13.6.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 150/8

(1)

Ved beslutning 2009/458/EF (2) besluttede Rådet at yde gensidig bistand til Rumænien.

(2)

Til trods for den ventede forbedring i betalingsbalancens løbende poster anslås Rumæniens behov for ekstern finansiering frem til første kvartal af 2011 af Kommissionen, Den Internationale Valutafond (IMF) og de rumænske myndigheder at være på 20 mia. EUR i marts 2009, idet den senere tids udvikling på de finansielle markeder kan få en væsentlig negativ virkning på kapital- og finansposterne.

(3)

Det er hensigtsmæssigt at yde fællesskabsbistand til Rumænien på op til 5 mia. EUR under mekanismen for mellemfristet betalingsbalancestøtte til medlemsstaterne, som blev oprettet ved forordning (EF) nr. 332/2002. Denne bistand bør stilles til rådighed i sammenhæng med et lån fra Den Internationale Valutafond på 11,443 mia. SDR (ca. 12,95 mia. EUR) i henhold til et standby-arrangement, som forventes godkendt den 6. maj 2009. Verdensbanken har også indvilliget i at yde et lån til Rumænien på 1 mia. EUR, og Den Europæiske Investeringsbank (EIB) og Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling (EBRD) vil yde yderligere støtte på i alt 1 mia. EUR.

(4)

Fællesskabets bistand bør forvaltes af Kommissionen. De særlige økonomisk-politiske vilkår, der aftales med Rumæniens myndigheder efter høring af EFC, bør nedfældes i et aftalememorandum. De nærmere finansielle vilkår bør fastsættes af Kommissionen i låneaftalen.

(5)

Kommissionen bør via kontrolbesøg og jævnlig rapportering fra de rumænske myndigheder regelmæssigt kontrollere, om de økonomisk-politiske vilkår, der er knyttet til bistanden, er opfyldt.

(6)

Under gennemførelsen af programmet vil Kommissionen give yderligere politisk rådgivning og teknisk bistand på specifikke områder.

(7)

Revisionsretten har ret til at foretage enhver finansiel kontrol og revision, den finder påkrævet i forbindelse med forvaltningen af denne bistand, jf. dog artikel 27 i protokollen om statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank. Kommissionen, herunder Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF), har ret til at udsende sine egne embedsmænd eller behørigt befuldmægtigede repræsentanter til at foretage enhver teknisk og finansiel kontrol og revision, som den finder påkrævet i forbindelse med forvaltningen af mellemfristet finansiel bistand fra Fællesskabet.

(8)

Uafhængigt af bistandsprogrammets varighed og ramme vil Kommissionen også med anvendelse af de eksisterende relevante procedurer, herunder samarbejds- og kontrolmekanismen, fortsat overvåge fremskridtene på de områder, der bidrager til gennemsigtige og effektive offentlige udgifter, navnlig inden for retsvæsenet og gennemførelsen af strukturfondene, for at gøre det lettere for Rumænien at styrke virkningen af fællesskabsbistanden.

(9)

Bistanden bør gives med sigte på at støtte betalingsbalancestabiliteten i Rumænien og dermed bidrage til en vellykket gennemførelse af regeringens økonomipolitiske program —

a)

Der vedtages et klart fastlagt mellemfristet finanspolitisk program med det formål at reducere det offentlige underskud til ikke over traktatens referenceværdi på 3 % af BNP i 2011.

b)

Der vedtages og gennemføres et ændret budget for 2009 (senest i andet kvartal af 2009) med henblik på at nå et offentligt underskud på højst 5,1 % af BNP efter ENS 95.

c)

Den offentlige sektors lønudgifter nominelt set nedbringes sammenholdt med resultatet for 2008 ved, at der gives afkald på de lønstigninger i den offentlige sektor (på i alt 5 % i nominelle termer), som er planlagt til 2009 (eller ved at indføre tilsvarende yderligere nedskæringer i beskæftigelsen) og ved at nedskære antallet af ansatte i den offentlige sektor, herunder ved kun at erstatte én ud af hver syvende ansat, der fratræder.

d)

Der foretages yderligere nedskæringer i udgifterne til varer og tjenesteydelser og i tilskuddene til offentlige virksomheder.

e)

Budgetstyringen forbedres ved, at der vedtages og gennemføres en bindende mellemfristet finanspolitisk ramme, der sættes grænser for budgetrevisioner i årets løb, herunder finanspolitiske regler, og der nedsættes et finanspolitisk råd, som skal yde uvildig ekspertrådgivning.

f)

Det offentliges lønsystem reformeres ved bl.a. at ensrette og forenkle lønskalaerne og omlægge bonussystemet.

g)

Pensionssystemets centrale parametre reformeres i retning af, at pensioner indekseres efter udviklingen i forbrugerpriser snarere end lønudviklingen, pensionsalderen forhøjes gradvis ud over de allerede aftalte planer, især for kvinder, og pensionsbidrag indfases fra grupper af offentligt ansatte, der pt. er undtaget fra sådanne bidrag.

h)

Bank- og konkurslovene ændres, så de er i stand til rettidigt og effektivt at reagere over for kriseramte banker. Det vil være en central målsætning med ændringerne at styrke beføjelserne for bobestyrere af banker, som er placeret under særlig bobehandling. Foruden løsningsstrategier for banker bør Rumæniens centralbanks afhjælpende beføjelser styrkes med bestemmelser, der giver den mulighed for at anmode om, at indehavere af store aktieposter øger deres aktiekapital og støtter banken finansielt. Finanstilsynet vil blive styrket i overensstemmelse med den relevante EU-lovgivning. Der vil desuden blive indført mere detaljerede rapporteringskrav, for så vidt angår likviditet. Derudover bør procedurerne for aktivering af indskudsgarantier ændres med henblik på at forenkle og afkorte fristen for udbetalinger. Ifølge den ændrede lovgivning vil indskudsgarantien efter Rumæniens centralbanks godkendelse blive aktiveret inden for 20-dagesperioden. Endelig har Rumæniens centralbank påtaget sig at udvide rækken af aktiver, der kan accepteres som sikkerhedsstillelse, med henblik på at garantere, at likviditetsforsyningen er tilstrækkelig. I betragtning af de særlig omstændigheder bør det lovmæssigt fastsatte minimumsniveau for nøgletallet for kapitalgrundlaget forhøjes fra 8 % til 10 % på et passende tidspunkt.

i)

Strukturreformer på de områder, der berøres i de landespecifikke henstillinger, der er afgivet i forbindelse med Lissabonstrategien. Disse vil omfatte foranstaltninger med henblik på at forbedre den offentlige forvaltnings omkostningseffektivitet og effektivitet, forbedre kvaliteten med hensyn til anvendelsen af de offentlige midler, en fornuftig anvendelse og øget absorption af EU-midler, nedbringe den administrative, fiskale og retlige byrde på erhvervslivet og bekæmpe sort arbejde for derigennem at udvide beskatningsgrundlaget.