EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 02013D0488-20140426

Rådets regler for sikkerhedsbeskyttelse af klassificerede informationer (EUCI)

Rådets regler for sikkerhedsbeskyttelse af klassificerede informationer (EUCI)

 

RESUMÉ AF:

Afgørelse 2013/488/EU om reglerne for sikkerhedsbeskyttelse af EU’s klassificerede informationer

HVAD ER FORMÅLET MED AFGØRELSEN?

Formålet med afgørelsen er at indføre et overordnet system for sikkerhedsbeskyttelse af klassificerede informationer, der omfatter Rådet, Rådets Generalsekretariat (GSR) og EU-landene for at støtte Rådets aktiviteter på alle områder, som kræver håndtering af klassificerede informationer.

HOVEDPUNKTER

Anvendelsesområde

  • Afgørelsen fastlægger grundprincipperne og minimumsstandarderne for sikkerhedsbeskyttelse af klassificerede informationer i EU (EUCI).
  • Disse principper og standarder gælder for Rådet og GSR og skal overholdes af EU-landene i overensstemmelse med deres love, for at sikre at hvert land yder et ækvivalent beskyttelsesniveau for EUCI.

Klassificerede informationer

EUCI betyder informationer eller materiale mærket med en EU-sikkerhedsklassifikation, hvis uautoriserede videregivelse kunne skade EU’s eller et eller flere af EU-landenes interesser.

Der er fire klassifikationsgrader:

  • 1.

    Top Secret: informationer og materiale, hvis uautoriserede videregivelse kunne forvolde EU’s eller et eller flere af EU-landenes væsentlige interesser overordentlig alvorlig skade

  • 2.

    Secret: informationer og materiale, hvis uautoriserede videregivelse kunne forvolde EU’s eller et eller flere af EU-landenes væsentlige interesser alvorlig skade

  • 3.

    EU Confidential: informationer og materiale, hvis uautoriserede videregivelse kunne forvolde EU’s eller et eller flere af EU-landenes væsentlige interesser skade

  • 4.

    EU Restricted: informationer og materiale, hvis uautoriserede videregivelse kunne have negativ indvirkning på EU’s eller et eller flere af EU-landenes interesser.

Adgang til EUCI

Der er udarbejdet personelsikkerhedsforanstaltninger for at sikre, at adgang til EUCI kun gives til personer, som:

  • har need-to-know
  • er sikkerhedsgodkendt til den relevante klassifikationsgrad, når det er nødvendigt, og
  • er blevet gjort bekendt med deres ansvar.

HVORNÅR GÆLDER AFGØRELSEN FRA?

Den trådte i kraft den 15. oktober 2013.

BAGGRUND

Europa-Kommissionen og Europa-Parlamentet har også vedtaget regler for behandling af EUCI:

HOVEDDOKUMENT

Rådets afgørelse 2013/488/EU af 23. september 2013 om reglerne for sikkerhedsbeskyttelse af EU’s klassificerede informationer (EUT L 274 af 15.10.2013, s. 1-50).

Efterfølgende ændringer af afgørelse 2013/488/EU er blevet indarbejdet i grundteksten. Denne konsoliderede udgave har ingen retsvirkning.

TILHØRENDE DOKUMENTER

Kommissionens afgørelse (EU, Euratom) 2015/444 af 13. marts 2015 om reglerne for sikkerhedsbeskyttelse af EU’s klassificerede informationer (EUT L 72 af 17.3.2015, s. 53-88).

Europa-Parlamentets Præsidiums afgørelse af 15. april 2013 vedrørende regler om Europa-Parlamentets behandling af fortrolige oplysninger (EUT C 96 af 1.4.2014, s. 1-51).

seneste ajourføring 23.11.2018

Op