Use quotation marks to search for an "exact phrase". Append an asterisk (*) to a search term to find variations of it (transp*, 32019R*). Use a question mark (?) instead of a single character in your search term to find variations of it (ca?e finds case, cane, care).
Traktatens formål er at oprette et transportfællesskab mellem EU og seks lande i Vestbalkan i det sydøstlige Europa; Republikken Albanien, Bosnien-Hercegovina, Republikken Nordmakedonien (den tidligere jugoslaviske republik Makedonien), Kosovo*, Montenegro og Republikken Serbien.
Den omfatter vejtransport, jernbanetransport, transport ad indre vandveje samt søtransport og udvikler et transportnet.
Afgørelsen godkender juridisk traktaten, som Europa-Kommissionen forhandlede med EU’s sydøsteuropæiske partnere.
HOVEDPUNKTER
Traktaten opregner den EU-transportlovgivning (for jernbanetransport, vejtransport, søtransport, transport ad indre vandveje og infrastruktur) og de regler for miljø, offentlige udbud, konkurrence samt procedureregler, som alle parter skal gennemføre
EU-landene og de seks sydøsteuropæiske lande:
giver adgang til infrastrukturen hos de nævnte landes jernbanevirksomheder, der udfører internationale passagerbefordrings- og godstransporttjenester
fremmer en effektiv og sikker transport ad indre vandveje samt søtransport
letter de administrative procedurer og formaliteter for passage fra en jurisdiktion til en anden
forbyder enhver national forskelsbehandling
aftaler at henvise enhver juridisk tvist til EU-Domstolen
bidrager til udgifterne ved transportfællesskabet (EU betaler 80 % og partnerne 20 %)
fører samråd med hinanden om transportspørgsmål, der behandles i internationale organisationer, og regionale initiativer.
De seks sydøsteuropæiske lande skal:
gennemføre de relevante dele af EU-retten om arbejdsmarkedsforhold, miljø, offentlige udbud
udvikle effektive trafikstyringssystemer
fremme en effektiv og sikker vejtransport i overensstemmelse med EU’s driftsstandarder og politikker
sikre, at deres love om statsstøtte og konkurrence gradvis gøres forenelige med gældende EU-ret.
Transportfællesskabet:
styrker og fremmer den sociale dialog, arbejdstagernes grundlæggende rettigheder, arbejdsretten, sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen, lige muligheder samt inddragelse af arbejdsmarkedets parter i transportsektoren
støtter det transeuropæiske transportnet (TEN-T)1 og udarbejder hvert andet år en femårig rullende arbejdsplan for at fremme udviklingen og udpege prioriterede projekter.
Traktaten opretter:
et ministerråd, der skal udfærdige generelle politiske retningslinjer og gennemgå fremskridt
et regionalt styringsudvalg, der skal administrere traktaten, og som har beføjelse til at nedsætte tekniske udvalg
et permanent sekretariat, der får sit hovedsæde i Beograd, og som skal yde administrativ støtte og fungere som et transportobservatorium
overgangsordninger for hvert af de seks sydøsteuropæiske lande
en gennemgang efter 5 år.
HVORNÅR GÆLDER TRAKTATEN FRA?
Traktaten gjaldt midlertidigt fra den med Albanien, Bosnien-Hercegovina og Kosovo* og fra den med Serbien.
Den trådte i kraft den .
BAGGRUND
Styrkelse af det regionale samarbejde med Vestbalkan er et centralt element i politisk stabilitet, sikkerhed, økonomisk fremgang og social udvikling i regionen.
Transportfællesskabet hjælper med at styrke landenes konkurrenceevne ved at forbedre nationale systemer og national infrastruktur, forbedre effektiviteten i netværk samt kvaliteten af tjenester og mere generelt med at udvikle gode naboskabsrelationer.
Traktaten omfatter ikke regler for vejtransport af varer. Denne trafik er reguleret af bilaterale aftaler mellem EU og sydøsteuropæiske lande.
TEN-T: transeuropæiske transportnet (TEN-T) omfatter vejtransport og kombineret transport (f.eks. brug af flere transportformer såsom jernbane/vandveje, vej/jernbane), vandveje og søhavne samt det europæiske net til højhastighedstog.
Rådets afgørelse (EU) 2019/392 af om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af traktaten om oprettelse af et transportfællesskab (EUT L 71 af , s. 1-4).
TILHØRENDE DOKUMENTER
Meddelelse om datoen for ikrafttrædelsen af traktaten om oprettelse af et transportfællesskab (EUT L 176 af , s. 1).
Information om dato for undertegnelse og midlertidig anvendelse af transportfællesskabstraktaten mellem EU og Vestbalkan (EUT L 17 af , s. 1).