Fælles landbrugspolitik

Den fælles landbrugspolitik er et område, hvor kompetencen er delt mellem Den Europæiske Union (EU) og EU-medlemsstaterne.

I henhold til artikel 39 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde er formålet med den fælles landbrugspolitik at:

• øge produktiviteten i landbruget ved at fremme de teknologiske fremskridt og sikre optimal brug af produktionsmidlerne, navnlig arbejdskraften
• sikre landbrugerne en rimelig levestandard
• stabilisere markederne
• sikre forsyningerne
• sikre rimelige priser for forbrugerne.

Med Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) hjælper den fælles landbrugspolitik EU’s landbrugere med at garantere levering af sikre, sunde og prisoverkommelige fødevarer ved at yde indkomststøtte til landbrugere. Den finansierer også foranstaltninger til at støtte og stabilisere landbrugsmarkeder. Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) finansierer medlemsstaternes planer for udvikling af landdistrikter.

De fleste afgørelser om landbrug træffes, efter at Lissabontraktaten trådte i kraft, efter den ordinære lovgivningsmæssige procedure (artikel 42, stk. 1, og artikel 43, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde).

Den fælles landbrugspolitik er nu næsten 60 år gammel. Den undergår sin sjette større reform, hvor den nye fælles landbrugspolitik vil gælde fra begyndelsen af 2023. Politikkens andel af EU’s budget er faldet støt de sidste 30 år, fra 73 % i 1985 til 31 % for perioden 2021-2027.

Den nye fælles landbrugspolitik sigter mod at fremme en bæredygtig og konkurrencedygtig landbrugssektor, der kan støtte landbrugeres levebrød og levere sunde og bæredygtige fødevarer til samfundet og sørge for livlige landdistrikter.

Landbrug og landdistrikter er centrale områder i den europæiske grønne pagt, og den nye fælles landbrugspolitik bliver et meget vigtigt værktøj til at opfylde ambitionerne for strategierne jord-til-bord og biodiversitet.

På grund af forsinkelsen i forhandlingerne om den nye fælles landbrugspolitik blev startdatoen udskudt til den 1. januar 2023. Forordning (EU) 2020/2220 (overgangsforordning) blev vedtaget for at sikre betalinger til landbrugere og andre støttemodtagere under den fælles landbrugspolitik i 2021 og 2022.