(1)

Den 5. oktober 2016 ratificerede Unionen Parisaftalen vedtaget inden for rammerne af De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer (i det følgende benævnt »Parisaftalen«). Parisaftalen opfordrer de parter, der har ratificeret den, til at styrke den globale indsats mod truslen fra klimaændringer med henblik på at begrænse den globale temperaturstigning til et godt stykke under 2 °C.

(2)

Den 11. december 2019 offentliggjorde Kommissionen i overensstemmelse med Parisaftalen en meddelelse til Europa-Parlamentet, Det Europæiske Råd, Rådet, Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om den europæiske grønne pagt, som forpligter til at tackle klima- og miljøudfordringer og omstille EU til et retfærdigt og velstående samfund med en moderne, ressourceeffektiv og konkurrencedygtig økonomi, hvor der i 2050 ikke længere er nogen nettoemissioner af drivhusgasser, og hvor den økonomiske vækst er afkoblet fra ressourceanvendelsen. I meddelelsen om den europæiske grønne pagt, som fastlægger en ny vækststrategi, henvises til behovet for at støtte banebrydende teknologier inden for produktion af rent stål, som kan føre til kulstofneutral stålfremstilling i 2030, og undersøge, hvorvidt en del af midlerne fra Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab kan bruges. I meddelelsen anføres desuden, at alle Unionens tiltag og politikker skal tages i brug for at hjælpe Unionen med at virkeliggøre en vellykket og retfærdig omstilling hen imod en mere bæredygtig fremtid. Målsætningerne for Kul- og Stålforskningsfondens forskningsprogram er ved at blive revideret i overensstemmelse med princippet om ikke at gøre skade, der er omhandlet i meddelelsen, så de ikke længere omfatter aktiviteter, der bevarer udvinding, forarbejdning og uformindsket brug af kul.

(3)

Unionen har ført en ambitiøs klimapolitik og har indført en reguleringsmæssig ramme med henblik på at nå sit mål for reduktion af drivhusgasemissioner i 2030. Navnlig Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1999 (2) fastlægger det lovgivningsmæssige grundlag for en pålidelig, inklusiv, omkostningseffektiv, gennemsigtig og forudsigelig forvaltning af energiunionen og klimaindsatsen, der sikrer opfyldelsen af målsætningerne for 2030 og de langsigtede målsætninger og mål for energiunionen i overensstemmelse med Parisaftalen.

(4)

I sin meddelelse til Europa-Parlamentet, Det Europæiske Råd, Rådet, Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om investeringsplanen for et bæredygtigt Europa og investeringsplanen for den europæiske grønne pagt meddelte Kommissionen sin hensigt om at foreslå en revision af Rådets beslutning 2008/376/EF (3) med henblik på at gøre det muligt at finansiere banebrydende FoI-projekter til fremstilling af rent stål samt forskningsaktiviteter i kulsektoren i overensstemmelse med principperne i mekanismen for retfærdig omstilling.

(5)

Desuden anbefales det i rapporten om overvågning og evaluering af Kul- og Stålforskningsfondens forskningsprogram (»forskningsprogrammet«) at ændre forskningsmålsætningerne for kul og stål i kapitel II, afdeling 3 og 4, i beslutning 2008/376/EF og at yde støtte til banebrydende forskning i stålsektoren samt symbolske projekter i kulsektoren.

(6)

Det er derfor nødvendigt at bringe målsætningerne for Kul- og Stålforskningsfondens forskningsprogram på linje med internationale aftaler såsom Parisaftalen og med Unionens videnskabelige, teknologiske og politiske målsætninger om klimaneutralitet senest i 2050.

(7)

Partnerskaber med fælles programlægning har vist sig at være velegnede til at samle ressourcerne omkring en fælles europæisk forskningsmålsætning. For at kunne bidrage til at opnå en klimaneutral økonomi senest i 2050 er det nødvendigt at fastsætte en mulighed for at yde støtte via europæiske partnerskaber med fælles programlægning i synergi og sekvensering med andre programmer. Et europæisk partnerskab kunne være et ideelt instrument til at samle ressourcer til støtte for forskning i banebrydende teknologier til reduktion af CO2-emissioner i stålindustrien.

(8)

Beslutning 2008/376/EF bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

1)

Artikel 2, stk. 2, affattes således:

»Forskningsprogrammet skal yde støtte til forskningssamarbejde inden for kul- og stålsektoren. Forskningsprogrammet skal også yde støtte til banebrydende teknologier inden for produktion af rent stål, der fører til projekter vedrørende næsten kulstofneutral stålfremstilling og forskningsprojekter til forvaltning af den retfærdige omstilling af tidligere aktive kulminer eller kulminer under nedlukning samt dermed forbundet infrastruktur i overensstemmelse med mekanismen for retfærdig omstilling og i overensstemmelse med artikel 4, stk. 2, i beslutning 2003/76/EF. Forskningsprogrammet skal være foreneligt med Unionens politiske, videnskabelige og teknologiske målsætninger og skal supplere de aktiviteter, der finder sted i medlemsstaterne og inden for Unionens eksisterende rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration (»rammeprogrammet for forskning«).«

2)

Artikel 4-6 affattes således:

3)

Artikel 7 udgår.

4)

Artikel 8-10 affattes således:

5)

I kapitel II, afdeling 4, indsættes følgende artikel:

6)

Følgende artikel indsættes:

(*1)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/695 af 28. april 2021 om oprettelse af Horisont Europa — rammeprogrammet for forskning og innovation — og om reglerne for deltagelse og formidling og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1290/2013 og (EU) nr. 1291/2013 (EUT L 170 af 12.5.2021, s. 1).« "

7)

Artikel 39 affattes således:

(*2)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 af 18. juli 2018 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget, om ændring af forordning (EU) nr. 1296/2013, (EU) nr. 1301/2013, (EU) nr. 1303/2013, (EU) nr. 1304/2013, (EU) nr. 1309/2013, (EU) nr. 1316/2013, (EU) nr. 223/2014, (EU) nr. 283/2014 og afgørelse nr. 541/2014/EU og om ophævelse af forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (EUT L 193 af 30.7.2018, s. 1).« "

8)

Artikel 41, litra c), udgår.