1.   

For varmeanlæg med varmeveksler, hvis primærkreds gennemstrømmes af udstødningsgas eller forurenet luft, anses kravene i punkt 6.2 i dette regulativ, for opfyldt, når følgende betingelser er overholdt:

2.   

varmevekslerens primærkreds skal være tæt ved tryk til og med 2 bar;

3.   

væggene i varmevekslerens primærkreds må ikke indeholde aftagelige komponenter;

4.   

er den varmeoverførende del af varmeveksleren fremstillet i ulegeret stål, skal vægtykkelsen være mindst 2 mm;

4.1.   

anvendes andre materialer (herunder kompositmaterialer og overtrukne materialer), skal vægtykkelsen være tilstrækkelig til at sikre, at varmeveksleren har samme levetid som den i punkt 4 beskrevne;

4.2.   

er den varmeoverførende del af varmeveksleren emaljeret, skal den væg, hvor dette lag er påført, være mindst 1 mm tyk, og emaljelaget skal være holdbart, tæt og uden porer;

5.   

det udstødningsgasførende rør skal have en mindst 30 mm lang kontrolzone for korrosion; denne zone skal være placeret umiddelbart efter varmevekslerens afgang og være utildækket og let tilgængelig;

5.1.   

i denne kontrolzone må vægtykkelsen ikke være større end vægtykkelsen af varmevekslerens indvendige udstødningsgasførende rør, og materialer og overfladeegenskaber skal svare til disse rør;

5.2.   

hvis varmeveksleren og køretøjets lydpotte udgør en samlet enhed, betragtes lydpottens ydervæg som den zone, hvor eventuel korrosion vil opstå, og skal således være i overensstemmelse med punkt 5.1.

6.   

For varmeanlæg, der udnytter motorens køleluft som varmeluft, anses kravene i punkt 6.2 i dette regulativ for opfyldt uden brug af varmeveksler, forudsat at følgende betingelser er overholdt:

6.1.   

den køleluft, der anvendes som varmeluft må kun komme i berøring med de af motorens overflader hvor der ikke indgår aftagelige komponenter, og

6.2.   

Disse betingelser vil være opfyldt, når for eksempel:

1.   

Ved typegodkendelse af køretøjer skal følgende prøve udføres:

1.1.   

varmeanlægget bringes til at fungere med maksimal ydelse i én time i stille vejr (vindhastighed ≤ 2 m/s); alle vinduer skal være lukket, og for køretøjer med anlæg til opvarmning ved forbrænding skal køretøjets fremdrivningsmotor være standset. Såfremt varmeanlægget efter at være bragt til at fungere med maksimal ydelse automatisk afbryder inden en time, kan målingerne dog foretages inden afbrydelsen.

1.2.   

CO-indholdet i den omgivende luft måles ved udtagning af prøver fra:

1.2.1.   

et punkt uden for køretøjet så tæt som muligt på varmeanlæggets luftindtag, og

1.2.2.   

et punkt inde i køretøjet mindre end 1 m fra det punkt, hvor varmeluften tilføres.

1.3.   

Der måles i en repræsentativ periode på 10 minutter.

1.4.   

I positionen beskrevet i punkt 1.2.2 må den målte koncentration højst være 20 ppm CO højere end i positionen beskrevet i punkt 1.2.1.

2.   

Ved typegodkendelse af varmeanlæg som komponenter skal følgende prøve udføres efter udførelse af prøverne i bilag 5 og 6 og punkt 1.3 i bilag 7.

2.1.   

Varmevekslerens primærkreds underkastes en tæthedsprøve for at sikre, at der ikke kan blive blandet forurenet luft i den varmeluft, der tilføres passagerrummet.

2.2.   

Dette krav anses for opfyldt, hvis udsivningen fra varmeveksleren ved et overtryk på 0,5 hPa er højst 30 dm3/h.

1.   

Varmeanlægget bringes til at fungere med maksimal ydelse i én time i stille vejr (vindhastighed ≤ 2 m/s); alle vinduer skal være lukket. Såfremt varmeanlægget efter at være bragt til at fungere med maksimal ydelse automatisk afbryder efter kortere tid end en time, kan målingerne dog foretages tidligere. Hvis anlæggets luftindtag findes udvendigt på køretøjet, skal prøven udføres ved en udetemperatur på mindst 15 °C.

2.   

Med et kontakttermometer måles overfladetemperaturen af alle de dele af varmeanlægget, som kan komme i berøring med føreren under normal kørsel. På sådanne dele må temperaturen ikke overstige 70 °C for metal uden belægning eller 80 °C for andre materialer.

2.1.   

For dele af varmeanlægget, som er beliggende bag førersædet, og i tilfælde af overophedning af anlægget, må denne temperatur ikke være over 110 °C.

2.2.   

For køretøjer af klasse M1 og N må temperaturen ikke overstige 110 °C på de dele af systemet, som kan forventes at komme i berøring med siddende passagerer under normal kørsel, undtagen tilførselsåbningens gitter.

2.3.   

For køretøjer af klasse M2 og M3 må temperaturen ikke overstige 70 °C for metal uden belægning eller 80 °C for andre materialer på de dele af systemet, som kan forventes at komme i berøring med passagerer under normal kørsel.

3.   

Temperaturen af den varmeluft, der tilføres passagerrummet, må ikke være over 150 °C, målt i midten af afgangsåbningen.

1.   

Opvarmningsanlægget bringes til at arbejde med maksimal ydelse i én time i stille vejr (vindhastighed ≤ 2 m/s) ved en udetemperatur på 20 ± 10 °C. Såfremt opvarmningsanlægget efter at være bragt til at fungere med maksimal ydelse automatisk afbryder efter kortere tid end en time, kan målingerne dog foretages inden afbrydelsen.

2.   

3.   

Prøven gentages under forhold svarende til en kørehastighed på 100 km/h (eller køretøjets konstruktivt bestemt maksimalhastighed i tilfælde, hvor denne er under 100 km/h). Herunder må CO-indholdet ikke overstige 0,2 % v/v. Har prøvningen været udført på et varmeanlæg som komponent, behøver prøvningen ikke gentages for den køretøjstype, hvori anlægget er monteret.

1.   

Med hvert varmeanlæg skal følge brugs- og vedligeholdelsesanvisning og, for varmeanlæg til eftermontering, desuden anvisninger for montering.

2.   

Der skal forefindes en sikkerhedsanordning (enten som del af anlægget til opvarmning ved forbrænding eller som del af køretøjet), som styrer varmeanlæggets drift i nødsituationer. Sikkerhedsanordningen skal være konstrueret således, at, hvis brændstoffet enten ikke antændes ved opstart, eller flammen går ud under driften, vil brændstofforsyningens antændings- og tilslutningstid højst blive overskredet med fire minutter for anlæg med flydende brændstof og, for anlæg med gasformigt brændstof, med et minut, hvis der er tale om termoelektrisk flammekontrolanordning, eller med 10 sekunder, hvis der er tale om automatisk flammekontrolanordning.

3.   

Forbrændingskammeret og varmeveksleren i varmeanlæg, der anvender vand som varmeoverførende medium, skal kunne tåle et tryk på det dobbelte af det normale arbejdstryk, dog mindst 2 bar (overtryk). Prøvetrykket skal være angivet i oplysningsskemaet.

4.   

varmeanlægget skal være forsynet med en fabrikationsplade med angivelse af fabrikantens navn, modelnummeret og typen samt mærkeeffekten i kW. Desuden skal angives brændstoftype og, hvor relevant, arbejdsspænding og gastryk.

5.   

Blæsere med slukningsforsinkelse

5.1.   

Er anlægget udstyret med blæser, skal denne fungere med slukningsforsinkelse, også i tilfælde af overophedning eller afbrydelse af brændstoftilførslen.

5.2.   

Andre foranstaltninger til forebyggelse af deflagrations- eller korrosionsskader kan anvendes, hvis fabrikanten over for den godkendende myndighed godtgør, at de har tilsvarende virkning.

6.   

Krav til elektrisk strømforsyning

6.1.   

Alle tekniske krav, der påvirkes af spændingen, skal opfyldes inden for et spændingsinterval på ± 16 % af arbejdsspændingen. Hvis der forefindes underspændings- og/eller overspændingsbeskyttelse, skal kravene dog være opfyldt ved nominel spænding og i umiddelbar nærhed af afskæringspunkterne.

7.   

Kontrollampe

7.1.   

En klart synlig kontrollampe i førerens synsfelt skal informere om, hvornår anlægget til opvarmning ved forbrænding er tændt eller slukket.