1.

Formålet med denne standard er at redegøre for den regnskabsmæssige behandling af efterforskning og vurdering af mineralressourcer.

2.

Navnlig kræver denne standard:

3.

Virksomheder skal anvende denne standard på efterforsknings- og vurderingsudgifter, som virksomheden pådrager sig.

4.

Denne standard behandler ikke andre aspekter af den regnskabsmæssige behandling i virksomheder, som beskæftiger sig med efterforskning og vurdering af mineralressourcer.

5.

Virksomheder må ikke anvende denne standard på omkostninger afholdt:

6.

Ved udvikling af sin regnskabspraksis skal en virksomhed, som indregner efterforsknings- og vurderingsaktiver, anvende afsnit 10 i IAS 8 Anvendt regnskabspraksis, ændringer i regnskabsmæssige skøn og fejl.

7.

Afsnit 11 og 12 i IAS 8 angiver, hvilke officielle krav og vejledninger, som ledelsen skal tage i betragtning ved udvikling af en regnskabspraksis for en post, hvis der ikke findes nogen standard, som finder specifik anvendelse på denne post. I henhold til afsnit 9 og 10 nedenfor fritager denne standard en virksomhed for at anvende disse afsnit på sin regnskabspraksis for indregning og måling af efterforsknings- og vurderingsaktiver.

8.

Efterforsknings- og vurderingsaktiver skal måles til kostpris.

9.

Virksomheden skal fastlægge en praksis, der specificerer de omkostninger, der indregnes som efterforsknings- og vurderingsaktiver og anvende denne praksis ensartet. Ved denne opgørelse vurderer virksomheden, i hvilket omfang omkostningen kan knyttes til efterforskningen af specifikke mineralressourcer. Følgende er eksempler på omkostninger, som kan indregnes på tidspunktet for den første måling af efterforsknings- og vurderingsaktiver (listen er ikke udtømmende):

10.

Omkostninger i forbindelse med udvikling af mineralressourcer skal ikke indregnes som efterforsknings- og vurderingsaktiver. Begrebsrammen og IAS 38 Immaterielle aktiver giver vejledning om indregning af aktiver hidrørende fra udvikling.

11.

I overensstemmelse med IAS 37 Hensatte forpligtelser, eventualforpligtelser og eventualaktiver skal en virksomhed indregne enhver forpligtelse til bortskaffelse og retablering, som virksomheden i et bestemt regnskabsår har forpligtet sig til at afholde som følge af udførelsen af efterforskning og vurdering af mineralressourcer.

12.

Efter indregning skal virksomheden enten anvende kostprismodellen eller omvurderingsmodellen på efterforsknings- og vurderingsaktiver. Såfremt omvurderingsmodellen anvendes (enten modellen i IAS 16 Materielle anlægsaktiver eller modellen i IAS 38), skal den være i overensstemmelse med klassifikationen af aktiverne (jf. afsnit 15).

13.

14.

For at retfærdiggøre en ændring i regnskabspraksis for efterforsknings- og vurderingsudgifter skal virksomheden dokumentere, at regnskabet som følge af ændringen kommer nærmere en opfyldelse af kriterierne i IAS 8, men ændringen behøver ikke medføre fuldstændig opfyldelse af disse kriterier.

15.

Virksomheden skal klassificere efterforsknings- og vurderingsaktiver som materielle eller immaterielle aktiver i overensstemmelse med de erhvervede aktivers art og anvende klassifikationen konsekvent.

16.

Visse efterforsknings- og vurderingsaktiver behandles som immaterielle aktiver (f.eks. borerettigheder), mens andre er materielle (f.eks. køretøjer og borerigge). I det omfang et materielt aktiv forbruges ved udviklingen af et immaterielt aktiv, indgår den værdi, der afspejler dette forbrug, i kostprisen for det immaterielle aktiv. Når et materielt aktiv bruges i forbindelse med udviklingen af et immaterielt aktiv ændres dette materielle aktiv dog ikke til et immaterielt aktiv.

17.

Et efterforsknings- eller vurderingsaktiv skal ikke længere klassificeres som sådant, når den tekniske mulighed for og kommercielle levedygtighed af udvinding af en mineralressource kan påvises. Før omklassifikation skal efterforsknings- og vurderingsaktiver testes for værdiforringelse, og alle værdiforringelser skal indregnes.

18.

19.

I forbindelse med efterforsknings- og vurderingsaktiver alene skal afsnit 20 i denne standard finde anvendelse i stedet for afsnit 8-17 i IAS 36 ved identifikation af en mulig værdiforringelse af et efterforsknings- og vurderingsaktiv. I afsnit 20 anvendes udtrykket »aktiver«, men det finder anvendelse på individuelle efterforsknings- og vurderingsaktiver såvel som på pengestrømsfrembringende enheder.

20.

Et eller flere af følgende forhold og omstændigheder indikerer, at virksomheden skal teste efterforsknings- og vurderingsaktiver for værdiforringelse (listen er ikke udtømmende):

I dette eller lignende tilfælde skal virksomheden foretage en test for værdiforringelse i overensstemmelse med IAS 36. Tab ved værdiforringelse indregnes som en udgift i overensstemmelse med IAS 36.

21.

22.

Den grænse, som identificeres af virksomheden ved test for værdiforringelse af efterforsknings- og vurderingsaktiver, kan omfatte en eller flere pengestrømsfrembringende enheder.

23.

24.

For at overholde afsnit 23 skal virksomheden oplyse:

25.

Virksomheden skal behandle efterforsknings- og vurderingsaktiver som en særskilt kategori af aktiver og skal oplyse om dette som angivet i enten IAS 16 eller IAS 38 i overensstemmelse med klassifikationen af aktiverne.

26.

27.

Hvis det er praktisk umuligt at anvende et bestemt krav i afsnit 18 på sammenligningstal, som knytter sig til regnskabsår, som begynder før 1. januar 2006, skal virksomheden give oplysning om dette. IAS 8 forklarer begrebet »praktisk umulighed«.

a)

aktuarmæssige tab tilknyttet andre deltagende virksomheder, idet hver virksomhed, som deltager i en pensionsordning med flere virksomheder, påtager sig aktuarmæssige risici for de andre deltagende virksomheder eller

b)

en forpligtelse i henhold til pensionsordningens vilkår til at finansiere en underdækning i pensionsordningen, hvis andre virksomheder udtræder af ordningen.

a)

oplysning om den kontrakt eller konkrete politik, ifølge hvilken den ydelsesbaserede nettopensionsomkostning pålægges, eller oplysning om, at en sådan politik ikke foreligger

b)

oplysning om den politik, som afgør størrelsen af det bidrag, virksomheden skal betale

c)

hvis virksomheden regnskabsmæssigt behandler en allokering af den ydelsesbaserede nettopensionsomkostning i overensstemmelse med afsnit 34A, alle oplysninger vedrørende ordningen som helhed i overensstemmelse med afsnit 120-121

d)

hvis virksomheden regnskabsmæssigt behandler det forfaldne bidrag for regnskabsåret i overensstemmelse med afsnit 34A, de oplysninger om ordningen som helhed, der kræves i overensstemmelse med afsnit 120A, litra b)-e), j), n), o) og q), samt afsnit 121. De øvrige oplysninger, der kræves af afsnit 120A, finder ikke anvendelse.

a)

pensionsomkostninger vedrørende det aktuelle regnskabsår (jf. afsnit 63-91)

b)

renteomkostninger (jf. afsnit 82)

c)

det forventede afkast af ordningens aktiver (jf. afsnit 105-107) og af en eventuel godtgørelsesret (jf. afsnit 104A)

d)

aktuarmæssige gevinster og tab som krævet i overensstemmelse med virksomhedens anvendte regnskabspraksis (jf. afsnit 92-93D)

e)

pensionsomkostninger vedrørende tidligere regnskabsår (jf. afsnit 96)

f)

virkningen af eventuelle nedskæringer eller indfrielser (jf. afsnit 109 og 110), og

g)

virkningen af begrænsningen i afsnit 58, litra b), medmindre den indregnes uden for resultatet i overensstemmelse med afsnit 93C.

a)

10 % af nutidsværdien af den ydelsesbaserede pensionsforpligtelse på dette tidspunkt (før fradrag af ordningens aktiver) og

b)

10 % af dagsværdien af ordningens aktiver på dette tidspunkt

a)

alle sine ydelsesbaserede pensionsordninger og

b)

alle sine aktuarmæssige gevinster og tab.

a)

virksomhedens regnskabspraksis for indregning af aktuarmæssige gevinster og tab

b)

en generel beskrivelse af typen af pensionsordning

c)

en afstemning af primo- og ultimosaldo for nutidsværdien af den ydelsesbaserede pensionsforpligtelse med separat præsentation af eventuelle virkninger i løbet af regnskabsåret, som kan henføres til hver af følgende:

d)

en opdeling af den ydelsesbaserede pensionsforpligtelse i beløb, som hidrører fra ordninger, som er helt uafdækkede, og beløb, som hidrører fra ordninger, som er helt eller delvist afdækkede

e)

en afstemning af primo- og ultimosaldo for dagsværdien af ordningens aktiver samt af primo- og ultimosaldo for en eventuel godtgørelsesret, som er indregnet som et aktiv i overensstemmelse med afsnit 104A, med separat præsentation af eventuelle virkninger i løbet af regnskabsåret, som kan henføres til hver af følgende:

f)

en afstemning af nutidsværdien af den ydelsesbaserede pensionsforpligtelse i litra c) og dagsværdien af ordningens aktiver i litra e) til de i balancen indregnede aktiver og forpligtelser, der som minimum giver oplysning om:

g)

de samlede omkostninger indregnet i resultatet for hver af følgende samt de regnskabsposter, hvori de indgår:

h)

det samlede beløb, som er indregnet i opgørelsen over indregnede indtægter og omkostninger for hver af følgende:

i)

for virksomheder, som indregner aktuarmæssige gevinster og tab i opgørelsen over indregnede indtægter og omkostninger i overensstemmelse med afsnit 93A, de akkumulerede aktuarmæssige gevinster og tab indregnet i opgørelsen over indregnede indtægter og omkostninger

j)

for hver hovedgruppe af ordningens aktiver, der som minimum skal omfatte egenkapitalinstrumenter, gældsinstrumenter, ejendomme og alle andre aktiver, den procentdel eller det beløb, som hver hovedgruppe udgør af dagsværdien af ordningens samlede aktiver

k)

beløb medtaget i dagsværdien af ordningens aktiver for:

l)

beskrivende information om det anvendte grundlag for opgørelsen af det samlede forventede afkast af aktiverne, herunder virkningen af hovedgrupperne af ordningens aktiver

m)

det faktiske afkast af ordningens aktiver, såvel som det faktiske afkast af en eventuel ret til godtgørelse, som er indregnet som et aktiv i overensstemmelse med afsnit 104A

n)

de primære anvendte aktuarmæssige forudsætninger på balancedagen, herunder, hvis det er relevant:

o)

virkningen af en stigning på et procentpoint og virkningen af et fald på et procentpoint i de antagne udviklingstendenser i sygesikringsomkostninger på:

p)

den beløbsmæssige størrelse i det aktuelle regnskabsår og fire foregående regnskabsår af:

q)

så snart dette med rimelighed kan foretages, arbejdsgiverens bedste skøn over bidrag, som forventes indbetalt til ordningen i løbet af det regnskabsår, som begynder efter balancedagen.

I afsnit 29, litra b) ændres » afsnit 120 « til » afsnit 120A «.

I afsnit 60 ændres »Afsnit 120, litra c), nummer vi)« til »Afsnit 120A, litra f), nr. iii)«.

I eksemplet til illustration af afsnit 60 ændres »afsnit 120, litra c), nummer vi)« til »afsnit 120A, litra f), nr. iii)«.

I afsnit 104C ændres »afsnit 120, litra c), nummer vii)« til »afsnit 120A, litra f), nr. iv)«.

I afsnit 159, litra b)

ændres » afsnit 120, litra c), nummer vii), 120, litra f), nr. iv), 120, litra g) og 120, litra h), nr. iii) «

til

» afsnit 120A, litra f), nr. iv), 120A, litra g), nr. iv), 120A, litra m) og 120A, litra n), nr. iii) «.

1.

En virksomhed kan indgå en aftale, der omfatter en transaktion eller en række forbundne transaktioner, der ikke har juridisk form af en leasingkontrakt, men som overdrager brugsretten til et aktiv (eksempelvis et materielt anlægsaktiv) mod en eller flere betalinger. Følgende er eksempler på aftaler, hvor en virksomhed (leverandøren) kan overdrage en sådan brugsret til et aktiv samt i mange tilfælde dermed forbundne tjenesteydelser, til en anden virksomhed (køberen):

2.

Dette fortolkningsbidrag giver vejledning ved vurderingen af, om sådanne aftaler er eller indeholder leasingkontrakter, der regnskabsmæssigt skal behandles i overensstemmelse med IAS 17. Fortolkningsbidraget giver ikke vejledning om vurderingen af, hvordan en sådan leasingkontrakt skal klassificeres i henhold til IAS 17.

3.

I visse aftaler er det underliggende aktiv, som er genstand for leasingkontrakten, en del af et større aktiv. Dette fortolkningsbidrag omhandler ikke vurderingen af, hvornår en del af et større aktiv selv er det underliggende aktiv med henblik på anvendelsen af IAS 17. Aftaler, hvor det underliggende aktiv ville udgøre en beregningsenhed i henhold til enten IAS 16 eller IAS 38, falder dog inden for dette fortolkningsbidrags anvendelsesområde.

4.

Dette fortolkningsbidrag finder ikke anvendelse på aftaler, der er eller indeholder leasingkontrakter, der ligger uden for anvendelsesområdet for IAS 17.

5.

De problemstillinger, der behandles i dette fortolkningsbidrag, er:

6.

Vurderingen af, om en aftale er eller indeholder en leasingkontrakt, skal baseres på aftalens indhold og kræver en vurdering af, om:

7.

Selvom et specifikt aktiv udtrykkeligt kan identificeres i en aftale, er det ikke genstand for en leasingkontrakt, hvis opfyldelsen af aftalen ikke afhænger af brugen af det specifikke aktiv. Hvis en leverandør eksempelvis har påtaget sig en forpligtelse til at levere en bestemt mængde varer eller tjenesteydelser og har ret til og mulighed for at levere disse varer eller tjenesteydelser ved brug af andre aktiver, som ikke er specificeret i aftalen, afhænger aftalens opfyldelse ikke af det specifikke aktiv, og aftalen indeholder ikke en leasingkontrakt. En garantiforpligtelse, der tillader eller kræver udskiftning med samme eller tilsvarende aktiver, når det specifikke aktiv ikke fungerer korrekt, udelukker ikke behandling som en leasingkontrakt. Desuden udelukker en kontraktlig bestemmelse (uanset om denne er betinget), som tillader eller kræver, at leverandøren foretager udskiftning med andre aktiver, uanset årsagen hertil, på eller efter en bestemt dato ikke behandling som en leasingkontrakt før tidspunktet for udskiftningen.

8.

Et aktiv er implicit specificeret, hvis leverandøren eksempelvis udelukkende ejer eller leaser ét aktiv med henblik på opfyldelse af forpligtelsen, og det ikke er økonomisk rentabelt eller praktisk muligt for leverandøren at opfylde sin forpligtelse ved brug af alternative aktiver.

9.

En aftale overdrager brugsretten til aktivet, hvis aftalen overdrager retten til at kontrollere brugen af det underliggende aktiv til køberen (leasingtager). Retten til at kontrollere brugen af det underliggende aktiv overdrages, hvis en af nedenstående betingelser er opfyldt:

10.

Vurderingen af, om en aftale indeholder en leasingkontrakt, skal foretages ved aftalens indgåelse, hvilket er det førstkommende tidspunkt af henholdsvis datoen for aftalens indgåelse eller for parternes forpligtelse til aftalens hovedvilkår på grundlag af alle foreliggende forhold og omstændigheder. Efter aftalens indgåelse kan der udelukkende foretages en omvurdering af, om aftalen indeholder en leasingkontrakt, hvis en af nedenstående betingelser er opfyldt:

11.

En omvurdering af en aftale skal baseres på de forhold og omstændigheder, der foreligger på tidspunktet for omvurderingen, herunder aftalens resterende løbetid. Ændringer i skøn (eksempelvis den skønnede mængde producerede enheder, der skal leveres til køberen eller andre potentielle købere) udløser ikke en omvurdering. Hvis en aftale omvurderes, og det vurderes, at den indeholder en leasingkontrakt (eller ikke indeholder en leasingkontrakt), skal den regnskabsmæssigt behandles som en leasingkontrakt (eller ophøre med at blive behandlet som en leasingkontrakt) fra:

12.

Hvis en aftale indeholder en leasingkontrakt, skal aftalens parter anvende kravene i IAS 17 på aftalens leasingelement, medmindre der er en fritagelse for disse krav i overensstemmelse med afsnit 2 i IAS 17. Hvis en aftale indeholder en leasingkontrakt, skal denne leasingkontrakt således klassificeres som en finansiel leasingkontrakt eller en operationel leasingkontrakt i overensstemmelse med afsnit 7-19 i IAS 17. Andre elementer i aftalen, som ikke er omfattet af IAS 17, skal regnskabsmæssigt behandles i overensstemmelse med andre standarder.

13.

Med henblik på anvendelse af kravene i IAS 17 skal betalinger og andre ydelser i henhold til aftalen adskilles ved aftalens indgåelse eller ved omvurdering af aftalen og opdeles i leasingydelser og betalinger vedrørende andre elementer på baggrund af deres forholdsmæssige dagsværdi. I henhold til definitionen i afsnit 4 i IAS 17 medtager minimumsleasingydelser udelukkende ydelser vedrørende leasingkontrakten (dvs. brugsretten til aktivet) og ikke betalinger vedrørende andre elementer i aftalen (eksempelvis tjenesteydelser og kostprisen for input).

14.

I nogle tilfælde kræver en adskillelse af leasingydelser og betalinger vedrørende andre elementer i aftalen, at køberen anvender et skøn. Eksempelvis kan en køber skønne leasingydelserne under henvisning til en leasingkontrakt for et sammenligneligt aktiv, der ikke indeholder andre elementer, eller ved at skønne betalingerne vedrørende de andre elementer i aftalen under henvisning til sammenlignelige aftaler og derefter trække disse betalinger fra de samlede ydelser i henhold til aftalen.

15.

Hvis en køber konkluderer, at det ikke er praktisk muligt at foretage en pålidelig adskillelse af betalingerne, skal køberen:

16.

Virksomheder skal anvende dette fortolkningsbidrag for regnskabsår, som begynder 1. januar 2006 eller derefter. Det tilskyndes, at standarden anvendes før dette tidspunkt. Hvis en virksomhed anvender dette fortolkningsbidrag for regnskabsår, som begynder før 1. januar 2006, skal den give oplysning om dette.

17.

IAS 8 angiver, hvordan en virksomhed skal anvende en ændring i regnskabspraksis, som hidrører fra den første anvendelse af et fortolkningsbidrag. Det kræves ikke, at virksomheder overholder disse krav ved første anvendelse af dette fortolkningsbidrag. Hvis en virksomhed anvender denne undtagelse, skal den anvende afsnit 6-9 i fortolkningsbidraget på aftaler, der eksisterede ved begyndelsen af det første regnskabsår, hvor der præsenteres sammenligningstal i henhold til IFRS på grundlag af de foreliggende forhold og omstændigheder ved begyndelsen af det pågældende regnskabsår.

IAS 8

Anvendt regnskabspraksis, ændringer i regnskabsmæssige skøn og fejl

IAS 27

Koncernregnskaber og separate årsregnskaber

IAS 28

Investeringer i associerede virksomheder

IAS 31

Kapitalandele i joint ventures

IAS 37

Hensatte forpligtelser, eventualforpligtelser og eventualaktiver

IAS 39

Finansielle instrumenter: Indregning og måling (ajourført 2003)

SIC-12

Konsolidering — særlige virksomheder (ajourført 2004)

1.

Formålet med fonde til dækning af omkostninger forbundet med afvikling, retablering og miljøgenopretning, herefter benævnt »afviklingsfonde« eller »fonde« er at adskille aktiver til at finansiere en del af eller alle omkostningerne forbundet med afvikling (at tage anlæg ud af drift) (eksempelvis af et atomkraftværk) eller visse typer udstyr (såsom biler) eller genopretning af miljøet (såsom oprensning af forurenet vand eller retablering af en grund, hvor der har været minedrift), hvilket samlet betegnes som »afvikling«.

2.

Indbetalingerne til disse fonde kan have været frivillige eller underlagt lovmæssige krav. Fondene kan have en af følgende strukturer:

3.

En sådan fond har typisk følgende karakteristika:

4.

Dette fortolkningsbidrag finder anvendelse på den regnskabsmæssige behandling i en indskyders årsregnskab af kapitalandele hidrørende fra fonde til dækning af omkostninger forbundet med afvikling, som har begge nedenstående træk:

5.

En resterende kapitalandel i en fond, som strækker sig ud over en ret til godtgørelse, såsom en kontraktlig ret til udlodningerne, når den samlede afviklingsproces er afsluttet, eller når fonden afvikles, kan være et egenkapitalinstrument, som er omfattet af IAS 39, og som ikke falder inden for dette fortolkningsbidrags anvendelsesområde.

6.

De problemstillinger, der behandles i dette fortolkningsbidrag, er:

7.

Indskyderen skal indregne sin forpligtelse til at betale omkostninger i forbindelse med afvikling og indregne sin kapitalandel i fonden separat, medmindre indskyderen ikke hæfter for disse omkostninger, selvom fonden ikke betaler.

8.

Indskyderen skal vurdere, om den har bestemmende indflydelse, fælles bestemmende indflydelse eller væsentlig indflydelse på fonden under henvisning til IAS 27, IAS 28, IAS 31 og SIC-12. Hvis dette er tilfældet, skal indskyderen foretage regnskabsmæssig behandling af sin kapitalandel i fonden i overensstemmelse med disse standarder.

9.

Hvis en indskyder ikke har bestemmende indflydelse, fælles bestemmende indflydelse eller væsentlig indflydelse på fonden, skal indskyder indregne retten til at modtage godtgørelse fra fonden som en godtgørelse i overensstemmelse med IAS 37. Denne godtgørelse skal måles som det laveste af:

Ændringer i den regnskabsmæssige værdi af retten til at modtage godtgørelse ud over indbetalinger til og udbetalinger fra fonden skal indregnes i resultatet i det regnskabsår, hvor ændringerne finder sted.

10.

Når en indskyder har en forpligtelse til at foretage eventuelle yderligere indbetalinger, eksempelvis i tilfælde af en anden indskyders konkurs, eller hvis værdien af fondens investeringsaktiver falder så meget, at de ikke længere er tilstrækkelige til at opfylde fondens godtgørelsesforpligtelser, er denne forpligtelse en eventualforpligtelse, der er omfattet af IAS 37. Indskyder skal udelukkende indregne en forpligtelse, hvis det er sandsynligt, at der skal foretages yderligere indbetalinger.

11.

En indskyder skal oplyse om arten af sin kapitalandel i en fond og eventuelle begrænsninger på adgangen til aktiverne i fonden.

12.

Når en indskyder har en forpligtelse til at foretage eventuelle yderligere indbetalinger, som ikke er indregnet som en forpligtelse (jvf. afsnit 10), skal den give de i afsnit 86 i IAS 37 krævede oplysninger.

13.

Når en indskyder foretager regnskabsmæssig behandling af sin kapitalandel i fonden i overensstemmelse med afsnit 9, skal den give de i afsnit 85, litra c), i IAS 37 krævede oplysninger.

14.

Virksomheder skal anvende dette fortolkningsbidrag for regnskabsår, som begynder 1. januar 2006 eller derefter. Det tilskyndes, at standarden anvendes før dette tidspunkt. Hvis en virksomhed anvender dette fortolkningsbidrag for regnskabsår, som begynder før 1. januar 2006, skal den give oplysning om dette.

15.

Ændringer i regnskabspraksis skal regnskabsmæssigt behandles i overensstemmelse med kravene i IAS 8.