1.   Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at hindre indrejse i eller transit gennem deres område for fysiske personer:

jf. listen i bilaget.

2.   Stk. 1 forpligter dog ikke en medlemsstat til at nægte sine egne statsborgere indrejse på medlemsstatens eget område.

3.   Stk. 1 gælder med forbehold af tilfælde, hvor en medlemsstat er bundet af en folkeretlig forpligtelse, dvs.:

4.   Stk. 3 gælder ligeledes i tilfælde, hvor en medlemsstat er værtslandet for Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE).

5.   Rådet underrettes behørigt, hver gang en medlemsstat indrømmer en fritagelse i henhold til stk. 3 eller 4.

6.   Medlemsstaterne kan indrømme fritagelser fra de foranstaltninger, der er pålagt i henhold til stk. 1, hvis rejsen er berettiget af tvingende humanitære hensyn eller af hensyn til deltagelse i mellemstatslige møder eller møder, som Unionen tager initiativ til eller er vært for, eller møder, som en medlemsstat, der varetager formandskabet for OSCE, er vært for, og hvor der føres en politisk dialog, som direkte fremmer de restriktive foranstaltningers politikmål.

7.   Medlemsstaterne kan også indrømme fritagelser fra de foranstaltninger, der er pålagt i henhold til stk. 1, hvis indrejse eller transit er nødvendig med henblik på gennemførelse af en retslig procedure.

8.   En medlemsstat, der ønsker at indrømme fritagelser, jf. stk. 6 eller 7, giver Rådet skriftlig meddelelse herom. Fritagelsen anses for at være indrømmet, medmindre et eller flere rådsmedlemmer skriftligt gør indsigelse inden for to arbejdsdage efter at have modtaget meddelelsen om den foreslåede fritagelse. Hvis et eller flere af rådsmedlemmerne gør indsigelse, kan Rådet med kvalificeret flertal beslutte at give den foreslåede fritagelse.

9.   I tilfælde, hvor en medlemsstat i medfør af stk. 3, 4, 6, 7 eller 8 tillader indrejse i eller transit gennem sit område for fysiske personer, der er opført på listen i bilaget, gælder tilladelsen udelukkende det formål, til hvilket den er udstedt, og de direkte berørte fysiske personer.

1.   Alle pengemidler, andre finansielle aktiver og økonomiske ressourcer, der ejes eller kontrolleres direkte eller indirekte af fysiske eller juridiske personer, grupper, enheder og organer:

jf. listen i bilaget, indefryses.

2.   Ingen pengemidler, andre finansielle aktiver eller økonomiske ressourcer må direkte eller indirekte stilles til rådighed for eller til fordel for de fysiske eller juridiske personer, grupper, enheder og organer, der er opført på listen i bilaget.

3.   Uanset stk. 1 og 2 kan medlemsstaternes kompetente myndigheder på sådanne vilkår, som de skønner hensigtsmæssige, give tilladelse til frigivelse af visse indefrosne pengemidler eller økonomiske ressourcer eller til, at visse pengemidler eller økonomiske ressourcer stilles til rådighed, efter at have konstateret, at de pågældende pengemidler eller økonomiske ressourcer:

Den pågældende medlemsstat underretter de øvrige medlemsstater og Kommissionen om alle tilladelser, der gives i medfør af dette stykke, senest to uger efter meddelelsen af en sådan tilladelse.

4.   Uanset stk. 1 kan en medlemsstats kompetente myndigheder give tilladelse til frigivelse af visse indefrosne pengemidler eller økonomiske ressourcer, hvis følgende betingelser er opfyldt:

Den pågældende medlemsstat underretter de øvrige medlemsstater og Kommissionen om alle tilladelser, der er meddelt i medfør af dette stykke, senest to uger efter meddelelsen af en sådan tilladelse.

5.   Stk. 1 er ikke til hinder for, at en udpeget fysisk eller juridisk person, gruppe, enhed eller et udpeget organ foretager en betaling i henhold til en kontrakt, der er indgået, før denne fysiske eller juridiske person, gruppe, enhed eller dette organ blev opført på listen, såfremt den relevante medlemsstat har fastslået, at betalingen ikke, hverken direkte eller indirekte, modtages af en fysisk eller juridisk person, gruppe, enhed eller et organ, der er omhandlet i stk. 1.

6.   Stk. 2 finder ikke anvendelse på beløb, der tilføres indefrosne konti i form af:

7.   Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse på tilvejebringelse, behandling eller betaling af pengemidler, andre finansielle aktiver eller økonomiske ressourcer eller levering af varer og tjenesteydelser, som er nødvendige for at sikre rettidig levering af humanitær bistand eller understøtte andre aktiviteter, der støtter basale menneskelige behov, hvis en sådan bistand og sådanne andre aktiviteter udføres af:

8.   Uden at det berører stk. 7, og uanset stk. 1 og 2, kan en medlemsstats kompetente myndigheder på sådanne vilkår, som de skønner hensigtsmæssige, give tilladelse til frigivelse af visse indefrosne pengemidler eller økonomiske ressourcer eller til, at visse pengemidler eller økonomiske ressourcer stilles til rådighed, efter at have konstateret, at tilvejebringelse af sådanne pengemidler eller økonomiske ressourcer er nødvendig for at sikre rettidig levering af humanitær bistand eller for at understøtte andre aktiviteter, der støtter basale menneskelige behov.

9.   Foreligger der ikke et afslag, en anmodning om oplysninger eller en meddelelse om yderligere tid fra den kompetente myndighed senest fem arbejdsdage efter modtagelsen af en anmodning om tilladelse i medfør af stk. 8, anses tilladelsen for at være givet.

Den pågældende medlemsstat underretter de øvrige medlemsstater og Kommissionen om alle tilladelser, der er meddelt i medfør af denne artikel, senest fire uger efter meddelelsen af tilladelsen.

1.   Rådet, der træffer afgørelse med enstemmighed på forslag fra en medlemsstat eller fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik (»den højtstående repræsentant«), udarbejder og ændrer listen i bilaget.

2.   Rådet underretter den pågældende fysiske eller juridiske person, gruppe, eller enhed eller det pågældende organ om afgørelsen i henhold til stk. 1, herunder om begrundelsen for opførelsen på listen, enten direkte, hvis adressen er kendt, eller ved offentliggørelse af en bekendtgørelse, og giver en sådan fysisk eller juridisk person, gruppe eller enhed eller et sådant organ mulighed for at fremsætte bemærkninger.

3.   Hvis der fremsættes bemærkninger, eller hvis der forelægges væsentlig ny dokumentation, tager Rådet i henhold til stk. 1 afgørelsen op til fornyet overvejelse og underretter den pågældende fysiske eller juridiske person, gruppe eller enhed eller det pågældende organ herom.

1.   Bilaget skal indeholde begrundelsen for at opføre de fysiske og juridiske personer, grupper, enheder og organer, der er omhandlet i artikel 1 og 2, på listen.

2.   Bilaget skal, hvis de er tilgængelige, indeholde de oplysninger, som er nødvendige for at identificere de pågældende fysiske eller juridiske personer, grupper, enheder eller organer. For så vidt angår fysiske personer kan sådanne oplysninger omfatte navne og aliasser, fødselsdato og fødested, nationalitet, pas- og identitetskortnumre, køn, adresse, hvis denne er kendt, og funktion eller erhverv. For så vidt angår juridiske personer, grupper, enheder eller organer kan sådanne oplysninger omfatte navne, registreringssted og -dato, registreringsnummer og forretningssted.

1.   Rådet og den højtstående repræsentant kan behandle personoplysninger for at kunne udføre deres opgaver i henhold til denne afgørelse, navnlig:

2.   Rådet og den højtstående repræsentant må i givet fald kun behandle relevante oplysninger om strafbare handlinger begået af fysiske personer på listen, om sådanne personers straffedomme eller om sikkerhedsforanstaltninger, der vedrører sådanne personer, i det omfang en sådan behandling er nødvendig for udarbejdelsen af bilaget.

3.   Med henblik på denne afgørelse udpeges Rådet og den højtstående repræsentant som »dataansvarlige«, jf. artikel 3, nr. 8), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725 (3), for at sikre, at de pågældende fysiske personer kan udøve deres rettigheder i henhold til nævnte forordning.

1.   Fordringer, der er opstået i forbindelse med en kontrakt eller transaktion, hvis opfyldelse eller gennemførelse direkte eller indirekte er blevet berørt helt eller delvis af foranstaltninger i medfør af denne afgørelse, herunder krav om godtgørelse og andre tilsvarende fordringer, såsom erstatningskrav og krav som følge af en kautions- eller garantiforpligtelse, særligt krav om forlængelse eller indfrielse af kautioner, garantier eller godtgørelser, navnlig finansielle garantier og økonomisk godtgørelse, må uanset fordringens form ikke indfries, hvis fordringen gøres gældende af:

2.   I forbindelse med enhver retlig procedure vedrørende inddrivelse af en fordring påhviler det den fysiske eller juridiske person, gruppe eller enhed eller det organ, der søger fordringen inddrevet, at bevise, at indfrielsen af fordringen ikke er forbudt i henhold til stk. 1.

3.   Denne artikel berører ikke de rettigheder, som de i stk. 1 omhandlede fysiske eller juridiske personer, grupper, enheder og organer har til ved en domstol at få prøvet lovligheden af den manglende opfyldelse af kontraktlige forpligtelser i overensstemmelse med denne afgørelse.