EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32021R1323

Kommissionens forordning (EU) 2021/1323 af 10. august 2021 om ændring af forordning (EF) nr. 1881/2006 for så vidt angår grænseværdierne for cadmium i visse fødevarer (EØS-relevant tekst)

C/2021/5837

EUT L 288 af 11.8.2021, p. 13–18 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 24/05/2023; stiltiende ophævelse ved 32023R0915

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2021/1323/oj

11.8.2021   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 288/13


KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) 2021/1323

af 10. august 2021

om ændring af forordning (EF) nr. 1881/2006 for så vidt angår grænseværdierne for cadmium i visse fødevarer

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets forordning (EØF) nr. 315/93 af 8. februar 1993 om fællesskabsprocedurer for forurenende stoffer i levnedsmidler (1), særlig artikel 2, stk. 3, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I Kommissionens forordning (EF) nr. 1881/2006 (2) fastsættes grænseværdier for cadmium (Cd) i en række fødevarer.

(2)

Den 30. januar 2009 vedtog Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (»autoriteten«) en udtalelse om cadmium i fødevarer (3). Autoriteten konkluderede, at cadmium primært er toksisk for nyrerne, navnlig for de proksimale tubulære celler, hvor det lagres med tiden og kan forårsage forstyrrelser i nyrefunktionen. Set i lyset af cadmiums toksiske virkninger på nyrerne fastsatte autoriteten et tolerabelt ugentligt indtag af cadmium på 2,5 μg/kg kropsvægt. Autoriteten konkluderede desuden, at gennemsnitlige eksponering for voksne i Unionen er tæt på eller lidt over det tolerable ugentlige indtag. Den konkluderede også, at undergrupper såsom vegetarer, børn, rygere og beboere i stærkt forurenede områder kan have et indtag omkring det dobbelte af det tolerable ugentlige indtag. Ekspertpanelet for Forurenende Stoffer i Fødevarekæden konkluderede derfor, at den nuværende eksponering for cadmium hos befolkningen bør mindskes. Efter denne udtalelse offentliggjorde autoriteten den 17. januar 2012 en videnskabelig rapport, hvor den bekræftede, at eksponeringen for børn og voksne i den 95. percentil kan overstige de sundhedsbaserede vejledende værdier (4).

(3)

Under hensyntagen til autoritetens udtalelse og videnskabelige rapport blev der ved Kommissionens forordning (EU) nr. 488/2014 (5) fastsat nye grænseværdier for babymad og chokolade- og kakaoprodukter.

(4)

Kommissionen fandt imidlertid, at det på det tidspunkt ikke var hensigtsmæssigt umiddelbart at sænke de gældende grænseværdier. Den vedtog derfor Kommissionens henstilling 2014/193/EU (6), som opfordrede medlemsstaterne til at sikre, at de allerede eksisterende afbødende metoder formidles og fremmes i forhold til landbrugere, og at deres gennemførelse igangsættes eller fortsættes, regelmæssigt overvåge fremskridtet af de afbødende foranstaltninger ved at indsamle data om forekomsten af cadmium i fødevarer og indrapportere data, navnlig om cadmiumniveauer, der er tæt på eller overskrider grænseværdierne, senest i februar 2018.

(5)

En evaluering af de seneste data om forekomsten indsamlet efter gennemførelsen af afbødende foranstaltninger viser, at det nu er muligt at reducere forekomsten af cadmium i mange fødevarer. Det er derfor hensigtsmæssigt at sænke de gældende grænseværdier for cadmium eller at fastsætte grænseværdier for disse fødevarer.

(6)

Forordning (EF) nr. 1881/2006 bør derfor ændres.

(7)

Da cadmium er et indirekte genotoksisk carcinogen, og dets forekomst som følge heraf udgør en større risiko for folkesundheden, bør produkter, der indeholder cadmium, som ikke overholder de nye grænseværdier, og som er blevet markedsført, før denne forordning trådte i kraft, dog kun kunne markedsføres i en begrænset periode.

(8)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Bilaget til forordning (EF) nr. 1881/2006 ændres som anført i bilaget til nærværende forordning.

Artikel 2

Fødevarer, der er opført på listen i bilaget til denne forordning, og som er blevet markedsført på lovlig vis, før denne forordning trådte i kraft, kan fortsat markedsføres indtil den 28. februar 2022.

Artikel 3

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 10. august 2021.

På Kommissionens vegne

Ursula VON DER LEYEN

Formand


(1)  EFT L 37 af 13.2.1993, s. 1.

(2)  Kommissionens forordning (EF) nr. 1881/2006 af 19. december 2006 om fastsættelse af grænseværdier for bestemte forurenende stoffer i fødevarer (EUT L 364 af 20.12.2006, s. 5).

(3)  EFSA's Ekspertpanel for Forurenende Stoffer i Fødevarekæden (CONTAM) Scientific opinion on cadmium in food. EFSA Journal 2009(980) 1-139, https://efsa.onlinelibrary.wiley.com/doi/epdf/10.2903/j.efsa.2009.980.

(4)  Scientific Report of EFSA on Cadmium dietary exposure in the European population. EFSA Journal 2012;10(1), 2551 [37 s.], https://efsa.onlinelibrary.wiley.com/doi/epdf/10.2903/j.efsa.2012.2551

(5)  Kommissionens forordning (EU) nr. 488/2014 af 12. maj 2014 om ændring af forordning (EF) nr. 1881/2006 for så vidt angår grænseværdierne for cadmium i fødevarer (EUT L 138 af 13.5.2014, s. 75).

(6)  Kommissionens henstilling 2014/193/EU af 4. april 2014 om reduktion af forekomsten af cadmium i fødevarer (EUT L 104 af 8.4.2014, s. 80).


BILAG

I del 3: Metaller, i bilaget til forordning (EF) nr. 1881/2006, affattes punkt 3.2 (cadmium) således:

Fødevare (1)

Grænseværdi (mg/kg vådvægt)

»3.2

Cadmium

 

3.2.1.

Frugter (27) og trænødder (27)

 

3.2.1.1.

Citrusfrugter, kernefrugter, stenfrugter, spiseoliven, kiwifrugter, bananer, mangofrugter, papajaer og ananas

0,020

3.2.1.2.

Bær og små frugter, undtagen hindbær

0,030

3.2.1.3.

Hindbær

0,040

3.2.1.4.

Frugter, undtagen dem, der er opført under 3.2.1.1, 3.2.1.2 og 3.2.1.3

0,050

3.2.1.5.

Trænødder  (*1)

 

3.2.1.5.1.

Trænødder, undtagen dem, der er opført under 3.2.1.5.2

0,20

3.2.1.5.2.

Pinjekerner

0,30

3.2.2.

Rod- og knoldgrøntsager (27)

 

3.2.2.1.

Rod- og knoldgrøntsager, undtagen dem, der er opført under 3.2.2.2, 3.2.2.3, 3.2.2.4, 3.2.2.5 og 3.2.2.6. For kartofler gælder grænseværdien for skrællede kartofler.

0,10

3.2.2.2.

Radiser

0,020

3.2.2.3.

Tropiske rødder og rodknolde, persillerod, majroer

0,050

3.2.2.4.

Rødbeder

0,060

3.2.2.5.

Knoldselleri

0,15

3.2.2.6.

Peberrod, pastinakker, havrerod

0,20

3.2.3.

Løg (27)

 

3.2.3.1.

Løg, undtagen hvidløg

0,030

3.2.3.2.

Hvidløg

0,050

3.2.4.

Frugtgrøntsager (27)

 

3.2.4.1.

Frugtgrøntsager, undtagen auberginer

0,020

3.2.4.2.

Auberginer

0,030

3.2.5.

Kål (27)

 

3.2.5.1.

Kål, undtagen bladkål

0,040

3.2.5.2.

Bladkål

0,10

3.2.6.

Bladgrøntsager og urter (27)

 

3.2.6.1.

Bladgrøntsager, undtagen dem, der er opført under 3.2.6.2

0,10

3.2.6.2.

Spinat og lignende blade, sennepskimplanter og friske urter

0,20

3.2.7.

Bælgplanter (27)

0,020

3.2.8.

Stængelgrøntsager (27)

 

3.2.8.1.

Stængelgrøntsager, undtagen dem, der er opført under 3.2.8.2 og 3.2.8.3

0,030

3.2.8.2.

Porrer

0,040

3.2.8.3.

Bladselleri

0,10

3.2.9.

Svampe (27)

 

3.2.9.1.

Dyrkede svampe, undtagen dem, der er opført under punkt 3.2.9.2

0,050

3.2.9.2.

Lentinula edodes (shiitake-svamp) og Pleurotus ostreatus (østershat)

0,15

3.2.9.3.

Vilde svampe

0,50

3.2.10.

Bælgfrugter og proteiner fra bælgfrugter

 

3.2.10.1.

Bælgfrugter, undtagen proteiner fra bælgfrugter

0,040

3.2.10.2.

Proteiner fra bælgfrugter

0,10

3.2.11.

Oliefrø  (*1)

 

3.2.11.1.

Oliefrø, undtagen dem, der er opført under 3.2.11.2, 3.2.11.3, 3.2.11.4, 3.2.11.5 og 3.2.11.6

0,10

3.2.11.2.

Rapsfrø

0,15

3.2.11.3.

Jordnødder og sojabønner

0,20

3.2.11.4.

Sennepsfrø

0,30

3.2.11.5.

Hørfrø og solsikkefrø

0,50

3.2.11.6.

Valmuefrø

1,20

3.2.12.

Korn  (*2)

 

3.2.12.1.

Korn, undtagen dem, der er opført under 3.2.12.2, 3.2.12.3, 3.2.12.4 og 3.2.12.5

0,10

3.2.12.2.

Rug og byg

0,050

3.2.12.3.

Ris, quinoa, hvedeklid og hvedegluten

0,15

3.2.12.4.

Triticum durum (hård hvede)

0,18

3.2.12.5.

Hvedekim

0,20

3.2.13.

Visse kakao- og chokoladeprodukter som anført nedenfor (49)

 

3.2.13.1.

Mælkechokolade med < 30 % kakaotørstof i alt

0,10

3.2.13.2.

Chokolade med < 50 % kakaotørstof i alt, mælkechokolade med < 30 % kakaotørstof i alt

0,30

3.2.13.3.

Chokolade med < 50 % kakaotørstof i alt

0,80

3.2.13.4.

Kakaopulver, der sælges til den endelige forbruger eller som ingrediens i sukret kakaopulver, der sælges til den endelige forbruger

0,60

3.2.14.

Animalske produkter af landdyr (6)

 

3.2.14.1.

Kød (undtagen spiselige slagtebiprodukter) af kvæg, får, svin og fjerkræ

0,050

3.2.14.2.

Hestekød, undtagen spiselige slagtebiprodukter

0,20

3.2.14.3.

Lever af kvæg, får, svin, fjerkræ og hest

0,50

3.2.14.4.

Nyre af kvæg, får, svin, fjerkræ og hest

1,0

3.2.15.

Animalske produkter — fisk, fiskevarer og andre fødevarer af saltvands- og ferskvandsdyr

 

3.2.15.1.

Fiskekød (24) (25), undtagen de arter, der er opført under punkt 3.2.15.2, 3.2.15.3 og 3.2.15.4

0,050

3.2.15.2.

Muskelkød af følgende fisk (24) (25):

makrel (Scomber spp.), tun (Thunnus spp., Katsuwonus pelamis, Euthynnus spp.), kutlingarten (Sicyopterus lagocephalus)

0,10

3.2.15.3.

Muskelkød af følgende fisk (24) (25):

fregatmakrel (Auxis spp.)

0,15

3.2.15.4.

Muskelkød af følgende fisk (24) (25):

ansjos (Engraulis spp.), sværdfisk (Xiphias gladius), sardin (Sardina pilchardus)

0,25

3.2.15.5.

Krebsdyr (26): muskelkød fra lemmer og bagkrop (44). For så vidt angår krabber og krabbelignende krebsdyr (Brachyura og Anomura) gælder grænseværdien for muskelkød fra lemmer.

0,50

3.2.15.6.

Toskallede bløddyr (26)

1,0

3.2.15.7.

Blæksprutter (uden organer) (26)

1,0

3.2.16.

Modermælkserstatninger, tilskudsblandinger og fødevarer til særlige medicinske formål bestemt til spædbørn og småbørn (3) (29) og tilskudsdrikke til småbørn (29) (57)

 

3.2.16.1.

markedsført i pulverform og fremstillet af komælksprotein eller af komælksproteinhydrolysater

0,010

3.2.16.2.

markedsført i flydende form og fremstillet af komælksprotein eller af komælksproteinhydrolysater

0,005

3.2.16.3.

markedsført i pulverform og fremstillet på basis af sojaproteinisolater alene eller blandet med komælksproteiner

0,020

3.2.16.4.

markedsført i flydende form og fremstillet på basis af sojaproteinisolater alene eller blandet med komælksproteiner

0,010

3.2.17.

Tilskudsdrikke til småbørn (29) (57)

 

3.2.17.1

markedsført i pulverform og fremstillet på basis af andre planteproteinisolater end sojaproteinisolater alene eller blandet med komælksproteiner

0,020

3.2.17.2.

markedsført i flydende form og fremstillet på basis af andre planteproteinisolater end sojaproteinisolater alene eller blandet med komælksproteiner

0,010

3.2.18.

Forarbejdede fødevarer baseret på cerealier og babymad til spædbørn og småbørn (3) (29)

0,040

3.2.19.

Drikkevarer til spædbørn og småbørn mærket og solgt som sådanne, undtagen de i punkt 3.2.16 og 3.2.17 nævnte drikkevarer

 

3.2.19.1.

Markedsført i flydende form eller med henblik på rekonstitution efter producentens anvisninger, herunder frugtsaft (4)

0,020

3.2.20.

Kosttilskud (39)

 

3.2.20.1.

Kosttilskud, undtagen de i punkt 3.2.20.2 anførte kosttilskud

1,0

3.2.20.2.

Kosttilskud, der udelukkende eller hovedsageligt består af tørret tang, produkter fremstillet af tang eller tørrede toskallede bløddyr

3,0

3.2.21.

Salt

0,50


(*1)  Grænseværdierne gælder ikke for trænødder eller oliefrø til knusning og olieraffinering, hvis de resterende pressede trænødder eller oliefrø ikke markedsføres som fødevarer. Hvis de resterende pressede trænødder eller oliefrø markedsføres som fødevarer, gælder grænseværdierne, jf. denne forordnings artikel 2, stk. 1 og 2.

(*2)  Grænseværdierne gælder ikke for korn til malt til øl eller destillatproduktion, hvis den resterende malt ikke markedsføres som fødevarer. Hvis den resterende malt markedsføres som fødevarer, gælder grænseværdierne, jf. denne forordnings artikel 2, stk. 1 og 2.«


Top