Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Det Europæiske Sikkerheds- og Forsvarsakademi

Legal status of the document This summary has been archived and will not be updated. See 'Det Europæiske Sikkerheds- og Forsvarsakademi' for an updated information about the subject.

Det Europæiske Sikkerheds- og Forsvarsakademi

 

RESUMÉ AF:

Afgørelse (FUSP) 2016/2382 om oprettelse af Det Europæiske Sikkerheds- og Forsvarsakademi

HVAD ER FORMÅLET MED AFGØRELSEN?

HOVEDPUNKTER

ESDC består af et netværk af nationale institutter, læreanstalter, akademier og institutioner på tværs af EU, der beskæftiger sig med sikkerheds- og forsvarsspørgsmål, samt EU’s Institut for Sikkerhedsstudier.

Det refererer overordnet til Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik.

Akademiet blev oprettet i juli 2005.

ESDC’s primære formål er at:

  • fremme den fælles sikkerheds- og forsvarskultur inden for den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik (FSFP) og fremme principperne i artikel 21, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Union uden for EU
  • fremme
  • støtte
    • EU-partnerskaber på området for sikkerhed og forsvar, navnlig partnerskaber med de lande, der deltager i FSFP-missioner
    • civil krisestyring, herunder på området for konfliktløsning, og etableringen og bevarelsen af nødvendige betingelser for bæredygtig udvikling
  • sørge for
    • at FSFP-missioners og -operationers medarbejdere får en fælles forståelse for missionernes og operationernes driftsprincipper og en følelse af fælles europæisk identitet
    • at tilvejebringe uddannelse, der opfylder FSFP-missioners og -operationers uddannelsesbehov
    • at EU-institutioner og -organer får kvalificerede medarbejdere, som kan arbejde effektivt med alle FSFP-spørgsmål
    • at EU-landenes administrative myndigheder og stabe får kvalificerede medarbejdere, som har kendskab til EU-politikker, -institutioner og -procedurer inden for FUSP-området.

ESDC’s hovedopgaver er at tilrettelægge og gennemføre uddannelsesaktiviteter inden for FSFP. Disse omfatter:

  • grundkurser og videregående kurser, der fremmer forståelsen af FSFP og FUSP
  • kurser, der udvikler lederevner
  • kurser, der direkte støtter FSFP-missioner og -operationer
  • kurser, der støtter EU-partnerskaber og lande, der deltager i FSFP-missioner og -operationer
  • moduler, der støtter civil og militær uddannelse inden for FSFP- og FUSP-området
  • kurser for specialiserede målgrupper eller med et specifikt fokus
  • fælles moduler, der afvikles under det europæiske initiativ til udveksling af unge officerer.

Andre ESDC-aktiviteter omfatter:

  • udvikling af e-læringssystemer
  • fremstilling af uddannelsesmateriale
  • støtte af udvekslingsprogrammer mellem uddannelsesinstitutter
  • forvaltning af uddannelse inden for konfliktforebyggelse og civil krisestyring.

ESDC har følgende struktur:

  • 1.

    Styringskomitéen, der består af en repræsentant for hvert EU-land og har ansvaret for den overordnede koordinering og ledelse af ESDC’s aktiviteter.

  • 2.

    Et akademisk styrelsesråd, der primært består af ledende repræsentanter for de civile, diplomatiske og militære institutter samt politiinstitutter. Det er ansvarligt for kvaliteten og sammenhængen i ESDC-uddannelsesaktiviteterne.

  • 3.

    En chef for ESDC, der har ansvaret for tilrettelæggelsen og ledelsen af ESDC-aktiviteter samt for den finansielle og administrative forvaltning af ESDC.

  • 4.

    Et sekretariat, der bistår chefen for ESDC ved varetagelsen af dennes opgaver.

ESDC’s personale består af personale, der er udstationeret i ESDC fra EU-institutionerne, Tjenesten for EU’s Optræden Udadtil og EU-agenturer samt nationale eksperter udstationeret af EU-landene. Tjenesten for EU’s Optræden Udadtil yder logistisk støtte til sekretariatet, som er placeret samme sted som Tjenesten.

Budget

ESDC modtager et årligt bidrag fra EU’s budget, og derudover modtager ESDC bidrag i naturalier til uddannelsesaktiviteterne. Yderligere finansiering kommer fra EU-landene og institutter eller andre donorer.

HVORNÅR GÆLDER AFGØRELSEN FRA?

Den trådte i kraft den 1. januar 2017.

HOVEDDOKUMENT

Rådets afgørelse (FUSP) 2016/2382 af 21. december 2016 om oprettelse af Det Europæiske Sikkerheds- og Forsvarsakademi (ESDC) og om ophævelse af afgørelse 2013/189/FUSP (EUT L 352 af 23.12.2016, s. 60-73)

Efterfølgende ændringer af afgørelse (FUSP) 2016/2382 er indarbejdet i grundteksten. Denne konsoliderede udgave har ingen retsvirkning.

TILHØRENDE DOKUMENTER

Konsolideret udgave af traktaten om den Europæiske Union — Afsnit V — Almindelige bestemmelser om Unionens optræden udadtil og særlige bestemmelser om den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik — Kapitel 1 — Almindelige bestemmelser om Unionens optræden udadtil — Artikel 21 (EUT C 202 af 7.6.2016, s. 28-29)

Rådets afgørelse 2013/189/FUSP af 22. april 2013 om oprettelse af Det Europæiske Sikkerheds- og Forsvarsakademi (ESDC) og om ophævelse af fælles aktion 2008/550/FUSP (EUT L 112 af 24.4.2013, s. 22-29)

Se den konsoliderede udgave.

seneste ajourføring 04.10.2018

Top