Afgifter på køretøjer for benyttelse af veje

 

RESUMÉ AF:

Direktiv 1999/62/EF om afgifter på tunge godskøretøjer for benyttelse af visse infrastrukturer

Direktiv (EU) 2022/362 om ændring af direktiv 1999/62/EF, 1999/37/EF og (EU) 2019/520, for så vidt angår afgifter på køretøjer for benyttelse af visse infrastrukturer

HVAD ER FORMÅLET MED DIREKTIVET?

Det fastsætter, hvordan Den Europæiske Unions (EU) medlemsstater kan opkræve afgifter for benyttelse af deres vejinfrastruktur. Formålet med afgifterne er at:

• oprette et indre marked for vejtransport med lige konkurrencevilkår med en ensartet og ikkeforskelsbehandlende anvendelse af reglerne
• styrkelse af anvendelsen af princippet om, at brugeren og forureneren betaler
• bidrage til at finansiere vejinfrastrukturerne
• tackle trafikbelastning og de negative følger for miljøet og sundheden ved luftforurening og støj
• fremme dekarbonisering af transport ved at bidrage til gennemførelsen af Parisaftalen om klimaændringer og EU’s planer om at reducere CO₂-emissioner.

HOVEDPUNKTER

• Direktivet gælder for:
  • køretøjsafgifter for tunge godskøretøjer
  • vejafgifter* og brugsafgifter for køretøjer.
• Det gælder ikke for køretøjer, som:
  • udelukkende anvendes i medlemsstaternes ikkeeuropæiske områder
  • er registreret på De Kanariske Øer og i Ceuta og Melilla og på Azorerne og Madeira, og som udelukkende udfører transport i disse områder eller til Spaniens og Portugals kontinentale områder.

GENERELLE PRINCIPPER OM BESKATNING AF KØRETØJER

Medlemsstaterne:

• fastsætter procedurerne for pålæggelse og opkrævning af afgifterne
• skal overholde de minimumssatser, der er fastsat i direktivet
• kan anvende nedsatte afgifter eller undtagelser for:
  • forsvarets, civilforsvarets, brandvæsenets, andre beredskabstjenesters, ordensmagtens og vejvæsenets køretøjer
  • køretøjer, som kun undtagelsesvis kører på offentlig vej i registreringsmedlemsstaten
  • andre køretøjer, som vedtaget med enstemmighed af Rådet for Den Europæiske Union af socioøkonomiske årsager.

GENERELLE PRINCIPPER FOR AFGIFTER

Medlemsstaterne:

• kan pålægge vejafgifter og brugsafgifter på:
  • det transeuropæiske transportnet og andre motorveje under visse betingelser, der er fastsat i direktivet
  • andre veje, forudsat at de ikke indebærer forskelsbehandling af den internationale trafik og ikke medfører konkurrenceforvridning mellem virksomheder
• kan anvende afgifter for forskellige køretøjsklasser (tunge køretøjer, tunge godskøretøjer, busser og rutebusser, lette køretøjer, lette erhvervskøretøjer, minibusser og personbiler) uafhængigt af hinanden
• kan anvende reducerede afgifter eller helt fjerne dem på visse vejafsnit, navnlig i tyndt befolkede områder
• kan anvende reducerede vejafgifter eller undtagelser for:
  • køretøjer, der er berettigede til afgiftsnedsættelse eller -fritagelse
  • køretøjer, der anvendes eller ejes af personer med handicap
  • nulemissionskøretøjer, hvis højeste teknisk tilladte totalvægt er på op til 4,25 ton
  • tunge godskøretøjer, hvis højeste teknisk tilladte totalvægt er over 3,5 ton og under 7,5 ton, der anvendes til transport af materiel, som føreren benytter til udøvelsen af sit erhverv eller til fremstilling ved håndværksmæssig fremgangsmåde
  • tunge køretøjer, der er undtaget fra forordningen om takografer
• må ikke anvende brugsafgifter på tunge køretøjer på det transeuropæiske hovedtransportnet fra den 25. marts 2030
• skal underrette Europa-Kommissionen mindst seks måneder inden anvendelse af nye eller væsentligt ændrede infrastrukturafgifter
• kan give rabatter eller nedsættelser i forbindelse med infrastrukturafgifter til eksempelvis hyppige brugere, som afspejler besparelser i administrationsomkostninger
• må ikke give rabatter eller nedsættelser til brugere i forbindelse eksterne omkostninger ved en afgift
• kan frit fastsætte afgifter for at:
  • mindske trafikbelastning eller bekæmpe miljøvirkninger ved vejtransport, herunder luftforurening, i byområder samt på veje, der er del af det transeuropæiske net, og som går igennem byområder
  • finansiere installationer, som leverer energi til lavemissions- og nulemissionskøretøjer, og hvor afgifterne lægges på sådanne køretøjer
• skal anvende sanktioner for overtrædelse af dette direktiv, der er effektive, står i et rimeligt forhold til overtrædelsen og har en afskrækkende virkning
• skal senest den 25. marts 2025, og derefter hvert femte år, udarbejde og offentliggøre en rapport om vejafgifter og brugsafgifter, der pålægges på deres område.

Vejafgifter og brugsafgifter:

• skal opkræves uden forskelsbehandling begrundet i:
  • trafikantens nationalitet
  • transportvirksomhedens hjemland eller det land, hvori køretøjet er registreret
  • afsendelses- eller bestemmelsessted for de varer, der transporteres
• er lavere for personbiler, minibusser og lette erhvervskøretøjer, som opfylder de strengeste standarder for emission af CO₂ og forurenende stoffer
• skal kunne betales døgnet rundt, i det mindste elektronisk, og skal forstyrre trafikafviklingen mindst muligt.

Brugsafgifter:

• skal være proportionelle med den tid, infrastrukturen bruges i
• må ikke overstige de maksimumssatser, der er fastsat i direktivet.

Medlemsstaterne kan indføre de følgende afgifter:

• Infrastruktur. For tunge køretøjer ud fra princippet om at dække omkostningerne (anlæggelse, drift, vedligeholdelse og udvikling af infrastrukturnettet). Afgiften skal variere afhængigt af køretøjets CO₂-emissioner. Den kan variere for at reducere trafikbelastning, minimere infrastrukturslid eller optimere udnyttelsen eller for at forbedre færdselssikkerheden.
• Eksterne omkostninger. De afspejler omkostningerne ved luftforurening, støj og klimaændringer forårsaget af tunge køretøjer.
• Trafikbelastning. For et afsnit af vejnettet, der er påvirket af trængsel, og kun i perioder med store trafikmængder. Den skal anvendes på en ikkeforskelsbehandlende måde på alle køretøjsklasser, og det er muligt at undtage minibusser, rutebusser og busser for at fremme kollektiv transport og socioøkonomisk udvikling samt territorial samhørighed.

Kommissionen:

• vurderer direktivets virkning, især med hensyn til lette køretøjer, senest den 25. marts 2027
• vedtager gennemførelsesretsakter og delegerede retsakter.

HVORNÅR GÆLDER BESTEMMELSERNE FRA?

• Direktiv 1999/62/EF skulle gennemføres i national lovgivning inden den 1. juli 2000.
• Ændringsdirektiv (EU) 2022/362 skal være gennemført i national lovgivning inden den 25. marts 2024.

BAGGRUND

• Infrastruktur og andre afgifter er vigtige for at opretholde og udvikle det transeuropæiske vejnet. Tunge køretøjer belaster vejene og miljøet i høj grad, men de lette køretøjer bærer hovedansvaret for emissioner og trængsel.
• Det oprindelige direktiv 1999/62/EF (eurovignetdirektivet) om afgifter på tunge godskøretøjer for benyttelse af visse infrastrukturer er blevet ændret tre gange. Senest indførte direktiv (EU) 2022/362 en frist for udfasning af tidsbaserede afgifter (inklusive eurovignet) anvendt på det transeuropæiske hovedtransportnet. Det indførte også et nyt system med differentierede afgifter for at fremme udrulningen af tunge køretøjer med lavere CO₂-emissioner.

VIGTIGE BEGREBER

HOVEDDOKUMENTER

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/62/EF af 17. juni 1999 om afgifter på tunge godskøretøjer for benyttelse af visse infrastrukturer (EUT L 187 af 20.7.1999, s. 42-50).

Efterfølgende ændringer til direktiv 1999/62/EF er blevet indarbejdet i grundteksten. Denne konsoliderede udgave har ingen retsvirkning.

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2022/362 af 24. februar 2022 om ændring af direktiv 1999/62/EF, 1999/37/EF og (EU) 2019/520, for så vidt angår afgifter på køretøjer for benyttelse af visse infrastrukturer (EUT L 69 af 4.3.2022, s. 1-39).

TILHØRENDE DOKUMENTER

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1242 af 20. juni 2019 om fastsættelse af præstationsnormer for nye tunge køretøjers CO2-emissioner og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 595/2009 og (EU) 2018/956 og Rådets direktiv 96/53/EF (EUT L 198 af 25.7.2019, s. 202-240).

Europa-Parlamentet og Rådets direktiv (EU) 2019/520 af 19. marts 2019 om interoperabilitet mellem elektroniske vejafgiftssystemer og fremme af udvekslingen på tværs af landegrænser af oplysninger om manglende betaling af vejafgifter i Unionen (EUT L 91 af 29.3.2019, s. 45-76).

Se den konsoliderede udgave.

Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse (EU) 2015/1814 af 6. oktober 2015 om oprettelse og anvendelse af en markedsstabilitetsreserve i forbindelse med Unionens ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner og om ændring af direktiv 2003/87/EF (EUT L 264 af 9.10.2015, s. 1-5).

Se den konsoliderede udgave.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 165/2014 af 4. februar 2014 om takografer inden for vejtransport, om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 3821/85 om kontrolapparatet inden for vejtransport og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 561/2006 om harmonisering af visse sociale bestemmelser inden for vejtransport (EUT L 60 af 28.2.2014, s. 1-33).

Se den konsoliderede udgave.

Rådets direktiv 2003/96/EF af 27. oktober 2003 om omstrukturering af EF-bestemmelserne for beskatning af energiprodukter og elektricitet (EUT L 283 af 31.10.2003, s. 51-70).

Se den konsoliderede udgave.

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF af 13. oktober 2003 om en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet og om ændring af Rådets direktiv 96/61/EF (EUT L 275 af 25.10.2003, s. 32-46).

Se den konsoliderede udgave.

seneste ajourføring 30.06.2022