EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32019D2151

Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2019/2151 af 13. december 2019 om fastlæggelsen af arbejdsprogrammet vedrørende udviklingen og indførelsen af de elektroniske systemer, der er omhandlet i EU-toldkodeksen

C/2019/8803

EUT L 325 af 16.12.2019, p. 168–182 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 10/01/2024; ophævet ved 32023D2879

ELI: http://data.europa.eu/eli/dec_impl/2019/2151/oj

16.12.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 325/168


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE (EU) 2019/2151

af 13. december 2019

om fastlæggelsen af arbejdsprogrammet vedrørende udviklingen og indførelsen af de elektroniske systemer, der er omhandlet i EU-toldkodeksen

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013 af 9. oktober 2013 om EU-toldkodeksen (1), særlig artikel 281, og

ud fra følgende:

(1)

I henhold til artikel 6 i forordning (EU) nr. 952/2013 om toldkodeksen skal al udveksling af oplysninger mellem toldmyndigheder og mellem økonomiske operatører og toldmyndigheder samt lagring af disse oplysninger foretages ved hjælp af elektroniske databehandlingsteknikker. I henhold til forordningens artikel 280 skal Kommissionen udarbejde et arbejdsprogram vedrørende udvikling og indførelse af de elektroniske systemer (»arbejdsprogrammet«).

(2)

Kommissionen vedtog sit første arbejdsprogram ved Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2014/255/EU (2) og ajourførte det for første gang i 2016 ved Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2016/578 (3). Arbejdsprogrammet fra 2016 skal ajourføres for at tage hensyn til den nye ressource- og prioritetsbaserede planlægning for elektroniske systemer. Der er også behov for at tage hensyn til ændringen af artikel 278 i forordning (EU) nr. 952/2013, som er indført ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/632 (4), med henblik på forlængelse af den midlertidige anvendelse af andre midler end elektroniske databehandlingsteknikker som omhandlet i forordning (EU) nr. 952/2013. For at sikre en stabil og pålidelig planlægning af indførelsen af elektroniske systemer som omhandlet i forordning (EU) nr. 952/2013, skal fremtidige ajourføringer af arbejdsprogrammet kun gennemføres, hvis der har fundet nogen ny udvikling sted. Den bestemmelse, hvorved der kræves en ajourføring af arbejdsprogrammet hvert år, bør derfor udgå.

(3)

Der er også behov for yderligere at præcisere visse elementer i rapporteringsforpligtelserne, som blev pålagt medlemsstaterne og Kommissionen med den nye artikel 278a i forordning (EU) nr. 952/2013, med henblik på at overvåge fremskridt med hensyn til udvikling af de elektroniske systemer. I henhold til denne artikels stk. 4 skal medlemsstaterne to gange om året forelægge Kommissionen en ajourført tabel over deres egne fremskridt med hensyn til udvikling og indførelse af de elektroniske systemer. Tabellen bør indeholde datoerne for afslutning af visse milepæle og afhjælpende foranstaltninger, hvis der er forsinkelser eller risiko for forsinkelser, jf. artikel 278a, stk. 3. Der er også behov for at fastsætte datoerne for, hvornår medlemsstaterne skal indsende disse oplysninger. Dette giver Kommissionen mulighed for at lave udkast til og sende sin rapport om fremskridt med hensyn til udvikling af de elektroniske systemer til Europa-Parlamentet og Rådet ved udgangen af hvert år. Medlemsstaterne bør også straks underrette Kommissionen om væsentlige ændringer i deres IT-planlægning. Imidlertid er der på grund af rapporteringsforpligtelserne i artikel 278a, stk. 4, ikke længere behov for, at medlemsstaterne indsender oplysninger hver sjette måned før indførelsen af et nyt elektronisk system.

(4)

Arbejdsprogrammet bør indeholde en liste over de elektroniske systemer, der er omhandlet i forordning (EU) nr. 952/2013, de relevante artikler, der omhandler disse systemer, og de datoer, hvorpå systemerne forventes at komme i drift. I arbejdsprogrammet bør der skelnes mellem de elektroniske systemer, som medlemsstaterne selv skal udvikle (»nationale systemer«), og dem, som de skal udvikle i samarbejde med Kommissionen (»transeuropæiske systemer«). Alle disse elektroniske systemer er nødvendige for, at forordning (EU) nr. 952/2013 er fuldt ud effektiv. Listen bør baseres på det eksisterende planlægningsdokument, der omfatter alle IT-relaterede toldprojekter (den flerårige strategiske plan for toldområdet, »MASP-C« (5)), som opstilles i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 70/2008/EF (6), særlig artikel 4 og artikel 8, stk. 2. De elektroniske systemer, som omhandles i arbejdsprogrammet, forvaltes, forberedes og udvikles som fastsat i MASP-C.

(5)

Eftersom den overgangsperiode, hvorefter forordning (EU) nr. 952/2013 fuldt ud finder anvendelse, skal være afsluttet senest på de datoer, der er henvist til i forordningens artikel 278, defineres de faktiske indførelsesdatoer for de elektroniske systemer med større detaljeringsgrad i arbejdsprogrammet, og på den måde fastsættes den periode, hvor de specifikke overgangsforanstaltninger udløber, i henhold til Kommissionens delegerede forordning (EU) 2016/341 (7).

(6)

Hvis arbejdsprogrammet giver medlemsstaterne mulighed for at vælge at indføre et transeuropæisk eller et nationalt elektronisk system inden for en bestemt periode (dvs. intervallet for indførelse) bør bilaget gøre det klart, at »startdatoen for indførelse« er den tidligste dato, hvorpå medlemsstaterne må sætte det nye system i drift, og »slutdatoen for indførelse« er den seneste dato, hvorpå alle medlemsstater og økonomiske aktører senest skal begynde at anvende det nye eller opgraderede elektroniske system. Slutdatoen for indførelse bør også udgøre sidste dato for de overgangsforanstaltninger, der vedrører det pågældende elektroniske system. Disse datoer bør derfor fastsættes på grundlag af de frister, der er fastsat i stk. 1, 2 og 3 i artikel 278 i forordning (EU) nr. 952/2013. Disse intervaller for indførelse er nødvendige for at indføre systemet på EU-niveau under hensyntagen til hvert systems niveau. Der bør gælde andre regler for tidsintervaller for indførelse for toldprojekterne om sikkerhed og sikring forud for ankomst (ISC2). I dette tilfælde bør alle medlemsstater være klar til at indføre hver enkelt version af projektet på startdatoen, og samtidig bør de økonomiske aktører med medlemsstaternes samtykke få mulighed for at tilslutte sig systemerne inden for implementeringsfristen.

(7)

Intervallerne for indførelse og migrering af nationale elektroniske systemer bør tilpasses medlemsstaternes nationale projekter og migreringsplaner, og den bør tilgodese deres specifikke nationale IT-miljø og -forhold. Slutdatoerne for indførelse af nationale elektroniske systemer bør også udgøre sidste dato for de overgangsforanstaltninger, der vedrører det pågældende elektroniske system. Disse datoer bør derfor fastsættes på grundlag af de frister, der følger af stk. 1, 2 og 3 i artikel 278 i forordning (EU) nr. 952/2013.

(8)

Medlemsstaterne og Kommissionen bør også sikre, at de økonomiske aktører rettidigt har modtaget de tekniske oplysninger, de har behov for med henblik på at opdatere deres egne elektroniske systemer og tilslutte dem til de nye eller opgraderede elektroniske systemer, der er fastlagt i forordning (EU) nr. 952/2013. Meddelelser om, hvilke ændringer der er behov for, skal gives mellem 12 og 24 måneder inden indførelsen af et system, hvis der er behov herfor grundet systemets type og omfang. Denne periode kan være kortere for mindre ændringer.

(9)

Datoerne for indførelse af visse projekter bør ændres for at sikre samtidighed mellem arbejdsprogrammet og MASP-C og for at tage hensyn til de nye frister, der er fastsat i artikel 278 i forordning (EU) i forordning (EU) nr. 952/2013.

(10)

Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra Toldkodeksudvalget —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Arbejdsprogrammet

Arbejdsprogrammet vedrørende udviklingen og indførelsen af de elektroniske systemer, der er fastsat i forordning (EU) nr. 952/2013 om EU-toldkodeksen (»arbejdsprogrammet«), som fastsat i bilaget, vedtages hermed.

Artikel 2

Gennemførelse

1.   Kommissionen og medlemsstaterne samarbejder om gennemførelsen af arbejdsprogrammet.

2.   Medlemsstaterne udvikler og indfører de pågældende elektroniske systemer inden slutdatoerne for de pågældende tidsintervaller for indførelse, som er fastsat i arbejdsprogrammet.

3.   De projekter, der er angivet i arbejdsprogrammet, og forberedelsen og implementeringen af de hertil knyttede elektroniske systemer forvaltes i overensstemmelse med arbejdsprogrammet og den flerårige strategiske plan for toldområdet.

4.   Kommissionen påtager sig at søge en fælles forståelse og enighed med medlemsstaterne om de elektroniske systemers projektomfang, udformning, krav og arkitektur, når projekterne i arbejdsprogrammet indledes. Kommissionen rådfører sig også med de økonomiske operatører og tager deres synspunkter med i sine overvejelser, hvor det er relevant.

Artikel 3

Ajourføringer

Arbejdsprogrammet ajourføres jævnligt for at sikre overensstemmelse med og tilpasning til udviklingen i gennemførelsen af forordning (EU) nr. 952/2013 og for at tage højde for de faktiske fremskridt med at forberede og udvikle de elektroniske systemer. Dette gælder navnlig tilgængeligheden af fælles aftalte specifikationer og den praktiske idriftsættelse af de elektroniske systemer.

Artikel 4

Meddelelser og rapportering

1.   Kommissionen og medlemsstaterne udveksler oplysninger om planlægning og fremskridt i implementeringen af hvert system.

2.   Medlemsstaterne sender Kommissionen deres nationale projekt- og migreringsplaner og den tabel over fremskridt med hensyn til udvikling og indførelse af de elektroniske systemer, der er omhandlet i artikel 278a, stk. 4, i forordning (EU) nr. 952/2013, inden den 31. januar og den 30. juni hvert år. Planerne og tabellen skal indeholde de relevante oplysninger, der er nødvendige for, at Kommissionen kan udarbejde den årlige rapport i henhold til artikel 278a i forordning (EU) nr. 952/2013.

3.   Medlemsstaterne oplyser straks Kommissionen om alle vigtige ændringer i deres nationale projekt- og migreringsplaner.

4.   Medlemsstaterne gør de tekniske specifikationer vedrørende det nationale elektroniske systems eksterne kommunikation tilgængelige for de økonomiske operatører på rettidig vis.

Artikel 5

Ophævelse

1.   Gennemførelsesafgørelse (EU) 2016/578 ophæves.

2.   Henvisninger til den ophævede afgørelse og til gennemførelsesafgørelse 2014/255/EU gælder som henvisninger til nærværende afgørelse.

Artikel 6

Ikrafttrædelse

Denne afgørelse træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Udfærdiget i Bruxelles, den 13. december 2019.

På Kommissionens vegne

Ursula VON DER LEYEN

Formanden


(1)  EUT L 269 af 10.10.2013, s. 1.

(2)  Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2014/255/EU af 29. april 2014 om fastlæggelse af arbejdsprogrammet for EU-toldkodeksen (EUT L 134 af 7.5.2014, s. 46).

(3)  Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2016/578 af 11. april 2016 om fastlæggelsen af arbejdsprogrammet vedrørende udviklingen og indførelsen af de elektroniske systemer, der er omhandlet i EU-toldkodeksen (EUT L 99 af 15.4.2016, s. 6).

(4)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/632 af 17. april 2019 om ændring af forordning (EU) nr. 952/2013 med henblik på forlængelse af den midlertidige anvendelse af andre midler end elektroniske databehandlingsteknikker som omhandlet i EU-toldkodeksen (EUT L 11 af 25.4.2019, s. 54).

(5)  https://ec.europa.eu/taxation_customs/general-information-customs/electronic-customs_en#heading_2.

(6)  Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 70/2008/EF af 15. januar 2008 om papirløse rammer for told og handel (EUT L 23 af 26.1.2008, s. 21).

(7)  Kommissionens delegerede forordning (EU) 2016/341 af 17. december 2015 til supplering af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013 med overgangsregler angående visse bestemmelser i EU-toldkodeksen, hvor de relevante elektroniske systemer endnu ikke er operationelle, og om ændring af Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/2446 (EUT L 69 af 15.3.2016, s. 1).


BILAG

Arbejdsprogram vedrørende udviklingen og indførelsen af de elektroniske systemer, der er omhandlet i EU-toldkodeksen

I.   INDLEDNING

1.

Arbejdsprogrammet er et instrument, der skal understøtte anvendelsen af de bestemmelser i forordning nr. 952/2013, som vedrører udviklingen og indførelsen af de elektroniske systemer heri.

2.

I arbejdsprogrammet fastsættes også de perioder, i hvilke overgangsforanstaltningerne skal anvendes, indtil de nye eller opgraderede elektroniske systemer, der er omhandlet i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/2446 (1), delegeret forordning (EU) 2016/341 og Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/2447 (2), indføres.

3.

Den »vigtige milepæl« for de tekniske specifikationer forstås som den dato en stabil udgave af de tekniske specifikationer gøres tilgængelig. For så vidt angår de nationale systemer eller komponenter formidles datoen som en del af den offentliggjorte nationale projektplanlægning.

4.

I arbejdsprogrammet fastsættes følgende datoer som »datoer for indførelse« af de transeuropæiske og nationale systemer:

a)

startdatoen for tidsintervallet for indførelsen af de elektroniske systemer, forstås som den tidligst mulige dato fra hvilken det elektroniske system sættes i drift

b)

slutdatoen for tidsintervallet for indførelse af de elektroniske systemer, forstås som

den sidste dato fra hvilken systemerne skal være sat i drift i alle medlemsstater og anvendes af alle økonomiske operatører samt

slutdatoen i overgangsforanstaltningernes gyldighed.

I punkt b) er der tale om samme dato som startdatoen, hvis det ikke er planlagt at give noget interval til migrering eller indførelse.

5.

For rent nationale systemer eller specifikke nationale komponenter til et mere omfattende EU-projekt kan medlemsstaterne fastsætte deres datoer for indførelse samt start- og slutdatoerne for indførelsesintervallet i deres nationale projektplanlægning, dog med forbehold af de overordnede frister, der er fastsat i artikel 278 i forordning (EU) nr. 952/2013.

Følgende nationale systemer eller særlige nationale komponenter er omfattet af første afsnit:

a)

Kodekssystem til automatiseret eksport (AES) komponent 2 (opgradering til nationalt eksportsystem) (punkt 10 i del II)

b)

Kodekssystem til særlige procedurer (SP IMP/SP EXP) (punkt 12 i del II)

c)

Kodekssystem til ankomstmeddelelse, frembydelsesmeddelelse og midlertidig opbevaring (punkt 13 i del II)

d)

Opgradering til de nationale importkodekssystemer (punkt 14 i del II)

e)

Kodekssystem til forvaltning af sikkerhedsstillelse (GUM) — komponent 2 (punkt 16 i del II).

6.

For transeuropæiske systemer med et indførelsesinterval, men uden en konkret indførelsesdato, kan medlemsstaterne, hvis de finder det hensigtsmæssigt, begynde indførelsen på en passende dato inden for intervallet, og de kan tillade en periode, inden for hvilken de økonomiske aktører kan migrere. Start- og slutdatoerne skal formidles til Kommissionen. De fælles domæneforhold skal overvejes nøje af Kommissionen og medlemsstaterne.

Følgende transeuropæiske systemer er omfattet af første afsnit:

a)

Opgradering til NCTS-kodekssystemet (punkt 9 i del II)

b)

AES-kodekssystem (komponent 1) (punkt 10 i del II)

c)

Opgradering til kodekssystemet til centraliseret toldbehandling for import (punkt 15 i del II)

Det transeuropæiske kodekssystem til importkontrol (ICS2) (punkt 17 i del II) kræver også en gradvis gennemførelse og ibrugtagning. Tilgangen er imidlertid anderledes i dette tilfælde, eftersom alle medlemsstater forventes at være klar på samme tid ved hver idriftsættelse ved starten af hvert indførelsesinterval. Endvidere kan medlemsstaterne, hvor det anses for hensigtsmæssigt, give de økonomiske aktører tilladelse til gradvist at tilslutte sig systemet, indtil udløbet af indførelsesintervallet for hver ny idriftsættelse. Medlemsstaterne skal i samarbejde med Kommissionen offentliggøre frister og instrukser til økonomiske aktører på deres websted.

7.

Ved gennemførelse af arbejdsprogrammet vil Kommissionen og medlemsstaterne nøje skulle forvalte et højt niveau af kompleksitet, hvad angår afhængigheder, variabler og antagelser. De principper, der er opstillet i MASP-C, bruges til at forvalte planlægningen.

Projekterne udrulles i forskellige faser fra forberedelse og udvikling til opbygning, afprøvning og migrering til endelig ibrugtagning. Kommissionens og medlemsstaternes rolle i de forskellige faser afhænger af systemernes art og arkitektur samt komponenter eller tjenester, som beskrevet i de detaljerede projektblade i MASP-C. Hvis det er hensigtsmæssigt, fastlægger Kommissionen i tæt samarbejde med medlemsstaterne fælles tekniske specifikationer, der kan tages op til revision af medlemsstaterne, således at de kan færdiggøres 24 måneder inden måldatoen for indførelsen af det elektroniske system.

Medlemsstaterne og Kommissionen bør også sikre, at de økonomiske aktører rettidigt har modtaget de tekniske oplysninger, de har behov for med henblik på at opdatere deres egne elektroniske systemer og tilslutte dem til de nye eller opgraderede elektroniske systemer, der er fastlagt i forordning (EU) nr. 952/2013. Enhver ændring skal meddeles de økonomiske aktører mellem 12 og 24 måneder før indførelsen af et bestemt system, hvis dette er nødvendigt af hensyn til ændringens omfang og art, så de økonomiske aktører har mulighed for at planlægge og tilpasse deres systemer og grænseflader. Denne periode kan være kortere for mindre ændringer.

Medlemsstaterne og Kommissionen, i det omfang det er hensigtsmæssigt, tager del i udviklingen og indførelsen af systemerne i overensstemmelse med de angivne systemers arkitekturer og specifikationer. Aktiviteterne vil blive gennemført i overensstemmelse med de milepæle og datoer, der er anført i arbejdsprogrammet. Kommissionen og medlemsstaterne vil også samarbejde med økonomiske aktører og andre interessenter.

De økonomiske aktører skal tage de nødvendige skridt til at kunne anvende systemerne, når disse er færdiggjorte og senest fra de slutdatoer, der er angivet i nærværende arbejdsprogram, eller, hvis det er relevant, der er angivet af medlemsstaterne som en del af deres nationale planer.

II.   LISTE OVER PROJEKTER VEDRØRENDE UDVIKLINGEN OG INDFØRELSEN AF ELEKTRONISKE SYSTEMER

A.   Fuldstændig liste

»Kodeksprojekter og hertil knyttede elektroniske systemer«

Liste over projekter vedrørende udviklingen og indførelsen af elektroniske systemer, der kræves til anvendelse af kodeksen

Retsgrundlag

Vigtig milepæl

Datoer for indførelse af de elektroniske systemer

 

 

 

Startdato for tidsintervallet for indførelse af det elektroniske  (3)

Slutdato for tidsintervallet for indførelse af det elektroniske system  (4)=Slutdato for overgangsperioden

1.   Kodekssystem med registrerede eksportører (REX)

Formålet med projektet er at gøre ajourførte oplysninger om registrerede eksportører, der er etableret i præferenceberettigede lande, og som eksporterer varer til EU, tilgængelige. Systemet er et transeuropæisk system og omfatter også data om økonomiske aktører i EU med henblik på at støtte eksport til præferenceberettigede lande. Dataene blev løbende indsat i systemet frem til den 31. december 2017.

Artikel 6, stk. 1, artikel 16 og 64 i forordning (EU) nr. 952/2013

Måldato for tekniske specifikationer

= Q1 2015

1.1.2017

1.1.2017

2.   Kodekssystem til bindende tarifoplysninger (BTO)

Formålet med projektet er at opgradere det eksisterende transeuropæiske EBTI-3-system for at sikre følgende:

a)

overensstemmelse mellem EBTI-3-systemet og kodekskravene

b)

udvidelse af de anmeldelsesdata, der kræves inden for overvågningsrammerne

c)

overvågning af den obligatoriske brug af BTO

d)

overvågning og forvaltning af udvidet brug af BTO.

Projektet gennemføres i to faser.

I første fase (trin 1) gives mulighed for at anvende en funktion til gradvist at kunne modtage det under kodeksen påkrævede anmeldelsesdatasæt fra 1. marts 2017 og frem til projekterne under punkt 10 og 14 er gennemført (senest henholdsvis den 1. december 2023 og den 31. december 2022). Trin 2 opfylder kravet om kontrol af brugen af BTO på baggrund af det nyligt påkrævede anmeldelsesdatasæt og afstemning med toldafgørelsesprocessen.

I den anden fase implementeres den elektroniske formular til BTO-ansøgninger og -afgørelser, og der oprettes en EU-harmoniseret handelsgrænseflade, som de økonomiske aktører kan benytte til elektronisk at indgive BTO-ansøgninger og modtage BTO-afgørelser.

Artikel 6, stk. 1, artikel 16, 22, 23, 26, 27, 28, 33 og 34 i forordning (EU) nr. 952/2013

Måldato for tekniske specifikationer

= Q2 2016

(fase 1)

1.3.2017

(fase 1 — trin 1)

1.3.2017

(fase 1 — trin 1)

2.10.2017

(fase 1 — trin 2)

2.10.2017

(fase 2)

Måldato for tekniske specifikationer

= Q2 2018

(fase 2)

1.10.2019

(fase 1 — trin 2)

1.10.2019

(fase 2)

3.   Kodekssystem til toldafgørelser

Formålet med projektet er at harmonisere processerne for ansøgning om en toldafgørelse, beslutningstagning og forvaltning af afgørelsen, ved at standardisere og benytte elektronisk forvaltning af data for ansøgninger og afgørelser/tilladelser i hele EU. Projektet vedrører afgørelser truffet af en eller flere medlemsstater, og som er beskrevet i kodeksen, og omfatter systemkomponenter, der er udviklet centralt på EU-plan, og integration med nationale komponenter, hvor medlemsstaterne vælger det. Det transeuropæiske system gør det lettere at foretage høringer i løbet af beslutningstagningsperioden og forvalte bevillingsprocessen.

Artikel 6, stk. 1, artikel 16, 22, 23, 26, 27 og 28 i forordning (EU) nr. 952/2013

Måldato for tekniske specifikationer

= Q4 2015

2.10.2017

2.10.2017

4.   Direkte adgang for virksomheder til de europæiske informationssystemer (ensartet brugerforvaltning & digital signatur)

Formålet med projektet er at finde fungerende løsninger til, hvordan virksomheder kan få en direkte og harmoniseret adgang til brugergrænseflader, der skal integreres i de elektroniske toldsystemer, som fastlagt i de specifikke kodeksprojekter. Den ensartede brugerforvaltning og digitale signatur integreres i de pågældende systemportaler og omfatter understøttelse af identitets-, adgangs- og brugerforvaltning i overensstemmelse med de nødvendige sikkerhedspolitikker.

Den første idriftsættelse fandt sted samtidig med kodekssystemet til toldafgørelser.

Denne tekniske autentificerings- og brugerforvaltningsløsning vil efterfølgende blive stillet til rådighed til brug i andre kodeksprojekter, som f.eks. kodekssystemet til bindende tarifoplysninger (BTO), opgradering til kodekssystemet med autoriserede økonomiske operatører (AEO), kodekssystemet til bevis for EU-status (PoUS) og kodeksoplysningsskemaer (INF) til særlige procedurer. Se de forskellige projekters indførelsesdatoer.

Artikel 6, stk. 1, og artikel 16 i forordning (EU) nr. 952/2013

Måldato for tekniske specifikationer

= Q4 2015

2.10.2017

2.10.2017

5.   Opgradering til kodekssystemet med autoriserede økonomiske operatører (AEO)

Formålet med projektet er at forbedre forretningsprocesserne vedrørende AEO-ansøgninger og -bevillinger under hensyntagen til ændringer i kodeksens bestemmelser.

Projektets første fase sigter mod at indføre væsentlige forbedringer til AEO-systemet som en del af harmoniseringen af toldafgørelsesproceduren.

I projektets anden fase implementeres den elektroniske formular til AEO-ansøgninger og -afgørelser, og der oprettes en harmoniseret grænseflade, som de økonomiske aktører kan benytte til elektronisk at indgive AEO-ansøgninger og modtage AEO-afgørelser. Det opgraderede system tages i brug i to versioner: del 1 til indgivelse af AEO-ansøgninger og beslutningstagningsprocessen og del 2 til de andre efterfølgende processer.

Artikel 6, stk. 1, artikel 16, 22, 23, 26, 27, 28, 38 og 39 i forordning (EU) nr. 952/2013

Måldato for tekniske specifikationer

= Q1 2016

5.3.2018

(fase 1)

5.3.2018

(fase 1)

Måldato for tekniske specifikationer

= Q4 2018

1.10.2019

(fase 2 — del 1 indledende processer)

16.12.2019

(fase 2 — del 2 andre processer)

1.10.2019

(fase 2 — del 1)

16.12.2019

(fase 2 — del 2)

6.   Opgradering til kodekssystemet til registrering og identificering af økonomiske operatører (EORI 2)

Formålet med projektet er at foretage en mindre opgradering af det eksisterende transeuropæiske EORI-system, der muliggør registrering og identificering økonomiske aktører fra EU og tredjelande samt andre personer end økonomiske operatører, som er aktive i toldsager i EU.

Artikel 6, stk. 1, og artikel 9 i forordning (EU) nr. 952/2013 om EU-toldkodeksen

Måldato for tekniske specifikationer

= Q2 2016

5.3.2018

5.3.2018

7.   Tilsyn 3-kodekssystemet

Formålet med projektet er at opgradere Tilsyn 2+-systemet for at sikre dets tilpasning til kravene i kodeksen, såsom standardudveksling af oplysninger ved hjælp af elektroniske databehandlingsteknikker og fastlæggelse af de funktioner, som er nødvendige for at kunne behandle og analysere alle tilsynsdata, som kommer fra medlemsstaterne.

Det omfatter yderligere dataminingkapaciteter og indberetningsfunktioner, som vil blive gjort tilgængelige for Kommissionen og medlemsstaterne.

Den fulde implementering af projektet afhænger af de projekter, der er anført i punkt 10 og 14 (som senest skal være gennemført henholdsvis den 1. december 2023 og den 31. december 2022). Datoen for indførelse af dette system skal fastlægges af medlemsstaterne som en del af deres nationale planer.

Artikel 6, stk. 1, artikel 16 og 56, stk. 5, i forordning (EU) nr. 952/2013

Måldato for tekniske specifikationer

= Q3 2016

1.10.2018

1.10.2018

8.   Kodekssystem til bevis for EU-status (PoUS)

Formålet med projektet er at skabe et nyt transeuropæisk system til at lagre, forvalte og genfinde beviser for EU-status T2L/F og toldvaremanifestet (udstedt af en ikkeautoriseret udsteder).

Eftersom gennemførelsen af toldvaremanifestet skal knyttes til et europæisk søfartsmiljø med ét kontaktpunkt, vil denne del af projektet indeholde en særlig separat fase.

Artikel 6, stk. 1, artikel 16 og 153 i forordning (EU) nr. 952/2013

Måldato for tekniske specifikationer

= Q1 2022

1.3.2024

(fase 1)

2.6.2025

(fase 2)

1.3.2024

(fase 1)

2.6.2025

(fase 2)

9.   Opgradering til det nye EDB-baserede kodekssystem til forsendelse (NCTS)

Formålet med projektet er at bringe de eksisterende transeuropæiske NCTS-system i overensstemmelse med den nye toldkodeks.

Komponent 1 —»NCTS fase 5«: Formålet med denne fase er at bringe NCTS-systemet i overensstemmelse med de nye kodekskrav, undtagen når det gælder datasikrings- og -sikkerhedselementer ved toldangivelse af forsendelser af varer, der føres ind i Unionens toldområde.

Den omfatter registrering af hændelser under transport og tilpasning af informationsudveksling til datakravene i kodeksen og opgradering og udvikling af grænseflader med andre systemer.

Komponent 2 —»NCTS fase 6«: Formålet med denne fase er at gennemføre de specifikke nye krav til datasikrings- og -sikkerhedselementer ved toldangivelse af forsendelser af varer, der føres ind i Unionens toldområder, der hidrører fra projekt 17 (Kodekssystem til importkontrol ICS 2). Anvendelsesområdet og gennemførelsesløsningen vil blive aftalt i projektindledningsfasen.

Artikel 6, stk. 1, artikel 16 og 226-236, i forordning (EU) nr. 952/2013

Måldato for tekniske specifikationer

= Q4 2019

Måldato for tekniske specifikationer

= Q2 2022

1.3.2021

3.6.2024

1.12.2023

2.6.2025

10.   Kodekssystem til automatiseret eksport (AES)

Formålet med projektet er at implementere kodekskravene til eksport og udpassage.

Komponent 1 —»Transeuropæisk AES«. Formålet med projektet er at videreudvikle det eksisterende transeuropæiske eksportkontrolsystem for at implementere AES-systemet fuldt ud, således at det kommer til at dække erhvervslivets krav til processer og data, som er affødt af kodeksen, herunder dækningen af forenklede procedurer og centraliseret toldbehandling ved eksport. Det er også meningen, at projektet skal omfatte udviklingen af harmoniserede grænseflader med systemet til verifikation af punktafgiftspligtige varers omsætning (EMCS) og NCTS-systemet. Dermed vil der med AES-systemet kunne opnås fuldstændig automatisering af eksportprocedurer og udførselsformaliteter. AES-systemet omfatter dele, der skal udvikles centralt og nationalt, herunder nationale komponenter, hvori udførselsangivelsen registreres og behandles, og som muliggør den efterfølgende udveksling af oplysninger med udpassagetoldstedet via de fælles komponenter af AES.

Komponent 2 —»Opgradering til de nationale eksportsystemer«. I en proces, der falder uden for AES-systemets anvendelsesområde, men er tæt knyttede hertil, skal de separate nationale systemer opgraderes til særlige nationale elementer vedrørende eksport og/eller udpassageformaliteter. Hvis disse elementer ikke har nogen indflydelse på det fælles domæne for AES-systemet, kan de inkluderes under denne komponent.

Artikel 6, stk. 1, artikel 16, 179 og 263-276, i forordning (EU) nr. 952/2013

Måldato for tekniske specifikationer

= Q4 2019

(komponent 1)

1.3.2021

(komponent 1)

1.12.2023

(komponent 1)

Måldato for tekniske specifikationer

= fastsættes af medlemsstaterne

(komponent 2)

1.3.2021

(komponent 2)

1.12.2023

(komponent 2)

11.   Kodeksoplysningsskemaer (INF) til særlige procedurer

Formålet med projektet er at udvikle et nyt transeuropæisk system til at understøtte og strømline processerne for INF-dataforvaltning og elektronisk behandling af INF-data i forbindelse med særlige procedurer.

Artikel 6, stk. 1, artikel 16, 215, 255-262, i forordning (EU) nr. 952/2013

Måldato for tekniske specifikationer

= Q2 2018

1.6.2020

1.6.2020

12.   Kodekssystem til særlige procedurer

Formålet med projektet er at fremskynde, fremme og harmonisere særlige procedurer i hele EU ved at indføre fælles modeller for forretningsprocesser. De nationale systemer gennemfører alle påkrævede kodeksændringer for toldoplag, anvendelsesformål, midlertidig import, aktiv forædling og passiv forædling.

Projektet gennemføres i to faser.

Komponent 1 —»Særlig national procedure — eksport«. Denne komponent leverer de påkrævede nationale elektroniske løsninger til eksportrelaterede aktiviteter i forbindelse med særlige procedurer.

Komponent 2 —»Særlig national procedure — import«. Denne komponent leverer de påkrævede nationale elektroniske løsninger til importrelaterede aktiviteter i forbindelse med særlige procedurer.

Gennemførelsen af disse projekter vil ske gennem de projekter, der er anført under punkt 10 og 14.

Artikel 6, stk. 1, artikel 16, 215, 237-242 og 250-262 i forordning (EU) nr. 952/2013

Måldato for tekniske specifikationer

= fastsættes af medlemsstaterne (ved komponent 1 og 2)

1.3.2021

(komponent 1)

Fastsættes af medlemsstaterne som en del af den nationale plan

(komponent 2)

1.12.2023

(komponent 1)

Fastsættes af medlemsstaterne som en del af den nationale plan med et tidsinterval for indførelse frem til den 31.12.2022

(komponent 2)

13.   Kodekssystem til underretning om ankomst, meddelelse om frembydelse og midlertidig oplagring

Formålet med projektet er at få fastlagt procedurerne for underretning om ankomst for transportmidlet, frembydelse af varer (meddelelse om frembydelse) og angivelse til midlertidig oplagring som beskrevet i kodeksen og at støtte harmonisering i denne henseende i alle medlemsstaterne for så vidt angår dataudveksling mellem virksomheder og toldvæsen.

Projektet omfatter automatisering af processer på nationalt plan.

Artikel 6, stk. 1, artikel 16 og 133-152, i forordning (EU) nr. 952/2013

Måldato for tekniske specifikationer

= skal defineres af medlemsstaterne og for underretning om ankomst i overensstemmelse med ICS2-planlægningen.

Fastsættes af medlemsstaterne som en del af den nationale plan

Fastsættes af medlemsstaterne som en del af den nationale plan med et tidsinterval for indførelse frem til den 31.12.2022

14.   Opgradering til de nationale kodekssystemer til import

Formålet med projektet er at gennemføre alle krav til processer og data, der følger af kodeksen, og som vedrører importdomænet (og som ikke er omfattet af et af de andre projekter, der er omhandlet i arbejdsprogrammet). Projektet vedrører hovedsageligt ændringerne i proceduren for »overgang til fri omsætning« (standardprocedure + forenklinger), men omfatter også virkningerne fra andre systemovergange. Projektet vedrører det nationale importdomæne, der omfatter nationale toldangivelsesprocessystemer samt andre systemer, såsom nationale bogførings- og betalingssystemer.

Artikel 6, stk. 1, artikel 16, stk. 1, og artikel 53, 56, 77-80, 83-87, 101-105, 108-109, 158-187, 194-195 i forordning (EU) nr. 952/2013

Måldato for tekniske specifikationer

= fastsættes af medlemsstaterne

Fastsættes af medlemsstaterne som en del af den nationale plan

Fastsættes af medlemsstaterne som en del af den nationale plan med et tidsinterval for indførelse frem til den 31.12.2022

15.   Kodekssystem til centraliseret toldbehandling for import (CCI)

Formålet med projektet er at give mulighed for at henføre varer under toldprocedurer ved hjælp af centraliseret toldbehandling, således at økonomiske aktører kan centralisere deres aktiviteter ud fra et toldmæssigt synspunkt. Behandlingen af toldangivelser og den fysiske frigivelse af varer bør koordineres mellem de berørte toldkontorer. Projektet vedrører et transeuropæisk system, der består af komponenter udviklet centralt og nationalt.

Projektet gennemføres i to faser.

Fase 1: Denne fase omfatter kombinationen af centraliseret toldbehandling med standardtoldangivelser og forenklede toldangivelser og de respektive supplerende angivelser (regularisering af én forenklet toldangivelse). Den omfatter også henførsel af varer under følgende toldprocedurer: overgang til fri omsætning, toldoplag, aktiv forædling og særligt anvendelsesformål. For så vidt angår varetyper vil denne fase omfatte alle varetyper med undtagelse af punktafgiftspligtige varer og varer, der er omfattet af foranstaltninger under den fælles landbrugspolitik.

Fase 2: Denne fase omfatter alt, hvad der ikke er omfattet af fase 1, navnlig kombinationen af centraliseret toldbehandling med toldangivelser via indskrivning i klarererens regnskaber og de respektive supplerende angivelser, supplerende angivelser, hvormed mere end én forenklet toldangivelse regulariseres, henførsel af varer under proceduren for midlertidig import samt punktafgiftspligtige varer og varer, der er omfattet af foranstaltninger under den fælles landbrugspolitik.

Artikel 6, stk. 1, artikel 16 og 179 i forordning (EU) nr. 952/2013

Måldato for tekniske specifikationer

= Q3 2020

Måldato for tekniske specifikationer

= Q2 2022

1.03.2022

2.10.2023

1.12.2023

2.6.2025

16.   Kodekssystem til forvaltning af sikkerhedsstillelse (GUM)

Formålet med projektet er at sikre en effektiv forvaltning af de forskellige typer sikkerhedsstillelser.

Komponent 1 —»GUM«: Det transeuropæiske system omfatter forvaltningen af de omfattende sikkerhedsstillelser, som kan anvendes i mere end en medlemsstat, og overvågningen af referencebeløbet for hver enkelt toldangivelse, supplerende angivelse eller passende information om, hvilke oplysninger der skal være i bogføringen over eksisterende toldskyld for alle toldprocedurer som fastsat i kodeksen, undtagen forsendelse, som udgør en del af NCTS-projektet.

Komponent 2 —»National forvaltning af sikkerhedsstillelse«: Derudover skal eksisterende nationale elektroniske systemer til forvaltning af sikkerhedsstillelser, der er gyldige i en medlemsstat, opgraderes.

Artikel 6, stk. 1, artikel 16 og 89-100, i forordning (EU) nr. 952/2013

Måldato for tekniske specifikationer

= Q3 2022

(komponent 1)

2.10.2023

(komponent 1)

2.6.2025

(komponent 1)

Måldato for tekniske specifikationer

= fastsættes af medlemsstaterne

(komponent 2)

Fastsættes af medlemsstaterne som en del af den nationale plan

(komponent 2)

Fastsættes af medlemsstaterne som en del af den nationale plan med et tidsinterval for indførelse frem til den 2.6.2025

(komponent 2)

17.   Kodekssystem til importkontrol (ICS2)

Formålet med dette program er at styrke sikkerhed og sikring forud for ankomst ved indførsel af varer til Unionen ved at gennemføre de nye kodekskrav vedrørende indgivelse og behandling af summariske indgangsangivelser (ENS), navnlig levering af ENS-data ved mere end én indgivelse og/eller af forskellige personer samt udveksling af disse data og risikoanalyser mellem toldmyndighederne. ICS2 vil føre til en helt ny arkitektur og en erstatning af det eksisterende transeuropæiske ICS-system i flere faser.

Programmet vil blive gennemført i tre versioner.

Version 1: I første fase vil denne version omfatte den forpligtelse, der påhviler de relevante økonomiske aktører (posttjenester og kurerselskaber inden for luftfart), til at levere et minimum af data, dvs. et ENS-datasæt forud for lastning.

Version 2: I anden fase vil versionen omfatte indførelsen af helt nye ENS-forpligtelser og dertilhørende virksomheds- og risikostyringsprocesser for alle varer inden for lufttransport.

Version 3: I tredje fase vil versionen omfatte gennemførelsen af helt nye ENS-forpligtelser og dertilhørende virksomheds- og risikostyringsprocesser for alle varer inden for transport til søs, ad landevej og ad indre vandveje (dette omfatter varer i postforsendelser, der transporteres med disse transportmidler).

Artikel 6, stk. 1, artikel 16, 46, 47 og 127-132, i forordning (EU) nr. 952/2013

Måldato for tekniske specifikationer for alle tre versioner

= Q2 2018

15.3.2021

(Version 1)

1.10.2021

(Version 1)

1.3.2023

(Version 2)

1.3.2024

(Version 3)

2.10.2023

(Version 2)

1.10.2024

(Version 3)

B.   Oversigt over listen

Kodeksprojekter vedrørende elektroniske systemer

Datoer for indførelse/

Tidsintervaller for indførelse

2017

2018

2019

2020

2021

2022

2023

2024

2025

1.

Kodekssystem med registrerede eksportører (REX)

1.1.2017

X

 

 

 

 

 

 

 

 

2.

Kodekssystem til bindende tariferingsoplysninger (BTO)

1.3.2017

(fase 1 — trin 1)

2.10.2017

(fase 1 — trin 2)

1.10.2019

(fase 2)

X

X

 

X

 

 

 

 

 

 

3.

Kodekssystem til toldafgørelser

2.10.2017

X

 

 

 

 

 

 

 

 

4.

Direkte adgang for virksomheder til de europæiske informationssystemer (ensartet brugerforvaltning & digital signatur)

2.10.2017

X

 

 

 

 

 

 

 

 

5.

Opgradering til kodekssystemet med autoriserede økonomiske aktører (AEO)

1.3.2018

(fase 1)

1.10.2019

(fase 2 — del 1)

16.12.2019

(fase 2 — del 2)

 

X

X

X

 

 

 

 

 

 

6.

Opgradering til kodekssystemet til registrering og identificering af økonomiske aktører

(EORI 2)

1.3.2018

 

X

 

 

 

 

 

 

 

7.

Tilsyn 3-kodekssystemet

1.10.2018

 

X

 

 

 

 

 

 

 

8.

Kodekssystem til bevis for EU-status (PoUS)

1.3.2024

(fase 1)

2.6.2025

(fase 2)

 

 

 

 

 

 

 

X

X

9.

Opgradering til det nye EDB-baserede kodekssystem til forsendelse (NCTS)

1.3.2021-1.12.2023 (fase 5)

3.6.2024-2.6.2025 (fase 6)

 

 

 

 

X

X

X

X

X

10.

Kodekssystem til automatiseret eksport (AES)

— Komponent 1: Transeuropæisk AES

1.3.2021-1.12.2023

 

 

 

 

X

X

X

 

 

10.

Kodekssystem til automatiseret eksport (AES)

— Komponent 2: Opgradering til de nationale eksportsystemer

1.3.2021-1.12.2023

 

 

 

 

X

X

X

 

 

11.

Kodeksoplysningsskemaer (INF) til særlige procedurer

1.6.2020

 

 

 

X

 

 

 

 

 

12.

Kodekssystem til særlige procedurer

— Komponent 1: Særlig national procedure — eksport (SP EXP)

national planlægning

1.3.2021-1.12.2023— se også projekt 10

X

X

X

X

X

X

X

 

 

12.

Kodekssystem til særlige procedurer

— Komponent 2: Særlig national procedure — import (SP IMP)

national planlægning for særlige procedurer — import

(til 31.12.2022) — se også projekt 14

X

X

X

X

X

X

 

 

 

13.

Kodekssystem til underretning om ankomst, meddelelse om frembydelse og midlertidig oplagring

national planlægning

(til 31.12.2022)

X

X

X

X

X

X

 

 

 

14.

Opgradering til de nationale kodekssystemer til import

national planlægning

(til 31.12.2022)

X

X

X

X

X

X

 

 

 

15.

Kodekssystem til centraliseret toldbehandling for import (CCI)

1.3.2022-1.12.2023 (fase 1)

2.10.2023-2.6.2025 (fase 2)

 

 

 

 

 

X

X

X

X

X

16.

Kodekssystem til forvaltning af sikkerhedsstillelse (GUM)

— Komponent 1: Transeuropæisk GUM

2.10.2023-2.6.2025

 

 

 

 

 

 

X

X

X

16.

Kodekssystem til forvaltning af sikkerhedsstillelse (GUM)

— Komponent 2: National forvaltning af sikkerhedsstillelse

national planlægning

(til 2.6.2025)

X

X

X

X

X

X

X

X

X

17.

Kodekssystem til importkontrol

(ICS 2)

15.3.2021-1.10.2021

(Version 1)

1.3.2023-2.10.2023

(Version 2)

1.3.2024-1.10.2024

(Version 3)

 

 

 

 

X

 

X

X

 


(1)  Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/2446 af 28. juli 2015 til supplering af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013 med nærmere regler angående visse bestemmelser i EU-toldkodeksen (EUT L 343 af 29.12.2015, s. 1).

(2)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/2447 af 24. november 2015 om gennemførelsesbestemmelser til visse bestemmelser i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013 om EU-toldkodeksen (EUT L 343 af 29.12.2015, s. 558).

(3)  Den dato, hvor tidsintervallet for indførelse af de elektroniske systemer indledes, er den tidligst mulige dato, fra hvilken medlemsstaterne kan tage systemerne i brug.

(4)  Den dato, hvor tidsintervallet for indførelse af de elektroniske systemer ophører, er den sidst mulige dato, fra hvilken systemet bør være indført fuldt ud, og den sidst mulige dato, fra hvilken alle økonomiske aktører bør have fuldført overgangen. Hvis det er relevant, fastsættes datoen af medlemsstaterne. Datoen er også den sidste gyldige dato i overgangsperioden.


Top