Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 22019D1400

    Det Blandede EØS-Udvalgs afgørelse nr. 84/2019 af 29. marts 2019 om ændring af bilag IX (Finansielle tjenesteydelser) til EØS-aftalen [2019/1400]

    EUT L 235 af 12.9.2019, p. 5–6 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    Legal status of the document In force

    ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2019/1400/oj

    12.9.2019   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    L 235/5


    DET BLANDEDE EØS-UDVALGS AFGØRELSE Nr. 84/2019

    af 29. marts 2019

    om ændring af bilag IX (Finansielle tjenesteydelser) til EØS-aftalen [2019/1400]

    DET BLANDEDE EØS-UDVALG HAR —

    under henvisning til aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (»EØS-aftalen«), særlig artikel 98, og

    ud fra følgende betragtninger:

    (1)

    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1129 af 14. juni 2017 om det prospekt, der skal offentliggøres, når værdipapirer udbydes til offentligheden eller optages til handel på et reguleret marked, og om ophævelse af direktiv 2003/71/EF (1) skal indarbejdes i EØS-aftalen.

    (2)

    Forordning (EU) 2017/1129 ophæver Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/71/EF (2), som er indarbejdet i EØS-aftalen, og som derfor skal udgå af EØS-aftalen med virkning fra den 21. juli 2019.

    (3)

    Bilag IX til EØS-aftalen bør derfor ændres —

    VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

    Artikel 1

    I bilag IX til EØS-aftalen foretages følgende ændringer:

    1)

    Punkt 29b (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/71/EF) udgår med virkning fra den 21. juli 2019.

    2)

    Følgende indsættes efter punkt 29bc (Kommissionens delegerede forordning (EU) 2016/301):

    »29bd.

    32017 R 1129: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1129 af 14. juni 2017 om det prospekt, der skal offentliggøres, når værdipapirer udbydes til offentligheden eller optages til handel på et reguleret marked, og om ophævelse af direktiv 2003/71/EF (EUT L 168 af 30.6.2017, s. 12).

    Forordningens bestemmelser gælder med henblik på denne aftale med følgende tilpasninger:

    a)

    Uanset bestemmelserne i protokol 1 til denne aftale og medmindre andet er fastsat i denne aftale, forstås udtrykkene »medlemsstat(er)« og »kompetente myndigheder« således, at de ud over deres betydning i forordningen også omfatter henholdsvis EFTA-staterne og deres kompetente myndigheder.

    b)

    Henvisninger til andre retsakter i forordningen anses for relevante, i det omfang og i den form disse indarbejdes i aftalen.

    c)

    I artikel 9, stk. 3, indsættes ordene »eller datoen for ikrafttrædelsen af Det Blandede EØS-Udvalgs afgørelse nr. 84/2019 af 29. marts 2019, alt efter hvilken af disse datoer der er den seneste« efter ordene »21. juli 2019«.

    d)

    I artikel 22, stk. 11, erstattes ordet »EU-retten« af »EØS-aftalen«.

    e)

    I artikel 33, stk. 5, andet punktum, indsættes ordene »eller EFTA-Tilsynsmyndigheden, alt efter omstændighederne« efter ordet »ESMA«.

    f)

    I artikel 34, stk. 1, indsættes, for så vidt angår EFTA-staterne, ordene »og EFTA-Tilsynsmyndigheden« efter ordet »ESMA«.

    g)

    I artikel 35, stk. 2, erstattes ordene »fastsat af EU« af »i EØS-aftalen«.

    h)

    I artikel 37, stk. 3, andet punktum, indsættes ordene »eller EFTA-Tilsynsmyndigheden, alt efter omstændighederne« efter ordet »ESMA«.

    i)

    I artikel 38, stk. 2, litra d), læses »EU-retten« som »bestemmelserne i EØS-aftalen«.

    j)

    I artikel 46, stk. 3, indsættes ordene »eller datoen for ikrafttrædelsen af Det Blandede EØS-Udvalgs afgørelse nr. 84/2019 af 29. marts 2019, alt efter hvilken af disse datoer der er den seneste« efter ordene »21. juli 2019«.

    k)

    I artikel 49, stk. 2 og 3, indsættes ordene »eller datoen for ikrafttrædelsen af Det Blandede EØS-Udvalgs afgørelse nr. 84/2019 af 29. marts 2019, alt efter hvilken af disse datoer der er den seneste« efter ordene »21. juli 2019«.

    l)

    I artikel 49, stk. 2, læses ordene »21. juli 2018« og »20. juli 2017« som »datoen for ikrafttrædelsen af Det Blandede EØS-Udvalgs afgørelse nr. 84/2019 af 29. marts 2019«.«

    Artikel 2

    Den islandske og den norske udgave af forordning (EU) 2017/1129, der offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidendes EØS-tillæg, er begge autentiske.

    Artikel 3

    Denne afgørelse træder i kraft den 30. marts 2019, eller dagen efter at den sidste meddelelse er indgivet, jf. EØS-aftalens (*1) artikel 103, stk. 1, alt efter hvilken af disse datoer der er den seneste.

    Artikel 4

    Denne afgørelse offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidendes EØS-afsnit og EØS-tillæg.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 29. marts 2019.

    På Det Blandede EØS-Udvalgs vegne

    Claude MAERTEN

    Formand


    (1)  EUT L 168 af 30.6.2017, s. 12.

    (2)  EUT L 345 af 31.12.2003, s. 64.

    (*1)  Forfatningsmæssige krav angivet.


    Top