(1)

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/37/EF (3) har til formål at beskytte arbejdstagere mod risici for deres sundhed og sikkerhed som følge af udsættelse for kræftfremkaldende stoffer eller mutagener på arbejdspladsen. Der er i nævnte direktiv fastlagt et ensartet beskyttelsesniveau i forbindelse med risiciene ved kræftfremkaldende stoffer og mutagener gennem en ramme af generelle principper, for at medlemsstaterne kan sikre en konsekvent anvendelse af minimumskravene. Bindende grænseværdier for erhvervsmæssig eksponering, der er fastsat på grundlag af de foreliggende oplysninger, herunder videnskabelige og tekniske data, økonomisk gennemførlighed, en grundig vurdering af den socioøkonomiske indvirkning og tilgængelighed af måleteknikker og -protokoller for eksponering på arbejdspladsen, udgør væsentlige dele af de generelle ordninger til beskyttelse af arbejdstagerne, der er fastsat i nævnte direktiv. Det er i den forbindelse vigtigt at tage hensyn til forsigtighedsprincippet, når der er usikkerhed. De minimumskrav, der er fastsat i nævnte direktiv, har til formål at beskytte arbejdstagere på EU-plan. Strengere bindende grænseværdier for erhvervsmæssig eksponering eller andre beskyttelsesforanstaltninger kan fastsættes af medlemsstaterne.

(2)

Grænseværdier for erhvervsmæssig eksponering er en del af risikostyringsforanstaltningerne i henhold til direktiv 2004/37/EF. Overholdelse af disse grænseværdier berører ikke arbejdsgivernes øvrige forpligtelser i henhold til nævnte direktiv, navnlig begrænsning af anvendelsen af kræftfremkaldende stoffer og mutagener på arbejdspladsen, forebyggelse eller nedsættelse af arbejdstagernes udsættelse for kræftfremkaldende stoffer og mutagener og de foranstaltninger, der bør træffes med henblik herpå. Disse foranstaltninger bør omfatte, for så vidt det er teknisk muligt, substitution af det kræftfremkaldende stof eller mutagenet med et stof, en blanding eller en proces, som ikke er farlig(t) eller er mindre farlig(t) for arbejdstagernes sundhed, anvendelse af et lukket system eller andre foranstaltninger, der tager sigte på at nedsætte niveauet for arbejdstagernes eksponering til et niveau, der er så lavt som muligt, og således fremmer innovation.

(3)

For de fleste kræftfremkaldende stoffer og mutagener er det ikke videnskabeligt muligt at fastslå niveauer, hvorunder eksponering ikke vil have negative virkninger. Selv om fastsættelse af grænseværdier på arbejdspladsen for kræftfremkaldende stoffer eller mutagener i henhold til dette direktiv ikke fjerner risiciene for arbejdstagernes sundhed og sikkerhed som følge af eksponering på arbejdspladsen (resterende risiko), bidrager det ikke desto mindre til en mærkbar reduktion af risici i forbindelse med eksponering, som led i den trinvise og målsætningsorienterede tilgang i henhold til direktiv 2004/37/EF. For andre kræftfremkaldende stoffer og mutagener er det videnskabeligt muligt at fastslå niveauer, hvorunder eksponering ikke forventes at have negative virkninger.

(4)

Maksimumsniveauer for arbejdstageres eksponering for visse kræftfremkaldende stoffer eller mutagener er fastlagt i form af grænseværdier, som i henhold til direktiv 2004/37/EF ikke må overskrides. Disse grænseværdier bør revideres, og der bør fastsættes grænseværdier for yderligere kræftfremkaldende stoffer og mutagener.

(5)

Grænseværdierne fastsat i dette direktiv bør revideres, når det er nødvendigt, i lyset af de tilgængelige oplysninger, herunder videnskabelige og tekniske data og evidensbaseret bedste praksis, måleteknikker og -protokoller for niveauet af eksponering på arbejdspladsen. Disse oplysninger bør om muligt indeholde data om resterende risici for arbejdstagernes sundhed samt udtalelser fra Det Videnskabelige Udvalg vedrørende Grænseværdier for Erhvervsmæssig Eksponering for Kemiske Agenser (SCOEL) og Det Rådgivende Udvalg for Sikkerhed og Sundhed på Arbejdspladsen (ACSH). Oplysninger om resterende risici, der gøres offentligt tilgængelige på EU-plan, er nyttige for det fremtidige arbejde med at begrænse risici som følge af erhvervsmæssig eksponering for kræftfremkaldende stoffer og mutagener, herunder for fremtidige revisioner af de grænseværdier, der er fastsat i dette direktiv.

(6)

Senest i første kvartal af 2019 bør Kommissionen under hensyntagen til den seneste udvikling i den videnskabelige viden vurdere, hvorvidt anvendelsesområdet for direktiv 2004/37/EF bør ændres med henblik på at medtage reproduktionstoksiske stoffer. På grundlag heraf bør Kommissionen, hvor det er hensigtsmæssigt og efter høring af arbejdsmarkedets parter, forelægge et lovgivningsforslag.

(7)

For nogle kræftfremkaldende stoffer uden en tærskelværdi er det ikke muligt at udlede en sundhedsbaseret grænseværdi for eksponering, men det er dog muligt at fastsætte en grænseværdi for disse kræftfremkaldende stoffer på grundlag af foreliggende oplysninger, herunder videnskabelige og tekniske data.

(8)

For at sikre det højest mulige beskyttelsesniveau mod nogle kræftfremkaldende stoffer og mutagener, er det nødvendigt at tage andre optagelsesveje i betragtning, herunder muligheden for optagelse gennem huden.

(9)

SCOEL bistår Kommissionen med navnlig at evaluere de senest tilgængelige videnskabelige data og ved at foreslå grænseværdier for erhvervsmæssig eksponering til beskyttelse af arbejdstagerne mod kemiske risici, der skal fastsættes på EU-plan i medfør af Rådets direktiv 98/24/EF (4) og direktiv 2004/37/EF. ACSH er et trepartsorgan, der bistår Kommissionen med at udarbejde, gennemføre og evaluere aktiviteter inden for erhvervsmæssig sundhed og sikkerhed. ACSH vedtager navnlig trepartsudtalelser om initiativer til at fastsætte grænseværdier for erhvervsmæssig eksponering på EU-plan på grundlag af de tilgængelige oplysninger, herunder videnskabelige og tekniske data samt data om sociale aspekter og om den økonomiske gennemførlighed af disse initiativer. Andre kilder til videnskabelig information, som er tilstrækkeligt robuste og offentligt tilgængelige, navnlig Det Internationale Kræftforskningscenter (IARC), Verdenssundhedsorganisationen og nationale agenturer, er også blevet taget i betragtning.

(10)

SCOELs arbejde og gennemsigtigheden af dets arbejde er afgørende med hensyn til en ansvarlig politisk proces. Hvis SCOELs arbejde skal omorganiseres, bør der sikres dedikerede ressourcer hertil, og specifik ekspertise inden for epidemiologi, toksikologi, arbejdsmedicin og arbejdshygiejne bør ikke gå tabt.

(11)

De ændringer af bilag I og III til direktiv 2004/37/EF, der er fastsat i nærværende direktiv, er et yderligere skridt i en længere proces med henblik på ajourføring af direktiv 2004/37/EF. Som næste skridt i denne proces har Kommissionen forelagt et forslag om fastsættelse af grænseværdier og anmærkninger for hud for yderligere fem kræftfremkaldende stoffer. Desuden anførte Kommissionen i sin meddelelse af 10. januar 2017 med titlen »Sikrere og sundere arbejde for alle — modernisering af EU's lovgivning og politik for sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen«, at der bør foretages yderligere ændringer af direktiv 2004/37/EF. Kommissionen bør løbende fortsætte sit arbejde med at ajourføre bilag I og III til direktiv 2004/37/EF i overensstemmelse med artikel 16 heri og fast praksis og ændre disse bilag, når det er nødvendigt, i lyset af de tilgængelige oplysninger, herunder videnskabelige og tekniske data, som efterhånden bliver tilgængelige, såsom data om den resterende risiko. Dette arbejde bør, hvis det er relevant, føre til forslag til fremtidige revisioner af de grænseværdier, der er fastsat i direktiv 2004/37/EF og i nærværende direktiv, samt til forslag til yderligere stoffer, blandinger og processer i bilag I og yderligere grænseværdier i bilag III.

(12)

Det er vigtigt at beskytte arbejdstagere, der udsættes for kræftfremkaldende eller mutagene stoffer under forberedelse, dispensering eller bortskaffelse af farlige lægemidler, herunder cytostatiske eller cytotoksiske lægemidler, og under arbejde, som indebærer udsættelse for kræftfremkaldende eller mutagene stoffer ved rengøring, transport, vask og affaldsbortskaffelse af farlige lægemidler eller materialer, der er kontamineret med farlige stoffer, samt ved personlig pleje af patienter, der behandles med farlige lægemidler. Som et første skridt har Kommissionen udstedt retningslinjer for at reducere de sundheds- og sikkerhedsmæssige risici på arbejdspladsen i sundhedssektoren, herunder om den risiko, der er forbundet med udsættelse for cytostatiske eller cytotoksiske stoffer, i en særlig vejledning om forebyggelse og god praksis. Denne vejledning berører ikke eventuelle yderligere lovgivningsmæssige forslag eller andre initiativer.

(13)

I overensstemmelse med anbefalingerne fra SCOEL og ACSH, hvor sådanne er til rådighed, fastsættes der grænseværdier for eksponering ved indånding i forhold til en referenceperiode på et tidsvægtet gennemsnit på otte timer (grænseværdier for langtidseksponering) og for visse kræftfremkaldende stoffer eller mutagener i forhold til en kortere referenceperiode, generelt et tidsvægtet gennemsnit på femten minutter (grænseværdier for kortvarig eksponering), for så vidt muligt at begrænse virkningerne af en kortvarig eksponering. Anmærkninger for hud fastsættes også i overensstemmelse med anbefalingerne fra SCOEL og ACSH. Yderligere kilder til videnskabelig information, som er tilstrækkeligt robuste og offentligt tilgængelige, bør også tages i betragtning.

(14)

Princippet om forebyggelse på arbejdspladsen bør også fremmes i forbindelse med virkningen af kræftfremkaldende stoffer og mutagener på fremtidige generationer, såsom negative virkninger for både mænds og kvinders forplantningsevne samt for fostrets udvikling. Medlemsstaterne bør med henblik herpå udveksle bedste praksis på dette område.

(15)

Der foreligger tilstrækkelig dokumentation for de kræftfremkaldende egenskaber ved mineralolier, der tidligere har været brugt i forbrændingsmotorer til smøring og køling af motorens bevægelige dele. Disse brugte mineralmotorolier er procesgenererede og er derfor ikke genstand for klassificering i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1272/2008 (5). SCOEL påpegede muligheden for betydelig optagelse af disse olier gennem huden, konkluderede, at den erhvervsmæssige eksponering sker via huden, og anbefalede på det kraftigste, at der fastsættes en anmærkning for hud. ACSH var enig i, at brugte mineralmotorolier bør tilføjes til de kræftfremkaldende stoffer, blandinger og processer, der er opført i bilag I til direktiv 2004/37/EF, og i, at der er mulighed for betydelig optagelse gennem huden. Forskellig bedste praksis kan anvendes til at begrænse eksponering via huden, herunder anvendelse af personlige værnemidler såsom handsker samt udskiftning og rensning af kontamineret tøj. Fuld efterlevelse af sådan praksis samt af ny bedste praksis kan bidrage til at mindske denne eksponering. Det er derfor hensigtsmæssigt at tilføje arbejde, der indebærer udsættelse for mineralolier, som tidligere har været brugt i forbrændingsmotorer til smøring og køling af motorens bevægelige dele, i bilag I til direktiv 2004/37/EF og at tilføje en anmærkning for hud i bilag III til direktiv 2004/37/EF for at angive, at der er mulighed for en betydelig optagelse gennem huden.

(16)

Der foreligger tilstrækkelig dokumentation for, at udstødningsgasser fra dieselmotorer, der opstår ved forbrænding af dieselolie i kompressionstændingsmotorer, har kræftfremkaldende virkninger. Udstødningsgasser fra dieselmotorer er procesgenererede og er derfor ikke genstand for klassificering i henhold til forordning (EF) nr. 1272/2008. ACSH var enig i, at udstødningsemissioner fra traditionelle dieselmotorer bør tilføjes til de kræftfremkaldende stoffer, blandinger og processer, der er opført i bilag I til direktiv 2004/37/EF, og har anmodet om yderligere undersøgelser af de videnskabelige og tekniske aspekter af nyere typer af motorer. Udstødningsgasser fra dieselmotorer er af IARC blevet klassificeret som kræftfremkaldende for mennesker (IARC-kategori 1), og IARC har præciseret, at mængden af partikler og kemikalier er reduceret med nyere typer dieselmotorer, men at det endnu ikke er klart, hvordan de kvantitative og kvalitative ændringer vil blive udmøntet i ændrede sundhedsvirkninger. IARC har desuden præciseret, at det er almindeligt at anvende elementært kulstof, der udgør en betydelig del af disse emissioner, som markør for eksponering. I lyset af ovenstående og antallet af eksponerede arbejdstagere er det hensigtsmæssigt at medtage arbejde, der indebærer udsættelse for udstødningsgasser fra dieselmotorer, i bilag I til direktiv 2004/37/EF og fastsætte en grænseværdi i bilag III hertil for udstødningsgasser fra dieselmotorer beregnet for elementært kulstof. Angivelserne i bilag I og III til direktiv 2004/37/EF bør omfatte udstødningsgasser fra alle typer af dieselmotorer.

(17)

For så vidt angår udstødningsgasser fra dieselmotorer kan det i nogle sektorer være vanskeligt på kort sigt at overholde en grænseværdi på 0,05 mg/m3 målt som elementært kulstof. Der bør derfor i tillæg til gennemførelsesperioden indføres en toårig overgangsperiode, inden grænseværdien anvendes. For sektorerne underjordisk minedrift og tunnelbygning bør der dog indføres en femårig overgangsperiode i tillæg til gennemførelsesperioden, inden grænseværdien anvendes.

(18)

Visse blandinger med polycykliske aromatiske kulbrinter, især dem, der indeholder benzo[a]pyren, opfylder kriterierne for klassificering som kræftfremkaldende (kategori 1A og 1B) i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1272/2008 og er derfor kræftfremkaldende stoffer som defineret i direktiv 2004/37/EF. Eksponering for sådanne blandinger kan blandt andet forekomme under arbejde, der omfatter forbrændingsprocesser, f.eks. udstødning fra forbrændingsmotorer, og processer med forbrænding ved høj temperatur. SCOEL fastslog for disse blandinger, at der er mulighed for betydelig optagelse gennem huden, og ACSH var enig i, at det er vigtigt at indføre en grænseværdi for erhvervsmæssig eksponering for blandinger med polycykliske aromatiske kulbrinter, og har anbefalet, at der igangsættes arbejde med at evaluere de videnskabelige aspekter med henblik på at foreslå en grænseværdi for erhvervsmæssig eksponering i fremtiden. Det er derfor hensigtsmæssigt at tilføje en anmærkning for hud i bilag III til direktiv 2004/37/EF for at angive, at der er mulighed for betydelig optagelse gennem huden. Yderligere undersøgelser bør også gennemføres med henblik på at vurdere, om det er nødvendigt at fastsætte en grænseværdi for blandinger med polycykliske aromatiske kulbrinter for bedre at kunne beskytte arbejdstagerne mod disse blandinger.

(19)

Trichlorethylen opfylder kriterierne for klassificering som kræftfremkaldende (kategori 1B) i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1272/2008 og er derfor et kræftfremkaldende stof som defineret i direktiv 2004/37/EF. SCOEL fastslog, at trichlorethylen er et genotoksisk kræftfremkaldende stof. På grundlag af de foreliggende oplysninger, herunder videnskabelige og tekniske data, er det muligt at fastsætte grænseværdier for trichlorethylen i forhold til en referenceperiode på otte timer (langtidsgrænseværdi) og en kortere referenceperiode på et tidsvægtet gennemsnit på femten minutter (grænseværdi for kortvarig eksponering). SCOEL fastslog for dette kræftfremkaldende stof, at der er mulighed for betydelig optagelse gennem huden, og ACSH var enig i en praktisk grænseværdi på grundlag af de foreliggende oplysninger, herunder videnskabelige og tekniske data. Det er derfor hensigtsmæssigt at fastsætte grænseværdier for langvarig og kortvarig udsættelse for trichlorethylen og tilføje en anmærkning for hud i bilag III til direktiv 2004/37/EF for at angive, at der er mulighed for betydelig optagelse gennem huden. Efterhånden som der kommer nyere videnskabelige resultater og tekniske fremskridt bør grænseværdierne for dette stof løbende blive taget op til særlig nøje revision.

(20)

4,4′-methylendianilin (MDA) opfylder kriterierne for klassificering som kræftfremkaldende (kategori 1B) i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1272/2008 og er derfor et kræftfremkaldende stof som defineret i direktiv 2004/37/EF. SCOEL fastslog, at det ikke er muligt at udlede en sundhedsbaseret grænse for eksponering for dette kræftfremkaldende stof uden en tærskelværdi. På grundlag af de foreliggende oplysninger, herunder videnskabelige og tekniske data, er det dog muligt at fastsætte en grænseværdi for 4,4′-methylendianilin. ACSH fastslog for dette kræftfremkaldende stof, at der er mulighed for betydelig optagelse gennem huden, og ACSH var enig i en praktisk grænseværdi på grundlag af de foreliggende oplysninger, herunder videnskabelige og tekniske data. Det er derfor hensigtsmæssigt at fastsætte en grænseværdi for 4,4′-methylendianilin og tilføje en anmærkning for hud i bilag III til direktiv 2004/37/EF for at angive, at der er mulighed for betydelig optagelse gennem huden.

(21)

Epichlorhydrin (1-chlor-2,3-epoxypropan) opfylder kriterierne for klassificering som kræftfremkaldende (kategori 1B) i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1272/2008 og er derfor et kræftfremkaldende stof som defineret i direktiv 2004/37/EF. SCOEL fastslog, at det ikke er muligt at udlede en sundhedsbaseret grænseværdi for eksponering for dette kræftfremkaldende stof uden en tærskelværdi, og har anbefalet at undgå erhvervsmæssig eksponering. SCOEL fastslog for epichlorhydrin, at der er mulighed for betydelig optagelse gennem huden, og ACSH var enig i en praktisk grænseværdi på grundlag af de foreliggende oplysninger, herunder videnskabelige og tekniske data. Det er derfor hensigtsmæssigt at fastsætte en grænseværdi for epichlorhydrin og tilføje en anmærkning for hud i bilag III til direktiv 2004/37/EF for at angive, at der er mulighed for betydelig optagelse gennem huden.

(22)

Ethylendibromid (1,2-dibromoethan, EDB) opfylder kriterierne for klassificering som kræftfremkaldende (kategori 1B) i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1272/2008 og er derfor et kræftfremkaldende stof som defineret i direktiv 2004/37/EF. SCOEL fastslog, at det ikke er muligt at udlede en sundhedsbaseret grænseværdi for eksponering for dette kræftfremkaldende stof uden en tærskelværdi, og har anbefalet at undgå erhvervsmæssig eksponering. SCOEL fastslog for ethylendibromid, at der er mulighed for betydelig optagelse gennem huden, og ACSH var enig i en praktisk grænseværdi på grundlag af de foreliggende oplysninger, herunder videnskabelige og tekniske data. Det er derfor hensigtsmæssigt at fastsætte en grænseværdi for ethylendibromid og tilføje en anmærkning for hud i bilag III til direktiv 2004/37/EF for at angive, at der er mulighed for betydelig optagelse gennem huden.

(23)

Ethylendichlorid (1,2-dichlorethan, EDC) opfylder kriterierne for klassificering som kræftfremkaldende (kategori 1B) i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1272/2008 og er derfor et kræftfremkaldende stof som defineret i direktiv 2004/37/EF. SCOEL fastslog, at det ikke er muligt at udlede en sundhedsbaseret grænseværdi for eksponering for dette kræftfremkaldende stof uden en tærskelværdi. På grundlag af de foreliggende oplysninger, herunder videnskabelige og tekniske data, er det dog muligt at fastsætte en grænseværdi for ethylendichlorid. SCOEL fastslog for ethylendichlorid, at der er mulighed for betydelig optagelse gennem huden, og ACSH var enig i en praktisk grænseværdi på grundlag af de foreliggende oplysninger, bl.a. videnskabelige og tekniske data, men påpegede, at der mangler robuste og ajourførte videnskabelige data, navnlig vedrørende virkemåden. Det er derfor hensigtsmæssigt at fastsætte en grænseværdi for ethylendichlorid og tilføje en anmærkning for hud i bilag III til direktiv 2004/37/EF for at angive, at der er mulighed for betydelig optagelse gennem huden.

(24)

»Overenskomsten om sundhedsbeskyttelse af medarbejdere gennem god håndtering og brug af krystallinske silikater og produkter, som indeholder det«, der er undertegnet af de sammenslutninger, der udgør det europæiske netværk for silikater (NEPSI), og andre aftaler mellem arbejdsmarkedet parter, der i tillæg til lovgivningsmæssige foranstaltninger giver vejledning og redskaber med henblik på at understøtte den effektive gennemførelse af arbejdsgivernes forpligtelser fastsat i direktiv 2004/37/EF, er værdifulde instrumenter til at supplere reguleringsmæssige foranstaltninger. Under hensyntagen til deres autonomi bør Kommissionen opfordre arbejdsmarkedets parter til at indgå sådanne aftaler. Overholdelsen af disse aftaler bør imidlertid ikke betragtes som en formodning om overensstemmelse med arbejdsgivernes forpligtelser fastsat i direktiv 2004/37/EF. En regelmæssigt ajourført liste over sådanne aftaler bør offentliggøres på Det Europæiske Arbejdsmiljøagenturs (EU-OSHA's) websted.

(25)

Kommissionen hørte ACSH og gennemførte desuden en høring i to faser af de europæiske arbejdsmarkedsparter i henhold til artikel 154 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.

(26)

Dette direktiv respekterer de grundlæggende rettigheder og overholder de principper, som anerkendes i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, navnlig artikel 31, stk. 1.

(27)

De grænseværdier, der er fastsat i dette direktiv, vil løbende blive taget op til revision i lyset af gennemførelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 (6) og i lyset af udtalelserne fra to udvalg under Det Europæiske Kemikalieagentur (ECHA), Udvalget for Risikovurdering (RAC) og Udvalget for Socioøkonomisk Analyse (SEAC), navnlig for at tage højde for samspillet mellem de grænseværdier, der er fastsat i direktiv 2004/37/EF, og dosis-respons-forholdet, faktiske oplysninger om eksponering og, hvis sådanne foreligger, de DNEL-værdier (Derived No-Effect Levels), der er udledt for farlige kemikalier i overensstemmelse med nævnte forordning, for at beskytte arbejdstagerne effektivt.

(28)

Målene for dette direktiv, nemlig at forbedre leve- og arbejdsvilkårene og beskytte arbejdstagernes sundhed mod specifikke risici i forbindelse med udsættelse for kræftfremkaldende stoffer og mutagener, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan på grund af dets omfang og virkninger bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går dette direktiv ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.

(29)

Da dette direktiv vedrører beskyttelse af arbejdstagernes sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen, bør det gennemføres senest to år fra datoen for dets ikrafttræden.

(30)

Direktiv 2004/37/EF bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(31)

I henhold til den fælles politiske erklæring af 28. september 2011 fra medlemsstaterne og Kommissionen om forklarende dokumenter (7) har medlemsstaterne forpligtet sig til i tilfælde, hvor det er berettiget, at lade meddelelsen af gennemførelsesforanstaltninger ledsage af et eller flere dokumenter, der forklarer forholdet mellem et direktivs bestanddele og de tilsvarende dele i de nationale gennemførelsesinstrumenter. I forbindelse med dette direktiv finder lovgiver, at fremsendelse af sådanne dokumenter er berettiget —