Den korrigerende arm: proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud

HOVEDPUNKTER

Proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud omfatter flere trin.

Iværksættelse af proceduren

Medlemsstaterne har vedtaget visse referenceværdier for det offentlige underskud og den offentlige gæld i forhold til deres bruttonationalprodukt (BNP), som er nedfældet i protokol (nr. 12) om proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud: en underskudskvotient på 3 % og en gældskvote på 60 %. Europa-Kommissionen overvåger medlemsstaternes budgetdisciplin på baggrund af følgende to kriterier:

• Underskudskvotienten skal ligge under referenceværdien på 3 % af BNP, medmindre situationen er exceptionel eller midlertidig, og kvotienten stadig ligger tæt på 3 % af BNP.
• Gældskvoten skal ligge under referenceværdien på 60 % af BNP eller være tilstrækkeligt aftagende og nærme sig denne værdi i et tilfredsstillende tempo. Gældskvoten anses for at være tilstrækkeligt aftagende, hvis medlemsstaten respekterer den finanspolitiske kurs, som Rådet for Den Europæiske Union har fastsat for at gælden bringes på en troværdig nedadgående kurs i overensstemmelse med forordning (EU) 2024/1263 (se resumé). En medlemsstat anses for at afvige fra denne finanspolitiske kurs, når de registrerede afvigelser på medlemsstatens kontrolkonto overstiger de fastsatte årlige eller akkumulerede grænser.

Hvis mindst ét af disse kriterier synes ikke at være opfyldt, skal Kommissionen udarbejde en rapport i henhold til artikel 126, stk. 3, i TEUF.

Rapporten indeholder en afbalanceret vurdering af alle relevante faktorer, såsom:

• omfanget af udfordringer i forbindelse med offentlig gæld
• medlemsstatens udvikling i budgetstillingen på mellemlang sigt og dens økonomiske situation
• fremskridtene med gennemførelsen af reformer og investeringer
• stigningen i de offentlige forsvarsinvesteringer
• forhold, som medlemsstaten har oplyst.

Procedurens faser

• Hvis Kommissionen mener, at der er behov for en procedure i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud, skal den underrette Rådet, som vurderer eventuelle bemærkninger fra den pågældende medlemsstat og vedtager en afgørelse, der indeholder en samlet vurdering af, om der er et uforholdsmæssigt stort underskud.
• Rådet vedtager derefter en henstilling til den pågældende medlemsstat med en korrigerende nettoudgiftskurs udtrykt i tal og med en tidsfrist. Denne korrigerende kurs bør bringe situationen med det uforholdsmæssigt store underskud til ophør inden fristen. Den skal navnlig bringe eller fastholde underskuddet under referenceværdien på 3 % af BNP og, hvor proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud blev indledt på baggrund af gældskriteriet, korrigere de akkumulerede afvigelser.
• Hvis proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud blev indledt på grundlag af underskudskriteriet, skal den korrigerende kurs svare til en årlig strukturel minimumstilpasning på mindst 0,5 % af BNP som benchmark.
• Hvis proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud blev indledt på baggrund af gældskriteriet, skal den korrigerende kurs, som Rådet har vedtaget, være mindst lige så krævende som den nettoudgiftskurs, som medlemsstaten afveg fra.
• Medlemsstaten skal træffe de nødvendige foranstaltninger inden for seks måneder, selvom denne periode kan afkortes til tre måneder i alvorlige situationer.
• Medlemsstaterne skal aflægge rapport til Rådet og Kommissionen om de foranstaltninger, der er truffet som reaktion på Rådets henstilling. Rapporten skal indeholde budgetmål og oplysninger om de foranstaltninger, der er truffet for at nå disse mål.
• Rådet og Kommissionen overvåger regelmæssigt medlemsstaternes foranstaltninger i henhold til proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud.

Sanktioner

Hvis en medlemsstat i euroområdet fortsat ikke gennemfører henstillingen, kan Rådet beslutte at rette et pålæg til medlemsstaten om at træffe foranstaltninger om at reducere underskuddet inden for en bestemt periode. Rådet kan pålægge en bøde på op til 0,05 % af den seneste vurdering af det foregående års BNP, der skal betales hver sjette måned, indtil Rådet vurderer, at medlemsstaten har truffet virkningsfulde foranstaltninger som reaktion på pålægget.