32002Q1605

Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002

af 25. juni 2002

om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget

INDHOLD

>TABELPOSITION>

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 279,

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab, særlig artikel 183,

under henvisning til forslag fra Kommissionen(1),

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet(2),

under henvisning til udtalelse fra Revisionsretten(3),

under henvisning til udtalelse fra Det Økonomiske og Sociale Udvalg(4), og

ud fra følgende betragtninger:

(1) De forhold, der gjorde sig gældende, da finansforordningen af 21. december 1977 vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget(5) blev vedtaget, har ændret sig markant, især efter indførelsen af de finansielle overslag som ramme om budgettet, den institutionelle udvikling og de forskellige udvidelser, og finansforordningen er derfor flere gange blevet ændret på væsentlige punkter. For navnlig at tilgodese kravene om en lovgivningsmæssig og administrativ forenkling og en endnu strammere forvaltning af Fællesskabernes finanser samt af klarhedshensyn bør der ske en fuldstændig omarbejdning af finansforordningen af 21. december 1977.

(2) Denne forordning bør begrænse sig til at fastlægge hovedprincipperne og grundreglerne for hele det budgetområde, der er omfattet af traktaten, mens bestemmelserne om anvendelsen bør henvises til en forordning om gennemførelsesbestemmelser for at sikre et bedre regelhierarki og således gøre finansforordningen lettere at læse. Kommissionen skal derfor bemyndiges til at fastsætte gennemførelsesbestemmelserne.

(3) De fire grundlæggende budgetretlige principper (enhed, bruttoopgørelse, specificering og etårighed) og principperne om et realistisk budget, balance, én regningsenhed, forsvarlig økonomisk forvaltning samt klarhed og åbenhed bør overholdes ved opstillingen og gennemførelsen af budgettet.

(4) Denne forordning bør bekræfte disse principper og begrænse undtagelserne til det strengt nødvendige inden for klare rammer.

(5) Med hensyn til princippet om enhed bør det i denne forordning fastsættes, at det også finder anvendelse på aktionsudgifter til iværksættelse af EU-traktatens bestemmelser vedrørende den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik og vedrørende politisamarbejdet og det retlige samarbejde i kriminalsager, når disse udgifter afholdes over budgettet. Princippet om enhed og et realistisk budget indebærer, at alle Fællesskabernes og alle EU's indtægter og udgifter opføres på budgettet, når de afholdes over budgettet.

(6) Med hensyn til princippet om bruttoopgørelse bør mulighederne for tilbagebetaling af acontobeløb og genanvendelse afskaffes og delvis erstattes med formålsbestemte indtægter og muligheder for at genopføre frigjorte bevillinger. De særlige regler for strukturfondene berøres ikke af disse ændringer.

(7) Med hensyn til princippet om specificering har institutionerne brug for en vis fleksibilitet i forvaltningen af bevillingsoverførsler. Denne forordning bør således tillade en integreret opstilling af tildelingen af økonomiske og administrative ressourcer efter formål. Desuden bør procedurerne for bevillingsoverførsler harmoniseres for alle institutionerne, således at overførsler af personale- og driftsbevillinger henhører under hver enkelt institutions kompetence. For så vidt angår bevillingsoverførsler vedrørende aktionsudgifter kan Kommissionen foretage overførsler mellem kapitler inden for ét og samme afsnit på op til i alt 10 % af de af regnskabsårets bevillinger, der er opført under den budgetpost, hvorfra overførslen foretages. Budgetmyndigheden kan i øvrigt kun oprette reserver i to tilfælde, nemlig når der ikke findes nogen basisretsakt, eller når det er usikkert, om bevillingerne er tilstrækkelige.

(8) Med hensyn til princippet om etårighed bør man bibeholde sondringen mellem opdelte og ikke-opdelte bevillinger. Beslutninger om fremførsler af forpligtelses- og betalingsbevillinger bør træffes af den enkelte institution. Tillægsperioderne bør kun benyttes i de tilfælde, hvor det er strengt nødvendigt, nemlig i forbindelse med betalinger under EUGFL.

(9) Princippet om balance er en grundlæggende budgetregel. I denne forbindelse bør det understreges, at lånoptagning ikke er forenelig med ordningen for Fællesskabernes egne indtægter. Balanceprincippet er dog ikke i sig selv til hinder for transaktioner vedrørende lånoptagelse og långivning, når disse garanteres af EU's almindelige budget.

(10) I medfør af EF-traktatens artikel 277 og Euratom-traktatens artikel 181, stk. 1, skal det fastsættes, hvilken regningsenhed budgettet opstilles i, og denne regningsenhed skal også gælde gennemførelsen og regnskabsaflæggelsen.

(11) Med hensyn til princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning skal dette defineres ved henvisning til principperne om sparsommelighed, produktivitet og effektivitet, og dets overholdelse skal sikres ved hjælp af målelige aktivitetsbestemte præstationsindikatorer, således at de opnåede resultater kan vurderes. Institutionerne skal foretage forudgående og efterfølgende evaluering i overensstemmelse med Kommissionens retningslinjer.

(12) Med hensyn endelig til princippet om klarhed og åbenhed bør der sikres bedre information om gennemførelsen af budgettet og regnskabsføringen. Der skal også fastsættes en ufravigelig tidsfrist for offentliggørelsen af budgettet, der dog ikke berører den foreløbige formidling, som Kommissionens kan sørge for mellem det tidspunkt, hvor Europa-Parlamentets formand fastslår, at budgettet er endeligt vedtaget, og offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende. Muligheden for en negativ reserve bibeholdes i øvrigt.

(13) De nuværende bestemmelser om opstilling og udformning af budgettet bør harmoniseres og forenkles ved at afskaffe sondringen mellem tillægsbudgetter og ændringsbudgetter, der ikke har nogen praktisk betydning.

(14) I budgetsektionen vedrørende Kommissionen bør det være tilladt at opstille bevillinger og midler efter formål, dvs. foretage en aktivitetsbaseret budgetlægning ("activity-based budgeting"), for at skabe større klarhed og åbenhed omkring forvaltningen af budgettet i overensstemmelse med målene om forsvarlig økonomisk forvaltning og navnlig produktivitet og effektivitet.

(15) Institutionerne bør i forvaltningen af de vedtægtsmæssige stillinger råde over en vis fleksibilitet i forhold til det antal stillinger, der er godkendt på budgettet, især set i lyset af de nye retningslinjer for forvaltningen, hvor det er resultaterne, der tæller, og ikke midlerne. Denne frihed vil dog fortsat være underlagt den dobbelte begrænsning, der ligger i størrelsen af et regnskabsårs budgetbevillinger og det samlede antal tildelte stillinger. Lønklasse A 1, A 2 og A 3 udelukkes desuden herfra.

(16) De forskellige måder, hvorpå budgettet kan gennemføres, bør præciseres, nemlig enten centralt af Kommissionen, ved delt forvaltning sammen med medlemsstaterne, ved decentral forvaltning sammen med tredjelande, der modtager bistand, eller endelig ved fælles forvaltning sammen med internationale organisationer. Den centrale forvaltning skal kunne varetages enten direkte af Kommissionens tjenestegrene eller indirekte ved uddelegering til fællesskabsretlige organer eller nationale offentligretlige organer. De forskellige gennemførelsesmetoder skal, uanset hvilket organ der helt eller delvis varetager gennemførelsen, sikre overholdelse af de procedurer, der beskytter Fællesskabets midler, men det understreges samtidig, at det endelige ansvar for gennemførelsen af budgettet i henhold til traktatens artikel 274 påhviler Kommissionen.

(17) Kommissionens ansvar for gennemførelsen af budgettet medfører, at den ikke må uddelegere offentligretlige opgaver, der indebærer skønsbeføjelser. Dette princip skal fastslås i forordningen, der desuden skal præcisere omfanget af de opgaver, der kan uddelegeres. Det bør også understreges, at privatretlige organer bortset fra organer, der har fået overdraget offentlige tjenesteydelsesopgaver under bestemte betingelser, ikke må udføre budgetgennemførelsesopgaver, men kun opgaver af teknisk, administrativ, forberedende eller underordnet art.

(18) Overholdelsen af principperne om klarhed og åbenhed og forsvarlig økonomisk forvaltning indebærer, at de offentligretlige organer eller organer, der har fået overdraget offentlige tjenesteydelsesopgaver, til hvilke der uddelegeres gennemførelsesopgaver for Kommissionen, skal råde over klare og åbne procedurer for indgåelse af aftaler, effektiv intern kontrol, et regnskabsaflæggelsessystem, som er adskilt fra resten af deres aktiviteter, og ekstern revision.

(19) Denne forordning fastslår i henhold til traktatens artikel 279, litra c), de anvisningsberettigedes, regnskabsførerens og den interne revisors beføjelser og ansvar.

De anvisningsberettigede har det fulde ansvar for samtlige indtægts- og udgiftstransaktioner, der udføres under deres myndighed, idet de skal kunne redegøre for disse transaktioner, eventuelt også under en disciplinærprocedure. De anvisningsberettigedes ansvar skal derfor øges på den måde, at den centrale forudgående kontrol og navnlig finansinspektørens forudgående påtegning af indtægts- og udgiftstransaktioner og regnskabsførerens kontrol med den frigørende kvittering afskaffes.

Regnskabsføreren er fortsat ansvarlig for korrekt gennemførelse af betalinger, inkassering af indtægter og inddrivelse af fordringer. Han er ansvarlig for likviditetsstyring og regnskabsføring og udarbejder institutionens årsregnskab.

Den interne revisor udøver sine funktioner efter de relevante internationale standarder. Hans opgave er at kontrollere, at de forvaltnings- og kontrolsystemer, som de anvisningsberettigede har etableret, fungerer tilfredsstillende.

Den interne revisor er ikke involveret i finansielle transaktioner. Han har ikke til opgave at kontrollere sådanne transaktioner forud for den anvisningsberettigedes beslutninger, idet denne opgave fremover udelukkende påhviler de anvisningsberettigede.

(20) De anvisningsberettigedes, regnskabsførernes og forskudsbestyrernes ansvar adskiller sig ikke fra det ansvar, der påhviler andre tjenestemænd og øvrige ansatte, og de er inden for rammerne af vedtægten for tjenestemænd i De Europæiske Fællesskaber og ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i Fællesskaberne omfattet af de eksisterende disciplinære og økonomiske sanktioner. Til gengæld bør visse specifikke bestemmelser om typer af fejl, som regnskabsførere og forskudsbestyrere vil kunne begå på grund af deres opgavers særlige karakter, bibeholdes, de har ikke længere adgang til nogen særlig godtgørelse eller forsikring. Den anvisningsberettigedes ansvar bør i øvrigt præciseres. Med henblik på tilfælde, der ikke indebærer svig, etablerer hver institution for at give ansættelsesmyndigheden den nødvendige ekspertise en særlig instans til behandling af økonomiske uregelmæssigheder; denne afgør, om en eventuel uregelmæssighed medfører et disciplinært eller økonomisk ansvar for den pågældende tjenestemand eller ansatte, og hvis den har opdaget systemrelaterede problemer, sender den en rapport til den anvisningsberettigede og den interne revisor. I tilfælde af svig, bør der derimod i forordningen henvises til de gældende bestemmelser om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser og om bekæmpelse af bestikkelse, der involverer tjenestemænd i De Europæiske Fællesskaber eller i medlemsstaterne.

(21) Begreberne budgetmæssig og retlig udgiftsforpligtelse og betingelserne for gennemførelsen heraf bør defineres. For at begrænse omfanget af hvilende forpligtelser bør det tidsrum, hvori der kan indgås specifikke retlige forpligtelser på grundlag af samlede budgetmæssige forpligtelser, begrænses. Der skal i øvrigt fastsættes en bestemmelse om frigørelse i forbindelse med specifikke forpligtelser, der ikke har givet anledning til en betaling i tre år.

(22) Denne forordning skal definere de typer af betalinger, som de anvisningsberettigede kan foretage. Gennemførelsen af disse typer af betalinger bør hovedsagelig ske på grundlag af foranstaltningens effektivitet og resultater.

De upræcise begreber forskud og acontobeløb bør afskaffes. Udbetalingerne foretages i form af forfinansieringer, mellemliggende betalinger og betaling af saldo, når hele beløbet ikke udbetales på én gang.

(23) Denne forordning skal præcisere, at udgifter fastsættes, anvises til betaling og betales inden for en frist, der fastsættes i gennemførelsesbestemmelserne, og en overskridelse af denne frist giver kreditorerne ret til morarenter, der afholdes over budgettet.

(24) Med hensyn til offentlige indkøbsaftaler, som Fællesskabernes institutioner indgår for egen regning, bør det fastsættes, at reglerne i Europa-Parlamentets og Rådets direktiver om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige aftaler om bygge- og anlægsarbejder, indkøb og tjenesteydelser finder anvendelse; de regler, der finder anvendelse på indkøbsaftaler, der indgås for tredjemands regning, skal desuden være i overensstemmelse med principperne i disse direktiver.

(25) For at forebygge uregelmæssigheder, bekæmpe svig og bestikkelse og fremme en forsvarlig og effektiv forvaltning bør ansøgere eller tilbudsgivere, der har gjort sig skyldige i uregelmæssigheder, svig eller bestikkelse eller befinder sig i en interessekonflikt, udelukkes fra tildeling af ordrer.

(26) Af hensyn til den nødvendige klarhed og åbenhed bør ansøgere og tilbudsgivere på behørig måde informeres om tildelingen af ordrer.

(27) Endelig bør den forudgående kontrol, der foretages af det nuværende Rådgivende Udvalg for Indkøb og Aftaler, afskaffes som led i ansvarliggørelsen af de anvisningsberettigede.

(28) Ydelse af og kontrol med fællesskabstilskud bør reguleres ved specifikke bestemmelser baseret på principperne om klarhed og åbenhed, ligebehandling, samfinansiering og kontrol samt princippet om, at der ikke kan ydes tilskud med tilbagevirkende kraft.

(29) For at undgå kumulering af tilskud må der ikke to gange kunne ydes tilskud til finansiering af samme foranstaltning eller til finansiering af driftsudgifter for samme regnskabsår.

(30) For at institutionerne kan råde over de nødvendige redskaber til bekæmpelse af svig og bestikkelse bør der fastlægges en række grunde, der medfører udelukkelse fra ydelse af tilskud, svarende til reglerne i forbindelse med tildeling af ordrer.

(31) For at præcisere institutionens og modtagerens rettigheder og pligter og sikre overholdelse heraf bør ydelse af tilskud baseres på en skriftlig aftale.

(32) Med hensyn til regnskabsføring og regnskabsaflæggelse bør det præciseres, at regnskabet består af et almindeligt regnskab og et bevillingsregnskab, og det bør understreges, at det almindelige regnskab er et periodiseret regnskab, mens bevillingsregnskabet er beregnet på regnskabet over resultatet af budgetgennemførelsen og beretningerne om gennemførelsen af budgettet.

(33) De principper, som det almindelige regnskab og årsregnskaberne er baseret på, bør defineres med henvisning til internationalt anerkendte regnskabsprincipper og Europa-Parlamentets og Rådets direktiver om årsregnskaber for visse selskabsformer i det omfang, de er relevante for det offentlige.

(34) Det har vist sig nødvendigt at tilpasse bestemmelserne om fremlæggelse af oplysninger om budgetgennemførelsen, således at disse oplysninger udvides til også at omfatte anvendelsen af fremførte, genopførte og genanvendte bevillinger samt de forskellige fællesskabsretlige organer, og at fremlæggelsen af de månedlige oplysninger og beretningen om gennemførelsen, der tre gange om året skal forelægges budgetmyndigheden, organiseres bedre.

(35) De regnskabsmetoder, som institutionerne anvender, bør harmoniseres, og Kommissionens regnskabsfører bør på dette område have retten til at tage initiativer.

(36) Det bør præciseres, at anvendelsen af edb-systemer i den økonomiske forvaltning ikke må begrænse Revisionsrettens adgang til bilag.

(37) Med hensyn til ekstern kontrol og decharge har Kommissionen ganske vist det fulde ansvar for gennemførelsen af budgettet, men omfanget af den delte forvaltning med medlemsstaterne indebærer, at disse samarbejder under Revisionsrettens kontrolprocedure og derefter under budgetmyndighedens dechargeprocedure.

(38) For at få regnskabsaflæggelsen og dechargeproceduren til at forløbe bedst muligt, bør dechargetidsplanen ændres.

(39) Kommissionen skal, hvis Europa-Parlamentet anmoder om det, forelægge det alle de oplysninger, der er nødvendige for, at dechargeproceduren vedrørende det pågældende regnskabsår kan forløbe tilfredsstillende i overensstemmelse med EF-traktatens artikel 276.

(40) For visse fællesskabspolitikkers vedkommende bør der indføres specifikke bestemmelser under overholdelse af grundprincipperne i denne forordning.

(41) For så vidt angår bevillinger til EUGFL og administrationsbevillinger forekommer det nødvendigt at åbne mulighed for at indgå forudgående forpligtelser fra den 15. november i året før det pågældende regnskabsår.

(42) Med hensyn til strukturfondene bør mulighederne for tilbagebetaling af acontobeløb og genopførelse af bevillinger bibeholdes på betingelserne i den erklæring fra Kommissionen, der er knyttet som bilag til Rådets forordning (EF) nr. 1260/1999 af 21. juni 1999 om vedtagelse af generelle bestemmelser for strukturfondene(6), senest ændret ved forordning (EF) nr. 1447/2001(7).

(43) Med hensyn til forskning bør budgettets udformning bringes i overensstemmelse med bestemmelserne om aktivitetsbaseret budgetlægning samtidig med, at den smidighed i forvaltningen, som Det Fælles Forskningscenter (FFC) har i dag, bevares.

(44) Med hensyn til foranstaltninger udadtil bør der åbnes mulighed for at decentralisere forvaltningen af bistanden til tredjelande under forudsætning af, at Kommissionen opnår garantier for en forsvarlig økonomisk forvaltning, og at modtagerlandet over for Kommissionen påtager sig ansvaret for de udbetalte midler.

(45) Finansieringsaftaler eller kontrakter, der indgås med modtagerlandet eller et offentligretligt nationalt eller internationalt organ eller fællesskabsorgan samt med privatretlige fysiske eller juridiske personer, bør indeholde de almindelige principper for indgåelse af aftaler, der er fastsat i afsnit V i del I og i afsnit IV i del II i denne forordning, for så vidt angår foranstaltninger udadtil.

(46) Der bør i et særligt afsnit fastsættes generelle bestemmelser om forvaltningen af europæiske kontorer.

(47) De specifikke bestemmelser, der gælder for administrationsbevillinger, bør ligeledes samles i et særligt afsnit. Der skal i øvrigt være mulighed for, at hver af budgetmyndighedens to parter forinden kan udtale sig om projekter vedrørende fast ejendom, der kan give anledning til betydelige budgetudgifter.

(48) Ændringen af tidsplanen for konsolidering af institutionernes årsregnskaber bør udsættes til regnskabsåret 2005, så der bliver tilstrækkelig tid til at indføre de nødvendige interne procedurer på området.

(49) Med hensyn til de finansielle bestemmelser for organer nedsat af Fællesskaberne, som er juridiske personer og modtager tilskud over De Europæiske Fællesskabers almindelige budget, bør der sikres en ramme, der er tilpasset de særlige behov i forbindelse med forvaltningen af dem. Under fuld iagttagelse af den autonomi, der er nødvendig for, at disse organer kan udføre deres opgaver, er det dog samtidig nødvendigt at harmonisere bestemmelserne om navnlig decharge og regnskabsføring. Kommissionens interne revisor udøver over for disse organer de samme beføjelser som dem, han er tillagt over for Kommissionens tjenestegrene. De interne finansielle regler for disse organer bør derfor tilpasses, så de bliver forenelige med denne finansforordning. Med henblik herpå bør Kommissionen bemyndiges til at fastsætte en model for finansielle bestemmelser, som fællesskabsorganerne kun kan fravige med Kommissionens samtykke -

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

FØRSTE DEL

FÆLLES BESTEMMELSER

AFSNIT I

GENSTAND

Artikel 1

Denne forordning fastlægger regler for opstilling og gennemførelse af De Europæiske Fællesskabers almindelige budget, i det følgende benævnt "budgettet".

Det Økonomiske og Sociale Udvalg, Regionsudvalget, Ombudsmanden og den europæiske tilsynsførende for databeskyttelse sidestilles ved anvendelsen af denne forordning med Fællesskabets institutioner.

Artikel 2

Enhver bestemmelse vedrørende gennemførelsen af budgettet med hensyn til indtægter eller udgifter, der findes i en anden retsakt, skal overholde de budgetprincipper, der er anført i afsnit II.

AFSNIT II

BUDGETPRINCIPPER

Artikel 3

I overensstemmelse med bestemmelserne i denne forordning opstilles og gennemføres budgettet under overholdelse af principperne om enhed, et realistisk budget, etårighed, balance, én regningsenhed, bruttoopgørelse, specificering, forsvarlig økonomisk forvaltning samt klarhed og åbenhed.

KAPITEL 1

Principperne om enhed og et realistisk budget

Artikel 4

1. Budgettet er det dokument, der for hvert regnskabsår forudgående angiver og godkender de samlede indtægter og udgifter, der skønnes nødvendige for Det Europæiske Fællesskab og Det Europæiske Atomenergifællesskab.

2. Fællesskabernes udgifter og indtægter omfatter:

a) Det Europæiske Fællesskabs udgifter og indtægter, herunder de administrationsudgifter for institutionerne, der følger af bestemmelserne i traktaten om Den Europæiske Union om den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik samt om politisamarbejdet og det retlige samarbejde i kriminalsager, og de aktionsudgifter, der følger af gennemførelsen af disse bestemmelser, såfremt de afholdes over budgettet

b) Det Europæiske Atomenergifællesskabs udgifter og indtægter.

3. På budgettet opføres også sikkerhedsstillelsen for Fællesskabernes lånoptagelses- og långivningstransaktioner samt betalingerne til Garantifonden for Aktioner i forhold til Tredjeland.

Artikel 5

1. Enhver indtægt og udgift skal konteres en budgetpost, jf. dog artikel 74.

2. Der må ikke indgås forpligtelser eller anvises betalinger for udgifter, der overstiger de godkendte bevillinger.

3. Der må ikke opføres bevillinger på budgettet, der ikke svarer til en udgift, der skønnes nødvendig.

4. Renter af midler, der er De Europæiske Fællesskabers ejendom, opføres som diverse indtægter på budgettet, jf. dog artikel 18 og 74.

KAPITEL 2

Princippet om etårighed

Artikel 6

Bevillingerne på budgettet gælder for ét regnskabsår, der begynder den 1. januar og slutter den 31. december.

Artikel 7

1. Budgettet omfatter opdelte bevillinger, der giver anledning til forpligtelsesbevillinger og betalingsbevillinger, og ikke-opdelte bevillinger.

2. Forpligtelsesbevillinger dækker de samlede omkostninger ved de retlige forpligtelser, der indgås i det løbende regnskabsår, jf. dog artikel 77, stk. 2, og artikel 166, stk. 2.

3. Betalingsbevillinger dækker de betalinger, der er nødvendige til opfyldelse af de retlige forpligtelser, der er indgået i løbet af regnskabsåret og/eller tidligere regnskabsår.

4. Stk. 1 og 2 berører ikke de særlige bestemmelser i afsnit I, IV og VI i anden del. De er ikke til hinder for, at der kan indgås samlede forpligtelser eller budgetmæssige forpligtelser opdelt i årlige trancher.

Artikel 8

1. Indtægterne opføres for et regnskabsår på grundlag af de beløb, der oppebæres i løbet af regnskabsåret. Egne indtægter for januar i det følgende regnskabsår kan dog indbetales før tiden i medfør af Rådets forordning om gennemførelse af afgørelsen om ordningen for Fællesskabernes egne indtægter.

2. Opførelsen af egne indtægter hidrørende fra merværdiafgiften, den supplerende indtægt på grundlag af BNI og eventuelle finansielle bidrag kan justeres i overensstemmelse med den forordning, der er nævnt i stk. 1.

3. Bevillingerne for et regnskabsår må kun anvendes til dækning af udgifter, som der indgås forpligtelser for, og som betales i det pågældende regnskabsår, samt til betaling af skyldige beløb hidrørende fra forpligtelser fra tidligere regnskabsår.

4. Forpligtelserne opføres på grundlag af de retlige forpligtelser, der indgås indtil den 31. december, under forbehold af de samlede forpligtelser, der er omhandlet i artikel 77, stk. 2, og af de finansieringsaftaler, der er omhandlet i artikel 166, stk. 2, som opføres på grundlag af de budgetmæssige forpligtelser, der indgås indtil den 31. december.

5. Betalingerne opføres for et regnskabsår på grundlag af de betalinger, som regnskabsføreren foretager senest den 31. december i det pågældende regnskabsår.

6. Uanset stk. 3, 4 og 5 opføres udgifter til EUGFL, Garantisektionen, i budgettet for et regnskabsår efter reglerne i afsnit I i anden del.

Artikel 9

1. Bevillinger, der ikke er udnyttet ved udgangen af det regnskabsår, for hvilket de er opført, bortfalder.

De kan imidlertid fremføres, dog kun til det følgende regnskabsår, hvis den pågældende institution træffer beslutning herom senest den 15. februar i overensstemmelse med stk. 2 og 3, eller de kan fremføres automatisk i overensstemmelse med stk. 4.

2. For så vidt angår forpligtelsesbevillinger under de opdelte bevillinger samt ikke-opdelte bevillinger, som der ved regnskabsårets afslutning endnu ikke er indgået forpligtelser for, kan fremførslen vedrøre:

a) beløb, der svarer til forpligtelsesbevillinger, for hvilke størstedelen af de forberedende etaper forud for indgåelsen af forpligtelsen er afsluttet pr. 31. december; der kan indgås forpligtelser for disse beløb indtil den 31. marts det følgende år

b) beløb, der er nødvendige, når lovgivningsmyndigheden har vedtaget basisretsakten i løbet af regnskabsårets sidste kvartal, og Kommissionen ikke senest den 31. december har været i stand til at indgå forpligtelser for de bevillinger, der er opført hertil på budgettet.

3. For så vidt angår betalingsbevillinger under de opdelte bevillinger kan fremførslen vedrøre beløb, der er nødvendige til opfyldelse af tidligere indgåede forpligtelser eller er knyttet til fremførte forpligtelsesbevillinger, når de bevillinger, der er opført under de pågældende poster på budgettet for det følgende regnskabsår, ikke kan dække behovet. Den berørte institution skal i første række anvende de for det indeværende regnskabsår godkendte bevillinger og må kun anvende fremførte bevillinger, når førstnævnte bevillinger er opbrugt.

4. Ikke-opdelte bevillinger, der svarer til forpligtelser, som er behørigt indgået ved regnskabsårets afslutning, fremføres automatisk, dog kun til det følgende regnskabsår.

5. Den berørte institution underretter senest den 15. marts Europa-Parlamentet og Rådet, i det følgende benævnt "budgetmyndigheden", om sin beslutning om fremførsel og angiver samtidig for hver budgetpost, hvordan kriterierne i stk. 2 og 3 er anvendt på de enkelte fremførsler.

6. Bevillinger opført under reserven og bevillinger vedrørende personaleudgifter kan ikke fremføres.

Artikel 10

Uudnyttede indtægter og disponible bevillinger pr. 31. december hidrørende fra de formålsbestemte indtægter, der er omhandlet i artikel 18, fremføres automatisk. Disponible bevillinger, der svarer til fremførte formålsbestemte indtægter, skal anvendes først.

Artikel 11

Frigørelser i senere regnskabsår end det regnskabsår, hvor bevillingerne var opført på budgettet, som følge af manglende eller delvis gennemførelse af de foranstaltninger, hvortil bevillingerne var bestemt, bevirker, at de dertil svarende bevillinger bortfalder, jf. dog artikel 157.

Artikel 12

Så snart budgettet er endeligt vedtaget, kan der indgås forpligtelser for de herpå opførte bevillinger med virkning fra 1. januar, jf. dog de undtagelser, der er nævnt i afsnit I og VI i anden del.

Artikel 13

1. Er budgettet ikke endeligt vedtaget ved regnskabsårets begyndelse, finder bestemmelserne i EF-traktatens artikel 273, stk. 1, og Euratom-traktatens artikel 178, stk. 1, anvendelse på forpligtelser og betalinger vedrørende udgifter, der ville have kunnet konteres under en bestemt budgetpost i forbindelse med gennemførelsen af det seneste behørigt vedtagne budget.

2. Der kan for hvert kapitel indgås forpligtelser for indtil en fjerdedel af det foregående regnskabsårs samlede godkendte bevillinger for det pågældende kapitel, forhøjet med en tolvtedel for hver forløben måned.

Der kan for hvert kapitel foretages månedlige betalinger på indtil en tolvtedel af det foregående regnskabsårs godkendte bevillinger for det pågældende kapitel.

Bevillingerne i det budgetforslag, der er under udarbejdelse, må ikke overskrides.

3. Hvis kontinuiteten i Fællesskabernes virksomhed eller forvaltningshensyn nødvendiggør det:

a) kan Rådet med kvalificeret flertal på Kommissionens anmodning og efter at have hørt Parlamentet samtidig bevilge to eller flere foreløbige tolvtedele til såvel forpligtelser som betalinger ud over dem, der automatisk er til rådighed efter stk. 1 og 2

b) finder EF-traktatens artikel 273, stk. 3, og Euratom-traktatens artikel 178, stk. 3, anvendelse for så vidt angår andre udgifter end dem, der nødvendigt følger af traktaterne eller af retsakter udstedt i henhold til disse.

De yderligere tolvtedele bevilges med en tolvtedels fulde beløb og kan ikke opdeles.

4. Hvis to eller flere foreløbige tolvtedele, som er bevilget for et givet kapitel på betingelserne og efter fremgangsmåden i stk. 3, ikke gør det muligt at dække de udgifter, der er nødvendige for at undgå at bryde kontinuiteten i Fællesskabernes virksomhed på det område, det pågældende kapitel vedrører, kan en overskridelse af det bevillingsbeløb, der er opført under det tilsvarende kapitel på det foregående regnskabsårs budget, undtagelsesvis tillades. Budgetmyndigheden træffer afgørelse efter fremgangsmåden i stk. 3. Det samlede beløb for bevillingerne på det foregående regnskabsårs budget må dog under ingen omstændigheder overskrides.

KAPITEL 3

Princippet om balance

Artikel 14

1. Der skal på budgettet være balance mellem indtægter og betalingsbevillinger.

Det Europæiske Fællesskab og Det Europæiske Atomenergifællesskab samt de organer, der er nedsat af Fællesskaberne, og som er omhandlet i artikel 185, må ikke optage lån, jf. dog artikel 46, stk. 1, nr. 4.

Artikel 15

1. Saldoen for hvert regnskabsår opføres på budgettet for det følgende regnskabsår som indtægt, hvis der er tale om et overskud, eller som betalingsbevilling, hvis der er tale om et underskud.

2. Overslag over sådanne indtægter eller betalingsbevillinger opføres på budgettet under budgetbehandlingen ved forelæggelse af en ændringsskrivelse efter fremgangsmåden i artikel 34. De opstilles i overensstemmelse med Rådets forordning om gennemførelse af afgørelsen om Fællesskabernes egne indtægter.

3. Efter fremlæggelsen af regnskabet for hvert regnskabsår opføres en eventuel difference i forhold til overslagene på budgettet for det følgende regnskabsår ved et ændringsbudget, der alene omhandler dette. I så fald forelægges det foreløbige forslag til ændringsbudget af Kommissionen inden 15 dage efter forelæggelsen af det foreløbige årsregnskab.

KAPITEL 4

Princippet om én regningsenhed

Artikel 16

Budgettet opstilles og gennemføres og regnskaberne aflægges i euro.

Af hensyn til likviditetsstyringen som omhandlet i artikel 61 kan regnskabsføreren og, hvis der er tale om forskudskonti, forskudsbestyreren dog gennemføre transaktioner i nationale valutaer på nærmere vilkår, der fastlægges i forordningen om gennemførelsesbestemmelser til denne forordning, i det følgende benævnt "gennemførelsesbestemmelserne".

KAPITEL 5

Princippet om bruttoopgørelse

Artikel 17

Samtlige indtægter skal dække samtlige betalingsbevillinger, jf. dog artikel 18. Indtægter og udgifter opføres uden indbyrdes modregning, jf. dog artikel 20.

Artikel 18

1. Følgende kategorier af indtægter er formålsbestemt til finansiering af bestemte former for udgifter:

a) medlemsstaternes finansielle bidrag til visse forskningsprogrammer i medfør af Rådets afgørelse om ordningen for Fællesskabernes egne indtægter

b) renter af deponeringer og bodsbeløb som omhandlet i forordningen om fremskyndelse og afklaring af gennemførelsen af proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud

c) indtægter, der har et bestemt formål, såsom indtægter fra fonde, tilskud, gaver og arv, herunder hver enkelt institutions egne formålsbestemte indtægter

d) tredjelandes og forskellige organers bidrag til fællesskabsaktiviteter

e) indtægter fra tredjemand for levering af varer, tjenesteydelser eller bygge- og anlægsarbejder udført på dennes anmodning

f) indtægter fra tilbagebetaling af uretmæssigt udbetalte beløb

g) indtægter fra levering af varer, tjenesteydelser og bygge- og anlægsarbejder, der udføres for andre institutioner eller organer, herunder sådanne institutioners og organers tilbagebetalinger af udlæg for tjenesterejser

h) forsikringserstatninger

i) indtægter i forbindelse med udlejning

j) indtægter fra salg af publikationer og film, også på elektroniske medier.

2. I den relevante basisretsakt kan det også foreskrives, at de forventede indtægter er formålsbestemt til finansiering af bestemte former for udgifter.

3. Budgettet skal indeholde posteringsmuligheder for de kategorier af formålsbestemte indtægter, der er omhandlet i stk. 1 og 2, og beløbet skal så vidt muligt anføres.

Artikel 19

1. Kommissionen kan modtage enhver form for donation til fordel for Fællesskaberne såsom fondsmidler, tilskud samt gaver og arv.

2. Donationer, der vil kunne medføre en eller anden form for forpligtelse, kan kun modtages efter godkendelse fra Parlamentet og Rådet, der udtaler sig senest to måneder efter modtagelsen af Kommissionens anmodning. Er der ikke rejst indvending inden for denne frist, afgør Kommissionen endeligt, om den vil tage imod donationen.

Artikel 20

1. Gennemførelsesbestemmelserne kan angive de tilfælde, hvor visse indtægter kan fratrækkes fakturaer eller betalingsanmodninger, og hvor der i så fald udstedes betalingsanvisning på nettobeløbet.

2. Priser på varer og tjenesteydelser leveret til Fællesskaberne skal opføres på budgettet med beløbet eksklusive afgifter, hvis de omfatter afgifter, der refunderes af medlemsstaterne i henhold til protokollen om De Europæiske Fællesskabers privilegier og immuniteter eller af tredjelande i henhold til relevante aftaler.

3. Der kan justeres for kursdifferencer, som registreres under budgetgennemførelsen. Det positive eller negative slutresultat indregnes i regnskabsåret saldo.

KAPITEL 6

Princippet om specificering

Artikel 21

Bevillingerne fordeles på afsnit og kapitler; kapitlerne underinddeles i artikler og konti.

Artikel 22

1. Hver institution kan inden for sin budgetsektion foretage overførsler fra et afsnit til et andet, dog højst på 10 % af regnskabsårets bevillinger, fra et kapitel til et andet og fra en artikel til en anden.

2. Institutionerne underretter budgetmyndigheden om deres hensigter, tre uger før de foretager de i stk. 1 omhandlede overførsler. Hvis der foreligger behørigt motiverede grunde, som en af budgetmyndighedens to parter har gjort opmærksom på inden denne frist, finder proceduren i artikel 24 anvendelse.

3. Bestemmelserne i stk. 1 og 2 anfægter ikke de særlige bestemmelser, der er fastsat for Kommissionen i artikel 23.

Artikel 23

1. Kommissionen kan inden for sin budgetsektion:

a) foretage overførsler inden for artikler og fra en artikel til en anden inden for hvert kapitel

b) for så vidt angår personale- og driftsudgifter foretage overførsler fra et afsnit til et andet, dog højst på 10 % af regnskabsårets bevillinger

c) for så vidt angår aktionsudgifter foretage overførsler mellem kapitler inden for samme afsnit, dog inden for en grænse på i alt højst 10 % af regnskabsårets bevillinger under den budgetpost, hvorfra overførslen sker.

Kommissionen underretter budgetmyndigheden om sin beslutning, tre uger før den foretager de i litra b) og c) omhandlede overførsler. Hvis der foreligger behørigt motiverede grunde, som en af budgetmyndighedens to parter har gjort opmærksom på inden denne frist, finder proceduren i artikel 24 anvendelse.

2. Kommissionen kan inden for sin budgetsektion foreslå budgetmyndigheden andre overførsler end dem, der er omhandlet i stk. 1, litra c).

Artikel 24

1. Budgetmyndigheden træffer afgørelse om bevillingsoverførsler efter stk. 2, 3 og 4, jf. dog de undtagelser, der er omhandlet i afsnit I i anden del.

2. Når forslag til bevillingsoverførsler vedrører udgifter, der er en nødvendig følge af traktaterne eller af retsakter udstedt i henhold til disse, træffer Rådet efter høring af Europa-Parlamentet afgørelse med kvalificeret flertal inden for en frist på seks uger, medmindre sagen er af hastende karakter. Europa-Parlamentet afgiver sin udtalelse i så god tid, at Rådet har mulighed for at gøre sig bekendt med den og træffe afgørelse inden for den anførte frist. Har Rådet ikke truffet afgørelse inden fristens udløb, betragtes overførselsforslagene som godkendt.

3. Når forslag til bevillingsoverførsler vedrører udgifter, der ikke er en nødvendig følge af traktaterne eller af retsakter udstedt i henhold til disse, træffer Europa-Parlamentet efter høring af Rådet afgørelse inden for en frist på seks uger, medmindre sagen er af hastende karakter. Rådet afgiver sin udtalelse med kvalificeret flertal i så god tid, at Europa-Parlamentet har mulighed for at gøre sig bekendt med den og træffe afgørelse inden for den anførte frist. Er der ikke truffet afgørelse inden fristens udløb, betragtes overførselsforslagene som godkendt.

4. Overførselsforslag, der både vedrører udgifter, der er en nødvendig følge af traktaterne eller af retsakter udstedt i henhold til disse, og andre udgifter, betragtes som godkendt, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har truffet anden afgørelse inden for en frist på seks uger fra de to institutioners modtagelse af forslagene. Hvis Europa-Parlamentet og Rådet nedsætter beløbet i et sådant overførselsforslag på forskellig måde, betragtes det laveste beløb, som én af de to institutioner har accepteret, som godkendt. Hvis én af de to institutioner afviser overførslen, kan den ikke foretages.

Artikel 25

1. Der kan kun overføres bevillinger til budgetposter, hvorunder der på budgettet er opført en bevilling eller er anført et pro memoria (p.m.).

2. Bevillinger, der modsvares af formålsbestemte indtægter, kan kun overføres, hvis disse indtægter bevarer deres oprindelige formål.

Artikel 26

1. Overførsler inden for de afsnit i budgettet, der vedrører bevillinger til EUGFL, Garantisektionen, strukturfondene og forskning, er omfattet af de særlige bestemmelser i afsnit I, II og III i anden del.

2. Overførsler, der skal muliggøre anvendelse af reserven til Fællesskabernes lån og sikkerhedsstillelse for lån til tredjelande og reserven til nødhjælp, besluttes af budgetmyndigheden på forslag af Kommissionen. I forbindelse med anvendelse af reserven til nødhjælp skal der forelægges et særskilt overførselsforslag for hver enkelt transaktion.

Proceduren i artikel 24, stk. 2 og 3, finder anvendelse. Får Kommissionens forslag ikke tilslutning fra budgetmyndighedens to parter, og fastlægges der ikke en fælles holdning med hensyn til anvendelsen af disse reserver, undlader Europa-Parlamentet og Rådet at træffe beslutning om Kommissionens overførselsforslag.

KAPITEL 7

Princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning

Artikel 27

1. Budgetbevillingerne skal anvendes i overensstemmelse med princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning, dvs. i overensstemmelse med principperne om sparsommelighed, produktivitet og effektivitet.

2. I henhold til princippet om sparsommelighed skal de ressourcer, som institutionen anvender til gennemførelse af sine aktiviteter, stilles til rådighed på det rette tidspunkt, i den rigtige mængde og kvalitet samt til den mest fordelagtige pris.

Princippet om produktivitet drejer sig om at sikre et optimalt forhold mellem de anvendte ressourcer og de opnåede resultater.

Princippet om effektivitet drejer sig om at nå de opstillede specifikke mål og de forventede resultater.

3. Der skal opstilles specifikke, målelige, realiserbare, relevante og tidsbestemte målsætninger for alle de aktivitetsområder, som budgettet omfatter. Det kontrolleres ved hjælp af resultatindikatorer fastsat for hver enkelt aktivitet, om disse målsætninger er opfyldt, og de administrative tjenester, som afholder udgiften, fremsender oplysninger til budgetmyndigheden. Disse oplysninger, der er omhandlet i artikel 33, stk. 2, litra d), fremsendes snarest muligt hvert år og skal senest foreligge i de dokumenter, der ledsager det foreløbige budgetforslag.

4. Med henblik på at forbedre beslutningstagningen foretager institutionerne forudgående og efterfølgende evalueringer i overensstemmelse med de retningslinjer, som Kommissionen har fastlagt. Disse evalueringer skal omfatte alle de programmer og aktiviteter, der giver anledning til store udgifter, og resultaterne af evalueringerne meddeles de administrative tjenester, som afholder udgiften, samt lovgivningsmyndigheden og budgetmyndigheden.

Artikel 28

1. Ethvert forslag, der forelægges lovgivningsmyndigheden, og som kan få budgetmæssige følger, herunder for antallet af stillinger, skal ledsages af en finansieringsoversigt og af en evaluering som omhandlet i artikel 27, stk. 4.

2. Under budgetbehandlingen giver Kommissionen de oplysninger, der er nødvendige for, at udviklingen i bevillingsbehovene kan sammenlignes med de oprindelige overslag i finansieringsoversigterne. Kommissionen skal bl.a. oplyse, hvilke fremskridt der er gjort, og hvor langt lovgivningsmyndigheden er kommet i behandlingen af de forelagte forslag. Bevillingsbehovene justeres om nødvendigt i takt med fremskridtene i forhandlingerne om basisretsakten.

3. For at mindske risikoen for svig og uregelmæssigheder giver Kommissionen i finansieringsoversigten oplysninger om eksisterende eller påtænkte forebyggelses- og beskyttelsesforanstaltninger.

KAPITEL 8

Princippet om klarhed og åbenhed

Artikel 29

1. Budgettet opstilles og gennemføres og regnskaberne aflægges under overholdelse af princippet om klarhed og åbenhed.

2. Budgettet og ændringsbudgetterne offentliggøres i deres endeligt vedtagne form i De Europæiske Fællesskabers Tidende på foranledning af Europa-Parlamentets formand.

Offentliggørelsen finder sted senest to måneder efter den dato, hvor det fastslås, at budgettet er endeligt vedtaget.

Det konsoliderede årsregnskab offentliggøres i De Europæiske Fællesskabers Tidende. Beretningerne om den økonomiske forvaltning, som hver institution udarbejder, offentliggøres ligeledes i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Artikel 30

1. Oplysninger om Fællesskabernes lånoptagelses- og långivningstransaktioner til fordel for tredjemand anføres i et bilag til budgettet.

2. Oplysninger om de transaktioner, der udføres af Garantifonden for Aktioner i forhold til Tredjeland, anføres i årsregnskaberne.

AFSNIT III

BUDGETTETS OPSTILLING OG STRUKTUR

KAPITEL 1

Budgettets opstilling

Artikel 31

Europa-Parlamentet, Rådet, De Europæiske Fællesskabers Domstol, Revisionsretten, Det Økonomiske og Sociale Udvalg, Regionsudvalget, Ombudsmanden og den europæiske tilsynsførende for databeskyttelse opstiller hver især et overslag over deres udgifter og indtægter, som de sender til Kommissionen hvert år inden den 1. juli.

Institutionerne sender også hvert år inden den 1. juli budgetmyndigheden overslagene til orientering. Kommissionen opstiller et overslag over sine egne udgifter og indtægter, som den også sender til budgetmyndigheden inden samme dato.

Ved udarbejdelsen af sit eget overslag anvender Kommissionen de oplysninger, der er nævnt i artikel 32.

Artikel 32

Hvert af de organer, der er omhandlet i artikel 185, sender i overensstemmelse med retsakten om dets oprettelse hvert år inden den 1. april Kommissionen et overslag over sine udgifter og indtægter, herunder en stillingsfortegnelse, samt sit arbejdsprogram.

Kommissionen sender budgetmyndigheden disse dokumenter til orientering, undtagen i det tilfælde, der er omhandlet i artikel 46, stk. 1, nr. 3, litra d).

Artikel 33

1. Kommissionen forelægger hvert år senest den 1. september Rådet et foreløbigt budgetforslag. Dette sendes samtidig til Europa-Parlamentet.

Det foreløbige budgetforslag indeholder en samlet oversigt over Fællesskabernes udgifter og indtægter og sammenfatter de overslag, der er omhandlet i artikel 31.

2. Sammen med det foreløbige budgetforslag forelægger Kommissionen:

a) en analyse af den økonomiske forvaltning i det forløbne regnskabsår samt af de uindfriede forpligtelser

b) hvis det er relevant, en udtalelse om de øvrige institutioners overslag, der kan indeholde behørigt begrundede afvigende overslag

c) alle relevante arbejdsdokumenter vedrørende institutionernes stillingsfortegnelser og de tilskud, som Kommissionen yder de i artikel 185 omhandlede organer samt Europaskolerne

d) oplysninger om opfyldelsen af alle de målsætninger, der tidligere er opstillet for de forskellige aktiviteter, samt de nye målsætninger, målt ved hjælp af indikatorer. Resultatet af evalueringerne behandles og bruges til at vise, hvilke fordele en foreslået budgetændring vil kunne indebære.

Artikel 34

1. Kommissionen kan på eget initiativ eller efter anmodning fra de øvrige institutioner for så vidt angår deres respektive sektioner forelægge Rådet en ændringsskrivelse til det foreløbige budgetforslag på grundlag af nye faktorer, der ikke var kendt, da det foreløbige budgetforslag blev opstillet.

2. Kommissionen skal, medmindre andet er aftalt mellem institutionerne, eller ganske særlige omstændigheder gør sig gældende, forelægge Rådet en sådan ændringsskrivelse senest 30 dage før Europa-Parlamentets førstebehandling af budgetforslaget. Rådet skal forelægge Europa-Parlamentet ændringsskrivelsen senest 15 dage før denne førstebehandling.

Artikel 35

1. Rådet vedtager budgetforslaget efter fremgangsmåden i EF-traktatens artikel 272, stk. 3, og Euratom-traktatens artikel 177, stk. 3.

2. Rådet forelægger Europa-Parlamentet budgetforslaget senest den 5. oktober i det år, der ligger forud for det år, forslaget vedrører. Rådet vedlægger en begrundelse, hvori det angiver grundene til, at det har fraveget det foreløbige budgetforslag.

Artikel 36

1. Europa-Parlamentets formand fastslår efter fremgangsmåden i EF-traktatens artikel 272, stk. 7, og Euratom-traktatens artikel 177, stk. 7, at budgettet er endeligt vedtaget.

2. Når det er fastslået, at budgettet er endeligt vedtaget, er medlemsstaterne fra den 1. januar i det følgende regnskabsår eller fra det tidspunkt, hvor det fastslås, at budgettet er endeligt vedtaget, hvis dette sker efter den 1. januar, forpligtet til at overdrage Fællesskaberne skyldige beløb på de betingelser, der er fastsat i Rådets forordning om gennemførelse af afgørelsen om ordningen for Fællesskabernes egne indtægter.

Artikel 37

1. Kommissionen forelægger i tilfælde af uundgåelige, helt usædvanlige eller uforudsete omstændigheder foreløbige forslag til ændringsbudget.

Anmodninger om ændringsbudget fra de øvrige institutioner i de samme tilfælde som i første afsnit sendes til Kommissionen.

2. Kommissionen forelægger Rådet ethvert foreløbigt forslag til ændringsbudget senest den 1. september hvert år, medmindre ganske særlige omstændigheder gør sig gældende. Den kan lade anmodninger om ændringsbudgetter fra de øvrige institutioner ledsage af en udtalelse.

3. Budgetmyndigheden drøfter forslagene og tager i den forbindelse hensyn til, hvor meget sagen haster.

Artikel 38

1. Hvis Rådet får forelagt et foreløbigt forslag til ændringsbudget, udarbejder det et forslag til ændringsbudget i overensstemmelse med artikel 35 og 37.

2. Bortset fra tidsfristerne finder artikel 35 og 36 også anvendelse på ændringsbudgetter. Disse skal begrundes i forhold til de budgetter, hvis overslag de ændrer.

Artikel 39

Kommissionen og budgetmyndigheden kan aftale at fremrykke visse datoer for fremsendelse af overslag samt vedtagelse og fremsendelse af det foreløbige budgetforslag og budgetforslaget, idet en sådan ordning dog ikke må medføre, at fristerne i EF-traktatens artikel 272 og Euratom-traktatens artikel 177 for behandlingen af disse tekster afkortes eller forlænges.

KAPITEL 2

Budgettets struktur og udformning

Artikel 40

Budgettet består af:

a) en samlet oversigt over indtægter og udgifter

b) en særskilt sektion for hver institution med en oversigt over dennes indtægter og udgifter.

Artikel 41

1. Kommissionens indtægter samt de øvrige institutioners indtægter og udgifter fordeles af budgetmyndigheden på afsnit, kapitler, artikler og konti i overensstemmelse med deres art eller formål.

2. Oversigten over udgifter i Kommissionens budgetsektion opstilles efter en kontoplan vedtaget af budgetmyndigheden og opdelt efter formål.

Et afsnit svarer til et politikområde, mens et kapitel normalt svarer til en aktivitet.

Hvert afsnit kan omfatte aktionsbevillinger og administrationsbevillinger.

Inden for hvert afsnit samles administrationsbevillingerne i et enkelt kapitel.

Artikel 42

Budgettet kan ikke omfatte negative indtægter.

De egne indtægter, der oppebæres i henhold til Rådets afgørelse om ordningen for Fællesskabernes egne indtægter, er nettobeløb og opføres som sådanne i budgettets samlede oversigt over indtægter.

Artikel 43

1. Hver sektion i budgettet kan omfatte et afsnit med "formålsbestemte reserver". Der opføres bevillinger under dette afsnit i følgende to situationer:

a) der foreligger ikke nogen basisretsakt for den pågældende foranstaltning på det tidspunkt, hvor budgettet opstilles

b) der er alvorligt begrundet usikkerhed om, hvorvidt bevillingerne under de pågældende aktionsposter er tilstrækkelige, eller om det er muligt at gennemføre dem på betingelser, der er i overensstemmelse med princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning.

Bevillingerne under dette afsnit kan kun anvendes efter overførsel foretaget efter fremgangsmåden i artikel 24.

2. I tilfælde af alvorlige vanskeligheder med budgetgennemførelsen kan Kommissionen i løbet af regnskabsåret foreslå overførsel af bevillinger til afsnittet "formålsbestemte reserver". Budgetmyndigheden træffer afgørelse om sådanne overførsler efter bestemmelserne i artikel 24.

Artikel 44

Kommissionens budgetsektion kan omfatte en "negativ reserve" på højst 200 millioner EUR. Reserven, der opføres under et særligt afsnit, kan omfatte såvel forpligtelsesbevillinger som betalingsbevillinger.

Reserven skal anvendes inden regnskabsårets udgang ved overførsel efter fremgangsmåden i artikel 22, 23 og 25.

Artikel 45

1. Budgettets sektion vedrørende Kommissionen omfatter følgende to reserver:

a) en reserve til nødhjælp til tredjelande

b) en reserve til Fællesskabernes lån og sikkerhedsstillelse for lån til tredjelande.

2. Opførelse på budgettet, anvendelse og finansiering af de reserver, der er omhandlet i stk. 1, litra a) og b), sker efter bestemmelserne i henholdsvis Rådets forordning om budgetdisciplin og Rådets forordning om gennemførelse af afgørelsen om ordningen for Fællesskabernes egne indtægter.

Artikel 46

1. Budgettet viser:

1) i den samlede oversigt over indtægter og udgifter:

a) overslag over Fællesskabernes indtægter i det pågældende regnskabsår

b) de anslåede indtægter i det foregående regnskabsår og indtægterne i regnskabsåret n - 2

c) forpligtelses- og betalingsbevillingerne for det pågældende regnskabsår

d) forpligtelses- og betalingsbevillingerne for det foregående regnskabsår

e) de indgåede udgiftsforpligtelser og de betalte udgifter i regnskabsåret n - 2

f) en oversigt over forfaldsplanerne for de betalinger, der skal foretages i efterfølgende regnskabsår som følge af budgetmæssige forpligtelser indgået i tidligere regnskabsår

g) de relevante anmærkninger for hver underinddeling

2) i hver enkelt institutions sektion: indtægter og udgifter struktureret på samme måde som under nr. 1 med de relevante anmærkninger for hver underinddeling samt forfaldsplaner for de betalinger, der skal foretages i efterfølgende regnskabsår som følge af budgetmæssige forpligtelser indgået i tidligere regnskabsår.

De årlige betalingsbevillinger, der anslås at være nødvendige i efterfølgende regnskabsår på grundlag af regnskabsårets forpligtelsesbevillinger, anføres i en vejledende forfaldsplan i anmærkningerne til budgettet

3) for så vidt angår personale:

a) en stillingsfortegnelse, der for hver budgetsektion angiver det antal faste og midlertidige stillinger i hver lønklasse inden for hver kategori og tjenestegruppe, der godkendes inden for rammerne af budgetbevillingerne

b) en stillingsfortegnelse over det personale, der aflønnes over bevillingerne til forskning og teknologisk udvikling med henblik på direkte foranstaltninger, og en stillingsfortegnelse over det personale, der aflønnes over de samme bevillinger med henblik på indirekte foranstaltninger; fortegnelserne er opdelt efter kategori og lønklasse og med en sondring mellem faste og midlertidige stillinger, der godkendes inden for rammerne af budgetbevillingerne

c) hvad angår videnskabeligt og teknisk personale kan opdelingen baseres på lønklassegrupper på betingelser fastsat i hvert enkelt budget. Stillingsfortegnelsen skal angive antallet af højtkvalificerede videnskabelige og tekniske medarbejdere, der har ret til specielle fordele i henhold til de særlige bestemmelser i vedtægten for tjenestemænd i De Europæiske Fællesskaber og ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i Fællesskaberne, i det følgende benævnt "vedtægten"

d) en stillingsfortegnelse, der for hvert af de i artikel 185 omhandlede organer, som modtager tilskud over budgettet, angiver antallet af stillinger for hver lønklasse og for hver kategori.

Stillingsfortegnelserne skal ud for det antal stillinger, der godkendes for det pågældende regnskabsår, vise antallet af godkendte stillinger for det foregående regnskabsår

4) for så vidt angår lånoptagelse og långivning:

a) i den almindelige oversigt over indtægter: budgetposter, der svarer til de pågældende transaktioner og er bestemt til opførelse af eventuelle tilbagebetalinger fra modtagere, der i første omgang har misligholdt deres forpligtelser og derved gjort det nødvendigt at iværksætte opfyldelsesgarantien; disse poster forsynes med et pro memoria (p.m.) og de relevante anmærkninger

b) i sektionen vedrørende Kommissionen:

i) budgetposter, der svarer til Fællesskabernes opfyldelsesgaranti i forbindelse med de pågældende transaktioner; disse poster forsynes med et pro memoria (p.m.), så længe der ikke herunder er opstået faktiske udgifter, der skal dækkes af endelige bevillinger

ii) anmærkninger med henvisning til basisretsakt, omfang og varighed af de planlagte transaktioner samt den finansielle garanti, som Fællesskaberne stiller for gennemførelsen af transaktionerne

c) i et dokument som bilag til sektionen vedrørende Kommissionen, til orientering:

i) løbende kapitaltransaktioner og gældsforvaltning

ii) kapitaltransaktioner og gældsforvaltning i det pågældende regnskabsår

5) indtægts- og udgiftsposter, der er nødvendige for iværksættelsen af reserven til Fællesskabernes lån og sikkerhedsstillelse for lån til tredjelande og for iværksættelsen af Garantifonden for Aktioner i forhold til Tredjeland.

2. Budgetmyndigheden kan ud over de dokumenter, der er nævnt i stk. 1, lade budgettet ledsage af andre relevante dokumenter.

Artikel 47

1. De stillingsfortegnelser, der er beskrevet i artikel 46, stk. 1, nr. 3, udgør for hver institution eller hvert organ en ufravigelig grænse; ingen udnævnelser kan finde sted ud over denne grænse.

Hver institution eller hvert organ kan dog ændre stillingsfortegnelserne med indtil 10 % af de godkendte stillinger, undtagen for så vidt angår lønklasse A 1, A 2 og A 3, forudsat at følgende to betingelser er opfyldt:

a) omfanget af personalebevillingerne for hele regnskabsåret må ikke berøres, og

b) det samlede antal godkendte stillinger for hver stillingsfortegnelse må ikke overskrides.

Institutionerne underretter budgetmyndigheden om deres hensigter, tre uger før de foretager de i andet afsnit omhandlede ændringer. Hvis der foreligger behørigt motiverede grunde, som en af budgetmyndighedens to parter har gjort opmærksom på inden denne frist, undlader institutionerne at foretage ændringerne, og den normale procedure finder anvendelse.

2. Uanset stk. 1, første afsnit, kan der kompenseres for virkningerne af deltidstjeneste, der er godkendt af ansættelsesmyndigheden i overensstemmelse med vedtægten.

AFSNIT IV

GENNEMFØRELSE AF BUDGETTET

KAPITEL 1

Almindelige bestemmelser

Artikel 48

1. Kommissionen har ansvaret for gennemførelsen af budgettet med hensyn til indtægter og udgifter i overensstemmelse med denne forordning og inden for rammerne af de givne bevillinger.

2. Medlemsstaterne samarbejder med Kommissionen, således at bevillingerne anvendes i overensstemmelse med princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning.

Artikel 49

1. Anvendelsen af bevillingerne på budgettet til fællesskabsforanstaltninger kræver forudgående vedtagelse af en basisretsakt. Afholdelsen over budgettet af aktionsudgifter til iværksættelse af bestemmelserne i afsnit V og VI i traktaten om Den Europæiske Union (i det følgende benævnt "TEU") kræver ligeledes forudgående vedtagelse af en basisretsakt.

Inden for anvendelsesområdet for EF-traktaten og Euratom-traktaten samt afsnit V og VI i TEU forstås ved en "basisretsakt" en retsakt henhørende under den afledte ret, der giver et retligt grundlag for en fællesskabsforanstaltning eller EU-foranstaltning og for afholdelsen af den dertil svarende udgift, der er opført på budgettet. Henstillinger og udtalelser samt resolutioner, konklusioner, erklæringer og andre akter uden retsvirkning betragtes ikke som basisretsakter som omhandlet i denne artikel.

Kommissionen opstiller i gennemførelsesbestemmelserne en fortegnelse over, hvilke former for basisretsakter der kan vedtages i henhold til EF-traktaten og Euratom-traktaten samt inden for anvendelsesområdet for henholdsvis afsnit V og VI i TEU.

2. Følgende bevillingstyper kan dog anvendes uden en basisretsakt, forudsat at de foranstaltninger, der skal finansieres, falder ind under Fællesskabets eller EU's kompetence:

a) bevillinger til pilotprojekter af eksperimentel art, der skal vise, om en foranstaltning er gennemførlig og nyttig. De dermed forbundne forpligtelsesbevillinger må kun opføres på budgettet for to på hinanden følgende regnskabsår

b) bevillinger til forberedende foranstaltninger, der skal forberede forslag med henblik på vedtagelse af fremtidige foranstaltninger. De forberedende foranstaltninger skal indgå i en sammenhængende strategi og kan antage forskellige former. De dermed forbundne forpligtelsesbevillinger må højst opføres på budgettet for tre på hinanden følgende regnskabsår. Lovgivningsproceduren skal være tilendebragt inden udgangen af det tredje regnskabsår. Under lovgivningsproceduren skal der ved indgåelsen af bevillingsforpligtelser tages hensyn til den forberedende foranstaltnings særlige karakteristika for så vidt angår planlagte aktiviteter, mål og modtagere. De anvendte midler må derfor ikke være af samme størrelsesorden som dem, der tænkes anvendt til finansiering af den endelige foranstaltning.

Ved forelæggelsen af det foreløbige budgetforslag forelægger Kommissionen budgetmyndigheden en rapport om de under litra a) og b) omhandlede foranstaltninger, der skal indeholde en evaluering af de opnåede resultater samt en vurdering af det påtænkte videre forløb

c) bevillinger til punktuelle eller permanente foranstaltninger, som Kommissionen gennemfører i medfør af de opgaver, der i henhold til EF-traktaten og Euratom-traktaten følger af dens prærogativer på det institutionelle plan ud over initiativretten på det lovgivningsmæssige område som omhandlet i litra b), samt i medfør af de særlige beføjelser, der tillægges den direkte ved disse traktater, og som er gengivet i en oversigt i gennemførelsesbestemmelserne

d) bevillinger til hver enkelt institutions drift i medfør af dens administrative autonomi.

Artikel 50

Kommissionen giver de andre institutioner de nødvendige beføjelser til at gennemføre de sektioner af budgettet, som vedrører dem.

Artikel 51

Kommissionen og hver af de øvrige institutioner kan på de vilkår, der er fastsat i denne forordning og i deres forretningsordener, og inden for de rammer, som de fastsætter i fuldmagtsdokumentet, uddelegere deres beføjelser vedrørende budgettets gennemførelse inden for deres respektive institutioner. De befuldmægtigede kan kun handle inden for rammerne af de beføjelser, som de udtrykkeligt har fået overdraget.

Artikel 52

1. Det er forbudt de finansielle aktører at foretage handlinger som led i budgetgennemførelsen, der vil kunne medføre, at den pågældendes egne interesser kommer i konflikt med Fællesskabernes interesser. Hvis noget sådant skulle ske, har den pågældende pligt til at afholde sig fra at foretage handlingen og forelægge sagen for den kompetente myndighed.

2. Der er tale om interessekonflikt, når en upartisk og objektiv udøvelse af de opgaver, der påhviler en aktør i budgetgennemførelsen eller en intern revisor, bringes i fare af familiemæssige, følelsesmæssige, politiske, nationale eller økonomiske grunde eller ethvert andet interessefællesskab med modtageren.

KAPITEL 2

Gennemførelsesmåder

Artikel 53

1. Kommissionen gennemfører budgettet:

a) centralt

b) ved delt eller decentral forvaltning, eller

c) ved fælles forvaltning sammen med internationale organisationer.

2. Når Kommissionen gennemfører budgettet centralt, udføres gennemførelsesopgaverne enten direkte i dens tjenestegrene eller indirekte efter bestemmelserne i artikel 54-57.

3. Når Kommissionen gennemfører budgettet ved delt forvaltning, overdrages der budgetgennemførelsesopgaver til medlemsstaterne efter bestemmelserne i afsnit I og II i anden del.

4. Når Kommissionen gennemfører budgettet ved decentral forvaltning, overdrages der budgetgennemførelsesopgaver til tredjelande efter bestemmelserne i afsnit IV i anden del.

5. Når der er tale om delt eller decentral forvaltning, anvender Kommissionen - for at sikre sig, at midlerne anvendes i overensstemmelse med de gældende bestemmelser - sådanne procedurer for regnskabsafslutning eller regler for beregning af finansielle korrektioner, at den kan påtage sig sit endelige ansvar for gennemførelsen af budgettet i henhold til EF-traktatens artikel 274 og Euratom-traktatens artikel 179.

6. Når budgettet gennemføres på de måder, der er omhandlet i stk. 3 og 4, skal medlemsstaterne og tredjelandene gennem regelmæssig kontrol sikre sig, at de foranstaltninger, der skal finansieres over fællesskabsbudgettet, er blevet gennemført korrekt.

De træffer passende foranstaltninger for at forebygge uregelmæssigheder og svig og indleder eventuelt retsforfølgning for at inddrive midler, der er udbetalt uretmæssigt.

7. Når Kommissionen gennemfører budgettet ved fælles forvaltning, overlades visse gennemførelsesopgaver til internationale organisationer på de betingelser, der fastsættes i gennemførelsesbestemmelserne.

Disse organisationer skal på regnskabs-, revisions- og kontrolområdet og i forbindelse med indgåelse af indkøbsaftaler anvende standarder, der frembyder garantier svarende til de internationalt anerkendte standarder.

Artikel 54

1. Kommissionen kan ikke overlade tredjemand sine gennemførelsesbeføjelser i medfør af traktaterne, når beføjelserne indebærer en betydelig skønsmargen, der vil kunne afspejle overvejelser af politisk art. De gennemførelsesopgaver, der uddelegeres til tredjemand, skal være præcist defineret, og det skal nøje kontrolleres, hvordan de udføres.

2. Inden for de grænser, der er fastsat i stk. 1, kan Kommissionen, når den gennemfører budgettet centralt, men indirekte efter bestemmelserne i artikel 53, stk. 2, overlade offentligretlige opgaver og navnlig budgetgennemførelsesopgaver til:

a) fællesskabsretlige organer som omhandlet i artikel 55, i det følgende benævnt "gennemførelsesorganer"

b) organer oprettet af Fællesskaberne som omhandlet i artikel 185, hvis opgaven er forenelig med organets opgaver i henhold til basisretsakten

c) nationale offentligretlige organer eller privatretlige enheder, der har fået overdraget offentlige tjenesteydelsesopgaver og stiller tilstrækkelige finansielle garantier og overholder de betingelser, der fastsættes i gennemførelsesbestemmelserne. Disse organer kan kun pålægges gennemførelsesopgaver:

i) hvis basisretsakten for det pågældende program eller den pågældende foranstaltning indeholder bestemmelser om uddelegering og kriterier for udvælgelse af de pågældende enheder, og

ii) hvis uddelegeringen af budgetgennemførelsesopgaver netop svarer til de behov i forbindelse med en forsvarlig økonomisk forvaltning, der følger af en forudgående analyse, samt overholder princippet om ikke-forskelsbehandling og sikrer fællesskabsindsatsens synlighed. De gennemførelsesopgaver, der uddelegeres på denne måde, må ikke give anledning til interessekonflikter.

3. Når organer som omhandlet i stk. 2 udfører gennemførelsesopgaver, skal de gennem regelmæssig kontrol sikre sig, at de foranstaltninger, der skal finansieres over fællesskabsbudgettet, er blevet gennemført korrekt.

Disse organer træffer passende foranstaltninger for at forebygge uregelmæssigheder og svig og indleder eventuelt retsforfølgning for at inddrive midler, der er gået tabt, er udbetalt uretmæssigt eller ikke er anvendt korrekt.

Artikel 55

1. Gennemførelsesorganer er fællesskabsretlige juridiske personer oprettet ved en kommissionsbeslutning, der kan få uddelegeret beføjelse til helt eller delvis at gennemføre et fællesskabsprogram eller -projekt for Kommissionen og på dennes ansvar i henhold til Rådets forordning om vedtægterne for de gennemførelsesorganer, der skal forvalte opgaver i forbindelse med EF-programmer; i denne forordning fastsættes vilkår og regler for sådanne gennemførelsesorganers oprettelse og drift.

2. Gennemførelsen af de dermed forbundne aktionsbevillinger uddelegeres til organets direktør.

Artikel 56

1. Beslutninger om at overlade gennemførelsesopgaver til de organer, der er omhandlet i artikel 54, stk. 2, skal indeholde bestemmelser, der sikrer klarhed og åbenhed omkring de gennemførte transaktioner, og skal mindst indeholde:

a) procedurer for indgåelse af indkøbsaftaler og ydelse af tilskud, der er ikke-diskriminerende og forhindrer enhver interessekonflikt, og som er i overensstemmelse med bestemmelserne i henholdsvis afsnit V og VI

b) et system til effektiv intern kontrol af forvaltningstransaktionerne

c) et regnskab over disse transaktioner og procedurer for regnskabsaflæggelse, der gør det muligt at sikre sig, at fællesskabsmidlerne er anvendt korrekt, og i Fællesskabernes regnskaber at vise, i hvilket omfang fællesskabsmidlerne faktisk er udnyttet

d) en uafhængig ekstern revision

e) offentlighedens adgang til oplysninger på det niveau, der er fastsat i fællesskabsbestemmelserne.

2. Kommissionen kan beslutte, at de kontrol- og regnskabsføringssystemer og procedurer for indgåelse af indkøbsaftaler, der anvendes af de i artikel 54, stk. 2, litra c), omhandlede nationale organer, sidestilles med dens egne regler, under hensyntagen til de internationalt anerkendte standarder.

3. Kommissionen skal sikre, at gennemførelsen af de overladte opgaver overvåges, evalueres og kontrolleres. Den tager hensyn til sidestillingen af kontrolsystemerne, når den udfører kontrol ved hjælp af sine egne kontrolsystemer.

Artikel 57

1. Kommissionen kan ikke overlade gennemførelsesopgaver i forbindelse med midler fra budgettet, herunder betaling og inkassering, til andre eksterne privatretlige enheder eller organer end dem, der har fået overdraget offentlige tjenesteydelsesopgaver efter bestemmelserne i artikel 54, stk. 2, litra c).

2. De opgaver, der på kontraktbasis kan overlades til eksterne privatretlige enheder eller organer, der ikke har fået overdraget offentlige tjenesteydelsesopgaver, er opgaver af teknisk, administrativ, forberedende eller underordnet art, der ikke indebærer offentligretlige opgaver eller udøvelse af skønsbeføjelser.

KAPITEL 3

Finansielle aktører

Afdeling 1

Princippet om adskillelse af funktioner

Artikel 58

Funktionerne som anvisningsberettiget og regnskabsfører er adskilte og indbyrdes uforenelige.

Afdeling 2

Den anvisningsberettigede

Artikel 59

1. Institutionen udøver funktionen som anvisningsberettiget.

2. Hver institution bestemmer i sine interne administrative regler, hvilke ansatte på et passende niveau den under iagttagelse af betingelserne i sin forretningsorden vil uddelegere funktionen som anvisningsberettiget til, samt omfanget af de uddelegerede beføjelser og de befuldmægtigedes mulighed for at subdelegere disse beføjelser.

3. Funktionen som anvisningsberettiget kan kun delegeres eller subdelegeres til ansatte, der er omfattet af vedtægten.

4. De ved delegation eller subdelegation bemyndigede anvisningsberettigede kan kun handle inden for de grænser, der er fastsat i fuldmagtsdokumentet. Den ved delegation eller subdelegation bemyndigede kompetente anvisningsberettigede kan bistås i sit hverv af en eller flere ansatte, der har til opgave under den anvisningsberettigedes ansvar at udføre visse transaktioner, der er nødvendige for budgetgennemførelsen og regnskabsaflæggelsen.

Artikel 60

1. Den anvisningsberettigede skal i hver institution sørge for, at indtægter modtages, og udgifter afholdes i overensstemmelse med princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning, og sikre deres lovlighed og formelle rigtighed.

2. Afholdelse af udgifter omfatter, at den ved delegation eller subdelegation bemyndigede anvisningsberettigede indgår budgetmæssige og retlige forpligtelser, fastsætter udgifter og anviser betalinger samt foretager de handlinger, der er nødvendige forud for anvendelsen af bevillingerne.

3. Modtagelse af indtægter omfatter udfærdigelse af overslag over fordringer, fastlæggelse af udestående fordringer og udstedelse af indtægtsordrer. Den omfatter om nødvendigt også afkald på konstaterede fordringer.

4. Den ved delegation bemyndigede anvisningsberettigede etablerer i overensstemmelse med minimumsstandarder fastsat af den enkelte institution og under hensyn til de risici, der er forbundet med forvaltningsmiljøet og arten af de finansierede foranstaltninger, en organisatorisk struktur samt interne forvaltnings- og kontrolsystemer og -procedurer, der er tilpasset opgaverne, herunder om nødvendigt efterfølgende kontrol. Inden der gives tilladelse til en transaktion, skal dens operationelle og finansielle aspekter kontrolleres af andre ansatte end den ansatte, der har indledt transaktionen. Forudgående og efterfølgende kontrol og indledning af en transaktion er adskilte funktioner.

5. Enhver ansat med ansvar for kontrollen med den økonomiske forvaltning skal have den nødvendige faglige kompetence. Vedkommende skal overholde en særlig kodeks af faglige standarder, der fastlægges af den enkelte institution.

6. Enhver ansat, der deltager i den økonomiske forvaltning og kontrollen med transaktionerne, og som mener, at en beslutning, som hans overordnede pålægger ham at føre ud i livet eller acceptere, er i modstrid med gældende regler, med princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning eller med de faglige regler, han skal overholde, underretter skriftligt den ved delegation bemyndigede anvisningsberettigede herom og, hvis denne ikke reagerer, den instans, der er omhandlet i artikel 66, stk. 4. Er der tale om en ulovlig aktivitet, svig eller bestikkelse, der vil kunne skade Fællesskabets interesser, underretter han de myndigheder og instanser, der er fastsat i den gældende lovgivning.

7. Den ved delegation bemyndigede anvisningsberettigede redegør over for institutionen for sin virksomhed i en årsberetning, der ledsages af oplysninger om de finansielle forhold og forvaltningen. Denne beretning skal redegøre for resultaterne af de gennemførte transaktioner i forhold til de opstillede mål og for de dermed forbundne risici samt for, hvordan de disponible ressourcer er udnyttet, og hvorledes det interne kontrolsystem har fungeret. Den interne revisor gør sig bekendt med årsberetningen og med de øvrige nævnte oplysninger. Kommissionen sender senest den 15. juni hvert år budgetmyndigheden en sammenfatning af årsberetningerne for det foregående år.

Afdeling 3

Regnskabsføreren

Artikel 61

1. Hver institution udnævner en regnskabsfører, der i sin institution har ansvaret for:

a) korrekt gennemførelse af betalinger, inkassering af indtægter og inddrivelse af fastlagte fordringer

b) udarbejdelse og forelæggelse af årsregnskabet i overensstemmelse med afsnit VII

c) regnskabsføring i overensstemmelse med afsnit VII

d) fastlæggelse i overensstemmelse med afsnit VII af regnskabsreglerne og -metoderne samt regnskabskontoplanen

e) udformning og godkendelse af regnskabssystemer og, når det er relevant, godkendelse af de systemer, som den anvisningsberettigede har udformet med henblik på at levere eller dokumentere regnskabsmæssige oplysninger

f) likviditetsstyring.

2. Regnskabsføreren modtager fra de anvisningsberettigede, som garanterer pålideligheden heraf, alle oplysninger, der er nødvendige for opstillingen af et årsregnskab, der giver et retvisende billede af Fællesskabernes formue og budgetgennemførelsen.

3. Regnskabsføreren er den eneste, der har beføjelse til at forvalte midler og værdier, medmindre andet er fastsat i denne forordning. Han er ansvarlig for deres opbevaring.

Artikel 62

Regnskabsføreren kan under udførelsen af sine opgaver uddelegere visse af sine funktioner til ansatte, der er omfattet af vedtægten, og som arbejder under hans ansvar.

Fuldmagtsdokumentet definerer de opgaver, der overdrages de befuldmægtigede.

Afdeling 4

Forskudsbestyreren

Artikel 63

Til betaling af mindre udgifter og inkassering af andre indtægter end egne indtægter kan der oprettes forskudskonti, der tilføres midler af institutionens regnskabsfører, og som er underlagt forskudsbestyrere udpeget af institutionens regnskabsfører.

KAPITEL 4

De finansielle aktørers ansvar

Afdeling 1

Generelle bestemmelser

Artikel 64

1. Den myndighed, der har udnævnt og ved delegation eller subdelegation bemyndiget en anvisningsberettiget, kan når som helst midlertidigt eller definitivt inddrage den pågældende bemyndigelse, uden at dette indskrænker muligheden for eventuelle disciplinære foranstaltninger.

2. Den myndighed, der har udnævnt en regnskabsfører, kan når som helst midlertidigt eller definitivt suspendere ham fra hans funktioner, uden at dette indskrænker muligheden for eventuelle disciplinære foranstaltninger.

3. Den myndighed, der har udnævnt en forskudsbestyrer, kan når som helst midlertidigt eller definitivt suspendere ham fra hans funktioner, uden at dette indskrænker muligheden for eventuelle disciplinære foranstaltninger.

Artikel 65

1. Bestemmelserne i dette kapitel indskrænker ikke det strafferetlige ansvar, som de i artikel 64 nævnte ansatte kan pådrage sig efter gældende national ret og efter gældende bestemmelser om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser og om bekæmpelse af bestikkelse, som involverer tjenestemænd ved De Europæiske Fællesskaber eller i medlemsstaterne.

2. De anvisningsberettigede, regnskabsførerne og forskudsbestyrerne er disciplinært og økonomisk ansvarlige efter bestemmelserne i vedtægten, jf. dog bestemmelserne i artikel 66, 67 og 68. Er der tale om en ulovlig aktivitet, svig eller bestikkelse, der vil kunne skade Fællesskabets interesser, indbringes sagen for de myndigheder og instanser, der er fastsat i den gældende lovgivning.

Afdeling 2

Bestemmelser for anvisningsberettigede, der er bemyndiget ved delegation eller subdelegation

Artikel 66

1. Den anvisningsberettigede pådrager sig økonomisk ansvar i henhold til vedtægten, hvorefter det kan pålægges tjenestemanden helt eller delvis at erstatte tab, som påføres Fællesskaberne som følge af grove personlige fejl ved udøvelsen af eller i forbindelse med hans hverv, navnlig hvis han ikke overholder denne finansforordning og gennemførelsesbestemmelserne hertil, når han konstaterer tilstedeværelse af udestående fordringer eller udsteder indtægtsordrer, indgår en udgiftsforpligtelse eller underskriver en betalingsordre. Det samme gælder, hvis han som følge af en grov personlig fejl undlader at udarbejde et dokument, der indebærer skabelse af en fordring, eller hvis han undlader at udstede eller uberettiget forsinker udstedelsen af indtægtsordrer, eller hvis han undlader at udstede eller uberettiget forsinker udstedelsen af en betalingsordre og hermed påfører institutionen et civilretligt ansvar over for tredjemand.

2. Hvis en ved delegation eller subdelegation bemyndiget anvisningsberettiget finder, at en beslutning, som det påhviler ham at træffe, er i strid med gældende regler eller med princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning, skal han give den fuldmagtsgivende myndighed skriftlig meddelelse herom. Hvis den fuldmagtsgivende myndighed skriftligt giver den ved delegation eller subdelegation bemyndigede anvisningsberettigede en begrundet instruks om at træffe den ovenfor omhandlede beslutning, kan sidstnævnte ikke drages til ansvar.

3. I tilfælde af subdelegation inden for institutionens egne tjenestegrene forbliver den ved delegation bemyndigede anvisningsberettigede ansvarlig for effektiviteten af de oprettede systemer for forvaltning og intern kontrol og for valget af den ved subdelegation bemyndigede anvisningsberettigede.

4. Med henblik på at afgøre, om der foreligger en økonomisk uregelmæssighed, og hvilke følger en sådan uregelmæssighed eventuelt skal have, opretter hver institution en særlig og i operationel henseende selvstændig instans.

På grundlag af udtalelsen fra denne instans afgør institutionen, om der skal træffes foranstaltninger med henblik på at fastslå, om disciplinært eller økonomisk ansvar kan gøres gældende. Hvis instansen har opdaget systemrelaterede problemer, sender den en rapport ledsaget af henstillinger til den anvisningsberettigede og til den ved delegation bemyndigede anvisningsberettigede, hvis førstnævnte ikke er involveret, samt til den interne revisor.

Afdeling 3

Bestemmelser for regnskabsførere og forskudsbestyrere

Artikel 67

Regnskabsføreren er disciplinært og økonomisk ansvarlig på de betingelser og efter de procedurer, der er fastsat i vedtægten. Navnlig er nedenstående fejl ansvarspådragende:

a) tab eller beskadigelse af midler, værdier og dokumenter, som han har ansvaret for

b) uretmæssig ændring af bank- eller postgirokonti

c) inkasseringer eller betalinger, der ikke er i overensstemmelse med de dertil svarende indtægts- eller betalingsordrer

d) manglende inkassering af skyldige indtægter.

Artikel 68

Forskudsbestyreren er disciplinært og økonomisk ansvarlig på de betingelser og efter de procedurer, der er fastsat i vedtægten. Navnlig er nedenstående fejl ansvarspådragende:

a) tab eller beskadigelse af midler, værdier og dokumenter, som han har ansvaret for

b) manglende dokumentation for de betalinger, han har foretaget

c) udbetaling til andre end de berettigede

d) manglende inkassering af skyldige indtægter.

KAPITEL 5

Forvaltning af indtægter

Afdeling 1

Overdragelse af egne indtægter

Artikel 69

Egne indtægter som omhandlet i Rådets afgørelse om ordningen for Fællesskabernes egne indtægter opføres på budgettet i form af et overslag udtrykt i euro. De overdrages i overensstemmelse med Rådets forordning til gennemførelse af nævnte afgørelse.

Afdeling 2

Overslag over fordringer

Artikel 70

1. Forud for enhver foranstaltning eller situation, der kan skabe eller ændre en fordring for Fællesskaberne, udarbejder den kompetente anvisningsberettigede et overslag over fordringen.

2. Uanset stk. 1 udarbejdes der ikke forud for medlemsstaternes overdragelse af beløbene til Kommissionen et sådant overslag i forbindelse med de egne indtægter som omhandlet i Rådets afgørelse om ordningen for Fællesskabernes egne indtægter, der indbetales af medlemsstaterne på faste forfaldstidspunkter. For sådanne beløb udsteder den kompetente anvisningsberettigede en indtægtsordre.

Afdeling 3

Fastlæggelse af fordringer

Artikel 71

1. Fastlæggelse af en fordring er den handling, hvorved den ved delegation eller subdelegation bemyndigede anvisningsberettigede:

a) kontrollerer eksistensen af debitors gæld

b) fastslår eller kontrollerer gældens tilstedeværelse og størrelse

c) kontrollerer, at gælden er forfalden.

2. Egne indtægter, der overdrages til Kommissionen, og enhver fordring, der er sikker, opgjort og forfalden til betaling, skal fastlægges ved en indtægtsordre, der sendes til regnskabsføreren, efterfulgt af en debetnota, der stiles til debitor, begge udarbejdet af den kompetente anvisningsberettigede.

3. Uretmæssigt udbetalte beløb inddrives.

4. Betingelserne for, hvornår der skal betales morarenter til Fællesskaberne, fastsættes i gennemførelsesbestemmelserne.

Afdeling 4

Anvisning af indtægter

Artikel 72

1. Anvisning af indtægter er den handling, hvorved den ved delegation eller subdelegation bemyndigede kompetente anvisningsberettigede ved udstedelse af en indtægtsordre giver regnskabsføreren instruks om at inddrive en fordring, som han har fastlagt.

2. Institutionen kan formalisere fastlæggelsen af en fordring på andre end stater ved en beslutning, der kan tvangsfuldbyrdes, jf. EF-traktatens artikel 256.

Afdeling 5

Inddrivelse

Artikel 73

1. Regnskabsføreren tager sig af de indtægtsordrer, der er behørigt udstedt af den kompetente anvisningsberettigede med henblik på inddrivelse af fordringer. Han skal sikre, at Fællesskabernes indtægter bliver indbetalt, og sørge for, at deres krav bevares.

Regnskabsføreren inddriver Fællesskabernes fordringer ved modregning i alle tilfælde, hvor debitor selv i forhold til Fællesskaberne har en fordring, der er sikker, opgjort og forfalden til betaling.

2. Når den ved delegation bemyndigede kompetente anvisningsberettigede påtænker at give afkald på at inddrive en fastlagt fordring, skal han sikre sig, at afkaldet er formelt korrekt og i overensstemmelse med princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning og om proportionalitet, efter de procedurer og i henhold til de kriterier, der fastsættes i gennemførelsesbestemmelserne. Beslutninger om afkald skal begrundes. Den anvisningsberettigede kan kun uddelegere beslutninger om afkald på de betingelser, der fastsættes i gennemførelsesbestemmelserne.

Artikel 74

Indtægter i form af bøder, tvangsbøder og sanktioner samt påløbne renter bogføres ikke endeligt som budgetindtægter, så længe beslutningerne herom kan annulleres af Domstolen.

Stk. 1 finder ikke anvendelse på beslutninger om regnskabsafslutning og om finansielle korrektioner.

KAPITEL 6

Forvaltning af udgifter

Artikel 75

1. Enhver udgift omfatter indgåelse af en forpligtelse, fastsættelse af udgiften, anvisning til betaling og betaling.

2. Medmindre der er tale om bevillinger, der i henhold til artikel 49, stk. 2, kan anvendes uden en basisretsakt, skal der forud for indgåelsen af en udgiftsforpligtelse foreligge en finansieringsafgørelse vedtaget af institutionen eller de myndigheder, som denne har bemyndiget.

Afdeling 1

Indgåelse af udgiftsforpligtelser

Artikel 76

1. En budgetmæssig forpligtelse består i at give de bevillinger, der er nødvendige for gennemførelsen af senere betalinger til indfrielse af en retlig forpligtelse.

En retlig forpligtelse er den handling, hvorved den anvisningsberettigede indgår eller fastlægger en forpligtelse, der medfører udgifter.

Den budgetmæssige og den retlige forpligtelse indgås af samme anvisningsberettigede undtagen i behørigt begrundede tilfælde, der er anført i gennemførelsesbestemmelserne.

2. Der er tale om en specifik budgetmæssig forpligtelse, hvis modtageren og udgiftens størrelse er bestemt.

Der er tale om en samlet budgetmæssig forpligtelse, hvis mindst ét af de elementer, der er nødvendige for at identificere en specifik forpligtelse, ikke er bestemt.

En budgetmæssig forpligtelse er foreløbig, hvis den har til formål at dække udgifter som omhandlet i artikel 150 eller løbende administrationsudgifter, for hvilke enten beløbet eller de endelige modtagere ikke er endeligt bestemt.

3. Budgetmæssige forpligtelser i forbindelse med foranstaltninger, hvis gennemførelse strækker sig over mere end et regnskabsår, kan kun opdeles i årlige trancher over flere regnskabsår, hvis basisretsakten åbner mulighed for det, og der er tale om administrationsudgifter. Når den budgetmæssige forpligtelse på denne måde opdeles i årlige trancher, nævnes det i den retlige forpligtelse, undtagen hvis der er tale om personaleudgifter.

Artikel 77

1. I forbindelse med enhver foranstaltning med udgiftsvirkning for budgettet skal den kompetente anvisningsberettigede indgå en budgetmæssig forpligtelse, før han indgår en retlig forpligtelse over for tredjemand.

2. De samlede budgetmæssige forpligtelser dækker alle omkostninger, som følger af de dertil svarende specifikke retlige forpligtelser, der indgås frem til den 31. december i år n + 1, jf. dog de særlige bestemmelser i afsnit IV i anden del.

Specifikke retlige forpligtelser knyttet til specifikke budgetmæssige forpligtelser eller foreløbige budgetmæssige forpligtelser skal indgås senest den 31. december i år n, jf. dog bestemmelserne i artikel 76, stk. 3, og artikel 179, stk. 2.

Ved udløbet af de perioder, der er anført i første og andet afsnit, frigør den kompetente anvisningsberettigede den uudnyttede del af disse budgetmæssige forpligtelser.

Når der vedtages en specifik retlig forpligtelse, der er en opfølgning af en samlet forpligtelse, skal den kompetente anvisningsberettigede, inden han underskriver, registrere beløbet i bevillingsregnskabet og afskrive det på den samlede forpligtelse.

3. Ved retlige forpligtelser indgået i forbindelse med foranstaltninger, hvis gennemførelse strækker sig over mere end et regnskabsår, og de dertil svarende budgetmæssige forpligtelser fastsættes der, undtagen for personaleudgifter, en tidsfrist for indfrielse i overensstemmelse med princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning.

Den del af sådanne forpligtelser, der ikke er indfriet seks måneder efter denne frist, frigøres efter bestemmelserne i artikel 11.

Hvis en retlig forpligtelse herefter ikke har givet anledning til nogen betaling i en periode på tre år, frigøres den af den kompetente anvisningsberettigede.

Artikel 78

1. Ved vedtagelsen af en budgetmæssig forpligtelse sikrer den kompetente anvisningsberettigede sig:

a) at konteringen er korrekt

b) at bevillingerne er til stede

c) at udgiften er i overensstemmelse med traktaternes bestemmelser, budgettet, denne forordning og gennemførelsesbestemmelserne samt alle retsakter, der er vedtaget til gennemførelse af traktater og forordninger

d) at princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning er overholdt.

2. Ved registreringen af en retlig forpligtelse sikrer den anvisningsberettigede sig:

a) at forpligtelsen er dækket af en dertil svarende budgetmæssig forpligtelse

b) at udgiften er formelt korrekt og i overensstemmelse med traktaternes bestemmelser, budgettet, denne forordning og gennemførelsesbestemmelserne samt alle retsakter, der er vedtaget til gennemførelse af traktater og forordninger

c) at princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning er overholdt.

Afdeling 2

Fastsættelse af udgifter

Artikel 79

Fastsættelse af en udgift er den handling, hvorved den kompetente anvisningsberettigede:

a) kontrollerer kreditors adkomst

b) fastslår eller kontrollerer fordringens tilstedeværelse og størrelse

c) kontrollerer, at fordringen er forfalden.

Afdeling 3

Anvisning af udgifter

Artikel 80

Anvisning af udgifter er den handling, hvorved den kompetente anvisningsberettigede efter at have sikret sig, at bevillingerne er til stede, ved udstedelse af en betalingsordre giver regnskabsføreren instruks om at betale en udgift, som han har fastsat.

Afdeling 4

Betaling af udgifter

Artikel 81

1. Det skal dokumenteres, at den til betalingen svarende foranstaltning er i overensstemmelse med basisretsakten eller kontrakten, og betalingen skal dække én eller flere af følgende transaktioner:

a) betaling af hele det skyldige beløb

b) betaling af det skyldige beløb i form af:

i) forfinansiering, eventuelt opdelt i flere delbetalinger

ii) en eller flere mellemliggende betalinger

iii) betaling af saldoen af det skyldige beløb.

2. De forskellige typer af betalinger, der er omhandlet i stk. 1, opføres særskilt i regnskabet på betalingstidspunktet.

Artikel 82

Regnskabsføreren foretager betalingerne inden for rammerne af de disponible midler.

Afdeling 5

Tidsfrister i forbindelse med forvaltning af udgifter

Artikel 83

Udgifter skal fastsættes, anvises og betales inden for de tidsfrister, der fastsættes i gennemførelsesbestemmelserne; disse skal også indeholde regler for, under hvilke betingelser for sent betalte kreditorer kan modtage morarenter, der betales over budgetposten for selve udgiften.

KAPITEL 7

Edb-systemer

Artikel 84

Hvis indtægter og udgifter forvaltes ved hjælp af edb-systemer, kan underskrifter foretages elektronisk.

KAPITEL 8

Den interne revisor

Artikel 85

Hver institution opretter en intern revisionsfunktion, der skal udøves under overholdelse af de relevante internationale standarder. Den interne revisor, der udpeges af institutionen, er over for denne ansvarlig for at kontrollere, at systemerne og procedurerne til gennemførelse af budgettet fungerer tilfredsstillende. Den interne revisor kan hverken være anvisningsberettiget eller regnskabsfører.

Artikel 86

1. Den interne revisor rådgiver sin institution med hensyn til risikostyring ved at afgive uafhængige udtalelser om forvaltnings- og kontrolsystemernes kvalitet og ved at fremsætte henstillinger til forbedring af betingelserne for transaktionernes gennemførelse og til fremme af en forsvarlig økonomisk forvaltning.

Den interne revisor har navnlig til opgave:

a) at vurdere, om de interne forvaltningssystemer er hensigtsmæssige og effektive, og i hvilket omfang tjenestegrenene har formået at gennemføre politikker, programmer og foranstaltninger set i relation til de dermed forbundne risici

b) at vurdere hensigtsmæssigheden og kvaliteten af de interne kontrol- og revisionssystemer, der anvendes på alle budgetgennemførelsestransaktioner.

2. Den interne revisors hverv dækker alle institutionens aktiviteter og tjenestegrene. Han har fuldstændig og ubegrænset adgang til alle oplysninger, der er nødvendige for udførelsen af hans opgaver, om nødvendigt på stedet og herunder også i medlemsstaterne og i tredjelande.

3. Den interne revisor aflægger beretning til institutionen om resultatet af sine undersøgelser og anfører heri eventuelle henstillinger. Institutionen sørger for, at henstillinger på baggrund af revisionsarbejdet følges op. Den interne revisor forelægger endvidere institutionen en årlig intern revisionsberetning, der angiver det antal og de typer interne revisioner, der er foretaget, de henstillinger, der er fremsat, og den opfølgning, der har fundet sted af disse henstillinger.

4. Institutionen sender hvert år dechargemyndigheden en beretning, der opsummerer det antal og de typer interne revisioner, der er foretaget, de henstillinger, der er fremsat, og den opfølgning, der har fundet sted af disse henstillinger.

Artikel 87

Institutionen fastsætter særlige regler for den interne revisor, der sikrer ham fuldstændig uafhængighed under udøvelsen af hans hverv og bestemmer hans ansvarsområde.

Hvis den interne revisor er tjenestemand eller tilhører kategorien "øvrige ansatte", drages han til ansvar efter bestemmelserne i vedtægten, der præciseres nærmere i gennemførelsesbestemmelserne.

AFSNIT V

INDGÅELSE AF OFFENTLIGE INDKØBSAFTALER

KAPITEL 1

Generelle bestemmelser

Afdeling 1

Anvendelsesområde og tildelingsprincipper

Artikel 88

1. Offentlige indkøbsaftaler er gensidigt bebyrdende aftaler, der indgås skriftligt af en ordregivende myndighed som omhandlet i artikel 104 og 167 med henblik på mod betaling af en pris, der helt eller delvis afholdes over budgettet, at opnå levering af varer eller fast ejendom, udførelse af bygge- og anlægsarbejder eller levering af tjenesteydelser.

Aftalerne kan vedrøre:

a) køb eller leje af en ejendom

b) indkøb

c) bygge- og anlægsarbejder

d) tjenesteydelser.

2. Tilskud er ikke omfattet af dette afsnit.

Artikel 89

1. Offentlige indkøbsaftaler, der helt eller delvis finansieres over budgettet, skal overholde principperne om klarhed og åbenhed, proportionalitet, ligebehandling og ikke-forskelsbehandling.

2. Aftalerne skal indgås på grundlag af bud indkaldt fra så bred en kreds som muligt undtagen i de tilfælde, hvor proceduren med forhandling, som omhandlet i artikel 91, stk. 1, litra d), finder anvendelse.

Afdeling 2

Offentliggørelse

Artikel 90

1. Aftaler, hvis værdi ligger over de beløbsgrænser, der er fastsat i artikel 105 eller 167, skal offentliggøres i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Forudgående offentliggørelse kan kun undlades i de tilfælde, der er nævnt i artikel 91, stk. 2, og i forbindelse med de aftaler om indkøb af tjenesteydelser, der er anført i gennemførelsesbestemmelserne.

Offentliggørelse af visse oplysninger efter tildeling af ordren kan undlades i tilfælde, hvor det ville være til hinder for anvendelse af lovgivningen, være i modstrid med offentlighedens interesse, være til skade for offentlige eller private virksomheders legitime forretningsmæssige interesser eller kunne hindre en loyal konkurrence mellem disse.

2. Aftaler, hvis værdi ligger under de beløbsgrænser, der er fastsat i artikel 105 eller 167, skal offentliggøres på passende måde.

Afdeling 3

Procedurer for indgåelse af aftalerne

Artikel 91

1. Proceduren for indgåelse af aftalerne antager en af følgende former:

a) offentligt udbud

b) begrænset udbud

c) projektkonkurrence

d) procedure med forhandling.

2. Drejer det sig om aftaler, hvis værdi ligger over de beløbsgrænser, der er fastsat i artikel 105 eller 167, er proceduren med forhandling kun tilladt i de tilfælde, der er omhandlet i gennemførelsesbestemmelserne.

Første afsnit finder ikke anvendelse på de aftaler om indkøb af tjenesteydelser, der er omhandlet i gennemførelsesbestemmelserne.

3. Hvis værdien ligger under bestemte beløbsgrænser, der fastsættes i gennemførelsesbestemmelserne, kan den ordregivende myndighed enten anvende proceduren med forhandling eller, uanset artikel 88, stk. 1, første afsnit, blot betale forelagte fakturaer.

Artikel 92

Der skal i udbudsdokumenterne være en fuldstændig, klar og præcis beskrivelse af, hvad aftalen drejer sig om.

Artikel 93

1. Fra deltagelse i aftaler udelukkes enhver ansøger eller bydende:

a) hvis bo er under konkurs, likvidation, skifte eller tvangsakkord uden for konkurs eller er begæret taget under en af disse behandlinger, som har indstillet sin erhvervsvirksomhed, eller som befinder sig i en lignende situation i henhold til en tilsvarende procedure fastsat i national lovgivning

b) som ved en retskraftig dom er dømt for et strafbart forhold, der rejser tvivl om hans faglige hæderlighed

c) som i forbindelse med udøvelsen af sit erhverv har begået en alvorlig fejl, som de ordregivende myndigheder bevisligt har konstateret

d) som ikke har opfyldt sine forpligtelser med hensyn til betaling af bidrag til sociale sikringsordninger eller skat i henhold til retsforskrifterne i det land, hvor han er etableret, i den ordregivende myndigheds land eller i det land, hvor aftalen skal effektueres

e) som ved en retskraftig dom er dømt for svig, bestikkelse, deltagelse i en kriminel organisation eller en hvilken som helst anden form for ulovlig aktivitet, der skader Fællesskabets finansielle interesser

f) som i forbindelse med indgåelse af en anden aftale eller tildeling af et tilskud finansieret over fællesskabsbudgettet er fundet skyldig i grov misligholdelse, idet han ikke har overholdt sine kontraktlige forpligtelser.

2. Ansøgere og bydende skal dokumentere, at de ikke befinder sig i en af de i stk. 1 nævnte situationer.

Artikel 94

Fra tildeling af en ordre udelukkes enhver ansøger eller bydende, der i forbindelse med indgåelsen af den pågældende aftale:

a) befinder sig i en interessekonflikt

b) har afgivet urigtige oplysninger ved meddelelsen af de oplysninger, som den ordregivende myndighed har krævet med henblik på deres deltagelse i den pågældende aftale, eller ikke har forelagt de krævede oplysninger.

Artikel 95

Hver institution opretter en central database med detaljerede oplysninger om ansøgere og bydende, der befinder sig i en af de situationer, der er nævnt i artikel 93 og 94. Det eneste formål med denne database er under iagttagelse af fællesskabsbestemmelserne om behandling af personoplysninger at sikre en korrekt anvendelse af artikel 93 og 94. Hver institution har adgang til de øvrige databaser.

Artikel 96

Ansøgere eller bydende, der befinder sig i en af de i artikel 93 og 94 nævnte udelukkelsessituationer, kan af den ordregivende myndighed pålægges administrative eller økonomiske sanktioner efter at have fået lejlighed til at fremsætte deres bemærkninger.

Sanktionerne kan bestå i:

a) udelukkelse af ansøgeren eller den bydende fra aftaler eller tilskud finansieret over budgettet i en periode på højst fem år

b) finansielle sanktioner over for kontrahenten i det tilfælde, der er omhandlet i artikel 93, stk. 1, litra f), og over for ansøgeren eller den bydende i de tilfælde, der er omhandlet i artikel 94, når der er tale om virkelig alvorlige forhold, dog således at sanktionerne ikke kan overstige værdien af den pågældende aftale.

De pålagte sanktioner skal stå i forhold til aftalens størrelse og alvoren af de begåede fejl.

Artikel 97

1. De udvælgelseskriterier, der skal gøre det muligt at vurdere ansøgernes og de bydendes kapacitet, og de tildelingskriterier, der skal gøre det muligt at vurdere buddenes indhold, skal være fastlagt på forhånd og angivet i udbudsdokumenterne.

2. En ordre kan tildeles på grundlag af et udbud, hvor udbyderen antager det billigste bud, eller på grundlag af et udbud, hvor udbyderen antager det økonomisk mest fordelagtige bud.

Artikel 98

1. Reglerne for afgivelse af bud skal sikre, at der bliver tale om reel konkurrence, og at buddenes indhold hemmeligholdes, indtil de alle åbnes samtidig.

2. Den ordregivende myndighed kan efter nærmere regler, der fastsættes i gennemførelsesbestemmelserne, kræve en forhåndsgaranti af de bydende for at sikre sig, at de står ved deres bud.

3. Bortset fra aftaler vedrørende mindre beløb som omhandlet i artikel 91, stk. 3, skal ansøgninger om deltagelse eller bud åbnes af et udvalg udpeget til dette formål. Alle bud eller ansøgninger, som udvalget erklærer ikke-forskriftsmæssige, afvises.

4. Alle ansøgninger eller bud, som udvalget erklærer forskriftsmæssige, vurderes efter de udvælgelses- og tildelingskriterier, der på forhånd er fastsat i udbudsdokumenterne, af et udvalg udpeget til dette formål, der indstiller ordremodtageren.

Artikel 99

Under hele udbudsproceduren skal eventuelle kontakter mellem den ordregivende myndighed og ansøgerne eller de bydende foregå på en måde, der sikrer klarhed, åbenhed og ligebehandling. Sådanne kontakter kan ikke medføre ændring af aftalebetingelserne eller indholdet af det oprindelige bud.

Artikel 100

1. Den kompetente anvisningsberettigede udpeger ordremodtageren under overholdelse af de udvælgelses- og tildelingskriterier, der på forhånd er fastsat i udbudsdokumenterne, samt af reglerne for indgåelse af indkøbsaftaler.

2. Den ordregivende myndighed skal oplyse alle ansøgere og bydende, hvis ansøgning eller bud er blevet afvist, om årsagen hertil, og den skal oplyse alle bydende, der har fremsat et forskriftsmæssigt bud, og som skriftligt anmoder herom, om de kvaliteter og relative fordele, der kendetegner det valgte bud, samt opgive navnet på ordremodtageren.

Meddelelse af visse oplysninger kan imidlertid undlades i tilfælde, hvor det ville være til hinder for anvendelse af lovgivningen, være i modstrid med offentlighedens interesse, være til skade for offentlige eller private virksomheders legitime forretningsmæssige interesser eller kunne hindre loyal konkurrence mellem disse.

Artikel 101

Den ordregivende myndighed kan, så længe en kontrakt ikke er underskrevet, enten undlade at indgå kontrakten eller annullere den pågældende udbudsprocedure, uden at ansøgerne eller de bydende kan gøre krav på nogen form for godtgørelse.

En eventuel beslutning herom skal begrundes og meddeles ansøgerne eller de bydende.

Afdeling 4

Garantier og kontrol

Artikel 102

Den ordregivende myndighed kan og skal i visse tilfælde, der fastsættes i gennemførelsesbestemmelserne, kræve en forhåndsgaranti af kontrahenterne med henblik på:

a) at sikre, at aftalen gennemføres på tilfredsstillende måde

b) at begrænse de økonomiske risici, der er forbundet med udbetaling af forfinansiering.

Artikel 103

Hvis indgåelsen eller gennemførelsen af en aftale er behæftet med enten væsentlige fejl eller uregelmæssigheder eller med svig, suspenderer institutionerne gennemførelsen af den pågældende aftale.

Hvis sådanne fejl, uregelmæssigheder eller svigagtige fremgangsmåder kan tilskrives kontrahenten, kan institutionerne endvidere nægte at foretage en udbetaling eller inddrive allerede udbetalte beløb i et omfang, der er proportionalt med alvoren af de pågældende fejl, uregelmæssigheder eller svigagtige fremgangsmåder.

KAPITEL 2

Bestemmelser vedrørende indkøbsaftaler indgået af fællesskabsinstitutionerne for egen regning

Artikel 104

Fællesskabsinstitutionerne betragtes som ordregivende myndigheder i forbindelse med de aftaler, de indgår for egen regning.

Artikel 105

Med forbehold af bestemmelserne i afsnit IV i anden del i denne forordning fastsætter Europa-Parlamentets og Rådets direktiver om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige aftaler om indkøb, tjenesteydelser og bygge- og anlægsarbejder de beløbsgrænser, der er afgørende for:

a) offentliggørelsesreglerne som omhandlet i artikel 90

b) valget af procedure som omhandlet i artikel 91

c) de dertil hørende tidsfrister.

Artikel 106

Deltagelsen i udbuddet er åben på lige vilkår for alle fysiske og juridiske personer, der er omfattet af traktaterne, og for alle fysiske og juridiske personer i tredjelande, der har indgået en særlig aftale med Fællesskaberne om offentlige indkøb, idet deres deltagelse sker på de i den særlige aftale fastsatte betingelser.

Artikel 107

Hvis den multilaterale aftale om offentlige indkøb, der er indgået i Verdenshandelsorganisationens regi, finder anvendelse, kan også statsborgere i de lande, der har ratificeret denne aftale, deltage på de i aftalen fastsatte betingelser.

AFSNIT VI

TILSKUD

KAPITEL 1

Anvendelsesområde

Artikel 108

1. Tilskud er direkte finansielle bidrag uden krav om tilbagebetaling, der ydes over budgettet til finansiering af:

a) enten foranstaltninger, der skal fremme virkeliggørelsen af et mål, der indgår i en af Den Europæiske Unions politikker

b) eller driften af et organ, der arbejder for virkeliggørelsen af et mål af generel europæisk interesse eller et mål, der indgår i en af Den Europæiske Unions politikker.

De ydes på grundlag af en skriftlig aftale.

2. Følgende betragtes ikke som tilskud som omhandlet i dette afsnit:

a) institutionernes personaleudgifter, lån og kapitalandele samt offentlige indkøbsaftaler som omhandlet i artikel 88 og støtte udbetalt som makrofinansiel bistand

b) udgifter afholdt som led i den delte, decentrale eller fælles forvaltning som omhandlet i artikel 53 i denne forordning

c) betalinger til Kommissionens befuldmægtigede organer som omhandlet i artikel 54 og 55 i denne forordning og til andre fællesskabsorganer som omhandlet i artikel 185 i denne forordning.

KAPITEL 2

Principper for ydelse af tilskud

Artikel 109

1. Tilskud ydes under overholdelse af principperne om klarhed og åbenhed, ligebehandling og samfinansiering og kan ikke kumuleres eller ydes med tilbagevirkende kraft.

2. Et tilskud må ikke have til formål eller bevirke, at modtageren opnår en fortjeneste.

Artikel 110

1. Bortset fra bistand i krisesituationer og humanitære bistandsforanstaltninger anføres tilskud i et årligt program, der offentliggøres i regnskabsårets begyndelse.

Dette arbejdsprogram gennemføres ved indkaldelse af forslag, undtagen i hastende og behørigt begrundede undtagelsestilfælde, eller hvis modtageren er af en sådan beskaffenhed, at der ikke er anden mulighed i forbindelse med en bestemt foranstaltning.

2. Alle tilskud, der ydes i løbet af et regnskabsår, offentliggøres årligt under overholdelse af fortroligheds- og sikkerhedskrav.

Artikel 111

1. Hver modtager kan i forbindelse med én og samme foranstaltning kun opnå ét tilskud finansieret over budgettet.

2. En modtager kan pr. regnskabsår kun opnå ét driftstilskud finansieret over budgettet.

Artikel 112

1. Der kan kun ydes tilskud til allerede påbegyndte foranstaltninger i tilfælde, hvor ansøgeren kan dokumentere, at det var nødvendigt at igangsætte foranstaltningen, inden aftalen blev underskrevet.

I disse tilfælde må tilskudsberettigede udgifter dog ikke ligge forud for datoen for indgivelsen af ansøgningen om tilskud, undtagen i behørigt begrundede undtagelsestilfælde, der er fastsat i basisretsakten, eller hvis der er tale om udgifter, der er nødvendige for en tilfredsstillende afvikling af bistand i krisesituationer og humanitære bistandsforanstaltninger, på de betingelser, der fastsættes i gennemførelsesbestemmelserne.

Der kan ikke ydes tilskud med tilbagevirkende kraft til allerede afsluttede foranstaltninger.

2. En aftale om driftstilskud skal være underskrevet senest fire måneder efter begyndelsen af modtagerens regnskabsår. Tilskudsberettigede udgifter må ikke ligge forud for datoen for indgivelsen af ansøgningen om tilskud eller forud for begyndelsen af modtagerens regnskabsår.

Artikel 113

1. Et tilskud til en foranstaltning må ikke finansiere samtlige omkostninger i forbindelse med foranstaltningen, jf. dog bestemmelserne i afsnit IV i anden del.

Et driftstilskud må ikke finansiere samtlige modtagerorganets driftsudgifter.

2. Medmindre andet er fastsat i basisretsakten til fordel for organer, der forfølger et mål af almen europæisk interesse, skal driftstilskud gradvis nedtrappes, hvis de fornys.

KAPITEL 3

Procedure for ydelse af tilskud

Artikel 114

1. For at komme i betragtning skal ansøgninger om tilskud indgives skriftligt af juridiske personer.

Som en undtagelse herfra kan det i basisretsakten afhængigt af foranstaltningens art eller ansøgerens målsætning fastsættes, at der kan ydes tilskud til fysiske personer.

2. Der kan ikke ydes tilskud til ansøgere, der på tidspunktet for tilskudsproceduren befinder sig i en af de situationer, der er nævnt i artikel 93 og 94.

Ansøgerne skal dokumentere, at de ikke befinder sig i en af de situationer, der er nævnt i artikel 93.

3. Den anvisningsberettigede kan på de betingelser, der er omhandlet i artikel 93 til 96 og i gennemførelsesbestemmelserne hertil, anvende administrative og økonomiske sanktioner, der er effektive, står i et rimeligt forhold til situationen og har en afskrækkende virkning, over for ansøgere, der udelukkes efter stk. 2.

Artikel 115

1. Der anvendes udvælgelseskriterier, der skal gøre det muligt at vurdere ansøgerens evne til at fuldføre den foreslåede foranstaltning eller det foreslåede arbejdsprogram.

2. Der anvendes tildelingskriterier bekendtgjort på forhånd i forslagsindkaldelsen, der skal gøre det muligt at bedømme kvaliteten af de indgivne forslag set i forhold til de opstillede mål og prioriteter.

Artikel 116

1. Forslagene vurderes på grundlag af de på forhånd meddelte udvælgelses- og tildelingskriterier af et udvalg nedsat til formålet med henblik på at afgøre, hvilke forslag der vil kunne finansieres.

2. Den kompetente anvisningsberettigede fastlægger derefter på grundlag af vurderingen i stk. 1 listen over modtagere og de tildelte beløb.

3. Den kompetente anvisningsberettigede underretter skriftligt ansøgeren om, hvilken beslutning der er truffet om ansøgningen. Hvis det ønskede tilskud ikke ydes, meddeler institutionen grundene til afslaget med henvisning til de på forhånd meddelte udvælgelses- og tildelingskriterier.

KAPITEL 4

Betaling og kontrol

Artikel 117

Betalingstempoet er betinget af de økonomiske risici, foranstaltningens varighed og gennemførelsesgrad eller de udgifter, modtageren har afholdt.

Artikel 118

Den kompetente anvisningsberettigede kan af modtageren kræve en forhåndsgaranti for at begrænse de økonomiske risici, der er forbundet med udbetalingen af forfinansiering.

Artikel 119

1. Tilskudsbeløbet bliver først endeligt, når institutionen har godkendt de endelige rapporter og regnskaber, uden at dette dog begrænser institutionens mulighed for senere at gennemføre kontrol.

2. Hvis modtageren ikke opfylder sine retlige og kontraktmæssige forpligtelser, suspenderes tilskuddet, og det reduceres eller bortfalder helt i de tilfælde, der fastsættes i gennemførelsesbestemmelserne, efter at modtageren har fået lejlighed til at fremsætte sine bemærkninger.

KAPITEL 5

Gennemførelse

Artikel 120

1. Hvis foranstaltningens gennemførelse gør det nødvendigt, at modtageren indgår indkøbsaftaler, er disse undergivet principperne i afsnit V i denne del.

2. Hver aftale om tilskud skal udtrykkeligt give Kommissionen og Revisionsretten beføjelse til gennem bilagskontrol og kontrol på stedet at kontrollere alle kontrahenter og underkontrahenter, der har modtaget fællesskabsmidler.

AFSNIT VII

REGNSKABSAFLÆGGELSE OG REGNSKABSFØRING

KAPITEL 1

Regnskabsaflæggelse

Artikel 121

Fællesskabernes årsregnskab omfatter:

a) de i artikel 126 definerede årsregnskaber for institutionerne og for de organer, der er omhandlet i artikel 185

b) det konsoliderede årsregnskab, der er en aggregering af de finansielle oplysninger i de under litra a) omhandlede årsregnskaber

c) beretningerne om gennemførelsen af budgetterne for institutionerne og budgetterne for de organer, der er omhandlet i artikel 185

d) en konsolideret beretning om budgetgennemførelsen, der er en aggregering af oplysningerne i de under litra c) omhandlede beretninger.

Artikel 122

Årsregnskaberne for institutionerne og de organer, der er omhandlet i artikel 185, ledsages af en beretning om den budgetmæssige og økonomiske forvaltning i regnskabsåret.

Artikel 123

Regnskaberne skal være formelt rigtige, pålidelige og fuldstændige og give et retvisende billede:

a) for så vidt angår årsregnskaberne: af aktiver, passiver, udgifter og indtægter, fordringer og forpligtelser, der ikke er opført under aktiver og passiver, samt pengestrømme

b) for så vidt angår beretningerne om budgetgennemførelsen: af alle foranstaltninger, der har givet anledning til indtægter og udgifter i forbindelse med gennemførelsen af budgettet.

Artikel 124

Årsregnskaberne opstilles i overensstemmelse med almindeligt anerkendte regnskabsprincipper, nemlig:

a) going concern

b) forsigtighed

c) kontinuitet i regnskabsmetoderne

d) anvendelse af sammenlignelige oplysninger

e) væsentlighed

f) bruttoprincippet

g) indhold frem for formalia

h) periodisering.

Artikel 125

1. Ifølge periodiseringsprincippet skal årsregnskaberne omfatte udgifter og indtægter, der vedrører regnskabsåret, uanset betalings- eller inkasseringstidspunkt.

2. Værdien af aktiver og passiver bestemmes efter de værdiansættelsesregler, der er fastsat ved regnskabsmetoderne i artikel 133.

Artikel 126

1. Årsregnskabet opstilles i millioner euro og omfatter:

a) balancen og resultatopgørelsen, der viser formuestillingen, den finansielle stilling og det økonomiske resultat pr. 31. december i det forløbne regnskabsår; årsregnskabet opstilles efter det skema, der er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiver om årsregnskaberne for visse selskabsformer, idet der dog tages hensyn til de særlige forhold, der kendetegner Fællesskabernes virksomhed

b) pengestrømsopgørelsen, der viser regnskabsårets indbetalinger og udbetalinger og den endelige likviditetssaldo

c) opgørelsen over bevægelser på egenkapitalen, hvor der for hver post oplyses tilgang og afgang i løbet af regnskabsåret.

2. Bilaget til årsregnskabet indeholder supplerende oplysninger om og noter til oplysningerne i de i stk. 1 nævnte regnskaber og giver alle de yderligere oplysninger, der foreskrives i henhold til internationalt anerkendt regnskabspraksis, når disse oplysninger er relevante i forbindelse med Fællesskabernes virksomhed.

Artikel 127

Beretningerne om budgetgennemførelsen opstilles i millioner euro. De omfatter:

a) regnskabet over resultatet af budgetgennemførelsen, der sammenfatter alle budgettransaktioner i regnskabsåret med hensyn til indtægter og udgifter; det opstilles efter samme skema som budgettet

b) bilaget til regnskabet over resultatet af budgetgennemførelsen, der indeholder supplerende oplysninger om og noter til de heri indeholdte oplysninger.

Artikel 128

Regnskabsførerne for de øvrige institutioner og for de organer, der er omhandlet i artikel 185, sender senest den 1. marts efter det afsluttede regnskabsår deres foreløbige årsregnskab ledsaget af beretningen om den budgetmæssige og økonomiske forvaltning i regnskabsåret til Kommissionens regnskabsfører.

Kommissionens regnskabsfører konsoliderer de foreløbige årsregnskaber og sender senest den 31. marts efter det afsluttede regnskabsår Revisionsretten det foreløbige årsregnskab for hver institution og for hvert af de organer, der er omhandlet i artikel 185, samt det foreløbige konsoliderede årsregnskab.

Senest samme dato sender han Europa-Parlamentet, Rådet og Revisionsretten beretningen om den budgetmæssige og økonomiske forvaltning i regnskabsåret for hver institution og for hvert af de organer, der er omhandlet i artikel 185.

Artikel 129

1. Revisionsretten fremsætter senest den 15. juni sine bemærkninger om de foreløbige årsregnskaber for hver institution og for hvert af de organer, der er omhandlet i artikel 185.

2. Hver institution og hvert af de organer, der er omhandlet i artikel 185, opstiller på eget ansvar deres endelige årsregnskab og sender det senest den 1. juli efter det afsluttede regnskabsår til Kommissionens regnskabsfører og Revisionsretten med henblik på opstilling af det endelige konsoliderede årsregnskab.

3. Kommissionen godkender det endelige konsoliderede årsregnskab og sender det senest den 31. juli efter det afsluttede regnskabsår til Europa-Parlamentet, Rådet og Revisionsretten.

4. Det endelige konsoliderede årsregnskab offentliggøres senest den 31. oktober efter det afsluttede regnskabsår i De Europæiske Fællesskabers Tidende sammen med den revisionserklæring, som Revisionsretten afgiver i overensstemmelse med EF-traktatens artikel 248 og Euratom-traktatens artikel 160 C.

KAPITEL 2

Oplysninger om budgetgennemførelsen i løbet af regnskabsåret

Artikel 130

Kommissionen skal ud over de regnskaber, der er omhandlet i artikel 126 og 127, to gange om året forelægge Europa-Parlamentet og Rådet en beretning om situationen med hensyn til budgetgarantier og risiciene i den forbindelse.

Oplysningerne sendes samtidig til Revisionsretten.

Artikel 131

1. Ud over de regnskaber, der er omhandlet i artikel 126 og 127, sender Kommissionen en gang om måneden Europa-Parlamentet og Rådet taloplysninger, der mindst er aggregeret på kapitelniveau, om gennemførelsen af budgettet; tallene skal for samtlige bevillingers vedkommende dække både indtægter og udgifter.

Oplysningerne skal også vise, hvorledes de fremførte bevillinger er blevet udnyttet.

Taloplysningerne fremsendes senest ti arbejdsdage efter udgangen af hver måned.

2. Tre gange om året - senest 30 arbejdsdage efter udgangen af maj, august og december - forelægger Kommissionen Europa-Parlamentet og Rådet en beretning om gennemførelsen af budgettet, der både omfatter indtægter og udgifter fordelt på kapitler, artikler og konti.

Beretningen indeholder også oplysninger om anvendelsen af de bevillinger, der er fremført fra tidligere regnskabsår.

3. Taloplysningerne og beretningen om budgetgennemførelsen sendes samtidig til Revisionsretten.

KAPITEL 3

Regnskabsføring

Afdeling 1

Fælles bestemmelser

Artikel 132

1. Institutionernes regnskabssystem er et budgetstyrings- og regnskabssystem, hvori data indlæses, klassificeres og registreres.

2. Regnskabet består af et almindeligt regnskab og et bevillingsregnskab. Regnskaberne føres i euro på basis af kalenderåret.

3. Det almindelige regnskab og bevillingsregnskabet afsluttes ved regnskabsårets udgang med henblik på opstilling af det årsregnskab, der er omhandlet i kapitel 1.

4. Bestemmelserne i stk. 2 og 3 er ikke til hinder for, at den ved delegation bemyndigede anvisningsberettigede fører et omkostningsregnskab.

Artikel 133

1. Kommissionens regnskabsfører fastsætter efter høring af regnskabsførerne for de andre institutioner og for de i artikel 185 omhandlede organer de regnskabsregler og -metoder og den harmoniserede regnskabskontoplan, der skal anvendes af alle institutioner, af de i afsnit V i anden del omhandlede kontorer og af alle de i artikel 185 omhandlede organer.

2. Ved fastsættelsen af de regler og metoder, der er omhandlet i stk. 1, tager Kommissionens regnskabsfører udgangspunkt i de internationalt anerkendte regnskabsstandarder, der anvendes i den offentlige sektor, men kan afvige herfra, når den særlige karakter af Fællesskabernes virksomhed berettiger det.

Afdeling 2

Det almindelige regnskab

Artikel 134

I det almindelige regnskab registreres i kronologisk rækkefølge og efter det dobbelte bogholderis metode alle begivenheder og transaktioner, der påvirker den økonomiske og finansielle situation og formuestillingen for institutionerne og for de organer, der er omhandlet i artikel 185.

Artikel 135

1. De enkelte kontobevægelser og kontienes saldi bogføres.

2. Alle regnskabsposteringer, herunder regnskabsmæssige korrektioner, skal være baseret på bilag, hvortil der henvises.

3. Regnskabssystemet skal gøre det muligt at spore hver enkelt regnskabspostering.

Artikel 136

Regnskabsføreren foretager efter regnskabsårets udgang og frem til datoen for regnskabsaflæggelsen de korrektioner, der er nødvendige for at sikre et formelt rigtigt og pålideligt årsregnskab, som giver et retvisende billede; disse korrektioner må dog ikke medføre udbetalinger eller indbetalinger med virkning for det pågældende regnskabsår.

Afdeling 3

Bevillingsregnskabet

Artikel 137

1. Bevillingsregnskabet gør det muligt i detaljer at følge gennemførelsen af budgettet.

2. Med henblik på anvendelsen af stk. 1 registreres i bevillingsregnskabet alle de i afsnit IV i første del omhandlede transaktioner vedrørende gennemførelse af budgettet med hensyn til indtægter og udgifter.

KAPITEL 4

Formuefortegnelse

Artikel 138

1. Hver institution og hvert af de organer, der er omhandlet i artikel 185, skal føre fortegnelser, der viser mængden og værdien af alle de materielle, immaterielle og finansielle anlægsaktiver, der udgør Fællesskabernes formue, efter en model vedtaget af Kommissionens regnskabsfører.

Hver institution og hvert af de organer, der er omhandlet i artikel 185, kontrollerer, at oplysningerne i disse fortegnelser stemmer overens med de virkelige forhold.

2. Salg af løsøre skal annonceres på passende måde.

AFSNIT VIII

EKSTERN REVISION OG DECHARGE

KAPITEL 1

EKSTERN REVISION

Artikel 139

1. Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen underretter så snart som muligt Revisionsretten om alle de beslutninger og foranstaltninger, som de træffer i henhold til artikel 9, 13, 18, 22, 23, 26 og 36.

2. Institutionerne sender Revisionsretten de interne bestemmelser, som de vedtager på det finansielle område.

3. Revisionsretten underrettes om udnævnelser af anvisningsberettigede, interne revisorer, regnskabsførere og forskudsbestyrere samt om uddelegering af beføjelser, der sker med hjemmel i artikel 51, 61, 62, 63 og 85.

Artikel 140

1. Revisionsrettens undersøgelse af lovligheden og den formelle rigtighed af indtægterne og udgifterne bygger på traktaternes bestemmelser, budgettet, denne forordning, gennemførelsesbestemmelserne samt alle retsakter, der er udstedt til gennemførelse af traktaterne.

2. Under udførelsen af sit hverv har Revisionsretten på de betingelser, der er fastsat i artikel 142, adgang til alle dokumenter og oplysninger, der angår den økonomiske forvaltning i tjenestegrene og organer i forbindelse med transaktioner, der helt eller delvis finansieres af Fællesskaberne. Den har beføjelse til at udspørge enhver ansat, der har ansvaret for en indtægts- eller udgiftstransaktion, og til at benytte de samme kontrolmuligheder, som tjenestegrenene eller organerne råder over. Revision i medlemsstaterne foretages i forbindelse med de nationale revisionsinstitutioner eller, såfremt disse ikke har de fornødne beføjelser, i forbindelse med de kompetente nationale myndigheder. Samarbejdet mellem Revisionsretten og medlemsstaternes revisionsinstitutioner er baseret på tillid og bevarelse af deres uafhængighed.

Revisionsretten kan for at indhente alle nødvendige oplysninger med henblik på udførelsen af det hverv, den er blevet pålagt ved traktaterne eller retsakter udstedt i henhold til disse, efter egen anmodning være til stede ved den revision, der foretages af hver fællesskabsinstitution eller på dennes vegne som led i budgetgennemførelsen.

På Revisionsrettens anmodning skal hver institution bemyndige pengeinstitutter, i hvilke Fællesskabet har tilgodehavender, til at give Revisionsretten mulighed for at undersøge, om de eksterne oplysninger stemmer overens med regnskabet.

3. Med henblik på udførelsen af sit hverv meddeler Revisionsretten de institutioner og myndigheder, der er omfattet af denne forordning, navnene på de ansatte, der er bemyndiget til at revidere de pågældende institutioner og myndigheder.

Artikel 141

Revisionsretten sørger for, at alle værdipapirer og midler, der er deponeret eller findes som kassebeholdning, kontrolleres på grundlag af attester underskrevet af depositarerne eller officielle erklæringer vedrørende kasse- eller værdipapirbeholdninger. Den kan selv foretage denne kontrol.

Artikel 142

1. Kommissionen, de øvrige institutioner, de organer, der forvalter indtægter eller udgifter på Fællesskabernes vegne, og de endelige modtagere af betalinger over budgettet yder Revisionsretten al den bistand og giver den alle de oplysninger, som den mener at have brug for under udførelsen af sit hverv. De giver Revisionsretten adgang til alle bilag vedrørende indgåelse og gennemførelse af indkøbsaftaler finansieret over fællesskabsbudgettet, alle regnskaber over penge og materialer, alle bilag, herunder regnskabsbilag, såvel som dertil hørende administrative dokumenter, enhver form for dokumentation vedrørende Fællesskabernes indtægter og udgifter, alle fortegnelser, alle organisationsplaner, som Revisionsretten måtte finde nødvendige i forbindelse med revisionen på grundlag af bilag eller på stedet af beretningen om resultatet af den budgetmæssige og finansielle gennemførelse, og i samme øjemed alle dokumenter og oplysninger, der opbevares på et magnetisk medium.

De berørte nationale myndigheders forskellige interne revisionstjenester og -enheder yder Revisionsretten al den bistand, som den mener at have brug for under udøvelsen af sit hverv.

Første afsnit finder også anvendelse på fysiske og juridiske personer, der får udbetalt midler over fællesskabsbudgettet.

2. Ansatte, hvis arbejde skal kontrolleres af Revisionsretten, har pligt til:

a) at åbne deres kasse og fremvise kontantbeholdning, værdipapirer og materiale af enhver art og de bilag vedrørende forvaltningen, som de ligger inde med, såvel som alle bøger, registre og andre dokumenter, der har tilknytning dertil

b) at fremvise korrespondance og alle andre dokumenter, der er nødvendige for, at den revision, der er omhandlet i artikel 140, stk. 1, kan foretages fuldt ud.

Kun Revisionsretten kan anmode om at få meddelt de oplysninger, der er omhandlet i første afsnit, litra b).

3. Revisionsretten har beføjelse til at kontrollere dokumenter vedrørende Fællesskabernes indtægter og udgifter, der opbevares af institutionernes tjenestegrene, navnlig de tjenestegrene, der har ansvar for beslutninger vedrørende disse indtægter og udgifter, af organer, der forvalter indtægter eller udgifter på Fællesskabernes vegne, og af fysiske eller juridiske personer, der får udbetalt midler over fællesskabsbudgettet.

4. Kontrollen af indtægters og udgifters lovlighed og formelle rigtighed og kontrollen af, at den økonomiske forvaltning har været forsvarlig, omfatter også anvendelsen af fællesskabsmidler, som organer uden for institutionerne har modtaget som tilskud.

5. Ethvert fællesskabstilskud til modtagere uden for institutionerne er betinget af, at der foreligger en skriftlig accept fra modtagerne eller, hvis det ikke er muligt, kontrahenterne eller underkontrahenterne af at lade Revisionsretten føre kontrol med anvendelsen af tilskuddene.

6. Kommissionen skal, hvis Revisionsretten anmoder om det, give den alle oplysninger om lånoptagelses- og långivningsvirksomheden.

7. Anvendelsen af integrerede edb-systemer må ikke begrænse Revisionsrettens adgang til bilag.

Artikel 143

1. For Revisionsrettens årsberetning gælder bestemmelserne i stk. 2-6.

2. Revisionsretten meddeler senest den 15. juni Kommissionen og de berørte institutioner de bemærkninger, som den mener bør medtages i årsberetningen. Disse bemærkninger behandles fortroligt. Alle institutioner sender senest den 30. september Revisionsretten deres svar. Alle andre institutioner end Kommissionen sender samtidig deres svar til Kommissionen.

3. Årsberetningen indeholder en vurdering af, om den økonomiske forvaltning har været forsvarlig.

4. Årsberetningen indeholder et afsnit for hver institution. Revisionsretten kan tilføje enhver form for sammendrag eller generelle bemærkninger, som den finder relevante.

I den offentliggjorte udgave af årsberetningen sørger Revisionsretten for, at institutionernes svar på dens bemærkninger placeres umiddelbart efter de bemærkninger, svarene vedrører.

5. Revisionsretten sender senest den 31. oktober de myndigheder, der er ansvarlige for meddelelse af decharge, og de øvrige institutioner sin årsberetning med institutionernes svar og sørger for offentliggørelse heraf i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

6. Når Revisionsretten har fremsendt årsberetningen, meddeler Kommissionen straks de berørte medlemsstater de bemærkninger i beretningen, der vedrører forvaltningen af midler, som de har ansvaret for i henhold til gældende bestemmelser.

Når medlemsstaterne har modtaget disse bemærkninger, sender de Kommissionen deres svar inden 60 dage. Kommissionen sender Revisionsretten, Rådet og Europa-Parlamentet et sammendrag inden den 15. februar.

Artikel 144

1. Revisionsretten sender den berørte institution alle bemærkninger, som den mener bør medtages i en særberetning. Disse bemærkninger behandles fortroligt.

Institutionen har en frist på to en halv måned til at meddele Revisionsretten sine eventuelle kommentarer til de pågældende bemærkninger.

Senest en måned herefter vedtager Revisionsretten den endelige udgave af den pågældende særberetning.

Særberetningerne med de berørte institutioners svar sendes straks til Europa-Parlamentet og Rådet, der hver især, eventuelt sammen med Kommissionen, afgør, hvordan de skal følges op.

Hvis Revisionsretten beslutter at offentliggøre visse af sine særberetninger i De Europæiske Fællesskabers Tidende, skal de ledsages af de berørte institutioners svar.

2. Revisionsretten kan lade udtalelser som omhandlet i EF-traktatens artikel 248, stk. 4, og Euratom-traktatens artikel 180a, stk. 4, der ikke vedrører forslag eller udkast, der indgår i lovgivningsproceduren, offentliggøre i De Europæiske Fællesskabers Tidende. Revisionsretten træffer beslutning om offentliggørelsen efter høring af den institution, der har anmodet om udtalelsen, eller som berøres af den. Offentliggjorte udtalelser skal ledsages af de pågældende institutioners eventuelle bemærkninger.

KAPITEL 2

Decharge

Artikel 145

1. Efter henstilling fra Rådet, der træffer afgørelse med kvalificeret flertal, meddeler Europa-Parlamentet senest den 30. april i år n + 2 Kommissionen decharge for gennemførelsen af budgettet for regnskabsåret n.

2. Hvis den frist, der er nævnt i stk. 1, ikke kan overholdes, oplyser Europa-Parlamentet eller Rådet Kommissionen om årsagerne til, at afgørelsen har måttet udsættes.

3. Hvis Europa-Parlamentet udsætter afgørelsen om decharge, bestræber Kommissionen sig på snarest muligt at træffe foranstaltninger, der kan fjerne eller gøre det lettere at fjerne hindringerne for denne afgørelse.

Artikel 146

1. Dechargeafgørelsen omfatter regnskaberne over alle Fællesskabernes indtægter og udgifter, den heraf følgende saldo og Fællesskabernes aktiver og passiver som opført på balancen.

2. Med henblik på at meddele decharge gennemgår Europa-Parlamentet næst efter Rådet regnskaberne, årsregnskabet og balancen som omhandlet i EF-traktatens artikel 275 og Euratom-traktatens artikel 179a. Parlamentet gennemgår også Revisionsrettens årsberetning med tilhørende svar fra de reviderede institutioner, de af Revisionsrettens særberetninger, der indgår i dechargeproceduren for det pågældende regnskabsår, og Revisionsrettens erklæring om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed.

3. Hvis Europa-Parlamentet anmoder om det, forelægger Kommissionen det alle de oplysninger, der er nødvendige for, at dechargeproceduren vedrørende det pågældende regnskabsår kan forløbe tilfredsstillende i overensstemmelse med EF-traktatens artikel 276.

Artikel 147

1. I overensstemmelse med EF-traktatens artikel 276 og Euratom-traktatens artikel 180b træffer Kommissionen og de øvrige institutioner alle egnede foranstaltninger til at efterkomme bemærkningerne i Europa-Parlamentets afgørelse om decharge samt de kommentarer, der ledsager Rådets henstilling om decharge.

2. Institutionerne aflægger efter anmodning fra Europa-Parlamentet eller Rådet beretning om, hvilke foranstaltninger de har truffet på baggrund af disse bemærkninger og kommentarer, navnlig om de instrukser, de har givet de tjenestegrene, der medvirker ved budgettets gennemførelse. Medlemsstaterne samarbejder med Kommissionen og meddeler den, hvilke foranstaltninger de har truffet for at efterkomme disse bemærkninger, så Kommissionen kan tage hensyn hertil i sin egen beretning. Institutionernes beretninger tilsendes ligeledes Revisionsretten.

ANDEN DEL

SÆRLIGE BESTEMMELSER

AFSNIT I

DEN EUROPÆISKE UDVIKLINGS- OG GARANTIFOND FOR LANDBRUGET, GARANTISEKTIONEN

Artikel 148

1. Bestemmelserne i første og tredje del finder anvendelse på udgifter afholdt af de administrative organer, der er omhandlet i retsforskrifterne vedrørende EUGFL, Garantisektionen, samt på indtægterne, jf. dog undtagelserne i dette afsnit.

2. De foranstaltninger, som forvaltes direkte af Kommissionen, gennemføres efter bestemmelserne i første og tredje del.

Artikel 149

1. For hvert regnskabsår omfatter EUGFL, Garantisektionen, ikke-opdelte bevillinger.

2. Fremførte betalingsbevillinger, der ikke er udnyttet ved regnskabsårets slutning, annulleres.

3. Bevillinger til EUGFL, Garantisektionen, vedrørende udvikling af landdistrikterne, som der ikke er indgået forpligtelser for, kan fremføres, dog kun til det følgende regnskabsår, og det fremførte beløb må højst svare til 3 % af bevillingerne under det pågældende afsnit. En sådan fremførsel er kun mulig, hvis de bevillinger, der er afsat under de pågældende poster i budgettet for det følgende regnskabsår, ikke er tilstrækkelige til at dække den manko, der er konstateret i forbindelse med gennemførelsen af programmerne til udvikling af landdistrikterne, i forhold til det niveau, der var besluttet for det foregående regnskabsår. Kommissionen træffer beslutning om fremførsel senest den 15. februar i det regnskabsår, hvortil fremførslen sker, og underretter budgetmyndigheden herom.

Artikel 150

1. Kommissionen refunderer medlemsstaternes udgifter.

2. Kommissionens beslutninger om fastsættelse af disse refusionsbeløb udgør samlede foreløbige forpligtelser, der skal ligge inden for det samlede bevillingsbeløb, der er opført under EUGFL, Garantisektionen.

3. For udgifter til løbende forvaltning af EUGFL, Garantisektionen, kan der fra 15. november indgås forudgående forpligtelser, der konteres under det følgende regnskabsårs bevillinger. Disse forpligtelser kan dog ikke overstige halvdelen af det løbende regnskabsårs tilsvarende samlede bevillinger. De kan kun vedrøre udgifter, som er baseret på en eksisterende basisretsakt.

Artikel 151

1. For udgifter afholdt af de administrative organer, der er omhandlet i retsforskrifterne vedrørende EUGFL, Garantisektionen, indgås der inden for en frist på to måneder efter modtagelsen af de af medlemsstaterne fremsendte regnskaber en forpligtelse opdelt på kapitel, artikel og konto. Inden for samme frist konteres beløbene som betalinger, dog ikke hvis medlemsstaterne endnu ikke har betalt, eller hvis det er usikkert, om udgifterne er berettigede.

Denne budgetmæssige forpligtelse fratrækkes de samlede foreløbige forpligtelser, der er omhandlet i artikel 150.

2. De samlede foreløbige forpligtelser, der er indgået for et regnskabsår, men for hvilke der ikke inden den 1. februar i det følgende regnskabsår er indgået forpligtelser specificeret efter kontoplanen, frigøres med virkning for det oprindelige regnskabsår.

3. Stk. 1 og 2 finder anvendelse med forbehold af regnskabsafslutningen.

Artikel 152

Udgifterne konteres et regnskabsår på grundlag af de beløb, som Kommissionen har refunderet medlemsstaterne til og med den 31. december i det pågældende regnskabsår, forudsat at betalingsordren er kommet regnskabsføreren i hænde senest den 31. januar i det følgende regnskabsår.

Artikel 153

1. Når Kommissionen kan foretage bevillingsoverførsler i henhold til artikel 23, træffer den beslutning herom senest den 31. januar i det følgende regnskabsår og underretter budgetmyndigheden herom.

2. I andre tilfælde end dem, der er omhandlet i stk. 1, forelægger Kommissionen budgetmyndigheden forslag om overførsler senest den 10. januar i det følgende regnskabsår.

Budgetmyndigheden træffer afgørelse om overførslerne efter proceduren i artikel 24, men inden for en frist på tre uger.

Artikel 154

Resultatet af beslutninger om regnskabsafslutning omhandles i én artikel som mer- eller mindreudgifter.

AFSNIT II

STRUKTURFONDENE

Artikel 155

1. Bestemmelserne i første og tredje del finder anvendelse på udgifter afholdt af de administrative organer, der er omhandlet i retsforskrifterne vedrørende strukturfondene, Samhørighedsfonden og førtiltrædelsesforanstaltningerne på struktur- og landbrugsområdet samt på indtægterne, jf. dog undtagelserne i dette afsnit.

2. De foranstaltninger, der forvaltes direkte af Kommissionen, gennemføres ligeledes i overensstemmelse med reglerne i denne forordnings første og tredje del.

3. Førtiltrædelsesforanstaltningerne på struktur- og landbrugsområdet kan forvaltes decentralt på de betingelser, der er fastsat i artikel 164.

Artikel 156

1. Kommissionens udbetaling af finansielle bidrag fra fondene foretages i overensstemmelse med de retsforskrifter, der er omhandlet i artikel 155.

2. Fristen for, hvornår Kommissionen skal foretage de mellemliggende betalinger, fastsættes i overensstemmelse med de retsforskrifter, der er omhandlet i artikel 155.

3. Behandlingen af medlemsstaternes tilbagebetalinger og dennes virkninger for størrelsen af fondenes finansielle bidrag bestemmes ved de retsforskrifter, der er omhandlet i artikel 155.

Artikel 157

Kommissionen frigør automatisk forpligtede bevillinger under de betingelser, der er fastsat i de i artikel 155 omhandlede retsforskrifter.

De således frigjorte bevillinger kan genopføres i tilfælde af en åbenlys fejl, der udelukkende kan tilskrives Kommissionen, eller i tilfælde af force majeure, der har alvorlige følger for gennemførelsen af de foranstaltninger, der støttes gennem strukturfondene.

Med henblik herpå undersøger Kommissionen de frigørelser, der er foretaget i løbet af det foregående regnskabsår, og træffer senest den 15. februar i det løbende regnskabsår på grundlag af behovet beslutning om, hvorvidt det er nødvendigt at genopføre de dertil svarende bevillinger.

Artikel 158

For så vidt angår de aktionsudgifter, der er omhandlet i dette afsnit, kan Kommissionen foretage overførsler fra et afsnit til et andet, forudsat at der er tale om bevillinger med samme formål i henhold til de retsforskrifter, der er omhandlet i artikel 155.

Artikel 159

Arbejdet med at udvælge, forvalte og kontrollere projekter er undergivet bestemmelserne i de restforskrifter, der er omhandlet i artikel 155.

AFSNIT III

FORSKNING

Artikel 160

1. Bestemmelserne i første og tredje del finder anvendelse på bevillingerne til forskning og teknologisk udvikling, jf. dog undtagelserne i dette afsnit.

Disse bevillinger opføres enten under et af de budgetafsnit, der vedrører forskningspolitik, i form af direkte eller indirekte foranstaltninger, eller i et kapitel om forskningsaktiviteter under et andet afsnit.

De anvendes ved gennemførelse af de foranstaltninger, der er anført i gennemførelsesbestemmelserne.

2. For så vidt angår de aktionsudgifter, der er omhandlet i dette afsnit, kan Kommissionen foretage overførsler fra et afsnit til et andet, forudsat at bevillingerne anvendes til samme formål.

3. Eksperter, der aflønnes over bevillingerne til forskning og teknologisk udvikling, ansættes efter procedurer, der fastsættes i forbindelse med vedtagelsen af hvert enkelt forskningsrammeprogram.

Artikel 161

1. Bevillinger til Det Fælles Forskningscenter (FFC) kan opføres på budgettet under andre afsnit og kapitler end dem, der er omhandlet i artikel 160, stk. 1, hvis det drejer sig om bevillinger, der skal dække FFC's deltagelse - på et konkurrencemæssigt grundlag eller efter forhandling - i fællesskabsforanstaltninger, der helt eller delvis finansieres over det almindelige budget.

2. Bevillinger til foranstaltninger, som FFC deltager i på et konkurrencemæssigt grundlag, sidestilles med formålsbestemte indtægter som omhandlet i artikel 18. De forpligtelsesbevillinger, som disse indtægter medfører, stilles til rådighed, så snart der foreligger et overslag over fordringen.

Anvendelsen af disse bevillinger registreres i et detaljeret regnskab i regnskabet over resultatet af budgetgennemførelsen for hver enkelt relevant kategori af foranstaltninger; i dette detaljerede regnskab registreres ikke indtægter hidrørende fra finansielle midler fra offentlig eller privat tredjemand eller indtægter hidrørende fra andre ydelser, som Kommissionen udfører for tredjemand.

3. Reglerne for indgåelse af aftaler i afsnit V i første del finder ikke anvendelse på FFC's aktiviteter for tredjemands regning.

4. Inden for budgetafsnittet om forskningspolitik i form af direkte foranstaltninger kan Kommissionen uanset artikel 23 foretage overførsler fra et kapitel til et andet, dog højst 15 % af bevillingerne på den budgetpost, hvorfra overførslen sker.

AFSNIT IV

FORANSTALTNINGER UDADTIL

KAPITEL 1

Generelle bestemmelser

Artikel 162

1. Bestemmelserne i første og tredje del finder anvendelse på foranstaltninger udadtil, der finansieres over budgettet, jf. dog undtagelserne i dette afsnit.

2. Bevillingerne til de i stk. 1 omhandlede foranstaltninger anvendes af Kommissionen:

a) enten inden for rammerne af autonome bistandsaktioner

b) eller inden for rammerne af aftaler indgået med ét eller flere modtagertredjelande

c) eller inden for rammerne af aftaler indgået med de internationale organisationer, der er omhandlet i artikel 53.

KAPITEL 2

Gennemførelse af foranstaltningerne

Artikel 163

De i dette afsnit omhandlede foranstaltninger kan enten gennemføres centralt af Kommissionen eller decentralt af det eller de pågældende modtagerlande eller sammen med internationale organisationer. Bevillinger til foranstaltninger udadtil kan lægges til midler fra andre kilder for at nå et fælles mål.

Artikel 164

1. Kommissionen kan som led i den decentrale forvaltning beslutte at overdrage modtagertredjelandenes myndigheder forvaltningen af visse foranstaltninger efter at have konstateret, at det eller de pågældende modtagerlande ved forvaltningen af fællesskabsmidler er i stand til at anvende følgende kriterier helt eller delvis alt efter omfanget af den aftalte decentralisering:

a) funktionerne anvisning til betaling og betaling skal være faktisk adskilte

b) der skal være et effektivt system for intern kontrol af forvaltningstransaktioner

c) hvad angår støtte til projekter skal der være særskilte procedurer for regnskabsaflæggelse, der viser anvendelsen af fællesskabsmidlerne, og hvad angår andre typer støtte skal en årlig erklæring, der attesterer de pågældende udgifter, sendes til Fællesskabet

d) der skal være en national institution for uafhængig ekstern kontrol

e) procedurerne for indgåelse af indkøbsaftaler skal være klare og åbne og ikke-diskriminerende og forhindre enhver interessekonflikt.

2. Modtagerlandet skal forpligte sig til at overholde bestemmelserne i artikel 53, stk. 6.

Artikel 165

Modtagertredjelandenes og de internationale organisationers gennemførelse af foranstaltningerne kontrolleres af Kommissionen. Denne kontrol foregår ved enten forudgående godkendelse eller efterfølgende kontrol eller en blanding af begge dele.

Artikel 166

1. De foranstaltninger, der gennemføres, giver anledning til:

a) at der indgås en finansieringsaftale mellem Kommissionen, der handler på Fællesskabernes vegne, og det eller de pågældende modtagerlande eller de organer, disse har udpeget, i det følgende benævnt "modtagerne"

b) eller at der indgås en kontrakt eller en aftale om tilskud med nationale eller internationale offentligretlige organer eller fysiske eller juridiske personer, der er ansvarlige for foranstaltningernes gennemførelse.

I de kontrakter og aftaler, der er omhandlet i litra a) og b), fastsættes betingelser for kontrahentens forvaltning af den eksterne bistand.

2. Finansieringsaftaler med de modtagertredjelande, der er omhandlet i stk. 1, litra a), indgås senest den 31. december i år n + 1, idet år n er det år, hvor den budgetmæssige forpligtelse er vedtaget. De individuelle kontrakter og aftaler til gennemførelse af finansieringsaftalerne indgås senest tre år fra datoen for den budgetmæssige forpligtelse. Individuelle kontrakter og aftaler vedrørende revision og evaluering kan indgås senere.

KAPITEL 3

Indgåelse af indkøbsaftaler

Artikel 167

1. Bestemmelserne i artikel 56 og i kapitel 1 i afsnit V i første del om de generelle bestemmelser for indgåelse af indkøbsaftaler finder anvendelse på de indkøbsaftaler, der er omfattet af nærværende afsnit, jf. dog de særlige bestemmelser om beløbsgrænser og betingelser for indgåelse af indkøbsaftaler med tredjelande, der fastsættes i gennemførelsesbestemmelserne. I dette afsnit betragtes følgende som ordregivende myndigheder:

a) Kommissionen på vegne af en eller flere modtagere og for deres regning

b) den eller de pågældende modtagere

c) et organ henhørende under national ret eller folkeret eller juridiske eller fysiske personer, der har indgået en aftale om finansiering eller tilskud med Kommissionen med henblik på gennemførelsen af en foranstaltning udadtil.

2. Udbudsprocedurerne fastlægges i de finansieringsaftaler eller aftaler om tilskud, der er nævnt i artikel 166.

Artikel 168

1. Alle personer, der er omfattet af traktaternes anvendelsesområde, kan på lige vilkår deltage i udbud, og det samme gælder i overensstemmelse med de særlige bestemmelser herom i basisretsakterne vedrørende det pågældende samarbejdsområde alle statsborgere, både fysiske og juridiske personer, i modtagertredjelande eller alle tredjelande, der udtrykkeligt er anført i disse retsakter.

2. I behørigt begrundede undtagelsestilfælde kan statsborgere fra andre tredjelande end dem, der er omhandlet i stk. 1, få adgang til at deltage i udbud i henhold til de særlige bestemmelser herom, der er indeholdt i basisretsakterne vedrørende det pågældende samarbejdsområde.

3. I forbindelse med aftaler om adgang til deltagelse i indkøbsaftaler vedrørende varer og tjenesteydelser, som Fællesskabet deltager i, har også statsborgere fra andre tredjelande end dem, der er omhandlet i stk. 1 og 2, adgang til at deltage i indkøbsaftaler finansieret over budgettet på de betingelser, der er fastsat i den pågældende aftale.

KAPITEL 4

Ydelse af tilskud

Artikel 169

En foranstaltning kan kun i sin helhed finansieres over budgettet, hvis dette viser sig at være nødvendigt for dens gennemførelse.

KAPITEL 5

Kontrol af regnskaberne

Artikel 170

Hver finansieringsaftale og aftale om tilskud skal udtrykkeligt give Kommissionen og Revisionsretten beføjelse til gennem bilagskontrol og kontrol på stedet at kontrollere alle kontrahenter og underkontrahenter, der har modtaget fællesskabsmidler.

AFSNIT V

EUROPÆISKE KONTORER

Artikel 171

1. Med henblik på anvendelsen af dette afsnit forstås ved "europæiske kontorer" administrative strukturer oprettet af en eller flere institutioner til udførelse af specifikke tværgående opgaver.

2. Bestemmelserne i dette afsnit finder også anvendelse på Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig.

3. Bestemmelserne i første og tredje del finder anvendelse på de europæiske kontorers drift, jf. dog undtagelserne i dette afsnit.

Artikel 172

1. Bevillingerne til hvert europæisk kontor, som opføres samlet under en specifik budgetpost i budgetsektionen vedrørende Kommissionen, udspecificeres i et bilag til denne sektion.

Bilaget udformes som en oversigt over indtægter og udgifter, der opdeles på samme måde som budgettets sektioner.

De bevillinger, der opføres i bilaget, dækker hvert europæisk kontors samlede finansielle behov i forbindelse med de opgaver, som kontoret udfører for institutionerne.

2. Stillingsfortegnelsen for hvert europæisk kontor knyttes som bilag til Kommissionens stillingsfortegnelse.

3. Direktøren for hvert europæisk kontor træffer beslutning om overførsler inden for det i stk. 1 omhandlede bilag. Kommissionen underretter budgetmyndigheden om sådanne overførsler.

4. Hvert europæisk kontors årsregnskab udgør en integrerende del af Fællesskabernes årsregnskab som omhandlet i artikel 121.

Artikel 173

For så vidt angår de bevillinger, der er opført i bilaget vedrørende hvert europæisk kontor, uddelegerer Kommissionen beføjelserne som anvisningsberettiget til det pågældende europæiske kontors direktør og fastsætter grænserne og betingelserne for de uddelegerede beføjelser.

Artikel 174

1. Hvert interinstitutionelt europæisk kontor opstiller et omkostningsregnskab over sine udgifter, som gør det muligt at fastslå hver institutions andel af de leverede ydelser. Kontorets styrelsesudvalg fastsætter regler for, hvorledes dette regnskab skal føres.

2. Anmærkningerne vedrørende den særlige budgetpost, hvorunder de samlede bevillinger til hvert interinstitutionelt europæisk kontor er opført, skal vise et overslag over omkostningerne i forbindelse med de ydelser, som det europæiske kontor leverer hver af institutionerne, udarbejdet på grundlag af det omkostningsregnskab, der er omhandlet i stk. 1.

3. Hvert interinstitutionelt kontor meddeler de berørte institutioner det resultat, der fremgår af dette omkostningsregnskab.

Artikel 175

1. Hvert europæisk kontors styrelsesudvalg fastlægger de nærmere regler for anvendelsen af bestemmelserne i dette afsnit.

2. I de tilfælde, hvor et europæisk kontors arbejdsopgaver omfatter ydelser mod betaling til tredjemand, fastlægger styrelsesudvalget særlige bestemmelser om de betingelser, som ydelserne leveres på, samt om regnskabsføringen af ydelserne.

Artikel 176

Bestemmelserne i dette afsnit finder anvendelse på Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF), undtagen bestemmelserne i artikel 174 og artikel 175, stk. 2.

OLAF's direktør kan subdelegere sine beføjelser til ansatte, der er omfattet af vedtægten.

AFSNIT VI

ADMINISTRATIONSBEVILLINGER

Artikel 177

Bestemmelserne i første og tredje del finder anvendelse på administrationsbevillingerne, jf. dog undtagelserne i dette afsnit.

Artikel 178

1. For løbende forvaltningsudgifter kan der fra den 15. november hvert år indgås forudgående forpligtelser, der konteres bevillingerne for det følgende regnskabsår. Sådanne forpligtelser kan dog ikke overstige en fjerdedel af de bevillinger, der er opført under den dertil svarende budgetpost for det løbende regnskabsår. De kan ikke vedrøre nye udgifter, der ikke er principielt godkendt i det sidste behørigt vedtagne budget.

2. Udgifter, der ifølge retlige bestemmelser eller bestemmelser i en kontrakt skal betales forud, som f.eks. lejeudgifter, kan fra den 1. december give anledning til betaling, der konteres bevillingerne for det følgende regnskabsår.

Artikel 179

1. Administrationsbevillinger er ikke-opdelte bevillinger.

2. Driftsudgifter i medfør af kontrakter, der dækker perioder på mere end et regnskabsår, enten i overensstemmelse med lokal sædvane, eller fordi der er tale om levering af udstyr, konteres budgettet for det regnskabsår, hvori de afholdes.

3. Institutionerne underretter hurtigst muligt budgetmyndighedens to parter om alle projekter vedrørende fast ejendom, der kan give anledning til betydelige budgetudgifter.

Budgetmyndighedens to parter meddeler det omgående til den pågældende institution, hvis de agter at afgive udtalelse om projektet. Hvis den pågældende institution ikke modtager noget svar, kan den iværksætte det planlagte projekt inden for rammerne af sin administrative autonomi med forbehold af EF-traktatens artikel 282 og Euratom-traktatens artikel 185 for så vidt angår Fællesskabets repræsentation.

Når budgetmyndighedens to parter har meddelt, at de agter at afgive udtalelse, sender de udtalelsen til den pågældende institution inden to uger efter datoen for meddelelsen.

TREDJE DEL

OVERGANGSBESTEMMELSER OG AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

AFSNIT I

OVERGANGSBESTEMMELSER

Artikel 180

1. Hvis Rådet ikke inden den 31. december 2006 på grundlag af et eventuelt forslag fra Kommissionen når til enighed om en anden budgetmæssig behandling af de negative landbrugsudgifter, erstattes disse fra den 1. januar 2007 af indtægter, der samlet formålsbestemmes til EUGFL.

2. Såfremt anvendelsen af stk. 1 medfører, at negative udgifter ændres til formålsbestemte indtægter, er det nødvendigt fra 1. januar 2007

a) at første punktum i artikel 42 affattes således: "Budgettet kan ikke omfatte negative indtægter og udgifter"

b) at artikel 154 affattes således: "Formålsbestemte indtægter under dette afsnit anvendes afhængigt af deres oprindelse enten til bevillinger til EUGFL, Garantisektionen, med det formål at finansiere udgifterne til den fælles landbrugspolitik eller til bevillinger til EUGFL, Garantisektionen, med det formål at finansiere foranstaltninger til udvikling af landdistrikterne og ledsageforanstaltninger."

Artikel 181

1. Den opdeling efter formål af Kommissionens udgifter, der er omhandlet i artikel 41, stk. 2, anvendes første gang for regnskabsåret 2004.

For regnskabsåret 2003 omfatter sektionen vedrørende Kommissionen:

a) en del A vedrørende institutionens personale- og administrationsudgifter

b) en del B vedrørende aktionsudgifterne, underopdelt efter behov.

Overførselsproceduren i artikel 23 og 158 og artikel 160, stk. 2, anvendes første gang på bevillingerne i regnskabsåret 2004. For så vidt angår bevillingerne i regnskabsåret 2003 gælder artikel 26, stk. 3 og 4, i finansforordningen af 21. december 1977, senest ændret ved Rådets forordning (EF, EKSF, Euratom) nr. 762/2001, for proceduren for bevillingsoverførsler inden for budgettets sektion vedrørende Kommissionen.

2. De frister, der er omhandlet i artikel 128, stk. 2, artikel 129 og artikel 143, stk. 2 og 5, anvendes første gang for regnskabsåret 2005.

For de foregående regnskabsår fastsættes disse frister til henholdsvis:

a) den 1. maj for så vidt angår artikel 128, stk. 2

b) den 15. juli for så vidt angår artikel 129, stk. 1

c) den 15. september for så vidt angår artikel 129, stk. 2

d) den 15. oktober for så vidt angår artikel 129, stk. 3

e) den 30. november for så vidt angår artikel 129, stk. 4

f) den 15. juli og den 31. oktober for så vidt angår artikel 143, stk. 2

g) den 30. november for så vidt angår artikel 143, stk. 5.

Bestemmelserne i afsnit VII i første del indføres gradvis, afhængigt af de tekniske muligheder, og anvendes fuldt ud i regnskabsåret 2005.

3. Artikel 113, stk. 2, anvendes første gang fra regnskabsåret 2005.

4. Den årsberetning fra den ved delegation bemyndigede anvisningsberettigede, der er omhandlet i artikel 60, stk. 7, udarbejdes første gang for regnskabsåret 2003.

5. De forpligtelsesbevillinger, der er frigjort for regnskabsåret 2002, kan med forbehold af artikel 157 genopføres som fastsat i artikel 7, stk. 6, i finansforordningen af 21. december 1977, senest ændret ved forordning (EF, EKSF, Euratom) nr. 762/2001.

AFSNIT II

AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 182

Europa-Parlamentet og Rådet har beføjelse til at indhente alle relevante oplysninger og forklaringer vedrørende budgetspørgsmål, der henhører under deres respektive kompetenceområder.

Artikel 183

Kommissionen vedtager gennemførelsesbestemmelserne til denne forordning.

Artikel 184

Hvert tredje år og hver gang det viser sig nødvendigt, tages denne forordning op til fornyet gennemgang efter proceduren i EF-traktatens artikel 279 og Euratom-traktatens artikel 183 efter anvendelse af samrådsproceduren, hvis Europa-Parlamentet anmoder om det.

Artikel 185

1. Kommissionen vedtager en rammefinansforordning for organer nedsat af Fællesskaberne, der er juridiske personer og rent faktisk modtager tilskud over budgettet. De finansielle bestemmelser for disse organer kan kun afvige fra rammeforordningen, hvis det er nødvendigt på grund af de særlige forhold, der karakteriserer deres drift, og Kommissionen på forhånd giver sit samtykke.

2. Det er Europa-Parlamentet, der efter henstilling fra Rådet giver decharge for gennemførelsen af budgettet for de i stk. 1 omhandlede organer.

3. Kommissionens interne revisor har samme beføjelser i forbindelse med de i stk. 1 omhandlede organer som i forbindelse med Kommissionens tjenestegrene.

4. De i stk. 1 omhandlede organer anvender de regnskabsregler, der er nævnt i artikel 133, så deres årsregnskab kan konsolideres med Kommissionens årsregnskab.

Artikel 186

Finansforordningen af 21. december 1977 ophæves.

Henvisninger til den ophævede forordning betragtes som henvisninger til nærværende forordning og læses i overensstemmelse med den i bilaget anførte sammenligningstabel.

Artikel 187

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Den anvendes fra den 1. januar 2003.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Luxembourg, den 25. juni 2002.

På Rådets vegne

J. Matas I Palou

Formand

(1) EFT C 96 E af 27.3.2001, s. 1, og

EFT C 103 E af 30.4.2002, s. 292.

(2) EFT C 153 E af 27.6.2002, s. 236.

(3) EFT C 162 af 5.6.2001, s. 1,og

EFT C 92 af 17.4.2002, s. 1,.

(4) EFT C 260 af 17.9.2001, s. 42.

(5) EFT L 356 af 31.12.1977, s. 1. Forordningen er senest ændret ved forordning (EF, EKSF, Euratom) nr. 762/2001 (EFT L 111 af 20.4.2001, s. 1).

(6) EFT L 161 af 26.6.1999, s. 1.

(7) EFT L 198 af 21.7.2001, s. 1.

BILAG

SAMMENLIGNINGSTABEL

under henvisning til artikel 186

>TABELPOSITION>