØRENDE DOKUMENTER

Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse (EU) 2020/263 af 15. januar 2020 om digitalisering af registrering og overvågning af punktafgiftspligtige varers bevægelser (omarbejdning) (EUT L 58 af 27.2.2020, s. 43-48).

Rådets direktiv 2011/64/EU af 21. juni 2011 om punktafgiftsstrukturen og -satserne for forarbejdet tobak (kodifikation) (EUT L 176 af 5.7.2011, s. 24-36).

Rådets direktiv 2008/118/EF af 16. december 2008 om den generelle ordning for punktafgifter og om ophævelse af direktiv 92/12/EØF (EUT L 9 af 14.1.2009, s. 12-30).

Se den konsoliderede udgave.

Rådets direktiv 2003/96/EF af 27. oktober 2003 om omstrukturering af EF-bestemmelserne for beskatning af energiprodukter og elektricitet (EUT L 283 af 31.10.2003, s. 51-70).

Se den konsoliderede udgave.

Rådets direktiv 92/83/EØF af 19. oktober 1992 om harmonisering af punktafgiftsstrukturen for alkohol og alkoholholdige drikkevarer (EFT L 316 af 31.10.1992, s. 21-27).

Se den konsoliderede udgave.

Rådets direktiv 92/84/EØF af 19. oktober 1992 om indbyrdes tilnærmelse af punktafgiftssatserne for alkohol og alkoholholdige drikkevarer (EFT L 316 af 31.10.1992, s. 29-31).

seneste ajourføring 14.10.2022