Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Landbrugsregnskaber

Landbrugsregnskaber

RESUMÉ AF:

Forordning (EF) nr. 138/2004 om landbrugsregnskaber i EU

HVAD ER FORMÅLET MED FORORDNINGEN?

  • Den fastlægger landbrugsregnskaber.
  • Den fastsætter metodologien for indsamling af Den Europæiske Unions medlemsstaters nationale og regionale data samt tidsfrister for indsendelse af disse til Europa-Kommissionen.
  • Ændringsforordning (EU) 2022/590 formaliserer kravet om, at medlemsstaterne skal indberette regionale landbrugsdata til Kommissionen, som indtil nu er blevet delt på baggrund af en uformel aftale. De nye regler vil bidrage til en bedre indberetning under den nye fælles landbrugspolitik, der træder i kraft i 2023.

HOVEDPUNKTER

Landbrugsregnskaber:

  • er satellitregnskaber1 i det europæiske national- og regionalregnskabssystem
  • analyserer landbrugets produktion og indkomsten fra denne
  • måler den samlede landbrugsproduktion, herunder:
    • solgte og handlede varer og tjenesteydelser
    • ændringer i lagerbeholdninger
    • produktion til konsum eller videreforarbejdning
  • indsamles af nationale statistiske kontorer og landbrugsministerier og aggregeres af Eurostat, EU’s statistiske kontor, i henhold betingelserne i forordning (EF) nr. 2223/96.

Fælles metodologi

Den fælles metodologi i lovgivningen, som er beskrevet udførligt i bilagene, omfatter følgende.

  • Standarder (såsom ensartet brug af lokale faglige enheder som basismåling i regnskaber).
  • Definitioner (navnlig mellem landbrugsaktiviteter og tæt knyttede aktiviteter).
  • Klassifikations- og bogføringsregler (detaljeret opdeling efter økonomisk aktivitet og skattemæssige hensyn).
  • Klart definerede tidsfrister for indsendelse af nationale data til Kommissionen (den første frist var november 2003) og regionale data, på NUTS 2-niveau, senest den . For sidstnævnte kan medlemsstaterne dog ansøge om fravigelse i behørigt begrundede tilfælde.

Kommissionen kan ændre denne metodologi, forudsat at det ikke underminerer systemets grundlæggende begreber eller forårsager unødigt ekstra arbejde for de nationale myndigheder.

Kvalitetsvurdering

  • Ændringsforordning (EU) 2022/590 omfatter også standarder for kvalitetsrapportering, som bringer reglerne fra forordning (EF) nr. 138/2004 på linje med de kvalitetskriterier, der er fastsat i forordning (EF) nr. 223/2009 (se resumé).

HVORNÅR GÆLDER FORORDNINGEN FRA?

  • Forordning (EF) nr. 138/2004 trådte i kraft den .
  • Ændringsforordning (EU) 2022/590 trådte i kraft den .

BAGGRUND

Forvaltning og evaluering af den fælles landbrugspolitik forudsætter sammenlignelige, ajourførte, systematiske og pålidelige oplysninger. Dataene viser sektorens økonomiske helbredstilstand og ændringer i indkomst fra landbrug og er afgørende for planlægning af politikker.

For yderligere oplysninger henvises til:

VIGTIGE BEGREBER

  1. Satellitregnskaber. Satellitregnskaber er knyttet til de centraliserede (nationale og regionale) regnskaber, og de er koncentreret om et bestemt område eller aspekt af det økonomiske og sociale liv inden for de centraliserede regnskaber, for eksempel satellitregnskaber for miljø, turisme eller ulønnet arbejde i hjemmet.

HOVEDDOKUMENTER

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 138/2004 af om landbrugsregnskaber i Fællesskabet (EUT L 33 af , s. 1-87).

Efterfølgende ændringer af forordning (EF) nr. 138/2004 er blevet indarbejdet i grundteksten. Denne konsoliderede udgave har ingen retsvirkning.

seneste ajourføring

Top