EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32012R0205

Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 205/2012 af 6. januar 2012 om ændring af bilag II til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 510/2011 for så vidt angår de datakilder og dataparametre, der skal indberettes af medlemsstaterne EØS-relevant tekst

EUT L 72 af 10.3.2012, p. 2–6 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Dokumentet er offentliggjort i en specialudgave (HR)

Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 31/12/2019; stiltiende ophævelse ved 32019R0631

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_del/2012/205/oj

10.3.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 72/2


KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) Nr. 205/2012

af 6. januar 2012

om ændring af bilag II til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 510/2011 for så vidt angår de datakilder og dataparametre, der skal indberettes af medlemsstaterne

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 510/2011 af 11. maj 2011 om fastsættelse af præstationsnormer for nye lette erhvervskøretøjers emissioner inden for Unionens integrerede tilgang til nedbringelse af CO2-emissionerne fra personbiler og lette erhvervskøretøjer (1), særlig artikel 8, stk. 9, andet afsnit, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ifølge artikel 18 og 26 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/46/EF af 5. september 2007 om fastlæggelse af en ramme for godkendelse af motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil samt af systemer, komponenter og separate tekniske enheder til sådanne køretøjer (2) skal fabrikanter sørge for, at hvert fabriksnyt let erhvervskøretøj, der bringes i omsætning på markedet i Unionen, ledsages af en gyldig typeattest, og en medlemsstat må ikke registrere et sådant køretøj, medmindre det ledsages af en sådan attest. Ifølge bilag II til forordning (EU) nr. 510/2011 skal data, som medlemsstaterne indsamler med henblik på at overvåge, om fabrikanterne overholder artikel 4 og 11 i samme forordning, være i overensstemmelse med en typeattest og udelukkende være baseret på dette dokument.

(2)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 443/2009 af 23. april 2009 om fastsættelse af præstationsnormer for nye personbilers emissioner inden for Fællesskabets integrerede tilgang til at nedbringe CO2-emissionerne fra personbiler og lette erhvervskøretøjer (3) kræver, at medlemsstaterne anvender typeattesten som datakilde, men giver mulighed for at anvende andre dokumenter, der giver tilsvarende nøjagtighed med henblik på overvågning og indberetning af CO2-emissioner fra personbiler. For at sikre en omkostningseffektiv og nøjagtig overvågning og indberetning af oplysninger om CO2-emissioner fra lette erhvervskøretøjer bør medlemsstaterne på kort sigt have mulighed for at anvende samme procedure og datakilder til overvågning og indberetning i henhold til forordning (EU) nr. 510/2011 som til indberetning i henhold til forordning (EF) nr. 443/2009. Derfor bør bilag II til forordning (EU) nr. 510/2011, hvor det er behørigt begrundet, tillade, at der anvendes andre datakilder, der giver tilsvarende nøjagtighed i forbindelse med overvågning og indberetning af CO2-emissioner. Medlemsstaterne bør iværksætte de nødvendige foranstaltninger for at sikre tilstrækkelig nøjagtighed i overvågningsproceduren.

(3)

På grundlag af erfaringerne fra overvågningen af CO2-emissioner fra personbiler bør typegodkendelsesnummeret tilføjes til de dataparametre, der skal indberettes af medlemsstaterne, for at dataenes nøjagtighed bedre kan kontrolleres. Det er også blevet klart, at der ikke er brug for parameteren »handelsnavn«, som derfor bør udgå af de udførlige overvågningsdata.

(4)

For at sikre klarhed og nøjagtighed i medlemsstaternes overvågning og indberetning er det også nødvendigt, at der er overensstemmelse mellem de forskellige krav, der fastsættes i bilag II til forordning (EU) nr. 510/2011. De udførlige datakrav fremgår af det indberetningsformat, der er fastlagt i bilag II, del C. Samme bilags del A og B bør derfor tilpasses, så de afspejler de udførlige datakrav korrekt.

(5)

Bilag II til forordning (EU) nr. 510/2011 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Bilag II til forordning (EU) nr. 510/2011 ændres som angivet i bilaget til nærværende forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 6. januar 2012.

På Kommissionens vegne

José Manuel BARROSO

Formand


(1)  EUT L 145 af 31.5.2011, s. 1.

(2)  EUT L 263 af 9.10.2007, s. 1.

(3)  EUT L 140 af 5.06.2009, s. 1.


BILAG

I bilag II til forordning (EU) nr. 510/2011 foretages følgende ændringer:

1)

I del A foretages følgende ændringer:

a)

I punkt 2 affattes første punktum således:

»De i punkt 1 nævnte oplysninger skal tages fra eller være i overensstemmelse med den typeattest, som fabrikanten udsteder for det pågældende lette erhvervskøretøj. Hvor typeattesten ikke anvendes, iværksætter medlemsstaterne de nødvendige foranstaltninger for at sikre tilstrækkelig nøjagtighed i overvågningsproceduren.«

b)

I punkt 3 foretages følgende ændringer:

i)

Litra b) affattes således:

»b)

antallet af nye lette erhvervskøretøjer, for hvilke der foreligger værdier for hver af følgende parametre:

i)

CO2 -emissioner

ii)

masse

iii)

akselafstand

iv)

sporviddeværdi for styreaksel

v)

sporviddeværdi for anden aksel.«

ii)

Litra c) udgår.

iii)

I litra d) erstattes nr. iv) og v) af følgende:

»iv)

teknisk tilladt totalmasse

v)

akselafstand

vi)

sporviddeværdi for styreaksel

vii)

sporviddeværdi for anden aksel.«

2)

I del B udgår punkt 2, 3, 5 og 6.

3)

I del C affattes afdeling 2 om detaljerede overvågningsdata således:

»Afdeling 2 —   Detaljerede overvågningsdata

Fabrikantens navn — EU-standardbenævnelse

Fabrikantens navn — fabrikantens benævnelse

Fabrikantens navn — benævnelse i nationalt register

Typegodkendelsesnummer samt udvidelsesnummer/ –numre

Type

Variant

Version

Fabrikat

Kategori for godkendt køretøjstype

Kategori for registreret køretøj

Samlet antal nye registreringer

Specifik CO2–emission (g/km)

Masse (kg)

Teknisk tilladt totalmasse (kg)

Akselafstand (mm)

Sporvidde for styreaksel (mm)

Sporvidde for anden aksel (mm)

Brændstoftype

Brændstofdriftsmåde

Kapacitet (cm3)

Elektrisk energiforbrug (Wh/km)

Innovativ teknologi eller kode for gruppe af innovative teknologier

Emissionsreduktion gennem innovative teknologier

Fab 1

Fab 1

Fab 1

Nummer 1

Type 1

Variant 1

Version 1

Fab 1

Fab 1

Fab 1

Nummer 1

Type 1

Variant 1

Version 2

Fab 1

Fab 1

Fab 1

Nummer 1

Type 1

Variant 2

Version 1

Fab 1

Fab 1

Fab 1

Nummer 1

Type 1

Variant 2

Version 2

Fab 1

Fab 1

Fab 1

Nummer 2

Type 2

Variant 1

Version 1

Fab 1

Fab 1

Fab 1

Nummer 2

Type 2

Variant 1

Version 2

Fab 1

Fab 1

Fab 1

Nummer 2

Type 2

Variant 2

Version 1

Fab 1

Fab 1

Fab 1

Nummer 2

Type 2

Variant 2

Version 2

Fab 2

Fab 2

Fab 2

Nummer 1

Type 1

Variant 1

Version 1

Fab 2

Fab 2

Fab 2

Nummer 1

Type 1

Variant 1

Version 2

Fab 2

Fab 2

Fab 2

Nummer 1

Type 1

Variant 2

Version 1

Fab 2

Fab 2

Fab 2

Nummer 1

Type 1

Variant 2

Version 2

…«


Top