This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 52017DC0713
Fremtiden for den fælles landbrugspolitik
- Dato for seneste gennemgang:
- 14/03/2018
- Oprindelig oprettelsesdato:
- 29/06/2018
- Resumékode:
-
- 03.06.00.00 Den fælles landbrugspolitik
- EUROVOC-deskriptor:
- Emnekode i registret:
-
- 03.05.00.00 Landbrug / Generelle spørgsmål
- 13.30.14.00 Industripolitik og det indre marked / Det indre marked: tilnærmelse af lovgivningen / Fødevarer
- Sammenfattede dokumenter:
- Udsteder:
- Den Europæiske Unions Publikationskontor
- Ansvarlig(e) enhed(er):
- Generaldirektoratet for Landbrug og Udvikling af Landdistrikter
Fremtiden for den fælles landbrugspolitik
RESUMÉ AF:
Meddelelse (COM(2017) 713 final) — Fremtiden for fødevarer og landbrug
Artikel 39 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF)
Artikel 40 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF)
HVAD ER FORMÅLET MED MEDDELELSEN OG ARTIKEL 39 OG 40 I TEUF?
Meddelelsen:
- har til formål at stimulere en omfattende debat om måder til at forenkle og modernisere den fælles landbrugspolitik efter 2020
- understreger behovet for enklere regler, større fleksibilitet og et større bidrag, sammen med andre EU-politikker, for at tackle de socioøkonomiske udfordringer, der følger af klimaforandringer, miljøbeskyttelse og bæredygtigt landbrug.
Artikel 39 i TEUF fastlægger målene med den fælles landbrugspolitik, som har til formål at:
- forøge landbrugets produktivitet ved at fremme den tekniske udvikling og at sikre rationalisering af landbrugsproduktionen og den bedst mulige anvendelse af produktionsfaktorerne, især arbejdskraften
- sikre landbrugerne en rimelig levestandard
- stabilisere markederne
- sikre forsyningerne
- sikre forbrugerne rimelige priser på landbrugsvarer.
Artikel 40 i TEUF indfører den fælles ordning af markederne for landbrugsvarer for at opfylde målene i den fælles landbrugspolitik. Alt efter varernes art kan denne markedsordning antage en af nedennævnte former:
- fælles konkurrenceregler
- en tvungen samordning af de forskellige nationale markedsordninger
- en europæisk markedsordning.
HOVEDPUNKTER
Meddelelsen beskriver idéer for fremtiden for fødevarer og landbrug, som for eksempel at:
- EU bevæger sig væk fra den nuværende »standardtilgang«. I stedet fastlægges der generelle EU-politikmål, mens de enkelte EU-lande beslutter, hvad de specifikke mål skal være, og hvordan de vil opnå dem.
- Fokus vil være på at sikre, at finansieringen har resultater for øje og ikke nødvendigvis overensstemmelse.
- De enkelte lande udarbejder en strategisk plan under den fælles landbrugspolitik, som Europa-Kommissionen godkender for at sikre politisk sammenhæng i hele EU.
- De eksisterende regler skal gøres enklere, og der skal være mindre bureaukrati.
- Landmændene støttes fortsat gennem systemet med direkte betalinger, som fordeles på en mere retfærdig og mere målrettet måde.
Fremtidens fælles landbrugspolitik skal:
- fremme intelligent1 og modstandsdygtigt2 landbrug, som garanterer fødevaresikkerheden gennem større brug af moderne teknologier
- styrke og bidrage til EU’s bredere miljø-, ressourceeffektivitets- samt klimamålsætninger
- støtte det sociale og økonomiske liv i landdistrikter ved at skabe jobs, tiltrække nye landbrugere til erhvervet og opfordre de kommunale og lokale myndigheder til at udvikle deres områders potentiale fuldt ud
- sikre, at offentligheden i Europa fortsat har adgang til et bredt udvalg af sikre, nærende fødevarer af høj kvalitet til overkommelige priser.
Andre idéer er for eksempel:
- støtte til, at intelligente landsbyer kan udvikle bredbåndsforbindelser og bæredygtige jobs af god kvalitet
- finansiel støtte i hele EU til at hjælpe nye landbrugere med deres indledende kapitalomkostninger og usikre indkomst
- forbedret rådgivning og fremme af viden og innovation på landbrugsområdet og i landdistrikterne
- forpligtelser til at sikre, at den moderniserede fælles landbrugspolitik vil bidrage til De Forenede Nationers mål for bæredygtig udvikling, liberalisere handlen yderligere og yde en indsats for at tackle de underliggende årsager til migration, især fra Afrika.
BAGGRUND
Den fælles landbrugspolitik er den ældste fælles EU-politik. Den er blevet reformeret flere gange siden 1962 for at tilpasse den til nye udfordringer og de skiftende europæiske og globale miljøer.
Kommissionen iværksatte en offentlig høring om fremtiden for den fælles landbrugspolitik i februar 2017. Der kom over 320 000 besvarelser på de tre måneder, som høringsperioden varede. Besvarelserne viste omfattende støtte til politikken, men også et ønske om, at den skulle være enklere, mere fleksibel og mere fokuseret på at sikre landbrugerne en rimelig indkomst og tackle miljø- og klimaudfordringer.
Kommissionen forelagde et udkast til lovgivning, som moderniserer den fælles landbrugspolitik, i første halvdel af 2018, efter at den havde fremlagt sit flerårige budgetforslag vedrørende EU’s udgifter fra 2020 og fremefter.
For yderligere oplysninger henvises til:
- Fremtiden for fødevarer og landbrug — en fleksibel, retfærdig og bæredygtig fælles landbrugspolitik — pressemeddelelse (Europa-Kommissionen).
VIGTIGE BEGREBER
- Intelligent landbrug: sikrer, at EU’s landbrugssektor er i stand til at tackle de udfordringer, den står over for, for så vidt angår forskning og innovation.
- Modstandsdygtigt landbrug: sikrer, at landbrugssektoren er i stand til at tilpasse sig til de skiftende forhold og udfordringer, og bibeholder samtidig de centrale funktioner, herunder levering af de altafgørende varer og tjenesteydelser.
HOVEDDOKUMENT
Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget — Fremtiden for fødevarer og landbrug (COM (2017) 713 final af ).
Konsolideret udgave af traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde — Tredje del — Unionens interne politikker og foranstaltninger — Afsnit III — Landbrug og fiskeri — Artikel 39 (tidl. artikel 33 i TEF) (EUT C 202 af , s. 62-63).
Konsolideret udgave af traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde — Tredje del — Unionens interne politikker og foranstaltninger — Afsnit III — Landbrug og fiskeri — Artikel 40 (tidl. artikel 34 i TEF) (EUT C 202 af , s. 63-64).
seneste ajourføring