EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Det indre marked

Det indre marked henviser til det indre marked inden for EU’s territorium.

Målet er at have et område uden indre grænser eller regulatoriske hindringer, hvor der er sikret fri bevægelighed for varer, personer, tjenesteydelser og kapital i overensstemmelse med artiklerne i traktaterne.

Fri bevægelighed for varer (artikel 26 og 28-37 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF))

  • Toldafgifter og kvantitative restriktioner blev afskaffet med oprettelsen af det indre marked.
  • Den frie bevægelighed for varer hviler på principperne om gensidig anerkendelse af nationale tekniske regler, fjernelse af fysiske og tekniske hindringer samt standardisering.
  • Der blev i 2008 vedtaget nye lovgivningsrammer, der spiller en central rolle i varernes frie bevægelighed ved hjælp af EU’s markedsovervågningssystem og CE-mærkningen.

Kapitalens frie bevægelighed (artikel 63 til 66 TEUF)

  • Restriktioner for kapitalbevægelser og betalinger mellem EU-landene og mellem EU-lande og tredjelande har siden 2004 været forbudt i kraft af Maastrichttraktaten. Der er imidlertid visse undtagelser, som primært er knyttet til beskatning og hensynet til den offentlige orden.
  • Kapitalens frie bevægelighed bidrager til økonomisk vækst ved at gøre det muligt at investere kapital effektivt og fremme brugen af euro som international valuta.

Etableringsfrihed og fri udveksling af tjenesteydelser (artikel 26 og 49-62 TEUF)

Etableringsfriheden og den frie udveksling af tjenesteydelser garanterer virksomheders og fagfolks mobilitet inden for EU. Selvstændige og fagfolk eller juridiske personer i henhold til artikel 54 TEUF, der i henhold til lovgivningen opererer i et EU-land, kan:

  • udføre økonomiske aktiviteter på en stabil og vedvarende måde i et andet EU-land (etableringsfrihed: artikel 49 i TEUF) og
  • tilbyde og levere deres tjenesteydelser i andre EU-lande på midlertidig basis, mens de forbliver i deres oprindelsesland (fri udveksling af tjenesteydelser: artikel 56 i TEUF).

Arbejdskraftens fri bevægelighed (artikel 26 og 45-48 TEUF)

  • Dette omfatter aspekter som arbejdskraftens bevægelsesret og opholdsret, familiemedlemmers indrejse- og opholdsret, og det indebærer afskaffelse af enhver form for forskelsbehandling på grund af nationalitet for så vidt angår beskæftigelse, aflønning og andre arbejds- og beskæftigelsesvilkår. Der kan være restriktioner for så vidt angår offentlige tjenester.
  • Den europæiske arbejdsmarkedsmyndighed fungerer som en målrettet instans for arbejdskraftens frie bevægelighed, herunder udstationerede arbejdstagere.

Ingen regulatoriske hindringer for den frie bevægelighed betyder:

  • EU-virksomheder nyder godt af:
    • et stort marked med mere end 400 millioner forbrugere
    • adgang til mange leverandører af varer og tjenesteydelser i det indre marked
    • lavere omkostninger på grund af stordriftsfordele og harmoniserede regler, standarder og krav i hele territoriet.
  • EU-borgere nyder godt af:
    • oprettelse af yderligere arbejdspladser
    • lavere priser og et større udvalg af produkter og tjenesteydelser
    • kvalitet og sikkerhed, sikret ved harmoniserede regler og standarder
    • fordelene ved mere innovation, forskning og udvikling
    • mulighed for at bo, arbejde, studere og gøre forretninger i hele EU
    • salg af varer og flytning af penge uden restriktioner.

Visse tredjelande tilpasser også deres regler til reglerne i det indre marked, hvilket derved øger virkningen uden for EU. Disse omfatter medlemmer af Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, som ikke er medlem af EU: Norge, Island og Liechtenstein. Schweiz handler også med det indre marked gennem bilaterale aftaler med EU. Kandidatlande og potentielle kandidatlande tilstræber også at tilpasse deres lovgivning med gældende EU-ret som en af betingelserne for deres fremtidige medlemskab af EU.

SE OGSÅ

Top