Valutakursmekanisme mellem euroen og andre deltagende, nationale valutaer

 

RESUMÉ AF:

Det Europæiske Råds Resolution om indførelse af en valutakursmekanisme

Aftale mellem Den Europæiske Centralbank og centralbankerne i medlemsstaterne uden for euro-området om fastlæggelse af de operationelle procedurer for en valutakursmekanisme i tredje fase af Den Økonomiske og Monetære Union (2006)

Aftale mellem Den Europæiske Centralbank og de nationale centralbanker i medlemsstaterne uden for euroområdet om ændring af aftalen af 2006 (2020)

Aftale mellem Den Europæiske Centralbank og de nationale centralbanker i medlemsstaterne uden for euroområdet om ændring af aftalen af 2006 (2022)

HVAD ER FORMÅLET MED RESOLUTIONEN OG AFTALERNE?

• Formålet med resolutionen var at oprette et system mellem landene i euroområdet og uden for euroområdet, Den Europæiske Unions (EU) medlemsstater, der sikrede valutakursstabilitet mellem de forskellige valutaer, da tredje fase af Den Økonomiske og Monetære Union begyndte den 1. januar 1999.
• Aftalen fra 2006 (ERM II-centralbankaftalen) uddybede resolutionen og ophævede og erstattede en lignende aftale, der blev indgået i 1998. Den fastsatte en stabil valutakursmekanisme (ERM II), der erstattede det oprindelige europæiske monetære system mellem euroen og de nationale valutaer i medlemsstaterne uden for euro-området (medlemsstater, der ikke har indført euroen, men deltager i aftalen). I øjeblikket omfatter ERM II Bulgariens og Danmarks valutaer, siden Kroatien tiltrådte euroområdet den 1. januar 2023 og har opfyldt valutakurskriteriet i den toårige periode frem til den 18. maj 2022.
• Formålet med resolutionen og aftalen fra 2006 er at undgå for store valutakursudsving, som forstyrrer EU’s indre marked.
• Ændringsaftalen fra 2020 tog højde for Det Forenede Kongeriges udtræden af EU. Bank of England har ikke været part i ERM II-centralbankaftalen siden den 1. februar 2020. Aftalens bilag II, »Beløbsgrænser for adgangen til den meget kortfristede finansieringsfacilitet, der er anført i artikel 8, 10 og 11 i centralbankaftalen«, blev erstattet for at tage højde for dette.
• Ændringsaftalen for 2022 tager højde for Kroatiens indførelse af euroen den 1. januar 2023. Fra samme dato har Den kroatiske nationalbank (Hrvatátnodena banca) ikke længere været part i ERM II-aftalen. Bilag II til aftalen er blevet erstattet for at afspejle Kroatiens indførelse af euroen.

HOVEDPUNKTER

• 2006-aftalen:
  • bekræfter, at deltagelse i ERM II er frivilligt for medlemsstater uden for euro-området med en fravalgsklausul fra den fælles valuta, dog med den tilføjelse at de forventes at deltage
  • fastsætter en centralkurs — aftalt mellem Den Europæiske Centralbank ECB og de relevante nationale centralbanker — mellem euroen og hver af de deltagende nationale valutaer, som kan have udsving på 15 % i begge retninger
  • giver ECB og den nationale centralbank mulighed for automatisk og ubegrænset intervention, hvis grænsen på 15 % overskrides
  • fastlægger detaljerede procedurer for:
    • deltagelsen af en national centralbank i euro-området i alle interventioner
    • meget kortfristede kreditfaciliteter mellem ECB og en national centralbank uden for euro-området
    • indfrielse af udestående meget kortfristede finansieringssaldi
    • udvidelse af alle finansieringstransaktioner
    • snævrere valutakurssamarbejde mellem ECB og en national centralbank uden for euro-området
    • overvågning af hele ERM II-systemet
    • eventuelle ændringer af centralkurserne og udsvingsgrænsen på 15 %.
• Aftalen fra 2006 skal ændres, hver gang en ny national centralbank deltager, eller en national centralbank forlader aftalen.

HVORNÅR GÆLDER RESOLUTIONEN OG AFTALERNE FRA?

• Resolutionen trådte i kraft den 16. juni 1997.
• Aftalen fra 2006 trådte i kraft den 1. april 2006.
• Aftalen fra 2020 ændrer ERM II-centralbankaftalen med virkning fra den 1. februar 2020.
• Aftalen fra 2022 ændrer ERM II-centralbankaftalen med virkning fra den 1. januar 2023.

BAGGRUND

• Konvergens mellem grundlæggende økonomiske resultater er afgørende for at fastholde en stabil valutakurs. Et stabilt økonomisk miljø er en forudsætning for, at det indre marked fungerer korrekt, og for at fremme højere investeringer, vækst og beskæftigelse.
• Valutakursmekanismen giver medlemsstaterne uden for euro-området et referencegrundlag for en forsvarlig økonomisk politik, der gør dem i stand til at indføre euroen.

HOVEDDOKUMENTER

Det Europæiske Råds Resolution om indførelse af en valutakursmekanisme i tredje fase af Den Økonomiske og Monetære Union Amsterdam den 16. juni 1997 (EFT C 236 af 2.8.1997, s. 5-6).

Aftale af 16. marts 2006 mellem Den Europæiske Centralbank og de nationale centralbanker i medlemsstaterne uden for euroområdet om fastlæggelse af de operationelle procedurer for en valutakursmekanisme i tredje fase af Den Økonomiske og Monetære Union (EUT C 73 af 25.3.2006, s. 21-27).

Efterfølgende ændringer fra 2020 af associeringsaftalen fra 2006 er indarbejdet i grundteksten. Denne konsoliderede udgave har ingen retsvirkning.

Aftale af 12. december 2022 mellem Den Europæiske Centralbank og de nationale centralbanker i medlemsstaterne uden for euroområdet om ændring af aftalen af 16. marts 2006 mellem Den Europæiske Centralbank og de nationale centralbanker i medlemsstaterne uden for euroområdet om fastlæggelse af de operationelle procedurer for en valutakursmekanisme i tredje fase af Den Økonomiske og Monetære Union (EUT C 12 af 13.1.2023, s. 3-6).

seneste ajourføring 21.03.2023