(1)

Ved bilag III til forordning (EF) nr. 853/2004 fastsættes der særlige hygiejnebestemmelser for fødevarevirksomhedsledere.

(2)

Løbe er et kompleks af enzymer, der anvendes i produktionen af visse oste. Det udvindes af maver af unge drøvtyggere. På grundlag af fødevarevirksomhedsledernes erfaringer bør de specifikke hygiejnebestemmelser for maver til produktion af løbe, jf. afsnit I, kapitel IV, punkt 18, litra a), i bilag III til i forordning (EF) nr. 853/2004, ændres med henblik på at optimere udvindingen af løbe fra ungfår og -geder. Navnlig bør det tillades, at maver kan forlade slagteriet uden at være tømt eller renset.

(3)

Den teknologiske udvikling har resulteret i en efterspørgsel efter, at hoveder og fødder fra tamhovdyr kan afhudes eller skoldes og skrabes uden for slagteriet på specialiserede autoriserede virksomheder med henblik på videreforarbejdning af fødevarer. Som en praktisk konsekvens bør det derfor være tilladt at transportere hoveder og fødder af tamhovdyr til sådanne virksomheder på visse betingelser, som sikrer fødevaresikkerheden. Afsnit I, kapitel IV, punkt 18, litra c), i bilag III til forordning (EF) nr. 853/2004 bør derfor ændres.

(4)

I overensstemmelse med artikel 4 i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/624 (2) kan embedsdyrlægen ved nødslagtning af tamhovdyr foretage inspektion før slagtning uden for et slagteri. I henhold til afsnit I, kapitel VI, punkt 2, i bilag III til forordning (EF) nr. 853/2004 skal en dyrlæge ved nødslagtning foretage inspektion før slagtning. Dette krav bør ændres, så det stemmer overens med artikel 4 i delegeret forordning (EU) 2019/624 og i stedet henviser til embedslægen.

(5)

Forbedring af dyrevelfærden er et af de tiltag, der foreslås i Kommissionens fra »jord til bord«-strategi (3) for et fair, sundt og miljøvenligt fødevaresystem som led i den europæiske grønne pagt. Navnlig ændres mønstre for kødforbruget, samtidig med at Europa-Parlamentet, landbrugerne og forbrugerne i højere grad kræver, at det tillades, at visse tamhovdyr slagtes på oprindelsesbedriften for at undgå eventuelle dyrevelfærdsmæssige hensyn ved indsamling og transport.

(6)

Bortset fra ved nødslagtning skal tamhovdyr slagtes på et slagteri, der er autoriseret i overensstemmelse med artikel 4, stk. 2, i forordning (EF) nr. 853/2004, for at sikre, at hygiejnebestemmelserne i afsnit I, kapitel II og IV i bilag III til nævnte forordning overholdes. Medlemsstaternes kompetente myndigheder kan i overensstemmelse med samme artikel autorisere mobile slagterier. Disse mobile faciliteter kan placeres på alle passende steder, herunder på landbrug, hvor grupper af raske dyr kan slagtes. Under andre omstændigheder kan transporten af visse dyr medføre en risiko for den, der håndterer dyrene, eller for dyrenes velfærd. Slagtning og afblødning på oprindelsesbedriften bør derfor tillades for et begrænset antal tamkvæg og tamsvin og tamdyr af hestefamilien. En sådan praksis bør være underlagt strenge betingelser for at opretholde en høj fødevaresikkerhed for kød fra disse dyr.

(7)

Tamkvæg og tamsvin og tamdyr af hestefamilien, der slagtes på oprindelsesdriften, bør ledsages af et officielt certifikat, som dokumenterer, at hygiejnebestemmelserne for slagtning er blevet overholdt. Et sådant officielt certifikat findes i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/2235 (4).

(8)

Den 27. september 2018 vedtog Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) sin anden videnskabelige udtalelse om fareanalysemetoder for visse små detailforretninger og fødevaredonationer (5). I denne udtalelse anbefales frysning på detailniveau som et supplerende redskab til at garantere en sikker omfordeling af fødevarer til folk i nød. Fremme af praksis for sikker fødevaredonation forebygger madspild og bidrager til fødevaresikkerheden i overensstemmelse med Kommissionens »fra jord til bord«-strategi og med strategiens overordnede mål om at etablere et fair, sundt og miljøvenligt fødevaresystem som led i den europæiske grønne pagt. Frysning af fødevarer kan være et vigtigt middel til at sikre sikker omfordeling via fødevarebanker og andre velgørende organisationer. Frysning af kød er i øjeblikket ikke tilladt i handelen mellem detailhandlere, da kød bestemt til indfrysning skal fryses straks efter slagtning eller udskæring, jf. afsnit I, kapitel VII, punkt 4, i bilag III til forordning (EF) nr. 853/2004, for så vidt angår tamhovdyr, og afsnit II, kapitel V, punkt 5, i nævnte bilag, for så vidt angår fjerkræ og lagomorfer. Frysning af kød bør derfor tillades i handelen mellem detailhandlende på visse betingelser for at sikre en sikker distribution for fødevaredonationer.

(9)

I Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 854/2004 (6) defineredes »godkendt dyrlæge«. Ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/625 (7) ophævedes forordning (EF) nr. 854/2004, og »embedsdyrlæge« defineredes. Da definitionen af »embedslæge« i forordning (EU) 2017/625 omfatter »godkendt dyrlæge«, bør henvisningerne til »godkendt dyrlæge« i bilag III til forordning (EF) nr. 853/2004 ændres til »embedsdyrlæge«.

(10)

De specifikke hygiejnebestemmelser for produktion og markedsføring af kød fra opdrættede vilde parrettåede hovdyr, jf. afsnit III i bilag III til forordning (EF) nr. 853/2004, finder kun anvendelse på kød fra Cervidae eller Suidae. Lignende bestemmelser bør finde anvendelse på kød fra andre opdrættede vilde parrettåede hovdyr, f.eks. lamaer, for at undgå en eventuel risiko for fødevaresikkerheden som følge af ændringer i forbrugsmønstrene på grund af et øget forbrug af denne form for kød.

(11)

Kroppe og indvolde fra nedlagt vildtlevende vildt kan transporteres til og opbevares på en indsamlingscentral før transport til en vildthåndteringsvirksomhed. Der bør indføres særlige hygiejnebestemmelser for håndtering og opbevaring af disse kroppe og indvolde på disse indsamlingscentraler for at sikre fødevaresikkerheden ved kødet ved at ændre hygiejnekravene for vildtlevende vildt, jf. afsnit IV i bilag III til forordning (EF) nr. 853/2004.

(12)

Vildtlevende vildt skal transporteres så hurtigt som muligt til en vildthåndteringsvirksomhed efter undersøgelse af en uddannet person, jf. afsnit IV, kapitel II, punkt 3, i bilag III til forordning (EF) nr. 853/2004, med hensyn til vildtlevende storvildt og i overensstemmelse med samme afsnit, kapitel III, punkt 3 med hensyn til vildtlevende småvildt for at tillade nedkøling inden for en rimelig tid efter nedlæggelsen. Kravet bør også finde anvendelse på vildtlevende vildt, som ikke er blevet undersøgt.

(13)

I afsnit VII, kapitel I, punkt 3, i bilag III til forordning (EF) nr. 853/2004 fastsættes det, at et parti levende toskallede bløddyr, som en fødevarevirksomhedsleder flytter fra en virksomhed til en anden, skal ledsages af et registreringsdokument. For at harmonisere de oplysninger, der kræves i henhold til afsnit VII, kapitel I, punkt 4, i bilag III til forordning (EF) nr. 853/2004, bør der fastsættes en fælles model for registreringsdokumentet til brug ved flytning af levende toskallede bløddyr fra en virksomhed til en anden. Desuden er det almindelig praksis, at partier af toskallede bløddyr kan sendes til mellemhandlere, og registreringsdokumentet bør derfor også omfatte denne mulighed.

(14)

I henhold til afsnit VII, kapitel IV, del A, punkt 1, i bilag III til forordning (EF) nr. 853/2004, skal levende toskallede bløddyr inden rensning vaskes rene for mudder og andre belægninger med rent vand. For at spare vand bør det ikke være obligatorisk at vaske rene toskallede bløddyr. Afsnit VII, kapitel IV, del A, punkt 1, bør ændres i overensstemmelse hermed.

(15)

Levende toskallede bløddyr, der markedsføres, må ikke indeholde marine biotoksiner, der overskrider de grænseværdier, der er fastsat i afsnit VII, kapitel V, punkt 2, i bilag III til forordning (EF) nr. 853/2004. EFSA har i sin udtalelse om marine biotoksiner i bløddyr — pectenotoksingruppen (8) konkluderet, at der ikke foreligger nogen rapporter om skadelige virkninger hos mennesker forbundet med toksiner tilhørende pectenotoksingruppen (PTX). Desuden forekommer pectenotoksiner i bløddyr altid sammen med toksiner i okadainsyregruppen. Henvisningerne til PTX bør derfor udgå af afsnit VII, kapitel V, punkt 2, litra c), i bilag III til forordning (EF) nr. 853/2004.

(16)

Artikel 11 i delegeret forordning 2019/624 fastsætter, at klassificering af produktions- og genudlægningsområder ikke er påkrævet for så vidt angår høstning af søpølser, når de kompetente myndigheder foretager offentlig kontrol af sådanne dyr på fiskeauktioner, ekspeditionscentre og forarbejdningsvirksomheder. Afsnit VII, kapitel IX i bilag III til forordning (EF) nr. 853/2004 bør ændres for at tillade høstning af søpølser uden for klassificerede produktions- og genudlægningsområder.

(17)

Fartøjer skal være udformet og konstrueret, så fiskevarerne ikke kontamineres med lænsevand, spildevand, røg, brændstof, olie, smørefedt eller andre uacceptable stoffer. Ligeledes bør lastrum, tanke eller containere til opbevaring, nedkøling eller frysning af fiskevarer ikke anvendes til andre formål end opbevaring af fiskevarer. Frysefartøjer og køle-/frysetransportskibe bør udstyres med fryseudstyr med tilstrækkelig kapacitet, til at indfrysning kan ske så hurtigt som muligt i en løbende proces og med et så kort fryseplateau som muligt for at opnå en kernetemperatur på – 18 °C eller derunder. Lastrum bør ikke anvendes til indfrysning af varer. Kravene til frysnings- og opbevaringsudstyr bør også gælde for køle-/frysehuse på land. Afsnit VIII, kapitel I, del I, og kapitel III, del B, i bilag III til forordning (EF) nr. 853/2004 bør derfor ændres.

(18)

Efter den seneste svig med hensyn til tun, som først er blevet nedfrosset i saltlage ved – 9 °C, og som var bestemt til konservesindustrien, men som blev omdirigeret til konsum som ferske fiskevarer, bør det i afsnit VIII, kapitel I, del II, punkt 7, i bilag III til forordning (EF) nr. 853/2004 præciseres, at hele fiskevarer, som først er blevet nedfrosset i saltlage ved – 9 °C, og som er bestemt til konservesindustrien, selv hvis de er nedfrosset yderligere ved – 18 °C, ikke må have anden destination end konservesindustrien.

(19)

Lever, rogn og mælke af fiskevarer til konsum skal opbevares i is ved en temperatur, der nærmer sig temperaturen for smeltende is, eller nedfryses. Det bør tillades, at lever, rogn og mælke også kan køles under andre forhold end i is ved en temperatur, der nærmer sig temperaturen for smeltende is. Afsnit VIII, kapitel I, del II, punkt 6, i bilag III til forordning (EF) nr. 853/2004 bør derfor ændres, så lever, rogn og mælke af fiskevarer til konsum også kan køles på anden vis end i is.

(20)

Containere, der anvendes til forsendelse eller opbevaring af uemballerede forarbejdede ferske fiskevarer, der opbevares i is, bør være indrettet således, at smeltevandet ikke forbliver i kontakt med fiskevarerne. Det er af hygiejnemæssige årsager vigtigt at præcisere, at smeltevand ikke bør forblive i kontakt med fiskevarerne, og at det bør bortledes. Afsnit VIII, kapitel III, del A, punkt 4, i bilag III til forordning (EF) nr. 853/2004 bør derfor ændres for at præcisere, at smeltevand ikke bør forblive i kontakt med fiskevarerne, men bør bortledes.

(21)

Særlige hygiejnebestemmelser for frølår i afsnit XI i bilag III til forordning (EF) nr. 853/2004 finder kun anvendelse på frølår af arten Rana (frøfamilien), jf. definitionen af frølår i punkt 6.1 i bilag I til nævnte forordning. Særlige hygiejnebestemmelser for snegle i nævnte afsnit finder kun anvendelse på landsnegle af arterne Helix pomatia Linné, Helix aspersa Muller, Helix lucorum og arter af Achatinides-familien, jf. definitionen af snegle i punkt 6.2 i bilag I til forordning (EF) nr. 853/2004. Som følge af ændringer i spisevaner fremstilles og markedsføres frølår og snegle af andre arter også på markedet med henblik på konsum. De specifikke hygiejnebestemmelser bør derfor udvides til at omfatte disse arter for at sikre sikkerheden ved fødevarer fremstillet af disse arter.

(22)

I afsnit XII i bilag III til forordning (EF) nr. 853/2004 fastsættes der specifikke temperaturkrav til opbevaring af grever til konsum. Den teknologiske udvikling tillader visse emballeringsmetoder, f.eks. vakuumpakning, for hvilken det ikke er nødvendigt med specifikke temperaturkrav for at sikre sikkerheden af fødevarer af grever. Disse temperaturbetingelser bør derfor udgå, og fødevarevirksomhedslederen bør i stedet sikre sikkerheden ved fødevarer hidrørende fra greverne gennem god hygiejnepraksis og procedurer, der er baseret på HACCP-principperne, jf. artikel 5 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 852/2004 (9).

(23)

Bilag III til forordning (EF) nr. 853/2004 bør derfor ændres —